NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD - Nørre Lyndelse Kirke

NR. LYNDELSE
SOGNS
KIRKEBLAD
26. ÅRGANG · NR. 1 · MARTS 2011
Da Nr. Lyndelse brændte
for 150 år siden
Det var en ganske almindelig søndag i Nr. Lyndelse by – den 5.
maj 1861. Klokken var lidt i 13. Man havde spist til middag.
På den gård, der i dag hedder Gl. Bøgegård, havde gårdejer
Christen Jørgensen Skov lagt sig for at få sit middagshvil. Hans
kone Ane Sophie var i dagligstuen sammen med datteren Sofie
og tjenestepigen Ane Kirstine for at gøre sig parat til at gå i kirke.
Gårdens førstekarl var ikke hjemme. Han var om formiddagen
redet til Ringe Sogn for at få sin husbonds hoppe bedækket.
Andenkarlen Lars var en halv time tidligere gået til kirke i sit
søndagstøj for inden kirkegangen at få lejlighed til at snakke
med de andre karle i byen. Inden han forlod gården, havde han
tændt sin pibe i karle-kammeret og smidt svovlstikken på kammerets
lergulv, som han plejede. Tjenestedrengen Rasmus havde
af tjenestepigen fået besked på at høre efter, når der blev ringet
sammen til kirke. Han satte sig på en bænk uden for gadeporten
i sit søndagstøj og medbragte også sit konfirmationstøj,
som han hængte op på muren til luftning; det var for at modvirke,
at der skulle gå orm i tøjet i kisten inde på karlekammeret,
hvor også han boede. Rasmus var 15 år og først begyndt på gården
fire dage tidligere. Han kom fra Allested, hvor hans mor
boede på hospitalet, dvs. i fattighuset.
Pludselig opdagede Ane Sophie, at der med ét var en stærk røg
i gården. Hun gjorde anskrig, vækkede sin mand og løb over til
nabogården lige ved siden af (den nuværende Bankegård), hvor
hun troede, at røgen kom fra. Først da kom flammerne til syne.

Ilden bredte sig hurtigt, og snart var hele
Christen Jørgensen Skovs gård omspændt af
flammer. Tjenestedrengen Rasmus nåede at
trække en af hestene ud af stalden. Hans
husbond Christen løb forvildet rundt på
gårdspladsen og kunne ikke finde ud. Rasmus
fik taget ham i hånden og ført ham ud
af gården gennem gadeporten. Bortset fra
den ene hest blev alle gårdens kreaturer
flammernes bytte.
Det blæste den dag, og snart fik ilden også
fat i nabogården. Her nåede gårdmand Christian
Hansen at slippe sine kreaturer løs, og
tililende kirkegængere hjalp med at få alle
dyrene ud. Men gården var ikke til at redde.
Den nedbrændte helt.
Selv om landsbyudskiftningen i Nr. Lyndelse
fandt sted sidst i 1700-tallet, lå de fleste af
byens gårde og huse i 1861 stadig tæt sammen
inde i bymidten. Og de havde næsten
Tuschtegning af Børge Rasmussen, Nr. Lyndelse
alle stråtag. Ilden bredte sig derfor hurtigt fra
gård til gård og fra hus til hus, afhængig af
vindretningen.
Byens skole med bolig for skolelærer og kirkesanger
Kongstad lå dengang som nabo til
kirkegården. Her var Kongstad ved at gøre
sig klar til at gå i kirke, da han opdagede
røgsøjlen fra Skovs gård. Han løb derhen for
at hjælpe, men så, at det var for sent, og at
ilden bredte sig. Han fik en fæstemand, Anders
Jensen, til at gå op i kirketårnet for at
varsle branden med kirkeklokken. Selv lykkedes
det ham at redde kirkebøgerne, inden
også skolen nedbrændte.
I præstegården havde pastor Scheving netop
iført sig præstekjolen og var på vej over
gårdspladsen til kirken, da hans døtre råbte
til ham om branden. Han gik tilbage, smed
præstekjolen og løb ud for at hjælpe, men
snart så han, at også præstegården var truet.

Han skyndte sig hurtigt hjem og sikrede sig
kirkebøgerne og nogle sengeklæder. Tililende
og hjælpsomme folk brød to fag vinduer
itu i det ny stuehus, som var blevet opført
året før med tegltag. Gennem vinduer og døre
fik de præstens indbo slæbt ud på gårdspladsen.
Det ny stuehus blev reddet, men
præstegårdens øvrige tre længer brændte
ned. Også gården på den anden side af landevejen,
hvor SuperBrugsen ligger i dag,
brændte.
Slukningssprøjter fra Årslev, Nr. Søby og Højby
nåede frem til Nr. Lyndelse, men først da
det var for sent. I alt fem gårde, ni huse, kroen
og skolen nedbrændte og mange kreaturer
indebrændte. Ingen menneskeliv gik tabt,
dog blev en indsidder (en huslejer) stærkt
forbrændt, da det brændende tag skred ned
over ham.
Gårdene, kroen, skolen og en del af husene
med indbo var heldigvis brandforsikret. Også
nogle tjenestefolk havde forsikret deres
ejendele. Sammenlagt blev der senere udbetalt
erstatninger på godt 8.000 rigsdaler.
I dagene og ugerne efter branden foretog
herredsfogeden forhør af alle implicerede
personer i byen. Ifølge retsprotokollen var
der i første omgang ingen, som kunne forklare,
hvordan ilden kunne være opstået i
Skovs gård. Blot var de enige om, at arnestedet
var i nærheden af gårdens tofteport, måske
i karlekammeret. Der var umiddelbart ingen
mistænkte. Andenkarlen Lars havde godt
nok tændt sin pibe i karlekammeret og smidt
svovlstikken på gulvet, men var sikker på, at
det ikke kunne være årsagen. Og man havde
ikke den pågældende dag set nogen
fremmede i nærheden, som kunne have sat
ild på gården.
Tjenestedrengen Rasmus røg ikke, sagde
han. Under fornyet afhøring nogle dage senere
ændrede han imidlertid forklaring og
fortalte, at han om lørdagen havde købt en
cigar på kroen for at prøve at ryge. Da ingen
i kroen imidlertid mente at have solgt ham
en cigar og i øvrigt ikke kendte ham – han
var jo nytilflytter – begyndte man at fatte
mistanke til Rasmus.
Den 14. maj under en ny afhøringsrunde gik
han til bekendelse og tilstod, at han var den
skyldige. Husbonden havde irettesat ham et
par gange i dagene inden branden og havde
talt dårligt om ham til sin kone og forkarlen.
Rasmus var da blevet ked af tjenesten og ville
hjem til sin mor. Han havde så om søndagen
med vilje sat ild til sengehalmen med
nogle svovlstikker, der lå på en hylde i karlekammeret.
Derefter tog han sit konfirmationstøj
med ud og satte sig på bænken uden
for gadeporten.
Efter flere afhøringer faldt dommen midt i juni.
Rasmus, der hidtil havde været ustraffet,
men i øvrigt havde et dårligt skudsmål, blev
idømt otte års tugthusarbejde. Han blev desuden
pålagt at udrede skadeserstatninger til
de forskellige brandforsikringsselskaber og
skulle også betale sagens omkostninger, men
slap for yderligere erstatningssummer til de
skadelidte.
Efter branden var der kun seks gårde og seks
huse tilbage i Nr. Lyndelse by. I den følgende
tid blev gårde, huse og en ny kro genopbygget
med stor hjælp fra omegnens beboere,
i mange tilfælde på et nyt sted i byen eller
ude på en mark. Og en ny skole blev
bygget på skolelodden i udkanten af byen.
Hvordan gik det så med Rasmus sidenhen,
vil nogen måske spørge. Efter hvad der fortælles
her i byen, blev Rasmus, da han blev
frigivet efter at have afsonet sin straf, afhentet
af en gruppe Nr. Lyndelse bønder og kørt
til en havn, hvor han blev sat ombord i et
skib med enkeltbillet til Amerika!
Jens B. Willumsen, arkivleder
Torsdag den 5. maj markerer vi
i Nr. Lyndelse sogn 150-året for
branden – se under Det sker.

D E T S K E R-I K I R K E S A L E N
Lørdag den 2. april kl. 11.00
Noahs Ark
Dukketeatret Svantevit fortæller den ældgamle
historie om Noah, der skulle bygge et
meget stort skib for at redde alverdens dyr.
Det er biblens fortælling om en mand, der
står over for en umulig opgave. Men han tager
opgaven på sig – og handler. Han får sin
familie til at handle, de samler sig om opgaven,
de trækker af al kraft i den samme retning
– og det lykkes! Dukkespil, skyggespil
og musik smelter sammen i fortryllende illusion,
danner en helt anden verden, eller er
det en forunderlig spejling af noget bekendt?
Forestilling er for børn i aldersgruppen 3 til
12 år, for forældre og alle andre der har lyst
til at se den forestilling, der modtog den Fynske
Kulturpris i 2010.
Torsdag den 5. maj kl. 19.30
150-års dagen for branden i Nr. Lyndelse
den 5. maj 1861
Niels Lind, formand for Lokalhistorisk Forening,
vil i anledning af 150-års dagen for
branden i Nr. Lyndelse fortælle om denne
skelsættende begivenhed. Gennem billeder
fra arkiverne vil vi få et indtryk af, hvordan
Nr. Lyndelse så ud den gang, og ikke mindst
hvilke konsekvenser branden fik for den by,
vi kender i dag. Foredraget bliver afholdt i
samarbejde med Nr. Lyndelse Sogns Lokalhistoriske
Forening.
Søndag den 5. juni
Grundlovsmøde i præstegårdshaven
Kom og vær med til at fejre Grundlovsdag på
plænen i præstegårdshaven med grundlovstale
og fællessang, kaffe og kage, øl og vand.
Årets taler og det præcise tidspunkt annonceres
i avisen i ugen op til.
Kaffemik
Hver anden onsdag – i ulige uger – er der
Kaffemik i Kirkesalen fra kl. 10-11.30. Kaffemik
er en café for alle, der har tid og lyst til
samvær, samtale og sang. Der vil hver gang
være et mindre programpunkt af ca. en halv
times varighed, men samværet og tiden til
hinanden er det væsentlige. Da vi er økonomisk
selvkørende koster kaffe og brød 20 kr.
til Kaffemik. Vi har også valgt, at Kaffemik
skal være brugerstyret, så alle, der kommer,
kan have indflydelse på programmet.
Onsdag den 16. marts kommer Svend Aage
Iversen, der var kommunaldirektør i den
gamle Årslev kommune i årene 1966-1991 og
fortæller om sit virke. Så vel mødt til Kaffemik
– om lidt er kaffen klar!
Bitten Skovlund, Alice Pedersen, Lis
Pedersen, Mona Rasmussen, Egon Frøstrup,
Erik Winther og Thue Petersen

Kirkens Korshær
Tirsdag den 24. maj
kl. 19.30
Sangaften med korshærschef
Helle Christiansen i
Konfirmandstuen i Ringe,
Præstegårdsvej 2
Kirkens Korshær, der er landets største kirkelige
sociale organisation, har fået ny leder, og
denne aften vil Helle Christiansen, der også
er teolog og præst, lede en sangaften i konfirmandstuen
i Ringe. Ud fra de sange og salmer,
der synges, vil hun fortælle om det sociale
arbejde og om, hvorfor det også er en
kirkelig opgave at arbejde for at lindre og
forhindre nød blandt samfundets svageste.
Folkekirkens Nødhjælp
Søndag den 13. marts 2011 sender Nr. Lyndelse
sogn og Folkekirkens Nødhjælp indsamlere
ud i byen for at fortsætte kampen
mod sulten i verden ved den årlige sogneindsamling.
Sogneindsamlingen er en god mulighed for
alle generationer til at arbejde sammen om et
fælles mål: at samle så mange penge ind til
verdens fattige som muligt. Så har du lyst til
at give en hånd med i nogle timer, så meld
dig som indsamler!
Programmet for dagen er:
Kl. 09.00-09.30 Mulighed for kirkegang
Kl. 09.30-11.00 Kaffe og rundstykker samt
uddeling af ruter og materiale
i Kirkesalen
Kl. 11.00-14.00 Indsamling
Når man kommer tilbage fra sin rute, vil der
blive serveret en skål suppe at varme sig på.
For arrangementet står det lokale korshærsarbejde
i Storkreds Midtfyn. Der serveres kaffe
og kage for 20 kr. Overskuddet går til Kirkens
Korshær.
Hvis du vil høre nærmere eller melde dig
som indsamler, kan du kontakte:
Elna Veje Olesen, tlf. 21 66 42 71
mail: elna.veje.olesen@nrlyndelsenet.dk

Vi fødes ikke for at dø
Mark 16,1-8
Sjældent er en beretning om et menneskes
liv og død sluttet så forunderligt, som det
sker hos evangelisten Markus. Med ordene
om, at kvinderne ”gik ud og flygtede fra graven,
for de var rystede og ude af sig selv. Og
de sagde ikke noget til nogen, for de var
bange” – med disse ord slutter Markus sin
fortælling om Jesus fra Nazareth.
Det er en mærkelig lavmælt slutning, taget i
betragtning at det er opstandelsen, Kristi opstandelse
fra de døde, det handler om. Man
kunne vel godt have forestillet sig en lidt mere
jublende eller blot lidt mere lys slutning –
en slutning, hvor kvinderne var brudt ud i jubel
eller noget tilsvarende. Men de var altså
bange, og de sagde ikke noget til nogen.
Alene det, at de ikke siger noget til nogen, er
kryptisk – for hvis de ikke har sagt noget til
nogen, kunne Markus jo aldrig have hørt om
det. Hvis kvinderne ikke havde fortalt om
englen, de mødte ved den tomme grav –
hvis de ikke havde fortalt andre om det, de
havde set og som de var bange for – så havde
der ikke været et evangelium. Så de må jo
nok have fortalt det videre. Men
som det vist stadig er i store
dele af mellemøsten, var
kvinders vidneudsagn også
på Jesu tid anset for at
være upålideligt.
Her står vi altså med
den mest afgørende og
mest skelsættende begivenhed
i kristendommen,
og det eneste vi
har at forholde os til er
vidner, der blev opfattet
som upålidelige – nogle
kvinder, der tilmed er bange
for det de har set.
I en tid der kræver beviser for alt mellem
himmel og jord, er udgangspunktet for kristendommen
ikke det bedste. Der er intet
bevis at hente i beretningen om opstandelsen
påskedag.
I en tid hvor religionsdialogen minder mere
eller mindre om skolegårdens ”Min far er
stærkere end din far”, er vi henvist til nogle
bange kvinders vidneudsagn og det er jo ikke
alverden, hvis man vil spille med de religiøse
muskler.
I en tid hvor det, der ikke kan rummes inden
for et Excel-regneark, sjældent bliver regnet
for noget, og hvor selv Kristeligt Dagblad
bringer såkaldte videnskabelige undersøgelser
for, hvor lidt eller hvor meget folk tror –
i en sådan tid er det imidlertid værd at lægge
mærke til kvinderne ved den tomme grav,
som ikke sagde noget til nogen, fordi de var
bange.
I en tid hvor man til stadighed hører udsagnet
om, at en person kan være meget troende
– som om tro var en mængdebetegnelse.
I en tid hvor troen bliver en præstation, hvor
at man kan møde mennesker, der er stolte af
kunne stå inde for hele pakken: skabelsen

på de syv dage, Noahs ark, jomfrufødsel og
kødets opstandelse, som om det at insistere
på, at man tror på det hele, i sig selv er meningsgivende.
I en tid hvor troen bæres udenpå skjorten –
for at den skal kunne ses af andre – kan det
være nyttigt at erindre hinanden om, at kvinderne
ikke blev selvhævdende, fordi de havde
været vidne til Kristi opstandelse – nej
det, de havde oplevet, gjorde dem bange. De
har nok troet på, hvad englen sagde til dem,
men de blev tavse, fordi de ikke vidste hvad
det skulle betyde, og hvad det ville betyde
for deres liv.
At Gud skulle dø, og at vi som mennesker
selv har slået ham ihjel og hængt ham på et
kors – det er i sig selv lamslående. Men vi
har dog vænnet os så meget til kynismen, at
Guds død og gudsforladtheden mellem mennesker
ikke længere er så overraskende. Vi
har vænnet os til tanken: Gud er død.
Men hvad hvis det er sandt, hvad vi hører i
dag, at Kristus er opstået fra de døde? Hvad
hvis det er sandt, at graven er tom? Hvad
hvis Gud faktisk ikke er død – men opstået
fra de døde? Hvad betyder det for os og vores
liv, hvis Guds historie med verden ikke
sluttede langfredag? Hvad hvis denne verden
faktisk ikke er gudsforladt, på trods af vores
bestræbelser på at gøre den gudsforladt?
Hvad hvis Gud stadig lever og råder i denne
verden, hvad er det så for et liv, vi lever, og
hvad vil det betyde for forholdet til vores
medmennesker?
Påskedag sender Livets Gud os ikke kun en
hilsen – han smider en bombe. Krateret efter
denne bombe er den tomme grav. Chokbølgerne
efter eksplosionen er evangeliets ord
her knap 2000 år efter. Hvis nogen går fra
kirke påskedag tavse, en anelse ængstelige
er det ikke så underligt.
Hvis det er sandt at Kristus er opstået, kaster
det et nyt lys over alt det, jeg sidder med og
tænker på. Siddende med det sidste kapitel
af Markusevangeliet, må jeg starte forfra og
læse endnu engang om ham Jesus fra Nazareth.
For hvem var han egentlig, ham der opstod
fra de døde?
I evangeliet ser jeg, at døden aldrig fik magt
over ham, hverken da han levede eller da
han døde. Han levede uforbeholdent. Han
levede ud af den kærlighed, den generøsitet,
den ødselhed, den skabende kraft, der ikke
frygter døden eller nogen anden magt. Han
levede ikke for at opretholde eller tilfredsstille
egne behov, han levede for andre. Han levede
hver dag, som var det den sidste dag på
jorden. Eller måske levede han som om det
altid var den første dag, som om Paradiset og
skabelsens første uskyldige dage genopstod
i ham – ikke som en fjern drøm, men som et
sandt menneske.
Jeg ser også mit eget liv i et nyt lys. Pludselig
ser jeg, at døden råder i mig. Døden får
mig til at klamre mig til livet, den gør mig bekymret,
døden gør mig selvoptaget og patetisk
– selv i en ung alder er jeg allerede begyndt
at tænke på mit eftermæle. Og jeg
aner, at jeg ikke er alene om at have tabt
kampen mod døden i levende live, ikke den
eneste der har ladt dødens kynisme blive et
eksistensvilkår – som er det, vi gør, når vi siger,
at ”det nok var bedst det endte på den
måde”, og hvor når vi resignerer over for enhver
given nødvendighed med ordene om,
at ”sådan måtte det jo gå”.
Påskedag kaster sit ubønhørlige lys over vores
liv – det dødsdømte liv. Men i opstandelsens
lys ser vi også, at vi ikke blot fødes for
at dø. At vi fødes for at leve. I lyset fra påskemorgen
spirer der et nyt liv frem. Et liv,
der tør tro, at Guds historie med verden endnu
ikke er slut, at døden ikke får det sidste
ord. Livet er endnu ikke slut, det er først lige
begyndt. Så med englens ord: ”Vær ikke
forfærdede”, har livet fået mening. Graven er
tom. Kristus er opstået fra de døde. Glædelig
påske.
Thue Petersen

M U S I K O G S A N G
Onsdag d. 11. maj kl. 19.30 - Forårskoncert
Traditionen tro inviteres også i år til forårskoncert
med kirkens børne- og ungdomskor
samt Nr. Lyndelse Koret. Korene vil vise,
hvad de har arbejdet med i forårssæsonen. I
koncerten indgår også fællessange og salmer,
så alle får lejlighed til at røre stemmen.
Børnekoret øver hver onsdag kl. 15.45-
16.30. Koret er for sangglade børn fra 2.-5.
kl. Nye sangere er altid velkomne. Ungdomkoret
øver hver onsdag kl. 16.30-17.15. Koret
er for børn fra 6. kl. og opefter, der har
lyst til at synge og arbejde med lidt sværere
korsatser, rytmiske korsatser og bl. a. sange
på engelsk. Nr. Lyndelse Koret (kirkens
voksenkor) øver hver onsdag kl. 17.30-18.30.
Koret er for alle med lyst til at prøve at synge
flerstemmigt. Nye sangere, specielt herrestemmer,
er meget velkomne.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om
korene, så ring eller skriv til:
Organist Ulla Poulsen, tlf. 65901966
e-mail: up@hoerlyck-jessen.dk
H U M L E H A V E N
Gudstjenester
30. marts kl. 14.00 Anders Kjærsig
27. april kl. 14.00 Thue Petersen
25. maj kl. 14.00 Anders Kjærsig
Humlehavens Venner
19. marts kl. 14.00 Årslev harmoniorkester
19. april kl. 11.30 Påskefrokost
17. maj kl. 10.00 Udflugt
17. juni kl. 14.00 Café med Kertemindefiskerne
Året konfirmander
St. Bededag
den 20. maj 2011
Nørre Lyndelse Friskole kl. 9.30
Peter Garde Bordier
Jonas Flintegaard Carlsen
Viktoria Ingegerd Eckerdal
Nanna Ingemann Egelund
Kristian Ellegaard Hindsgaul
Johannes Abildgaard Jensen
Naja Jensen
Line van Tol Jørgensen
Josefine Knudsen
Emil Nolting Kristensen
Camilla Larsen
Mikkel Aadal Larsen
Trine Reinholdt Nielsen
Adam Holck Ormston
Emil Pedersen
Lasse Rønnebech Wortmann
Carl Nielsen Skolen kl. 11.00
Kasper Christensen
Stephanie Elgaard
Sebastian Vikkelsøe Hansen
Elfrida Trapp Hermansen
Patrick Hestehave
Mads Iversen
Kasper Damsgaard Jensen
Rune Neumann Drews Jessen
Alexander Trommer Knudsen
Nâja-Amalie Zacho Lennert
Tea Ousager Nielsen
Anne-Mette Halling Olesen
Line Pedersen
Marie-Louise Kure Pedersen
Sara Raaberg
Joakim Selchau
Steen Simonsen
Sille Sejer Sørensen
Ida Bodenhof Truelsen

B Ø G E R O G F I L M
Litteraturkredsen
I Litteraturkredsen vil vi tirsdag den 15. marts kl.
19.30 have Pia Juuls krimieksperiment Mordet på Halland
(2009) på programmet. Mandag den 11. april er
aftenens bog Sjóns Skygge-baldur (2005), og tirsdag
den 10. maj skal det handle om Sofi Oksanens Renselse
(2010). Sidste gang i litteraturstudiekredsen inden
sommerferien bliver torsdag den 9. juni, hvor vi
vil tage fat i en dansk klassiker: J.P. Jacobsens debutroman
Fru Marie Grubbe (1876). Alle dage er kl.
19.30 i Kirkesalen, og alle er velkomne! Tilmelding
er ikke nødvendig, men har man spørgsmål, er man
velkommen til at ringe til mig. Vel mødt til alle –
gamle som nye litteraturkredsere.
Sara Nørholm, tlf. 65 90 26 63
Filmklubben
Torsdag den 14. april ser vi Gosford Park (2001).
"Tea at Four. Dinner at Eight. Murder at Midnight".
Sådan står der på plakaten til Robert Altmans
Oscar-nominerede film, der foregår i 1932, hvor
man på et tilsyneladende idyllisk landsted i England
følger de rige gæster og de knap så privilegerede
tjenestefolk. Senere på foråret mandag
den 16. maj mødes vi om M. Eine Stadt sucht einen
Mörder (1931) – så har man lyst til mordgåder
og gode film kan man bare møde op i Kirkesalen.
Vi vælger film på demokratisk vis i starten af hver
sæson. Filmaftenerne begynder kl. 19.00 i Kirkesalen,
og det koster det 50 kr. per sæson at være
medlem. Hver gang er der tid til diskussion, lidt
ost og et glas rødvin efter filmen. Man kan melde
sig ind ved at ringe eller skrive til:
Bodil Andersen, tlf. 65901896
e-mail: bodil.andersen@dadlnet.dk

N Y T F R A K I R K E K O N T O R E T
Kollekt
I perioden frem til
påske samles ind til
Kirkens Korshær.
Kirkens Korshær arbejder
på et folkekirkeligt
grundlag med
at hjælpe socialt udsatte
mennesker –
bl.a. i varmestuer og
på herberger.
Hvad der bliver lagt i kirkens indsamlingsblok i perioden fra Palmesøndag
til Pinse går til Samvirkende Menighedsplejer. Det
er et kirkeligt socialt arbejde, der støtter og hjælper ældre, syge,
ensomme og udsatte børnefamilier – i samarbejde med bl.a. Nr.
Lyndelse sogn.
Friluftsgudstjeneste
I år danner Espe præstegårdshave rammen om den fælles friluftsgudstjeneste
for alle de midtfynske sogne. 2. pinsedag den
13. juni kl. 11.00 er menigheder og præster inviteret til en festlig
gudstjeneste med sang, musik og efterfølgende medbragt frokost
i det fri. Som noget nyt vil vi i år forsøge at samle et kor af
helt almindelige mennesker, der bare kan lide at synge, og som
kunne have lyst til denne dag at være med i Fyns største friluftskor!
Koret vil blive ledet af organist Ulla Poulsen, og der vil blive
afholdt en fælles øvedag den 8. juni kl. 19.00-21.00 i Ringe
kirke. Der kræves ingen forkundskaber ud over glæden ved at
synge, men det er en forudsætning for at være med i koret, at
man kan deltage i prøven. For at få en fornemmelse af hvor
mange, der har lyst til at være med, vil vi gerne have en tilbagemelding
inden 1. maj. Tilmelding kan ske til Ringe kirkes organist
Kirsten Wind Retoft på mail: retoft@midtfyn.net eller på tlf.
24 66 52 12.
Thue Petersen
S I D E N S I D S T
Døbte
Bo Benjamin Lykkegaard
Josefine Slot Bjufstrøm
Smila Elisa Østergaard
Ringsing
Elise Ingemann Thygesen
Amalie Røsling
Noah Jønsson
Isabella Marie Jensen
Frederik Hauge Bachmann
Caroline Lambertus Brøgger
Olivia Hyrup Abildgaard
Døde
Alice Kate Frimann
Helmar Sigbart Jensen
Ena Bøje Rasmussen
Rita Bagge
Bente Ragnhild Greve

H U S K !
Kirkekaffe
Søndag den 6. marts er der
mulighed for en tår kaffe
ved orglet efter gudstjenesten.
Søndag den 15. maj er der is
i præstegårdshaven til børnekoret
og de øvrige kirkegængere.
Påskemiddag
Efter gudstjenesten Skærtorsdag
er alle inviteret til et
påskemåltid i Kirkesalen.
Der vil blive serveret lam og
et glas vin, øl eller vand for
50 kr. pr. voksen. Tilmelding
er nødvendig og kan foretages
hos sognepræst Thue
Petersen, tlf. 65 90 26 63.
Kirkebil
Ferritslev Taxi: tlf. 65 98 11 22
Menighedsrådsmøder
Onsdag den 17. marts
kl. 19.30 i Kirkesalen.
Tirsdag den 12. april
kl. 19.30 i Kirkesalen.
Onsdag den 8. juni
kl. 19.30 i Kirkesalen.
Set herfra
Ved flere børnegudstjenester har en præst holdt ikke barnedåb,
men bamsedåb. Det, der skulle have været et pædagogisk trick:
en måde at lære de små om dåben på, en børnetjeneste, blev en
bjørnetjeneste. Mange er med rette blevet forarget over, at en
præst kan finde på den slags, fordi det sår tvivl om dåbens betydning
og karakter. Kan man døbe hvad som helst? Og er dåben
bare en leg? Præsten har derfor også fået en irettesættelse af
biskoppen over Helsingør Stift.
Der er ingen tvivl om, at præsten i alle henseender har handlet
– lad os kalde det – tankeløst. For dåben er et sakramente, en
hellig handling, og ikke en leg. Vi døber ikke døde ting i Folkekirken,
selvom der sikkert har været gode pædagogiske intentioner
med bamsedåbene. Godhjertet er præsten kommet til at gøre
dåben til noget andet, end det den er, i et forsøg på at forklare
børnene, hvad døbefontens gådefulde vand rummer.
Set herfra er det en vanskelig kunst at være en god pædagog: at
være den der, som ordet betyder, ’følger børn godt på vej’. Det
ligger altid snublende nær, at man som voksen bare kommer til
at gå i vejen. Mon ikke de fleste af os kan nikke genkendende
til situationer, hvor vi i den bedste mening har overforklaret og
måske endda talt ned til børn for at fortælle dem om noget. Man
vil som voksen så gerne få barnet til at forstå, og selvfølgelig skal
alle, der har med børn at gøre lægge sig i selen for at blive gode
til at anskueliggøre og forklare børn om de ting, de bør vide
og kende. Men i nogle sammenhænge må man også erkende, at
der er ting, der er svære at forklare for børn – og som også for
en selv forbliver gådefuldt, paradoksalt og uforståeligt.
Dåben er ikke direkte uforståelig, man kan sagtens sige noget
fornuftigt om, hvad det vil sige at blive døbt. Men selve dåbens
grundudsagn: at man igennem dåben bliver indlejret i Guds fortælling
med verden, det kan man ikke sådan forklare. Det må
tros. Hvad hjælper det at vide, at man er døbt, og at man kan
forklare om vandet og dåbens betydning, hvis man ikke tør tro,
at det er sandt?
I stedet for at overpædagogisere og bestorme de små med billeder
og velmente forklaringer på tilværelsens gådefulde og uforståelige
sider, burde vi som voksne måske ikke være så bange
for at erkende også over for vores børn, at der er ting, vi ikke
ved, og som også vi har svært ved at forstå eller tro. På den måde
kan vi gøre barnet følgeskab ud i den verden og ind i det rige,
hvor man kun kommer, hvis man bliver som et lille barn.
Thue Petersen

MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
G U D S T J E N E S T E L I S T E
13. 9.00 Anders Kjærsig 1. s. i fasten (Matt. 4,1-11)
16. 17.30 Thue Petersen Børnegudstjeneste
20. 16.00 Inge Dalsgaard 2. s. i fasten (Matt. 15,21-28)
27. 16.00 Thue Petersen 3. s. i fasten (Luk. 11,14-28)
Børnekoret fra Agedrup kirke
og Nr. Lyndelse kirkes børneog
ungdomkor medvirker.
3. 11.15 Anders Kjærsig Midfaste (Johs. 6,1-15)
10. 10.00 Thue Petersen Mariæ bebudelses dag (Luk. 1,26-38)
Nr. Lyndelse Koret medvirker
17. 10.00 Thue Petersen Palmesøndag (Matt. 21,1-9)
21. 17.00 Thue Petersen Skærtorsdag (Matt. 26,17-30)
22. 10.00 Thue Petersen Langfredag (Matt. 27,31-56)
24. 10.00 Thue Petersen Påskedag (Mark. 16,1-8)
25. 19.30 Thue Petersen 2. Påskedag (Luk. 24,13-35)
1. 9.00 Anders Kjærsig 1. s.e. påske (Johs. 20,19-31)
8. 10.00 Thue Petersen 2. s.e. påske (Johs. 10,11-16)
15. 10.00 Thue Petersen 3. s.e. påske (Johs. 16,16-22)
Børne- og ungdomskor medvirker
20. 9.30 Thue Petersen Bededag. Konfirmation
& 11.00
22. 10.00 Thue Petersen 4. s.e. påske (Johs. 16,5-15)
29. 19.30 Anders Kjærsig 5. s.e. påske (Johs. 16,23b-28)
2. 10.00 Thue Petersen Kr. Himmelfartsdag (Mark. 16,14-20)
5. 10.00 Thue Petersen 6. s.e. påske (Johs. 15,26-16,4)
12. 10.00 Thue Petersen Pinsedag (Johs. 14,22-31)
13. 11.00 Friluftsgudstjeneste i
Espe præstegårdshave 2. Pinsedag (Johs. 3, 16-21)
MARK & STORM GRAFISK · 5750 RINGE
A D R E S S E R :
Sognepræst
Thue Petersen
Albanivej 15, Nr. Lyndelse
tlf. 65902663
mail: tup@km.dk
(mandag er fridag)
Graver
David Bøgetoft
tlf. 24603538
mail: kirkegaarden@hotmail.dk
(træffetid på kontoret tirsdagfredag
kl. 11.30-12.00)
Gravermedhjælper
Dorte Andersen
tlf. 65902554
Organist
Ulla Poulsen
tlf. 65901966 - sms: 20320152
mail: up@hoerlyck-jessen.dk
Kirkesanger
Hans Peter Larsen
tlf. 65901154
Kirkesanger
Tascha Wahl
tlf. 41105864
Formand
Karsten Lindhardt
tlf. 65901441
mail: vipi@vipi.dk
Kirkeværge
Elna Veje Olesen
tlf. 72253670
mail: elna.veje.olesen@
nrlyndelsenet.dk
Kasserer
Henning Nissen
tlf. 66192440
mail: henning.nissen@mail.dk
Fmd. for Kirke- og
kirkegårdsudvalg og sekretær
Astrid Nygaard Larsen
tlf. 65902214
mail: astny@mail.tele.dk
Fmd. for præstegårds- og
kulturudvalg
Rikke Hermansen
tlf. 66131697
mail: trapphermansen@mail.dk
www.nr-lyndelsekirke.dk