Høje tider i kirken - Helleruplund Kirke

Høje tider
i kirken
Af
Tue R. LauRidsen
der er ingen af os, der har problemer med
at finde ud af, hvornår vores kalenderår
begynder eller hvornår skoleåret starter.
tidspunktet for hvornår kirkeåret begynder
er der til gengæld færre, der véd, ligesom
mange ikke aner, at vi har et særligt
år i kirken, som tager sin begyndelse med
1. søndag i advent og som slutter sidste
søndag i trinitatis.
dette temanummer fra Helleruplund
– nr. 5 i rækken – handler om kirkeåret,
der er bundet op omkring vore tre store
højtider og fester i kirken: jul, påske og
pinse – og alle tre til minde om de vigtigste
begivenheder i jesu liv – hans fødsel,
død og opstandelse samt fortsatte nærvær
ved Helligånden. Her ind i mellem har vi
en række mindre højtider og helligdage
som fx Hellig tre konger, mariæ bebudelse
og store bededag. og efter pinsen har vi
den lange festløse tid trinitatistiden, som
strækker sig over næsten halvdelen af året.
til hver søndag i kirkeåret har vi bestemte
kirketekster, som skal læses og evangelietekster,
der skal prædikes over. der findes
også en anden tekstrække, som skal følges
hvert andet år, og som blev indført
for lidt over hundrede år siden – for, som
nogle lidt spøgefuldt har sagt, .. skal præsterne
ikke bare have lov at vende bunken
af gamle prædikener efter bare et år! men
selvfølgelig var det også for at udvide rækken
af relevante og berigende tekster om
jesu liv og skæbne.
i gamle dage levede vi danskere i et
landbrugssamfund, der på mange måder
var tættere på naturen end i dag. man var
afhængig af høsten, vejrliget og fælleskabet
i en helt anden grad. kirkeårets fester
havde derfor også en anden og særlig
betydning og var noget man så hen til og
glædede sig til. en veloverstået høst, som
man takkede for i kirken, julens glæde,
påskens alvor og glæde og pinsens fællesskab
og forårets bebudelse. sidst på
vinteren har vi fastetidens tekster, og de
gamle kunne virkelig identificere sig med
jesu lidelser, fordi der hos dem var smalhals
i fadeburet og føden var knap! ja,
der var og er stadig mennesker, der faster
som jesus gjorde det 40 dage i ørkenen.
og når man nu sådan skulle til at faste og
spæge sit skin og kirken påbød, at man
ikke måtte spise kød, så var der brug for
en fest. Her har vi fastelavn med særlige
sæder og skikke i danmark og karnevallet
– ordet kommer fra latin carne vale, der
betyder farvel til kødet – en fest med masser
af kød, farver og fest!
betydningen af kirkeåret og dets højtider
for folk i gamle dage kan ikke overvurderes.
tiden, der gik forud for festen var
præget af forventninger til festen, fordi
man glædede sig til den; og det samme
var tiden efter festen, idet man havde fået
tæring og næring til mere jævne dage –
man hentede kraft ud af livets og kirkeårets
fester, som man kunne leve videre på.
Adventstiden er forventningstiden, hvor
man glæder sig til jesu komme. fastetiden
er også en tid, hvor man ser frem til
påsken, men her står glæde og sorg side
om side, for i påsken mindes vi jo både det
forfærdelige, der skete med jesus – hans
lidelse og henrettelse, men også hans sejr
over død og kaos – hans opstandelse.
Hvert afsnit af kirkeåret har fremkaldt
en bestemt fornemmelse og stemning i
sindet, og det udtrykte man bl.a. ved de
liturgiske farver, som vi fx finder på messehaglerne
i kirken. Advent og fastetiden
er lilla – farven har en tone af forventning,
men giver også en smule ængstelse.
Højhelligdage som 1. juledag og påskens
søndage har den hvid farve. tiden efter en
fest i kirkeårets løb er grøn – det udtrykker
en lang og sej grokraft – den kraft, man
har hentet ud af festen og som man lever
videre på. efter pinsen, hvis liturgiske farve
er rød pga. Helligånden, der som ildtunger
og satte sig på disciplene, så de kunne tale
andre sprog, eller som man netop kalder
det: andre tungemål – ja, så kommer trinitatistiden,
som strækker sig over næsten
det halve af kirkeåret. det er den lange
efterfejringstid ovenpå jul-påske-pinsefesterne
– ja, faktisk ovenpå den fest, som
hele jesu liv og alt, hvad der skete med
ham er under et.
endnu engang er det en stor glæde,
at så mange mennesker i og omkring
Helleruplund kirke og med forskellig baggrund
har indvilliget i at bidrage med deres
indlæg om en af kirkens høje tider, og
hvad, den betyder for dem.
4 5