Rasmus Willig: de umyndiggjorte - Gyldendal

en kampagne fra ankestyrelsen ser ud til at have båret frugt.
der er en fordobling af underretninger om udsatte børn til styrelsen
fra fagfolk, der som bekendt har skærpet underretningspligt.
Dobbelt så mange
underretninger
Fagpersoner har et særligt ansvar for at handle, hvis de er bekymret
for et barn, som muligvis er udsat for omsorgssvigt eller
overgreb. Derfor skal de reagere og tage børnenes signaler
alvorligt.
Det var hovedbudskabet i den kampagne, som Ankestyrelsen
lancerede den 1. april og som nu har løbet i et halvt år.
Kampagnen Tag signalerne alvorligt skulle gøre fagfolk, der
dagligt arbejder med børn, opmærksomme på deres skærpede
underretningspligt.
En undersøgelse fra månederne inden kampagnens start,
det vil sige foråret 2009, viste nemlig at otte ud 10 fagfolk mente
at myndighederne ikke bliver underrettet tit nok, når et barn
viser tegn på omsorgssvigt. Fagfolkene der udtalte sig var pædagoger,
lærere og sundhedsplejersker, det vil sige nogle af netop
de fagfolk, som har den skærpede underretningspligt. Ud over
pædagoger, lærere og sundhedsplejersker, gælder det også læger,
jordemødre, PPR-medarbejdere.
Når fagfolk ikke helt automatisk underretter, er det fordi de
har mange barrierer mod det, viser undersøgelsen fra foråret.
En af barriererne er en frygt for at forværre barnets forhold eller
miste barnets eller familiens tillid. En anden frygt går på, om
det kan føre til en – uretfærdig – tvangsanbringelse af barnet.
Ankestyrelsens kampagne var bl.a. designet til at fjerne disse
barrierer, og se en relevant underretning som udtryk for omsorg
for barnet.
SIDE 10 · LFS NYT · 13/09