36161 PI nr. 3 indhold - Inerisaavik

SIULEQUT – FORORD
Ukioq atuarfiusoq nutaaq pissaganartunik aqqusaagassaqarnarumaartussaq
aallarnerporaasiit, atuarfinnilu
ilinniarnititsisut ukiumi atuarfiusussami suleqatiginissaat
qilanaarilereerparput.
PI-mi uani Inerisaaviup pikkorissaanissamut neqeroorutai
kiisalu atuartitsinissamut siunnersuutit assigiinngitsut
pillugit atuarsinnaavasi, neriuppugullu
isummersuutaalluarumaartut.
Maannakkut ulloriarsiortoqarsinnaalerpoq, planitaria
angallattagaq atorlugu, quppernerit ilaanni sukumiinerusumik
allaaserineqarnera atuarsinnaavat. Ulloriarsiooq,
planitaria angallattagaq taama atserneqarnikuuvoq,
Inerisaavik/Pilersuiffimmit atorniarneqarsinnaavoq.
Aammattaaq Nuummi atuartunit ukioq atuarfiusup
siuliani matematikkimi unamminermi peqatassunit
ilanngussaqartoqarpoq.
Aaqqissuisoqarfimmit kissaatigigaluaqaarput atuagassiap
atuarfinni oqallitsitsinissamut peqataanissaa,
taamaammat oqallisissianik nassiussassaqaruit uagutsinnut
ingerlateqqikkit.
3
Så har vi igen taget hul på et nyt skoleår med masser
af spændende udfordringer, og vi glæder os til at samarbejde
med underviserne på skolerne.
I kan i dette nummer af PI læse om Inerisaaviks kursustilbud,
og der er forskellige ideer til undervisningsforløb,
som forhåbentlig vil virke inspirerende.
Nu er det muligt at se på stjerner på en helt ny måde
via et transportabelt planetarium, som er nærmere
beskrevet i bladet. Ulloriarsiooq, som det transportable
planetarium hedder, kan lejes i Inerisaavik/Pilersuiffik.
Der er endvidere et indlæg om en klasse fra Nuuk, der
deltog i en matematikkonkurrence sidste skoleår.
I redaktionen kunne vi godt tænke os, at bladet i større
udstrækning er med til at skabe debat på skolerne, så
debatoplæg fra læserne modtages meget gerne.
Foto: Dorte Mylliin Danielsen

ULLORISSAT ILLUP ILUANI
All.: Lone Abrahamsen, Inutek
Natermiippoq ammalortup affarsua
qillalaartuinnaq sajukulaarlunilu.
Ungataani tusarsaavoq supoortup
ingerlarpalunnera. Nipilli taakkua
meerarpassuit illumut tassunga pullattakkamut
allanaqisumut, illup
ILUANI ulloriaqarfiusumut, isernissaminnut
qilanaartut inuaqerpaluannit
erniinnaq aanngartinneqarput.
Tassaluuna Ulloriarsiooq tikeraartoq.
Ulloriarsiooq tassaavoq planetaria
timmisartukkut umiarsuakkulluunniit
angallattagaq meeqqanik -
inersimasunillumi - planetariamukarnissamutperiarfissaqarsimanngikkaluanik
periarfissiisoq.
Torsuujusaq 2-3 meteritut takitigisoq
aqqutigalugu pukutsujooriarluni
inip ammalortup tarraajaartuinnaap
sinaanut akisaasamut nassatamut
ingittariaqarpoq. Tassalu unnuami
qilak takussaalerpoq erseqqilluinnarluni
ningutitsinerup iserianneranit
nuissanilluunniit iseriatsinneqarani.
Ulloriarsiuulli sapinngisai suli
amerlanerupput: Ingerlassinnaavaatigut
Romamiit Qalasersuaq Kujallermut,
ækvatorimiit Qalasersuaq
Avannarlermut. Galaks-erput takutissinnaavaa
seqineqarfipput misissuataarneqarsinnaalersillugu.Ulloriarsiooq
atorlugu qilammi ullorissat
isiginnaarneqarsinnaapput ukiup
qanoq ilineratigulluunniit imaluunniit
nunarsuup ilaani allamiit isikkulerlugit.
Isiginnaartunut qilaap, pla-
4
Foto: Ole Knudsen
netit seqernullu ingerlaasii - ilaatigut
seqernullu kaaviinnalertarnera -
paasiuminaakkaluit paasiuminartumik
nassuiarneqarput.
Kikkuugaluanut tamanut, paasisimasaqanngitsuniit
ilisimatuunut,
meeqqaniit utoqqarnut, atuartuniit
ilinniartitsisunut planetariap qilaanngusaata
iluaniissimasunut taama
tupinnartigisumik alutornartigisumillu
misigisaqarfiusarmat qularutissaanngilluinnarpoq.
Kalaallit Nunaanni meeqqanut
meeqqanullumi allaniittunut qilaanngusarmut
tassunga eqqumiitsumut
apummit illuikkiamut assingunerusumut
iserneq misigisaavoq ilimaginngilluinnagaqallakkajaarujussuaq,
soorlumiuna sulluliakkut pulateriarluni
inimut eqqumiitsumik
nipeqarfiusumut, qaamasumut iserluni
naalaarluni nutaamik misilissimanngisamik
misigisaqarluni. Inimi
anginngitsumi alutornartumilu
misigisat eqqarsaatillu allakkajaat
nillikaalerput, ilami immaqa ullut
arlaanni kalaallimik astronauteqalerlunilu
astronomeqalerumaartoq
isumaliulersitsilluni!
Ulloriarsiooq planetariaannaanngilaq
aammali tassaalluni ini allarluinnarmik
misigisaqarnissamut periarfissiisoq:
Ullorissat nalunngisat Babylonimi,
Grækenlandimi Romamilu oqaluttuatoqqanik
oqaluttuarnissamut periarfissiipput,
aammalu inuit najugaqarfiini
qilammut tunngatillugu
oqaluttuatoqqanik eqqartuinisamut
periarfissiillutik.
Qinngortitsissutit assigiinngitsut
atorlugit fagini assigiinngitsuni paasiuminaatsut
allattarfissuup kridtillu
atorneranit paasiuminarnerujussuarmik
saqqummiussuisoqarsinnaavoq:
Silap pissusii, Celle uumasoq, pla-

detektonik, timmissat ingerlaartarfii,
imaluunniit sammisat najukkamut
naleqqussakkat sammineqarsinnaallutik.
Periarfissarpassuupput
killeqanngitsut.
Planetariap taassuma Kalaallit Nunaannukaanneqarneranutpissutaavoq
atuartitsinermi atortussaammat
peqqissaartumik ilikkarnartumillu
atorneqarsinnaasoq. Astronomiip
atuartitsissutiginerani faglokaleullunilu
multimedierummiuvoq faginit
allarpassuarnit atorneqarsinnaasoq.
Inutek-ip Ulloriarsiooq Kalaallit
Nunaannukartissinnaasimavaa annertuumik
Nuna Fondimit tapersersorneqarnermigut.
Kalaallit Nunaannilu
kikkunnit tamanit nuannaarutaasinnaaqqullugu
Inutek-ip
planetaria Inerisaavimmut, siunissami
atukkiunneqartarneranut ingerlatsisuusussamut,
tunniussimavaa.
Atornera akeqanngilaq. Angallanneranulli
aningaasartuutit akilerneqartussaapput.
Isumaqarpugut ilinniartitsisut ilissi
mini-planetariummip atuartitsivimmik
nutaamik allatoortumillu atuartunik
nutaamik ilisimasaqalernissamut
piumassuseqalersitsillunilu
isummersorneqarfigisinnaasaannik
periarfissikkaasi. Qilaanngusaasarmi
allanut aamma atorneqarsinnaavoq.
Båndoptagere, pc qinngortitsissullu
atorlugit ilinniartitsisoq nunarsuup
immikkoortuisa ingerlaarneranniit
tuluttut atuakkiarineqarsimasut
ilanngullugit atuartitsissutigisinnaavai.
Planetaria pillugu paasissutissat
annertunerusut www.starlab.com -
imi aammalu www.inutek.gl/nyheder
-imi pissarsiarineqarsinnaapput,
taakkunani takusinnaagassigit planetaria
qinngortitsissullu pillugit
teknikimut tunngasut.
Nalunaarsorneqarnikuupputtaaq
atuartitsinermi atortut suut pissarsiarineqarsinnaanersut.
Inutek-p atuartitsinermi atortut tuluttuut
ataqatigiissaat qulit pisiarinikuuai,
naatsorsuutigaarpullu oktoberiulersinnagu
qallunaatut kalaallisullu
nutserneqarsimajumaartut.
Atuartitsinermi atortut (tuluttuut)
planetariami atugassat pisiarineqareerput
planetarialu Inerisaavimmit
atukkiunneqaraangat ilanngunneqartassallutik:
5
Foto: Ole Knudsen
Cylindere:
SL-321N Avannaata qilaa
SL-352 Greek Mythology.
SL-322S Southern
Constellations
SL-328 Seqineqarfik
SL-329 Lewis & Clark
himmelnavigation
SL-361 Navajo-t
ullorialersaarutaat
SL-337 Immap sarfai
SL-368 Timmissat ingerlaarfii
SL-334 Pladetektonik
SL-365 Celle uumasoq
Kuppel taske: 92 x 46 cm
(længde x dia)
Projektor kasse: 61 x 61 x 39 cm
Ventilator kasse: 64 x 64 x 23 cm
INUTEK
Inutek peqatigiiffiuvoq inuit, ingerlatsiviit
/ sulliviit Kalaallit Nunaanni issittumilu
allani teknikerit soqutigisallillu allat
pikkorissiartornissaat Issittumilu allanilu
assingusunik atugaqarfiusuni suliassat
peqataaffigalugillu oqallisiginissaaat siunertaralugu
teknologiimik ilisimatuussutsimillu
ilisimasallit akornanni soqutigisat
suunerat uniffiginagu ataqatigiinnissamik
siunertalik.

STJERNERNE ER INDENFOR
Af: Lone Abrahamsen, Formand,
INUTEK
På gulvet i salen står en stor metalblank
halvkugle og vibrerer. I baggrunden
høres en blæsers summen.
Men lydene overdøves hurtigt af et
mylder af forventningsfulde børn,
som venter på at blive lukket ind i
denne meget specielle oppustelige
iglo, hvor stjernerne er INDEN-
FOR.
Det er Ulloriarsiooq, som er på
besøg. Ulloriarsiooq er det transportable
planetarium, som kommer flyvende
eller sejlende rundt til steder,
hvor børns - og voksnes - mulighed
for at besøge et planetarium er
meget ringe.
Man kravler ind via en 2-3 meter
lang tunnel og sætter sig tilrette på
den medbragte pude langs kanten af
det svagt oplyste runde rum. Og
pludselig kan man se nattehimmelen,
som den ser ud uden forureningens
tågede slør. Men Ulloriarsiooq
kan meget mere: Den kan tage os
med på en rejse fra Rom til Sydpolen;
fra ækvator til Nordpolen.
Den kan vise os vores galakse, så vi
kan studere vort solsystem. Med
Ulloriarsiooq kan man opleve stjernehimlen,
som den ser ud på andre
tider af året, eller som den ser ud
andre steder på jordkloden. Med
simple midler kan tilskuerne få
beskrevet og vist de svære begreber
om himlens, planeternes og solens
bevægelse - også midnatssolen.
Der er ingen tvivl hos nogen, fra
novicer til eksperter, fra børn til
gamle, fra elever til lærere, som har
6
været inde i en planetariekuppel, at
det er en unik mulighed for at trække
folk ind i en vidunderlig og
magisk verden.
For vore børn her i Grønland som
for børn i andre egne er det en meget
speciel og uventet oplevelse at se
denne mærkelige kuppel, som ligner
en overdimensioneret iglo, ligesom
det er, at kravle ind igennem tunnelen
til et oplyst rum og sidde sammen
i den specielle akustik og lytte
og opleve sammen på en ny og
særlig måde. I det intime og spændende
rum blomstrer en anderledes
inspiration og motivation, og en dag
har vi den første grønlandske astronaut
eller astronom!
Ulloriarsiooq er ikke blot et planetarium,
men et immersivt multimedierum:
Foto: Ole Knudsen

De klassiske stjernebilledfigurer
giver mulighed for at fortælle nogle
af de gamle mytologiske historier
fra Babylon, Grækenland og Rom,
ligesom de kan være en indgangsvinkel
til også at fortælle nogle af de
ikke så få himmelmyter fra inuitområdet.
Med de forskellige projektionscylindre,
kan mange af de svære begreber
fra forskellige fag præsenteres
langt bedre end med tavle og
kridt: Vejrsystemer, Den levende
celle, pladetektonik, havstrømme,
fuglenes trækruter eller lokalt tilpassede
temaer. Mulighederne er endeløse
som himlen selv.
Målet med at få dette planetarium til
Grønland har været, at det er et
undervisningsmiddel med et fantastisk
metodisk og didaktisk potentiale.
Det er både et faglokale for
astronomiundervisning og et multimedierum,
som kan bruges til
mange andre fag.
Inutek har kunnet skaffe Ulloriarsiooq
til Grønland pga. en kraftig
støtte fra Nuna Fonden. Og for at
alle i Grønland kan få glæde af planetariet,
forærer Inutek det videre til
Inerisaavik/Pilersuiffik, der i fremtiden
vil stå for udlåningen af det. Det
koster ingenting at låne det. Men
man skal betale for fragten af planetariet.
Vi mener at det mobile mini-planetarium
giver Jer, lærerne, et nyt og
anderledes spændende undervisningsrum,
hvor eleverne kan blive
motiveret og inspireret til ny lærdom
på en ny måde. Kuplen kan jo
også bruges til andet. Med en båndoptager,
en pc og en projektor kan
læreren undervise i alt fra kontinentaldrift
til engelsk litteratur.
Der er yderligere information om
planetariet på www.starlab.com og
www.inutek.gl/nyheder, hvor I også
kan se tekniske data om planetariet
og projektoren.
Der er ligeledes beskrevet, hvilke
undervisningsmaterialer, der kan
skaffes.
Inutek har købt 10 sæt engelske
undervisningsmaterialer, som vi forventer
oversat til dansk og grønlandsk
inden oktober.
Følgende undervisningsmaterialer
(på engelsk) er allerede indkøbt til
brug i planetariet og følger med, når
man lejer planetariet hos Inerisaavik/Pilersuiffik:
7
Foto: Ole Knudsen
Cylindere:
SL-321N Standard nordhimlen
SL-352 Greek Mythology.
SL-322S Southern
Constellations
SL-328 Solsystemet
SL-329 Lewis & Clark
himmelnavigation
SL-361 Navajo stjernemyter
SL-337 Havstrømme
SL-368 Fugletræk
SL-334 Pladetektonik
SL-365 Den levende celle
Kuppel taske: 92 x 46 cm
(længde x dia)
Projektor kasse: 61 x 61 x 39 cm
Ventilator kasse: 64 x 64 x 23 cm
INUTEK
Inutek er en forening, hvis formål er at
skabe tværfaglig kontakt mellem personer,
institutioner/ virksomheder med
viden om og interesse for teknologi og
videnskab i Grønland og i de øvrige arktiske
områder bl.a. med henblik på, at
hjælpe teknikere og andre interesserede
til fortsat at kvalificere sig til deltagelse i
løsning og diskussion af opgaver i Arktis
og i områder med sammenlignelige
betingelser.

INERISAAVIUP 2005/2006-IMI
PIKKORISSARTITSISARNISSAI PILLUGIT
All.: Lone Hindby, Leder af afd. for
Udvikling og Implementering.
Ukiumi atuarfiusumi tullermi pikkorissarnissanut
akuersinerit majimi
naammassivarput.
Ukiumi atuarfiusumi 2005/2006-imi
pikkorissarnissat 45-pput 940-t
missaannit peqataaffigineqartussat.
Taakkua saniatigut MA/PD-holdini
5-ini 69-it ilinniartussaapput aammalu
atuarnermut pikkorissarnerit
arlallit ingerlanneqartussaallutik.
Inerisaavimmiit ilinniartitsisut katillugit
49-t itigartinneqarput. Taakkunannga
itigartitsinerit 20-t pissuteqarput
pikkorissarnissanut qinnuteqarfigineqartunut
ilaaniarluni na-
TUNGUJORTORMIUT
lunaartukippallaarsimanera.Itigartitsinerit 29-t pissuteqarput peqataaniarlutik
nalunaarsimasut amerlavallaarsimanerannik,
naak soqutiginninnerup
annertussusia pissutigalugu
holdnik ilassutaasunik aallartitsisoqarsimagaluartoq.
Ilisimatitsissutigissavarput ukioq
mannamiit qinnuteqaatit kommunini
ingerlatsivinniit ilalerneqarsimagaangata
aatsaat akuerisalissagatsigit.
Taamaattumik ilinniartitsisut
qinnuteqaraluartut ingerlatsiviit
ataasiakkaat tulleriissaarisimanerat
pissutigalugu itigartinneqarsinnaasassapput,
taamaammat Inerisaavimmut
qinnuteqarsimasutut nalunaarsorneqarsimassanatik.
”Tungujortormiut” tassaapput illorsuarmi tungujortumi najugallit inuit
assigiinngitsut. Taakku inuit pillugit siornali atuakkiornermik pikkorissartut,
ilinniartitsisut arnat arfineq marluk, assigiinngitsunik Ilinniusiorfimmut
allataqarput. Allatat atuffarissaatitut aamma atugassat piffissami
aggersumi saqqummeqattaarnissaat ilimagineqassaaq. Kalaallit aamma
qallunaat oqaasiinik Nukarlerni, Akullerni aamma Angajullerni atuartitsinermi
atorneqartussatut naatsorsuussaapput.
Maanna plakatit marluk Ilinniusiorfiup saqqummersikkallarpai, Tungujortormiut
inuit kikkuunersut atuisussanit siumut ilisimaneqaleernissaat siunertaralugu.
Bogmærkit, atuakkami killiffimmut nalunaaqqutannguit, aamma
sineriammut nassiussuunneqassapput.
Atuakkat siulliit ukiap ingerlanerani saqqummissapput.
DET BLÅ HUS
I ”Det blå hus” bor der vidt forskellige mennesker. Siden sidste år har 7 kvindelige
lærere gået til kursus i manuskriptudvikling, og de har skrevet manuskripter
for Ilinniusiorfik. Man skal regne med, at manuskripterne bliver produceret i den
kommende tid og udkommer som frilæsningsbøger. De er beregnet til brug både
i grønlandsk og danskundervisningen på Yngste-, Mellem- og Ældstetrinet.
Ilinniusiorfik har foreløbigt udgivet et par plakater og sender dem ud til skolerne
her ved begyndelsen af det nye skoleår, sådan at brugerne på forhånd
kan orientere sig om de forskellige personer, der er tilknyttet Det Blå hus.
Bogmærkerne skal tillige sendes ud til kysten.
De første bøger kommer ud i løbet af efteråret.
8
Qulaani taaneqartut saniatigut Ilinniarfissuaq
arlalinnik pikkorissartitsisussaavoq.
Pikkorissarnernut taakkununnga
akuerineqarneq itigartinneqarnerlu
Ilinniarfissuarmit ingerlanneqartussaapput.
Inerisaavimmi pikkorissarnernut
ataqatigiissaarisutut atorfik sivisuumik
inuttaqanngereerluni massakkut
nutaamik inuttaleneqarpoq. Tassalu
Trine J. Røttig, 17.05.05 sulilersoq
inuttaalerpoq siunissamilu annertunerusumik
ilinniarnerit ilinniaqqittarnermullu
tunngasut tigummisarilissallugit.

45 KURSER MED CA. 940 DELTAGERE
FOR SKOLEÅRET 2005/2006
Af: Lone Hindby, Leder af afd. for
Udvikling og Implementering.
Vi blev i maj færdige med tildelingen
af det kommende skoleårs kurser.
Der er bevilliget 45 kurser med ca.
940 deltagere for skoleåret 2005/-
2006. Herudover er der 69 studerende
på 5 MA/ PD-hold samt et antal
læsekurser.
Der er fra Inerisaavik givet afslag til
i alt 49 lærere. Heraf skyldes 20
afslag for få tilmeldinger til de søgte
kurser. De 29 øvrige afslag skyldes
overtegning af hold trods det faktum,
at der blev oprettet ekstra hold
netop på grund af den store interesse.
Vi gør opmærksom på, at vi fra og
med i år kun modtager ansøgninger,
der har fået anbefaling fra kommunernes
forvaltninger. Derfor kan
lærere have fået afslag på grund af
de enkelte forvaltningers prioriteringer,
og de har derfor ikke figureret
som ansøgere i Inerisaavik.
GRØNLANDS HVALROSSER (4135-02)
ERIK W. BORN ASSILIARTAI: ERIK W. BORN M.FL.
Aaveq puisikkut ilagaat, kisianni puisi allakkajaaq. Aarrit ataatsimoorlutik uumasuusarput
sumiiffinni immikkut toqqakkani amerlanngeqisuniissinnaasut. Taamaammat
inunnit piniarneqarlutik akornuserneqajasuupput.
Aarrit Kalaallit Nunaanni aavernik, immikkut ilisarnaatigisaanik uumasooriaasianillu,
piniarneqartarneranillu oqaluttuartuuvoq. Aaveq miluumasut angisuut Kalaallit
Nunaanni uumasuusut sinnisaattut isigalugu paasiniarneqarpat atuartussap inuup nutaaliaasup
siuarsimalluinnartunillu sakkullip pisuussutit piujuaannartitsisumik iluaqutigineqarnissaannut
akisussaaffianik annerusumik paasisaqaatigissavaa.
Aarrit Kalaallit Nunaanni kalaallisut tuluttullu (The walrus i Greenland) saqqummersinneqarpoq.
Aarrit Kalaallit Nunaanni Pinngortitaleriffik suleqatigalugu suliaavoq aningaasaateqarfimmit
Aage V. Jensens Fonde-mit aningaasaliiffigineqarluni.
(fagi: Pinngortitalerineq · trinit: Angajulliit · 80 qupp. · ilusaa siulleq, naqinneqarnera siulleq
· ukioq: 2005 · akia: 149,00 DKK · ISBN: 87-7975-219-5)
GRØNLANDS HVALROSSER (4135-02)
AF ERIK W. BORN ILLUSTRATIONER: ERIK W. BORN M.FL.
9
Udover ovennævnte afholder Ilinniarfissuaq
en del kurser. Oplysning
om tildeling og afslag vedr. disse
kurser sker fra Ilinniarfissuaq.
Efter lang tids vakance er der nu
ansat ny kursuskoordinator i Inerisaavik.
Det er Trine J. Røttig, som
tiltrådte 17.05.05 og som fremover
vil varetage videre- og efteruddannelsesområdet.
Hvalrossen er en sælart, men en ganske speciel sæl. Hvalrosser er flokdyr, der kun har mulighed for at leve på nogle få, udvalgte steder.
De er derfor særligt sårbare over for menneskets udnyttelse.
Grønlands hvalrosser beretter om hvalrossen, dens særtræk og levemåde og fangsten på den. Ved at studere hvalrossen som repræsentant
for de store pattedyr i Grønland har læseren mulighed for at opnå øget forståelse for, hvilket ansvar det moderne, højteknologiske menneske
har for at resurserne udnyttes bæredygtigt.
Bogen udgives på grønlandsk (Aarrit Kalaallit Nunaanni) og engelsk (The walrus i Greenland).
Grønlands hvalrosser er produceret i samarbejde med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, og sponsoreret af Aage V. Jensens
Fonde.
(fag: Naturfag · trin: Ældstetrin · 80 sider · 1. udgave, 1. oplag · udgivelsesår: 2005 · pris: 149,00 DKK · ISBN: 87-7975-219-5)

INERISAAVIMMIIT NALILEERIAASEQ NUTAAQ
Matumuuna tamanut nalunaarutigissavarput
Inerisaavimmi aaliangerneqarmat
ukioq atuarfiusumi 2005/-
2006 pikkorissarfinni tamani pisussaaffiusumik
naliliisalernissaq nutaaq
ingerlanneqalertussaanera.
Pikkorissartut, pikkorissaasut aammalu
konsulentit ukiumi atuarfiusumi
takkutilersumi piumaffigineqassapput
pikkorissarfigisami naliliinissaq,
nalileeriaatsillu assigiiaanik
tunngaveqassapput.
Pikkorissartunut apeqqutinik akiffissaq
immersorneqassaaq kinaassutsimik
allannertaqanngitsumik
pikkorissaasumullu tunniunneqar-
tussaq. Apeqqutinik akiffissaq taanna
ukioq kingulleq sananeqarpoq,
misilerarneqarlunilu Inerisaaviup
konsulentiisa arlalinniit Peter
Dahler-Larsen aqutsisuuffigisaannik.
Akissutit pikkorissartitsisumit Inerisaavimmilu
atuarneqassapput kingornalu
Inerisaaviup Pikkorissartitsinermi
immikkoortortaqarfianni
suliarineqarlutik. Apeqqutinik akiffiit
taamaalillutik pikkorissarnermi
imarisaanik nalileeqataanerussaaq
aammattaaq pikkorissartitsinermi
ataatsimoortumik naliliinerussalluni.
Nalileeriaaseq una nutaaq aallartinneqalertussaq
tunngavigaa Inerisaavimmit
atuarfinnut pikkorissartitsinerit
pitsaanerpaanik angusaqarusunnerannik.
Neriuppugut piffissaqarlusi apeqqutit
akiumaartarisi taamaalillusi pikkorissarnerni
neqeroorutinut paasissutissanik
pingaaruteqartunik ilisimatitsinissamut
peqataassagassi.
Inerisaavik sinnerlugu
NY EVALUERINGSPROCEDURE I INERISAAVIK
Vi skal hermed gøre alle opmærksomme
på, at vi har vedtaget ny forpligtende
evalueringsprocedure for
samtlige kursusaktiviteter skoleåret
2005/2006.
Både kursister, undervisere og konsulenter
vil det kommende år blive
bedt om at vurdere hvert enkelt kursus
ud fra ensartede kriterier.
For kursisterne drejer det sig om
udfyldelse af et standardiseret spørgeskema,
der besvares anonymt og
afleveres til kursusunderviseren.
Dette spørgeskema blev sidste år
udarbejdet og afprøvet af en gruppe
af Inerisaaviks konsulenter med
gæsteprofessor Peter Dahler-Larsen
i spidsen.
Besvarelserne læses af kursusunderviseren
og Inerisaavik, hvorefter de
bearbejdes i Inerisaaviks kursusafdeling.
Spørgeskemaerne skal således
bidrage med kursisternes vurdering
af både indhold og form på det
enkelte kursus og samtidigt indgå i
en samlet vurdering af kursusvirksomheden
som helhed.
Denne nye evalueringsprocedure er
indført for at give Inerisaavik et
bedre grundlag for til stadighed at
optimere vores kursustilbud til skolerne.
10
Trine J. Røttig
Pikkorissarnerni ataqatigiissaarisoq
Vi håber, at I vil tage jer tid til at
udfylde skemaerne og dermed medvirke
til at bibringe os vigtig information,
der skal sikre et godt, relevant
og velfungerende kursusudbud.
På vegne af Inerisaavik
Trine J. Røttig
Kursuskoordinator

EN DAG MED AIR GREENLAND - SKOLETJENESTEN (5201-01)
Søren Vestergaard Mikkelsen
Atortussiat tassaasut atuartunut atuagassiaq, ilinniartitsisumut ilitsersuut
aamma inniminniinermut mappi, 'bookingmappe', Air
Greenlandip, Ilinniusiorfiup, meeqqat atuarfianni ilinniartitsisunut
aamma siunnersortitut ilinniartitsisunut sinniisut Eskimo Management
ApS-illu suleqatigiillutik pilersitaraat.
Air Greenland ullormut malittaralugu - Atuarfinnik sullissineq
Nuup Mittarfiani ullormut aalajangersumik sammisaqarfimmut atasumik
atorneqartussaavoq.
Atuarfiit atuartuutiminnik paasisassarsiortillugit Nuummiititsisut
aamma atuarfinnik sulliissinermik atuiumasut kajumissaarneqarput
Nuummiititsinissartik kingusinnerpaamik ullunik 14-inik sioqqullugu
Air Greenland attavigeqqullugu ullorlu aalajangersumik sammisaqartitsivissaq
qaquguussasoq isumaqatigiissutigalugu.
Air Greenland'ip oqarasuaataata normoraa: 34 43 30
Air Greenland'ip e-mailadresseraa: mailto:info@airgreenland.gl
Atuartut woorkshopi'ini sisamani misigissavaat timmisartumi ilaasunik
sullissisuuneq, angallannermut assistentiuneq, timmisartup
motoriinik iluarsaasartuuneq tuniniaasuunerlu qanoq ittuunersut.
Materialet, som består af et elevhæfte, en instruktørvejledning og
en 'bookingmappe', er udviklet i et samarbejde mellem Air
Greenland, Ilinniusiorfik, repræsentanter for lærere og rådgivningslærere
i folkeskolen og Eskimo Management ApS.
En dag med Air Greenland - Skoletjenesten bruges i forbindelse
med en temadag i Nuuk Lufthavn.
Skoler, der sender elever på studieophold i Nuuk, og som vil gøre
brug af skoletjenesten, opfordres til at kontakte Air Greenland
senest 14 dage før opholdet og aftale en tid for temadagen.
Air Greenlands telefonnummer: 34 43 30
Air Greenlands e-mailadresse: mailto:info@airgreenland.gl
I 4 workshops oplever eleverne hvad det vil sige at være kabinepersonale,
trafikassistent, flymekaniker og marketingsmedarbejder.
Foruden en opgavedel, er materialet suppleret med historiske beretninger
og faktuelle oplysninger om flyvning i Grønland.
Målgruppe: Ældstetrin.
Projektansvarlige er Air Greenland samt klasselærer eller ledsagende
lærer fra deltagende skoler.
En dag med Air Greenland - skoletjenesten udleveres i Nuuk lufthavn
på temadagen.
Materialerne kan downloades her fra hjemmesiden.
( fag: Samfundsfag · trin: Ældstetrin · 48 sider · 1. udgave, 1.
oplag · udgivelsesår: 2005 · ISBN: 87-7975-263-2 )
11
Suliassartaanut immikkoortup saniatigut atortussiat Kalaallit
Nunaanni timmisartorneq pillugu pisarsimasunik oqaluttuanik
aamma pissusiviusunut paasissutissanik tapertaqartinneqarput.
Siunnerfigineqartut: Meeqqat atuarfianni angajulliit atuarfianni
atuartut.
Ingerlassamut akisussaapput Air Greenland aamma atuarfinni
peqataasuni klassep ilinniartitsisua ilinniartitsisorlu angalaqataasoq.
Air Greenland ullormut malittaralugu - Atuarfinnik sullissineq
ullormi aalajangersumik samminniffissami Nuup mittarfianni tunniunneqassaaq.
Atortussartai nittartakkamit aaneqarsinnaapput.
EN DAG MED AIR GREENLAND - SKOLETJENESTEN (5201-01)
af Søren Vestergaard Mikkelsen
( fagi: Inuiaqatigiilerineq · trinit: Angajulliit · 48 qupp. · ilusaa
siulleq, naqinneqarnera siulleq · ukioq: 2005 · ISBN: 87-7975-
263-2 )

EQQUMIITSULIORNEQ ILUSILERSUINERLU
- NUNAQARFINNILU ATUARFINNI PISORTAT
ISUMASIOQATIGIINNERAT
All: Bent Mortensen, siunnersorti,
Inerisaavik
2005-imi majimi nunaqarfinni atuarfinni
pisortat isumasioqatigiinnerannut
atatillugu peqataasut iluatitsilluarlutik
misiliipput ilikkagassanik
ilinniagassat akuleriissillugit misiliipput,
ilaatigut najukkami toqqakkat
iluanniittunik.
Siunertaavoq - fagini assigiinngitsuni
ilikkagassanut tunngatillugu atuartitseriaatsimik
misiliiutigaluni -
ingerlatamik suleqatigiiffiullunilu
Ilikkarniagassat makkua tunngavigalugit atisanik alutornartunik
”mode-show”-eqarneq ingerlanneqassaaq.
Atuartut marlukkuutaarlutik/immikkoortukkuutaarlutik
sulissapput.
isumassarsiornertaqarlunilu nuannaarfiusumik
pilersitsiniarluni.
Nunaqarfinni atuarfinni pisortat
misilitaasa ilagaat avisiinnaviit
atorlugit nipittartoq kakkersaatillu
atorlugit ”mode-show”-iliorneq.
Ingerlataq akikillunilu uumarinakannersuuvoq
aammalumi ingerlannera
pissanganartortaqarluni - akuttunngitsumillu
kusanartunik takorluuillaqqissutimillu
takutitsisumik
naammassisaqarfiusarluni. Meeqqat
atuarfiannissaaq - alloriarfinni ilik-
Nukarlernik atuartitsinerup ingerlanera:
MODE-SHOW
Foto: Bent Mortensen
12
karniagassat tunngavigalugit alloriarfinni
tamani - ingerlanneqarsinnaavoq.
Asserssuutigalugu ”aviisinik
atisaliornermi” atuartut toqqaagaat
tunngavigalugu oqaluttuarisaanermi
piffissami aalajangersimasumi atisat
atorneqartut aallaavigineqarsinnaapput.
Imaluunniit ”ilusilersugaq”
tassaasinnaavoq namminersuutigalugu
saqqummersikkusutaq nammineq
isuma malillugu suliarineqartoq.
Ilikkarniagassat:
Najukkami toqqakkat
Eqqumiitsuliorneq:
- Eqqarsaatit maliinnarlugit sulineqassaaq aalajangersumik
aallaaveqarluni, soorlu atortussap suunissaat
aalajangereerlugu.
Ilusilersuineq:
- atortussanik pisariitsumik misissuineqarsimassaaq
- suliassap pisariitsumik missingersuusiornissaanik
paasisimasaqassaaq
Inuttut inerikkiartorneq
- oqaaserineqartunut akisinnaaneq
- amerlanngitsunik suleqateqarsinnaaneq aammalu
suleqataanermik paasinnillunilu suleqatinik periarfissiisinnaassuseqarneq
Kalaallisut
- oqatsit atorlugit paasinartuliorsinnaallunilu oqaloqateqarsinnaasoq,
suleqateqarsinnaasoq saqqummiussisinnaallunilu
Naliliineq:
Atuartut atisaliatik atuaqatiminnut saqqummiutissavaat.
Atuartup ataatsip atisaliani nittarteraa suleqataasimasup
allap oqalulluni atisaq nassuiarlugu saqqummiutissavaa.
Assiliisoqarsinnaassaaq atuartut portfolioannut ikisassamik.

KUNST OG DESIGN - OG BYGDESKOLELEDERSEMINAR
Af: Bent Mortensen, konsulent,
Inerisaavik
I forbindelse med bygdeskolelederseminaret
i maj 2005 forsøgte deltagerne
med stort held at arbejde
tværfagligt med læringsmål, bl.a.
indenfor lokale valg.
Ideen var - foruden at afprøve en
undervisningssituation med læringsmål
fra forskellige fag - også at
skabe et forløb, hvor der var plads til
både samarbejde, kreativitet og
glæde.
Ud fra følgende læringsmål laves et ”mode-show” med
eventyrlige dragter. Eleverne arbejder parvis/grupper.
Læringsmål: Lokale valg
Kunst:
- kan arbejde fabulerende ud fra konkrete rammer fx
materialevalg
Design:
- har arbejdet med enkle materialeundersøgelser
- har kendskab til enkle skitseprocesser
Personlig udvikling
- kan give respons på andres udsagn
En af de øvelser, som bygdeskolelederne
”blev udsat” for, var at lave et
”mode-show” udelukkende med
brug af aviser, og hvor hæftning og
sammensætninger blev udført med
klisterbånd og hæftemaskiner.
Det er en billig måde og forholdsvis
hurtig proces, samtidig med at det
giver et spændende forløb - ofte
med overraskende flotte og fantasifulde
produkter. Og det kan gennemføres
i folkeskolen - stort set på
hvert trin ud fra trinnets læringsmål.
Undervisningsforløb for yngstetrinnet:
MODE-SHOW
13
Fx kunne ”avis-kreationerne” tage
udgangspunkt i en historisk periode,
hvor eleverne vælger at lave dragter
fra den tid. Eller ”designet” kunne
være et personligt udtryk, hvor den
frie fantasi kan komme i spil.
- kan arbejde sammen i mindre grupper og være bevidst
om egen deltagelse i arbejdet og samtidig give plads til
de andre
Grønlandsk
- kan udtrykke sig mundtligt og bruge sproget i samtale,
samarbejde og fremførelse
Evaluering:
Eleverne præsenterer deres dragter for hinanden i klassen.
Den ene elev viser sin dragt, mens den anden fra
holdet mundtligt præsenterer dragten. Der kan evt.
tages fotos til elevernes portfolio.
Foto: Bent Mortensen

ATUARFIMMI UNAMMINEQ - SOORMITAAVA?
All: Annette Theill Skov,
Kangillinnguit Atuarfiat
Danmarkimi qallunaat 8. klassii
matematikimik unammissinneqartarput.
Unammineq taanna avannaamioqatigiinni
unammisarnerup
Norgemi, Sverigimi, Islandimi Danmarkimilu
pisartup ilagaa. Danmarkimi
unamminermik ingerlatsisuusarput
inuit pikkorissut DanmarksMatematiklærerforeningimeersut.
Ukiumi atuarfiusumi 2004/2005-imi
uanga klassera, 9. h1, peqataavoq
tamannalu ukiumut atuarfiusumut
tamarmut assut pissarsiviusimavoq.
Ukiakkut ilaanissamut nalunaartoqannginnerani
taassuma periarfissaasinnaanera
klassimi oqaloqatigiissutigaarput.
Amerlanerpaat peqataarusuttorujussuusut
marlussuit
tamanna soqutiginngilaat. Peqataaniarluta
nalunaarpugut klassit 54
allat, tamarmik Danmarkimeersut,
peqatigalugit.
Unammineq pillugu annertunerujussuarmik
paasisaqartoqarsinnaavoq
www.kappabel.com -imut iseraanni,
naatsumilli oqaatigalugu ima ingerlasarpoq
marloriarluni, novemberimi
januarimilu, aallarnersaataasumik
suliaqartoqartarluni. Ullut 14-it
ingerlaneranni ilinniartitsisup suliassat
arfineq pingasut downloadertarpai
klassip minuttit 100-t
ingerlaneranni naammassisimasassai.
Taava ilinniartitsisup atuartut
suliaasa inerneri computerimut
allattarpai. Taakkua misiliinerit
marluk naammassigaangata holdit
semifinalemut ilaasussat toqqarneqartarput.
04/05-imi holdit pitsaanerit
qulit ingerlaqqipput. Ukiuni
allani amtimit klassip ataatsip ingerlaqqittarnera
(tassani Kalaallit
Nunaat Danmarkimi amtitut isigineqarpoq)
ajornartarsimanngilaq.
Klasserput marluussamik nr. 2-uvoq
taamaattumillu atuartut sisamat
(niviarsiaqqat marluk nukappiaqqat
marluk) ilinniartitsisullu Danmarkimi
Virumimut angalanissaat akilerneqarluni.
Holdit taakkua qulit semifinalemut
peqataasussat projektopgave qulequtalik
”Matematik og kroppen”
suliarisussaavaat. Projekti nalunaarusiaasussaavoq
quppernernik 6inik
takissusilik, suliallu ingerlaneranik
nalunaarsuiffik logbogi 3-nik
quppernilik suliarineqartussaalluni,
saqqummersitsineqassalluni saqqummiussineqassalluniluminuttinik
10-nik sivisussusilimmik. Suliaq
logbogilu naliligassanngorlugit
martsip qeqqani nassiunneqartussaavoq.
Aprilip aallartinnerani Danmarkiliarpugut
semifinali finalilu ullut
marlutik Virumimi ingerlanneqartussaammata.
Semifinalimi atuartut
sisamat suliassanik 7-ivinik suleqatigiillutik
ingerlatsisussaapput minuttit
90-it ingerlaneranni naammassineqarsimasussamik.Saniatigullu
saqqummersitsinertik takutittussaavaat
saqqummiussinissartillu
suliarisussaallugu. Taamaalereermat
holdit pingasut toqqarneqarput finalimut
peqataasussatut, taakkualu ilagaat
9.h1. Finalimi suliassat 5-iupput
gruppip suleqatigiilluni ingerlatassai.
Klassi Nuummeersoq finalimi
assigiiffiukanneqisumi nr. 3uvoq.
Soormiaasiit
taamaaliortoqarpa?
Ilaatigut pissutigalugu atuartitsinermik
nuannersumik uummaallatitsisinnaammat
aammalu atuartut mate-
14
matikip silarsuaani nuannersumi
allaanerulaartunik misilitaqarniassammata.
Suleriaatsinut, immaqa
atuartitsinermi allarpassuit anguniarusutat
pissutigalugit tunulliunneqartaraluartut,atorneqartariaqarput.
Uanga malugaara ukiup atuarfiusup
ingerlanerani akunnerit atuarfiusut
unamminermik eqqartuiffiunngitsut
ikittuararsuusut. Atuartut tusarusuttuarpaat
qanoq inissisimanerminnik
il.il. uanga ilisimasaqarnersunga.
Tamanna pitsaasutut isigaara, naak
soorunami piffissartortitsinngitsuunngikkaluartoq.
Uannulli pingaarneq
tassaavoq klassi assorsuaq
matematikimik soqutiginnissimammat
sulilumi taamaalluni.
Ukiup ingerlanerani piffissarujussuaq
atorsimavarput unamminermi
suliassanik suliffigalugu, pingaartumik
projektip qaammatit marluk
pallillugit sivisutigisumik atuartitsineq
tiguaqqasimavaa. Tamannali
isumaqaannarpoq matematiki ingerlassimagatsigu
sungiusimasatsinnit
allaasumik. Kisittariaqartunik, nassuiartariaqartuniknalunaarusiorfiusariaqartunillumisilittaasimaqaagut.
Sammisallu ingerlanerani
Excel-imi grafimik titartaaneq ,
qanoq nalunaarusiamik suliaqartarneq
inernernillu nassuiaaqqissaarneqpaasiniarnerusariaqarsimavarput,
ilaasa annoraamut ilisserutissap
suliarinissaa ilikkarniarpaat, allallu
aaqqatip gummiusup imermik
immerluni qanoq imartutiginerata
naatsorsornissaanut periaasissamik
nassaarniarput il.il. Aammalumi
ilikkagassarpassuit suliap ingerlanerani
attoqillanneqartarput, ilaatigut
”tal og algebra”-meersut: naatsorsuinermi
periaatsit tulluartut
toqqarlugillu atorsinnaassallugit,
kisitseriaatsit ineriartortillugillu

atorsinnaassallugit, lommeregneri
computerilu naatsorsuinermi ajornartorsiutinillu
qaangiiniarnermi
atorsinnaassallugit. Tamakkua saniatigut
”problemløsning og kommunikation”-imi
ilikkagassat tamakkiusavillugit
suliaraagut. Projektip
ilikkagassat taama amerlatigisut
imarimmagit ukiup ingerlanerani
suliassat allat piffissaqarfiginissaat
ajornartorsiutigisimanngilarput.
Projektip ingerlannerani matematikimik
atuakkat nalinginnaasut mappersakkatuinnangajavikatorsimavagut.
Isumakuluutigisimavara atuartut
sisamaannaat Danmarkimukartussaanerat.
Annilaanngatigisimavara
tamanna klassimi avissaartuunnermik
pilersitsissasoralugu. Taamaattumik
pingaartissimavara kikkut
ilaanissaannut uanga aalajangiisuusussaannik
klassip paasitinneqarnissaa.
Taakkua siunnersuutaat assut
tusarusussimavakka (taakkua allaganngorlugit
pivakka), naggataatigulli
uanga kisimiillunga aalajangiivunga.
Uangami piumaneruara annutaartoqassagaluarpatannutaarnerup
uannut sammitinneqarnissaa,
atuaqatinut sammitinnagu. Qujanartumillumi
tamanna ajornartorsiutigineqanngilaq.
Soorunami atuartoq
ataaseq marlulluunniit narrujuummilaaraluarput,
kisiannili annutaartoqanngilaqnuanniilliortoqarnanilu.
Tamarmik paasilluarpaat
atuartut sisamat tassaassammata
klassip sinniisuutitai.
Kina unamminermut
Kapp Abel-imut ilaaniarluni
nalunaarsinnaava?
Aallavittut oqartoqarsinnaavoq 9.
klassit tamakkerlutik unamminermut
tassunga nalunaarsinnaasut,
neriuppungalu ukiumi tullermi
amerlanerusunik Kalaallit Nunaanneersunik
peqataasoqarumaartoq.
Nuannissagaluarpormi nunatsinni
klassit akornanni unammerujoorneqarsinnaappat.Taamaaliortinnanili
makkua isumaliutersuutigeqqaarnissaat
pingaartuuvoq:
• Suliassat tamarmik qallunaatoortuummata
klassi qallunaatut
pikkorissuusariaqarpoq. Projekti
aamma qallunaatut suliarineqartussaavoq.
• Pingaarluinnarpoq atuartut unamminissamik
isummamut isuma-
15
qataanissaat, taamaanngippammi
suliassamut soqutiginnissinnaanngillat.
Pingaartumik projektopgavemut
tunngatillugu atuartut
tiguartitsimasuunissaat pingaarluinnarpoq
suliassaq annertoorujussuummat.
• Aammalumi klassip pisinnaasai
ilisimasaqarfigisariaqarput ilaaniarluni
nalunaaruteqartinnani.
Uanga isumaga malillugu unamminermut
ilaaneq nuanninngilaq
siumut klassi piumasarineqartunut
inuuttumik pisinnaassaqartoq
nalunngereeraanni. Uanga klassinni
atuartut 2-3 pikkorissuupput,
taamaattumik naatsorsuutigaara
pitsaanernut anngutissanngikkaluaruttaluunniitnalusorujussuartut
inissisimanaviarnata.
Naatsorsuutigisimanngilluinnaraluarparpulli
taama pitsaatigisumik
angusaqassalluta.
• Aammalumi ilinniartitsisutut nukissanik
sinnilaalinnik peqartariaqarpoq
- suliarmi annertusiartortorujussuusinnaavoq
- kisiannili
peqataaneq pissarsinartorujussuuvoq.
Foto: Annette Theill Skov

KONKURRENCER I SKOLEN - HVORFOR?
Af: Annette Theill Skov,
Kangillinnguit Atuarfiat
I Danmark findes en matematikkonkurrence
for danske 8. klasser.
Konkurrencen er en del af den nordiske
konkurrence KappAbel, som
kører i Norge, Sverige, Finland,
Island og Danmark. I Danmark er
det meget kompetente folk fra
Danmarks Matematiklærerforening,
der står for konkurrencen.
I skoleåret 2004/2005 deltog min
klasse, 9. h1, i konkurrencen, og det
har været meget givende gennem
hele skoleåret.
Inden tilmeldingen i efteråret drøftede
jeg muligheden for at deltage
med klassen. De fleste var meget
ivrige for at være med, mens et par
stykker var ligeglade. Vi valgte at
tilmelde os sammen med 54 andre
klasser, alle fra Danmark.
Man kan læse meget mere om konkurrencen
på www.kappabel.com,
men kort fortalt foregår det på den
måde, at der først er to indledende
runder i november og januar. Inden
for en periode på ca. 14 dage downloader
læreren 8 opgaver, der skal
løses af klassen på 100 minutter.
Læreren indtaster klassens resultater.
Når de to runder er overstået,
udvælges de hold, der skal deltage i
semifinalen. I 04/05 var det de ti
bedste hold, der gik videre. Andre år
er det muligt, at der går en klasse
videre fra hvert amt (her indgår
Grønland som et amt i Danmark).
Vores klasse kom på en delt andenplads
og fik derfor betalt rejse til
Virum i Danmark for 4 elever (to af
hvert køn) samt lærer.
De ti hold, der skulle deltage i semifinalerne,
skulle udarbejde en projektopgave
under overskriften ”Ma-
tematik og kroppen”. Projektet skulle
bestå af en rapport på 6 sider, en
logbog på 3 sider, en udstilling samt
en fremlæggelse på 10 minutter.
Opgave samt logbog skulle sendes
til bedømmelse midt i marts.
I starten af april rejste vi til
Danmark, hvor semifinale og finale
strakte sig over 2 dage i Virum. I
semifinalen skulle de 4 elever arbejde
sammen om 7 opgaver, der skulle
løses på 90 minutter. Desuden
skulle de vise deres udstilling samt
lave deres fremlæggelse. Herefter
blev 3 hold udtaget til at deltage i
finalen, og heriblandt var 9. h1.
Finalen bestod af 5 opgaver, der
skulle løses i gruppen. Klassen fra
Nuuk blev nr. 3 i en temmelig tæt
finale.
Hvorfor overhovedet gøre det?
Blandt andet fordi det kan give
undervisningen et dejligt pift, og
fordi eleverne kan opleve andre
sider af matematikkens skønne verden.
Man tvinges ud i arbejdsmåder,
som man måske ellers tilsidesætter i
undervisningen, fordi der er så
meget andet, man også gerne vil nå.
Jeg oplevede, at der ikke var ret
mange timer i løbet af skoleåret,
hvor vi ikke talte om konkurrencen.
Eleverne skulle hele tiden lige høre,
om jeg vidste noget om en placering
osv. Det opfatter jeg som meget
positivt, selvom der naturligvis også
gik en del tid med det. Men hovedsagen
for mig var, at klassen var/er
utrolig matematik-interesserede.
Vi har i løbet af året brugt rigtig
meget tid på at arbejde med opgaverne
til konkurrencen, især tog projektet
op mod et par måneders
undervisning. Men det betød blot, at
det var matematik på en anden
måde, end den vi plejer. Vi lavede
16
mange forsøg, der skulle regnes på,
tolkes og skrives rapport om. Og
undervejs var vi så nødt til at lære
mere om graf-tegning i Excel, om
hvordan man bygger en rapport op
og analyserer på resultaterne, nogle
skulle lære at lave mønster til en
anorak, nogle skulle finde en metode
til at udregne rumfanget af en
gummihandske fyldt med vand osv.
Så der var mange læringsmål, der
blev berørt under arbejdet, bl.a. fra
”tal og algebra”:
- kan vælge og bruge hensigtsmæssige
metoder og hjælpemidler til
beregning,
- kan udvikle og benytte regneregler,
- kan anvende lommeregner og computer
ved gennemførelse af beregninger
og problemløsninger.
- Desuden arbejdede vi med stort
set alle læringsmål under ”problemløsning
og kommunikation”.
Da projektet kom til at omfatte så
mange læringsmål, har vi ikke haft
noget problem med at nå årets øvrige
arbejde. Undervejs i projektforløbet
blev de normale matematikbøger
stort set kun brugt som
opslagsværk.
Det, at kun 4 elever fik mulighed for
at komme med til Danmark bekymrede
mig en hel del. Jeg frygtede, at
det kunne skabe splid i klassen.
Derfor gjorde jeg meget ud af, at
tale med eleverne om, at det var min
afgørelse, hvem der skulle med. Jeg
ville meget gerne høre deres forslag
(dem modtog jeg skriftligt), men i
sidste ende var det min beslutning.
Jeg ville hellere have, at evt. surhed
skulle gå ud over mig frem for deres
klassekammerater. Heldigvis blev
der heller ikke problemer med det.
Naturligvis var en enkelt elev eller
to nok lidt skuffede, men ingen var
sure, og der blev ingen dårlig stemning.
Alle var klar over, at de fire

elever blot repræsenterede resten af
klassen.
Hvem kan melde sig til Kapp
Abel - konkurrencen?
I princippet kan alle 9. klasser
melde sig til denne konkurrence, og
jeg håber, at der de næste år vil være
flere deltagere fra Grønland. Det vil
være lidt sjovt med intern konkurrence
klasserne imellem. Men der er
dog nogle overvejelser, det er vigtigt
at gøre sig inden:
• Da alle opgaver foreligger på
dansk, skal klassen være godt
dansksprogede. Projektet skal
også udfærdiges på dansk.
• Det er meget vigtigt, at eleverne
synes om ideen med en konkurrence,
ellers er de slet ikke motiverede.
Specielt omkring projektopgaven
er det altafgørende med
engagerede elever, da det er et
meget stort arbejde.
• Man skal også være lidt bevidst
om klassens niveau inden en tilmelding.
Det er, efter min
mening, ikke sjovt at deltage i en
konkurrence, hvis man på for-
17
hånd kan se, at klassen slet ikke
kan matche niveauet. I min klasse
var der en 2-3 ret dygtige elever,
så jeg regnede med, at vi i hvert
fald ikke ville komme til at skille
os negativt ud. Vi havde dog på
ingen måde regnet med at komme
så langt, som vi gjorde.
• Desuden skal man som lærer
have et vist overskud, da det kan
udvikle sig til at være et temmelig
stort arbejde - men det er samtidig
også utroligt givende.
Foto: Annette Theill Skov

STORYLINE/OQALUTTUALIAQ MALITTARALUGU
ATUARTITSINEQ TEORII AAMMA SULISAASEQ
Jane Buus Sørensen-mit.
Maaji 2005-mi Tønsberg Norgemiittumi
nunani avannarlerni ataatsimiittoqarpoq
storyline/oqaluttualiaq
malillugu atuartitsinerup atornera
inernerilu assigiinngitsorpassuit pillugit.
Storyline/oqaluttualiaq
malillugu atuartitsinerup
tunuliaqutaa.
Cecilie Falkenberg, storyline/oqaluttualiaq
malillugu atuartitsinermi
atuakkanik arlalinnik atuakkiortuusoq,
soorlu ”Storylinebogen-en
håndbog for undervisere” ( Kroghs
Forlag 2000) storyline/oqaluttualiaq
malillugu atuartitsinerup isumaannik
nalunaaruteqarpoq.
Pædagogikkitigut pullaviit iliuutsimi
uani pingasuupput:
Ilikkagaqarnermik pædagogikki:
”Iliuuseqarnikkut ilikkagaqarneq”
eqqarsarnermut pulasoqartarpoq.
(Dewey)
Sulinikkut teori: atuartoq ilikkarnissamut
piffimmut qaninnermut ikiorneqassaaq
(Vygotsky) Inuup paasinninnera
ilisimaqarneralu misigissutsinik
aallaaveqartoq oqaatigineqarpat
taava taamatut isiginneriaatsip
oqaatigaa atuartoq ilikkagaqartoq
nammineq suliaqarnermigut.
(Piaget, von Glaserfeld og Niklas
Luhmann).
Storyline/oqaluttualiaq malillugu
atuartitsinermi periuseq tassaavoq
ilikkagaqartitsiniarnermut sulisaatsimut
ikaarsaarneq/angusaqarneq,
atuartitsineq isigineqarluni allat ilikkagaannik”atortorissaaruteqalerneq”.
Ilinniartitsisup inissisimanera
tassaavoq atuartup ilikkagaqarnissaannut
ikiuisussaq, atuartorlu ilikkagassaa
tassaalluni periuuseqarnikkut
nammineq sananikkut paasisaq/t,
tamannalu atuaqatigiit akornganni
inimi pissaaq.
Storyline/oqaluttualiaq malillugu
atuartitsinermi periuseq taamaalilluni
atuaqatigiit iluanni inooqutigiinni
piginnaanertusinerulernissamik
periarfissiineruvoq.
Storyline/oqaluttualiaq
malillugu periaaseq.
Periaaseq ima ajornaatsumik ingerlanneqarsinnaavoq:
Ilinniartitsisoq immikkut sammisassamik
piffissamillu toqqaassaaq
atuartullu inimut isiginnaartitsisussanik
”isertitsissapput”. Piaaralunga
oqaaseq ”isiginnaartitsisut” atorpara
tassaasinnaammata lastbiilit oqaluttualiortuusut.
Atuartut peqatigalugit
ilinniartitsisoq aaliangiissaaq ”isiginnaartitsisunit”apeqqutit
sorliit pingaarnerit
akineqassanersut. Tassanilu
ipput ilinniartitsisup aqutsinissaminut
periarfissaqarnera una siunertaraluguillersorneqarsinnaasumik
ilikkagaqarnissamik ingerlaneq.
Ilinniartitsisoq atuartullu isumaqatigiissapput
suliap/-t inernissaannik.
Storylinep/oqaluttualiaq malillugu
atuartitsinerup pitsaaqutaa tassaavoq
nammineq aaliangiisinnaaneq
atuartumut imaluunniit oqarta
atuartup Nuummi 3.klassimeersup
ima oqarnerasigut:”Ih, nuanneq.
Allaannginnami inersimasuulluni
namminermi aaliangiigatta!”
Storyline/oqaluttualiaq
malillugu periaaseqarnermi
killeqassuseq.
Storyline/oqaluttualiaq malillugu
periuseqarneq pitsaasuuvoq soorlu
makkununnga: unammillernermik
(udfordre), sunniiniarnermik, tupigusunnermillu
- kisianni oqaatsit
soorlu sungiusarneq ilaanngillat.
Tassa imaappoq piginnaasaqalernissamik
sungiusarniaraanni soorlu
oqaatsinik, kisitsisinik assigisaallu
storylinemi periuseq atugassaanngilaq.
18
Storylinemik/oqaluttualiaq
malillugu atuartitsinermi
assersuutit.
Atuartuni nukarlerni immikkut sammineqarsinnaasoq
tassaavoq ”torullit”,
oqaluttuarlu ima aallartinneqarsinnaavoq:
Qaarusummi qaqqamiittumi
torullit ilaqutariit inuupput…
tamannalu aallaavigalugu ilaqutariit
nassuiarneqarsinnaapput. Sammisaq/projekti
sunarpassuarnut atorneqarsinnaavoq:
ilaqutariinni pissutsinut,
oqaluttuarnermi, allannermi
aallarterlaanut sungiusarneq
iml. piviusuunerusunik il.il. Immaqalumi
nunani allanit torullimik
tikeraartoqarluni?
Atuartuni angajullerni immikkut
sammineqarsinnaasoq tassaavoq
”Inuusuttuaqqanik najugaqatigiilernermik
pilersitsineq”, tassani inuusuttut
inooqatigiittut. Oqaluttualiami
tassani inuit sisamaasut paasiniassavaat:
suna ilisimasariaqarpa
namminermi najugaqaleraanni, nerisassatigut
eqqiaanermilu qanoq
iliortoqarsinnaava, akerleriinnerni
qanoq aaqqiisoqarsinnaanersoq il.il.
Aammattaaq ilaqutariit inuiannit
allaanerusunit tunuliaquteqartut storylinemik/oqaluttuaq
malillugu periuseqarnermi
immikkut sammineqarsinnaapput.
Atuartunut atuarniarnermik allanniarnermillu
ajornartorsiuteqartunut
storylinemik ingerlatsineq qarasaasiakkut
ingerlanneqarsinnaavoq,
ass. Sims. Allaaserineqarnera
http://www.itmf.dk -
http://www.itmf.dk/itmf/383/ ataani
takuneqarsinnaavoq.
Atuffarluttuni/allannermilu ajornartorsiuteqartuniajornartorsiutit
ilagaat oqaluttualiornermi aalajangiussisinnaaneq,pissutaammammi
oqaluttualiornermi allanneq eqqaamaniarnerlu
ataatsikkut aallus-

1 2 3 4
sinnaaneq saperamikku. Kisianni
ilinniartitsisut ”nutsugiaq” ikiortissatut
isumassarsiarisimavaat. Pappiala
A4 takinersaatigut peqinneqassaaq
kingornalu issoqqaarissunut
sisamanut kisitsisitalersorneqartunik.
Atuartoq oqaluttuani titartassavaa,
kingorna allaleruni annertoqqutitut
atorsinnaassammagu.
Kaangaatsiap atuarfiani atuartut uku
quppernerup tullianni 4. klassimeersut
periaaseq storyline malillugu
ingerlatsipput aallaaviulluni atuakkat
Matikkut-miit pisoq (scene):
19
Nuka napparsimmavimmi. Inuttaasut
nerrivimmi nalapput napparsimmavimmut
kusanartumut ”nooriaannanngorlutik”.
Atuartut ambulancip
sananissaannut pimoorussisimaqaat
il.il. gipsimik niuusaliorlutik il.il.

STORY-LINE I TEORI OG PRAKSIS
Kalaallit Nunaanni storylinemik assersuut.
Et eksempel på storyline her fra Grønland.
Af: Jane Buus Sørensen,
Ilinniarfissuaq
I maj 2005 blev der i Tønsberg i
Norge afholdt skandinavisk konference
om story-line metoden, dens
anvendelse og resultater på mange
forskellige måder.
Baggrund for story-linemetoden.
Cecilie Falkenberg, der er forfatter
til flere bøger om story-line, herunder
”Storylinebogen - en håndbog
for undervisere” (Kroghs Forlag
2000) redegjorde for tankerne bag
storyline.
Der er tre pædagogiske tilgange, der
indgår i denne metode:
Erfaringspædagogik: gennem ”at
lære ved at gøre” kommer man til
tænkningen. (Dewey)
Virksomhedsteori: eleven skal hjælpes
til at gå videre til den nærmeste
zone for læring. (Vygotsky)
Konstruktivismen som ser læring
som en subjektiv konstruktion via
en aktivitet, som den erkendende
person selv må foretage. (Piaget,
von Glaserfeld og Niklas
Luhmann).
Story-linemetoden er en måde at
omsætte dette læringssyn til praksis,
hvor lærerens rolle bliver at hjælpe
eleven til at lære - i et socialt rum.
Story-line metoden bliver på denne
måde en mulighed for at styrke forskellige
sociale færdigheder i klassen.
Story-line metoden.
Selve metoden går i al enkelthed ud
på følgende:
Læreren vælger et tema (sted og en
tid), og eleverne sætter så aktører
ind i dette rum. Jeg har med vilje
valgt begrebet aktører, for det kan fx
også være lastbiler, der optræder
som historieskabende. Sammen
med eleverne fastsætter læreren
hvilke nøglespørgsmål, der skal
besvares i forbindelse med disse
aktører, og her ligger lærerens
mulighed for at styre processen på
en sådan måde, at der kommer et
20
Foto: Jane Buus Sørensen
læringsmæssigt forsvarligt indhold
ud af forløbet.
I fællesskab aftaler lærer og elever
arbejdsprodukt eller arbejdsprodukterne,
for der kan være flere. En af
story-line-metodens fortrin er den
høje grad af selvbestemmelse, som
den giver eleven, eller med ordene
fra en elev i 3 klasse her i Nuuk: ”Ih,
hvor er det sjovt. Det er jo ligesom
at være voksen, for vi må jo bestemme
selv!”
Begrænsninger i story-linemetoden.
Story-line er godt til at udfordre,
pirre, forundre, men begreber som
træning er ikke med. Dvs. at hvis
der i læringen skal finde træning af
færdigheder sted, som fx begyndersprog,
talbehandling osv., så er storyline
ikke metoden.
Eksempler på story-lineforløb.
For yngstetrinnet kunne temaet være
”trolde”, hvor historien starter med:
I en hule i bjergene bor der en troldefamilie
… Og så er det jo med at
få troldefamilemedlemmerne beskrevet.
Projektet kan bruges til
beskrivelse af familiestrukturer,
mundtlig fortælling, begyndende
eller mere konkret skrivetræning
osv. Måske kunne man også forestille
sig, at der kom en udenlandsk
trold på besøg?
På ældstetrinnet kunne ”Et ungdomskollektiv”
være et eksempel på et
story-line projekt til de større elever.
Historien er, at unge flytter sammen
i en bolig og skal finde ud af, hvad
skal man vide, når man skal bo i sin
egen bolig, det praktiske med mad
og rengøring, hvordan konflikter
løses osv. Også temaer med familier
med anden etnisk baggrund kunne
eventuelt bruges i et story-line forløb.

For elever med læse-staveproblemer
kan computerspil indgå i et storyline
forløb, fx Sims. Beskrivelsen og de
flotte produkter kan ses på http://www.itmf.dk
under http://www.itmf.dk/itmf/383/
.
Et af problemerne for dårlige læsere/skrivere
er, at de kan have vanskeligt
ved at fastholde en histories
forløb, fordi de ikke både kan koncentrere
sig om at skrive og samti-
dig huske historiens gang. Hertil
kan ”harmonikaen” bruges som en
hjælp til dette. Et stykke A4 papir
foldes på langs, og dernæst i 4 tern,
der nummereres.
Eleven tegner først sin historie, som
derefter kan fungere som støtte for
det, eleven vil skrive.
Eleverne på billedet på forrige side
er fra 4. klasse i Kangaatsiaq skole.
21
De er i gang med et story-line projekt,
der tager udgangspunkt i en
scene fra Matikkut- bøgerne: Nuka
på Sygehus. Personerne ligger på
bordet, parat til at flytte ind i det
flotte sygehus. Eleverne har gjort
meget ud af at fremstillet ambulance,
lavet et gipsben osv.
LÆRERVEJLEDNING TIL 'FORÅRET KOMMER'
Lærervejledningen til elevbogen Foråret kommer giver en kort beskrivelse af tilgangen til naturfaget med henvisninger til læreplanen.
Resten af bogens afsnit giver anvisninger på, hvordan undervisningen omkring de enkelte opslag i elevbogen kan tilrettelægges med
praktiske anvisninger. Bagest i bogen findes aktivitetsark til fri kopiering.
Lærervejledningen til 'Upernaaq - Foråret kommer' indeholder udover en egentlig vejledning også mange andre spændende supplerende
oplysninger som f.eks følgende:
OM MYG
Der lever 176 arter af myg i Grønland. Af disse stikker følgende: stikmyggene (2 arter), kvægmyg (5 arter) og mitterne (5 arter).
Dansemyggene er helt uskadelige og lever af plantesaft.
Stikmyggene, mitterne og kvægmyggene stikker ikke kun mennesker, men suger også blod fra pattedyr og fugle.
Det er kun hunnen af stikmyggen, der suger blod - og det gør den for at få ekstra energi og næring til at lægge mange æg. En hun, der
ikke har kunnet suge blod, lægger meget færre æg. Hannerne lever af plantesaft. Stikmyg lever i hele Grønland.
Mitterne eller knot, er meget små (1-2 mm) og suger også blod. Det er hunnerne, som gør det, og de sætter sig i hårranden eller i kanten
af tøjets ærmer, strømpekanten el. lign. steder for at stikke. Deres bid kan mærkes! Myggeolie virker ikke på mitterne! Mitter lever
kun i Sydvestgrønland.
Af kvægmyggene er kamik-kvægmyggen den, der plager os i fjeldet! De har
en kort, sort bagkrop og har bredere vinger end stikmyggen. De suger også
blod, og nogle mennesker får hævelser dér, hvor de er stukket. De findes i
Vestgrønland nord til Upernavik.
”Upernalerpoq - Ilinniartitsisumut ilitsersuut” ilitsersuutip saniatigut
aammattaaq pissanganartumik paasissutissaqarpoq soorlu makkunninnga:
IPPERNAT PILLUGIT
Kalaallit Nunaanni ippernat artii 176-iupput. Taakkunannga makku
kapisisartuupput (kiisisartuupput): ippernat kapisisartut (artit marluk),
kvægmygit (artit tallimat) aamma mittet (artit tallimat). Ippernat niviortartut
suneq ajuipput, naasut isserinik uumassuteqartarlutik.
Ippernat kapisisartut, mittet kvægmygillu inuit kisiisa kapineq ajorpaat,
aammali uumasunit miluumasunit timmissanillu aammik milluaasarlutik.
Arnaviaq taamaallaat ippernani kapisisartuni aattortortuuvoq -
taamaaliortarporlu manniliarpassualiornissaminut nukimmik nerisassamillu
pissarsiniarluni. Arnaviaq aattorsinnaasimanngitsoq
ikinnerusunik manniliortarpoq. Angutivissat naasut isserinik inuussuteqarput.
Kalaallit Nunaanni tamarmi ippernat kapisisartut
uumasuupput.
Mittet imaluunniit knotit mikisuararsuupput (1-2 mm-it) aammillu
aamma milluaasartuullutik. Arnavissat milluaasuupput,
inissittarfigaallu nutsat killingi imaluunniit atisat aavi, alersit
killingi assigisaalluunniit. Kapisineri malunnarput! tinutitsisarput.
Kitaani Upernaviup avannaa tikillugu uumasuupput.
Foto: Berit Mortensen

PINNGORTITALERINERMI SIUNNERSORTI NUTAAQ
NY FAGKONSULENT FOR NATURFAG
Anna Semionsen: Pinngortitalerinermi siunnersorti.
Inunngortoq 17.april 1954 Qaqortumi.1980-mi ilinniartitsisunngortoq
Ilinniarfissuarmi, tuluttut kiisalu uummaatsulerineq/akuutissialerinerlu
ilisimatusarfigalugit.
Saniatigullu: 1998-mi matematik. Ilinniartitsisuunera
tamaat matematik kiisalu uummaatsulerinermi atuartut
annerit inersimasullu soraarummeertussat atuartittarsimavakka
FSA-mi FSUA-milu. Ukiut marluk pinngortitalerinermi
PD ingerlassimavara. Fagi ”Pinngortitalerineq”
minnernut kiisalu akullernut eqqikkiartuaarnissaanut
suliarisussaavara. Saniatigullu uummaatsulerinermi,
uummasulerinermi, nunalerinermi soraarummeertussanut
ilinniartitsisut siunnersortaaffigissallugit.
Soqutigisat: Ilisimatuusutsinut tunngasut: Avataarsualerineq,
uummassusilerineq, pinngortitap sananeqaatai,
akuutissialerineq, uummaatsulerineq, matematik allallu
”PIVIUSUT”. ( Qasunat? NAAMIK nuann). ”Pinngortitalerineq”
pillugu ikorneqarusukkuit allakkatigut:
Inerisaavik, Postbox 1610 imaluunniit oqarasuaatsigut
349859 lokal 859-mut saaffiginnissinnaavutit.
E-mailikkut: ase@p-center.gl -mut. Kisiat pitsannerpaajussaaq
“ATTAT” atorlugu apequteqarussi
“Naturfag” imaluunniit ”Fysik/kemi” nalaani.
Taammaalilluta ilinniartitsisoqatitta apeqqutersi iluaqqutiginiassavaat.
Taakunani uanga aqutsisuuvunga.
Siunnersuutissaqarussi ”Pinngortitalerineq”mi
pitsannguutissanut uannut allanullu Atuarfitsialaap
piviusunngornissaanut aamma ”Attat”
periarfissaalluarpoq. (Aamma tassuuna haluuvinnarsinnaavarsinga).
Dansk 2005
Mellemtrin Yngstetrin
Ældstetrin
CD Dias Bånd Éngangs Lærer
Download alle numre
på www.ilinniusiorfik.gl
Find materialer på ... www. ilinniusiorfik. gl Se under katalog ...
Ilinniusiorfik 2005
22
Anna Semionsen: Konsulent for naturfag: Født 17.
april 1954 i Qaqortoq. Lærereksamen i 1980 på Grønlands
Seminarium med liniefag i engelsk og fysik/kemi.
Yderligere liniefag: Matematik i 1998. Jeg har hovedsageligt
undervist i fagene matematik, fysik/kemi for
afgangsklasserne og for voksne på FSA og FSUA.
Har gennemført 2 år på PD i naturfag. Jeg skal stå for
implementeringen af naturfag i folkeskolen for yngsteog
mellemtrinnet. Endvidere skal jeg være konsulent i
faget fysik/kemi, biologi og naturgeografi for overbygningslærerne.
Interesser: Naturvidenskab.: Astronomi,
molekylær biologi, kvantemekanik, kemi, fysik, matematik
og andre ”FAKTA”. (Kedeligt? : NEEEEEJ DA).
Alle naturfagslærere kan henvende sig, hvis I har brug
for hjælp til planlægning af undervisningen pr. brev til
Inerisaavik, Postbox 1610, tlf: 349859 lokal 859,
pr. e-mail til: ase@p-center.gl . Eller allerbedst: Benyt
jer af ”ATTAT” og derigennem stille spørgsmål
under konferencerne ”Naturfag” og ”Fysik/kemi”,
så flest lærere som muligt kan få glæde af jeres
spørgsmål. Der er jeg ordstyrer.
I kan også komme med gode ideer til mig eller til
andre lærere i Grønland, så vi alle på den måde får
”Atuarfitsialak” op at stå. (Måske kan I starte med
”et hej”)
Foto: Peter Langendorff Hansen
NY OVERSIGT OVER TEMA DANSK
- PLAKAT
Plakaten giver læreren et overblik over hvilke materialer, der er
til rådighed til faget dansk. Alle materialerne er udgivet af
Ilinniusiorfik og kan bestilles hos forlaget.