Rasmus Willig: de umyndiggjorte - Gyldendal

Diagnosebørnene
skal ikke presses ind
Af Jakob Næsager, opstillet som nr. tre til Borgerrepræsentationen (for Konservative).
Hvem kan være imod velfærdssamfundet? Dér hvor skillelinjerne
bliver synlige, er når idéerne skal omsættes til konkrete
handlinger. Vi konservative mener, at velfærdssamfundet skal
måles på, hvordan vi tager os af de allersvageste, og det er
efter vores opfattelse de syge børn. De kan ikke tale deres egen
sag, og ofte tager børnenes sygdom energien og kræfterne fra
forældrene.
Vi ønsker flere specialtilbud til de mange diagnosebørn med
DAMP, ADHD, Asperger osv. Det er alt for stor en belastning
både for diagnosebørnene, de ”almindelige” børn og institutionernes
personale, når koncentrationen af diagnosebørn bliver
for stor. Diagnosebørnene får pga. tidspres ikke den fornødne
støtte og hjælp, de ”almindelige” børn får ikke de nødvendige
udfordringer, og personalet får sjældent den fornødne tid og
efteruddannelse til at håndtere diagnosebørnene. Det gælder
både i daginstitutionerne, men også i skolerne.
Diagnosebørnene har ofte fordel af at komme i en specialinstitution
med ligestillede, så de ikke skal måles med normalt
fungerende børn, men de hver især kan hjælpes og støttes ud
fra det udviklingsniveau, som den enkelte er på. Det gør ofte
børnene mere trygge, og det gavner deres udvikling. Specialinstitutionerne
i København fungerer generelt rigtig godt, men
der er desværre alt for få af dem. Det er derfor en konservativ
mærkesag at skabe mere plads til diagnosebørnene – ikke ved
at presse dem ind mellem de normalt fungerende, men ved at
give dem særlig fokus på en specialinstitution, der er normeret
efter børnenes behov.
SIDE 22 · LFS NYT · 13/09
I skolerne stjæler diagnosebørnene ofte opmærksomheden,
og det kan give anledning til uro i klasserne, så tiden går med
at skabe ro, frem for med at få børnene lært at læse, skrive og
regne. De bedst fungerende diagnosebørn kan hjælpes ved at
få ekstra støtte i en normal klasse sammen med klassekammeraterne,
men det forudsætter ofte en særligt uddannet hjælp
med særlig socialpædagogisk uddannelse.
De hårdest ramte diagnosebørn i skolealderen har ofte fordel
af at gå i deres egen skole blandt ligestillede. Derfor skal der
oprettes flere skoler til diagnosebørn m.fl. Vi har allerede en
god specialskole på Peter Vedelsgade ved Amager Boulevard.
Det er fremmende for børnenes
udvikling, at de kan undervises og stimuleres fagligt og socialt
ud fra de forudsætninger, som de har hver især.
Det er vigtigt, at også denne gruppe børn får den hjælp og
den faglige stimulering og udfordring, som de har behov for.
Det er en forudsætning for, at de kan begå sig i samfundet, og
gerne tage en uddannelse og – om nødvendigt med hjælp –
tage et arbejde. En uddannelse og et arbejde er væsentlige for,
at disse børn kan få selvværd, blive selvforsørgende og derigennem
vinde yderligere selvtillid. Det vil være den bedste ballast
for disse børn. Det er derfor altafgørende, at de allerede fra et
tidligt tidspunkt får den hjælp og støtte, som de har behov for,
og ikke bare presses ind og bliver en belastning i en ordinær
institution eller skole.