Bedre interessent inddragelse - LiseGamst.dk

Recommendations

Info

– De professionelle planlæggere formulerer både vision og konkret design af byrum og bygninger, og derefter inviterer de interessenterne til præsentation af visioner og planforslag. Så er der jo reelt kun mulighed for at formulere modstand mod det præsenterede. – Meget få borgere og interessenter er klædt på til at diskutere planlægning, og hidtil har det været meget svært at formidle en plans indviklede forudsætninger. Men nu er der nye muligheder med it-teknologien. – Ved hjælp af digitale kort og databaser kan vi visualisere, hvordan forskellige parametre indvirker på hinanden samt konsekvenserne af forskellige forslag og idéer. Det giver deltagerne en langt mere nuanceret opfattelse af konsekvenserne af egne og andres forslag. Det baner vejen for en forhandling mellem deltagerne, der kan resultere i en bedre plan. Og det er det egentlige sigte med spillene. At skabe bedre planer gennem kvalifi ceret interessentinddragelse. På længere sigt vil det også bidrage til at selve planlægningsprocessen kan forbedres på alle niveauer, mener Tobias Løssing. Ikke standardspil endnu PhD-projektet beskriver fi re cases, fi re prototyper på spil, der bredt kan betegnes som debatspil, forhandlingsspil og planlægningsspil. Tobias Løssing understreger, at der netop er tale om prototyper og ikke færdige spil. Prototyperne er hver især skræddersyede til de aktuelle problemstillinger og fysiske forhold, som den enkelte case repræsenterer. Der fi ndes i dag ingen færdige standardspil, baseret på it-teknologi, der kan anvendes i planlægningen og interessentinddragelsen. Men udviklingen og afprøvningen af de fi re prototyper har vist, at der er et stort potentiale i at benytte denne type spil til kvalifi cering af både interessentinddragelsen og selve planlægningsprocessen. 46 – Vi står kun ved den spæde begyndelse, for i dag er det kun meget store planlægningsopgaver, der kan retfærdiggøre det store ressourceforbrug, der er forbundet med at udvikle de skræddersyede, it-baserede planlægningsspil. Men om et par år vil det være muligt at udvikle standardspil, som kun skal igennem en mindre tilretning til den konkrete opgave, de skal anvendes i, siger Tobias Løssing. Skal matche situationen Hvornår denne type spil bliver en almindelig del af planlægningen og interessentinddragelsen er et åbent spørgsmål. Det handler ikke kun om den teknologiske udvikling, men lige så meget om planlæggernes og interessenternes lyst og evne til at tage spillene i anvendelse. – Og man må endelig ikke glemme hele tiden at forholde sig meget kritisk til, hvilke værktøjer man bruger i interessentinddragelsen. Værktøjerne skal matche den situation man står i og de interessenter, der skal inddrages, siger Tobias Løssing. – Jo mere pres, der bliver på kommunerne for at forbedre interessentinddragelsen, jo større er risikoen for at søsætte uhensigtsmæssige og alt for dyre processer for at tilfredsstille interessenter og måske også politikere. Og vi har allerede set en lang række eksempler på mislykkede processer, hvor resultaterne slet ikke står mål med indsatsen. Ny bygherrerådgiver Tobias Løssing mener, at kommunerne i fremtiden får behov for en ny slags ”bygherrerådgiver”. En uafhængig rådgiver, der står mellem kommunen og det konsulentfi rma eller byplanfi rma, som kommunen hyrer til at gennemføre processen. – Denne type ”bygherrerådgiver” skal rådgive kommunen om, hvilke processer og værktøjer der vil være hensigtsmæssige i den givne situation. Det tror jeg kunne bidrage væsentligt til at forbedre interessentinddragelsen.
Tobias Løssing er adjunkt på Institut for Design på Arkitektskolen Aarhus og partner i arkitekturbureauet Kollision. Han forsvarede i 2006 sin PhD-afhandling, Urbane Spil, hvis omdrejningspunkt er fi re cases, udviklet i regi af Kollision. De fi re cases er prototyper på it-baserede planlægningsspil. De er blevet udviklet og afprøvet og efterfølgende diskuteret og kritiseret i forskellige sammenhænge. I case 1 bruges historiefortælling til at skabe nye scenarier for forstaden Tilst. På baggrund af scenarierne konstrueres en datamodel, der gør det muligt at overskue tendenser og mønstre i byen. Der udvikles et katalog over mulige fremtidige brands, og de forskellige brands’ fysiske konsekvenser for Tilst belyses via datamodellen. Case 2 er et forhandlingsspil om udviklingen i Sønderborg. Det er opbygget som et rollespil, der spilles på et kort over byen. Deltagerne spiller med symbolske spillebrikker, og hver spillerunde dokumenteres via et web-kamera, som sender billeder til en computer, som omsætter forslagene til en digital 3D-model. Deltagerne kan altså direkte se de fysiske konsekvenser af forskellige forslag. – Meget få borgere og interessenter er klædt på til at diskutere planlægning, og hidtil har det været meget svært at formidle en plans indviklede forudsætninger. Men nu er der nye muligheder med it-teknologien, siger Tobias Løssing. Case 3 bygger videre på case 2, med en mere avanceret teknisk løsning. Prototypen er ikke udviklet til et konkret sted, men derimod med det formål at belyse forskellige planlægnings- og designsammenhænge. Prototypen blev udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling, og spillerne var udstillingens publikum. Case 4 er ”Havnen på spil”, om de bynære havnearealer i Århus. Det er et forsøg med at inddrage relativt forudsætningsløse interessenter i planlægningsprocessen. Målet er et kvalifi ceret planlægningsgrundlag og formidling af de gennemførte processeer til beslutningstagere, borgere og brugere. ”Havnen på spil” anvender som de foregående prototyper rollespil, symbolske spillebrikker og transformation af forslag til 3D-modeller. Disse modeller blev vist 1:1 on location på Århus havn som digitale skitser blæst op på et stort lærred. På hjemmesiden www.havnespil.dk er hele spillet om Århus Havn gennemgået konkret og detaljeret. Læs også mere på www.urbanespil.dk 47
Page 1 and 2: SPIL VISIONSSEMINAR BEARBEJDNING BY
Page 3 and 4: Folks forventninger til at blive in
Page 5 and 6: niker den klart ud og hold dig til
Page 7 and 8: FÆLLES BEHOV FOR KONTINUITET OG OP
Page 9 and 10: lytte til interessenterne, og give
Page 11 and 12: VI SKAL UDFORDRES Jan Bille er Bypl
Page 13: sparer faktisk også os selv for en
Page 16 and 17: har svært ved at fi nde tid til at
Page 18 and 19: Byen skal bindes bedre sammen I Ode
Page 20 and 21: og forslag har været meget værdif
Page 22 and 23: Fra stationsby til kultur- og uddan
Page 24 and 25: Kommunen har brug for at alliere si
Page 26 and 27: Helt ny by i Nordvestsjælland Fred
Page 28 and 29: med interessenterne, og borgernes B
Page 30 and 31: En studietur for alle deltagerne i
Page 32 and 33: SAMLET PLAN FRA START TIL MÅL
Page 34 and 35: Eksempler på samlede planer Her vi
Page 36 and 37: STORGRUPPEMETODER En del af de meto
Page 38 and 39: 36 VÆRDSÆTTENDE UNDERSØGELSE På
Page 40 and 41: OPEN SPACE Metodens navn er dobbelt
Page 42 and 43: 40 WORLD CAFÉ Gruppearbejde er den
Page 44 and 45: 42 SERIØS LEGESTUE Idéværksteder
Page 46 and 47: Regler og roller er udbytterige Spi
Page 50 and 51: PARALLELOPDRAG SOM ÅBEN PROCES I f
Page 52 and 53: 50 Arbejdet afsluttes
Page 54 and 55: BEDRE INFORMATION OM BYUDVIKLINGEN
Page 56 and 57: EVALUERINGER MED I PLANEN En vigtig
Page 58 and 59: Bidrag, proces og tak De fi re komm
Page 60: Bedre interessentinddragelse giver

Bedre interessent inddragelse - LiseGamst.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?