Profilmagasin - maj 2009 - Vestforsyning

vestforsyning.dk

Profilmagasin - maj 2009 - Vestforsyning

- Fjernvarme bliver til fjernkøling › side 4

PROFILMAGASIN MAJ 2009

- Verdens største bioenergianlæg › side 10

- Sikker vandforsyning › side 16


EN VIRKSOMHED I

FORANDRING

Kære læser.

I dette nummer af profilmagasinet vil vi fortælle lidt om, hvad

vi beskæftiger os med i Vestforsyning, og jeg vil i denne indledning

fortælle om, hvorfor vi er blevet til den virksomhed, vi er.

Det var et fremsynet byråd i Holstebro, der som et af de

første i landet i 1989 etablerede en enhedsforvaltning for alle

de tekniske områder i kommunen omfattende både forsyningsområdet,

det tekniske område, miljøforvaltningen, bygningsinspektoratet,

det grønne område og byplanområdet.

I arbejdet med at udnytte fordelene i en sådan forvaltning

var det også byrådet, der i midten af 1990’erne bakkede

op om, at hele det takstfinansierede eller brugerbetalte

område, blev adskilt fra det skattefinansierede område, og

man gennemførte en mere selvstændig ledelse og styring af

forsyningsområdet.

Da Folketinget i 2000 besluttede at liberalisere elsektoren,

bl.a. ved at kræve en udskillelse i særskilte selskaber, var

denne del af forvaltningen derfor godt rustet til at tage imod

de nye udfordringer.

Byrådet var igen fremsynet og foran sin tid, idet man ikke

var interesseret i at miste de stordriftsfordele og synergier,

der var opnået ved at drive alle forsyningerne samlet. Derfor

besluttede man sig for, at alle forsyningsvirksomhederne

skulle udskilles sammen i en stor multiforsyningsvirksomhed,

i det der i dag er koncernen Vestforsyning.

Selskabet var ejet af Holstebro Kommune, men skulle drives

som et aktieselskab med en selvstændig bestyrelse og ledelse.

Ikke nok med at Byrådet udskilte hele forsyningsområdet,

man satte også mål op for virksomheden med succeskriterier

både for den del, der i princippet var forbrugerejet

(forsyningen), med fokus på: Høj forsyningssikkerhed, kon-

Se alle numre af Vestforsynings nyhedsmagasin på vestforsyning.dk

kurrencedygtige priser og god service, men også for den del

af virksomheden som var borgerejet (kommunen), og som

handlede om at forvalte den formue, som ejerskabet havde

skabt på bedst mulige måde gennem udviklingstiltag, vækst

gennem innovation og fornuftig forrentning af kapitalen.

Nu skulle man tro, at den ”forbrugerejede” del og den

”borgerejede” del er sammenfaldende, men det er den ikke;

således varierer sammenfaldet fra 50% til 80% indenfor de

forskellige forsyninger.

Vestforsyning har siden sin fødsel som selvstændig virksomhed

forfulgt alle målene, og vi har det godt med, at vi i løbet

af vores korte levetid har været medvirkende til, at Nupark,

VIFU, Maabjerg BioEnergy, brintprojektet og en række andre

tiltag har nydt fremme, samtidig med at vi på det forsyningsmæssige

område har kunnet videreudvikle virksomheden,

blandt andet med en succesrig fusion med forsyningerne

i vore nabokommuner i forbindelse med kommunesammenlægningen.

Det er selvfølgelig en særlig tilfredsstillelse at konstatere, at

byrådets fremsyn har medvirket til at øve indflydelse på Folketinget,

der i vid udstrækning efterfølgende har gennemført

lovgivning, der i mangt og meget følger den ”drejebog”, som

Vestforsyning er rundet af.

Vi håber, at vi også i fremtiden kan give vores beskedne bidrag

til lokalsamfundets udvikling, både på det forsyningsmæssige

område og på det område, der skaber vækst gennem innovation,

til gavn for både forbrugere og borgere.

Venlig hilsen

Jørgen Udby

Adm. direktør

UDGIVER

Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . tlf. 9612 7300

Vestforsyning@vestforsyning.dk . www.vestforsyning.dk

ANSVARSHAVENDE

Jørgen Udby . Vestforsyning A/S

REDAKTION

Gitte Jensen, Nupark . Thomas Maxe, MaxEffekt

OplAG OG UDGIVElSER

profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i 27.700 eksemplarer to gange årligt. . Der tages forbehold for trykfejl.

lAYOUT

grafisk værksted . www.grafiskvaerksted.dk

FOTO

pressefotograf, Jens Bach

TRYK

johansen grafisk


4 6

23

Fjernvarme bliver til fjernkøling side 4

lidt af en balancekunst side 6

Om fem år kan du smide aflæsningskortet væk side 8

Verdens største bioenergianlæg side 10

Værdierne giver fælles rettesnor side 14

Sikker vandforsyning side 16

En strategi for klimaet side 17

Selskaberne i Vestforsyning side 18

Organisationen i Vestforsyning side 20

Rent miljø kan også være billigere side 21

16 14

Kort nyt side 22

Konkurrence side 23

3


Fjernvarme bliv

EN 150 åR GAMMEl TEKNIK KAN FORVANDlE

SpIlDVARME TIl MIlJøVENlIGE KølEANlæG.

Det kan godt være, at du var lidt skuffet over sommeren sidste

år, men for fuglene omkring Måbjergværket i Holstebros

nordlige udkant har den været lidt af en hedebølge.

Værket producerer nemlig fjernvarme af vores affald, så vi

kan få billig fjernvarme om vinteren, men om sommeren

fylder vi jo stadig skraldespanden, og så ender en del af

varmen hos fuglene.

Den problemstilling har sendt Vestforsynings udviklingschef

poul lyhne i tænkeboksen, og hans løsning er klar: Vi skal

bruge spildvarmen til at producere kulde!

SOM I KølESKABET

Umiddelbart lyder det som en vittighed, at man kan bruge

varmt vand til at køle noget ned. poul lyhne, der er en

erfaren ingeniør, smiler da også overbærende. Det er ikke

første gang, han har mødt en vis skepsis.

”Det er et meget gammelt princip kaldet absorptionskøling,

som bygger på nogle grundelementer fra fysikken. Den type

køling kender man eksempelvis fra køleskabe i campingvogne,

hvor en lille gasflamme driver processen,” siger han.

I stedet for en gasflamme vil Vestforsyning benytte vand, som

er opvarmet ved Måbjergværkets forbrænding af affald, og

4

fjernkølingsanlægget vil blive noget større end et campingkøleskab,

men mekanismen er den samme, og andre steder

i verden, særligt i Sverige og Canada, er fjernkøling meget

udbredt.

SIMpEl FYSIK

Faktisk blev absorptionskøling opfundet allerede for 150 år

siden af franskmanden Ferdinand Carré, som kunne præsentere

sin måbende omverden for en maskine, der producerede

200 kg is i timen.

Kort fortalt bygger kølingen på, at varmekilden – i dette

tilfælde altså ca. 85 grader varmt vand fra Måbjergværket –

opvarmer en beholder med vand.

Vandet er under stort vakuum, og derfor vil det koge ved en

lavere temperatur end de normale 100 grader.

Når vandet koger, bliver det til damp. Den sendes igennem

et rørsystem, hvor den passerer kølevandet.

Idet den varme damp møder det kolde vand, vil temperaturen

blive udlignet. populært sagt bliver varmen suget ud af

kølevandet, og dampen bliver til gengæld afkølet, så den igen

bliver til vand, der kan bruges igen og igen.

FOR ERHVERVSKUNDER

”Det er muligt at køle vandet helt ned til 6,5 grader. Typisk

vil det dog ligge på 8,5 grader, og så kommer det retur med


er til fjernkøling

en temperatur på ca. 15 grader,” fortæller poul lyhne.

Det vil gøre kølingen velegnet til aircondition eller proceskøleanlæg,

men som fjernkølingsanlæg forventer Vestforsyning

dog ikke at udbrede det til private hjem.

”Vi kan sådan set transportere det kolde vand lige så langt,

som vi kan med fjernvarmen. Men fjernkøling kræver en

særskilt rørforbindelse til kølevandet. Og vi har vurderet, at

det ikke vil være billigt nok at etablere decentrale køleanlæg,

så der kunne blive tale om større virksomheder, varehuse,

indkøbscentre og lignende inden for en overskuelig afstand

fra Måbjergværket,” siger udviklingschefen.

Vestforsyning kommer til at stå for etablering af rørforbindelser

med kølevand, men investeringen bliver regnet ind i

en flerårig aftale om prisen for det kolde vand, så projektet

kommer til at bære sig selv økonomisk.

KUlDE HElE åRET

Fjernkøling er dog stadig konkurrencedygtig i forhold til,

at virksomheder selv skal etablere køleanlæg baseret på

larmende elkompressorer.

”Behovet er der, og det bliver større og større. Tænk bare

på alle de virksomheder, der har serverrum med it-udstyr.

Og i takt med, at bygningerne bliver bedre isolerede, stiger

behovet for køling i sommerhalvåret,” vurderer poul lyhne.

Vil Vestforsyning så kun levere kulde om sommeren?

”Det er rigtigt, at vi om sommeren får næsten gratis overskudsvarme

fra Måbjerværket, men om vinteren vil man

kunne udnytte almindelig frisk luft til absorptionskøling på

de dage, hvor temperaturen ligger under 6,5 grader. Til resten

af dagene får vi brug for en stor kølemaskine, der også

skal fungere som reservekapacitet,” forklarer poul lyhne

og tilføjer, at kølemaskinen naturligvis skal have en motor

drevet af miljøvenlig biogas.

Vestforsyning er i skrivende stund allerede i forhandling

med potentielle kunder, der er meget varme på idéen om

fjernkøling.

Fordele ved fjernkøling

- godt for klimaet, fordi man udnytter spildvarme

- giver bedre økonomi i fjernvarmeanlæg, så prisen holdes nede

- fjernkøling er lydløst i modsætning til en eldrevet kompressor

- prisen er konkurrencedygtig ifht. opstilling af eget køleanlæg

- anlægget bliver vedligeholdt, overvåget og serviceret af

forsyningsselskabet

5


Lidt af en

6

balance

OpSTIllINGEN AF VINDMøllER øGER BE-

HOVET FOR AT SIKRE, AT El-FORSYNINGEN

IKKE KøRER, SOM VINDEN BlæSER.

Tænk engang, hvis du skulle ringe til Vestforsyning og bestille

strøm, hver gang du gik ud i køkkenet for at tænde

for komfuret. Sådan er det heldigvis ikke, for strømmen er

der jo bare, når vi tænder for kontakten.

Det er imidlertid lidt af et puslespil at tilpasse kapaciteten,

når for eksempel hele Holstebro og Vinderup tænder for

kogepladerne for at tilberede aftensmaden.

Samtidig bliver en stadig større andel af strømmen i Danmark

produceret af vindmøller. Det er selvfølgelig godt for

klimaet, men det betyder også, at det svingende elforbrug

i stigende grad er afhængigt af udsving i vejret. Og det er

langtfra altid, at de to faktorer svinger i takt.


kunst

problemstillingen har sendt Vestforsynings udviklingschef,

ingeniør poul lyhne, i tænkeboks.

”prøv at forestille dig vindmøllerne langs vestkysten på en

dag, hvor det blæser kraftigt. Hvis vinden tager til, vil møllerne

køre hurtigere og hurtigere – og dermed også producere

mere og mere strøm - men på et tidspunkt vil de slå fra, og

så går produktionen på et splitsekund fra maksimum til nul.

Så skal vi være klar til at sætte noget andet i stedet her og

nu, for el er en øjebliksværdi, der skal bruges i samme øjeblik,

den bliver produceret. Vi kan ikke bare vente et kvarter på

at skifte over til en generator, hvis vindmøllerne går i stå.”

USTABIlT ElMARKED

Elselskaberne løser problemet ved at handle med hinanden

for at skabe balance i produktionen. Det kan foregå fra dag

til dag, hvor man enten tilbyder overskydende kraft eller

bestiller strøm fra sine kolleger. Men det er ikke altid en

god forretning.

”Der er ikke ret meget at tjene på at sælge overskydende

strøm. En sjælden gang kan vi endda være nødt til at betale

for at slippe af med den,” fortæller poul lyhne.

Samtidig er der et stigende behov for at have noget i reserve

– et ”balancekraftanlæg” eller ”opreguleringskraft”, som det

hedder i fagsproget – som hurtigt kan fra- og tilkobles, når

elforbruget er højt eller lavt.

”Vi kan ikke blive ved med at bygge store kraftværker til

at håndtere spidsbelastninger. Derfor er vi nødt til at se på

alternative løsninger,” siger poul lyhne, som her ser gode

muligheder for Vestforsyning.

EFFEKTIV pRODUKTION

”Der er gode penge i at have et balancekraftanlæg stående.

Opreguleringskraften er typisk bare en motor, som laver

strøm. Og hvis vi havde sådan én på cirka 10 megawatt

stående, ville Vestforsyning kunne gå ind på markedet,” vurderer

han.

Til sammenligning producerer Måbjergværket 28 megawatt.

på et slagteri taler man om, at grisens hyl er det eneste, der ikke

bliver udnyttet. Elproduktion skulle gerne være lige så effektiv.

”Det afgørende er at have overblik over, hvordan man aftager

produkterne og binder det hele sammen. Hvis vi for eksempel

producerer brint af overskydende strøm, undgår vi at skulle

sælge strøm til dumpingpris. I stedet kan vi bruge den lagrede

brint til at drive et balancekraftanlæg og så sælge strøm på

tidspunkter, hvor prisen er i top,” forklarer udviklingschefen.

Oven i det er der en lille biproduktion af ren ilt fra brintproduktionen,

som også kan sælges. Og varmen fra balancekraftanlægget

kan udnyttes til eksempelvis fjernkøling, som

du kan læse mere om andetsteds her i magasinet.

GEVINST FOR MIlJøET

Hvis Vestforsyning beslutter sig for at sætte projektet i værk,

vil det kunne realiseres i løbet af få år, vurderer poul lyhne:

”Vi har erfaring med alle dele af projektet, lige fra motoren

i anlægget til produktion af brint. Men brint fylder desværre

en hel del, så det vil kræve en meget stor opbevaringstank,

for at projektet kan løbe rundt.”

Vil investeringen indebære en risiko eller ligefrem en gevinst

for elforbrugerne?

”Nej, ikke direkte. Elforbrugerpriserne er reguleret ved lov,

så derfor må vi ikke blande pengekasserne sammen. Det

betyder, at det vil blive en særskilt del af Vestforsyning, som

skal stå for at opføre sådan et anlæg”.

elsPaReGRIsen

Overskydende elektricitet fra vindmøller er vanskelig at

spare op.

Nogle elselskaber håber at kunne afsætte nattens strøm

til opladning af elbiler.

Vestforsyning har i et års tid deltaget i et forsøgsprojekt

med brintproduktion. Som mange husker fra fysiktimerne

i skolen, kan man fremstille brint ved at sætte strøm til

vand, som så deler sig i sine to bestanddele: Brint og ilt.

Ideen er, at overskydende strøm fra vindmøller skal produ-

cere brint i stedet for, at man forsøger at sælge strømmen

til foræringspris.

I perioder, hvor vindmøllerne

ikke kan producere strøm

nok, kan man så i stedet

bruge den opsparede

brint som brændstof til

at drive en elgenerator.

7


Om fem år

kan du smide

aflæsningskortet væk

I løBET AF Få åR KAN DU FølGE DIT

FORBRUG på NETTET OG BlIVE KlOGERE på

MUlIGHEDER FOR ENERGIBESpARElSER.

8

Mange af os tænker kun på forbruget af el, vand og varme i

den periode, hvor regningen kommer. Det er skidt for både

miljøet og budgetkontoen, og det vil være meget nemmere

at spare på forbruget, hvis man har bedre overblik – nøjagtig

som man kender det fra netbanken.

Det er netop en af tankerne bag Vestforsynings planer om

at etablere fjernaflæsning, fortæller energichef Jim larsen.

”I dag foregår aflæsning ved målerkort, men vi vil gerne hente

tallene automatisk via fjernaflæsning, og vi vil gerne gøre det

oftere og dermed sikre, at forbrugerne er energibevidste

hele året. Det vil både være en fordel internt for os i Vestforsyning,

men det vil også give os langt bedre mulighed for

at tilbyde energirådgivning over for forbrugerne,” siger han

og uddyber:

”Det er derfor vigtigt, at de fjernaflæste forbrugsdata stilles

til rådighed for forbrugerne på en måde, der gør forbrugerne

klogere på deres eget forbrug og deres forbrugsmønster. Det

skulle gerne motivere dem til at optimere deres forbrug og

gøre dem i stand til at opnå energibesparelser.”

Fjernaflæsning betyder kort fortalt, at en elektronisk måler

kan være i direkte forbindelse med Vestforsyning. Hvordan

det i praksis kommer til at foregå, er slet ikke lagt fast

endnu, men der er ingen tvivl om, at det vil gøre livet

lettere.

pRæCIS AFlæSNING

Selv om aflæsningen er en overskuelig opgave for den enkelte,

er det en stor administrativ opgave for Vestforsyning.

Mange glemmer at aflæse målerne, og det er let at komme

til at skrive forkert, så man får en forkert opkrævning. Men

præcise aflæsninger er ikke den eneste fordel.

”Med en realtidsaflæsning kan vi opdage, hvis en forbruger

har et ”unormalt” forbrug. For eksempel har vi en forventning

om, at det varme fjernvarmevand bliver afkølet, inden

det kommer retur, og sker det ikke i tilstrækkelig grad, er


Fjernaflæsning betyder, at el-, vand- og varmemålere bliver forbundet direkte

med forsyningsselskabet.

Forbindelsen kan være trådløs via radiosignaler eller mobiltelefonnettet, eller

det kan foregå over en fast dataforbindelse.

Vestforsyning er et multiforsyningsselskab og vil derfor kunne aflæse både el, vand

og varme via den samme forbindelse. Det gør projektet billigere og øger fordelene.

I øjeblikket kører et lille projekt, hvor Vestforsyning henter data hjem fra cirka

550 storforbrugere – altså fra erhvervskunder. Sideløbende er en lille gruppe

almindelige forbrugere med i en test, men der er stadig et stykke vej, inden projektet

når ud til alle.

det ofte tegn på, at installationen ude hos forbrugeren ikke

kører rigtigt. Den viden vil vi gerne sende videre til forbrugeren

for eksempel ved information på en hjemmeside

eller ved energirådgivning. Vi vil også kunne tilbyde overvågningsløsninger,

som slår alarm, hvis der opstår utætheder i

varmeinstallationen,” forklarer Jim larsen.

GODT FOR KlIMAET

Allerede i dag kan man i forhold til elforbruget logge på

Vestforsynings hjemmeside for at se, om man ligger inden

for ”normalområdet” i sit forbrug. Med fjernaflæsning vil det

være muligt at få bedre energirådgivning. Og selv om det kan

lyde underligt, så vil Vestforsyning gerne hjælpe sine kunder

til at forbruge mindre.

”Vi får i dag vores varme fra Måbjergværket, der er CO2neutralt,

men når værket ikke slår til i spidsbelastninger, så

bliver vi nødt til at fyre med gas, og så gør det altså ondt på

både pengepungen og klimaet,” siger Jim larsen og tilføjer:

”Samtidig er vi som forsyningsvirksomhed blevet pålagt besparelseskrav.

For eksempel skal vi på varmesiden i år spare

3000 MWh – svarende til forbruget i 200 parcelhuse - som

en del af vores bidrag til at opfylde Danmarks klimamål. Det

er vi da kun stolte af.”

SlUT MED CHOKREGNINGER

Fjernaflæsning vil for nogle kunder give en mærkbart mere

stabil økonomi:

”Det sker af og til, at nogen ikke får betalt regningen, for

eksempel fordi de har haft et uventet stort forbrug. I værste

fald kan vi blive nødt til at sende vores ”lukkemand”

ud, men det er faktisk en løsning, vi helst ville undgå.

Ved at få bedre og hyppigere aflæsninger af forbruget,

vil vores kunder først og fremmest være mere bevidste

om forbruget, men vi vil også kunne tilbyde justering af

acontobetalinger, så man ikke får de store reguleringer

én gang om året.”

fjernaflæsning

STYR på FORBRUGET

Men hvad får Vestforsyning egentlig ud af fjernaflæsning?

”Det vigtigste for os er, at vi får et langt bedre overblik over

forbruget og forbrugsmønstret i hele vores net her og nu.

på den måde kan vi på samme tid øge forsyningssikkerheden

og effektiviteten. Det vil både skåne miljøet, og så skulle det

gerne betyde, at vi kan bevare en lav energipris,” forklarer

Jim larsen.

Er der ikke andre end Vestforsyning, der kigger på det her?

”Jo, i Sverige har man allerede stillet lovkrav om, at målerne

skal kunne fjernaflæses. Det her er selvfølgelig også noget,

som mange andre forsyningsselskaber i Danmark arbejder

på. Derfor studerer vi nøje, hvordan andre griber opgaven

an, så vi ikke kommer til at stå mutters alene med at skulle

opfinde den dybe tallerken.”

VINDMøllESTRøM

For tiden taler man meget om behovet for at udnytte vindmøllestrøm

bedre. Det hænger faktisk nøje sammen med

fjernaflæsning.

”Vindmøllerne kører jo hele døgnet, men der bliver ikke

brugt ret meget strøm om natten. Derfor kan det komme

på tale at tilbyde billigere strøm på tider af døgnet, hvor der

er behov for at komme af med overkapacitet. Denne overkapacitet

kunne for eksempel bruges til opladning af elbiler.

Men forudsætningen for at kunne tilbyde variable priser på

strøm er jo, at man kan registrere, hvornår den bliver brugt,

og det kan man altså ikke med de nuværende målere.”

Hvor lang tid tror du, der går, inden vi har fjernaflæsning

derhjemme?

”Jeg tror roligt, du kan skrive, at vi har fjernaflæsning om fem

år,” siger energichefen.

9


Verdens

største

bioenergianlæg

EFTER SOMMERFERIEN RUllER GRAVEMASKINERNE IND på EN MARK I DEN NORDlIGE UDKANT

AF HOlSTEBRO. EFTER SYV åRS FORBEREDElSE KAN MAABJERG BIOENERGY ENDElIG REAlISERES

10


Fjernvarmen i Holstebro og Struer bliver lidt anderledes fra

årsskiftet 2010/2011 – og så alligevel ikke: Det bliver stadig

ganske almindeligt varmt vand, der løber ind i radiatoren,

men fremover bliver det 100 procent grøn bioenergi, som

varmer vandet op.

Maabjerg BioEnergy vil producere 18 millioner kubikmeter

biogas om året. Det sker ved at forarbejde 450.000 tons

gylle fra områdets landbrug og en mindre mængde bioaffald

fra blandt andet fødevareindustrien. Fiberrester fra produktionen

bliver brændt på Måbjergværket for at få mest mulig

varme ud af biomassen. Den resterende væske leveres tilbage

til landmændene som flydende miljøvenlig gødning.

SpARER 50.000 TONS CO2

Ud over at give billig fjernvarme vil anlægget spare klimaet for

50.000 tons CO2 om året, fortæller Vestforsynings direktør

Jørgen Udby, der også er direktør for Maabjerg BioEnergys

driftsselskab - MBE Drift:

”Vi ville måske gerne have været i gang noget tidligere, men

jeg kan da alligevel godt være lidt stolt af, at vi i Vestjylland kan

begynde byggeriet af verdens største bioenergianlæg netop

i det år, hvor Danmark er vært for FN’s klimatopmøde. Selv

om vi baserer os på kendt teknologi, har ingen før os opført

et anlæg i så stor skala og med så meget samspil med den

MåBJERG BIOENERGI

øvrige energiforsyning. Vi håber, at andre også vil kunne få

glæde af vores erfaringer.”

Da Maabjerg BioEnergy på mange måder bliver banebrydende

for biomassesatsningen i Danmark, har parterne besluttet

at gå sammen i et udviklingsselskab, som skal stå for

videreudvikling af konceptet og teknologien og formidling

af resultaterne. Blandt andet er der planer om at etablere

et besøgscenter i forbindelse med anlægget.

OGSå GODT FOR lANDBRUGET

Maabjerg BioEnergy opføres af selskabet MBE Drift. MBE

Drift indgik i februar en aftale med Maabjerg BioEnergy leverandørforening

a.m.b.a., en forening af godt 200 landmænd,

som skal levere de ca. 450.000 tons gylle til processen, samt

en rammeaftale med DONG Energy omkring aftagelse af

15.000 tons fiber og biogas fra anlægget. Derudover modtager

Vinderup Varmeværk og varmecentralerne i Holstebro

også store mængder biogas.

landbruget har store interesser i anlægget, da det vil være

i stand til at fjerne 500 tons fosfor og 550 tons kvælstof fra

vandmiljøet om året. Dermed bliver landmændene i stand til

at opretholde produktionen i et område, hvor en stor del af

erhvervslivet er afhængigt af landbruget. Tidligere undersøgelser

viser da også, at Maabjerg BioEnergy vil få en betydelig

positiv indflydelse på beskæftigelsen i området.

Tegning er udført af A2 Arkitekterne A/S

11


5 SKARpE OM BIOENERGI

planerne for Maabjerg BioEnergy har været lagt frem til offentlig høring og har også været omtalt flittigt

i dagspressen. Direktør Jørgen Udby svarer her på nogle af de spørgsmål, som er blevet stillet undervejs:

12

INveSteRING 1

RISIKO 2

LUGtGeNeR 3

DRIFtSIKKeRHeD 4

INFORMAtION 5

Skal vi være bekymrede

over den store investering?

”Nej. 300 millioner kroner kan lyde af

mange penge, men det er faktisk ikke

så dyrt for et fjernvarmeanlæg, der

producerer energi svarende til 40 mio.

kr. om året. I dag ville det for eksempel

koste mere end en milliard kroner at

bygge Måbjergværket”

1 2

Står varmekunderne

alene med risikoen?

”Der er ikke noget usædvanligt i, at

varmekunderne selv investerer i et

fjernvarmeanlæg. Sådan skal det faktisk

være ifølge varmeforsyningsloven. Oprindeligt

var det ganske vist meningen,

at landbruget skulle bidrage til investeringen,

men vi har fundet en mere naturlig

rollefordeling, hvor Vestforsyning

og Struer Forsyning står for at opføre

energianlægget, og hvor landmændene

er bundet af en 20-årig leveranceaftale

og sørger for transportlogistikken. Det

betyder også, at vi sparer ca. seks millioner

kroner i renteudgifter om året,

fordi forsyningsselskaberne kan låne

penge meget billigt.”


Kommer det til at lugte?

Fakta

”Alle ved, at gylle lugter. Men i stedet

for at sprede gyllen ubehandlet på

markerne, vil den her blive afleveret

på modtagestationer og transporteret

i lukkede rørsystemer direkte til Maabjerg

BioEnergy. Det meste af processen

vil altså foregå i lukkede anlæg, så

man vil blive overrasket over, hvor lidt

det faktisk kommer til at lugte.” Desuden

lugter afgasset gylle langt mindre

end ubehandlet gylle.”

• Maabjerg BioEnergy vil fra årsskiftet 2010/2011 producere 18 millioner

kubikmeter biogas om året samt 45.000 tons fiber.

• Af disse produceres der energi svarende til varmeforbruget i 6.500 husstande

og elforbruget i 12.000 husstande.

• Anlægget vil modtage 450.000 tons gylle fra 200 landbrug i området.

En stor del af gyllen bliver afleveret på decentrale modtagestationer og

derfra transporteret via lukkede rørsystemer.

• Produktionsanlægget bliver opført af Vestforsyning,som ejer 71,4 procent

af aktierne og Struer Forsyning, som ejer resten.

• Selskabet har indgået en 20-årig leverandøraftale med landbruget, som

skal sikre den nødvendige mængde biomasse.

• Anlægget kommer til at koste ca. 300 millioner kroner.

• Læs mere på www.maabjerg-bioenergy.dk. Her kan du også stille

dine egne spørgsmål direkte til Maabjerg BioEnergy, hvis du

savner mere information.

Er I sikre på,

at anlægget virker?

”Vi har haft syv år til at forberede

Maabjerg BioEnergy, blandt andet med

hjælp fra dygtige, eksterne rådgivere.

Bioenergi er avanceret teknologi, men

det er samtidig en teknologi, som har

været kendt i mange år. Vi bygger det

bare i større skala. Teknologien er

kendt fra biogasproduktionen på de

større renseanlæg – vi har selv produceret

biogas på vores renseanlæg i

Holstebro i over 50 år.”

3 4 5

MåBJERG BIOENERGI

Har I gjort nok for at

informere om projektet?

”Man kan altid diskutere, om vi kunne

have gjort mere. planerne for Maabjerg

BioEnergy har været lagt frem til offentlig

høring, og vi har blandt andet

her i magasinet flere gange fortalt om

projektet, ligesom anlægget har sin

egen hjemmeside. Der er en rigtig god

opbakning til Maabjerg BioEnergy, og vi

har et godt samarbejde med Holstebro

Kommune i forbindelse med myndighedsbehandlingen

og de høringsfaser,

som har været gennemført, Desuden

har der i tidens løb været afholdt flere

nabomøder med de direkte berørte,

så jeg håber, at borgerne er tilfredse

med de informationer, som vi har givet

i det lange forløb.”

Du kan læse flere spørgsmål og svar på

www.maabjerg-bioenergy.dk.

13


værdierne giver

fælles rettesnor

MIDT I STADIGE FORANDRINGER KAN VEST-

FORSYNINGS MEDARBEJDERE STøTTE SIG TIl

ET FællES VæRDIGRUNDlAG.

Steen Bovbjerg er glad for sit job som afdelingsleder i spildevandsafdelingen

hos Vestforsyning. ”En god arbejdsplads,”

som han uden at blinke kalder det. Men i en hverdag med

voksende miljøkrav og i en virksomhed med behov for forandringer

er det nødvendigt at have et pejlemærke. Det har

han fundet i ”SMID”.

”SMID” er kælenavnet for Vestforsynings værdigrundlag, sammensat

af forbogstaverne i de fire kerneværdier: Serviceminded,

Miljøbevidst, Innovativ og Dialogbaseret.

”I løbet af få år er vi gået fra at være en del af kommunens

organisation og til at stå på egne ben som aktieselskab. I

forhold til mange andre forsyningsselskaber er vi på en del

områder et foregangstilfælde, så hvis vi leder efter erfaringer

andre steder, så kan vi ikke altid få noget svar. Det betyder,

at vi gennemgår mange forandringer, hvor man let kommer

til at tænke: ”Uha, hvad er nu det for noget?”, men det er

vigtigt for os, at vi er åbne for forslag og er parate til at prøve

noget af, og værdigrundlaget giver netop noget at styre med,”

forklarer Steen Bovbjerg.

SERVICEMINDED

Men betyder værdierne så, at Vestforsyning først nu er blevet

serviceminded?

”Nej, det har vi været hele tiden, men det er vigtigt for os

at være bevidste om det, og derfor er det en af de fire kerneværdier.

Og specielt inden for vores område bliver man

14

hurtigt upopulær, hvis der sker et uheld. Folk kan naturligvis

være meget vrede, hvis de for eksempel får vand i kælderen

som følge af, at kloakken er stoppet, så det mindste, vi kan

gøre, er at lytte. Og så skal vi selvfølgelig yde den nødvendige

service, for problemet skal jo løses.”

MIlJøBEVIDST

Tilsvarende har Vestforsyning fået skarpere fokus på at være

miljøbevidst.

”Bevidstheden gør en forskel, når vi skal tænke de fremtidige

påvirkninger af klimaet ind. Tænk på, at vi skal dimensionere

kloakkerne til at kunne håndtere regnvand og spildevand i

fremtiden. Hvis vi kun tænkte på at skabe overskud til virksomheden,

ville vi måske tage én beslutning, men når miljøet

kommer med som dimension i beslutningen, kan det hjælpe

os til at tænke fremad,” forklarer Steen Bovbjerg.

”Vi mærker det også internt, hvor medarbejderne er kommet

med gode forslag til, hvordan vi kan optimere driften

og spare på vores omkostninger.

INNOVATIV

At være innovativ vil sige, at man er opfindsom og nyskabende.

Det er nødvendige dyder i Vestforsyning, mener Steen

Bovbjerg.

”Vi har brug for det i en organisation i bevægelse, for alle

har nemmest ved ”at gøre som vi plejer”. Når nogen for

eksempel kommer med en idé i 11. time, er det fristende at

skubbe det til side som et ”irriterende forslag”, men ofte må

man jo indrømme, at det faktisk var en god idé. Så vi har valgt

at åbne op og understrege, at her er plads til nye tanker.”


S M I

DIAlOGBASERET

”Vi har altid haft dialog. Men vi har sat fokus på det, fordi vi

altid kan gøre det bedre. Og i den forstand er værdierne jo et

tveægget sværd, for det er vigtigt, at alle tager et ansvar. Hvis

vi skal handle på baggrund af beslutninger, er det jo vigtigt, at

vi har forstået, hvad der blev sagt,” forklarer Steen Bovbjerg,

”Dialog betyder, at det er i orden at stille spørgsmål opad

i organisationen for at sikre, at beslutningerne ligger inden

for vores værdigrundlag. Men det betyder jo også, at jeg har

en pligt til at sige til, hvis jeg ikke har forstået en besked.”

løBENDE pROCES

Værdibaseret ledelse har siden 1990’erne hjulpet mange

virksomheder med at finde et fælles ståsted. Hos Vestforsyning

har medarbejderne deltaget i processen med at finde

frem til de fire værdier, og der bliver løbende arbejdet med

begreberne.

De ca. 20 mand i Steen Bovbjergs afdeling arbejder med én

af værdierne som tema en måned ad gangen, hvor de får

nogle gode diskussioner for at holde hinanden på sporet.

Det fungerer godt, men i modsætning til Vestforsyning har

nogle virksomheder sprunget for let hen over den vigtige

implementeringsproces:

”Jeg var engang ansat i et firma, hvor ledelsen havde sat sig

for at indføre værdibaseret ledelse. Så mødte vi andre en

mandag morgen til synet af et skrivebord, hvor der pludselig

var et kaffekrus og en musemåtte, hvor vores nye værdier

var skrevet på, og meget mere hørte vi ikke til det. Men det

holdt jo ikke,” siger Steen Bovbjerg og tilføjer med et smil,

at hans kone da syntes, at det var et flot kaffekrus.

Steen Bovbjerg bruger de

fire kerneværdier SMID

som pejlemærker i sit

daglige arbejde.

D

15


For at sikre vandforsyningen til kunderne mange år ud i

fremtiden har Vestforsyning lavet en plan for vandforsyningsstrukturen

helt frem til 2035. Formålet med strukturplanen

er at identificere de væsentligste styrker og

svagheder i den nuværende forsyningsstruktur, at vurdere,

hvordan den eksisterende struktur bedst udnyttes

i fremtiden.

Vestforsynings bestyrelse har valgt, at der i fremtiden skal

være 100% forsyningssikkerhed til kunderne. Det gøres

blandt andet ved, at alle i fremtiden skal være tilknyttet to

vandværker og to kildepladser.

”på den måde sikrer vi os i tilfælde af, at der skulle ske en

forurening eller driftsforstyrrelse, som gør, at vi ikke kan

forsyne kunderne fra deres sædvanlige vandværk. Så får kunderne

deres vand fra et andet vandværk og bliver altså ikke

berørt”, fortæller afdelingsleder i Vestforsyning Vand A/S,

Jette Fleng Jensen.

NYT VANDVæRK I HOlSTEBRO

Som en del af strukturplanen skal det 100 år gamle vandværk

i Helgolandsgade nedlægges, og i stedet skal der bygges et

nyt og større vandværk på Idomvej. Det nye vandværk står

færdigt i 2010 og vil kunne levere den dobbelte vandmængde

af vandværket i Helgolandsgade.

Frøjk Vandværk udbygges, så også det kan levere den dobbelte

vandmængde i forhold til, hvad værket i dag leverer

– hvert af de to vandværker skal alene kunne forsyne Holstebro

og omegn med vand.

”Ved at give vandværkerne så stor kapacitet sikrer vi, at de

hver især kan klare forsyningen alene i tilfælde af, at det ene

16

sikker

vandforsyning

ET AF VESTFORSYNINGS Mål ER AT SøRGE

FOR FORSYNINGSSIKKERHED TIl KUNDERNE

– DERFOR ER DER lAGT STORE plANER FOR

FREMTIDENS VANDFORSYNING.

vandværk er ude af drift”, forklarer Jette Fleng Jensen.

Denne ”dobbeltforsyning” kræver en stor udbygning af ledningsnettet.

FORSKEllIGE GRUNDVANDSMAGASINER

Vestforsyning har i dag syv kildepladser – altså syv forskellige

steder, hvorfra grundvand pumpes op af jorden. Grundvandet

er af høj kvalitet, og det renses ikke, ud over at jern og

mangan fjernes, og ilt tilføres.

”Vi er i øjeblikket på udkig efter endnu en kildeplads, fordi

vi ønsker at have adgang til et vandmagasin med stor afstand

til de øvrige kildepladser. på den måde sikrer vi os, hvis en

eller flere af de øvrige kildepladser skulle blive forurenet. Vi

vil dog ikke gå på kompromis med vandkvaliteten, så vi leder

fortsat efter den rette placering”, siger Jette Fleng Jensen.

En ottende kildeplads er endnu et led i planen om at forbedre

forsyningssikkerheden.

HøJ SIKKERHED OVER AlT

Større vandværker og flere kildepladser er bare en del af

det, Vestforsyning gør for forsyningssikkerheden.

Som endnu et led i sikkerheden oplyser Vestforsyning ikke,

hvor de har deres kildepladser. Det står ikke længere på bygningerne,

at det er et vandværk, der gemmer sig bag murene,

og der er alarmer og videoovervågning på samtlige af Vestforsynings

vandværker, ved boringer og på pumpestationer.

VAND ER ET lEVNEDSMIDDEl

Den store indsats for at sikre rent drikkevand og for at

skabe 100% forsyningssikkerhed begynder hos de ansatte,

som hver dag arbejder med vandet, og de installationer og

rør, der leder vandet ud til kunderne.

”Faktisk er vand jo et levnedsmiddel og skal selvfølgelig

behandles sådan. Derfor er de ansatte meget grundige både

med deres personlige hygiejne, med rengøring af værktøj

og desinficering af rør under montagearbejde – vi skal selv

være et godt forbillede i omgangen med drikkevandet”, siger

Jette Fleng Jensen.


en strategi

for klimaet

KlIMAET SpIllER EN HOVEDROllE I VESTFORSYNING – IKKE

KUN I FESTTAlERNE, MEN OGSå I DET pRAKTISKE ARBEJDE

MED AT læGGE BUDGETTET.

Selv små miljøforbedringer batter noget, når man producerer og leverer el,

vand og varme og renser spildevandet til indbyggerne i hele Holstebro Kommune.

Derfor har den grønne pen også været flittigt brugt i udformningen af

Vestforsynings strategiplan, fortæller direktør Jørgen Udby:

”Vi har sådan set hele tiden haft en ”klimastrategi”, selv om vi ikke altid har

brugt den betegnelse. For eksempel har vi hele tiden været meget aktive med

energirådgivning, og hele opførelsen af Måbjergværket var jo også en voldsom

klimasatsning. projekt ”landsbyenergi” betyder også, at vi leverer fjernvarme

til ni landsbyer med klimavenlige brændsler. Og endelig er vi jo på vej med

Maabjerg BioEnergy.”

ligesom i andre virksomheder er Vestforsynings strategiplan en rettesnor for

de store linjer i de kommende år. De fire hovedmålsætninger er:

1. øge forsyningssikkerheden

2. effektivisere forsyningen

3. øge serviceleverancerne

4. forbedre miljøet og klimaet

GODE MUlIGHEDER

Strategien definerer rammerne for budgetlægning i Vestforsyning.

”Vi har heldigvis gode muligheder for at påvirke klimaet. Og meget ofte vil det

samtidig give en økonomisk gevinst,” siger Jørgen Udby, som lægger vægt på at

hente de gode ideer fra medarbejderne.

”Vores budgetlægning kører som en ”bottom up”-proces, hvor vi allerede hen

over årsskiftet har kørt nogle seminarer for afdelingerne. Her har de arbejdet

med vores virksomheds værdigrundlag, og de er blevet præsenteret for vores

overordnede målsætninger. Så beder vi alle om at komme med forslag til budgettet

og samtidig forholde sig til, hvilke klimaforbedringer vi kan opnå både

nu og på langt sigt,” forklarer direktøren og tilføjer, at der ofte går sport i at

finde de bedste forslag til at forbedre arbejdsmiljøet, klimaet og økonomien.

MålBAR SUCCES

Forslag til budgettet bliver omsat til målbare succeskriterier, så Vestforsyning

hele tiden kan følge op på, om alt går som planlagt. Først til sommer er næste

års budget ved at være på plads.

”Det tager noget tid, men det er ekstremt vigtigt, at vi inddrager alle medarbejdere.

Det er en god investering, fordi det bider sig fast hos alle. Ellers bliver

det bare noget, ledelsen har fundet på,” siger Jørgen Udby.

Ud over det grønne fokus i strategiarbejdet og budgetlægning vil Vestforsyning

fra næste år også fremlægge egentlige klimaregnskaber som supplement til

det traditionelle regnskab. Resultatet kan ses, når dette års regnskab bliver

præsenteret i 2010.

17


SeLSKAbeRNe I

RSYNING A/S

ESA OG IESC

ERG BIOENERGY

NERGI A/S

VESTFORSYNING A/S - VESTFORSY

SpIlDEVAND A/S - VHS I/S -

El A/S - VESTFORSYNING B

BIOENERGY DRIFT A/S - VEST

SKE NET A/S

VAND A/S - VESTFORSYNING

NERGI A/S - VHS I/S

OG IESC - VESTFORSYNIN

veStFORSYNING

RSYNING El A/S

NET A/S - V

RSYNING VARME A/S

RSYNINGVAND A/S

RSYNING ERHVERV A/S

VEST

VESTFORSYNING A/S

- ejes 100% af Holstebro Kommune – er moderselskab og

koncernledelse for hele Vestforsyning. Selskabet ejer koncernens

bygninger i Nupark.

VESTFORSYNING ERHVERV A/S

- er koncernens serviceselskab, hvor alle medarbejdere er

ansat i en fælles organisation for hele koncernen. Selskabet

stiller dermed ressourcer til rådighed til løsning af alle koncernens

opgaver: Administration, drift- og vedligeholdelsesopgaver,

service, entreprenøropgaver, projektering, energi- og

miljørådgivningsopgaver samt udviklingsaktiviteter.

DEEC, ESA OG IESC

- tre selskaber stiftet til at gennemføre energibesparende

projekter i udlandet. DEEC koordinerer koncernens udenlandske

aktiviteter.

VESTFORSYNING NET A/S

- en eldistributionsvirksomhed som p.t. leverer el til 18.798

husstande og virksomheder. Selskabet ejer og driver desuden

vandkraftanlægget i Holstebro.

VESTFORSYNING BElYSNING A/S

- selskabet ejer og driver gade- og vejbelysning i Holstebro

Kommune – i alt 16.200 master. Desuden sørger selskabet

for drift og vedligeholdelse af gade- og vejbelysningen i

lemvig Kommune, hvor de har 4.700 master og for drift og

vedligeholdelse af 530 armaturer for Vejdirektoratet.

VESTFORSYNING VARME A/S

- selskabet ejer og driver varmeforsyningen til 11.818 kunder

i Holstebro Kommune.

VESTFORSYNING VAND A/S

- selskabet ejer og driver vandforsyningen til 17.393 kunder

i Holstebro Kommune.

VESTFORSYNING SpIlDEVAND A/S

- selskabet ejer og driver spildevandsanlæg i Holstebro Kommune

og har 21.237 kunder.

SCANENERGI A/S

-Vestforsyning ejer 8,61% af selskabet, hvis formål er indkøb

og salg af strøm på kommerciel basis.

SCANENERGI ElSAlG A/S

- Vestforsyning ejer 14,7% af selskabet, hvis formål er indenfor

et bestemt geografisk område at indkøbe strøm til

elkunder, som ikke ønsker at handle på markedet.


NING ERHVERV A/S - DEEC, ESA OG IESC - VESTFORSYNING El A/S - VESTFORSYNING BElYSNING A/S - VESTFORSYNING VARME A/S - VESTFORSYNING VAND A/S - VESTFO

SCANENERGI A/S - VESTJYSKE NET A/S - VHS I/S - MAABJERG BIOENERGY DRIFT A/S - VESTFORSYNING A/S - VESTFORSYNING ERHVERV A/S - DEEC, ESA OG IESC - VESTFO

ElYSNING A/S - VESTFORSYNING VARME A/S - VESTFORSYNING VAND A/S - VESTFORSYNING SpIlDEVAND A/S - VHS I/S - SCANENERGI A/S - VESTJYSKE NET A/S - VHS I/S - M

FORSYNING A/S - VESTFORSYNING ERHVERV A/S - DEEC, ESA OG IESC - VESTFORSYNING El A/S - VESTFORSYNING BElYSNING A/S - VESTFORSYNING VARME A/S - VESTFO

SpIlDEVAND A/S - VHS I/S - SCANENERGI A/S - VESTJYSKE NET A/S - VHS I/S - MAABJERG BIOENERGY DRIFT A/S - VESTFORSYNING A/S - VESTFORSYNING ERHVERV A/S -

G El A/S - VESTFORSYNING BElYSNING A/S - VESTFORSYNING VARME A/S - VESTFORSYNING VAND A/S - VESTFORSYNING SpIlDEVAND A/S - VHS I/S - SCANENERGI A/S - V

HS I/S - MAABJERG BIOENERGY DRIFT A/S - VESTFORSYNING A/S - VESTFORSYNING ERHVERV A/S - DEEC, ESA OG IESC - VESTFORSYNING El A/S - VESTFORSYNING BElY

VESTFORSYNING VARME A/S - VESTFORSYNING VAND A/S - VESTFORSYNING SpIlDEVAND A/S - VHS I/S - SCANENERGI A/S - VESTJYSKE NET A/S - VHS I/S - MAABJERG BI

DRIFT A/S - VESTFORSYNING A/S - VESTFORSYNING ERHVERV A/S - DEEC, ESA OG IESC - VESTFORSYNING El A/S - VESTFORSYNING BElYSNING A/S - VESTFORSYNING V

FORSYNING VAND A/S - VESTFORSYNING SpIlDEVAND A/S - VHS I/S - SCANENERGI A/S - VESTJYSKE NET A/S - VHS I/S - MAABJERG BIOENERGY DRIFT A/S - VESTJYSKE NET

vestforsyning Net A/S

vestforsyning

vand A/S

Scanenergi elsalg A/S Scanenergi A/S

vestjyske Net A/S

150 kv

vestjyske Net A/S

60 kv

vestforsyning A/S

vestforsyning

Spildevand A/S

VESTJYSKE NET A/S

- Selskaberne er bevillingspligtige transmissionsselskaber,

der ejer, driver og udvikler 150 kV (ejerandal 6,3%) og 60

kV (ejerandel 10,4%) transmissionsnettene i det vestjyske.

VHS I/S

- transmitterer varme fra Måbjergværket til de lokale

fjernvarmenet.

vestforsyning varme A/S

vestforsyning

belysning A/S

Maabjerg bioenergy A/S

vHS transmission I/S

vestforsyning erhverv A/S

DeeC International A/S

eSA Rumænien

IeSC I/S Rusland

MAABJERG BIOENERGY DRIFT A/S

- Vestforsyning ejer 71% af Maabjerg BioEnergy Drift A/S.

Selskabet skal realisere, eje og drive verdens største bioenergianlæg,

som skal omdanne store mængder gylle og

affald fra fødevareindustrien til energi og miljørigtig gødning.

19


ORGANISAtIONeN I

20

veStFORSYNING

Kundecenter

Kenneth tønning

Plan & Projekt

Avi Gaye / Poul erik Jensen

It & Data

Jim Larsen

energi & Data

Jim Larsen

varme

el belysning

Direktion

Jørgen Udby

Chefgruppe

Adm. & Personale

betty Andersen

Økonomi

Jørgen J. Andreasen

Forretningsudvikling

Poul Lyhne

vand & Miljø

Avi Gaye

vand Spildevand


ent miljø kan også

lUKNING AF SMå RENSEANlæG KAN IKKE

BlOT SpARE pENGE - DET KAN OGSå GAVNE

MIlJøET.

Om tre år begynder en gradvis afvikling af renseanlæggene

i Ulfborg, Vemb, Bur og måske også Vinderup. Tilbage bliver

et renseanlæg i Thorsminde og en moderniseret udgave af

det centrale anlæg ved Storåen i Holstebro.

Det vil i hvert fald være anbefalingen fra Vestforsynings spildevandsafdeling,

der står bag en strukturplan for renseanlæg

med den centrale løsning som klar vinder både økonomisk

og miljømæssigt.

”Efter kommunesammenlægningen har vi set på både svagheder

og styrker ved de nuværende renseanlæg – både i

forhold til miljøet, forsyningssikkerheden, driftsudgifter, kapaciteten

og imødekommelse af de fremtidige lovkrav – og

så har vi opstillet en række forskellige scenarier,” fortæller

Vestforsynings vand- & miljøchef, Avi Gaye.

åRGANG 48 I FIN FORM

Selv om ét af scenarierne beskriver muligheden for at gøre så

lidt som muligt, nemlig at bevare den nuværende struktur, så

vil en centralisering alligevel være billigst og bedst for miljøet.

Det skyldes især, at det største anlæg i Holstebro fra 1948 og

med udbygning op igennem 1970’erne og 1990’erne under

alle omstændigheder står foran en større opgradering inden

for de kommende år.

”Anlægget i Holstebro er faktisk af meget, meget høj kvalitet,

hvilket er et resultat af den løbende opgradering og vedligeholdelse.

Det her handler ikke kun om at spare penge, det

handler om at få mest muligt miljø for pengene. Generelt

er det sådan, at jo større og højteknologisk anlægget er, jo

bedre stordrifts- og procesmæssige fordele kan der opnås,

inden vi leder spildevandet ud igen,” forklarer Avi Gaye.

være billigere

på AllE MåDER BEDST

Ud over at en centralisering af spildevandsrensningen vil

begrænse udledningen af blandt andet kvælstof, så er det

dog også en rigtig god forretning: Selv om der skal investeres

ekstra i opgradering af Holstebro-anlægget, så vil man kunne

spare væsentligt mere på driftsudgifterne.

”Selvfølgelig kan man spare på centralisering, men det handler

også om forsyningssikkerhed, som vi vægter meget højt.

Hvis der er driftstop på de små anlæg, er der ikke personale

til stede, så vi skal først sende nogen derud for at se til

anlægget. For mig er det dog afgørende, at vi til enhver tid

som minimum kan imødekomme myndighedernes lovkrav,”

siger vand- & miljøchefen.

GOD SIKKERHED

Er en centralisering ikke mere sårbar over for fejl?

”Nej, for i et stort anlæg er vi dobbeltsikret mod de fleste

almindelige tekniske fejl. Store højteknologiske anlæg

er proces- og driftsmæssigt ikke nær så følsomme overfor

driftsuheld eller uheld i industrien som lavteknologiske anlæg,”

forklarer Avi Gaye.

Inden for overskuelig fremtid skal Vestforsynings bestyrelse

tage stilling til løsningsforslagene i den allerede godkendte

strukturplan for renseanlæg, herunder om man vil gå videre

med planer om en centralisering.

Først i 2012 vil man i givet fald begynde at afvikle de små anlæg,

og tidligt i 2016 kan man begynde en større opgradering

af det centrale renseanlæg i Holstebro. Det nye anlæg vil få en

tæt forbindelse til Maabjerg BioEnergy, så alt spildevandsslam

fremover vil blive udnyttet til grøn energi.

21


Ny it-chef

22

KORT NYT

vestforsynings

energirådgiver

kører forureningsfrit

Vestforsyning har købt en brintbil. Bilen er fuldstændig forureningsfri,

og Vestforsyning producerer selv den brint, som bliver brugt i bilens

brændselscelle ved hjælp af vindmøllestrøm.

Du vil se den lille brintbil i gadebilledet fremover – den vil nemlig blive

brugt af Vestforsynings energirådgiver.

Den 1. juni 2009 byder Vestforsyning peder østergaard pedersen velkommen som ny it-chef.

Vestforsyning har lige nu fuld gang i et projekt, som har til formål at skabe en samlet itplatform

for det tekniske og administrative område samt at indføre fjernaflæsning hos

kunderne. peder østergaard pedersen har sammen med Vestforsynings energichef ansvaret

for projektet.

Koordinator for energiog

miljørådgivning

Vestforsyning bød i begyndelsen af året lars Chr. Kongerslev velkommen i

en nyoprettet stilling som koordinator for energi- og miljørådgivning. Stillingen

er en del af Vestforsynings kundecenter, og lars Chr. Kongerslev skal

blandt andet rådgive både erhvervslivet og private om energispørgsmål,

koordinere energispareindsatsen internt i Vestforsyning, afholde temaarrangementer

omkring energi og miljø og ikke mindst deltage i offentlige

arrangementer med interesseorganisationer, foreninger mv.

lars Chr. Kongerslev er 38 år og bor i Holstebro med sin kone og sine

to sønner. Han bruger blandt andet sin fritid som fodboldtræner i HB, på

motionsløb og fiskeri, og så er han deltidsansat brandmand hos Holstebro

Brandvæsen.

Han har tidligere været ansat som energikoordinator hos Holstebro Kommune

og som energirådgiver hos Enervice, så energirådgivning er langt fra

et nyt område for lars Chr. Kongerslev.


Vind en

bærbar PC

KONKURRENCE

Svarer du rigtigt på alle tre spørgsmål og sender dine

svar til os, deltager du i konkurrencen om en

bæRbaR PC FRa aMILO

TIL eN VæRDI aF 4.999,-

Hvilket år besluttede Folketinget at liberalisere

elsektoren?

1 1989 2 2000 3 2002

Hvad er forkortelsen for Vestforsynings fire værdier?

1 SMIl 2 SMIT 3

SMID

Hvor mange tons CO2 vil Maabjerg BioEnergy

spare klimaet for om året?

1 ca. 35.000 2 ca. 50.000 3 ca. 80.000

Send dit svar til konkurrence@vestforsyning.dk eller

til Vestforsyning, Nupark 51, 7500 Holstebro - mærk

kuverten »konkurrence«

Dit svar skal være os i hænde senest 15. juni 2009.

23


Vi arbejder hver dag

ud fra vore værdier

Serviceminded - vi behandler kunderne individuelt, hurtigt, respektfuldt og kompetent.

Miljøbevidst - vi tænker miljø- og klimapåvirkning ind i alle vore dispositioner.

Innovativ - vi har modet og viljen til at afprøve muligheder.

Dialogbaseret - vi skaber resultater gennem åben dialog og medinddragelse.

Vestforsyning er et multiforsyningsselskab

med kernekompetencer indenfor el, vand,

varme, spildevand og belysning. Vi er aktive

indenfor udvikling af nye teknologier

og har fokus på klima og miljøprojekter.

Vi har hovedkontor i Nupark, hvor vi deler

adresse med en række andre udviklingsorienterede

virksomheder, som vi har rig

mulighed for at udveksle viden og erfaring

med.

Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . www.vestforsyning.dk