Profilmagasin - maj 2009 - Vestforsyning

- Fjernvarme bliver til fjernkøling › side 4
PROFILMAGASIN MAJ 2009
- Verdens største bioenergianlæg › side 10
- Sikker vandforsyning › side 16

EN VIRKSOMHED I
FORANDRING
Kære læser.
I dette nummer af profilmagasinet vil vi fortælle lidt om, hvad
vi beskæftiger os med i Vestforsyning, og jeg vil i denne indledning
fortælle om, hvorfor vi er blevet til den virksomhed, vi er.
Det var et fremsynet byråd i Holstebro, der som et af de
første i landet i 1989 etablerede en enhedsforvaltning for alle
de tekniske områder i kommunen omfattende både forsyningsområdet,
det tekniske område, miljøforvaltningen, bygningsinspektoratet,
det grønne område og byplanområdet.
I arbejdet med at udnytte fordelene i en sådan forvaltning
var det også byrådet, der i midten af 1990’erne bakkede
op om, at hele det takstfinansierede eller brugerbetalte
område, blev adskilt fra det skattefinansierede område, og
man gennemførte en mere selvstændig ledelse og styring af
forsyningsområdet.
Da Folketinget i 2000 besluttede at liberalisere elsektoren,
bl.a. ved at kræve en udskillelse i særskilte selskaber, var
denne del af forvaltningen derfor godt rustet til at tage imod
de nye udfordringer.
Byrådet var igen fremsynet og foran sin tid, idet man ikke
var interesseret i at miste de stordriftsfordele og synergier,
der var opnået ved at drive alle forsyningerne samlet. Derfor
besluttede man sig for, at alle forsyningsvirksomhederne
skulle udskilles sammen i en stor multiforsyningsvirksomhed,
i det der i dag er koncernen Vestforsyning.
Selskabet var ejet af Holstebro Kommune, men skulle drives
som et aktieselskab med en selvstændig bestyrelse og ledelse.
Ikke nok med at Byrådet udskilte hele forsyningsområdet,
man satte også mål op for virksomheden med succeskriterier
både for den del, der i princippet var forbrugerejet
(forsyningen), med fokus på: Høj forsyningssikkerhed, kon-
Se alle numre af Vestforsynings nyhedsmagasin på vestforsyning.dk
kurrencedygtige priser og god service, men også for den del
af virksomheden som var borgerejet (kommunen), og som
handlede om at forvalte den formue, som ejerskabet havde
skabt på bedst mulige måde gennem udviklingstiltag, vækst
gennem innovation og fornuftig forrentning af kapitalen.
Nu skulle man tro, at den ”forbrugerejede” del og den
”borgerejede” del er sammenfaldende, men det er den ikke;
således varierer sammenfaldet fra 50% til 80% indenfor de
forskellige forsyninger.
Vestforsyning har siden sin fødsel som selvstændig virksomhed
forfulgt alle målene, og vi har det godt med, at vi i løbet
af vores korte levetid har været medvirkende til, at Nupark,
VIFU, Maabjerg BioEnergy, brintprojektet og en række andre
tiltag har nydt fremme, samtidig med at vi på det forsyningsmæssige
område har kunnet videreudvikle virksomheden,
blandt andet med en succesrig fusion med forsyningerne
i vore nabokommuner i forbindelse med kommunesammenlægningen.
Det er selvfølgelig en særlig tilfredsstillelse at konstatere, at
byrådets fremsyn har medvirket til at øve indflydelse på Folketinget,
der i vid udstrækning efterfølgende har gennemført
lovgivning, der i mangt og meget følger den ”drejebog”, som
Vestforsyning er rundet af.
Vi håber, at vi også i fremtiden kan give vores beskedne bidrag
til lokalsamfundets udvikling, både på det forsyningsmæssige
område og på det område, der skaber vækst gennem innovation,
til gavn for både forbrugere og borgere.
Venlig hilsen
Jørgen Udby
Adm. direktør
UDGIVER
Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . tlf. 9612 7300
Vestforsyning@vestforsyning.dk . www.vestforsyning.dk
ANSVARSHAVENDE
Jørgen Udby . Vestforsyning A/S
REDAKTION
Gitte Jensen, Nupark . Thomas Maxe, MaxEffekt
OplAG OG UDGIVElSER
profilmagasinet fra Vestforsyning udkommer i 27.700 eksemplarer to gange årligt. . Der tages forbehold for trykfejl.
lAYOUT
grafisk værksted . www.grafiskvaerksted.dk
FOTO
pressefotograf, Jens Bach
TRYK
johansen grafisk

4 6
23
Fjernvarme bliver til fjernkøling side 4
lidt af en balancekunst side 6
Om fem år kan du smide aflæsningskortet væk side 8
Verdens største bioenergianlæg side 10
Værdierne giver fælles rettesnor side 14
Sikker vandforsyning side 16
En strategi for klimaet side 17
Selskaberne i Vestforsyning side 18
Organisationen i Vestforsyning side 20
Rent miljø kan også være billigere side 21
16 14
Kort nyt side 22
Konkurrence side 23
3

Fjernvarme bliv
EN 150 åR GAMMEl TEKNIK KAN FORVANDlE
SpIlDVARME TIl MIlJøVENlIGE KølEANlæG.
Det kan godt være, at du var lidt skuffet over sommeren sidste
år, men for fuglene omkring Måbjergværket i Holstebros
nordlige udkant har den været lidt af en hedebølge.
Værket producerer nemlig fjernvarme af vores affald, så vi
kan få billig fjernvarme om vinteren, men om sommeren
fylder vi jo stadig skraldespanden, og så ender en del af
varmen hos fuglene.
Den problemstilling har sendt Vestforsynings udviklingschef
poul lyhne i tænkeboksen, og hans løsning er klar: Vi skal
bruge spildvarmen til at producere kulde!
SOM I KølESKABET
Umiddelbart lyder det som en vittighed, at man kan bruge
varmt vand til at køle noget ned. poul lyhne, der er en
erfaren ingeniør, smiler da også overbærende. Det er ikke
første gang, han har mødt en vis skepsis.
”Det er et meget gammelt princip kaldet absorptionskøling,
som bygger på nogle grundelementer fra fysikken. Den type
køling kender man eksempelvis fra køleskabe i campingvogne,
hvor en lille gasflamme driver processen,” siger han.
I stedet for en gasflamme vil Vestforsyning benytte vand, som
er opvarmet ved Måbjergværkets forbrænding af affald, og
4
fjernkølingsanlægget vil blive noget større end et campingkøleskab,
men mekanismen er den samme, og andre steder
i verden, særligt i Sverige og Canada, er fjernkøling meget
udbredt.
SIMpEl FYSIK
Faktisk blev absorptionskøling opfundet allerede for 150 år
siden af franskmanden Ferdinand Carré, som kunne præsentere
sin måbende omverden for en maskine, der producerede
200 kg is i timen.
Kort fortalt bygger kølingen på, at varmekilden – i dette
tilfælde altså ca. 85 grader varmt vand fra Måbjergværket –
opvarmer en beholder med vand.
Vandet er under stort vakuum, og derfor vil det koge ved en
lavere temperatur end de normale 100 grader.
Når vandet koger, bliver det til damp. Den sendes igennem
et rørsystem, hvor den passerer kølevandet.
Idet den varme damp møder det kolde vand, vil temperaturen
blive udlignet. populært sagt bliver varmen suget ud af
kølevandet, og dampen bliver til gengæld afkølet, så den igen
bliver til vand, der kan bruges igen og igen.
FOR ERHVERVSKUNDER
”Det er muligt at køle vandet helt ned til 6,5 grader. Typisk
vil det dog ligge på 8,5 grader, og så kommer det retur med

er til fjernkøling
en temperatur på ca. 15 grader,” fortæller poul lyhne.
Det vil gøre kølingen velegnet til aircondition eller proceskøleanlæg,
men som fjernkølingsanlæg forventer Vestforsyning
dog ikke at udbrede det til private hjem.
”Vi kan sådan set transportere det kolde vand lige så langt,
som vi kan med fjernvarmen. Men fjernkøling kræver en
særskilt rørforbindelse til kølevandet. Og vi har vurderet, at
det ikke vil være billigt nok at etablere decentrale køleanlæg,
så der kunne blive tale om større virksomheder, varehuse,
indkøbscentre og lignende inden for en overskuelig afstand
fra Måbjergværket,” siger udviklingschefen.
Vestforsyning kommer til at stå for etablering af rørforbindelser
med kølevand, men investeringen bliver regnet ind i
en flerårig aftale om prisen for det kolde vand, så projektet
kommer til at bære sig selv økonomisk.
KUlDE HElE åRET
Fjernkøling er dog stadig konkurrencedygtig i forhold til,
at virksomheder selv skal etablere køleanlæg baseret på
larmende elkompressorer.
”Behovet er der, og det bliver større og større. Tænk bare
på alle de virksomheder, der har serverrum med it-udstyr.
Og i takt med, at bygningerne bliver bedre isolerede, stiger
behovet for køling i sommerhalvåret,” vurderer poul lyhne.
Vil Vestforsyning så kun levere kulde om sommeren?
”Det er rigtigt, at vi om sommeren får næsten gratis overskudsvarme
fra Måbjerværket, men om vinteren vil man
kunne udnytte almindelig frisk luft til absorptionskøling på
de dage, hvor temperaturen ligger under 6,5 grader. Til resten
af dagene får vi brug for en stor kølemaskine, der også
skal fungere som reservekapacitet,” forklarer poul lyhne
og tilføjer, at kølemaskinen naturligvis skal have en motor
drevet af miljøvenlig biogas.
Vestforsyning er i skrivende stund allerede i forhandling
med potentielle kunder, der er meget varme på idéen om
fjernkøling.
Fordele ved fjernkøling
- godt for klimaet, fordi man udnytter spildvarme
- giver bedre økonomi i fjernvarmeanlæg, så prisen holdes nede
- fjernkøling er lydløst i modsætning til en eldrevet kompressor
- prisen er konkurrencedygtig ifht. opstilling af eget køleanlæg
- anlægget bliver vedligeholdt, overvåget og serviceret af
forsyningsselskabet
5

Lidt af en
6
balance
OpSTIllINGEN AF VINDMøllER øGER BE-
HOVET FOR AT SIKRE, AT El-FORSYNINGEN
IKKE KøRER, SOM VINDEN BlæSER.
Tænk engang, hvis du skulle ringe til Vestforsyning og bestille
strøm, hver gang du gik ud i køkkenet for at tænde
for komfuret. Sådan er det heldigvis ikke, for strømmen er
der jo bare, når vi tænder for kontakten.
Det er imidlertid lidt af et puslespil at tilpasse kapaciteten,
når for eksempel hele Holstebro og Vinderup tænder for
kogepladerne for at tilberede aftensmaden.
Samtidig bliver en stadig større andel af strømmen i Danmark
produceret af vindmøller. Det er selvfølgelig godt for
klimaet, men det betyder også, at det svingende elforbrug
i stigende grad er afhængigt af udsving i vejret. Og det er
langtfra altid, at de to faktorer svinger i takt.

kunst
problemstillingen har sendt Vestforsynings udviklingschef,
ingeniør poul lyhne, i tænkeboks.
”prøv at forestille dig vindmøllerne langs vestkysten på en
dag, hvor det blæser kraftigt. Hvis vinden tager til, vil møllerne
køre hurtigere og hurtigere – og dermed også producere
mere og mere strøm - men på et tidspunkt vil de slå fra, og
så går produktionen på et splitsekund fra maksimum til nul.
Så skal vi være klar til at sætte noget andet i stedet her og
nu, for el er en øjebliksværdi, der skal bruges i samme øjeblik,
den bliver produceret. Vi kan ikke bare vente et kvarter på
at skifte over til en generator, hvis vindmøllerne går i stå.”
USTABIlT ElMARKED
Elselskaberne løser problemet ved at handle med hinanden
for at skabe balance i produktionen. Det kan foregå fra dag
til dag, hvor man enten tilbyder overskydende kraft eller
bestiller strøm fra sine kolleger. Men det er ikke altid en
god forretning.
”Der er ikke ret meget at tjene på at sælge overskydende
strøm. En sjælden gang kan vi endda være nødt til at betale
for at slippe af med den,” fortæller poul lyhne.
Samtidig er der et stigende behov for at have noget i reserve
– et ”balancekraftanlæg” eller ”opreguleringskraft”, som det
hedder i fagsproget – som hurtigt kan fra- og tilkobles, når
elforbruget er højt eller lavt.
”Vi kan ikke blive ved med at bygge store kraftværker til
at håndtere spidsbelastninger. Derfor er vi nødt til at se på
alternative løsninger,” siger poul lyhne, som her ser gode
muligheder for Vestforsyning.
EFFEKTIV pRODUKTION
”Der er gode penge i at have et balancekraftanlæg stående.
Opreguleringskraften er typisk bare en motor, som laver
strøm. Og hvis vi havde sådan én på cirka 10 megawatt
stående, ville Vestforsyning kunne gå ind på markedet,” vurderer
han.
Til sammenligning producerer Måbjergværket 28 megawatt.
på et slagteri taler man om, at grisens hyl er det eneste, der ikke
bliver udnyttet. Elproduktion skulle gerne være lige så effektiv.
”Det afgørende er at have overblik over, hvordan man aftager
produkterne og binder det hele sammen. Hvis vi for eksempel
producerer brint af overskydende strøm, undgår vi at skulle
sælge strøm til dumpingpris. I stedet kan vi bruge den lagrede
brint til at drive et balancekraftanlæg og så sælge strøm på
tidspunkter, hvor prisen er i top,” forklarer udviklingschefen.
Oven i det er der en lille biproduktion af ren ilt fra brintproduktionen,
som også kan sælges. Og varmen fra balancekraftanlægget
kan udnyttes til eksempelvis fjernkøling, som
du kan læse mere om andetsteds her i magasinet.
GEVINST FOR MIlJøET
Hvis Vestforsyning beslutter sig for at sætte projektet i værk,
vil det kunne realiseres i løbet af få år, vurderer poul lyhne:
”Vi har erfaring med alle dele af projektet, lige fra motoren
i anlægget til produktion af brint. Men brint fylder desværre
en hel del, så det vil kræve en meget stor opbevaringstank,
for at projektet kan løbe rundt.”
Vil investeringen indebære en risiko eller ligefrem en gevinst
for elforbrugerne?
”Nej, ikke direkte. Elforbrugerpriserne er reguleret ved lov,
så derfor må vi ikke blande pengekasserne sammen. Det
betyder, at det vil blive en særskilt del af Vestforsyning, som
skal stå for at opføre sådan et anlæg”.
elsPaReGRIsen
Overskydende elektricitet fra vindmøller er vanskelig at
spare op.
Nogle elselskaber håber at kunne afsætte nattens strøm
til opladning af elbiler.
Vestforsyning har i et års tid deltaget i et forsøgsprojekt
med brintproduktion. Som mange husker fra fysiktimerne
i skolen, kan man fremstille brint ved at sætte strøm til
vand, som så deler sig i sine to bestanddele: Brint og ilt.
Ideen er, at overskydende strøm fra vindmøller skal produ-
cere brint i stedet for, at man forsøger at sælge strømmen
til foræringspris.
I perioder, hvor vindmøllerne
ikke kan producere strøm
nok, kan man så i stedet
bruge den opsparede
brint som brændstof til
at drive en elgenerator.
7

Om fem år
kan du smide
aflæsningskortet væk
I løBET AF Få åR KAN DU FølGE DIT
FORBRUG på NETTET OG BlIVE KlOGERE på
MUlIGHEDER FOR ENERGIBESpARElSER.
8
Mange af os tænker kun på forbruget af el, vand og varme i
den periode, hvor regningen kommer. Det er skidt for både
miljøet og budgetkontoen, og det vil være meget nemmere
at spare på forbruget, hvis man har bedre overblik – nøjagtig
som man kender det fra netbanken.
Det er netop en af tankerne bag Vestforsynings planer om
at etablere fjernaflæsning, fortæller energichef Jim larsen.
”I dag foregår aflæsning ved målerkort, men vi vil gerne hente
tallene automatisk via fjernaflæsning, og vi vil gerne gøre det
oftere og dermed sikre, at forbrugerne er energibevidste
hele året. Det vil både være en fordel internt for os i Vestforsyning,
men det vil også give os langt bedre mulighed for
at tilbyde energirådgivning over for forbrugerne,” siger han
og uddyber:
”Det er derfor vigtigt, at de fjernaflæste forbrugsdata stilles
til rådighed for forbrugerne på en måde, der gør forbrugerne
klogere på deres eget forbrug og deres forbrugsmønster. Det
skulle gerne motivere dem til at optimere deres forbrug og
gøre dem i stand til at opnå energibesparelser.”
Fjernaflæsning betyder kort fortalt, at en elektronisk måler
kan være i direkte forbindelse med Vestforsyning. Hvordan
det i praksis kommer til at foregå, er slet ikke lagt fast
endnu, men der er ingen tvivl om, at det vil gøre livet
lettere.
pRæCIS AFlæSNING
Selv om aflæsningen er en overskuelig opgave for den enkelte,
er det en stor administrativ opgave for Vestforsyning.
Mange glemmer at aflæse målerne, og det er let at komme
til at skrive forkert, så man får en forkert opkrævning. Men
præcise aflæsninger er ikke den eneste fordel.
”Med en realtidsaflæsning kan vi opdage, hvis en forbruger
har et ”unormalt” forbrug. For eksempel har vi en forventning
om, at det varme fjernvarmevand bliver afkølet, inden
det kommer retur, og sker det ikke i tilstrækkelig grad, er

Fjernaflæsning betyder, at el-, vand- og varmemålere bliver forbundet direkte
med forsyningsselskabet.
Forbindelsen kan være trådløs via radiosignaler eller mobiltelefonnettet, eller
det kan foregå over en fast dataforbindelse.
Vestforsyning er et multiforsyningsselskab og vil derfor kunne aflæse både el, vand
og varme via den samme forbindelse. Det gør projektet billigere og øger fordelene.
I øjeblikket kører et lille projekt, hvor Vestforsyning henter data hjem fra cirka
550 storforbrugere – altså fra erhvervskunder. Sideløbende er en lille gruppe
almindelige forbrugere med i en test, men der er stadig et stykke vej, inden projektet
når ud til alle.
det ofte tegn på, at installationen ude hos forbrugeren ikke
kører rigtigt. Den viden vil vi gerne sende videre til forbrugeren
for eksempel ved information på en hjemmeside
eller ved energirådgivning. Vi vil også kunne tilbyde overvågningsløsninger,
som slår alarm, hvis der opstår utætheder i
varmeinstallationen,” forklarer Jim larsen.
GODT FOR KlIMAET
Allerede i dag kan man i forhold til elforbruget logge på
Vestforsynings hjemmeside for at se, om man ligger inden
for ”normalområdet” i sit forbrug. Med fjernaflæsning vil det
være muligt at få bedre energirådgivning. Og selv om det kan
lyde underligt, så vil Vestforsyning gerne hjælpe sine kunder
til at forbruge mindre.
”Vi får i dag vores varme fra Måbjergværket, der er CO2neutralt,
men når værket ikke slår til i spidsbelastninger, så
bliver vi nødt til at fyre med gas, og så gør det altså ondt på
både pengepungen og klimaet,” siger Jim larsen og tilføjer:
”Samtidig er vi som forsyningsvirksomhed blevet pålagt besparelseskrav.
For eksempel skal vi på varmesiden i år spare
3000 MWh – svarende til forbruget i 200 parcelhuse - som
en del af vores bidrag til at opfylde Danmarks klimamål. Det
er vi da kun stolte af.”
SlUT MED CHOKREGNINGER
Fjernaflæsning vil for nogle kunder give en mærkbart mere
stabil økonomi:
”Det sker af og til, at nogen ikke får betalt regningen, for
eksempel fordi de har haft et uventet stort forbrug. I værste
fald kan vi blive nødt til at sende vores ”lukkemand”
ud, men det er faktisk en løsning, vi helst ville undgå.
Ved at få bedre og hyppigere aflæsninger af forbruget,
vil vores kunder først og fremmest være mere bevidste
om forbruget, men vi vil også kunne tilbyde justering af
acontobetalinger, så man ikke får de store reguleringer
én gang om året.”
fjernaflæsning
STYR på FORBRUGET
Men hvad får Vestforsyning egentlig ud af fjernaflæsning?
”Det vigtigste for os er, at vi får et langt bedre overblik over
forbruget og forbrugsmønstret i hele vores net her og nu.
på den måde kan vi på samme tid øge forsyningssikkerheden
og effektiviteten. Det vil både skåne miljøet, og så skulle det
gerne betyde, at vi kan bevare en lav energipris,” forklarer
Jim larsen.
Er der ikke andre end Vestforsyning, der kigger på det her?
”Jo, i Sverige har man allerede stillet lovkrav om, at målerne
skal kunne fjernaflæses. Det her er selvfølgelig også noget,
som mange andre forsyningsselskaber i Danmark arbejder
på. Derfor studerer vi nøje, hvordan andre griber opgaven
an, så vi ikke kommer til at stå mutters alene med at skulle
opfinde den dybe tallerken.”
VINDMøllESTRøM
For tiden taler man meget om behovet for at udnytte vindmøllestrøm
bedre. Det hænger faktisk nøje sammen med
fjernaflæsning.
”Vindmøllerne kører jo hele døgnet, men der bliver ikke
brugt ret meget strøm om natten. Derfor kan det komme
på tale at tilbyde billigere strøm på tider af døgnet, hvor der
er behov for at komme af med overkapacitet. Denne overkapacitet
kunne for eksempel bruges til opladning af elbiler.
Men forudsætningen for at kunne tilbyde variable priser på
strøm er jo, at man kan registrere, hvornår den bliver brugt,
og det kan man altså ikke med de nuværende målere.”
Hvor lang tid tror du, der går, inden vi har fjernaflæsning
derhjemme?
”Jeg tror roligt, du kan skrive, at vi har fjernaflæsning om fem
år,” siger energichefen.
9

Verdens
største
bioenergianlæg
EFTER SOMMERFERIEN RUllER GRAVEMASKINERNE IND på EN MARK I DEN NORDlIGE UDKANT
AF HOlSTEBRO. EFTER SYV åRS FORBEREDElSE KAN MAABJERG BIOENERGY ENDElIG REAlISERES
10

Fjernvarmen i Holstebro og Struer bliver lidt anderledes fra
årsskiftet 2010/2011 – og så alligevel ikke: Det bliver stadig
ganske almindeligt varmt vand, der løber ind i radiatoren,
men fremover bliver det 100 procent grøn bioenergi, som
varmer vandet op.
Maabjerg BioEnergy vil producere 18 millioner kubikmeter
biogas om året. Det sker ved at forarbejde 450.000 tons
gylle fra områdets landbrug og en mindre mængde bioaffald
fra blandt andet fødevareindustrien. Fiberrester fra produktionen
bliver brændt på Måbjergværket for at få mest mulig
varme ud af biomassen. Den resterende væske leveres tilbage
til landmændene som flydende miljøvenlig gødning.
SpARER 50.000 TONS CO2
Ud over at give billig fjernvarme vil anlægget spare klimaet for
50.000 tons CO2 om året, fortæller Vestforsynings direktør
Jørgen Udby, der også er direktør for Maabjerg BioEnergys
driftsselskab - MBE Drift:
”Vi ville måske gerne have været i gang noget tidligere, men
jeg kan da alligevel godt være lidt stolt af, at vi i Vestjylland kan
begynde byggeriet af verdens største bioenergianlæg netop
i det år, hvor Danmark er vært for FN’s klimatopmøde. Selv
om vi baserer os på kendt teknologi, har ingen før os opført
et anlæg i så stor skala og med så meget samspil med den
MåBJERG BIOENERGI
øvrige energiforsyning. Vi håber, at andre også vil kunne få
glæde af vores erfaringer.”
Da Maabjerg BioEnergy på mange måder bliver banebrydende
for biomassesatsningen i Danmark, har parterne besluttet
at gå sammen i et udviklingsselskab, som skal stå for
videreudvikling af konceptet og teknologien og formidling
af resultaterne. Blandt andet er der planer om at etablere
et besøgscenter i forbindelse med anlægget.
OGSå GODT FOR lANDBRUGET
Maabjerg BioEnergy opføres af selskabet MBE Drift. MBE
Drift indgik i februar en aftale med Maabjerg BioEnergy leverandørforening
a.m.b.a., en forening af godt 200 landmænd,
som skal levere de ca. 450.000 tons gylle til processen, samt
en rammeaftale med DONG Energy omkring aftagelse af
15.000 tons fiber og biogas fra anlægget. Derudover modtager
Vinderup Varmeværk og varmecentralerne i Holstebro
også store mængder biogas.
landbruget har store interesser i anlægget, da det vil være
i stand til at fjerne 500 tons fosfor og 550 tons kvælstof fra
vandmiljøet om året. Dermed bliver landmændene i stand til
at opretholde produktionen i et område, hvor en stor del af
erhvervslivet er afhængigt af landbruget. Tidligere undersøgelser
viser da også, at Maabjerg BioEnergy vil få en betydelig
positiv indflydelse på beskæftigelsen i området.
Tegning er udført af A2 Arkitekterne A/S
11

5 SKARpE OM BIOENERGI
planerne for Maabjerg BioEnergy har været lagt frem til offentlig høring og har også været omtalt flittigt
i dagspressen. Direktør Jørgen Udby svarer her på nogle af de spørgsmål, som er blevet stillet undervejs:
12
INveSteRING 1
RISIKO 2
LUGtGeNeR 3
DRIFtSIKKeRHeD 4
INFORMAtION 5
Skal vi være bekymrede
over den store investering?
”Nej. 300 millioner kroner kan lyde af
mange penge, men det er faktisk ikke
så dyrt for et fjernvarmeanlæg, der
producerer energi svarende til 40 mio.
kr. om året. I dag ville det for eksempel
koste mere end en milliard kroner at
bygge Måbjergværket”
1 2
Står varmekunderne
alene med risikoen?
”Der er ikke noget usædvanligt i, at
varmekunderne selv investerer i et
fjernvarmeanlæg. Sådan skal det faktisk
være ifølge varmeforsyningsloven. Oprindeligt
var det ganske vist meningen,
at landbruget skulle bidrage til investeringen,
men vi har fundet en mere naturlig
rollefordeling, hvor Vestforsyning
og Struer Forsyning står for at opføre
energianlægget, og hvor landmændene
er bundet af en 20-årig leveranceaftale
og sørger for transportlogistikken. Det
betyder også, at vi sparer ca. seks millioner
kroner i renteudgifter om året,
fordi forsyningsselskaberne kan låne
penge meget billigt.”

Kommer det til at lugte?
Fakta
”Alle ved, at gylle lugter. Men i stedet
for at sprede gyllen ubehandlet på
markerne, vil den her blive afleveret
på modtagestationer og transporteret
i lukkede rørsystemer direkte til Maabjerg
BioEnergy. Det meste af processen
vil altså foregå i lukkede anlæg, så
man vil blive overrasket over, hvor lidt
det faktisk kommer til at lugte.” Desuden
lugter afgasset gylle langt mindre
end ubehandlet gylle.”
• Maabjerg BioEnergy vil fra årsskiftet 2010/2011 producere 18 millioner
kubikmeter biogas om året samt 45.000 tons fiber.
• Af disse produceres der energi svarende til varmeforbruget i 6.500 husstande
og elforbruget i 12.000 husstande.
• Anlægget vil modtage 450.000 tons gylle fra 200 landbrug i området.
En stor del af gyllen bliver afleveret på decentrale modtagestationer og
derfra transporteret via lukkede rørsystemer.
• Produktionsanlægget bliver opført af Vestforsyning,som ejer 71,4 procent
af aktierne og Struer Forsyning, som ejer resten.
• Selskabet har indgået en 20-årig leverandøraftale med landbruget, som
skal sikre den nødvendige mængde biomasse.
• Anlægget kommer til at koste ca. 300 millioner kroner.
• Læs mere på www.maabjerg-bioenergy.dk. Her kan du også stille
dine egne spørgsmål direkte til Maabjerg BioEnergy, hvis du
savner mere information.
Er I sikre på,
at anlægget virker?
”Vi har haft syv år til at forberede
Maabjerg BioEnergy, blandt andet med
hjælp fra dygtige, eksterne rådgivere.
Bioenergi er avanceret teknologi, men
det er samtidig en teknologi, som har
været kendt i mange år. Vi bygger det
bare i større skala. Teknologien er
kendt fra biogasproduktionen på de
større renseanlæg – vi har selv produceret
biogas på vores renseanlæg i
Holstebro i over 50 år.”
3 4 5
MåBJERG BIOENERGI
Har I gjort nok for at
informere om projektet?
”Man kan altid diskutere, om vi kunne
have gjort mere. planerne for Maabjerg
BioEnergy har været lagt frem til offentlig
høring, og vi har blandt andet
her i magasinet flere gange fortalt om
projektet, ligesom anlægget har sin
egen hjemmeside. Der er en rigtig god
opbakning til Maabjerg BioEnergy, og vi
har et godt samarbejde med Holstebro
Kommune i forbindelse med myndighedsbehandlingen
og de høringsfaser,
som har været gennemført, Desuden
har der i tidens løb været afholdt flere
nabomøder med de direkte berørte,
så jeg håber, at borgerne er tilfredse
med de informationer, som vi har givet
i det lange forløb.”
Du kan læse flere spørgsmål og svar på
www.maabjerg-bioenergy.dk.
13

værdierne giver
fælles rettesnor
MIDT I STADIGE FORANDRINGER KAN VEST-
FORSYNINGS MEDARBEJDERE STøTTE SIG TIl
ET FællES VæRDIGRUNDlAG.
Steen Bovbjerg er glad for sit job som afdelingsleder i spildevandsafdelingen
hos Vestforsyning. ”En god arbejdsplads,”
som han uden at blinke kalder det. Men i en hverdag med
voksende miljøkrav og i en virksomhed med behov for forandringer
er det nødvendigt at have et pejlemærke. Det har
han fundet i ”SMID”.
”SMID” er kælenavnet for Vestforsynings værdigrundlag, sammensat
af forbogstaverne i de fire kerneværdier: Serviceminded,
Miljøbevidst, Innovativ og Dialogbaseret.
”I løbet af få år er vi gået fra at være en del af kommunens
organisation og til at stå på egne ben som aktieselskab. I
forhold til mange andre forsyningsselskaber er vi på en del
områder et foregangstilfælde, så hvis vi leder efter erfaringer
andre steder, så kan vi ikke altid få noget svar. Det betyder,
at vi gennemgår mange forandringer, hvor man let kommer
til at tænke: ”Uha, hvad er nu det for noget?”, men det er
vigtigt for os, at vi er åbne for forslag og er parate til at prøve
noget af, og værdigrundlaget giver netop noget at styre med,”
forklarer Steen Bovbjerg.
SERVICEMINDED
Men betyder værdierne så, at Vestforsyning først nu er blevet
serviceminded?
”Nej, det har vi været hele tiden, men det er vigtigt for os
at være bevidste om det, og derfor er det en af de fire kerneværdier.
Og specielt inden for vores område bliver man
14
hurtigt upopulær, hvis der sker et uheld. Folk kan naturligvis
være meget vrede, hvis de for eksempel får vand i kælderen
som følge af, at kloakken er stoppet, så det mindste, vi kan
gøre, er at lytte. Og så skal vi selvfølgelig yde den nødvendige
service, for problemet skal jo løses.”
MIlJøBEVIDST
Tilsvarende har Vestforsyning fået skarpere fokus på at være
miljøbevidst.
”Bevidstheden gør en forskel, når vi skal tænke de fremtidige
påvirkninger af klimaet ind. Tænk på, at vi skal dimensionere
kloakkerne til at kunne håndtere regnvand og spildevand i
fremtiden. Hvis vi kun tænkte på at skabe overskud til virksomheden,
ville vi måske tage én beslutning, men når miljøet
kommer med som dimension i beslutningen, kan det hjælpe
os til at tænke fremad,” forklarer Steen Bovbjerg.
”Vi mærker det også internt, hvor medarbejderne er kommet
med gode forslag til, hvordan vi kan optimere driften
og spare på vores omkostninger.
INNOVATIV
At være innovativ vil sige, at man er opfindsom og nyskabende.
Det er nødvendige dyder i Vestforsyning, mener Steen
Bovbjerg.
”Vi har brug for det i en organisation i bevægelse, for alle
har nemmest ved ”at gøre som vi plejer”. Når nogen for
eksempel kommer med en idé i 11. time, er det fristende at
skubbe det til side som et ”irriterende forslag”, men ofte må
man jo indrømme, at det faktisk var en god idé. Så vi har valgt
at åbne op og understrege, at her er plads til nye tanker.”

S M I
DIAlOGBASERET
”Vi har altid haft dialog. Men vi har sat fokus på det, fordi vi
altid kan gøre det bedre. Og i den forstand er værdierne jo et
tveægget sværd, for det er vigtigt, at alle tager et ansvar. Hvis
vi skal handle på baggrund af beslutninger, er det jo vigtigt, at
vi har forstået, hvad der blev sagt,” forklarer Steen Bovbjerg,
”Dialog betyder, at det er i orden at stille spørgsmål opad
i organisationen for at sikre, at beslutningerne ligger inden
for vores værdigrundlag. Men det betyder jo også, at jeg har
en pligt til at sige til, hvis jeg ikke har forstået en besked.”
løBENDE pROCES
Værdibaseret ledelse har siden 1990’erne hjulpet mange
virksomheder med at finde et fælles ståsted. Hos Vestforsyning
har medarbejderne deltaget i processen med at finde
frem til de fire værdier, og der bliver løbende arbejdet med
begreberne.
De ca. 20 mand i Steen Bovbjergs afdeling arbejder med én
af værdierne som tema en måned ad gangen, hvor de får
nogle gode diskussioner for at holde hinanden på sporet.
Det fungerer godt, men i modsætning til Vestforsyning har
nogle virksomheder sprunget for let hen over den vigtige
implementeringsproces:
”Jeg var engang ansat i et firma, hvor ledelsen havde sat sig
for at indføre værdibaseret ledelse. Så mødte vi andre en
mandag morgen til synet af et skrivebord, hvor der pludselig
var et kaffekrus og en musemåtte, hvor vores nye værdier
var skrevet på, og meget mere hørte vi ikke til det. Men det
holdt jo ikke,” siger Steen Bovbjerg og tilføjer med et smil,
at hans kone da syntes, at det var et flot kaffekrus.
Steen Bovbjerg bruger de
fire kerneværdier SMID
som pejlemærker i sit
daglige arbejde.
D
15

For at sikre vandforsyningen til kunderne mange år ud i
fremtiden har Vestforsyning lavet en plan for vandforsyningsstrukturen
helt frem til 2035. Formålet med strukturplanen
er at identificere de væsentligste styrker og
svagheder i den nuværende forsyningsstruktur, at vurdere,
hvordan den eksisterende struktur bedst udnyttes
i fremtiden.
Vestforsynings bestyrelse har valgt, at der i fremtiden skal
være 100% forsyningssikkerhed til kunderne. Det gøres
blandt andet ved, at alle i fremtiden skal være tilknyttet to
vandværker og to kildepladser.
”på den måde sikrer vi os i tilfælde af, at der skulle ske en
forurening eller driftsforstyrrelse, som gør, at vi ikke kan
forsyne kunderne fra deres sædvanlige vandværk. Så får kunderne
deres vand fra et andet vandværk og bliver altså ikke
berørt”, fortæller afdelingsleder i Vestforsyning Vand A/S,
Jette Fleng Jensen.
NYT VANDVæRK I HOlSTEBRO
Som en del af strukturplanen skal det 100 år gamle vandværk
i Helgolandsgade nedlægges, og i stedet skal der bygges et
nyt og større vandværk på Idomvej. Det nye vandværk står
færdigt i 2010 og vil kunne levere den dobbelte vandmængde
af vandværket i Helgolandsgade.
Frøjk Vandværk udbygges, så også det kan levere den dobbelte
vandmængde i forhold til, hvad værket i dag leverer
– hvert af de to vandværker skal alene kunne forsyne Holstebro
og omegn med vand.
”Ved at give vandværkerne så stor kapacitet sikrer vi, at de
hver især kan klare forsyningen alene i tilfælde af, at det ene
16
sikker
vandforsyning
ET AF VESTFORSYNINGS Mål ER AT SøRGE
FOR FORSYNINGSSIKKERHED TIl KUNDERNE
– DERFOR ER DER lAGT STORE plANER FOR
FREMTIDENS VANDFORSYNING.
vandværk er ude af drift”, forklarer Jette Fleng Jensen.
Denne ”dobbeltforsyning” kræver en stor udbygning af ledningsnettet.
FORSKEllIGE GRUNDVANDSMAGASINER
Vestforsyning har i dag syv kildepladser – altså syv forskellige
steder, hvorfra grundvand pumpes op af jorden. Grundvandet
er af høj kvalitet, og det renses ikke, ud over at jern og
mangan fjernes, og ilt tilføres.
”Vi er i øjeblikket på udkig efter endnu en kildeplads, fordi
vi ønsker at have adgang til et vandmagasin med stor afstand
til de øvrige kildepladser. på den måde sikrer vi os, hvis en
eller flere af de øvrige kildepladser skulle blive forurenet. Vi
vil dog ikke gå på kompromis med vandkvaliteten, så vi leder
fortsat efter den rette placering”, siger Jette Fleng Jensen.
En ottende kildeplads er endnu et led i planen om at forbedre
forsyningssikkerheden.
HøJ SIKKERHED OVER AlT
Større vandværker og flere kildepladser er bare en del af
det, Vestforsyning gør for forsyningssikkerheden.
Som endnu et led i sikkerheden oplyser Vestforsyning ikke,
hvor de har deres kildepladser. Det står ikke længere på bygningerne,
at det er et vandværk, der gemmer sig bag murene,
og der er alarmer og videoovervågning på samtlige af Vestforsynings
vandværker, ved boringer og på pumpestationer.
VAND ER ET lEVNEDSMIDDEl
Den store indsats for at sikre rent drikkevand og for at
skabe 100% forsyningssikkerhed begynder hos de ansatte,
som hver dag arbejder med vandet, og de installationer og
rør, der leder vandet ud til kunderne.
”Faktisk er vand jo et levnedsmiddel og skal selvfølgelig
behandles sådan. Derfor er de ansatte meget grundige både
med deres personlige hygiejne, med rengøring af værktøj
og desinficering af rør under montagearbejde – vi skal selv
være et godt forbillede i omgangen med drikkevandet”, siger
Jette Fleng Jensen.

en strategi
for klimaet
KlIMAET SpIllER EN HOVEDROllE I VESTFORSYNING – IKKE
KUN I FESTTAlERNE, MEN OGSå I DET pRAKTISKE ARBEJDE
MED AT læGGE BUDGETTET.
Selv små miljøforbedringer batter noget, når man producerer og leverer el,
vand og varme og renser spildevandet til indbyggerne i hele Holstebro Kommune.
Derfor har den grønne pen også været flittigt brugt i udformningen af
Vestforsynings strategiplan, fortæller direktør Jørgen Udby:
”Vi har sådan set hele tiden haft en ”klimastrategi”, selv om vi ikke altid har
brugt den betegnelse. For eksempel har vi hele tiden været meget aktive med
energirådgivning, og hele opførelsen af Måbjergværket var jo også en voldsom
klimasatsning. projekt ”landsbyenergi” betyder også, at vi leverer fjernvarme
til ni landsbyer med klimavenlige brændsler. Og endelig er vi jo på vej med
Maabjerg BioEnergy.”
ligesom i andre virksomheder er Vestforsynings strategiplan en rettesnor for
de store linjer i de kommende år. De fire hovedmålsætninger er:
1. øge forsyningssikkerheden
2. effektivisere forsyningen
3. øge serviceleverancerne
4. forbedre miljøet og klimaet
GODE MUlIGHEDER
Strategien definerer rammerne for budgetlægning i Vestforsyning.
”Vi har heldigvis gode muligheder for at påvirke klimaet. Og meget ofte vil det
samtidig give en økonomisk gevinst,” siger Jørgen Udby, som lægger vægt på at
hente de gode ideer fra medarbejderne.
”Vores budgetlægning kører som en ”bottom up”-proces, hvor vi allerede hen
over årsskiftet har kørt nogle seminarer for afdelingerne. Her har de arbejdet
med vores virksomheds værdigrundlag, og de er blevet præsenteret for vores
overordnede målsætninger. Så beder vi alle om at komme med forslag til budgettet
og samtidig forholde sig til, hvilke klimaforbedringer vi kan opnå både
nu og på langt sigt,” forklarer direktøren og tilføjer, at der ofte går sport i at
finde de bedste forslag til at forbedre arbejdsmiljøet, klimaet og økonomien.
MålBAR SUCCES
Forslag til budgettet bliver omsat til målbare succeskriterier, så Vestforsyning
hele tiden kan følge op på, om alt går som planlagt. Først til sommer er næste
års budget ved at være på plads.
”Det tager noget tid, men det er ekstremt vigtigt, at vi inddrager alle medarbejdere.
Det er en god investering, fordi det bider sig fast hos alle. Ellers bliver
det bare noget, ledelsen har fundet på,” siger Jørgen Udby.
Ud over det grønne fokus i strategiarbejdet og budgetlægning vil Vestforsyning
fra næste år også fremlægge egentlige klimaregnskaber som supplement til
det traditionelle regnskab. Resultatet kan ses, når dette års regnskab bliver
præsenteret i 2010.
17

SeLSKAbeRNe I
RSYNING A/S
ESA OG IESC
ERG BIOENERGY
NERGI A/S
VESTFORSYNING A/S - VESTFORSY
SpIlDEVAND A/S - VHS I/S -
El A/S - VESTFORSYNING B
BIOENERGY DRIFT A/S - VEST
SKE NET A/S
VAND A/S - VESTFORSYNING
NERGI A/S - VHS I/S
OG IESC - VESTFORSYNIN
veStFORSYNING
RSYNING El A/S
NET A/S - V
RSYNING VARME A/S
RSYNINGVAND A/S
RSYNING ERHVERV A/S
VEST
VESTFORSYNING A/S
- ejes 100% af Holstebro Kommune – er moderselskab og
koncernledelse for hele Vestforsyning. Selskabet ejer koncernens
bygninger i Nupark.
VESTFORSYNING ERHVERV A/S
- er koncernens serviceselskab, hvor alle medarbejdere er
ansat i en fælles organisation for hele koncernen. Selskabet
stiller dermed ressourcer til rådighed til løsning af alle koncernens
opgaver: Administration, drift- og vedligeholdelsesopgaver,
service, entreprenøropgaver, projektering, energi- og
miljørådgivningsopgaver samt udviklingsaktiviteter.
DEEC, ESA OG IESC
- tre selskaber stiftet til at gennemføre energibesparende
projekter i udlandet. DEEC koordinerer koncernens udenlandske
aktiviteter.
VESTFORSYNING NET A/S
- en eldistributionsvirksomhed som p.t. leverer el til 18.798
husstande og virksomheder. Selskabet ejer og driver desuden
vandkraftanlægget i Holstebro.
VESTFORSYNING BElYSNING A/S
- selskabet ejer og driver gade- og vejbelysning i Holstebro
Kommune – i alt 16.200 master. Desuden sørger selskabet
for drift og vedligeholdelse af gade- og vejbelysningen i
lemvig Kommune, hvor de har 4.700 master og for drift og
vedligeholdelse af 530 armaturer for Vejdirektoratet.
VESTFORSYNING VARME A/S
- selskabet ejer og driver varmeforsyningen til 11.818 kunder
i Holstebro Kommune.
VESTFORSYNING VAND A/S
- selskabet ejer og driver vandforsyningen til 17.393 kunder
i Holstebro Kommune.
VESTFORSYNING SpIlDEVAND A/S
- selskabet ejer og driver spildevandsanlæg i Holstebro Kommune
og har 21.237 kunder.
SCANENERGI A/S
-Vestforsyning ejer 8,61% af selskabet, hvis formål er indkøb
og salg af strøm på kommerciel basis.
SCANENERGI ElSAlG A/S
- Vestforsyning ejer 14,7% af selskabet, hvis formål er indenfor
et bestemt geografisk område at indkøbe strøm til
elkunder, som ikke ønsker at handle på markedet.

NING ERHVERV A/S - DEEC, ESA OG IESC - VESTFORSYNING El A/S - VESTFORSYNING BElYSNING A/S - VESTFORSYNING VARME A/S - VESTFORSYNING VAND A/S - VESTFO
SCANENERGI A/S - VESTJYSKE NET A/S - VHS I/S - MAABJERG BIOENERGY DRIFT A/S - VESTFORSYNING A/S - VESTFORSYNING ERHVERV A/S - DEEC, ESA OG IESC - VESTFO
ElYSNING A/S - VESTFORSYNING VARME A/S - VESTFORSYNING VAND A/S - VESTFORSYNING SpIlDEVAND A/S - VHS I/S - SCANENERGI A/S - VESTJYSKE NET A/S - VHS I/S - M
FORSYNING A/S - VESTFORSYNING ERHVERV A/S - DEEC, ESA OG IESC - VESTFORSYNING El A/S - VESTFORSYNING BElYSNING A/S - VESTFORSYNING VARME A/S - VESTFO
SpIlDEVAND A/S - VHS I/S - SCANENERGI A/S - VESTJYSKE NET A/S - VHS I/S - MAABJERG BIOENERGY DRIFT A/S - VESTFORSYNING A/S - VESTFORSYNING ERHVERV A/S -
G El A/S - VESTFORSYNING BElYSNING A/S - VESTFORSYNING VARME A/S - VESTFORSYNING VAND A/S - VESTFORSYNING SpIlDEVAND A/S - VHS I/S - SCANENERGI A/S - V
HS I/S - MAABJERG BIOENERGY DRIFT A/S - VESTFORSYNING A/S - VESTFORSYNING ERHVERV A/S - DEEC, ESA OG IESC - VESTFORSYNING El A/S - VESTFORSYNING BElY
VESTFORSYNING VARME A/S - VESTFORSYNING VAND A/S - VESTFORSYNING SpIlDEVAND A/S - VHS I/S - SCANENERGI A/S - VESTJYSKE NET A/S - VHS I/S - MAABJERG BI
DRIFT A/S - VESTFORSYNING A/S - VESTFORSYNING ERHVERV A/S - DEEC, ESA OG IESC - VESTFORSYNING El A/S - VESTFORSYNING BElYSNING A/S - VESTFORSYNING V
FORSYNING VAND A/S - VESTFORSYNING SpIlDEVAND A/S - VHS I/S - SCANENERGI A/S - VESTJYSKE NET A/S - VHS I/S - MAABJERG BIOENERGY DRIFT A/S - VESTJYSKE NET
vestforsyning Net A/S
vestforsyning
vand A/S
Scanenergi elsalg A/S Scanenergi A/S
vestjyske Net A/S
150 kv
vestjyske Net A/S
60 kv
vestforsyning A/S
vestforsyning
Spildevand A/S
VESTJYSKE NET A/S
- Selskaberne er bevillingspligtige transmissionsselskaber,
der ejer, driver og udvikler 150 kV (ejerandal 6,3%) og 60
kV (ejerandel 10,4%) transmissionsnettene i det vestjyske.
VHS I/S
- transmitterer varme fra Måbjergværket til de lokale
fjernvarmenet.
vestforsyning varme A/S
vestforsyning
belysning A/S
Maabjerg bioenergy A/S
vHS transmission I/S
vestforsyning erhverv A/S
DeeC International A/S
eSA Rumænien
IeSC I/S Rusland
MAABJERG BIOENERGY DRIFT A/S
- Vestforsyning ejer 71% af Maabjerg BioEnergy Drift A/S.
Selskabet skal realisere, eje og drive verdens største bioenergianlæg,
som skal omdanne store mængder gylle og
affald fra fødevareindustrien til energi og miljørigtig gødning.
19

ORGANISAtIONeN I
20
veStFORSYNING
Kundecenter
Kenneth tønning
Plan & Projekt
Avi Gaye / Poul erik Jensen
It & Data
Jim Larsen
energi & Data
Jim Larsen
varme
el belysning
Direktion
Jørgen Udby
Chefgruppe
Adm. & Personale
betty Andersen
Økonomi
Jørgen J. Andreasen
Forretningsudvikling
Poul Lyhne
vand & Miljø
Avi Gaye
vand Spildevand

ent miljø kan også
lUKNING AF SMå RENSEANlæG KAN IKKE
BlOT SpARE pENGE - DET KAN OGSå GAVNE
MIlJøET.
Om tre år begynder en gradvis afvikling af renseanlæggene
i Ulfborg, Vemb, Bur og måske også Vinderup. Tilbage bliver
et renseanlæg i Thorsminde og en moderniseret udgave af
det centrale anlæg ved Storåen i Holstebro.
Det vil i hvert fald være anbefalingen fra Vestforsynings spildevandsafdeling,
der står bag en strukturplan for renseanlæg
med den centrale løsning som klar vinder både økonomisk
og miljømæssigt.
”Efter kommunesammenlægningen har vi set på både svagheder
og styrker ved de nuværende renseanlæg – både i
forhold til miljøet, forsyningssikkerheden, driftsudgifter, kapaciteten
og imødekommelse af de fremtidige lovkrav – og
så har vi opstillet en række forskellige scenarier,” fortæller
Vestforsynings vand- & miljøchef, Avi Gaye.
åRGANG 48 I FIN FORM
Selv om ét af scenarierne beskriver muligheden for at gøre så
lidt som muligt, nemlig at bevare den nuværende struktur, så
vil en centralisering alligevel være billigst og bedst for miljøet.
Det skyldes især, at det største anlæg i Holstebro fra 1948 og
med udbygning op igennem 1970’erne og 1990’erne under
alle omstændigheder står foran en større opgradering inden
for de kommende år.
”Anlægget i Holstebro er faktisk af meget, meget høj kvalitet,
hvilket er et resultat af den løbende opgradering og vedligeholdelse.
Det her handler ikke kun om at spare penge, det
handler om at få mest muligt miljø for pengene. Generelt
er det sådan, at jo større og højteknologisk anlægget er, jo
bedre stordrifts- og procesmæssige fordele kan der opnås,
inden vi leder spildevandet ud igen,” forklarer Avi Gaye.
være billigere
på AllE MåDER BEDST
Ud over at en centralisering af spildevandsrensningen vil
begrænse udledningen af blandt andet kvælstof, så er det
dog også en rigtig god forretning: Selv om der skal investeres
ekstra i opgradering af Holstebro-anlægget, så vil man kunne
spare væsentligt mere på driftsudgifterne.
”Selvfølgelig kan man spare på centralisering, men det handler
også om forsyningssikkerhed, som vi vægter meget højt.
Hvis der er driftstop på de små anlæg, er der ikke personale
til stede, så vi skal først sende nogen derud for at se til
anlægget. For mig er det dog afgørende, at vi til enhver tid
som minimum kan imødekomme myndighedernes lovkrav,”
siger vand- & miljøchefen.
GOD SIKKERHED
Er en centralisering ikke mere sårbar over for fejl?
”Nej, for i et stort anlæg er vi dobbeltsikret mod de fleste
almindelige tekniske fejl. Store højteknologiske anlæg
er proces- og driftsmæssigt ikke nær så følsomme overfor
driftsuheld eller uheld i industrien som lavteknologiske anlæg,”
forklarer Avi Gaye.
Inden for overskuelig fremtid skal Vestforsynings bestyrelse
tage stilling til løsningsforslagene i den allerede godkendte
strukturplan for renseanlæg, herunder om man vil gå videre
med planer om en centralisering.
Først i 2012 vil man i givet fald begynde at afvikle de små anlæg,
og tidligt i 2016 kan man begynde en større opgradering
af det centrale renseanlæg i Holstebro. Det nye anlæg vil få en
tæt forbindelse til Maabjerg BioEnergy, så alt spildevandsslam
fremover vil blive udnyttet til grøn energi.
21

Ny it-chef
22
KORT NYT
vestforsynings
energirådgiver
kører forureningsfrit
Vestforsyning har købt en brintbil. Bilen er fuldstændig forureningsfri,
og Vestforsyning producerer selv den brint, som bliver brugt i bilens
brændselscelle ved hjælp af vindmøllestrøm.
Du vil se den lille brintbil i gadebilledet fremover – den vil nemlig blive
brugt af Vestforsynings energirådgiver.
Den 1. juni 2009 byder Vestforsyning peder østergaard pedersen velkommen som ny it-chef.
Vestforsyning har lige nu fuld gang i et projekt, som har til formål at skabe en samlet itplatform
for det tekniske og administrative område samt at indføre fjernaflæsning hos
kunderne. peder østergaard pedersen har sammen med Vestforsynings energichef ansvaret
for projektet.
Koordinator for energiog
miljørådgivning
Vestforsyning bød i begyndelsen af året lars Chr. Kongerslev velkommen i
en nyoprettet stilling som koordinator for energi- og miljørådgivning. Stillingen
er en del af Vestforsynings kundecenter, og lars Chr. Kongerslev skal
blandt andet rådgive både erhvervslivet og private om energispørgsmål,
koordinere energispareindsatsen internt i Vestforsyning, afholde temaarrangementer
omkring energi og miljø og ikke mindst deltage i offentlige
arrangementer med interesseorganisationer, foreninger mv.
lars Chr. Kongerslev er 38 år og bor i Holstebro med sin kone og sine
to sønner. Han bruger blandt andet sin fritid som fodboldtræner i HB, på
motionsløb og fiskeri, og så er han deltidsansat brandmand hos Holstebro
Brandvæsen.
Han har tidligere været ansat som energikoordinator hos Holstebro Kommune
og som energirådgiver hos Enervice, så energirådgivning er langt fra
et nyt område for lars Chr. Kongerslev.

Vind en
bærbar PC
KONKURRENCE
Svarer du rigtigt på alle tre spørgsmål og sender dine
svar til os, deltager du i konkurrencen om en
bæRbaR PC FRa aMILO
TIL eN VæRDI aF 4.999,-
Hvilket år besluttede Folketinget at liberalisere
elsektoren?
1 1989 2 2000 3 2002
Hvad er forkortelsen for Vestforsynings fire værdier?
1 SMIl 2 SMIT 3
SMID
Hvor mange tons CO2 vil Maabjerg BioEnergy
spare klimaet for om året?
1 ca. 35.000 2 ca. 50.000 3 ca. 80.000
Send dit svar til konkurrence@vestforsyning.dk eller
til Vestforsyning, Nupark 51, 7500 Holstebro - mærk
kuverten »konkurrence«
Dit svar skal være os i hænde senest 15. juni 2009.
23

Vi arbejder hver dag
ud fra vore værdier
Serviceminded - vi behandler kunderne individuelt, hurtigt, respektfuldt og kompetent.
Miljøbevidst - vi tænker miljø- og klimapåvirkning ind i alle vore dispositioner.
Innovativ - vi har modet og viljen til at afprøve muligheder.
Dialogbaseret - vi skaber resultater gennem åben dialog og medinddragelse.
Vestforsyning er et multiforsyningsselskab
med kernekompetencer indenfor el, vand,
varme, spildevand og belysning. Vi er aktive
indenfor udvikling af nye teknologier
og har fokus på klima og miljøprojekter.
Vi har hovedkontor i Nupark, hvor vi deler
adresse med en række andre udviklingsorienterede
virksomheder, som vi har rig
mulighed for at udveksle viden og erfaring
med.
Vestforsyning A/S . Nupark 51 . 7500 Holstebro . www.vestforsyning.dk