Rasmus Willig: de umyndiggjorte - Gyldendal

es ressourcer, og det kunne passende være fra MR kontorerne
eventuelt i form af personale derfra. Kuriøst nok er kontoret
MR Børn stik modsat hensigten vokset sig dobbelt så stort siden
centerdannelsen. Samtidig er der oprettet et nyt kontor.
”De opbygger et kolossalt bureaukrati. Og vi får problemer,
hvis det kun er institutionerne, som skal fi nansiere det. For hvis
det ikke er stedfortræderne, der skal spares væk, er det så lærerne…
eller ender det hos pædagogerne?”, som en deltager
noget retorisk spørger.
Socialcentrene bør i øvrigt også kunne afse penge, da de jo
netop ikke anbringer lige så mange børn som før, de færre børn
er jo netop årsagen til institutionernes økonomiske problemer,
når de af den grund ikke får indtægter. I forvaltningen siger man
at det skyldes bedre sagsbehandling på centrene og færre akutanbringelser,
fordi problemerne løses tidligere. På mødet i LFS
blev der derimod luftet en bekymring for, om alle børn anbringes,
sådan som de bør ud fra barnets tarv.
Markedssystemet mellem socialcentre og børn- og ungeinstitutionerne
kendt som BUM modellen (Bestiller-Udfører-Modtager-modellen)
giver langt de fl este af børn- og ungeinstitutionerne
store problemer. Deres indtægter falder, når myndigheder
vælger dem fra som udførerne, men de har stadig udgifter til
personale og andet, og de har ikke markedets frihed til at ”sælge”
deres pladser andre steder. Fx til andre kommuner. Liberal
og effektiv markedstænkning kaldes det af forvaltningen (og de
mener det positivt…), men det er godt og grundigt blandet op
med planøkonomi, som en deltager udtrykker det.
steren
Foto: Stig Stasig/Scanpix
Derfor ønsker LFS også en ny budgetmodel.
”Vi ønsker at Hovedsamarbejdsudvalget skal nedsætte en
gruppe til at se på en sådan ny budgetmodel, og det vil vi foreslå
på mødet i Hovedsamarbejdsudvalget den 30. oktober. Om det
så bliver vedtaget er jo en anden sag. Dette er ikke aftalestof, men
høringsstof”, siger Helle Haslund fra LFS’ forretningsudvalg.
overskud stryges
Brevet fra Socialforvaltningen indeholder andre bomber end ren
og direkte nedskæring.
En af dem er at et års overskud (op til fem procent) i en
institution ikke som tidligere kan overføres til næste år. Forvaltningen
vælger at se hvert center som en enhed, og overskuddet
fra én institution skal bruges til at dække et eventuelt underskud
på en anden. Kun hvis ingen af institutionerne i ens center har
underskud, kan man overføre sit overskud.
Sit eventuelle underskud slipper institutionen derimod ikke
lige så let af med…
Man skal være solidarisk i sit center, kalder forvaltningen
det. Men solidarisk og solidarisk, forvaltningen kan ikke tage de
selvejende institutioners overskud, så allerede der er der problemer
for blandingscentrene med både kommunale og selvejende
børn- og ungeinstitutionerne.
Men kan forvaltningen bare sådan beslutte at overskuddet
stryges? Det er der stor uenighed om. LFS og de andre faglige
organisationer mener det er forhandlings- og aftalestof. Forvaltningen
mener at i og med at Hovedsamarbejdsudvalget har sagt
ja til centermodellen, så har man også dermed accepteret at
kompetencen til at beslutte disse ting er fl yttet til centrene. Og
derfor skal en sådan ændring ikke forhandles og aftales med
fagforeningen.
”Det mener vi ikke, og vi vil nu nærlæse centeraftalen. Vi i
organisationerne mener at der i centermodellen lå forudsætninger
om, at man kunne overføre overskud, forudsætninger som
forvaltningen nu har ændret sig. Også det skal vi have op på
HSU”, siger Ole Larsen fra SL.
Der er også sejre.
I brevet til børn- og ungeinstitutionerne overrasker Socialforvaltningen
med at mene at de kan overføre personale fra en
institution med mindre belægning til en anden institution med
overbelægning inden for centret, bare sådan.
Det har de erkendt at det var nok noget af en fodfejl i forhold
til at der er aftalt retningslinjer med de faglige organisationer. Så
formuleringen ”overfl ytning af personale” erkender de var en
”uheldig formulering”. Selvfølgelig respekteres de aftaler, der er
indgået med organisationer.
Under forhandlingerne med forvaltningen kom det i øvrigt
frem at der som en styrkelse af skoledelen på børn- og ungeinstitutionerne
skal ansættes en central skoleleder i forvaltningen,
en slags konsulentfunktion. Det sker som en konsekvens af en
ny aftale mellem Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.
LFS og SL har fået lovning på at få aftalen sendt, og
de forventede konsekvenser vil efterfølgende blive drøftet.
Også en ny visiteringsmodel er i spil. Skal sagsbehandlerne
visitere direkte til de enkelte institutioner eller til centret? Skal
de altid først spørge de kommunale institutioner, om de kan løse
sagen, før de går videre til private? Det er blandt de spørgsmål
der skal diskuteres. Og som børn- og ungeinstitutionernes økonomi
og muligheder afhænger af.
LFS NYT · 13/09 · SIDE 5