Ledelsesudvalgets statusrapport om Det nye DTU, udarbejdet til ...

Det nye DTU
Statusrapport
Til Fusionsudvalget
Fra Ledelsesudvalget
12. september 2006

Statusrapport 12. september 2006
Indholdsfortegnelse
1. Indledning side 7
2. Mission, vision og organisation side 12
2.1 Mission
2.2 Vision
2.3 Organisation
3. Uddannelsesudvikling side 16
3.1 Generelt om fusionen
3.2 Mission for fusionen på uddannelsesområdet
3.3 Vision for fusionen på uddannelsesområdet
3.4 Eksisterende samarbejdsformer
3.5 Styrkelse af eksisterende fagligheder og introduktion af nye
3.6 Nye uddannelser
3.7 Potentiale for øget rekruttering
3.8 Baggrundsmateriale
4. Forskningens internationale gennemslagskraft side 24
4.1 Forskningen på Det nye DTU
4.2 Partnernes nuværende forskningsindsats
4.3 Det nye DTU som aktør i internationale forskningsklynger
4.4 Partnernes forskningsmæssige kernefelter
4.5 Kernefelternes relation til EU's 7. rammeprogram (FP7)
5. Styrket konkurrenceevne internationalt, tiltrækning af flere EU-midler side 31
5.1 Aktiviteternes omfang i 2005
5.2 Krav og forudsætninger
5.3 Mission og vision
5.4 Strategi og virkemidler
5.5 Synergieffekter
5.6 Eksempler
6. Samarbejde med erhvervsliv og myndigheder. Innovation side 33
6.1 Aktiviteternes omfang i 2005
6.2 Krav og forudsætninger
6.3 Mission og vision
6.4 Strategi og virkemidler
6.5 Synergieffekter
6.6 Eksempler på synergieffekter
2

Statusrapport 12. september 2006
7. Varetagelse af myndighedsopgaver side 36
7.1 Parternes nuværende myndighedsopgaver
7.2 Udgifter og finansiering i 2005 for parterne
7.3 Krav og forudsætninger for løsning af myndighedsopgaver
7.4 Mission og vision for myndighedsopgaver
7.5 Strategi og virkemidler
7.6 Synergieffekter
7.7 Eksempler
8. Økonomi side 41
8.1 Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
8.2 Risø
8.3 Danmarks Fødevareforskning (DFVF)
8.4 Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFiU)
8.5 Danmarks Rumcenter (DRC)
8.6 Danmarks Transportforskning (DTF)
8.7 Sammenfatning
8.8 Økonomiprocessens faser
8.9 Bilag med nøgletal
9. Fusionsprocessen side 51
9.1 Grundlagsfase
9.2 Forberedelsesfase
9.3 Implementeringsåret
9.4 Driftsår
9.5 Oversigt over fusionsprocessen
10. Indledning til Del II - Institutionernes indplacering side 57
10.1 Om indholdet
10.2 Faglige bilaterale synergier
11. DTU's forventninger til fusionen side 62
11.1 Et erhvervsrettet eliteuniversitet
11.2 Bilaterale synergier
11.3 Samarbejde med andre institutioner
12. Risøs forventninger til det nye DTU side 66
12.1 Baggrund
12.2 Status for fusionen, hvori Risø indgår
12.3 Vision og mål
12.4 Synergimuligheder
3

Statusrapport 12. september 2006
12.5 International gennemslagskraft
12.6 Uddannelse
12.7 Innovation og samarbejde med erhvervslivet
12.8 Samarbejde med myndigheder om opgaveløsning
12.9 Risø - en ny form for nationallaboratorium
12.10 Økonomi og økonomistyring
12.11 Fusionsprocessen
13. DFVF - Fusioner på fødevareområdet: Danmarks Fødevareforsknings valg af DTU side 71
13.1 Indhold af notat af 10/8 2006 til UBST
13.1.1 Scenen
13.1.2 Konklusion
13.1.3 DFVF's holdninger til fusion
13.1.4 DFVF's beslutning sikrer institutionel samling af opgaverne på
myndighedsområdet
13.1.5 DFVF's beslutning har ikke bidraget til institutionel spredning af
fødevareforskningen
13.1.6 Relationerne til KVL/KU skal fastholdes og udbygges
13.1.7 DFVF's præference for DTU
13.2 Redegørelse ultimo 2005 vedr. øget samarbejde mellem KVL og DFVF
13.2.1 Fælles vision
13.2.2 Fælles redegørelse for udvidet samarbejde
13.2.3 Patologi
13.2.4 Parasitologi
13.2.5 Toksikologi
13.2.6 Dyreforsøgsfaciliteter og stalde
13.2.7 Øvrige områder
13.3 Synergi mellem DTU og DFVF
13.3.1 Bioinformatik
13.3.2 Human ernæring, nutrigenomics, ernæringsimmunologi og allergi
13.3.3 Sundhedsfremme gennem bioteknologi
13.3.4 Produktion af fødevarer - i en kædebetragtning
13.3.5 Convenience og sundhed
13.3.6 Fødevarebårne sygdomme og toksikologi
13.3.7 Epidemiologi, overvågning og epidemi-beredskab
13.3.8 Sammenfatning af muligheder for DFVF og DTU
13.4 Synergi med de øvrige institutioner
14. DFiU's forventninger til Det nye DTU - Synergier og kritiske faktorer side 83
14.1 Baggrund
14.2 Faglige synergi-muligheder i Det nye DTU
14.3 Særligt om undervisning
14.4 Særligt om innovation
14.5 Særligt om myndighedsbetjening
14.6 Kritiske faktorer
4

Statusrapport 12. september 2006
15. DRC - et styrket Danmarks Rumcenter side 87
15.1 Indledning
15.2 Naturvidenskabelig forskning
15.3 Myndighedsopgaver på nationalt og internationalt niveau
15.4 Nye fælles indsatsområder i Det nye DTU
16. DTF's forventninger til Det nye DTU side 90
16.1 Vision for fusionen
16.2 Faglige synergier
16.3 Organisation
16.4 International gennemslagskraft
16.5 Uddannelse
16.6 Myndighedsbetjening
16.7 Innovation og samarbejde med erhvervslivet
16.8 Kritiske faktorer
5

Statusrapport 12. september 2006
Del I
Institutionen Det ny DTU
6

Statusrapport 12. september 2006
1. Indledning
”Det nye DTU” er arbejdstitlen for en ny organisation, der planlægges dannet ved en fusion af et
universitet
Danmarks Tekniske Universitet, DTU,
og fem sektorforskningsinstitutioner
Forskningscenter Risø, Risø,
Danmarks Fødevareforskning, DFVF,
Danmarks Fiskeriundersøgelser, DFiU,
Danmarks Rumcenter, DRC, og
Danmarks Transportforskning, DTF.
Den geografiske placering af parterne fremgår af kortet sidst i indledningen.
Den samlede opgaveportefølje for Det nye DTU er
• Forskning
• Uddannelse og undervisning
• Innovation og videndeling
• Myndighedsopgaver
○ Myndighedsberedskab
○ Forskningsbaseret rådgivning og risikovurdering
Fusionen til Det nye DTU kommer til at foregå mellem
• kongruente (dvs. overlappende) områder og
• komplementære områder.
For de overlappende områder giver fusionen mulighed for, at området opnår større kritisk masse og
dermed øget gennemslagskraft. For de komplementære områder gælder, at det samlede fagfelt
bliver større, og der opstår mulighed for nye kombinationer af ekspertiser og dermed synergi.
Det er karakteristisk, at alle seks institutioner betjener sig af såkaldt foreningsproduktion, hvilket
betyder, at aktiviteter og ressourceanvendelse ikke entydigt kan henføres til en enkelt opgavetype.
Løsningen af visse forskningsopgaver kan medvirke til at etablere infrastruktur og kompetencer, der
kan udnyttes i et myndighedsberedskab inden for et andet felt, fx gennem etablering af
laboratoriekapacitet. Tilsvarende kan løsning af opgaver for myndigheder stimulere nye
forskningsfelter. Begge disse forhold kan udnyttes i uddannelse eller innovation.
Fusionen skal:
• Være besluttet i 2006, iværksat i 2007 og realiseret i 2008
• Tilføre Det nye DTU centrale kompetencer i life science og samfundsvidenskab
• Udnytte synergien mellem fusionspartnere og mellem de fire hovedopgaver: forskning,
uddannelse, innovation og myndighedsopgaver
7

Statusrapport 12. september 2006
• Styrke den internationale forskningsprofil, bl.a. i forhold til EU
• Resultere i en ny palet af relevante uddannelser med appel til såvel studerende som aftagere
• Opbygge et kompetencecenter for nationale og internationale myndighedsopgaver
• Styrke nationale centre
• Opbygge et koordineret miljø for innovation
• Udvikle en ny strategi, en stærk profil og en spændende arbejdsplads og campus.
Der vil opstå en række nye synergimuligheder gennem Det nye DTU's faglige bredde, opgaver og
interessentkreds. Eksempler på synergi inden for de fire hovedopgaver:
Forskning:
• Kritisk masse på flere områder
• Nye tværfaglige kombinationsmuligheder og internationale netværk
Uddannelse:
• Øget rekruttering og kvalitet bl.a. gennem projekttilknytning
• Nye brugerdrevne uddannelsestilbud, herunder eliteuddannelser
• Øget udbud af efteruddannelsestilbud
Innovation:
• Hurtigere videndeling og nye tværfaglige løsninger fra forskere med forskellige tilgange til
innovation
• Attraktiv profil med mulighed for one-stop shopping for vigtige brugere
• Mulighed for at løfte store innovationsprojekter
Myndighedsrådgivning:
• Større grad af integreret, multidisciplinær rådgivning
• Større synlighed specielt internationalt.
Danmarks Tekniske Universitet arbejder som universitet og i medfør af universitetsloven med
hovedopgaverne forskning, uddannelse og innovation. Sektorforskningsinstitutionerne er - med
baggrund i Lov om Sektorforskningsinstitutioner og i et nationalt og internationalt funderet
forsknings- og udviklingsarbejde - ansvarlige for forskningsbaseret løsning af myndighedsopgaver
for en lang række af ministerier og nationale og internationale institutioner.
Sektorforskningsinstitutionerne samarbejder i vid udstrækning med det private erhvervsliv og
bidrager på mange områder i væsentligt omfang til innovation og udvikling af dansk erhvervsliv. På
områder, hvor sektorforskningsinstitutionerne har en særlig faglig kompetence, har disse kunnet yde
væsentlige bidrag til løsning af undervisnings- og vejledningsopgaver inden for den danske
universitetsverden. Fusionen er derfor meget naturlig. Styrkerne på den ene side kan bringes til at
styrke primæraktiviteterne på den anden side, således at Det nye DTU vil kunne fremstå med en
større samlet styrke inden for alle 4 hovedopgaver end summen af partnernes aktiviteter i dag.
Dette må ikke lede til at underkende kompleksiteten i selve fusionsarbejdet: etablering af en ny
organisation båret af fælles kultur, samkøring af økonomisystemer og ledelsessystemer, etablering
af fælles stillingsstruktur, samlokalisering af relevante aktiviteter etc.
8

Statusrapport 12. september 2006
Fusionsparternes profil
Danmarks Tekniske Universitet har udarbejdet en strategi for 2003-2008, som er implementeret.
Et af de væsentligste elementer har været omlægningen af hele uddannelsesporteføljen til at følge
Bologna-målsætningen med et treårigt bachelorforløb, et toårigt master-forløb
(kandidatoverbygning) og et treårigt ph.d.-forløb. Et andet har været introduktionen af innovation
og videnspredning som en primær opgave på samme niveau som uddannelse og forskning. I
forbindelse med dette har DTU opbygget forskerparkaktiviteter i SCION-DTU A/S, skabt et
innovationsmiljø, DTU-Innovation A/S og overtaget BIONEER A/S og Dansk Institut for
Fundamental Metrologi (DFM A/S) - sidstnævnte afventer Finansudvalgets endelige accept.
BIONEER og DFM er godkendte teknologiske serviceinstitutter.
Forskningscenter Risø er en statsvirksomhed under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling og med en rolle som nationalt laboratorium. Risø har i 2006 startet en ny 4-årig
kontraktperiode med VTU med strategisk fokus på bæredygtig energi, sundhedsrelateret teknologi
og brugerdreven innovation. Forskningen er samlet i 7 strategiske projektporteføljer med en bredt
sammensat national og international sponsorkreds. Opgaver for en bred vifte af nationale og
internationale myndigheder baseres på konkrete aftaler.
Danmarks Fødevareforskning (DFVF) er en sektorforskningsinstitution under Ministeriet for
Familie- og Forbrugeranliggender. DFVF varetager forskning og myndighedsopgaver, herunder
rådgivning og beredskab, inden for fødevaresikkerhed, human ernæring, miljø og sundhed, og
infektiøse husdyrsygdomme. DFVF fungerer på udvalgte områder inden for fødevaresikkerhed og
veterinærmedicin som EU-referencelaboratorium og OIE Collaborating Centre, hvilket sammen
med relevant forskning på internationalt niveau bidrager til DFVF’s styrke inden for
myndighedsrådgivning på internationalt plan. Som støtte til husdyrbruget har DFVF desuden salg af
veterinære vacciner og diagnostik. DFVF har aktivitet på Frederiksberg, Mørkhøj, Århus samt øen
Lindholm ved Kalvehave.
Danmarks Fiskeriundersøgelsers (DFiU) er en sektorforskningsinstitution under Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. DFiU’s myndighedsbetjening understøtter udvikling og
gennemførelse af den danske fødevare- og fiskeripolitik, herunder forvaltningen af det rekreative
fiskeri. DFiU's bidrag til national og international rådgivning og innovation tager udgangspunkt i
relevante og bredspektrede forskningsaktiviteter og på dataindsamling/monitering af fiske- og
skaldyrsbestande. Indsatsen er organiseret i fire faglige hovedområder: Erhvervsfiskeri, akvakultur,
fiskeprodukter samt rekreativt fiskeri. DFiU har aktiviteter i hovedstadsområdet samt i Silkeborg og
Hirtshals.
Danmarks Rumcenter (DRC) er en sektorforskningsinstitution under Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling. DRC varetager rum- og geodæsiforskning med tilhørende
forskningsbaseret teknologiudvikling og har særlige nationale koordinerings- og
formidlingsopgaver som nationalt kraftcenter på rumområdet. DRC løser myndighedsopgaver med
tilhørende rådgivning inden for rumfart, havret, miljø og opmåling. DRC har en særlig national
rolle som fungerende formelt kontaktpunkt til internationale rumorganisationer, særlig European
Space Agency (ESA), og DRC udfører specielt grundforskning inden for ESA’s obligatoriske,
videnskabelige program samt ESA’s jordobservationsprogram.
9

Statusrapport 12. september 2006
Danmarks TransportForskning (DTF) er en sektorforskningsinstitution under Transport- og
Energiministeriet. DTF udfører forskning med fokus på fagområderne transportsikkerhed,
transportens miljø- og energibelastning samt transportøkonomi og transportmodeller. I tæt
tilknytning hertil yder DTF forskningsbaseret rådgivning til især Transport- og Energiministeriet og
Justitsministeriet med tilhørende institutioner og indsamler løbende interviewbaserede data om
befolkningens transportvaner.
Statusrapportens indhold
I statusrapportens kapitel 2, Mission, vision og organisation, diskuteres de overordnede idéer med
selve fusionen. Med udgangspunkt i sin bredere fundering skal Det nye DTU bidrage til at skabe
grundlaget for Danmarks internationale konkurrencekraft gennem uddannelse, forskning,
innovation og løsning af myndighedsopgaver. Grundlaget vil være de erhvervsorienterede
kompetencer inden for teknisk videnskab, naturvidenskab, life science, samfundsvidenskab og
synergien mellem disse. De overordnede principper for organisationen er en flad, enstrenget
struktur med én bestyrelse og én direktion. Der knyttes et advisory board til institutter og
institutlignende centre. Der udpeges et repræsentantskab.
Forhold vedrørende 'Uddannelsesudvikling' behandles i kapitel 3. Det bredere grundlag vil igen
kunne medvirke til at etablere uddannelser inden for et bredere felt, ligesom der skabes grundlag for
mere individuelle undervisningsforløb. Potentialet for en øget rekruttering diskuteres, og især
mulighederne for tiltrækning af nye master- og ph.d.-studerende, nationalt som internationalt,
fremhæves. En internationalt attraktiv graduate school vil kunne være en væsentlig faktor i
universitetets videreudvikling. Inden for visse nye områder må det overvejes at udbyde nye
professionsbacheloruddannelser.
'Forskningens internationale gennemslagskraft' er i kapitel 4 belyst gennem forskellige analyser.
Publicerings- og citationsstatistikker viser et godt grundlag for de videre forskningsaktiviteter,
ligesom analyser af internationale forskningsklynger understreger grundlaget for en fortsat
udvikling. Analysen af institutionernes forskningsmæssige kernefelter understreger såvel kongruens
som komplementariteten i forskningsporteføljerne. Endeligt understreger en sammenligning med
strukturer anvendt i EU's 7. rammeprogram det internationale potentiale.
Dette følges op i kapitel 5 om ’Styrket konkurrenceevne internationalt, tiltrækning af flere EUmidler’.
Væsentlige forhold er her den større internationale synlighed kombineret med bl.a.
parternes internationale netværk, adgange til unikke faciliteter mv.
Forholdene omkring 'Samarbejde med erhvervsliv og myndigheder. Innovation' drøftes i kapitel 6.
Igen er den bredere kompetencebase såvel fagligt som operationelt et meget væsentligt aktiv. Målet
er at sikre, at Det nye DTU er en foretrukken samarbejdspartner for F&U-orienterede virksomheder
og offentlige myndigheder, der giver en mulighed for 'one-stop'-shopping for vigtige brugere.
'Varetagelse af myndighedsopgaver' beskrives i kapitel 7. Det nye DTU er den foretrukne nationale
og regionale myndighedspartner inden for sine kompetenceområder. Desuden vil institutionen
udvikle sin internationale rolle, også inden for dette område.
Kapitel 8 om 'Økonomi' giver en grundig gennemgang af en lang række administrative og
økonomiske forhold.
10

Statusrapport 12. september 2006
Endelig afsluttes Del I med kapitel 9 om 'Fusionsprocessen', som diskuterer de væsentlige faser og
den nødvendige tidsfølge i disse. Desuden drøftes en række praktiske forhold, som løbende må
iagttages. Kapitlet afsluttes med et skema, hvor hovedelementerne i de forskellige faser er angivet.
I Del II - kapitlerne 10-16 - gives en beskrivelse af en række særlige forhold, der gør sig gældende,
når fusionen betragtes fra de enkelte institutioners side.
Ledelsesudvalget den 12. september 2006.
DTU
Risø
DFVF
DFiU
DRC
DTF
11

Statusrapport 12. september 2006
2. Mission, vision og organisation
På nuværende tidspunkt er det meget centralt at fastlægge og forankre formålet med og fordelene
ved den påtænkte fusion. Det giver derfor god mening at formulere konturerne af den nye
organisations mission og vision.
På den anden side er det næppe hensigtsmæssigt allerede nu at udarbejde helt præcise
strategielementer som mission, vision, strategimål mv. for den fusionerede institution. Der er oplæg
til sådanne i de enkelte kapitler, men en afvejning og prioritering af disse i en mere overordnet
formulering er et bestyrelsesanliggende. Den endelige afklaring foreslås at afvente en samlet
bestyrelse for Det nye DTU.
Tilsvarende vil en virksomheds organisation normalt ikke være upåvirket af hvilken strategi, der
skal forfølges. Organisationen må indrettes og løbende udvikles, så den mest hensigtsmæssigt kan
løfte sine opgaver fra det strategiske niveau over budget/handlingsplans niveau til den daglige
operationelle drift. Der bliver således tale om en organisationsudviklingsproces.
Men principper for den overordnede organisation kan og bør selvsagt fastlægges før fusionen træder
i kraft for at undgå ledelsesvacuum, tilsikre kontinuitet i opgavevaretagelse og skabe tryghed
omkring fusionsprocessen hos medarbejderne.
2.1 Mission
Formålet med den påtænkte fusion er at skabe et nyt større og bredere funderet teknisk universitet,
der kan bidrage til Danmarks konkurrencekraft i en globaliseret verden.
Det nye DTU’s bidrag til samfundet har fortsat tyngdepunkt i det teknisk-naturvidenskabelige
område (kompetencer tilføres her af alle seks fusionsparter).
Det nye DTU skal imidlertid i højere grad favne kompetencer inden for tilgrænsende områder af
erhvervsrelevant life science (kompetencer tilføres her af DTU, DFVF, DFiU og Risø) og
samfundsvidenskab (kompetencer tilføres af DTU, DTF og Risø). Der skal tilføres
forskningsbaserede kompetencer inden for begge disse tilgrænsende områder gennem intern
styrkelse og/eller gennem etablering af strategiske alliancer og forpligtende samarbejdsaftaler med
andre institutioner.
Herved bliver Det nye DTU bedre gearet til at imødekomme dansk erhvervslivs fremtidige behov i
en globaliseret konkurrenceudsat verden og på ekspertiseområder videnbetjene myndigheder i
Danmark, EU og globalt. Desuden vil Det nye DTU være vel rustet til øget samarbejde og alliancer
med andre institutioner i Danmark og i udlandet.
Den bredere base optimerer muligheden for effektivt og nyskabende at udnytte kommende
merbevillinger til forskning, såvel grundforskning som anvendt forskning.
2.2 Vision
Processen skal lede til, at Det nye DTU er et internationalt førende teknisk universitet for udvikling,
udveksling og nyttiggørelse af forskningsbaseret teknologi, der gennem forskning, uddannelse,
12

Statusrapport 12. september 2006
innovation og myndighedsopgaver understøtter værdiskabelsen i dansk erhvervsliv og samfundet i
bredere forstand med øget vægt på velfærd, sundhed og bæredygtighed.
Det nye DTU vil på en række områder inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, life science og
samfundsvidenskab samt kobling mellem disse være det nationale videncenter, være knudepunkt i
internationale netværk og have en både national og international rådgiverrolle.
Grundet sin internationale anseelse som uddannelsessted, som forskningsinstitution, som
innovationsgenerator og som kompetencecenter for myndighedsopgaver tiltrækker universitetet
studerende, forskere og eksperter fra hele Europa og udenfor og bidrager således til at modvirke
dansk brain drain gennem brain gain.
Et foreløbigt første udkast til en samlet vision for Det nye DTU kunne derfor være:
• Det nye DTU er et internationalt førende universitet for udvikling, udveksling og nyttiggørelse
af ny, forskningsbaseret teknologi baseret på spidskompetencer i teknologi, naturvidenskab, life
science og samfundsvidenskab
• Har særligt fokus på at udvikle forskningsbaserede løsninger på samfundets og erhvervslivets
teknologiske udfordringer og derigennem
o befæste Danmarks og dansk erhvervslivs globale konkurrenceevne
o bidrage til sundhed, velfærd og bæredygtighed
• Som knudepunkt for forskning af højeste kvalitet skal Det nye DTU
o være et kraftcenter for innovation og entrepreneurship
o tilbyde et bredt udbud af teknologiske og biologiske uddannelser med samfundsrelevans
o udgøre et kompetencecenter for myndighedsrådgivning og –beredskab med international
gennemslagskraft.
2.3 Organisation
Fastlæggelsen af det nye DTU’s organisation bør ske på baggrund af en række overordnede, delvis
overlappende principper, og der tilstræbes en kontinuitet ved overgangen til den nye organisation,
således at der fra den 1/1 2007 er en fuldt funktionsduelig ledelse i en veldefineret organisation.
Principper og implementering
Enstrenget ledelse og flad organisation
Der skal være en enstrenget ledelse og en flad organisation, så beslutningsveje holdes korte og
unødigt bureaukrati undgås. Mere eksplicit menes med en flad organisation, at alle institutter eller
institutlignende enheder refererer til direktionen. Der divisionaliseres ikke, ligesom der heller ikke
laves en fakultetsopbygning.
Bestyrelse
Der skal være én bestyrelse for hele organisationen med en formand i spidsen. Bestyrelsen skal
tilsammen råde over relevante kompetencer inden for uddannelse, forskning, innovation og
myndighedsopgaver, ligesom universitetsloven stiller krav om indsigt i ledelse, organisation og
økonomi. Fra 1/1 2007 består bestyrelsen af op til 9 eksterne medlemmer, 4
medarbejderrepræsentanter og 2 studerende.
Direktion
Der er én samlet direktion for Det Nye DTU bestående af
13

Statusrapport 12. september 2006
• Rektor
• Prorektor
• Universitetsdirektør (CFO)
• Et antal funktionsdekaner (koncerndirektører) med veldefinerede, tværgående opgaver. Primære
tværgående opgaver er uddannelse, forskning, innovation og myndighedsbetjening.
For at sikre, at de fornødne kompetencer er til stede, vil direktionen pr. 1/1 2007 bestå af de
nuværende medlemmer af DTU's direktion og de 3 nuværende direktører for henholdsvis Risø,
DFVF og DFiU. De nærmere detaljer - herunder overgangsbestemmelser, ansvarsområder mv. -
beskrives særskilt.
Institutter
Institutter og institutlignende enheder såsom nationale centre ledes af en
institutdirektør/institutleder, som har delegeret og decentraliseret kompetence og budgetansvar.
Institutdirektører/institutledere refererer til rektor eller efter delegation til koncerndirektører i
tværgående ansvarsområder, og de ansættes af rektor. Andre enheder (fx DANCHIP) refererer til
koncerndirektører.
Advisory boards
Advisory boards tilknyttet hvert institut sikrer tæt interessent kontakt. Medlemmerne udpeges af
institutdirektørerne/institutlederne.
Repræsentantskab
Det nye DTU’s repræsentantskab vælges af og blandt advisory board medlemmer. Hvert advisory
board vælger 2 medlemmer til repræsentantskabet. Repræsentantskabet udpeger de eksterne
bestyrelsesmedlemmer efter indstilling fra den siddende bestyrelse (DTU-modellen) eller fra et
indstillingsudvalg bestående af bestyrelsens og repræsentantskabets formænd (SDU-modellen).
Samarbejds- og sikkerhedsorganisation
Der skal være én koordineret samarbejds- og sikkerhedsorganisation.
Fusionsudvalg
Det er afgørende for funktionsdueligheden af Det nye DTU’s bestyrelse, at de enkelte
bestyrelsesmedlemmer varetager helhedens interesser og ikke føler sig særligt forpligtet i forhold til
deres tidligere tilknytning til én af parterne i fusionen. Samtidig er det vigtigt, at de afgående
bestyrelser fra de fusionerende institutioner og de afgivende ministerier betrygges i, at den konkrete
implementering af fusionen forløber tilfredsstillende og i overensstemmelse med institutionernes
forventninger, jf. Del II og de eventuelle bilaterale aftaler, som ligger til grund for beslutningen om
fusion.
Derfor oprettes et fusionsudvalg som rådgivende organ med reference til Det nye DTU’s bestyrelse
frem til udgangen af 2008. Udvalget består af én repræsentant fra hver af de seks fusionerende
institutioners bestyrelser og indstilles af disse i samråd med de pågældende sektorministerier.
Formandskabet varetages af DTF.
Fusionsudvalget skal sikre et dialogforum, hvor væsentlige problemstillinger i fusionsforløbet
vedrørende de enkelte institutioners hidtidige opgaver og interesser kan drøftes. Udvalget
rapporterer halvårligt til bestyrelsen og udarbejder eventuelle høringssvar på anmodning fra
bestyrelsen. Fusionsudvalget afholder to ordinære møder om året og eventuelle ekstraordinære
14

Statusrapport 12. september 2006
møder efter behov. Institutionernes direktører deltager som bisiddere, i det omfang udvalget ønsker
det.
Konkrete organisatoriske tiltag
• Risø indgår som ét nationalt laboratorium
• DFVF indgår som 2 institutter
• DFiU indgår som ét institut
• DRC indgår som ét nationalt center (institutlignende). Dele af DTU indgår umiddelbart i dette
• DTF indgår som et institut (med rolle som nationalt center). DTF fusioneres med CTT på sigt.
Uomgængelige hensyn, som skal respekteres
• De ansatte skal kunne se deres respektive job i den nye organisation samtidig med, at der tegnes
realistiske, attraktive fremtidsmuligheder for den enkeltes videre arbejdsliv.
• De fusionerende enheder har hver på deres felt en samfundsmæssig vigtig – ja afgørende og ofte
meget følsom - rolle. Samfundet vil ikke kunne acceptere, at fusionsparterne ikke opretholder
høj kvalitet og produktivitet igennem hele fusionsprocessen.
• De indgående fusionsparter, og i enkelte tilfælde delorganisationer heraf, har over årene
opbygget et omdømme og en genkendelighed af betydelig værdi i samspillet med omverdenen
nationalt og internationalt. Denne ”branding” må ikke gå tabt i fusionen.
• Organisationen på fusionstidspunktet må ikke kanoniseres. Tværtimod skal organisationen
løbende udvikles, og større oplagte faglige synergieffekter skal kunne realiseres gennem
organisatoriske tiltag (sammenlægninger, netværk, fællesprojekter).
• Flere af de involverede institutioner har i dag en central, officiel rolle på nationalt plan og
fungerer som formelle danske kontaktpunkter og repræsentanter i internationale sammenhænge.
Den fremtidige organisation skal sikre, at de nye enheder fortsat kan udfylde disse roller.
15

Statusrapport 12. september 2006
3. Uddannelsesudvikling
Ifølge kommissoriet for fusionsarbejdet er opgaven at sikre synergi mellem universitets- og
sektorforskningen. Det forventes, at fusionen vil føre til nye uddannelser og øget tiltrækning af
studerende. Mere specifikt fremgår af regeringens rammebetingelsesnotat, at:
• Faglige synergier. Integrationen skal øge udbuddet af uddannelser og undervisning baseret
på forskning af høj international standard og øge bachelor-, kandidat- og ph.d.produktionen.
I fusionsudvalgets memo om udarbejdelse af fusionsgrundlaget er anført, at der ønskes
• en kvantitativ og kvalitativ beskrivelse af fusionens synergier med henblik på at kunne vise
fusionens effekter i form af mere uddannelse, herunder nye uddannelseskombinationer.
3.1 Generelt om fusionen
En vurdering af det ønskelige og det mulige i uddannelsesmæssige tiltag forudsætter en
overordnet redegørelse for faglige forhold, jobmuligheder, mulige aftagere,
undervisningspotentiale etc. Det nye DTU får en langt større tyngde inden for:
• teknologi og
• naturvidenskab
og tilføres betydelige nye kompetencer inden for:
• life science og sundhed
• dele af samfundsvidenskaberne.
Begge disse forhold vil afspejle sig i de nye uddannelsesmuligheder. Fremtidsbilledet af den
fusionerede organisation er en enhed med mange undervisende afdelinger, og hvor
uddannelsesressourcerne følger de afdelinger, der gennemfører undervisningen. Og i bredere
forstand er målet en institution, hvor alle institutter og afdelinger indgår i en integreret helhed
og deler ansvaret for de fire hovedopgaver
• forskning,
• uddannelse,
• innovation og
• myndighedsbetjening.
3.2 Mission for fusionen på uddannelsesområdet
Det fagligt bredere og stærkere nye DTU skal gennem sine uddannelser understøtte en ny og
bredere mission, der i en passende forstand omfatter de 'gamle' institutioners mission. En
udnyttelse af disse nye kompetencer kunne formuleres som, at Det nye DTU's uddannelser skal
medvirke til at etablere et grundlag for
• værdiskabelse,
• velfærd,
• bæredygtighed og
• sundhed
i samfundet.
16

Statusrapport 12. september 2006
Det nye DTU skal tilbyde erhvervsorienterede bachelor-, master- (kandidat) og ph.d.-uddannelser
samt efteruddannelse med brug af hele spektret af faglige kompetencer og ved synergier med
universitetets forskning, innovation og myndighedsbetjening.
3.3 Vision for fusionen på uddannelsesområdet
En udfoldelse af dette i en vision for fusionen kunne være, at uddannelserne skal understøtte, at
Det nye DTU er internationalt anerkendt som
• et førende universitet og videncenter inden for teknologi, naturvidenskab, life science og
samfundsvidenskab, der leverer brugerorienterede uddannelser af høj kvalitet og
erhvervsrelevans,
og det har
• et forudseende beredskab på områder knyttet til sundhed og velfærd hos mennesker og dyr
• en levende campus
• et rigt samspil med de dele af universitet, der er lokaliseret uden for campus i Lyngby
• en internationalt attraktiv graduate school.
De mulige synergier på uddannelsesområdet vil hidrøre fra:
• Potentiale for øget rekruttering
• Brugerdreven uddannelsesudvikling
• Øget kvalitet bl.a. gennem projekttilknytning
• Styrkelse af eksisterende fagligheder og introduktion af nye
• Nye uddannelsestilbud, herunder også eliteuddannelser
• Ny, bredere vifte af efteruddannelsestilbud.
3.4 Eksisterende samarbejdsformer
De i dag anvendte samarbejdsformer om undervisning mellem sektorforskningsinstitutioner og
universiteter omfatter:
• Eksterne lektorer
• Projekt- og specialevejledere (eksamensprojektvejledere)
• Ph.d.-vejledere
• Undervisning ved ph.d.-studerende
• Udbud af kurser m.m.
• Medvirken i forskerskoler
• Kombinationsstillinger, samarbejdsprofessorater
• Professorer med særlige opgaver
• Adjungerede professorer.
3.5 Styrkelse af eksisterende fagligheder og introduktion af nye
Med fusionen introduceres som nævnt nye fagligheder ligesom en række eksisterende vil blive
styrket, begge dele af betydning for en udvikling af uddannelsesudbuddet. Det drejer sig bl.a.
om:
• Projekter og partnerskaber med virksomheder om både teknologi- og brugerdreven innovation
• Bæredygtig energi - Bioenergi
• Bæredygtig energi - Brændselsceller og brint
• Bæredygtig energi - Energiteknologier på vej
• Bæredygtig energi - Samfund og systemer
17

Statusrapport 12. september 2006
• Bæredygtig energi - Vindenergi
• Sundhedsrelateret teknologi - Diagnostik og behandling
• Sundhedsrelateret teknologi - Nanobioteknologi og medikomaterialer
• Veterinærområdet, primært husdyrsygdomme og zoonoser
• Fødevaresikkerhed omfattende hele kæden fra produktion til forbruger
• Human ernæring (kostindtag og ernæringsstatus, effekter af kendte og sundhedsfremmende
næringsstoffer)
• Akvatiske økosystemers struktur, funktion og dynamik
• Fisk som fødevare og som nonfood
• Bæredygtig udnyttelse og forvaltning af akvatiske miljøer og deres ressourcer
• Fysisk, kemisk og biologisk oceanografi
• Rumforskning, herunder naturvidenskabelig udforskning af planeter, stjerner og galakser ved
hjælp af satellitter og rumsonder
• Rumteknologi: Brugerdrevet udvikling af avanceret højteknologi, der skal kunne fungere
pålideligt under ekstreme forhold i rummet
• Geomatik: Anvendelse af satellitbaserede teknologier til global overvågning og skabelse af
geografisk infrastruktur, særligt i forhold til miljø, sikkerhed, navigation, trafikstyring,
kortlægning og opmåling
• Transportøkonomi og trafikpsykologi.
Visse af disse områder har en fascinationskraft for potentielle studerende, hvilket i sig selv
indebærer muligheder for at rekruttere studerende, og på nogle områder opnås en sådan styrke,
at disse vil kunne indgå i eliteuddannelser.
3.6 Nye uddannelser
Diplomingeniøruddannelserne kan som professions-bacheloruddannelser blive en vigtig
brobygger mellem den fusionerede universitetsforskning og sektorforskning. Sektorforskningen
har en tæt og naturlig kontakt med aftagere og interessenter. Dette vil være en fordel, når nye
uddannelser skal akkrediteres, da der i den forbindelse skal gøres rede for uddannelsens
relevans, herunder kandidaternes beskæftigelsesmuligheder. Det er således nærliggende at
udvikle
• Nye diplomingeniøruddannelser og eventuelt
• Andre professionsbacheloruddannelser
inden for de nye fagområder, som fusionen medfører. Som et eksempel kan anføres, at
egenkontrol i stigende omfang vil være en del af kontrolapparatet inden for et bredt område, og
det skaber behov for nye typer af uddannelser.
De nye samlede fagområder giver også mulighed for en bredere vifte af
• Kandidatoverbygningsuddannelser,
der vil kunne tiltrække studerende med en relevant bacheloruddannelse, fx i naturvidenskab
eller teknisk videnskab, fra såvel danske som udenlandske universiteter.
Fusionen vil i det hele taget give øget viden om betydningen af at udvikle nye uddannelser og
føre til, hvad man kunne kalde brugerdreven uddannelsesudvikling.
Som eksempler på potentielle nye diplomingeniøruddannelser nævnes
• Trafik, transport og logistik med særligt henblik på transportplanlægning
18

Statusrapport 12. september 2006
• Kontrol- og kvalitetsstyring med fokus på bl.a. sporbarhed, fx inden for fødevareproduktion
eller i forbindelse med radioøkologi.
På kandidatoverbygning (masterniveau)
• Ingeniører med speciale i bæredygtig energiproduktion
• Bæredygtig udnyttelse - kommercielt og rekreativt - og forvaltning af akvatiske miljøer og
deres ressourcer, herunder teknologier til monitorering, miljøbeskyttelse og produktion
• Rumforskning og geomatik.
Endelig vil der være basis for at udvikle samarbejdet med andre universiteter, såvel i
eksisterende uddannelsestilbud som ved udviklingen af nye, nok primært
kandidatoverbygningsuddannelser, der kan tages af studerende med fx en bacheloruddannelse
med en naturvidenskabelig tilgang. Der kan fx peges på (bachelorer i)
• Biologi
• Veterinærvidenskab
• Farmaci
ligesom de eksisterende fælles uddannelsesudbud inden for
• Levnedsmiddelområdet (med KVL)
• Medicin og teknologi (med KU-SUND)
• Teknologi og økonomi (med CBS)
skal fastholdes og udvikles.
Endeligt skal der peges på, at fusionen skaber faglige muligheder for at etablere (flere)
eliteuddannelser.
3.7 Potentiale for øget rekruttering
Uddannelsessociologiske undersøgelser viser, at unge efter afsluttet adgangsgivende eksamen i
høj grad vælger uddannelse efter meget vage kriterier. For mange er der snarere tale om et
livsstilsvalg end om egentligt faglige valg. Erfaringen viser imidlertid også, at de studerende er
mere motiverede for at lade faglige kriterier indgå i valget af uddannelsesspecialisering, når de
nærmer sig afslutningen af deres bachelor-uddannelse. Den øgede faglige styrke vil derfor
næppe i sig selv føre til, at der umiddelbart tiltrækkes flere studerende til eksisterende
bacheloruddannelserne. Det væsentlige potentiale ligger derfor i muligheden for at
• Synliggøre uddannelserne bedre
• Etablere helt nye uddannelser
• Tiltrække lidt ældre studerende med anden bacheloruddannelse.
I forbindelse med en vurdering af potentialet for at tiltrække studerende fra andre områder anføres
antal 1.ste prioritetsansøgninger pr. 28/7 2006 på en række uddannelser ved andre universiteter i
tabel 3.7a
Studieretning KU KVL SDU AU DFU I alt
Biologi 197 47 24 101 - 369
Veterinærvidenskab - 491 - - - 491
Farmaci, biomed. o.l. 113 - 26 52 248 439
I alt 310 538 50 153 248 1299
19

Statusrapport 12. september 2006
Tabel 3.7a. Antal 1.ste prioritetsansøgninger til biologi-, dyrlæge-, farmaceut-, lægemiddelkemi- og
biomedicinuddannelser pr. 28/7 2006.
Nogle af de nye uddannelser, der kunne tænkes udbudt, ville være orienteret mod kvantitativ
beskrivelse og modellering af fænomener inden for det biologiske/farmaceutiske område. En tilgang
på 100 studerende til sådanne kandidatoverbygningsuddannelser svarer antalsmæssigt til ca. 8% af
de studerende, der vælger en tilsvarende bacheloruddannelse.
Der er omkring 500, der har valgt en naturvidenskabelig studieretning, primært med sigte mod
fysik og kemi. Bachelorer med en sådan baggrund vil i et vidt omfang kunne optages på en
cand. scient. tech. overbygningsuddannelse. Tilsvarende vil visse samfundsvidenskabelige
bacheloruddannelser udgøre et rekrutteringspotentiale for overbygningsuddannelser inden for
transportområdet m.v.
Fusionen giver flere muligheder for at gennemføre PBL-undervisning (problembaseret læring)
og mere kvalificeret projektvejledning inden for et stort antal specialer. Hermed øges kvaliteten
i uddannelserne, der får et mere individuelt tilsnit.
Fusionsgevinsten i form af større faglig bredde, øget volumen og flere undervisere, som vil
medføre en bedre Faculty-Student-Rate, vil gøre uddannelserne mere attraktive for udenlandske
studerende, og en tilsvarende effekt kan opnås ved brug af fx det globale netværk, der er
knyttet til Risø-UNEP centret for Energi og Miljø. Det nye krav om, at der skal betales fuld
studieafgift for studerende, der kommer fra ikke-EU lande, forventes dog i de nærmeste år at
medføre en betydelig nedgang i antallet af udenlandske studerende, især fordi vore nabolande
enten slet ikke eller kun i meget begrænset omfang opkræver studieafgift fra udenlandske
studerende. Potentialet ligger derfor også i at rette rekrutteringen mod europæiske studerende.
Kategoriseringen af ph.d.-studerende som ansatte betyder, at udenlandske studerende skal have
løn i forhold til AC-overenskomsten. Konsekvensen er, at også udenlandske ph.d.-studerende
kun optages, hvis de har, hvad der svarer til et fuldt, dansk ph.d.-stipendium. Men der næres
ingen tvivl om, at den fusionerede organisation vil kunne optage alle de ph.d.-studerende, der er
stipendier til. Allerede på nuværende tidspunkt er der basis for at fordoble optaget af ph.d.studerende.
Dette svarer ca. til en forøgelse på 36 studerende pr. år i 5 år.
En vurdering af, hvor mange nye studerende, der vil kunne tiltrækkes som følge af fusionen, må
blive særdeles usikker. For at få et indtryk af nogle størrelsesordener er der i nedenstående
figurer 3.7a-d anført nogle scenarier, der tager udgangspunkt dels i en statistisk prædiktion
baseret på de sidste 13 års data samt de foreløbige optagelsestal for 2006 dels i den ovenfor
omtalte forøgelse af ph.d.-optaget.
Dette scenario viser en stigning i det samlede optag på ca. 25% over en 6-årig periode. Det må
stærkt understreges, at dette kun er et muligt og ikke nødvendigvis sandsynligt scenario. En
række rammebetingelser uden for universitetets kontrol vil være helt afgørende for, om en
sådan udvikling vil være realistisk. En af disse vil fx være effekten af den nye gymnasiereform,
der med sin svækkelse af de naturvidenskabelige fag på højt niveau kunne tænkes at forringe
interessen blandt unge for den type af uddannelser, Det nye DTU vil tilbyde.
20

Statusrapport 12. september 2006
600
550
500
450
400
350
300
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Fig. 3.7a DTUs diplomingeniøroptag.
800
750
700
650
600
550
Observeret 2005-værdien fastholdt Fastholdt tendens
500
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Fig. 3.7b DTUs civilingeniøroptag
Observeret 2005-værdien fastholdt Fastholdt tendens
21

Statusrapport 12. september 2006
400
350
300
250
200
150
100
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Fig. 3.7c DTUs ph.d.-optag
1700
1650
1600
1550
1500
1450
1400
1350
1300
1250
1200
1150
Observeret 2005-værdien fastholdt Scenario hvor optaget er øget med 36/år i 2007 - 11
1100
1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Fig. 3.7d DTUs samlede optag
Observeret 2005-værdien fastholdt Fastholdt tendens/Senario
22

Statusrapport 12. september 2006
3.8 Baggrundsmateriale
Årsværk Forskerårsværk
Risø 753 300 1)
Antal ph.d.studerende
Antal specialestuderende
Øvrig
undervisning
(mandmdr.)
90 40 15
DFVF 737 268 26 17 -
DFiU 285 124.8 27 46 24
DRC 68 42,5 4 3 5
DTF 27 22 5 6 2
1) Forskerårsværk for Risø er korrigeret i forhold til SEDIRK nøgletal 2005.
Tabel 3.8. SEDIRK nøgletal 2005 - økonomi, personale og undervisning
23

Statusrapport 12. september 2006
4. Forskningens internationale gennemslagskraft
Inden spørgsmålet om forskningens internationale gennemslagskraft beskrives nærmere vil det være
nyttigt med en diskurs over forskningen ved Det nye DTU.
4.1 Forskningen på Det nye DTU
Det nye DTU får en bred forskningsportefølje inden for teknologi (teknisk videnskab),
naturvidenskab, life science og samfundsvidenskab. En række af disse forskningsområder dyrkes
også ved andre institutioner, men emnerne behandles af Det nye DTU på en måde, der adskiller sig
fra det, der er gældende ved et 'klassisk' (Humboldtsk) universitet.
Dualiteten mellem naturvidenskab og teknologi er essentiel. Såvel naturvidenskab som teknologi
er empiriske, baseret på eksperimenter og efterfølgende teoretisk, matematisk behandling af disse,
men de har hver deres begrebsapparat og metoder. Naturvidenskaberne har endemålet at forstå og
nedfælde lovmæssigheder om naturens adfærd, som vil kunne lede til at forudsige naturfænomener
eller udfald af givne eksperimenter. I teknologien er endemålet med indsigten, at man skal kunne
designe eller konstruere maskiner, systemer, produkter mv. Sagt kort handler naturvidenskab om at
forstå naturen, og teknologi om at få naturen til at arbejde for os. Anderledes udtrykt er
naturvidenskab analyserende, hvor teknologi er syntetiserende, eller man kan tale om ’hvorforvidenskab’
over for ’hvordan-videnskab’. Det teknologiske er det menneskeskabte, altså det
kulturelle, i modsætning til det ikke-menneskeskabte, altså det naturmæssige.
Denne dualitet mellem naturvidenskab og teknologi har intet at gøre med opdelingen i
grundforskning på den ene side og anvendt forskning, målforskning og strategisk forskning på
den anden. Grundforskning er videnskabelige undersøgelser alene dikteret af ønsket om opnåelse af
større erkendelse, ny viden og dybere indsigt. Anvendt forskning i dets mange variationer defineres
ved, at forskningsprocessen er styret af fx politiske, militære, kommercielle eller humanitære
interesser om at nå et givet resultat. Når man vurderer om et forskningsarbejde er grundforskning
eller anvendt forskning, er det således ikke forskningsområde og -metode, der er afgørende, men
derimod de formålsbestemte rammer for forskningens udførelse. Både inden for teknologi og inden
for naturvidenskaberne opererer man såvel med grundforskning som med anvendt forskning. På
trods heraf møder man ofte den fundamentale misforståelse, at teknologisk forskning er anvendt
naturvidenskab, der så skulle være grundforskning.
Der er en stadig vekselvirkning mellem udviklingen (dynamikken) mellem teknologi og
naturvidenskab. I dag og i nyere historie har de været hinandens forudsætninger: Teknologiske
nybrud har stillet spørgsmål, der har ledt til ny naturvidenskabelig erkendelse og vice versa.
Grundlaget for (en række) samfundsvidenskaber er ligeledes empirisk og indebærer indsamling af
data og informationer, der omsættes til modeller, ofte af statistisk karakter. I en række tilfælde vil
disse kunne give anledning til udarbejdelse af prognoser, i andre tilfælde alene til en empirisk
beskrivelse af adfærd og populationer. Den indsigt, der herved skabes, vil ofte være styrende i
forhold til teknologiudvikling og -udnyttelse.
I sin bog 'Pasteur's Quadrant. Basic Science and Technological Innovation' giver D.E. Stokes en
karakterisering af forskellige typer forskning, som er særdeles anvendelig i forbindelse med en
24

Statusrapport 12. september 2006
beskrivelse af dynamikken mellem forskning og teknologisk innovation. Han anvender en
todimensional beskrivelse, hvor dimensionerne udtrykker de forhold, der har været de afgørende
'drivkilder'. Med dette opnås, at der kan skelnes mellem forskellige typer grundforskning med
samme (store) videnskabelige dybde, men med forskellige overordnede sigter. Stokes har valgt at
navngive de tre af de fire kvadranter med fremtrædende forskere. Den ikke navngivne kvadrant er
på ingen måde tom, men det ligger nærmest i sagens natur, at der ikke findes særligt kendte
forskere, der vil kunne (eller ønske at) karakterisere kvadranten.
Forskning inspireret af
Søgen efter
fundamental
forståelse?
Ja
Nej
Overvejelser om brug?
Nej Ja
Ren Brugs-inspireret
grundforskning grundforskning
(Bohr)
(Pasteur)
Ren anvendt
forskning (Edison)
Med disse måder at karakterisere forskningsaktiviteter på, vil Det nye DTU forske inden for
teknologi, naturvidenskab, life science og samfundsvidenskab med vægt på syntese og design,
analyse og modellering. Grundforskningen ligger i Pasteurs kvadrant, og den anvendte
forskning sigter mod at løse væsentlige erhvervs- og samfundsmæssige problemer.
Kort resumeret vil forskningens internationale gennemslagskraft øges qva
• Større international synlighed
• Større tyngde på vigtige områder som energi, nanoteknologi, bioteknologi, transport og
rumbaseret teknologi
• Adgang til unikke faciliteter
• Brug af parternes internationale netværk
• Videndeling og rationalisering af støtte til internationalt arbejde.
4.2 Partnernes nuværende forskningsindsats
Af rammebetingelser for de nye universiteter fremgår, at integrationen skal forøge evnen til at opnå
• Topplaceringer i det europæiske forskningssamarbejde
og af regeringens konkurrenceredegørelse 'Danmark i den globale økonomi' er indsatsområder i
strategien for Danmark i den globale økonomi
• Universiteter i verdensklasse
• Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning.
Afgørende for at nå disse mål er
• tilstedeværelse/etablering af kritisk masse, internt og i nærområdet
• kvalitet
• international synlighed
25

Statusrapport 12. september 2006
Status fremgår af nedenstående tabel. Ved sammenligning skal man være opmærksom på, at den
”normale” publicerings- og citationsfrekvens samt opgørelsens dækningsgrad varierer på tværs af
de forskellige videnskabelige discipliner.
Institution Artikler 2001-05 Citationer 2001-05 Citationsfrekvens
DTU 4 764 17 642 3.7
Risø 1 777 6 664 3.8
DFVF 848 3 446 4.1
DFiU 438 1 469 3.4
DRC 132 732 5.5
DTF 13 29 2.2
Samlet 7 972 29 982 3.8
TU-München,
Tyskland
12 030 47 555 4.0
TU-Delft, Holland 6 225 16 047 2.5
KTH, Sverige 6 116 16 114 2.6
ETH, Schweiz 16 379 66 872 4.1
MIT, USA 19 655 121 313 6.2
Stanford, USA 27 660 163 599 5.9
Univ Coll London, UK 17 282 81 741 4.7
Wageningen, Holland 7 692 24 182 3.1
Tabel 4.2. Antal videnskabelige artikler (ISI), antal citationer (= antal citerende artikler.) Hvis en
citerende artikel har mere end en citation til institutionen, tælles dette – i modsætning til Web of
Science – kun med en enkelt gang) og citationsfrekvenser (impactfaktorer) for parterne og udvalgte
udenlandske universiteter. Tabellen er udarbejdet af D’ARC.
4.3 Det nye DTU som aktør i internationale forskningsklynger
Forskningssociologiske undersøgelser (Matthiessen, Schwarz & Find (2006)) indikerer, at
• Synergies between ideas and direct face to face communication are still major factors in
promoting research productivity
• Creation of wealth in an economy of ideas is closely linked to intellectual capital for individuals
and for private and public enterprises.
Det nye DTU vil have majoriteten af sine aktiviteter placeret i den forskningsklynge, der udgøres af
universiteter og forskningsinstitutioner i Storkøbenhavn og Malmø-Lundområdet, der ud over de
danske institutioner omfatter fx Högskolan i Malmø, Sveriges Landbrugsuniversitet i Alnarp samt
Lunds Universitet, herunder Lunds Tekniska Högskola. Det fremgår, at København-Lund er en
ganske fremtrædende international forskningsklynge, og at Det nye DTU vil have en markant
placering heri.
26

Statusrapport 12. september 2006
Område Førende
klynge
blandt 74
klynger
Alle områder i
ISI-basen
Bioteknologi
(bredt, inkl.
medicin)
Informations-
og
kommunikationsteknologi
Nano-
teknologi
Miljø
Tokyo-
Yokohama
Tokyo-
Yokohama
Tokyo-
Yokohama
Antal ISIpublikationer
i denne
klynge
Bostons
antal som
brøkdel af
førende
Bostons
rang
blandt 74
klynger
København-
Lunds
antal som
brøkdel af
førende
København-
Lunds
rang
blandt 74
klynger
Det nye DTU's
antal som
brøkdel af
København-
Lunds
produktion
81 798 60 % 7 35 % 15 15 %
7 911 67 % 5 38 % 14 17 %
3 700 22 % 32 24 % 26 35 %
Beijing 3 640 15 % 32 20 % 21 35 %
Beijing 1 223 33 % 25 83 % 3 83 %
Tabel 4.3. Boston-områdets (med bl.a. Harvard og MIT) og København-Lund-områdets placering
som international forskningsklynger inden for 4 faglige områder. Desuden er Det nye DTU's
betydning i København-Lund-klyngen angivet som den procentdel af klyngens videnskabelige
produktion (ISI-artikler), der er produceret hos en af parterne. Baseret på Matthiessen, Schwarz &
Find (2006) og data fra DTV. Definition af forskningsklyngerne: se Matthiessen, Schwarz & Find
2002.
4.4 Partnernes forskningsmæssige kernefelter
Forskningspolitisk Råds projekt 'Identifikation af Kernefelter i dansk forskning' skulle udvikle
metoder til identifikation af kernefelter, dvs. områder i dansk forskning af
• Høj international sammenlignelig videnskabelig kvalitet og af
• Væsentlig samfundsmæssig betydning.
Projektet ledte til indberetning af 408 kernefelter dækkende mere end 95 % af de årsværk, der var
indeholdt i målgruppen. 'Selvangivelsen' for partnerne i Det nye DTU fremgår af tabel 4.4, som
viser de ’Kernefelter’, som er meldt ind til Forskningspolitisk Råd, og mulige forskningsmæssige
synergieffekter mellem institutionerne i Det nye DTU.
27

Statusrapport 12. september 2006
Angiver at kernefeltet er indmeldt af institutionen
Angiver at institutionen i væsentlig grad har interessefællesskab med kernefeltet
Angiver at institutionen i nogen grad har interessefællesskab med kernefeltet
Angiver at institutionen kun i ringe grad har interessefælleskab med kernefeltet
Kernefelter (indmeldt til Danmarks Forskningspolitiske Råd i 2005)
1 Anvendt Matematik
2 Billed- og signalanalyse
3 Biofuels: Energy from Biomass
4 Bioinformatik og systembiologi
5 Biosimulering
6 Bygningsmaterialer og -konstruktion
7 Cellen som kemisk fabrik/Industriel bioteknologi
8 Datasikkerhed
9 Forbrændings- og højtemperaturprocesser
10 Fremtidens Produktionsplatform
11 Fødevareproduktion, -bioteknologi, -kvalitet og –sikkerhed
12 Indeklima og bygningsenergi
13 Indlejrede systemer, system-on-chip, integrerede systemer
14 Innovation i Produktudviklingen
15 Kemisk, biokemisk og farmaceutisk procesteknik
16 Konstruktionsforskning - herunder Maritim Teknik
17 Kulbrinteteknologi og separationsprocesser
18 Materials Science and Engineering
19 Medicoteknologi
20 Mikro- og nanosystemer samt mikro- og nanoproduktion
21 Miljøteknologi og bæredygtighed
22 Nanofotonik
23 Rumteknologi
24 Bæredygtig og Grøn kemi
25 Telekommunikation
26 Topologioptimering
27 Trafik- og transportmodeller, logistik
28 Udvikling af nye lægemidler mod infektionssygdomme
29 Vindenergi
30 Nanoteknologi
31 Avanceret analyseteknik, karakterisering, design og prototyper
32 Bæredygtig energi - Bioenergi
33 Bæredygtig energi - Brændselsceller og brint
34 Sundhedsrelateret teknologi – Diagnostik og behandling
35 Bæredygtig energi – Energiteknologier på vej
36 Sundhedsrelateret teknologi – Nanobioteknologi og medikomaterialer
37 Bæredygtig energi – Samfund og systemer
38 Bæredygtig energi - Vindenergi
39 Antibiotikaresistens og -forbrug
40 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed: Epidemiologi og risikovurdering
41 Veterinær vaccinologi og immunologi
42 Hormonforstyrrende stoffer og andre uønskede stoffer i fødevarer og miljø
43 Kostundersøgelser og fødevaredatabaser
44 Nutrigenomics
45 Alvorlige virusinfektioner hos husdyr og vildt
46 Havøkosystemers dynamik og bæredygtige udnyttelse.
47 Genetisk populationsstruktur og lokale tilpasninger i tid og rum
48 Ernærings- og sundhedspotentialet i fisk
49 Bakteriers betydning for produktion af sunde fisk samt ...
50 Strukturdannelse i Universet
51 Klimaændringer set fra rummet og jorden
52 Jorden og planeterne i rummet
53 Transportøkonomi
54 Trafikpsykologi og trafikantadfærd* Tabel 4.4
DTU
Risø
DFVF
DFiU
DRC
DTF
28

Statusrapport 12. september 2006
4.5 Kernefelternes relation til EU's 7. rammeprogram (FP7)
I forbindelse med implementeringen af ERA, the European Research Area, spiller de skiftende
rammeprogrammer for en europæisk forskningsindsats en afgørende rolle.
Overgangen fra det 6. til det 7. rammeprogram har bl.a. følgende hovedaspekter
• Forskningstemaer snarere end instrumenter
• Styrkelse af nationale bånd
• Fuld udnyttelse af EU-potentialet (regioner).
Det væsentlige program i FP7 er 'Cooperation', der støtter alle typer af transnational forskning.
Cooperation er underinddelt i 9 temaer 'Collaborative research themes'. Desuden bygges der videre
på de under det 6. rammeprogram indførte begreb 'Technology Platforms', der fokuserer på
• Strategiske spørgsmål, fastlæggelse af temaer for 'medium to long-term research'
• Konkurrencedygtighed og bæredygtigheds afhængighed af teknologiske fremskridt
• Inddragelse af stakeholders under industriledelse.
Det fremgår, at Det nye DTU vil besidde den fornødne forskningsportefølje og kritiske masse til
med styrke at indgå som en aktiv aktør i de nye europæiske initiativer.
'Collaborative research area'
Kernefelter som relaterer sig til collaborative research
gruppen og det samlede antal forskere i disse. Samme
forsker kan indgå i flere kernefelter og samme kernefelt
kan indgå i flere CR-grupper
DTU RISØ DFVF DFiU DRC DTF I alt
Antal
forskere
Health 8 2 5 0 0 0 17 291
Food, agriculture and biotechnology 4 1 7 4 0 0 15 281
Information and communication
6 1 2 1 0 0 7 226
technologies
Nanosciences, nanotechnologies,
materials and new production
technologies
4 3 4 1 0 0 7 304
Energy 5 5 0 0 1 0 11 238
Environment (including climate change) 6 1 3 2 2 0 12 269
Transport (including aeronautics) 4 1 0 0 1 1 6 112
Socio-economic sciences and the
humanities
0 1 1 1 0 1 3 42
Security and Space (Security) 2 0 0 0 2 0 4 92
I alt 39 15 22 9 6 2 82 1855
Tabel 4.5a 'Collaborative research areas fra FP7 og en (tentative) fordeling af partnernes kernefelter
på disse.
29

Statusrapport 12. september 2006
Teknologiplatform (TP)
Kernefelter som relaterer sig til teknologiplatformen og det
samlede antal forskere i disse. Samme forsker kan indgå i
flere kernefelter og samme kernefelt indgå i flere TP'er
Antal
DTU RISØ DFVF DFiU DRC DTF I alt forskere
ENIAC - nanoelectronics 5 2 0 0 0 0 7 292
Nano Medicine 6 2 0 0 0 0 8 244
Mobile and Wireless Communications 4 0 0 0 0 0 4 123
Artemis – embedded systems 5 1 0 0 0 0 6 198
The networked and electronic media platform 4 0 0 0 0 0 4 123
Networked Eur. software and service initiative 4 0 0 0 0 0 4 123
Photonics 21 5 2 0 0 0 0 7 292
Hydrogen and fuel cell 4 2 0 0 0 0 6 194
Photovoltaics 2 1 0 0 0 0 3 160
Plants for the future 3 0 4 0 1 0 4 204
European Steel Technology Platform 2 1 0 0 0 0 2 72
Water Supply and Sanitation 1 0 1 1 1 0 2 75
SusChem – sustainable chemistry 4 1 5 0 0 0 4 191
Forest based sector 1 0 0 0 1 0 2 64
Carbon based energies 3 1 0 0 1 0 5 109
Zero emission fossil fuel power plants 3 2 0 0 0 0 4 94
TP for the Electricity Networks of the Future 2 3 0 0 0 0 5 236
Food for life 2 0 7 4 0 0 2 174
Innovative medicines 6 2 3 0 0 0 8 240
European Space TP 4 0 0 0 3 0 7 183
Robotics 5 0 0 0 0 0 5 164
Rail research 2 0 0 0 0 1 3 41
Road transport research 2 0 0 0 0 1 3 41
Manufuture 3 1 0 0 0 0 4 169
Construction 5 0 0 0 0 0 5 163
Advanced engineering materials and technology 5 2 0 0 0 0 6 174
Waterborne 2 0 0 0 0 1 3 45
Acare – aeronautics research 4 0 0 0 0 1 5 85
Textiles and clothing 1 0 0 0 0 0 1 53
TP for Global Animal Health 3 0 5 0 0 0 3 193
Industrial safety 3 1 0 0 0 0 3 95
Tabel 4.5b. Partnernes kernefelter fordelt på de europæiske teknologiplatforme.
30

Statusrapport 12. september 2006
5. Styrket konkurrenceevne internationalt, tiltrækning af flere EU-midler
De institutioner, der danner Det nye DTU, har veludviklede internationale relationer og netværk i
form af
• Samarbejdsaftaler og – projekter
• Institutionelle samarbejder og netværk
• Deltagelse i formelle og uformelle internationale faglige udvalg og netværk
• Projekter og opgaver med EU og andre internationale institutioner som opdragsgivere
• Opdrag og projekter for og med internationale virksomheder
5.1 Aktiviteternes omfang i 2005
Institution Omsætning (Mkr.)
DTU 110.1
Risø 61.0
DFVF 32.0
DFiU 32.1
DRC 13.5
DTF 27,9
Tabel 5.1 Institutionernes samlede omsætning i 2005 for projekter finansieret af EU, ESA, UNEP
og andre internationale organisationer.
5.2 Krav og forudsætninger
Der er en række krav og forudsætninger for at opnå en øget international konkurrenceevne,
herunder
• International synlighed med anerkendte og attraktive forsknings- og samarbejdsmiljøer
• Adgang til unikke faciliteter, laboratorier, fx havforskningsskibe
• Smidige administrative regler for aftaleindgåelse, besøg, gæsteophold og kortvarende
ansættelser
5.3 Mission og vision
Mission:
• At skabe og udnytte samarbejdsrelationer med internationalt ledende miljøer for at styrke
universitetets effekt inden for forskning, uddannelse, innovation og myndighedsrådgivning og
dermed værdien for det danske samfund.
• Det nye DTU engagerer sig i et ligeværdigt internationalt samarbejde med henblik på at påvirke
den regionale, europæiske og globale udvikling.
Vision:
• Det nye DTU er en uomgængelig international netværkspartner inden for vore kerneområder.
31

Statusrapport 12. september 2006
5.4 Strategi og virkemidler
• Proaktiv indsats for at sikre deltagelse i 7. rammeprogram med udnyttelse af nye faglige
kombinationsmuligheder især rettet mod slagkraftige aktionsformer som Networks of
Excellence, Integrated Projects, Technology Platforms og de nye Joint Technology Initiatives,
jævnfør bemærkningerne i kapitel 4
• Aktivt bidrage til opbygning af europæiske netværk med ny infrastruktur og fælles programmer
f. eks. ERA-net (nanoteknologi, computing, energi, rumforskning, synkrotronstråling, miljø- og
havforskning, sundhed mv.)
• Deltagelse i internationale forskningsprogrammer i globalt, EU eller nordisk regi
• Aktivt bidrage til opbygning af internationale netværk på institutionsniveau, herunder EIT eller
tilsvarende institutionsdannelser
• Infrastrukturstøtte til forskernes arbejde med ansøgninger og administration af store EUprojekter
• Udbygge samarbejde med ledende miljøer uden for EU, specielt i Nordamerika, Japan, Kina og
Indien
• Udbygge samarbejde med internationale organisationer så som OECD, Verdensbanken, FNsystemet
mv.
• Strategiske alliancer med udvalgte internationalt førende institutioner
• Udbygge et internationalt arbejdsmiljø, som tiltrækker fremragende, udenlandsk personale og
internationale gæster.
5.5 Synergieffekter
• Øget styrke og gennemslagskraft ved kombination af eksisterende internationale netværk
• Mulighed for at præge skabelsen af EIT (’European Institute of Technology’) og anden
institutionsdannelse
• Mulighed for nye tilgange i nye tværfaglige kombinationer
• Større kritisk masse på vigtige områder som energi, nanoteknologi, bioteknologi,
bæredygtighed, transport og rumbaseret teknologi
• Bedre muligheder for erfaringsudveksling og læring – og for rationalisering af støtten til
internationalt samarbejde
• Markant international rådgiver for myndigheder
• De mange rådgivningskontrakter og referencefunktioner for EU-organer gør, at universitetet
bliver en meget attraktiv partner for øvrige forskningsinstitutioner og virksomheder og også en
forskningspartner, der let bliver accepteret af EU.
5.6 Eksempler
• Det nye DTU vil med kombinationen af DRC, hidtidige DTU’s og Risøs kompetencer kunne
markere sig stærkt på udvalgte områder i internationale aktiviteter i relation til ITER, ESAprojekter
og samt opbygning af ny europæisk forskningsinfrastruktur (nanoteknologi, neutron-
og synkrotronlaser-anlæg, miljøovervågning)
• Det nye DTU vil i samarbejde med DFVF og DFiU inden for mikrobielle patogener og
immunologi kunne markere sig internationalt vedr. sygdomsmodellering og modellering af
immunsystemets svar på infektioner. Dette vil kunne få stor betydning for udvikling af vacciner
og analysemetoder
32

Statusrapport 12. september 2006
6. Samarbejde med erhvervsliv og myndigheder. Innovation
Samarbejdet med erhvervslivet og offentlige myndigheder omfatter:
• Strategiske partnerskaber og programmer
• Samarbejde om F&U projekter
• Rådgivnings- og udviklingsopgaver
• Modning af fælles produktidéer
• Salg af licenser, patenter og anden IPR
• Kontaktskabende dialog og videndeling.
6.1 Aktiviteternes omfang i 2005
Institution Antal anmeldte Indgåede
Antal opstarts-
opfindelser fra forskerne licensaftaler virksomheder
DTU 44 27 3
Risø 22 14 0
DFVF 0 2 0
DFiU 0 0 0
DRC 0 0 0
DTF 0 0 0
Tabel 6.1 Innovationsaktiviteter i 2005
6.2 Krav og forudsætninger
Der er en række krav og forudsætninger, hvis samarbejdet med erhvervsliv og offentlige
myndigheder skal fremmes yderligere, herunder
• Klar politik, retningsliner og procedure for indgåelse af aftaler om samarbejde og IPR
• System til økonomisk rapportering og omkostningsstyring
• Klare personalepolitiske retningslinier, ansvarsfordeling og instruktionsbeføjelser i relation til
kommercielle aftaler, salg af IPR og tilhørende projekter.
6.3 Mission og vision
Mission
• At fremme viden – og teknologibaseret innovation og forretningsudvikling i erhvervslivet samt
sikre myndigheders beslutningsgrundlag gennem dialog, vidensformidling og samarbejde som
samtidig understøtter universitets hovedopgaver: forskning, uddannelse, innovation og
myndighedsbetjening.
Vision
• Det nye DTU er en foretrukken samarbejdspartner for F&U-orienterede nationale og
internationale virksomheder og offentlige myndigheder, som kan udnytte universitetets
33

Statusrapport 12. september 2006
kompetencer og formidlingsprocesser til at skabe konkurrencedygtige produkter og solide
beslutningsgrundlag
• Det nye DTU er kendt som et universitet, hvor en virksomhed eller anden interessent ikke går
forgæves og altid får et kompetent svar.
6.4 Strategi og virkemidler
• Udnyttelse af Det nye DTU’s brede kompetence og internationale forskningsniveau i etablering
af et sammenhængende innovationssystem: forskning, uddannelse, patentering, licensering,
projektmodning, industrisamarbejde, kuvøse- og forskerparkaktiviteter samt innovationsmiljø i
samarbejde med venturebranchen
• Lige vægt på teknologidreven innovation og på brugerdreven innovation
• Tæt samarbejde med GTS-systemet
• Strategiske partnerskaber med førende F&U-orienterede virksomheder med udgangspunkt i
slagkraftige teknologiplatforme
• Strategisk samarbejde med udvalgte brancher og myndigheder (energi, miljø, sundhed,
fødevarer, fiskeri, akvakultur, transport, rumfart, elektronik og IKT mv.)
• Forretningsorienteret uddannelse, efteruddannelse og projektarbejde i tilknytning til ”levende ”
projekter med vægt på innovationsledelse og entrepreneurship
• Åben kommunikation med interessenter og opsøgende arbejde koordineret af de nationale
centre med henblik på inddragelse af små og mellemstore virksomheder i nationale og
internationale programmer
• aktiv markedsføring.
6.5 Synergieffekter
• Bredere kompetencebase til rådighed for erhvervs- og branchesamarbejdet
• Mulighed for netværk med flere virksomheder, brancher og myndigheder nationalt og
internationalt
• Hurtigere erfaringsudveksling og bedre mulighed for tværfaglige løsninger
• Kombination af teams med forskellige indgange og erfaringer med innovation
• Mulighed for one-stop shopping for vigtige brugere/kunder
• Mulighed for at løfte større innovationsprojekter
• Gode erfaringer og vaner med brugerfokus fra sektorforskning
• Attraktive profil som partner for internationale virksomheder
• Effektivt myndighedsberedskab og forskningsbaseret rådgivning, der sikrer solidt
beslutningsgrundlag for beslutningstagere inden for Det nye DTUs kerneområder
• Mulighed for flere patenter og innovationer.
6.6 Eksempler på synergieffekter
• AquaCircle - det nyetablerede videncenter inden for recirkulationsteknologi i akvakultur - er
etableret med Danmarks Fiskeriundersøgelser som den primært drivende kraft. ’Cirklen’
spænder over et samlet nationalt og internationalt innovationsfelt, som er væsentligt bredere end
DFiU’s kompetencefelt. Multifacetteret teknologi- og innovationsunderstøttelse i et samspil
mellem AquaCircle netværket og det ’ny DTU’ vil i væsentlig grad kunne fremme en
bæredygtig udvikling af fiske- og skaldyropdræt i Danmark samt styrke dansk eksport af fx
’turn-key’ anlæg, anlægskomponenter og fiske- og miljøteknologisk ’knowhow’.
www.aquacircle.dk
34

Statusrapport 12. september 2006
• Bedre mulighed for industriel udnyttelse af dansk engagement og ordrer i store internationale
projekter som ESA, ITER, m.fl. inkl. udnyttelse af de kommercielle muligheder, som skabes af
adgang til faciliteter og data f eks. jordobservation og satellitnavigation inden for transport,
vindenergi forecasting og miljøovervågning
• Kombinationen af (1) DTU’s opbygning af et sammenhængende innovationssystem, (2) Risø
gode erfaringer med udvikling af processer og videndeling med erhvervslivet, der kan fremme
brugerdreven innovation, (3) DRC’s internationale højteknologiske netværk og (4) DFiU's,
DFVF's og DTF's tætte branchekendskab med tilhørende netværk giver samlet ét væld af nye
muligheder for at stimulere videnbaseret innovation og produktfornyelse hos både erhvervsliv
og myndigheder
• Eksempler på allerede etablerede spin-off virksomheder:
• Amminex A/S
• Fluxome Science A/S
• Jurag Separation A/S
• Alight Technologies
A/S
• Inverness Inc.Crystal
• Fibre A/S
• CommWyce A/S
• Cartificial A/S
• Blade testcenter A/S
• IFS A/S
• Dentofit A/S
• Microspot A/S.
35

Statusrapport 12. september 2006
7. Varetagelse af myndighedsopgaver
7.1 Partnernes nuværende myndighedsopgaver
Med samling af Risø, DFVF, DFiU, DRC og DTF etableres et stærk fokus på myndighedsområdet,
hvor der ydes beredskabsaktivitet og rådgivning ”fra jord til Jupiter”. Varetagelse af
myndighedsopgaven bliver central for det nye universitet, og der skabes et videnscenter, der kan
sikre en bredere og mere integreret national rådgivning og en markant international ekspansion.
Områder
Institutionerne i Det ny DTU varetager til sammen myndighedsopgaver på følgende områder:
• Veterinær- og fødevareområdet
• Fiskeri- og akvakulturområdet
• Det nukleare og radioøkologiske område
• Energi- og klimaområde
• Rumforsknings- og geodæsiområdet
• Transportområdet.
Rekvirenter
Ydelserne leveres til følgende myndigheder (primær-leverandør(er) i parentes):
• Nationale:
o Departementer og underliggende styrelser i Familie- og Forbrugerministeriet (DFVF)
o Fødevareministeriet (DFiU)
o Indenrigs- og Sundhedsministeriet (Risø)
o Miljøministeriet (Risø, DFiU, DFVF, DRC)
o Forsvarsministeriet (Risø)
o Transport- og Energiministeriet (DTF, DRC, Risø)
o Erhvervsministeriet (Risø)
o Justitsministeriet (DTF)
o Videnskabsministeriet (DRC, Risø)
o Udenrigsministeriet (Risø, DRC)
o Amter og kommuner (DFiU)
o Grønlands og Færøernes hjemmestyrer (DRC)
• Internationale institutioner:
o under Nordisk Ministerråd
o i EU-systemet (EU Kommissionen, EFSA, ECDC, JRC)
o i FN-systemet (UNEP, IPCC, WHO, FAO)
o ”selvstændige” intergovernmentale institutioner (fx European Space Agency (ESA),
International Council for the Exploration of the Sea (ICES), Office International des
Epizooties (OIE)).
Definition
Ved myndighedsopgaver forstås opgaver, som sektorforskningsinstitutionerne
varetager/gennemfører som led i betjening af danske og internationale myndigheder.
Myndighedsopgaver er af væsentlig betydning for drift og udvikling af den offentlige sektor,
herunder myndighedernes politik og overvågning på de givne områder i henhold til nationale og
internationale forpligtelser. Myndighedsberedskabet er baseret på den enkelte institutions
36

Statusrapport 12. september 2006
sektorspecifikke viden og ansvarsområde, som er defineret af institutionens forskningsområder,
dataopgaver, overvågningsopgaver, mv.
Myndighedsopgavernes karakter er meget forskellige og omfatter bl.a. følgende opgavetyper:
• Myndighedsberedskab til løsning af akutte - ofte uforudsete - opgaver og overvågningsopgaver
i henhold til national og international lovgivning, herunder bl.a.
o Det veterinære beredskab, der kan diagnosticere husdyrsygdomme, og som kan handle
hurtigt ved mistanke om og udbrud af smitsomme husdyrsygdomme, og som løbende
koordinerer den nationale overvågningen af smitsomme husdyrsygdomme
o Det nationale fødevaresikkerhedsberedskab, der kan påvise, udrede og håndtere udbrud
af fødevarebåren sygdom hos mennesker, herunder løbende koordineret overvågning af
smit- og giftstoffer i alle led af fødevareproduktionen
o Det nukleare beredskab og overvågning af radioaktivitet
o Monitering og dataindsamling om fiskeri og fiskebestande
o Overvågning og dataindsamling om miljø og sikkerhed, samt effekter af klimaændringer
• Løbende forskningsbaseret rådgivning med henblik på at optimere og belyse fremtidige
politikker, sikre grundlag for myndighedernes opgavevaretagelse og sikre danske synspunkter i
det internationale regelforberedende arbejde, herunder bl.a.:
o Besvarelse af myndighedsforespørgsler
o Udarbejdelse af risikovurderinger
o Løbende monitorering og overvågning af danskernes kostindtag og -vaner
o Igangsættelse og gennemførelse af udrednings- og forskningsopgaver
o Opfølgning på eksisterende handlingsplaner
o Deltagelse i nationale og internationale råd, nævn, udvalg og arbejdsgrupper.
• Strategisk forskning og udvikling med henblik på at sikre den viden og de spidskompetencer,
der er nødvendig for at levere relevant og anvendelig forskningsbaseret rådgivning.
Detaljeret oversigt over institutionernes nuværende myndighedsopgaver er under udarbejdelse med
henblik på færdiggørelse umiddelbart efter den 15. september. Oversigtens primære formål er at
tilvejebringe et tværinstitutionelt overblik over typen af myndighedsopgaver, der udføres i den
enkelte institution.
7.2. Udgifter og finansiering i 2005 for partnerne
Det er ikke muligt at adskille myndighedsopgaver fra forskning. Samspillet mellem forskning,
rådgivning og beredskab er afgørende for, at det ny DTU kan levere en kvalificeret og relevant
rådgivning og udvikle de metoder, der anvendes i beredskabet. Strategisk forskning, som er under
konstant udvikling på forkant med kravene til myndighedsbetjeningen, er en forudsætning for, at
myndighedsopgaver også fremover kan varetages kvalificeret. De interne forskningsmidler
(basisfinansiering) geares i vid udstrækning med eksterne forskningsmidler, hvilket betyder, at de
eksterne forskningsmidler er med til at sikre relevant og kvalificeret varetagelse af
myndighedsopgaverne.
Hertil kommer, at myndighedsberedskabet kræver en stor grad af ressourcemæssig fleksibilitet. Fx
rummer det veterinære beredskab ved DFVF bl.a. Danmarks kapacitet til at løse akutte diagnostiske
og rådgivningsmæssige opgaver, hvis der fx udbryder mund- og klovesyge eller Aviær Influenza.
Hvis ikke der udbryder en alvorlig smitsom husdyrsygdom, bruges kapacitetsapparatet i forbindelse
med diagnostiske opgaver, overvågning af den nationale sygdomssituation, deltagelse i nationale
handlingsplaner og til videnopbygning (forskning og udvikling) af relevans for området. Det er
37

Statusrapport 12. september 2006
således afgørende for varetagelsen af myndighedsopgaverne, at der ikke sker en administrativ eller
faglig adskillelse af forsknings- og myndighedsopgaver, og at sammenspillet mellem de to
opgavetyper i de fusionerende institutioner videreføres og styrkes efter fusionen.
Parterne i fusionen har mange kontrakter med myndigheder og myndighedslignende organisationer
i ud- og indland. Kontrakterne lægger beslag på en større eller mindre del af institutionernes
kapacitet. Som en måde at illustrere opgaveomfanget vises nedenfor det til kontraktopfyldelsen
omtrentlige ressourcetræk. Det er karakteristisk, at det er vanskeligt at tiltrække eksterne midler til
forskning og monitorering.
Institution Samlet træk i ÅV Samlet træk i
mio. kr.
DTU 30
13
Risø 34
48
DFVF 238
137
DFiU 120
86
DRC 16
14.5
DTF 12
13
I alt 450
311,5
Tabel 7.2. Institutionernes omtrentlige ressourcetræk på myndighedsområdet i 2005.
7.3 Krav og forudsætninger for løsning af myndighedsopgaver
Både de nuværende og de fremtidige krav vil omfatte
• International gennemslagskraft og synlighed sikret gennem strategisk forskning og udvikling,
samt status som nationalt kompetencecenter og kontaktpunkt
• Kapacitet og ressourcer i form af faglige kompetencer (akademiske såvel som tekniske og
administrative), fysisk infrastruktur (fx laboratoriekapacitet, målefaciliteter herunder
akkrediterede, hav-undersøgelsesskibe og udstyr til overvågnings-/moniteringsopgaver) såvel
som budget- og personalemæssig fleksibilitet, der muliggør allokering af de nødvendige
ressourcer, når der akut og/eller uforudset opstår behov for løsning af opgaver
• Organisation med klar ansvarsfordeling, nødvendige instruktionsbeføjelser og effektive
kommunikationslinier til at sikre opgavevaretagelsen
• Præcis og gennemskuelig aftale (kontraktforhold) i forhold til ministerier, styrelser og andre
rekvirenter for at sikre varetagelsen af såvel de akutte som de løbende opgaver også i
internationale sammenhænge.
7.4. Mission og vision for myndighedsopgaver
Mission
• At tilvejebringe relevant, højt kvalificeret og forskningsbaseret rådgivning til nationale og
internationale myndigheder og organisationer inden for universitetets kerneområder
• At opretholde kvalitativ og kvantitativ tilstrækkelig kapacitet til varetagelse af offentlige
beredskabsfunktioner og rådgivningsopgaver.
38

Statusrapport 12. september 2006
Vision
• Gennem fusionen etableres den foretrukne nationale, regionale og internationale institution for
myndighedsbetjening inden for universitetets kerneområder
• Fusionen skal udvikle et af Europas førende videnscentre til forskningsbaseret
myndighedsrådgivning og -beredskab for nationale og internationale myndigheder og
organisationer.
7.5. Strategi og virkemidler
Med afsæt i en kompetent videreførelse af de opgaver, partnerne allerede løser for danske
myndigheder og internationale organisationer, skal der skabes yderligere synergi og vækst i
myndighedsområdet gennem:
• Udvikling af nye tilbud baseret på tværgående udnyttelse af det fusionerede universitets
samlede kompetencepalet
• Tydeliggørelse af universitets program og profil på området overfor relevante aktører
• Satsning særligt på internationale, og på komplekse myndighedsopgaver, hvor universitetet
gennem sin tyngde og kompetence kan vinde nye udbud.
De strategiske virkemidler vil i denne forbindelse være:
• Prioritering af strategisk forskning og udvikling, der understøtter varetagelse af
myndighedsopgaver, herunder implementering af ny teknologi i beredskabsopgaver og
overvågnings- og monitoreringsarbejde
• Organisation og ledelsesstruktur som muliggør en rationel, kvalificeret, koordineret og
udviklingsorienteret løsning af myndighedsopgaver
• Intern uddannelse af medarbejdere
• Nødvendig fokus på kvalitetsstyring og akkreditering
• Dialog med rekvirenter, erhverv o.a. interessenter om varetagelse, tilpasning og udvikling af
myndighedsbetjeningen i forhold til aktuelle og nye samfunds- og forvaltningsmæssige behov
• Synlighed i den offentlige debat og åbenhed om institutionens analyser og vurderinger
• Aktiv deltagelse i relevante nationale og internationale fora
• Strategisk samarbejde med relevante nationale og internationale myndigheder og
forskningsinstitutioner, herunder inden for overvågnings- og dataopsamlingsprogrammer
• Strategisk samarbejde med udvalgte brancher og NGO’er.
7.6 Synergieffekter
• Bredere kompetencebase til rådighed for løsning af myndighedsopgaver og vidensopbygning
• Mulighed for større grad af integreret (interdisciplinær) rådgivning
• Bedre muligheder for at effektivisere og forbedre moniteringsarbejde og dermed datagrundlaget
• Bedre muligheder for erfaringsudveksling og uddannelse
• Mulighed for større synlighed
7.7 Eksempler
• Kystzonen er et godt eksempel på en landskabsniche, som har et markant interesseoverlap på
tværs af det ny DTU (fra biologi over teknologi som remote sensing, lasermålinger og
billedbehandling til transport) og dermed et stort potentiale for et markant kvalitetsløft i forhold
til en fremtidig integreret og fagligt multifacetteret rådgivning for myndigheder og øvrige
interessenter
39

Statusrapport 12. september 2006
• Overvågning af forskellige alvorlige husdyrsygdomme foregår ved anvendelse af
konventionelle diagnostiske metoder. Udvikling af hurtige og super-følsomme metoder ved
anvendelse af bio- og nanoteknologier, der er tilstede eller under udvikling på DTU, er et godt
eksempel på de store muligheder, der for øget samarbejde inden for dette felt.
Myndighedsopgaven: Case Mund- og Klovesyge
Ministeriet for Familieog
forbrugeranliggender
Departement
Fødevarestyrelsen
Veterinærdirektør
Fødevarestyrelsen
Regionschef
Rammeaftale
DFVFs tidl. opgaver
•Forskning
•Rådgivning
•Beredskab
•Rullende 4-årig
Resultatkontrakt
Veterinært Beredskab
•Kapacitet
•Rådgivning
•Årlig
Dagligt beredskab for
M & K
Det nye DTU
Direktion
Direktionsansvarlig
Institut for
Infektiøse
Husdyrsygdomme
Institutdirektør
Laboratorium
Lindholm
Daglig drift
Forskningschef
Samarbejde med
andre institutter
på Det nye DTU
(Risø, MIC, m.fl.)
Myndighedsopgaven: Udnyttelse af de danske ESA-midler, rumindustriel vækst
Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling Det nye DTU
Departement
Rammeaftale
DRC´s tidl. opgaver
Direktion
Direktionsansvarlig
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Direktør
European
Space Agency
Relevante afdelinger,
Programme Boards,
IPC
• Forskning
• Rådgivning
• ESA
• Rullende 4-årig
Resultatkontrakt
• Delegater
• Dansk rumpolitik
• Rådgivning
• Prioritere ESA midler
• Industriopsøgning
• Årlig
ESA rådgivning
Geografisk retur
Industriel vækst
Danmarks
Rumcenter
Institutdirektør
Teknologi
Daglig drift
Teknologichef
Samarbejde med
andre institutter
på Det nye DTU
Direktøren for DRC er fast repræsentant for
Danmark i komiteen for ESA´s
obligatoriske, videnskabelige program
40

Statusrapport 12. september 2006
8. Økonomi
De 6 institutioners økonomi og økonomiske styringsforhold er meget forskellige og bl.a. baseret på
forskellige regelsæt og regnskabssystemer. De samlede tal for parterne er:
Samlet: 3,16 mia. kr. i omsætning og 4.061 årsværk:
2005-tal* DTU Risø DFVF DFiU DRC DTF
Omsætning
mio. kr.
1.887 500 473 216 56 28
Antal
årsværk
2.336 660 675 295 68 27
*: Koncerntal
Nedenfor gives først en gennemgang af hovedtræk i de enkelte fusionspartneres systemer, og dette
konkluderes med anvisning af mulige tidsplaner for samkøring af systemerne.
8.1 Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
DTU omsætter ca. 1,9 mia. fordelt på forskningstilskud (25 %), ph.d. tilskud (6 %), ekstern
forskning (24 %), uddannelse (21 %), kapitaltilskud (13 %) og kommercielle og øvrige indtægter
(11 %). Styringen rummer bl.a. styring af ca. 1500 eksternt finansierede projekter, heraf ca. 200
EU-projekter.
Reglerne for den økonomiske styring og rapportering er fastlagt i Regnskabs- og
tilskudsbekendtgørelsen nr. 1489 af 14. december 2004 for universitetet. Heraf fremgår, at
universitetet er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen og regler udstedt i henhold hertil, dog
med de fravigelser, der fremgår af bekendtgørelsens, kapitel 4.
DTU har bygningsmæssigt selveje og råder dermed over 360.000/280.000 m 2 på campus i Lyngby.
Bygningerne er værdiansat til 3,6 mia.kr., der udgør en væsentlig del af aktivmassen på 4,7 mia.kr.,
se bilag. Gæld til realkreditinstitutter udgør 1,75 mia.kr. og egenkapitalen 2,2 mia.kr.
Den økonomiske styring er opdelt på ca. 30 budgetenheder (institutter og afdelinger). Der følges op
på budget kvartalsvis og hvert kvartal udarbejdes kvartalsregnskab og prognose for hele året, holdt
op imod budgettet. Hertil kommer fire fuldt ejede datterselskaber: Scion DTU A/S, BIONEER A/S,
DFM A/S og DTU-Innovation A/S.
Produktionen af de tre hovedaktiviteter: Uddannelse, forskning og innovation gennemføres som en
samlet aktivitet (foreningsproduktion) med stor synergi og høj resultatproduktion i forhold til
ressourceforbruget. Ressourceforbruget kan ikke fordeles på de tre hovedaktiviteter pga.
foreningsproduktionen.
DTU’s ØSS (økonomi styringssystem) består af finansmodulet Oracle Financials med hovedbog,
budgetbog, kassebog, anlægsmodul, kreditormodul (med interface til InvoiceIT), debitormodul
41

Statusrapport 12. september 2006
(med interface til STADS), lønbog (med interface til SLS og ScanPas), feriepengeberegningssystem
til projekter (med interface til ScanPas og hovedbog). ScanPas er DTU’s personaleadministrative
system.
Som rapportudtrækningsværktøjer anvendes Discoverer og SAS. SAS tænkes fremover anvendt til
ledelsesrapportering, budgettering, projektøkonomistyring samt som DTU’s overordnede
databasewarehouse.
Derudover anvendes SKB (Statens koncern Betaling) til kreditorbetaling/lønudbetaling.
DTU har lige taget et nyt lønbudgetteringsværktøj i brug – ScanJour Prognose.
DTU har 150 brugere af ØSS, hvortil kommer 1.500 brugere i Oracle workflow til elektronisk
fakturabehandling (InvoiceIT).
8.2 Risø
Risøs samlede omsætning på 525 mio. kr. (prognose for 2006) er fordelt på finanslovsbevilling på
248 mio. kr., eksterne tilskud til forskning (forskningsråd, EU mv.) på 177 mio. kr. samt indtægter
overvejende fra kommercielle opgaver på 100 mio. kr.
Omsætningen finansierer forskningsaktiviteter (ca. 60 %), kommercielle opgaver (ca. 20 %),
uddannelses- og formidlingsaktiviteter (ca. 10 %) samt myndighedsopgaver (ca. 10 %).
Alle Risøs aktiviteter styres som projekter, og der er ca. 600 eksternt finansierede projekter, heraf
ca. 100 EU- projekter.
Reglerne for økonomistyringen er fastlagt i Budgetvejledningen.
Risøs bygninger er i overensstemmelse med Finansministeriets vejledning optaget i balancen til den
offentlige ejendomsvurdering, som er godt 360 mio. kr. Bygningerne udgør ca.75 % af den samlede
aktivmasse. Samtidig er bygningsværdien (og de øvrige materielle anlægsaktiver), som foreskrevet
af Finansministeriet, opført som langfristet gæld til staten. Bygningsarealet er på godt 78. 000 m 2 .
Risø er organisatorisk opdelt i 8 forskningsafdelinger og 4 infrastrukturafdelinger, som er
omdrejningspunktet for den økonomiske styring. Der budgetteres kvartalsvis for 4 rullende
kvartaler, og hvert kvartal udarbejdes kvartalsregnskab, prognose for hele året samt prognose for 4
rullende kvartaler.
Risø ejer aktier i selskaberne Dentofit A/S (opstartsvirksomhed) og Blade Test Center A/S.
Risø anvender SAP R/3 som økonomistyringssystem – finanssystem, debitor- og kreditorsystem,
herunder elektronisk fakturahåndtering, anlæg, tidsregistrering, rejseadministration, indkøb, samt
lønadministration, sidstnævnte med interface fra Statens Centrale Lønanvisning, SLS.
SAP’s business warehouse anvendes til budgettering, projektstyring og rapportering. Statens
Koncern Betaling anvendes til kreditorbetaling/lønudbetaling. Næsten alle Risøs medarbejdere er i
større eller mindre omfang brugere af SAP.
42

Statusrapport 12. september 2006
8.3 Danmarks Fødevareforskning (DFVF)
DFVF har en omsætning på ca. 450 mio. kr., fordelt på forskning og udvikling (41 %, heraf ca.
60 % eksternt finansieret og 40 % medfinansiering og basisforskning), rådgivning og
risikovurderinger (12 %), overvågning og kortlægning (9 %), diagnostik og
referencelaboratorievirksomhed (18 %), og handel med sera og vacciner (20 %). DFVF har ca. 300
eksternt finansierede projekter (både forskning og rådgivning), heraf ca. 50 EU-projekter.
Reglerne for økonomistyringen er fastlagt i Budgetvejledningen.
DFVF ejer selv sine bygninger og råder over 55.325 m 2 , hvoraf 12.871 m 2 er udlejet til bl.a. KVL
og Fødevarestyrelsen. Bygningerne er værdiansat til 304 mio. kr.; derudover er der iværksat
anlægsaktiviteter for ca. 70 mio. kr. Danmarks Fødevareforsknings samlede materiale anlægsaktiver
udgør 365 mio. kr. Ved overgangen til omkostningsbaserede bevillinger pr. 1.1.2007 vil DFVF
have en langfristet gæld på ca. 350 mio. kr. og en egenkapital på 22 mio. kr.
Den økonomiske styring er opdelt på 13 budgetenheder (faglige afdelinger og stabsafdelinger). Der
udarbejdes hver måned en økonomirapport med realiserede tal og prognose for hele året, holdt op
imod budgettet. Der afholdes kvartalsvise budgetmøder med hver budgetenhed. Derudover
udarbejdes der 3 rammeredegørelser hhv. i maj, september og november.
Produktion af DFVF foregår som en samlet produktion (foreningsproduktion). Eksempelvis er
forskning og udvikling en forudsætning for varetagelse af myndighedsopgaverne. Derudover skal
DFVF fra dag til anden kunne omstilles til at varetage akutte beredskabsopgaver.
DFVF anvender Navision Stat med modulerne finans, anlæg, debitor, kreditor, og lager. Derudover
anvendes aktivitets- og ressourcestyringsmodulet ARS til tidsregistrering og budgettering.
Institutionens laboratoriesystemer har en integration til Navision Stat, sådan at gennemførte
analyser hver dag automatisk bliver bogført. Der er ca. 25 brugere i Navision Stat.
SKB (Statens Koncern Betalinger) anvendes til kreditorbetalinger mv.. DFVF anvender DOIPEI til
elektronisk indkøb og elektronisk fakturering. Udgående elektroniske faktura afgår både fra
laboratoriesystem ODIN og fra Navision Stat.
SLS anvendes til lønudbetalinger. DFVF har p.t. ikke et egentligt personaleadministrativt system.
Lønprognoser foregår i regneark.
Økonomidata mv. opsamles i et datawarehouse, OliviaARS, mens Crystal Reports bruges som
rapportgenereringsværktøj. Discoverer anvendes som datawarehouse til fremstilling af diagnostiske
resultater.
8.4 Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFiU)
DFiU havde i 2005 driftsindtægter på 216,9 mio. kr., hvor 83,8 mio. kr. vedrører
finanslovsbevillingen, 115 mio. kr. fra eksterne kilder, 17,9 mio. kr. fra salg af varer og
tjenesteydelser og 0,2 mio. kr. fra andre kilder. DFiU skal som sektorforskningsinstitution give
forskningsbaseret myndighedsbetjening. Alle DFiU’s aktiviteter sigter således på at opretholde
myndighedsberedskabet. 58 % af ressourcerne anvendes på forskningsaktiviteter, 25 % på den
direkte myndighedsbetjening samt 17 % på rådgivning og andre opgaver.
43

Statusrapport 12. september 2006
DFiU’s bidrag til undervisning og uddannelse er integreret i forsknings- og
rådgivningsaktiviteterne. Der anvendes skønsmæssigt 5-6 årsværk på undervisning om året.
DFiU’s eksterne indtægter udgør ca. 61 procent af de samlede indtægter. Af de 115 mio. kr. i
eksterne indtægter kommer ca. 42 procent fra Fødevareministeriets forsknings- og
udviklingsprogrammer og ca. 27 procent fra EU.
Reglerne for økonomistyringen er fastlagt i Budgetvejledningen.
Den økonomiske styring er fordelt på syv afdelinger, herunder på 490 aktiviteter og 17
delregnskaber. Budgettet følges op hvert kvartal, og der udarbejdes kvartalsregnskaber.
DFiU er placeret på flere geografiske lokaliteter. Jægersborgvej i Lyngby, Charlottenlund Slot med
anneksbygninger, Nordsøcentret i Hirtshals, Silkeborg, DTU og KVL. DFiU ejer ingen bygninger
og har derfor indgået en række lejemål. I den forbindelse er det væsentligt at være opmærksom på
DFiU’s ejerskab af havundersøgelsesskibet DANA og skibet Havfisken.
Institutionen er tilknyttet statens lønsystem (SLS) og anvender det lokale økonomisystem Navision
Stat (NS). NS er koblet til Statens Koncern System (SKS).
Via SLS varetager DFiU lønadministrationen for ca. 300 årsværk på ca. 400 lønnumre. SLS data
indlæses i NS og danner grundlag for lønregnskabet. Udbetaling sker vha. Nemkonto.
DFiU anvender et egenudviklet excel-baseret lønbudgetteringsværktøj til prognose for DFiU’s
lønudvikling. Værktøjet får sine data fra SLS. Lønbudgetteringsværktøjet giver oplysninger om
lønnen på individniveau.
NS er en videreudvikling af standardøkonomisystemet Navision Financials til brug i den statslige
økonomistyring. NS er en windowsbaseret standardapplikation med grafisk brugergrænseflade, som
rummer en række moduler. DFiU anvender modulerne: Finans, anlæg, køb, salg og
brugeradministration. DFiU har 16 brugere af NS.
Den edb-mæssige drift af NS er henlagt til Danmarks Jordbrugsforsknings driftscenter i Foulum.
DFiU anvender et egenudviklet excel-baseret budgetteringsværktøj til budgettering på aktivitets-,
afdelings- og institutionsniveau.
Institutionen anvender tidsregistreringssystemet TOR, der er et inhouse udviklet system. TOR er
uden opkobling til andre systemer. TOR omfatter et personalemodul, hvor medarbejderens
overenskomstvilkår, budgetgruppe tilhørsforhold og evt. ansættelsesudløbsdato registreres.
Det personaleadministrative system MR-PAS anvendes til, at personalemedarbejderne hurtigt kan
få adgang til personalets data.
DFiU modtager som andre statslige institutioner kun elektroniske faktureringer. DFiU overvejer at
implementere et elektronisk fakturahåndteringssystem (DOIPEI).
44

Statusrapport 12. september 2006
Til journalisering anvendes scanjour. Til registrering af projekter og publikationer i form af refereepublikationer,
populærvidenskabelige artikler og rapporter anvendes to egenudviklede SQLdatabaser.
DFiU anvender også et excel-baseret rejsesystem, der kan håndtere rejserekvisitioner og -
afregninger.
Der anvendes en række rapporteringsværktøjer i DFiU. NS giver mulighed for at udarbejde en
række rapporter i de forskellige moduler. Derudover anvendes rapportværktøjet Crystal Reports til
udtræk af data fra SLS og NS. Crystal Enterprise anvendes ligeledes til udtræk fra SLS. TOR har en
række rapporter relateret til tidsregistrering og øvrige personaleoplysninger. Efter sommerferien
implementeres et nyt rapportværktøj (BI-web) for oplysninger om forbrug og budget til brug for
projektledere og chefer.
8.5 Danmarks Rumcenter (DRC)
DRC’s omsætning var på 55,6 mio. kr. i 2005, hvoraf ca. 78 % stammer fra finansloven og 22 % fra
eksterne finansieringskilder. Af eksterne midler til forsknings- og udviklingsarbejdet kommer ca.
6,5 % fra statslige kilder, ca. 2,5 % fra danske virksomheder og fonde, ca. 12 % fra udenlandske
virksomheder, ca. 45 % fra EU, ca. 17 % fra ESA og 17 % fra andre udenlandske kilder (NASA
m.v.). Tilnærmelsesvis er forholdet 67 %, 9 % og 24 %.
Regnskabspraksis er i overensstemmelse med de regler og principper, der fremgår af ØAV.
Rigsrevisionen er DRC’s revisor for såvel den regnskabsmæssige som den løn- og
personalemæssige administration.
Reglerne for økonomistyringen er fastlagt i Budgetvejledningen.
DRC lejer sine bygninger. Lejemålet omfatter dele af Rockefellerkomplekset (inkl. værksted) på:
ca. 3.800 kvm med en årlig leje på ca. 5.mio.kr og et opsigelsesvarsel på 12 måneder samt et lager
på Haraldsgade 6, 2100 København Ø på ca. 240 kvm.
Den økonomiske styring er opdelt på 10 afdelinger og ca. 90 projekter (heraf 30 på finansloven og
60 eksternt finansierede). Der udarbejdes månedlige budgetrapporter og der følges op på forbruget
kvartalsvis.
Produktionen af de tre hovedaktiviteter: basisforskning, myndighedsberedskab og
rådgivning/formidling gennemføres som en samlet aktivitet med stor synergi. På grund af denne
foreningsproduktion er det ikke muligt at opgøre ressourceforbruget på de enkelte aktiviteter.
DRC’s økonomistyringssystem er Navision Stat 3.60, med følgende moduler: finans, kreditor,
debitor samt anlæg. DRC er i gang med at implementere et workflow modul (TeamLink) til
elektronisk fakturabehandling.
Lønanvisning ligger i lønbogholderiet i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Lønbudgettering foregår i Excel.
Regnskabsrapporter udarbejdes i Navision (via kontoskema).
DRC har 3 brugere af Navision Stat.
45

Statusrapport 12. september 2006
8.6 Danmarks TransportForskning (DTF)
DTF omsætter for ca. 28 mio. kr. fordelt på egenfinansieret forskningsaktivitet (ca. 48 %) og
ekstern finansieret forskningsaktivitet (ca. 52 %).
Samlet administrerer DTF ca. 60 projekter, hvoraf ca. 40 er med eksternt finansiering og ca. 11 af
disse er projekter er med EU-finansiering.
I den samlede omsætning indgår endvidere uddannelse af ph.d.-studerende. Der er på årsbasis
tilknyttet ca. 2-3 ph.d.-studerende til instituttet.
Derudover leverer DTF myndighedsopgaver til Transport- og Energiministeriet. Disse opgaver
indgår som en integreret del af den øvrige forskningsrelaterede aktivitet i DTF.
Myndighedsopgaverne skønnes umiddelbart at udgøre ca. 45-50 % af den samlede forskning.
Produktionen af disse hovedaktiviteter gennemføres således som en samlet aktivitet
(foreningsproduktion) med betydelig synergi. Dette vanskeliggør en eksakt fordeling af
ressourceforbruget mellem aktiviteterne og især i forhold til uddannelse og myndighedsopgaver er
en opgørelse af det eksakte ressourceforbrug vanskelig.
Reglerne for DTFs økonomiske styring og rapportering er fastlagt i Lov om
sektorforskningsinstitutioner lov nr. 326 af den 5. maj 2004, bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2005
samt Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV).
DTF bor i lejede lokaler i DTU Campus i Lyngby. DTF betalte i 2005 2 mio. kr. i husleje til DTU.
Den overordnede økonomiske styring og afrapportering foretages på hhv. den egenfinansierede
forskningsvirksomhed og ekstern finansieret forskningsaktivitet (delregnskab) samt på
afdelingsniveau. Derudover gennemføres styring og rapportering på projektniveau, hvor
projektrelaterede medarbejdere løbende kan følge med i forbrug og indtægter i forhold til budget.
DTF er p.t. i gang med at optimere styrings- og rapporteringsaktiviteterne, og 1. fase af dette
arbejde forventes at foreligge med udgangen af 2006. DTFs økonomistyringssystem består af
standard modulerne i NavisionStat (finans, køb, salg, anlæg, ressourcer mv.) samt tillægsmodulet
ARS (Aktivitets- og Ressourcestyrings System), der anvendes til avanceret projektstyring, herunder
tidsregistrering. NavisionStat er som standard integreret til SLS og indeholder automatisk
betalingssystem (PaymentManagement), elektronisk fakturahåndtering mv. Indkøb foretages
primært via Gatetrade, og der anvendes alt andet lige kun leverandører med SKI-aftaler. DTF
anvender pt. ikke NavisionStats funktionalitet vedr. indkøb (Reservation, Rekvisition og Ordre).
Til rapportgenerering anvendes ARS, Olivia-ARS (LDV: Lokalt DataVarehus) samt Crystal
Reports. Derudover overvejes pt. om Microsofts Reporting Services med fordel kan anvendes til
rapportering internt i DTF. Disse produkter er synkroniseret til NavisionStat og administreres af
Økonomistyrelsen.
DTF har ca. 11 brugere med adgang til NavisionStat, men samtlige medarbejdere i DTF har adgang
til den Web-baserede udgave af ARS, som er det centrale grundregistreringsværktøj for samtlige
opgaver ved DTF.
8.7 Sammenfatning
Sammenfattende kan konstateres, at de 6 institutioners økonomistyring er ens hvad angår:
46

Statusrapport 12. september 2006
• Praksis med kvartalsvis budgetopfølgning og udarbejdelse af prognoser for året
• Det betydelige omfang af ekstern projektfinansiering med heraf følgende projektstyring og
afregning over for finansieringskilder. Projektafregning sker dog meget forskelligt, ligesom
overheadberegning og praksis for tidsregistrering er forskellig.
Institutionernes økonomiske forhold er derimod forskellig med hensyn til:
• Graden af overgang til omkostningsbaserede regnskabsprincipper, herunder bogføring og
værdiansættelse af balanceposter og regelgrundlag
• Meget forskellig finansierings- og likviditetsstruktur mellem universitetet og
sektorforskningsinstitutionerne
• Valg af IT-systemer til økonomiske styring, ledelsesinformation og projektstyring
• Erfaring med institutionsrevision i privat regi eller brug af Rigsrevisor.
Organiseringen af den økonomiske samkøring af de 6 institutioner kan ske ved, at de 6
økonomichefer allerede fra sommer 2006 sætter sig sammen og gennemfører følgende aktiviteter
fordelt på de fire faser i fusionsprocessen.
8.8 Økonomiprocessens faser
Grundlagsfase (2006):
• Juli/august - udveksling af information om økonomi og regelgrundlag, økonomisk styring og
IT-systemer hertil
• August/ november - identifikation og drøftelser af ”best practise” i de enkelte institutioners
økonomiske styring, der kan bruges fremadrettet
• September - information om brugen af IT-systemer og institutionernes planer for udvikling
heraf.
Forberedelsesfase:
• September - fastlæggelse af praksis for budgettering af 2007, der forudsættes budgetteret af de
enkelte institutioner selv, men med koordinering, herunder udvikling af model for konsolidering
af de 6 budgetter til et samlet budget
• Oktober - afhængig af den besluttede organisering udarbejdes oplæg til mulig fælles
økonomifunktion i 2007 og herefter
• November - udarbejdelse af liste over fusionsaktiviteter og overslag over fusionsomkostninger
samt grundlag for medtagelse i budget og forhandling om finansiering
• December - planlægning af afslutning af årsrapport for 2006 for hver institution samt revision
heraf
• December - planlægning af ledelsesinformation for 2007 baseret på kvartalsvis udarbejdelse af
både individuelle og konsoliderede regnskaber og budgetter.
Implementeringsår (2007):
• Januar/maj 2007 - udarbejdelse af oplæg til fælles økonomisystem samt oplæg om fælles
økomistyringsprincipper
• April 2007 - gennemførelse af due diligence ved egen revisor baseret på årsrapportprocessen og
udkast til årsrapportering for hver institution. Afholdelse af fælles revisormøde og afgivelse af
revisionserklæring til bestyrelse og ledelse.
• April 2007 - samtidig udarbejdelse af åbningsbalance for den samlede fusionskonstruktion pr.
fusions- datoen baseret på de fremadrettede regnskabsprincipper
47

Statusrapport
12. september 2006
• Maj/juli 2007 - udarbejdelse af overordnet plan for eventuelle flytninger af aktiviteter og
enheder, herunder plan for ny lokalisering af delområder og finansiering heraf.
Driftsår (2008 →):
• 2008 - indføring (eventuelt videreførelse af eksisterende) af nyt fælles økonomisystem samt
træning og oplæring heri
• 2008 - 2009 samlokalisering og faglig integration af beslægtede aktiviteter.
48

Statusrapport 12. september 2006
8.9 Bilag med nøgletal
DTU Risø DFVF DFiU DRC DTF
Finanssystem/antal brugere Oracle/150 brugere SAP R/3 Navision Stat / 25 brugere Navision Stat / 16 brugere (A) Navision Stat 3.60 / 3 brugere Navision Stat / 11 brugere
Debitor Oracle SAP R/3 Navision Stat Navision Stat Navision Stat 3.60 Navision Stat
Kreditor Oracle SAP R/3 Navision Stat Navision Stat Navision Stat 3.60 Navision Stat
Anlæg Oracle SAP R/3 Navision Stat Navision Stat Navision Stat 3.60 Navision Stat
Tidsregistrering ScanPas SAP R/3 ARS TOR (egenudviklet) Egenudviklet ARS
Rejseadministration Via Travel (Travel-X) undervejs SAP R/3 Via Travel SQL database (egenudviklet) - -
Indkøb CUBUS tradebuilder SAP R/3 DOIPEI DOIPEI - - (A)
Løn SLS til Oracle Fra SLS til SAP R/3 SLS SLS Lønindtastning foretages i VTU Navision Stat
Budget Oracle, ScanJourPrognose, SAS SAP’s business warehouse Navision / ARS Navision Stat / Excel Navision Stat 3.60 / Excel Navision Stat
Elektronisk fakturahåndtering InvoiceIT/1.500 brugere SAP R/3 DOIPEI / 350 brugere - TeanLink (i gang med implem) Navision Stat - Biz Talk
Projektstyring Oracle, Excel, ScanTid SAP’s business warehouse Navision / ARS Navision Stat / Excel / TOR Navision Stat 3.60 / Excel Navision Stat - ARS
Rapportgenereringsværktøj Discoverer, SAS SAP’s business warehouse Navision Stat LDV / Crystal Reports Crystel Report, Navision Stat, TOR Navision Stat 3.60 / Excel Navision Stat - ARS+Crystal Reports
Ledelsesrapportering SAS SAP’s business warehouse Navision Stat LDV / Crystal Reports Excel Navision Stat 3.60 / Excel Navision Stat - ARS+Crystal Reports
Betalingssystem SKB SKB SKB SKB JNE / SKB Navision Stat Payment Management
Databasewarehouse SAS påtænkes SAP R/3 Olivia / ARS Olivia - Olivia (LDV) til Navision Stat
Antal budgetenheder 30 12 13 7 3 1
Bank Danske/Nykredit Jyske Bank, Roskilde Bank Jyske Bank Danske Bank Danske Bank / Jyske Netbank Jyske Netbank
Revisor KPMG Rigsrevisionen Rigsrevisionen Rigsrevisionen Rigsrevisionen Rigsrevisionen
Kreditforening RD, BRF - - - - -
Omsætning 2005
(omkostningbaseret)
Omsætning fordelt på de 5 største
poster
1,7 mia. kr.
Basis forskning: 25 %
0,5 mia. kr. udg.baseret
Basisforskning: 10 %
473,1 mio. kr.
Forskning og udvikling: 41 % (B)
216 mio. kr.
Forskning: 58 %
55,6 mio. kr.
Basisforskning: 67 %
28 mio. kr.
Egenfinansieret forskning: 48 %
Ekstern forskning: 24 % Ekstern forskning: 50 % Rådgivning og risikovurd.: 12 % Myndighedsbetjening: 25 % Myndighedsberedskab: 9 % Ekstern forskning: 52 %
Uddannelse: 21 % Udd. og formidling: 10 % Overvågning og kortlægn.: 9 % Rådgivning: 17 % Rådgivning/formidling: 24 %
Kapitaltilskud: 13 % Myndighedsopgaver: 10 % Diagnostik og ref.lab.virks.: 18 %
Kommercielle og Øvrige: 17 % Kommercielle: 20 % Handel med vacciner og sera: 20 %
Over/underskud 2005
(omkostningsbaseret)
20 mio. kr. 12,8 mio. udg.baseret 3,6 mio. kr. udgiftsbaseret -13,3 mio. kr. udgiftsbaseret -0,4 mio. kr. udgiftsbaseret 8,3 mio. kr.
Balancesum 4,6 mia. kr. 0,5 mia. kr. 469,9 mio. kr. 104,1 mio. kr. 9,8 mio. kr. 3,9 mio. kr.
Total materielle anlægsaktiver 3,7 mia. kr. 0,4 mia. kr. 364,5 mio. kr. 28 mio. kr. 3,1 mio. kr. 0
Likvider og værdipapirer 514 mio. kr. 0 kr. 0 2,3 mio. kr. 0
Egenkapital 2,2 mia kr. 40 mio. kr. 22 mio. kr. 8,2 mio. kr. 4,9 mio. kr. 6,02 mio. kr.
Forudbetalte projekttilskud 101 mio. kr. 25 mio. kr. 16,4 mio. kr. - - 7,9 mio. kr.
A) Ny version af datavarehuset Olivia
B) heraf 60 % ekstern forskning og 40 % basisforskning (medfinansiering og intern forskning)
A) EDB drift outsourced til DJF (Foulum)
A) Navision Stat indkøbsmodul anvendes
ikke
49

Statusrapport
12. september 2006
Oversigt over bygningsbeliggenheder, ejer og lejerforhold samt låneforhold
DTU Risø DFVF DFiU DRC DTF
Bygningsbeliggenhed 1) Campus i Lyngby 1) Risø 1) Frederiksberg 1) Jægersborgvej 1) Rockefeller komplexet 1) Bygn. 116 (DTU)
2) Sparkær (udlejet) 2) Mørkhøj Bygade 2) Charlottenlund Slot 2) Lager i Haraldsgade
3) Høvsøre 3) Mørkhøj Sydmarken 3) Silkeborg
4) Lindholm 4) Nordsøcentret
5) Kalvehave 5) KVL
6) Århus 6) DTU
Kvadratmeter 1) 280.000 kvm (netto) 1) 76.000 kvm 1) 18.936 kvm (brutto) 1) 922 kvm 1) 3.800 kvm (brutto) 1) 1.628,5 kvm
2) 2.000 kvm 2) 20.025 kvm (brutto) 2) 2.910 kvm 2) 240 kvm (netto)
3) 360 kvm 3) 2.446 kvm (brutto) 3) 1.222 kvm
4) 13.179 kvm (brutto) 4) 3.474 kvm
5) Færgeleje og mole 5) 122 kvm
6) 3.185 kvm 6) 3.000 kvm
Ejer 1) DTU 1) Risø 1) DFVF 1) Slot og Ejendomsst. 1) KU 1) DTU
2) Risø 2) DFVF 2) Slot og Ejendomsst. 2) CVU Øresund
3) Risø 3) Rasco Ejd.invest ApS 3) Ferskvandcentret
4) DFVF 4) Nordsøcentret
5) DFVF 5) KVL
6) DFVF 6) DTU
Lejeforhold 3) husleje ca. 2 mio. kr. 1-4) 7,4 mio. kr. 1) Husleje ca. 5 mio. kr 1) Husleje ca. 2 mio. kr.
5) vederlag ved undervisning 2) Husleje 30.000 kr.
6) vederlag ved undervisning
Låneforhold 1) 1,75 mia. kr. 454 mio. kr. i alt 352,6 mio. langgæld til
Finansministeriet
Långiver Finansministeriet
Risø betaler rente ca. 13 mio. kr
Der findes ikke lånedokument
Bemærkninger
1) Heraf er udlejet til 3.900 kvm til KVL
2) Heraf udlejet 5.174 kvm til
Fødevarestyrelsen, 3.186 kvm til
Biomage og 611 kvm til Steins
3) Heraf udlejet 1.153 kvm til
Fødevarestyrelsen
4) Heraf kun ca. 9.000 kvm udnyttet
1) Opsigelse 12 mdr
2) Opsigelse 3 mdr
50

Statusrapport 12. september 2006
9. Fusionsprocessen
En fusionsproces, fra ideens undfangelse til integrationen er gennemført, strækker sig
erfaringsmæssigt over en forholdsmæssig lang periode, typisk flere år. Processen indebærer således
mange elementer herunder juridiske, økonomiske, administrative, faglige, forretningsmæssige (”den
primære forretning”), udviklingsbetonede og kulturelle. Skal fusionen lykkes, kræver det dels, at
der rent faktisk er et fusionsgevinst-potentiale (effektivisering og/eller synergi), dels at potentialet
realiseres, dvs. gevinsterne systematisk hentes hjem i en styret proces, og endelig, at der ikke i
processen utilsigtet sættes værdi over styr. Hvad det sidste angår, kan der opstå risiko for at de
fusionerende parter under fusionsprocessen mister fokus fra driften af deres ”primære forretning”,
således at ikke blot produktivitet og kvalitet lider skade i fusionsperioden, men at også udvikling og
fremdrift i forhold konkurrenter og interessenter går i stå.
I en fusion som nærværende, hvor antallet af parter er forholdsvist højt, hvor de ledelsesmæssige
instrumenter er noget mindre kraftige, end man typisk ser i den private sektor, og hvor succesmål og
kvalitetskriterier er mere komplekse, er behovet for en velorganiseret fusionsproces yderligere
accentueret.
Fusionsprocesser deles normalt op i et antal faser, hver med deres indhold og aktører, som det
kræver ganske stor (selv)disciplin at respektere. Adressering af et ellers relevant spørgsmål på et
uhensigtsmæssigt tidspunkt vil ikke blot medføre ressourcespild og frustrationer, men kan ligefrem
bidrage til, at processen kører galt, fordi relevante beslutningsgrundlag ikke er tilvejebragt på de
rigtige tidspunkter. Og her er det næsten ligeså uheldigt, at beslutningsgrundlagene kommer for
tidligt, som at de kommer for sent.
Fusionsprocessen omkring skabelse af Det ny DTU kan naturligt opdeles i fire faser:
grundlagsfasen, forberedelsesfasen, implementeringsfasen og driftsfasen, jf. den skematiske
oversigt i afsnit 9.5. Der skal knyttes nogle kommentarer til de fire faser.
9.1 Grundlagsfase
I grundlagsfasen skal der skabes det relevante overordnede beslutningsgrundlag, som
formandskredsen kan aflevere til regeringen. Detaljerede analyser af nok så spændende
enkeltprojekter/samarbejdsflader/rationaliseringer mv., som alligevel ikke er så generelle,
principielle eller omfattende, at de skal indgå i de helt overordnede perspektiver, som
formandsgruppen skal tegne over for regeringen, tjener det intet formål at få udarbejdet. Tværtimod
vil de pågældende forskere/eksperter/ledere kunne blive bragt i den for alle utilfredsstillende
situation at have lagt et stort arbejde - måske stærkt personligt engagement - i en analyse, der
alligevel ikke bruges, efterladende et frustrerende billede af spildte ressourcer, manglende interesse
for indsatsen og usammenhængende ledelse af fusionsprocessen. Imidlertid kan det samme arbejde
udført af de samme mennesker i en senere fase udgøre en faglig og ledelsesmæssig særdeles
værdiskabende indsats.
I grundlagsfasen drejer det sig om en overordnet vision for den påtænkte fusion, en vision der skal
bæres af et overskueligt antal relevante nøgletemaer. Disse er allerede defineret fra regeringens side
som mere uddannelse, international forskning, innovation og erhvervsliv, EU position og
myndighedsberedskab. Dertil kommer en helt overordnet stillingtagen til organisation samt
51

Statusrapport 12. september 2006
ledelsessammensætning (bestyrelse og daglig ledelse). Endelig må forholdene omkring de
væsentlige økonomiske aspekter belyses med en sådan grundighed – men ikke detailrigdom – at der
ikke senere vil kunne dukke store økonomiske forhold op, hvis karakter ikke allerede i
grundlagsfasen har været påpeget, men som først prissættes i senere faser, når planerne er
konkretiserede.
9.2 Forberedelsesfase
Denne fase strækker sig fra regeringsbeslutningen efter 15.9.2006 og frem til det tidspunkt, hvor
den stipulerede fusion formelt tager effekt, angiveligt 1.1.2007. I denne periode bliver to spor de
væsentligste. Begge kan falde under overskriften inventering, dvs. der foretages en opregning af
fusionsparternes ”indhold”. Det ene spor er det juridisk-økonomiske, det andet det faglige. Det
juridisk-økonomiske spor handler om vedtægter, kontrakter, finanslovsspørgsmål, budgetter,
økonomirapportering, revision, fusionsjura mv. Specielt skal forholdene omkring stillingsstruktur
kortlægges. Det andet spor handler om den faglige inventering, dvs. beskrivelse af
kompetenceområderne inden for hver enkelt af fusionsparterne, kortlægning af potentielle
synergiområder, opregning af relevante internationale benchmarks mv. I begge spor kan og bør der
foretages overslag over fusionsomkostningerne. En fusionsomkostning i form af tabt synlighed,
omdømme og identitet (branding) skal minimeres.
I forberedelsesfasen skal de overordnede ledelsesforhold også bringes på plads, så der ikke opstår et
ledelsesvakuum i overgangen fra enkelt-institutioner til den nye samlede institution. Det er en stor
ledelsesmæssig opgave i forberedelsesfasen, at de indgående institutioner opretholder fuld kvalitet
og produktivitet i alle deres primære aktiviteter såvel som støttefunktionerne. Personaleinformation
bliver løbende en vigtig ledelsesopgave, så personalet med fortsat professionalisme og engagement
i deres eksisterende opgaver kan se frem til en perspektivrig fremtid i en ny større sammenhæng.
Samarbejdsudvalg inddrages også i denne forbindelse. Samtidig skal der kommunikeres den
tryghedsskabende forventningsstyring, at for langt de fleste medarbejdere vil langt det meste af
deres arbejde ikke blive nævneværdigt påvirket af fusionen. Den nye samlede organisations
synlighed og tyngde, ikke mindst i international forstand vil blive større, og værdiskabende
synergier vil opstå, men for den enkelte vil fremtiden i langt de fleste tilfælde ikke udvikle sig
meget anderledes, end den ville have gjort uden fusionen. (Forskere skal stadig forske inden for
deres område, administrativt personale skal stadig udføre administrativt arbejde, medarbejderne
følger så at sige de opgaver, de har løst hidtil. Men projekterne kan blive nye og anderledes end de
ellers ville være blevet, og det samlede resultat større og endnu mere spændende).
9.3 Implementeringsåret
Implementeringsåret forventes påbegyndt 1.1.2007 og løber således til 1.1.2008. I
implementeringsåret vil Det nye DTU tage form, en del i praksis, en endnu større del igennem
analyse og planlægning. Da der er tale om et nyfusioneret universitet, vil det være naturligt, at der
foregår en strategiudvikling i løbet af året, som bestyrelsen vil kunne vedtage inden årets udgang.
Før denne overordnede strategi er lagt, kan der af indlysende grunde ikke udarbejdes egentlige
langtidsstrategier på lavere niveauer, men der kan naturligvis tages indledende skridt i den retning.
Dette sker igennem analyse af synergimuligheder, afdækning af internationale styrkepositioner og
deres udbygning, iværksættelse af en række pilotprojekter inden for oplagte områder, hvor fusionen
skaber nye muligheder, iværksættelse af konkrete synergitiltag på afgrænsede felter mv. I hele dette
arbejde må der ske en bred inddragelse af personale i idéskabelsen og analysen, planlægningen og
implementeringen.
52

Statusrapport 12. september 2006
I implementeringsåret skal der også foretages en due diligence gennemgang, som dog i lyset af
fusionens særlige karakter (uden aktionærer, men alene med staten som økonomisk
hovedinteressent) formentlig kan gennemføres noget mindre omkostningstungt, end det er sædvane
i erhvervsfusioner. Der skal udarbejdes oplæg til fælles økonomisystemer, udarbejdes
åbningsbalance per årets begyndelse, udarbejdes fælles lokaliseringsplan og skabes en
stillingsstruktur på den nye, større og fagligt bredere organisation. Heri skal der tages stilling til
samarbejde med eksterne parter. Det gælder for økonomisystemerne, samarbejdet med øvrige
universiteter og for stillingsstrukturen og samarbejdet med de faglige organisationer. Pointen er, at
Det ny DTU ikke kan beslutte selv uafhængigt af omverdenen.
Der opbygges koordineret samarbejds- og sikkerhedsudvalgssystem.
I årets løb tegner sig et klarere billede af fusionsomkostningernes mere præcise omfang, ligesom de
fremadrettede fusionsgevinster tegner sig mere konkret og målbare.
9.4 Driftsår
Fra 1.1.2008 og fremefter vil Det nye DTU være gået ind i de egentlige driftsår. På baggrund af
arbejdet i implementeringsåret vil der løbende ske naturlig organisationsudvikling, der vil kunne
hentes effektiviseringsgevinster og navnlig skabes en række synergiforbedringer, både i kvalitativ
og i kvantitativ henseende. Udviklingen vil være drevet af organisationens fire hovedopgaver:
Uddannelse, forskning, innovation og myndighedsberedskab.
Ideelt set vil langt de fleste medarbejdere ikke tænke i fusionsbaner længere, men opfatte sig som
medarbejdere i den nye større organisation. Til gengæld vil de første fusionsgevinster begynde at
vise sig; gevinster der for den succesrige fusion - over årene – vil give mere end fuld kompensation
for fusionsomkostningerne.
9.5 Oversigt over fusionsprocessen
Se skematisk oversigt på næste side.
53

Statusrapport 12. september 2006
15/9
1/1 2007
1/1 2008
Grundlagsfase Forberedelsesfase Implementeringsår Driftsår
Udarbejdelse af overordnet vision Inventering Strategiudvikling Organisationsudvikling
Forslag til organisation Udarbejdelse af vedtægt Analyse af synergier Effektiviseringer
Udarbejdelse af perspektivpapirer for Udpegning af nye
Stillingsstruktur Synergier, kvalitative og kvantitative
nøgleområder
bestyrelsesmedlemmer
Forslag til ledelsessammensætning, Orientering af personalerepræ- Bred inddragelse af personale i
Udvikling af:
bestyrelse og daglig ledelse
sentanter om overdragelse/er- Implementering. Koordinering af arbejde i
- Uddannelse
hvervelse
samarbejdsudvalg
- Forskning
- Innovation
Personaleinformation
Etablering af advisory boards på institutniveau
- Myndighedsberedskab
Fusionsomkostninger karakter identificeres Gennemgang af kontrakter m.h.p. Præcisering af fusionsomkostninger og
Indføring af fælles økonomisystem
overdragelsesproblematik
gevinstpotentiale
Økonomisk styring, IT-systemer,
Alt personale arbejder inden for Det
regelgrundlag og best practice
Kontrakter med sektorministerier,
nye DTU uden specifikt at tænke i
herunder fastlæggelse af
fusion
Overordnet opgavebeskrivelse i
nøgleområder, bl.a. med henblik på
identifikation af fusionsgevinstpotentialet:
- Mere uddannelse
- International forskning
- Innovation/erhvervsliv
- EU position
- Myndighedsberedskab
tilsynsforpligtelse
Overslag over fusionsomkostninger Økonomi:
- Planlægning af fælles økonomisystem
- Due diligence
Økonomi:
- FFL tekniske justeringer
- Fusionsomkostninger
- Lokaliseringsplaner
- Budgetlægning 07
- Økonomirapportering 07
- Årsrapport 06
- Revision
- Åbningsbalance pr. 1. jan. 2007
Faglig:
- Iværksættelse af synergiprojekter
- Pilotprojekter inden for nye
samarbejdsflader
De tidligste fusionsgevinster
realiseres
Faglig inventering:
Bestyrelsesaccept af forslag
- Beskrivelse af
kompetenceområder
Første synlige fusionsgenererede nyskabelser
- Kortlægning af
synergiområder
Internationale benchmark
Et skema, der giver en detaljeret oversigt over opmærksomhedspunkter - i flere dimensioner - gennem alle fusionsprocessens fire faser er indsat på næste side.
54

Statusrapport 12. september 2006
Grundlagsfasen Forberedelsesfasen Implementeringsår Driftsår
Strategisk ramme • Klarhed over de politiske forventninger til
fusionen
• Vision for fusionen og den nye
organisation – skal kunne besvare
spørgsmålet ”Hvorfor gennemføre
fusionen”
• Konkrete mål for, hvad fusionen skal opnå
Organisation • Overblik over kompetencesammensætning
i den nye organisation
• Overblik over faglige synergier
• Lokaliseringsmuligheder
Personaleforhold • Topleder
• Overblik over personalesammensætning i
de respektive organisationer – og behovet i
den nye fusionerede organisation
• Bliver der behov for personaletilpasninger
• Strategiske planer for udvikling af nye
kompetencer
Ledelse af fusionen • Hvilke analyser er nødvendige forud for
fusionen
Forandringsledelse
og kommunikation
• Hvem bør involveres i
beslutningsgrundlaget
• Hvilke muligheder og barrierer findes i
kulturerne i de indgående organisationer
Økonomi • Udarbejde business-case, der dokumenterer
forventede gevinster og investeringer
• Vision og mål nedbrudt i delmål og milepæle for den enkelte enhed
i den ny organisation
• Vision og mål kommunikeret til alle relevante interessenter
• Afsat ledelsesressourcer til arbejdet med vision og mål
• Organisatoriske principper for den nye organisation
• Inddrag den rette faglige viden i arbejdet med organisationsdesign
• Analyse af kompetencebehov
• Plan for håndtering af lokalebehov
• Plan for hvornår der skal gennemføres organisatorisk opfølgning
• Fremtidig topleder og ledelsesgruppe udpeget
• Overblik over medarbejderes ansættelsesvilkår
• Plan for hurtig gennemførelse af eventuelle
personaletilpasninger/fastholdelsesinitiativer
• Plan for ensartede personaleforhold
• Plan for inddragelse af SU og relevante personalegrupper
• Ledelsen enig om fusionens formål og grundlag
• Beslut hvem der skal lede gennemførelsen af fusionen
• Klarhed over ressourcer og kompetencer afsat til at gennemføre
fusion
• Projektplan for fusion – nedbrudt i tids-, aktivitets- og
ansvarsfordeling
• Afklar hvilken organisering, der skal understøtte fusionen og
hvilket snit, der skal lægges mellem projekt- og linieorganisation
• Definer processer for opfølgning på gennemførelsen
• Plan for realisering af gevinster på hhv. kort og lang sigt
• Plan for inddragelse af SU og medarbejdere i udmøntningen af
fusionen
• Mellemledernes aktive rolle
• Kommunikationsplan med fokus på budskaber, timing og
kommunikationskanaler
• Topledelsen overvejer fremtidig kultur
• Plan for initiativer, der skaber ejerskab til fusionen og opbygger en
fælles kultur
• Plan for realisering af økonomiske gevinster
• Gennemskuelig proces for overførsel af ressourcer
• Selvstændigt budget for gennemførelse af fusionen
• Følg op på mål og milepæle
under gennemførelsen af
fusionen
• Følg op på at gennemførelsen
af organisationsdesign følger
planen
• Følg op på målopfyldelsen af
de forskellige
implementeringsprocesser
• Er beslutninger
kommunikeret til
medarbejderne, herunder evt.
proces, der måtte lede frem
til afklaring af vanskelige
beslutninger
• Er der sket inddragelse af SU
og relevante medarbejdere
under gennemførelsen af
fusionen
• Find rette balance mellem
hensyn til
risikominimering/sikker drift
og behovet for organisatorisk
optimering og realisering af
gevinster
• Ledelsesmæssig opfølgning
på fusionens fremdrift i
relation til opstillede mål og
milepæle
• Er der sket løbende
inddragelse af SU og
medarbejdere i processen
• Er mellemlederne inddraget i
processen
• Er de kulturelle forskelle
adresseret
• Følg løbende op på
realisering af de økonomiske
mål
• Følg op på om fusionen
har realiseret de planlagte
mål
• Følg op på behovet for at
justere organisationen
• Følg op på, hvordan
fusionen har påvirket
medarbejdernes trivsel
• Klarhed over hvordan
fusionsledelsen indfases i
den nye fusionerede
organisation
• Følg op på om den
kulturelle integration er
lykkedes
• Der er fulgt op på at
fusionen har realiseret de
økonomiske mål
55

Statusrapport
12. september 2006
IT • Overvejelser om it-synergier ved fusionen
• Overblik over de væsentligste it-systemer
hos de indgående parter, herunder
muligheder og barrierer for integration
Kundefokus • Skaber fusionen bedre grundlag for
kundeservice
• Opstil mål for, hvordan fusionen skal
påvirke relationer til eksterne interessenter
• Analyse af it-systemer og behov i fusionen
• Afsæt nødvendige ressourcer til at gennemføre it-delen af fusionen
• Kort- og langsigtet it-strategi
• Tilrettelæg en proces så hensynet til kundebehov inddrages i
fusionen
• Plan for opfølgning på kundebehov under og efter fusion
• Plan for håndtering af løbende drift under fusionen
• Nødvendige it-systemer til
økonomi, sagsbehandling
mv. fungerer
• Følg op på kundetilfredshed
under implementeringen
• Følg op på at it-strategi er
realiseret
• Følg op på kundebehov
efter fusionen
56

Statusrapport 12. september 2006
Del II
Institutionernes indplacering
57

Statusrapport 12. september 2006
10. Indledning til Del II
10.1 Om indholdet
Hvor Del I beskriver forhold omkring Det nye DTU set ud fra denne institution, giver Del II en
beskrivelse af en række særlige forhold, der gør sig gældende, når fusionen betragtes fra de enkelte
institutioners side.
Institutionerne er så forskellige af størrelse, og der er så forskellige bibetingelser omkring
fusionerne, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at tilstræbe et fælles paradigme for disse
institutionsafsnit.
For DTU, der jo er langt den største fusionspart, ville en detaljeret redegørelse dels gentage en
række af de i Del I anførte forhold dels blive uforholdsmæssigt omfattende. I stedet er DTU's
overordnede vision om at etablere en dansk pendant til MIT beskrevet kort. Ligeledes er de
bilaterale synergimuligheder kun eksemplificeret helt overordnet.
Der er en særlig problemstilling omkring fødevareforskningens stilling, og for at skabe et
nogenlunde fuldstændigt dokument indeholder afsnittet om DFVF dels gengivelser af allerede
afleverede notater dels et afsnit om synergier med DTU og de øvrige sektorforskningsinstitutioner.
Afsnittene om Risø, DFiU, DRC og DTF er i et større omfang bygget ens op.
10.2 Faglige bilaterale synergier
Et meget væsentligt formål med dannelsen af Det nye DTU er opnåelse af faglige synergier.
I rapportens tabel 4.4 ( i kapitel 4) er med udgangspunkt i de seks parters indberetning af egne
’kernefelter’ eftervist, at alle de i alt 54 indberettede kernefelter tillige ligger inden for mindst en af
de øvrige institutioners faglige interesseområde.
Dette grundlag er yderligere behandlet i fem tabeller (10.2a-e), som tilsammen sammenholder hver
enkelt institutions kernefelter (på tre niveauer) med alle de øvrige institutioners kernefelter for
derigennem at belyse mulighederne for opnåelse af bilaterale synergier. I den første tabel er DTUs
30 kernefelter grupperet efter fagligt indhold (i modsætning til nummereringens alfabetiske orden).
Ved vurderingen af tabellerne skal de betydelige forskelle i størrelse, der er mellem parterne
naturligvis tages i betragtning.
58

Statusrapport 12. september 2006
DTU
Sammenhæng
mellem
kernefelter
Graduering:
Mørkerød: stærk -
Lyserød: svagere -
Hvid: kun ringe -
sammenhæng.
1 Anvendt Matematik
Billed- og signal-
2
analyse
8 Datasikkerhed
27
Trafik- og transport-
modeller, logistik
26 Topologioptimering
Indlejrede systemer,
13
system-on-chip mv.
3
Biofuels: Energy
from Biomass
29 Vindenergi
Forbrændings- og
9
højtemp.processer
Indeklima og
12
bygningsenergi
Kulbrinteteknologi og
17
separationsproc.
19 Medicoteknologi
23 Rumteknologi
25 Telekommunikation
30 Nanoteknologi
22 Nanofotonik
20
21
15
24
7
4
Mikro- og nanosystemer
samt -produktion
Miljøteknologi og
bæredygtighed
Kemisk, biokemisk,
farmac. procestkn.
Bæredygtig og
Grøn kemi
Cellen som kemisk
fabrik, Ind. biotek.
Bioinformatik og
systembiologi
5 Biosimulering
Nye lægemidler mod
28
infektionssygdomme
11 Fødevarepr.,biotek.
kvalitet og sikkerhed
10
Fremtidens Produktionsplatform
Innovation i Produkt-
14
udviklingen
16 Konstruktionsfrsk.
og Maritim Teknik
Materials Science &
18
Engineering
Risø DFVF DFiU DRC DTF
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
Aanalyse, dsgn., Protot.
Bioenergi
Brændselsceller & brint
Medikot.: Diagn. & beh.
B.e.: energitekn. på vej
Medikot. Nanobiot.& mm
Bæred. e.: samf. & syst.
Vindenergi
6 Bygningsmaterialer
og -konstruktion
Tabel 10.2a Sammenhænge mellem kernefelter på DTU og på Risø, DFVF, DFiU, DRC og DTF.
Antibio. resistens & forb.
Mikrob. fødev.sikkerhed
Vet. vacc..& immunologi
Hormonf.st. stof. i fødev.
Kostund.. & fødev.datab
Nutrigenomics
Alv. virusinf. husdyr&vldt
Havøkos. dyn.&b.d..udn
Gen. pop.str.&tilpsn i t&r.
Ernær.&sundh.pot i fisk
Bakt. & prod. sunde fisk
Strukturd. i universet
Klimaændr s. f. rum&jord
Jord & planeter i rummet
59
Transportøkonomi
Trafikpsykologi og
trafikantadfærd

Statusrapport 12. september 2006
Risø
Sammenhæng
mellem
kernefelter
Graduering:
Mørkerød: stærk -
Lyserød: svagere -
Hvid: kun ringe -
sammenhæng. Antibio. resistens & forb.
1
Analyse, design.,
prototyper
2 B.e.*:Bioenergi
3 B.e.*:
Brændselsceller &
S.t.**: Diagnostik &
4
behandling.
B.e.*: Energitekn. på
5
vej
S.t.**: Nanobioekt.&
6
medikomat.
7 B.e.*: samf. & syst.
8 B.e.*: Vindenergi
DFVF DFiU DRC DTF
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
Mikrob. fødev.sikkerhed
Vet. vacc..& immunologi
Hormonf.st. stof. i fødev.
Kostund.. & fødev.datab
Nutrigenomics
Alv. virusinf. husdyr&vldt
* B.e., Bæredygtig energi
** S.t., Sundhedsrelateret teknologi
Tabel 10.2b Sammenhænge mellem kernefelter på Risø og på DFVF, DFiU, DRC og DTF
DFVF
Sammenhæng
mellem
kernefelter
Graduering:
Mørkerød: stærk -
Lyserød: svagere -Hvid:
kun ringe -
sammenhæng. Havøkos. dyn.&b.d..udn
9 Antibio. resistens & forb.
10 Mikrob. fødev.sikkerhed
11 Vet. vacc..& immunologi
12 Hormonf.st. stof. i fødev.
13 Kostund.. & fødev.datab
14 Nutrigenomics
15 Alv. virusinf. husdyr&vldt
Havøkos. dyn.&b.d..udn
Gen. pop.str.&tilpsn i t&r.
Ernær.&sundh.pot i fisk
Bakt. & prod. sunde fisk
DFiU DRC DTF
16 17 18 19 20 21 22 23 24
Gen. pop.str.&tilpsn i t&r.
Ernær.&sundh.pot i fisk
Bakt. & prod. sunde fisk
Strukturd. i universet
Tabel 10.2c Sammenhænge mellem kernefelter på DFVF og på DFiU, DRC og DTF
Klimaændr s. f. rum&jord
Jord & planeter i rummet
Transpotøkonomi
Strukturd. i universet
Trafikpsykologi og
trafikantadfærd
Klimaændr s. f. rum&jord
Jord & planeter i rummet
Transpotøkonomi
Trafikpsykologi og
trafikantadfærd
60

Statusrapport 12. september 2006
DFiU
Sammenhæng
mellem
kernefelter
Graduering:
Mørkerød: stærk -
Lyserød: svagere -Hvid:
kun ringe -
sammenhæng.
16 Havøkos. dyn.&b.d..udn
17 Gen. pop.str.&tilpsn i t&r
18 Ernær.&sundh.pot i fisk
19 Bakt. & prod. sunde fisk
DRC DTF
20 21 22 23 24
Strukturd. i universet
Klimaændr s. f. rum&jord
Jord & planeter i rummet
Transpotøkonomi
Trafikpsykologi og
trafikantadfærd
Tabel 10.2d Sammenhænge mellem kernefelter på DFiU og på DRC og DTF
DRC
Sammenhæng
mellem
kernefelter
Graduering:
Mørkerød: stærk - Lyserød:
svagere -Hvid: kun ringe -
sammenhæng.
20 Strukturd. i universet
21 Klimaændr s. f. rum&jord
22 Jord & planeter i rummet
DTF
23 24
Transpotøkonomi
Trafikpsykologi og
trafikantadfærd
Tabel 10.2e Sammenhænge mellem kernefelter på DRC og på DTF
61

Statusrapport 12. september 2006
11. DTU's forventninger til fusionen
Da DTU er langt den største fusionspart, ville en detaljeret redegørelse for DTUs forventninger dels
gentage en række af de i Del I anførte forhold dels blive uforholdsmæssigt omfattende. I stedet er
DTU's overordnede vision om at etablere en dansk pendant til MIT beskrevet kort. Ligeledes er de
bilaterale synergimuligheder kun eksemplificeret helt overordnet.
11.1 Et erhvervsrettet eliteuniversitet
DTU’s vision er at blive et erhvervsrettet eliteuniversitet – en dansk MIT-lignende
eliteinstitution, der qua et markant uddannelses- forsknings- og innovationsmiljø med stærke
kompetencer inden for myndighedsrådgivning - vil være attraktiv – særligt i en international
kontekst – for såvel studerende og forskere som for universitetets aftagerkreds, herunder globalt
orienterede videnstunge virksomheder, danske SMV’ere samt nationale og internationale
myndigheder.
MIT er bl.a. kendetegnet ved:
• At have en faculty:student ratio på 1:10
• At være en ”graduate school” med 60 % af de stud. indskrevet på kandidat- og ph.d-udd.
Karakteristika ved MIT’s bachelorstuderende er bl.a., at
• 84 % er indskrevet på teknisk videnskab og naturvidenskab
• 9 % er indskrevet på økonomi og ledelse
• 7 % er indskrevet på andre fakulteter.
Karakteristika ved MIT’s kandidat og ph.d.-studerende er bl.a., at
• 64 % er indskrevet på teknisk videnskab og naturvidenskab,
• 16 % er indskrevet på økonomi og ledelse
• 20 % er indskrevet på andre fakulteter.
MIT’s Sloan School of Management har for nylig indført et uddannelsesforløb på
bachelorniveau, hvis formål er at komplementere de studerendes teknisk videnskabelige og
naturvidenskabelige fag. Sloan School of Management udbyder også kandidatforløb samt
egentlige postgraduate MBA-uddannelser og industrirettede efteruddannelsesforløb, hvor
ledelse, innovation og markedsøkonomiske discipliner tilrettelægges med udgangspunkt i en
teknologisk kontekst.
MIT er således en graduate school domineret af teknisk videnskab og naturvidenskab.
Økonomiske, ledelsesmæssige og øvrige samfundsvidenskabelige fag spiller også en vigtig rolle
- primært ikke i egen ret, men derimod integreret i de teknologiske og naturvidenskabelige
uddannelser. DTU ”ligner” MIT på det teknologiske og naturvidenskabelige område, men
yderligere teknologiorienterede og naturvidenskabelige (herunder inden for life science)
udbygninger kunne være en fordel, ligesom en styrkelse af visse ledelsesfag og
samfundsvidenskabelige discipliner kunne være formålstjenligt.
Kursusudbudet inden for ledelse, produktionsøkonomi og -planlægning, organisation,
innovation, statistik og konkrete markedsorienterede fag udgør i dag ca. 9 % af samtlige kurser,
ligesom der udbydes en kandidatuddannelse i Design og Innovation, i Produktion og Ledelse og
en diplomingeniøruddannelse i Teknologi og Økonomi. Hertil kommer en række postgraduate
62

Statusrapport 12. september 2006
masteruddannelser herunder den af TEM (Center for Technology, Economics and Management)
udbudte teknologiske eMBA uddannelse Master in Management of Technology. DTU mangler i
forhold til MIT’s ledelsesuddannelser en yderligere udbygning af MBA området og det teknisk
økonomiske område
Ved vurderingen af hvorledes visionen om et MIT-lignende internationalt konkurrencedygtigt
eliteuniversitet kan opnås, er der en række forhold, der må iagttages, særligt:
En væsentlig konkurrenceparameter for et sådant universitet vil være den forskningsmæssige,
innovative og myndighedsrettede udnyttelse af videnskabelige erkendelser på tværs af
teknologiske platforme. Det er derfor væsentligt, at der ved etableringen af et elitemiljø satses
på stærke faglige miljøer, der kan udgøre platforme for tvær- og transdisciplinær synergi.
Ser man på udenlandske tekniske universiteter, vil det for nogle af de mest markante gælde, at
deres tyngde på de klassiske teknisk videnskabelige og naturvidenskabelige discipliner, i
forskellige kombinationer og i varierende omfang, tillige rummer forskning og uddannelser
inden for life science. Det gælder fx for TU München, Aachen RWTH, ETH i Zürich, Imperial
College og University College London og MIT.
For at etablere et MIT-lignende eliteuniversitet, med
• uddannelser, der er attraktive også i en international sammenhæng, med
• forskning på et niveau, der kan tiltrække yderligere EU-forskningsmidler og med
• en særlig vægt på at udbygge evnen til at omsætte frontlinieforskning til innovative
produkter, samt
• fastholde og udbygge kompetencer inden for myndighedsrådgivning
er det DTU’s opfattelse, at den foreslåede fusion med Risø, DFVF, DFiU, DRC og DTF vil
udgøre et stærkt grundlag.
11.2 Bilaterale synergier
Af DTUs 30 indberettede kernefelter er der kun syv, som ikke indgår som et ’væsentligt’
interessefelt hos mindst en af sektorforskningsinstitutionerne. At der er så betydelige både
overlappende og komplementære interessesammenfald inden for de områder, de enkelte partnere
har udvalgt som deres centrale og perspektivrige forskningsområder, sandsynliggør, at der er en
betydelig faglig basis for opnåelse af synergieffekter ved dannelsen af Det nye DTU.
Tabel 10.2a viser, at der er betydelige bilaterale synergimuligheder mellem DTU og de enkelte
sektorforskningsinstitutioner, hvilket er forventeligt, men de øvrige tabeller i afsnit 10.2 viser
desuden, at der også mellem sektorforskningsinstitutionerne indbyrdes er betydelige
interesseoverlap og dermed muligheder for opnåelse af synergi.
Af tabellen fremgår klart, at alle parter fremhæver den matematiske behandling – ’Anvendt
Matematik’ – som grundlaget for hovedparten af deres videnskabelige arbejde. Dette er et meget
væsentligt udgangspunkt for samarbejdet i Det nye DTU.
Mellem DTU og Risø er der grundlag for betydelige synergieffekter inden for et meget bredt felt.
Bredden gælder inden for såvel Risøs fagområder som DTUs, hvor dog bygnings- og
maskinområdet kun i begrænset omfang er repræsenteret hos Risø. Som klare områder for synergi
mellem DTU og Risø kan nævnes:
63

Statusrapport 12. september 2006
• Energiområdet, hvor begge parter lægger vægt på udviklingen af den bæredygtige energi.
Blandt allerede igangværende, men langt fra færdigudviklede, områder er vindenergien,
brændselsceller, brint og bioenergi, men også andre energiformer kan i kraft af de to
institutioners ekspertiser inddrages.
• Medicinsk teknologi, hvor begge parter allerede har spidskompetencer. Sigtet er udvikling af
sundhedsrelateret teknologi til diagnostiske og terapeutiske anvendelser. Basis er forskning
inden for områder som nanobioteknologi, biomedicinsk optik, spektroskopi og billeddannelse.
• Bioområdet, hvis teknologiske muligheder inden for fremtidens samfund endnu kun er i sin
vorden. Her gælder det ud over energiområdet medicinsk teknologi, som er nævnt ovenfor,
nanobioteknologi og materialeforskning. Der er her tale om områder, hvor også andre af
fusionsparterne vil kunne indgå, jf. nedenfor.
• Innovationsområdet, hvor begge parter har opbygget en ekspertise, som har til formål at bringe
viden ud til virksomhederne med henblik på kommercialisering.
Mellem DTU og DFVF er der et meget betydeligt interessesammenfald inden for hele bioteknik- og
fødevareområdet samt inden for medicoteknologien. Områder, som naturligt vil danne kernen i det
faglige samarbejde, er:
• Bioinformatik, hvor en samordning af viden og kompetence inden for nutrigenomics og
systembiologi vil bringe en satsning endnu videre ligesom en samordning af bioinformatik
(DTU) og sygdomsudvikling/immunologi (DFVF) er et andet nærliggende område.
• Human ernæring, hvor der inden for kemiske analyser af næringsstoffer ses store
synergieffekter. Det samme gælder forskningen inden for toksikologi (DFVF) og immunologi
(DTU) samt forskningen af forholdene i tarmen og betydningen heraf for sundhed og sygdom.
• Produktion af fødevarer, hvor DTUs viden om produktion af fødevarer, bioteknologi og de
processer, der foregår i fødevarer under fremstillingen kan sammenkobles med DFVFs viden
om kostens effekt på befolkningssundhed, udvikling af sundhedsfremmende komponenter fra
frugt og grønt, fødevaresikkerhed og risikovurdering.
• Sundhedsfremme, der står som en målsætning på tværs af mange af de øvrige fælles aktiviteter.
Tilsvarende er interessesammenfaldet mellem DTU og DFiU centreret omkring bio- og
fødevareområdet, men suppleret med det område, der baseres på udnyttelsen af kystzonen og de
ferske vande. Dette samarbejde kan omfatte:
• Produktions- og miljøforhold i hav og ferskvand, hvor der kan ske en forening af de stærke
biologiske, biokemiske, teknologiske, fysiske, kemiske og matematiske forskningsmiljøer med
henblik på udvikling af et stærkt dansk erhvervsliv, hvor eksport af teknologi og knowhow til
bæredygtig udnyttelse af de akvatiske ressourcer bliver central.
• Udnyttelse af havet, kystzonen og de ferske vande til energiindvinding, transport og rekreative
aktiviteter, hvor vidensområder som matematisk modellering, oceanografi, strømningsmekanik
og miljøpåvirkninger inddrages.
Mellem DTU og DRC er der allerede tætte forbindelser inden for rumforskning og geodæsi. Et
nærmere samarbejde kan ske inden for fx:
• Rumteknologi, hvor udvikling og konstruktion af videnskabelige instrumenter til satellitter vil
udgøre en naturlig og stor udfordring for den samlede ekspertise inden for dette felt på DRC og
DTU.
64

Statusrapport 12. september 2006
• Geodæsi og geodynamik, hvor den samlede ekspertise udgør et godt udgangspunkt i
forbindelsen med satellit- og fly-baseret overvågning af eventuelle effekter af klimaændringer
samt ændringer i havniveau, indlandsis og havis.
Mellem DTU og DTF er der tætte og naturlige samarbejdsmuligheder, specielt vil DTUs Center for
Trafik og Transport være en nærliggende samarbejdspartner, men også andre af DTUs
forskningsområder vil med fordel kunne inddrages i forskningssamarbejdet. Synergieffekter vil
kunne opnås inden for bl.a.:
• Transportøkonomi, hvor modeller for forskellige metoder til bedre udnyttelse både af den
eksisterende kapacitet og af nye anlæg kan opstilles og beregnes. Tilsammen rådes der over en
betydelig viden inden for dette felt herunder trafikmodellering og behovet er stort.
• Trafiksikkerhed, hvor en fortsat nedbringelse af ulykkestal i trafikken kan være en målsætning
for udnyttelse af den fælles viden om bl.a. transportadfærd.
11.3 Samarbejde med andre institutioner
DTU har i dag en række forpligtende samarbejdsaftaler med andre institutioner. Her kan fremhæves
samarbejdet i LMC, Levnedsmiddelcenteret, der ud over to af fusionsparterne helt dominerende
omfatter KVL, men også SDU og DJF. Med KU samarbejdes meget tæt omkring den fælles
uddannelse i Sundhed og Teknologi, omkring nanoteknologi og sammen med andre institutioner
(herunder KVL og DFIU) i Dansk Pharma Consortium. Desuden samarbejdes tæt omkring
innovation og undervisning i entrepreneurship. Desuden er der et utal af udad rettede samarbejder
indgået på institutniveau.
DTU finder det meget vigtigt, at den fusionerede institution ikke 'lukker sig om sig selv', men tvært
imod søger at styrke disse meget væsentlige samarbejdsrelationer, ligesom man skal udnytte den
række af nye muligheder, der helt naturligt vil opstå. Dette gælder såvel inden for forskning som
uddannelse. Men der vil også opstå meget bedre muligheder for at koordinere og rationalisere
innovationsindsatsen i hovedstadsområdet og i Region Sjælland.
65

Statusrapport 12. september 2006
12. Risøs forventninger til Det nye DTU
12.1 Baggrund
Forskningscenter Risøs ledelse har fra starten været positiv over for tanken om fusioner af
universiteter og sektorforskningsinstitutioner i det danske forskningssystem, som indebærer
fusioner til i alt 4 -6 nye universiteter med en opgaveprofil, der omfatter forskning, uddannelse,
innovation i samarbejde med erhvervsliv og sektoropgaver for myndigheder.
Risøs bestyrelse bidrog i den tidlige fase af disse overvejelser med et konkret forslag (november
2005) om at bruge MIT som en rollemodel for en sådan fusion. Målet har været at skabe et stærkt,
erhvervsrettet universitet ved at skabe synergi mellem stærke teknisk-/naturvidenskabelige og
stærke samfundsfaglige forskningsmiljøer.
12.2 Status for fusionen, hvori Risø indgår
Regeringens udmelding af et nyt landkort for forskningen lægger op til, at Risø indgår i en fusion
med arbejdstitlen ’Det nye DTU’, som ud over Risø omfatter DTU, DFVF, DFiU, DRC og DTF.
Det foreløbige udkast til en vision for Det nye DTU og udkast til fusionens mål rummer væsentlige
elementer af det billede, der er indeholdt i MIT-modellen.
12.3 Vision og mål
De nuværende partnere besidder kompetencer inden for teknologi, naturvidenskab og life science,
men ikke den tyngde af forskningsbaserede, samfundsvidenskabelige kompetencer og
forretningsforståelse, som Risøs bestyrelse ser som en forudsætning for vision og mål for et
erhvervsrettet universitet. Det er derfor nødvendigt at Det nye DTU får adgang til sådanne
kompetencer enten gennem strategiske alliancer eller ved at udvikle egne kompetencer på
områderne gennem rekruttering af højt profilerede medarbejdere.
12.4 Synergimuligheder
Det nye DTU frembyder mange synergimuligheder set med udgangspunkt i Risøs strategi og
resultatkontrakt. Kernen i Risøs virksomhed er slagkraftige og fokuserede programmer rettet mod
nationale strategiske mål inden for bæredygtig energi og sundhedsrelateret teknologi. Den
opbyggede viden udnyttes til (1) kandidat- og forskeruddannelse i samarbejde med universiteter, (2)
innovationsprojekter i samarbejde med virksomheder og (3) beredskab og rådgivning i forhold til
nationale og internationale myndigheder og organisationer.
Risøs forskningsindsats styres mod fem strategisk delmål inden for bæredygtig energi og to delmål
inden for sundhedsrelateret teknologi ved hjælp af tværgående koordineringsgrupper:
Målet på vindenergiområdet er at fastholde Danmark som det globale videncenter gennem
kombination af attraktive rammevilkår understøttet af frontlinieforskning, uddannelse og tæt dialog
med alle interessenter. DTU og Risø arbejder sammen i det nationale forskningsnetværk, som nu
udbygges med et uddannelsesnetværk. De internationale netværk udvides kraftigt i disse år i takt
med at flere lande satser på vindenergi, og samarbejde med DRC om satellitbårne observationer vil
kunne styrke arbejdet med de globale vindressourcer. Det nye DTU vil bedre kunne matche de store
virksomheder på området end parterne hver for sig.
66

Statusrapport 12. september 2006
Forskningen i brændselsceller og brint har høj national og international prioritet bl.a. for at skabe
grundlag for en mere bæredygtig udvikling på trafikområdet. Risø er sammen med HTAS blandt de
førende inden for keramiske høj-temperatur brændselsceller. DTU har en komplementerende
indsats inden for materialer, katalyse og lagring af brint, og en udbygning af samarbejdet med både
DTU og DTF vil øge den internationale gennemslagskraft, forbedre grundlaget for rådgivning af
myndigheder og øge odds for industriel succes på dette område. Samlet vil Det nye DTU være en
endnu mere attraktiv international partner.
Risøs arbejde inden for bioenergi har fokus på vurderinger af produktionsformer for biomasse og
forbehandling i 2. generations procesanlæg til fremstilling af bio-baserede brændstoffer. DTU har
en tilsvarende indsats med fokus på de biologiske processer. Arbejdet indgår i nationale og
internationale projekter og netværk med DONG som industriel partner. Tættere kobling af disse
miljøer og tilgang til relevant biologisk ekspertise på DFVF og DFiU vil øge gennemslagskraften
og give færre indgange for de eksterne interessenter.
Også Risøs arbejde med energibesparende teknologier, renere energiteknologi, solceller og
fusionsenergi vil kunne drage nytte af en tættere kobling til kompetencer på DTU, DTF og DRC.
Som eksempler på synergieffekter kan nævnes Risøs arbejde med polymerbaserede solceller, som
har potentialet til at blive meget konkurrencedygtige, men det kræver en stigende forsknings- og
udviklingsindsats, hvor kompetencer på DTU kunne bidrage, for at ramme markedet på det rette
tidspunkt inden for de næste 5 til 10 år. Risø indgår i det globale samarbejde inden for
fusionsenergi, som har fokus på det nye store ITER anlæg i Frankrig. DRC’s erfaringer fra
industriprojekter i ESA vil være nyttige i bestræbelserne på at sikre danske ordrer til ITER.
Omstillingen af det globale energisystem i bæredygtig retning kræver mere end teknologi. Risø
arbejder med energiplanlægning, miljø- og klimaanalyser, regulerings- og økonomiske virkemidler
samt systemkoncepter. Disse samfundsvidenskabelige og teknisk/økonomiske analyser og scenarier
udvikles til brug for beslutningstagere i nationale og internationale organisationer og myndigheder.
Gennem det DANIDA støttede UNEP/Risø centret for Energi og Miljø arbejdes med
kapacitetsopbygning i udviklingslande, som vil få megen gavn af en øget uddannelsesindsats på
området. Der er således synergimuligheder i forhold til de samfundsvidenskabelige kompetencer i
DTF og generelt til kompetencer hos partnerne, der fremmer forståelse, udvikling og brug af
bæredygtig teknologi.
Som led i den strategiske fokusering rettes en væsentlig del af Risøs forskning inden for materialer,
optik, polymerer, nanoteknologi, biologi og strålingsforskning mod anvendelser inden for
sundhedsrelateret teknologi. Inden for diagnostik og behandling arbejdes med optiske metoder,
biosensorer, tracere og drug delivery systemer samt sterilisation og patientsikkerhed. Netværket af
samarbejder bl.a. til DTU og hospitalssektoren udvides kraftigt i disse år, og der er oplagte
synergimuligheder både til de teknologiske kompetencer og aktiviteter på DTU og DRC, og til den
biologiske ekspertise på DFVF og DFiU.
Inden for nanobioteknologi og medikomaterialer arbejder Risø med grænseflader til biologiske
systemer, nano- og mikroskala biosensorer, syntese og nanostrukturering af materialer samt
implantater og hjælpemidler. Der er tæt kontakt til både danske og udenlandske partnere og
virksomheder og området repræsenterer den niche inden for nanoteknologi, som Risø har valgt at
satse på. Et tættere samarbejde med DTU’s aktiviteter på MIC og DANCHIP og til biologiske
kompetencer og problemstillinger på DFVF og DFiU vil kunne styrke effekten af denne indsats.
67

Statusrapport 12. september 2006
I afsnit 10.2 indgår tabeller med sammenstilling af kernekompetencer mellem fusionsparterne. Det
giver en samlet oversigt over synergimulighederne. Andre synergimuligheder og
opmærksomhedspunkter inden for disse områder er uddybet i det følgende.
12.5 International gennemslagskraft
Den strategiske forskningsindsats på Risø vil, som illustreret ovenfor, kunne styrkes på afgørende
punkter ved at inddrage kompetencer og projekter hos de andre partnere. Det vil dels skabe kritisk
masse på flere områder som illustreret i tabellerne i hovedrapporten over parternes kernefelter og
dels give nye tværfaglige kombinationsmuligheder. Det nye DTU vil være en attraktiv international
samarbejdspartner, fx i forbindelse med EU’s 7. rammeprogram og vil kunne indgå som dansk
knudepunkt i det planlagte EIT-netværk.
I forbindelse med finansiering fra EU er det centralt, at der arbejdes for at opretholde Risøs full cost
finansiering fra EU forskningsprogrammer, eftersom Risøs økonomi er helt afhængig heraf.
12.6 Uddannelse
På uddannelsesområdet er en væsentlig synergigevinst den fulde udnyttelse af partnernes, herunder
Risøs, potentiale i en internationalt orienteret graduate school. Det nye DTU vil kunne udvikle et
bredt spektrum af bachelor-, master- og ph.d.-uddannelser i dialog med studerende og aftagere med
vægt på de elitære overbygningsuddannelser. Risø planlægger i medfør af kontrakten med VTU en
50% øgning af sin uddannelsesindsats målt i årlige antal studerende frem til 2009. Uddannelsernes
tætte tilknytning til forskningsprojekter, innovationsprojekter og/eller opgaver for myndigheder kan
blive en væsentlig konkurrencefordel i kampen om de studerende – om end denne uddannelsesform
er mere ressourcekrævende end den mere traditionelle undervisning. For at opnå en attraktiv profil
inden for innovation og entrepreneurship er den ovennævnte udbygning af de samfundsfaglige
kompetencer meget vigtig.
12.7 Innovation og samarbejde med erhvervslivet
Det nye DTU’s visioner og mål for innovation i samarbejde med virksomheder ligger i umiddelbar
forlængelse af Risøs nuværende indsats. Alle parterne har et innovationspotentiale, der kan udnyttes
endnu bedre gennem fælles udvikling af strukturerede processer og intensiveret dialog med
interessenter. Også på dette område vil det være vigtigt at kunne trække på forskningsbaseret
forretnings- og kulturforståelse for at udnytte potentialerne fuldt; også for at kunne bearbejde og
forene de forskellige tilgange og kulturer hos fusionsparterne.
12.8 Samarbejde med myndigheder om opgaveløsning
De sektorforskningsinstitutioner, der indgår i Det nye DTU, dækker et bredt spektrum af opgaver
for både nationale og internationale myndigheder og organisationer. De nationale opgaver som Risø
løser fx inden for radioøkologisk overvågning og beredskab vil kunne få gavn af adgang til både
DFiU’s og DFVF’s kompetencer og faciliteter.
Risø har et stærkt engagement med internationale organisationer og myndigheder bl.a. gennem
Risø-UNEP centret om Energi og Miljø og gennem globalt udbredte projekter inden for vindenergi.
Disse engagementer vil kunne støttes, udvikles og styrkes af Det nye DTU’s erklærede fokus på en
international rolle.
68

Statusrapport 12. september 2006
12.9 Risø - en ny form for nationallaboratorium
Risøs særkende med store, slagkraftige strategiske projektporteføljer i tæt samarbejde med eksterne
partnere - og dermed karakteren som et nationallaboratorium - bør bevares. Det er derfor Risøs
holdning, at Risøs interne organisation bør fastholdes i 2007 med referat til Det nye DTU’s
direktion, hvori Risøs direktør indgår. Det udelukker ikke en hurtig udbygning af porteføljen af
samarbejdsprojekter og inddragelse af Risøs forskere i uddannelsesaktiviteter.
Organisationsudviklingen skal sikre at Risø og de andre partnere bliver fuldt integreret i de
tværgående opgaver: uddannelse, innovationsaktiviteter, myndighedsrådgivning og infrastruktur,
men den endelige organisation skal som sagt understøtte en tværfaglig, strategisk projektportefølje
med indsatser på Risø, der er større end det umiddelbare uddannelsesbehov tilsiger, og som er
muliggjort af en øremærket basisbevilling. Dette vil gøre Risø til en ny form for
nationallaboratorium, som bevarer den strategiske slagkraft og samtidig bidrager optimalt til
uddannelse, innovation og myndighedsbetjening i øvrigt. Der udestår væsentlige diskussioner og
beslutninger vedrørende organiseringen af Det nye DTU. Risø støtter fusionens mål, og
organiseringen af det samlede universitets aktiviteter i den nye organisation bør kunne justeres, når
der er udarbejdet en strategi og fastlagt en ny ”forretningsplan” for den samlede institution.
Risø har haft gode erfaringer med en form for matrix-organiation, hvor direktion og de
budgetansvarlige afdelinger samarbejder om planlægning og prioritering med brug af tværgående
koordinationsgrupper i styringen mod de mål, der er fastlagt i resultatkontrakten med
Videnskabsministeren.. Denne arbejdsform vil kunne videreføres, hvis Risø indgår som et stort
center/institut i den nye organisation.
12.10 Økonomi og økonomistyring
Ovenstående meget positive billede af effekten af den påtænkte fusion og de identificerede
synergimuligheder er udviklet i det vækstscenarium, som regeringens globaliseringsstrategi stiller i
udsigt. Der vil i første omgang være betydelige omkostninger til planlægning og implementering af
selve fusionen. Først på sigt vil der vise sig egentlige rationaliseringsgevinster, som det er planen at
omsætte til øget resultatskabelse.
For Risøs vedkommende er det derfor en forudsætning, at basisbevillingen til aktiviteterne på Risø
som et minimum fastholdes i både FFL 07 og i budgetoverslagsårene.
Der er behov for et omfattende analysearbejde for at udrede relevante aspekter af administrationen
af den eksisterende bygningsmasse. Det vil være naturligt, at den samlede fusion er omfattet af
samme ejerstatus i forhold til bygningsmassen.
Risøs status som nukleart anlæg og ansvarlig anlægsindehaver indebærer særlige betingelse for
området inden for Risøs nuværende hegn. En eventuel ændring af anlægsindehaveren vil kræve
tilsynsmyndighedernes godkendelse.
Som omtalt ovenfor - under international gennemslagskraft - er Risøs økonomi afhængig af, at full
cost finansieringsmodellen for EU midler kan fastholdes fremover.
12.11 Fusionsprocessen
Den skitserede fusionsproces er et første udkast. Risø vil arbejde for, at processen bliver struktureret
i overensstemmelse med Finansministeriets anbefaling for gennemførelse af fusioner i staten.
Processen omfatter indsats på hvert af de otte fokusområder: Strategisk ramme; Organisation;
69

Statusrapport 12. september 2006
Personaleforhold; Ledelse af fusionen; Forandringsledelse og kommunikation; Økonomi; IT samt
Kundefokus i hver af de fire fusionsfaser.
Det indebærer, at Risø i fusionsprocessens første fase (Beslutningsgrundlag) lægger op til at belyse
følgende opmærksomhedspunkter:
Fokusområde Opmærksomhedspunkter – i fusionens første fase (Beslutningsgrundlag)
Strategisk ramme • Klarhed over de politiske forventninger til fusionen
• Vision for fusionen og den nye organisation – skal kunne besvare spørgsmålet
”Hvorfor gennemføre fusionen”
• Konkrete mål for, hvad fusionen skal opnå
Organisation • Overblik over kompetencesammensætning i den nye organisation
• Overblik over faglige synergier
• Lokaliseringsmuligheder
Personaleforhold • Topleder
• Overblik over personalesammensætning i de respektive organisationer – og
behovet i den nye fusionerede organisation
• Bliver der behov for personaletilpasninger
• Strategiske planer for udvikling af nye kompetencer
Ledelse af fusionen • Hvilke analyser er nødvendige forud for fusionen
Forandringsledelse og • Hvem bør involveres i beslutningsgrundlaget
kommunikation • Hvilke muligheder og barrierer findes i kulturerne i de indgående organisationer
Økonomi • Udarbejde business-case, der dokumenterer forventede gevinster og investeringer
IT • Overvejelser om it-synergier ved fusionen
• Overblik over de væsentligste it-systemer hos de indgående parter, herunder
muligheder og barrierer for integration
Kundefokus • Skaber fusionen bedre grundlag for kundeservice
• Opstil mål for, hvordan fusionen skal påvirke relationer til eksterne interessenter
70

Statusrapport 12. september 2006
13. DFVF - Fusioner på fødevareområdet: Danmarks Fødevareforsknings valg
af DTU
På grund af den særlige problemstilling, der er omkring fødevareforskningen, og for at skabe et
nogenlunde fuldstændigt dokument indeholder dette kapitel gengivelser af allerede afleverede
notater ud over et afsnit om synergier med DTU og de øvrige sektorforskningsinstitutioner.
13.1 Indhold af notat af 10/8 2006 til UBST
13.1.1 Scenen
På mødet den 26. juni 2006 i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling angående DTUfusionen
rejste direktør Jens Peter Jacobsen specifikke spørgsmål på fødevareområdet, og herunder
til delingen mellem DFVF og KVL. Det hedder bl.a. i referatet fra mødet: ”På fødevareområdet er
det umiddelbart svært at se, at de tre institutioner (KVL, DJF og DFVF) skal placeres i tre
forskellige universiteter – især kan det være svært at se rationalet i delingen af KVL og DFVF, som
indtil for kort tid siden havde en faglig og organisatorisk samarbejdsaftale”.
I tillæg til den generelle faglige og organisatoriske redegørelse for det nye DTU efterlystes således
en specifik belysning af forholdene på fødevareområdet. Denne fremgår herunder. Redegørelsen
repræsenterer en vurdering foretaget af DFVF i samarbejde med partnerne i det nye DTU.
13.1.2 Konklusion
DFVF’s kerneopgave ligger i de fødevarerelaterede myndighedsopgaver. Kerneopgaven dækker
over et akut beredskab, overvågning, risikovurdering og rådgivning - ydet til internationale og
danske myndigheder og organisationer. Denne kerneopgave må og skal bevares for sikre
fødevaresikkerheden, det veterinære stade samt fødevaresektorens langsigtede konkurrenceevne.
Myndighedsopgaven vurderede DFVF bedst kunne sikres i et tematisk og monofakultært
Fødevareuniversitet ud fra de tre institutioner i Børsting-kernen (KVL, DJF og DFVF). Da der ikke
kunne skabes enighed om denne model, finder DFVF, at myndighedsopgaven klart har det mest
bæredygtige ophæng i en DTU fusion.
En væsentlig del af denne konklusion hviler endvidere på det faktum, at der er stor faglig synergi
mellem fusionspartnerne.
Den mangeårige samarbejdsaftale mellem KVL og DFVF skal videreføres også i de nye fusioner, så
et velfungerende arbejdsfællesskab kan fortsættes efter de planer, der allerede blev fastlagt inden
Børsting-rapporten og de igangværende fusionsforhandlinger.
Konklusionen er uddybet i det efterfølgende.
13.1.3 DFVF’s holdninger til fusion
DFVF anbefalede i sit brev af 30. marts 2006 til Regeringen at der etableredes et
Fødevareuniversitet ud fra Børsting-kernen (KVL, DJF og DFVF) som et godt grundlag for at
bevare myndighedsopgaverne.
71

Statusrapport 12. september 2006
DFVF underskrev også et fælles notat med KVL af 30. marts 2006. Notatet udgør en klar
anbefaling om et dedikeret dansk Fødevareuniversitet ud fra en samlet Børsting-kerne. Notatet er
ikke en bilateral KVL/DFVF aftale om en fusion. En sådan aftale er aldrig indgået. Derimod findes
en fungerende KVL/DFVF samarbejdsaftale som redegjort for senere.
DFVF havde som udgangspunkt ikke præference for tilknytning til et bredt universitet; primært af
hensyn til beredskabet. Men DFVF blev af VTU på møde den 11. maj opfordret til at foretage et
valg mellem en DTU eller en AU model. DFVF meddelte derfor VTU, at der alt andet lige ville
være præference for DTU.
På DFVF’s bestyrelsesmøde den 13. juni besluttede man således at forfølge en DTU/KVL/DFVFmodel.
Da det stod klart, at KVL ikke tog hensyn til DFVF’s indstilling, og Regeringens landkort
blev udmeldt, holdt DFVF igen ekstraordinært bestyrelsesmøde den 21. juni. Her fastholdte DFVF
præferencen for DTU.
DFVF har således konsistent peget på et ophæng til DTU, lige siden det stod klart, at Børstingmodellen
ikke syntes fremkommelig.
13.1.4 DFVF’s beslutning sikrer institutionel samling af opgaverne på myndighedsområdet
Med koncentrationen af tidligere sektorforskningsinstitutioner (DRC, DTF, DFiU, Risø og DFVF) i
Det nye DTU bliver forskningsbaseret myndighedsvaretagelse en central strategisk faktor, der
kommer til at gennemsyre organisationen, og gør det til landets førende inden for området. De
ovenstående institutioner udgør i sig selv en gruppe på mere end 1,700 ansatte med en samlet
omsætning på ca. 1,3 mia. kr.
Der skabes herved en tilstrækkelig tyngde til at kunne videreudvikle området og herunder tiltrække
flere internationale myndighedsrelaterede opgaver. Disse har også stor national betydning, da
regelsæt og lovgivning i stigende grad afgøres uden for Danmark, ikke mindst på fødevareområdet.
13.1.5 DFVF’s beslutning har ikke bidraget til institutionel spredning af fødevareforskningen
De store FoU aktører på fødevareområdet er ikke alene KVL, DJF og DFVF. Særligt DFiU og
Biocentrum(DTU) er af stor betydning med i alt ca. 600 årsværk. Hertil kommer en væsentlig
tilgrænsende aktivitet på andre DTU institutter samt på Forskningscenter Risø. Med KVL’s valg af
KU, DJF’s valg af AU, og DFiU’s valg af DTU, er fødevareforskningen således allerede fordelt på
de tre store universiteter KU, AU og DTU. DFVF’s præference for DTU har derfor ikke bidraget til
en yderligere institutionel spredning af området.
13.1.6 Relationerne til KVL/KU skal fastholdes og udbygges
I knap 100 år har KVL og DFVF haft et godt samarbejde på trods af at være to forskellige
institutioner placeret i forskellige ministerier. Samarbejdet har i mere end 10 år været reguleret af en
fælles samarbejdsaftale på primært det veterinære område. DFVF har et antal forskningsprofessorer
og adjungerede professorer ved KVL, og DFVF deltager aktivt i uddannelserne på KVL. DFVF’s
aktiviteter på Frederiksberg er desuden nabo til KVL.
I 2005 gennemførtes et udredningsarbejde mellem KVL og DFVF for at fastlægge, hvordan
samarbejdet mellem KVL og DFVF kunne styrkes 1 . Konklusionerne, der fremgår af Bilag 1, er
1 Da Børsting-arbejdet var gået i gang, da den nævnte udredning var tilendebragt, blev Videnskabsministeriet den 24.
november 2005 v. Torben Rytter Kristensen orienteret om konklusionerne af KVL.
72

Statusrapport 12. september 2006
relativt detaljerede på en række primært veterinære felter. På grund af fusionerne er
implementeringen imidlertid sat i bero.
Det nye DTU vil tage initiativ til at fuldføre planerne i Bilag 1. Vi har en positiv forventning til, at
også KU/KVL ønsker at videreføre den mangeårige DFVF/KVL samarbejdsaftale. For at sikre
relationen, er det således det nye DTU’s intention at bevare de veterinære DFVF aktiviteter på
Frederiksberg.
På fødevareområdet har DFVF siden 2004 været en del af Levnedsmiddelcenteret LMC. Rationalet
bag det tværinstitutionelle LMC ligger oprindeligt i koordination af forskning og undervisning
mellem KVL og DTU, så med KVL’s valg af KU som fusionspartner bliver der stadig behov for en
tværgående koordination.
13.1.7 DFVF’s præference for DTU
Nedenstående skema sammenfatter vurderingerne bag DFVF’s beslutning om, i den foreliggende
situation, at søge en DTU-fusion. Skemaet lægger vægten på DFVF’s vurdering af kriterier for
fastholdelse og udbygning af myndighedsopgaverne, herunder den til området nødvendige
strategiske og anvendelsesorienterede forskning samt kommercielle aktivitet. Til sammenligning er
DFVF’s vurdering af en fusion mellem DFVF og KU/KVL også vist.
Parameter DTU-fusion KU/KVL-fusion
Er de universitære parter indstillet på en fusion Ja. Ja. KVL/DFU/KU har bekræftet dette
med DFVF?
overfor DFVF.
Bliver myndighedsopgaverne en central del af Ja. Det nye DTU bliver Nej. KU, KVL og DFU har haft
universitetets virke?
det danske kraftcenter præference for en universitær styrkelse.
for opgaven.
DFVF vil højst sandsynligt være eneste
nye 2 sektorforskningsinstitution i
fusionen.
Kan der sikres repræsentation i bestyrelsen for Ja. Nej. Det nye KU er polyfakultært.
det nye universitet af en person med relevant
DFVF vil højst sandsynligt være eneste
kompetence i myndighedsopgaver?
nye sektorforskningsinstitution der
fusioneres, og det vil kun vedrøre et
enkelt fakultet. Der vil dog formentlig
blive tale om sæde i et advisory board.
Kan der sikres en repræsentant i universitetets Ja. Nej. KVL/KU har tilkendegivet at der
øverste ledelse (direktionen) med ansvar for
vil være en leder på fakultetsniveau
myndighedsopgaver?
(dvs. i ledelsen af life-science klyngen).
Bliver universitetet monofakultært, med flad
struktur og korte beslutningsveje
Ja. Nej.
Bliver universitetet præget af institutter med Ja. Denne ledelsesmodel Ledelsesformen skal i givet fald
bemyndigede institutdirektører, der kan agere og er udviklet på DTU og udvikles.
omprioritere når der er behov?
søges fortsat styrkes.
Kan DFVF opretholde de to store
Ja. Organisationsformen skal i givet fald
myndighedsbærende institutter på hhv.
veterinærområdet og fødevareområdet?
udvikles.
Vil der være forskningsmæssig synergi mellem Ja. Der henvises til den Ja. Der henvises bl.a. til Børsting-
partnerne i fusionen?
generelle redegørelse for
det nye DTU, samt til
Bilag 2, der er en kort
supplerende analyse med
særlig fokus på DFVF
rapporten.
2 Fødevareøkonomisk Institut og Skov & Landskab er allerede indfusioneret i KVL
73

Statusrapport 12. september 2006
Har det nye universitet høj prioritet for strategisk
og anvendelsesorienteret forskning, der kan
udvikle beredskabet?
Rummer det nye universitet stor eksisterende
erfaring inden for det kommercielle område, i
relation til innovation og
virksomhedssamarbejde 3 ?
Ja. Ved DTU er der
megen fokus i forskning
i ”hvordan”.
Relativt i mindre grad. Hos KU/KVL er
der høj prioritet i forskning i ”hvorfor”.
Ja. Endnu ikke, men området er under
opbygning.
13.2 Redegørelse ultimo 2005 vedr. øget samarbejde mellem KVL og DFVF
Kort statusredegørelse for planer om udvidet samarbejde på veterinærområdet mellem KVL
og DFVF
Ledelserne ved KVL og DFVF er enige om, at samarbejdet på veterinærområdet i bred forstand
ønskes udbygget og har aftalt i fællesskab at konkretisere, hvordan dette kan ske.
13.2.1 Fælles vision
Det er DFVF’s og KVL’s fælles vision for samarbejdet, at
- dette kan være medvirkende til en effektiv videndeling og etablering af fælles
kompetenceområder på højt internationalt niveau og med en kritisk masse, der kan medvirke
til øget samarbejde nationalt og internationalt, herunder også stimulere erhvervssamarbejde
- koordinering af institutionernes forskningsindsats kan bidrage til at højne kvalitet og
effektivitet i forskning, forskeruddannelse, undervisning og myndighedsberedskab
- DFVF’s faglige ekspertise kan udnyttes optimalt i forbindelse med KVL’s undervisning på
veterinærområdet
- KVL’s faglige ekspertise kan udnyttes optimalt i forbindelse med DFVF’s
myndighedsopgaver vedr. husdyrsygdomme, herunder understøtte DFVF’s forudseende
beredskab.
13.2.2 Fælles redegørelse for udvidet samarbejde
Efter beslutning i KVL’s og DFVF’s ledelser 12. april 2005 har en fælles styregruppe og et antal
undergrupper i maj-juni 2005 udarbejdet rapporter på specifikke faglige områder. Efterfølgende har
de to institutioners ledelser på møde 6. oktober 2005 besluttet at der skulle foretages en
gennemgang af 4 af de specifikke områder med henblik på snarest muligt at iværksætte konkrete
tiltag på disse områder. De prioriterede områder er:
• patologi
• parasitologi
• toksikologi
• dyreforsøgsfaciliteter og stalde.
Med udgangspunkt i den fælles vision om videndeling, koordineret forskningsindsats og optimal
udnyttelse af faglig ekspertise i forbindelse med undervisning og myndighedsopgaver er der på
møde 14. november truffet beslutning om følgende rammer for det videre samarbejde.
13.2.3 Patologi
I det tidligere udredningsarbejde fra undergruppen vedrørende patologi er der peget på to
forskellige modeller, hvor model 1 er mindre justeringer i forhold til det eksisterende samarbejde,
3 DFVF sælger diagnostik og vacciner for ~100 mio. kr. årligt som understøttende til det veterinære beredskab.
74

Statusrapport 12. september 2006
mens model 2 er betydelig mere vidtgående og bl.a. peger på sammenlægning af de patologiske
enheder på KVL og DFVF på Bülowsvej og overflytning af størstedelen af de rutinemæssige
patologiske aktiviteter til KVL.
Ledelserne ved KVL og DFVF er enige i de faglige begrundelser for et nærmere samarbejde inden
for patologi og ønsker, at de patologiske enheder på KVL og DFVF samlokaliseres på KVL så vidt
muligt i første kvartal 2006. Visitering af prøver og sagsbehandling vil af praktiske grunde fortsat
foregå på Danmarks Fødevareforskning, mens histopatologi (vævsundersøgelser) udføres på KVL.
Ansættelsesstedet for de patologiske medarbejdere ved DFVF forbliver indtil videre på Danmarks
Fødevareforskning. Spørgsmål vedrørende kvalitetsstyring, IT, logistiske problemer vedrørende
bl.a. håndtering/levering af diagnostiske prøver samt indbyrdes økonomiske krav afklares af
arbejdsgruppen for patologi, samtidig med at der udarbejdes en implementeringsplan.
Arbejdsgruppen består af Henrik E. Jensen (formand) og Jørgen S. Agerholm fra KVL og Sven Erik
Jorsal, Tim K. Jensen og Lars E. Larsen fra DFVF.
KVL og DFVF ønsker mod betaling at tilbyde obduktion af store dyr, som skal foregå på KVL. Af
hensyn til varetagelse af det nødvendige nationale beredskab skal det være muligt at modtage dyr
med smittefarlige sygdomme. De nødvendige faciliteter hertil skal etableres, hvilket kan indebære
indretning af isolationsstald. Arbejdsgruppen for patologi bliver på initiativ af Kristian Møller,
DFVF, bedt om at udarbejde oplæg vedrørende visitering af store dyr, lokaler, husleje og
fakturering til næste møde (april 2006).
13.2.4 Parasitologi
I det tidligere udredningsarbejde er det anbefalet, at de to parasitologiske enheder på KVL og DFVF
på Bülowsvej slås sammen til en fælles enhed. De faglige miljøer er begge relativt små, og en
sammenlægning vil styrke både undervisning, forskning, rådgivning, efteruddannelse og
myndighedsberedskab.
Ledelserne ved KVL og DFVF er enige om, at de parasitologiske enheder samlokaliseres på KVL,
så vidt muligt i løbet af første kvartal 2006. Spørgsmål vedrørende kvalitetsstyring, IT, logistiske
problemer vedr. bl.a. håndtering/levering af diagnostiske prøver samt indbyrdes økonomiske krav
afklares af arbejdsgruppen for parasitologi, samtidig med at der udarbejdes en implementeringsplan.
Arbejdssgruppen består af Charlotte Maddox-Hyttel, DFVF og Stig Milan Thamsborg, KVL.
Kristian Møller, DFVF, vil på baggrund af arbejdet i undergrupperne vedr. patologi og parasitologi
udarbejde en oversigt til næste møde vedrørende afklaring af ansættelsesspørgsmål og evt.
samarbejdsaftale specielt med henblik på det veterinære beredskab, kvalitetssikring og IT-forhold.
Der var enighed om generelt at fakturere hinanden mindst muligt.
13.2.5 Toksikologi
I det tidligere udvalgsarbejde er det anbefalet, at der etableres efteruddannelsesmuligheder i
toksikologi, fx i form af en selvstændig masteruddannelse i toksikologi eller alternativt at
toksikologi kan udgøre moduler i en allerede eksisterende masteruddannelse.
Der findes en række regler om masteruddannelser ved universiteterne, herunder bestemmelser om
behovsundersøgelser, studieordninger og godkendelse af Videnskabsministeriet. Etablering af
masteruddannelser kræver således en god planlægningsproces.
75

Statusrapport 12. september 2006
Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe med Christian Friis (formand), KVL, Otto Meyer, DFVF,
Axel Kornerup Hansen, KVL, og Mette Sonne Brendstrup, KVL. Arbejdsgruppen skal udarbejde
forslag til efteruddannelsesmuligheder i toksikologi. Arbejdet tilrettelægges i forhold til deadline for
indsendelse af ansøgning om masterudannelse til VTU, i givet fald med start januar 2007. Gruppen
skal til næste møde (april 2006) fremlægge status, specielt med henblik på behov og målgruppe.
13.2.6 Dyreforsøgsfaciliteter og stalde
I et udvidet samarbejde mellem KVL og DFVF må også dyreforsøgsfaciliteter inddrages, herunder
mulighederne for at bruge hinandens faciliteter. Der er nu udarbejdet en kortfattet beskrivelse af
- eksisterende faciliteter
- aktuelt planlagte udvidelser/ændringer og så vidt muligt fremtidige behov
- faciliteternes anvendelsesformål (til forskningsformål, til diagnostik, til test af nye vacciner,
undervisning etc.)
- i hvilken grad der er brug for klassificerede laboratorier, karantænestalde etc.
En række forhold vedr. Campusstald-samarbejdet er endnu ikke faldet på plads. Fuldgyldige
medlemmer af Campusstalden er for tiden ud over KVL tillige Københavns Universitet og
Hovedstadens Sygehusfællesskab. Da DFVF ønsker at have egne dyrestalde, er der enighed om en
bilateral aftale mellem KVL og DFVF indtil videre. Arbejdsgruppen bedes om at planlægge
håndtering af konkrete/akutte problemer og at udarbejde oplæg til næste statusmøde (april 2006).
Arbejdsgruppen består af Axel Kornerup Hansen (formand), KVL, Rikke Hoff-Jørgensen og Otto
Meyer, DFVF.
13.2.7 Øvrige områder:
I det tidligere udredningsarbejde er der også givet anbefalinger om udvidet samarbejde på følgende
områder:
• undervisning
• virologi, immunologi, bakteriologi
• epidemiologi
• fødevaresikkerhed.
Arbejdet i disse undergrupper genoptages på initiativ af formandskabet for den fælles styregruppe:
Torben Greve (formand) og Kristian Møller (næstformand).
Denne statusredegørelse er godkendt af
Per Holten-Andersen og Jan Mousing
13.3 Synergi mellem DTU og DFVF
De faglige områder for DFVF er fødevaresikkerhed, husdyrsygdomme og human ernæring, og
deres mission er at bidrage til: sikre og sunde fødevarer, fremme af sunde kostvaner og
forebyggelse af kostrelaterede sygdomme hos mennesker, forebyggelse og bekæmpelse af
smitsomme husdyrsygdomme og fremme produktionsforhold, der sikrer husdyrenes sundhed og
velfærd, samt at indgå i det nationale beredskab vedrørende fødevaresikkerhed og
husdyrsundhed.
Den følgende beskrivelse af forholdet mellem DFVF og DTU koncentrer sig primært om den
forskningsmæssige synergi mellem DFVF og DTU, som naturligvis vil styrke det strategiske og
forskningsbaserede myndighedsberedskab. Notatet er struktureret efter forskningsområder som
er styrkepositioner hos både DVFV og DTU
76

Statusrapport 12. september 2006
13.3.1 Bioinformatik
• Der er et væsentligt samarbejde som er udkrystalliseret i fælles forskningsansøgninger
omkring etablering af biobanker med viden om humane genotyper. Dette vurderes at være
væsentligt for arbejdet inden for nutrigenomics og systembiologi. Med en større samordning
af aktiviteterne på de to institutioner vil denne satsning kunne nå længere end ellers.
• Der er ligeledes et allerede etableret samarbejde omkring bioinformatik med CBS f.s.v.
angår bakterielle og virale patogener, der er årsag til sygdomme hos dyr og mennesker.
Udnyttelsen af den genetiske information hos disse patogener er kun lige begyndt, men har
et stort potentiale til forståelse af de molekylære og genetiske mekanismer, der ligger til
grund for udvikling af sygdom hos mennesker og dyr. Synergien mellem den store viden og
kompetence inden for henh. bioinformatik og sygdomsudvikling/immunologi hos de to
partnere kan skabe grundlag for etablering af et netværk af international klasse omkring
molekylær samspil mellem patogen og vært.
13.3.2 Human ernæring, nutrigenomics, ernæringsimmunologi og allergi
• DFVF har en national styrkeposition inden for populationsbaserede ernæringsundersøgelser
(befolkningens kostvaner og næringsstofindtag), samt inden for næringsstofkemi (fødevarernes
kemiske sammensætning).
• Der vurderes ikke umiddelbart at være synergier inden for det første område, hvorimod, der
inden for kemiske analyser af næringsstoffer vil kunne være store synergieffekter, som vil
kunne få en positiv afsmittende virkning på udviklingen af DFVFs fødevaredatabank.
• Hos DFVF er der opbygget væsentlig viden omkring den naturlige tarmflora og, hvorledes
pre- og probiotika kan påvirke den naturlige flora, patogener og værtens immunsystem hos
både mennesker og dyr. Dette hænger meget fint sammen med DTU’s aktiviteter inden for
ernæringsimmunologi, der fokuserer på sammenhængen mellem tarmflora og
immunforsvaret, herunder indflydelsen af pre- og probiotika og lipider. DFVF’s viden inden
for humoral-, cellulær- og slimhindeimmunologi, herunder protein- og kulhydratkemi, kan i
høj grad være medvirkende til at løfte området op i høj international klasse. På DFVF er der
udviklet analysemetoder og modeller for patogeneseforskning hvor genekspressionen i
patogen og vært undersøges in vivo (mikroarray, qRT-PCR, laser capture mikrodissektion,
Serial analysis of ribosomal sequence tags (SARST-V6) og Serial analysis of gene
expression (Long-SAGE)). Denne forskning vil kunne have synergi med DTU’s aktiviteter
inden for bl.a. cystisk fibrose. Ligeledes vil forskningen inden for toksikologi på DFVF
kunne have synergi med DTU’s aktiviteter inden for immunologi.
• Hos DFVF er der udviklet molekylære metoder til karakterisering af tarmfloraen hos svin og
fjerkræ. Der er således etableret et fuldstændigt 16S-klonbibliotek af den bakterielle tarmflora
hos svin, og der arbejdes bl.a.. med microarray, tRFLP, og in situ hybridisering til yderligere
karakterisering. Dette giver dels mulighed for at beskrive tarmfloraens respons i forbindelse
med infektion med dyrepatogene og zoonotiske agens, dels giver det mulighed for i
dyremodeller at beskrive ændringer i tarmfloraen i respons til ændringer i ernæring og
kost/fodersammensætning.
• Forholdene i tarmen og betydningen heraf for sundhed og sygdom er således et fokusområde
for begge institutioner og der vil være basis for dannelse af et center på højt plan set med
europæiske briller. Grupper fra DFVF og DTU deltager allerede i fællesprojekter om
tarmsundhed og probiotika ligesom der er fælles deltagelse i indsendte ansøgninger. Dette
samarbejde vil givetvis kunne styrkes ved en fusion.
77

Statusrapport 12. september 2006
• Inden for immuntoksikologi/allergi udvikles, i samarbejde med DTU, nye metoder til
undersøges proteiners allergenicitet og til undersøgelse af toksiske effekter af kemikalier på
immunsystemet.
• Hos DFVF er der gode kompetencer på analysemetoder i relation til dyreforsøg, der med
fordel ville kunne anvendes i forskningen på DTU. I et tæt samarbejde kan disse metoder
udbredes til anvendelser inden for human forskningsaktiviteter. Ligesom dyreforsøg i sig
selv er en fælles kompetence, der kan styres ved et tættere samarbejde.
• Der er allerede flere fælles ansøgninger inden for området, der er knyttet sammen af et LMC
netværk.
13.3.3 Sundhedsfremme gennem bioteknologi
• DFVF er på ernæringsområdet direkte involveret i de nyeste kostundersøgelser og de
studier, der laves af kostens effekt på befolkningssundhed. DTU har viden om produktion af
fødevarer og de processer, der foregår i fødevarer under fremstilling samt de variationer, der
opleves i råvarer. Dette input kommer dels fra procesteknologi og dels fra bioteknologi.
• DFVF kan bidrage med dyreeksperimentelle undersøgelser og risikovurdering af nye
fødevarer samt genmodificerede produkter.
• Et eksempel på et eksisterende samarbejde er reduktion af indholdet af akrylamid (som er
potentielt kræftfremkaldende) i varmebehandlede fødevarer, men dette kan paralleliseres
over til optimering af indhold af sundhedsfremmende komponenter i en række fødevarer.
DFVF bringer kompetencer på analyseteknik og planter som nye fødevarer ind i samarbejdet
og DTU forståelse og optimering af processer samt udvinding af sundhedsfremmende
komponenter fra frugt og grønt.
• Effekten af nye sundhedsfremmende komponenter og sikring af disses tilgængelighed i
forarbejdede fødevarer er kompleks og kræver tværgående kompetencer som vil kunne
sikres gennem et tæt samarbejde mellem DTU og ernæringsforskere hos DFVF.
• Det vurderes at et tæt samarbejde med DTU kan give et stærkere input til
myndighedsberedskabet på fødevareområdet. DTU kan til gengæld opnå adgang til den
nyeste overvågning og kontrol af fødevarer.
13.3.4 Produktion af fødevarer – i en kædebetragtning
• DFVF har en samfundsmæssig forpligtigelse til at tilvejebringe ny viden inden for
sporbarhed, dokumentation, fødevaresikkerhed, herunder GMO risikovurdering og kontrol
samt husdyrsundhed, hvilket også er centralt placeret i den nyligt færdiggjorte ”Strategisk
redegørelse om fremtidens forskning i fødevarer, nonfood og foder”. Specielt aktiviteterne
inden for fødevaresikkerhed og sporbarhed vil kunne styrkes betragteligt ved et samarbejde
med produktionsmiljøer på DTU. Der er behov for forståelse af det samlede
produktionssystem for at kunne etablere en overbevisende indsats inden for sporbarhed.
Etableres dette samarbejde vil det være mere tværgående end andre aktiviteter på dette
område formentlig på verdensplan.
• Etik, bæredygtighed og miljø er andre områder, hvor der allerede er fælles interesse mellem
de to institutioner og da dette også vurderes at være centralt for fødevareerhvervets
fremtidige udvikling vil det være gavnligt at det skabes en fælles indsats, der omfatter hele
fødevarekæden og ikke kun dele her af. DFVF fokuserer fx på primærtsiden i denne
sammenhæng, mens DTU har noget bredere favnende aktiviteter dog med størst fokus på
industriel produktion.
78

Statusrapport 12. september 2006
• DFVF udfører - og forsker i mikrobiologisk- og kemisk risikovurdering af fødevarer. Dette
kræver detaljeret forskningsbaseret kendskab til produktionskæder og –processer, og
samspillet mellem smitstoffer/giftstoffer, råvarer og kemisk/fysiske forhold. Der vil være
rige muligheder for at opdyrke synergier med DTU inden for dette område.
• DFVF er centralt involveret i udvikling og gennemførelse af en række store integrerede
jord-til-bord kontrolprogrammer for fødevarebårne smitstoffer i Danmark. For eksempel
Salmonella-kontrol i produktionen af slagtekyllinger, æg, svin og oksekød. Nogle af de
kompetencer der findes på DTU vil være en fordel for den videre udvikling af disse
programmer.
• Yderligere vil Danmarks Fiskeriundersøgelser, Lyngby bidrag med en omfattende og stærk
viden om produktion og distribution af fiskeprodukter og fødevaresikkerheden i relation
hertil.
13.3.5 Convenience og sundhed
• Både DFVF og DTU har fokus på produktion, distribution, servering og ernæring i relation
til måltider, der produceres i kantiner, offentlige køkkener og lign. Der er pt. et eksisterende
forskningssamarbejde mellem BiC, IPL og DFVF på dette område. Fokus er på
gastronomisk kvalitet og sundhed som søges optimeret gennem fokus på de ovennævnte
fagområder. Det er allerede vist at der er god synergi mellem de kompetencer de forskellige
parter besidder, men der kan med fordel opnås et tættere samarbejde. Fordelene vil være en
øget indsats i fællesskab på måltider på skoler, hospitaler og til offentlig distribution. Alle
områder, hvor der er store voluminer og behov for industrielle produktions- og
logistikkompetencer (DTU) samtidig med at praktiske kostundersøgelser og analyser af
konsumenternes oplevelser med måltiderne skal tilvejebringes (DFVF).
• Der er også stærke fælles interesser inden for virksomheders ansvar og deltagelse i sikring
af folkesundheden; dette ligger inden for Corporate Social Responsibility som i længere tid
har været højt oppe på dagsordenen hos flere virksomheder. DFVF har et stort ønske om at
etablere et stærkt samarbejde med DTU på dette område og det vil være af essentiel
betydning for kvaliteten af arbejdet, der i fællesskab kan føre til konsolidering af et
anvendelsesorienteret forskningsfelt.
13.3.6 Fødevarebårne sygdomme og toksikologi
• DTU er stærke på gær og skimmelsvampe samt deres stofskifte produkter mens DFVF
besidder kompetencer på vira og sygdomsfremkaldende bakterier (det sidste gælder også for
Danmarks Fiskeriundersøgelser). DFVF varetager endvidere myndighedsaktiviteter omkring
toksiner o.l.
• DFVF står stærkt inden for mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed. Særlige
styrkeområder er påvisnings- og karakteriseringsmetoder, overvågning, epidemiologi,
sundhedsmæssige vurderinger og risikovurdering, bekæmpelse og kontrol. DFVF har
international spidskompetence inden for en række områder. Dette kommer bl.a. til udtryk i
referencelaboratoriumstatus hos WHO, OIE, EU og EFSA.
• En central opgave for DFVF er udvikling af robuste, hurtige og prisbillige analysemetoder
til identifikation og karakterisering af patogene mikroorganismer og sygdomsdeterminanter
hos dyr og fødevarebårne infektioner hos mennesker. Etablering af tæt samarbejde med
DTU vil medvirke til at der sættes fokus på udvikling og udnyttelse af nano- og
mikrobiologiske metoder inden for feltet.
• Inden for DTU’s forskning i udvikling af nanopartikler, kan DFVF bidrage med den
toksikologiske vurdering. Begge institutioner vil have gavn af denne interaktion.
79

Statusrapport 12. september 2006
• Inden for DTU’s forskning vedrørende rent drikkevand, kan toksikologerne på DFVF
bidrage både med viden og med effektundersøgelser.
• Der er ikke noget større overlap mellem aktiviteterne på de to institutioner, men der kan ved
en sammenlægning skabes en mere komplet vifte af kompetencer inden for mikrobiologi og
toksikologi, som kan øge vidensniveauet på fødevaresikkerhed betragteligt.
• Inden for området hygiejne og patogenkontrol i jord-til-bord kæden og de teknologier der
knytter sig hertil, vurderes det at der kan identificeres synergier mellem DFVF og DTU.
Dekontamineringsprocesser, rengøring, overflader, m.v. er nogle af de områder hvor de to
miljøer vil kunne supplere hinanden.
• Der vurderes at være gode muligheder for samarbejde og synergi mellem DTU’s
procesorienterede tilgang og DFVF’s analytisk tilgang på det kemiske område, særligt inden
for fødevaresikkerhedsområdet.
13.3.7 Epidemiologi, overvågning og epidemi-beredskab
• DFVF spiller en central rolle i det nationale beredskab for husdyrsygdomme og
fødevaresikkerhed. Denne rolle består bl.a. i at udføre laboratorieanalyser og
epidemiologiske analyser i beredskabssituationer, dvs. i forbindelse med udbrud eller
mistanker om udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme eller fødevarebårne
sygdomme. Sådanne hændelser optræder flere gange om året for fødevarebårne sygdomme
og ca. hvert andet år for smitsomme husdyrsygdomme.
• Det forudseende beredskab er afhængigt af en detaljeret overvågning af smitstoffer og
giftstoffer i hele jord-til-bord kæden. DFVF udfører denne overvågning for så vidt angår
zoonotiske smitstoffer og husdyrsygdomme. I den forbindelse genereres store datamængder,
der håndteres i lokale databaser. Der vil være synergier inden for dataopsamling, håndtering
og lagring.
• Endvidere udføres populationsbaserede epidemiologiske undersøgelser med henblik på at
udrede smitteveje og smittekilder for smitstoffer og sygdomme.
• DTU har stor kompetence inden for matematisk modellering af temporale og spatiale
forhold, herunder anvendelse af geografiske informationssystemer. DFVF og DTU har
samarbejdet inden for dette område tidligere og bl.a. uddannet Ph.D. studerende i
fællesskab. Der vurderes at være rige muligheder for at udnytte synergierne mellem DTU
tekniske kompetence inden for dette område og DFVF’s gode dataadgang og konkrete
problemorienterede forskning. Et konkret områder kunne være udvikling af
sygdomsspredningsmodeller, samt algoritmer til tidlig varsling af udbrud på baggrund af
overvågningsdata.
13.3.8 Sammenfatning af muligheder for DFVF og DTU
• Skabe en stærk grundforskningsmæssig aktivitet inden for sammenhængen mellem tarmflora
og sundhed samt patogeneseforskning, der kan lede til udvikling af nye (eller nye
anvendelser af) sundhedsfremmende komponenter i fødevarer som samtidig giver et
væsentligt input til forskning i sygdomme. En aktivitet, der vil have stor synergi med
etablering og anvendelse af biobanker og bioinformatik generelt.
• Et samarbejde vil skabe mulighed for en stærk satsning inden for fødevarer, sundhed og
livsstil, der med udgangspunkt i DTU’s forskning inden for fødevareproduktion og
bioteknologi samt ernæringsforskning og analysemæssige kompetencer hos DFVF kan
danne basis for både grundlags skabende og anvendelsesorienteret forskning. Dette kunne
være en centerdannelse med industrideltagelse inden for sundhedsfremmende fødevarer
(functional foods o.l.)
80

Statusrapport 12. september 2006
• Både DFVF og DTU har aktiviteter inden for fødevarehygiejne og patogenkontrol. Disse
områder er ikke overlappende, men begge institutioner har en konkret
problem/løsningsorienteret tilgang til området. Det vurderes derfor, at der vil være gode
muligheder for opdyrkning af synergier.
• DTU står meget stærkt inden for matematisk modellering. DFVF indsamler og analyserer
store datamængder med temporale og spatiale informationer, i forbindelse med national
overvågning og udbrudsberedskab. Der er etableret et godt samarbejde på dette område, som
vil kunne udbygges yderligere ved en fusion.
• Et tættere samarbejde mellem DFVF og DTU vil derfor kunne indvirke positivt på
forskningen inden for produktionsstyringssystemer såvel som miljø- og kvalitetsledelse,
som er forskningsmæssige styrkepositioner på DTU. Denne forskning vil gennem DFVF’s
aktiviteter få stor betydning for kvaliteten af myndighedsberedskabet på fødevareområdet og
i fællesskab danne mulighed for en styrket rådgivning af industrien.
• Der er basis for at skabe et Center for catering og convenience fødevarer som er uden
sidestykke i Europa, der kan skabe en sammenhængende indsats inden for udebespisning
generelt, hvor der via en industrielproduktionstilgang kan etableres systemer for
tilvejebringelse af sunde måltider af høj gastronomisk kvalitet, der er tilpasset den enkelte
forbruges præferencer.
13.4 Synergi med de øvrige institutioner
Som supplement til ovenstående redegørelse ønsker DFVF at pege på følgende supplerende forhold:
På myndighedsområdet danner de fem sektorforskningsinstitutioner under Det nye DTU en meget
bred palet af produkter og services, som kan anvendes af stort set alle danske myndigheder og
internationale organisationer. Det er derfor vigtigt for DFVF, at også DRC og DTF er med i
fusionen, da man med den samlede kompetence udgør en yderst attraktiv partner der dækker såvel i
bredden som i dybden.
Den rent faglige synergi mellem DFVF, DTU, Risø og DFiU sikrer desuden et stærkt internt
udgangspunkt for forskningen og for fremtidige EU ansøgninger, men danner også en vigtig
klangbund for universitetets øvrige opgaver inden for undervisning, innovation og
myndighedsbetjening.
Af særligt relevante forskningsområder kan for Risø og DFiU anføres:
Forskningscenter Risø:
• Nye diagnostiske metoder, fx inden for biomedicinsk optik
• Nanobioteknologi, herunder toksikologi og sensorsystemer
• Bioetik og risikovurdering - teknologivurderinger
• Meteorologisk modeludvikling af spredning af smitstoffer i nærområder
Disse områder har i DFVF-sammenhæng betydning inden for kernefelterne: antibiotikaresistens,
mikrobiologisk fødevaresikkerhed, immunologi, uønskede kemiske stoffer i fødevarer, samt
nutrigenomics.
Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFiU):
81

Statusrapport 12. september 2006
• Sundhedsmæssige fordele og risici ved fiskeprodukter
• Forhindring af uønskede stoffer samt kontrol af risici
• Målemetoder til bedømmelse af kvalitet
• Systemer, der dokumenterer oprindelse og kvalitet
• Sundhed og sygdom hos fisk
Disse områder har i DFVF-sammenhæng betydning inden for kernefelterne: mikrobiologisk
fødevaresikkerhed, immunologi, uønskede kemiske stoffer i fødevarer, kostundersøgelser samt
virusinfektioner.
I tabellerne i afsnit 10.2 er der redegjort for, hvorledes DFVF's kernefelter relaterer sig til de øvrige
parters.
82

Statusrapport 12. september 2006
14. DFiU’s forventninger til Det nye DTU - Synergier og kritiske faktorer
14.1 Baggrund
DFiU’s bestyrelse og daglige ledelse er gået konstruktivt ind i processen omkring integration af
universiteter og sektorforskning. Det opfølgende arbejde i perioden efter DFiU’s
bestyrelsesformands indmelding til videnskabsministeren den 30. marts 2006 resulterede bl.a. i en
princip-aftale mellem DFiU og DTU om det faglige grundlag for en integration af de to
institutioner. Princip-aftalen danner grundlag for dette notat, som desuden inddrager perspektiver
ved, at fusionen forventes også at omfatte DFVF, Risø, DTF og DRC.
I den korte version var – og er – visionen med udgangspunkt i DFiU’s nuværende aktiviteter at
integrere viden fra DTU (og de øvrige fusionspartnere) for ”at forene bæredygtige miljøhensyn
med højteknologisk udnyttelse af havet, kystzonen og de ferske vande” til fiskeri, opdræt,
fødevare- og nonfood-produktion samt energiindvinding, transport og rekreative aktiviteter i øvrigt.
Perspektivet er en stærk dansk erhvervsudvikling med udgangspunkt i de danske akvatiske
ressourcer samt udvikling af dansk eksport af teknologi og knowhow på et område med kraftig
stigende global efterspørgsel. Derudover skabes et stærkt grundlag for myndighedsbetjening i
forhold til centrale EU-aftaler på hav- og miljøområdet. Det drejer sig bl.a. om EU’s fælles
fiskeripolitik, EU’s habitat- og vandrammedirektiver samt den igangværende udvikling af en marin
strategi for EU.
Den fulde realisation af vision og perspektiver kræver naturligvis samarbejde også med institutioner
uden for Det nye DTU – især på det biologiske område, men også inden for de
samfundsvidenskabelige discipliner.
I det følgende gennemgås de væsentligste faglige synergi-muligheder i Det nye DTU set fra DFiU’s
side.
14.2 Faglige synergi-muligheder i Det nye DTU
Selvom visionen på sigt indebærer en udvidelse af aktivitets-området vil DFiU’s udgangspunkt
fortsat være det kommercielle og rekreative fiskeri, opdræt samt forarbejdning af fisk og skaldyr til
fødevarer, og der vil i første omgang være fokus på at udnytte fusionen til at få styrket de
kvantitative, operationelle og løsningsorienterede aspekter af aktiviteterne:
Moderne systemorienteret akvatisk forskning kræver bred tværfaglig tilgang og evne til at
organisere bredspektrede og flerårige projekter, hvor der udvikles og anvendes ny teknologi til
dataindsamling, dataanalyse og prognoser.
Der er i dag begrænset samarbejde mellem den klassiske akvatiske forskning (universiteterne og
sektorforskningsinstitutionerne) og de teknologisk orienterede forsknings- og udviklingsmiljøer
(som fx DTU eller AAU). Dette betyder, at udvikling og implementering af ny teknologi i
forskning, monitering og databehandling er begrænset.
De akvatiske systemer er meget komplekse, og opgaven med at beskrive og modellere dem kræver
videnskabelige medarbejdere med betydelige kvantitative og modelleringsmæssige kompetencer.
83

Statusrapport 12. september 2006
Dette er i dag ikke tilstrækkeligt dækket ind i de danske uddannelser (hvilket i øvrigt også gælder
generelt på EU-niveau).
Etableringen af Det nye DTU rummer potentiale for at bidrage til at løse disse problemstillinger
gennem samarbejde og adgang til især DTU og Risøs kompetencer inden for dataopsamling, IT- og
sensorteknologi, matematisk modellering, systembiologi, bioteknologi og miljøteknologi samt
teknologi generelt fra nano- til produktionsskala.
DFiU’s akvatisk økologiske forskning vil desuden kunne udvikles yderligere ved, at ekspertisen i
fysiske og kemiske hydrografiske påvirkninger af hav og ferskvand styrkes gennem samarbejde
med forskningsmiljøer på DTU, hvorved der skabes unik mulighed for at koble viden om alle de
drivkræfter, som påvirker produktions- og miljøforhold i hav og ferskvand – især i det omfang, at
der også bibeholdes og videreudvikles stærke samarbejdsrelationer til de øvrige biologisk akvatiske
forskningsmiljøer i Danmark, jf. nedenfor
Dertil kommer, at DFiU’s afdeling for Fiskeindustriel Forskning med sin placering på DTU’s
campus gennem en årrække har opbygget et koncentreret og integreret samarbejde med DTU’s
forskningsmiljøer. DTU-modellen indebærer naturligvis, at dette samarbejde og dets synergieffekter
kan bevares og også videreudvikles igennem udvidet samarbejde med DFVF på
fødevareområdet.
Også DFiU’s arbejde med produktionsteknologi på akvakultur-området vil kunne styrkes ved
samarbejde med både DTU, Risø og DFVF; herunder DTU’s spidskompetencer inden for
vandbehandling og miljø i synergi med DFiU’s biologiske kompetence og DFVF’s kompetencer
inden for sygdomme og sundhed hos fisk.
Derudover vil der formentlig være en række endnu ikke nærmere identificerede synergi-muligheder
ved samarbejde med de øvrige partnere i Det nye DTU. Fx ses der at være muligheder i samarbejde
mellem DFiU og DRC omkring dataopsamlingsteknologi og overvågning af de marine områder. På
transportforskningsområdet kunne der måske være mulighed for samarbejde med DTF om skibsfart
og miljøpåvirkning.
I tabellerne i afsnit 10.2 er illustreret, hvorledes DFiU's kernefelter relaterer sig til de øvrige parters.
14.3 Særligt om undervisning
Vi mener generelt, at der er et stort uddannelsesmæssigt udviklingspotentiale i krydsfeltet mellem
biologi og de tekniske og kvantitative naturvidenskaber, og samarbejde mellem DFiU og de øvrige
institutioner i Det nye DTU vil kunne førte til helt centrale undervisningsbidrag inden for teknologi
til overvågning, miljøbeskyttelse og produktionsteknologi, akvatiske økosystemers struktur,
funktion og udnyttelse (herunder fiskeribiologi) og naturligvis fysisk, kemisk og biologisk
oceanografi:
1. De akvatiske linier på de danske universiteters biologiuddannelser fokuserer generelt på de nedre
dele af fødekæden (med fagområder som fx biologisk oceanografi), idet der suppleres lidt i bredden
med input ”udefra” som fx DFiU’s kursus på KU i fiskeribiologi. Fra en aftager-synsvinkel er det
DFiU’s vurdering, at såvel kandidat- som ph.d-uddannelserne vil kunne styrkes betydeligt og gøres
væsentlig mere direkte erhvervs- og samfundsmæssigt anvendelsesorienterede ved at tilføje en
84

Statusrapport 12. september 2006
stærkere basis i ”de hårde” naturvidenskabelige fag som fysik, kemi, matematik og statistik – dvs.
mere teknisk og kvantitativt orienterede biologer.
2. Tilsvarende ser vi et stort marked for ingeniører med en stærkere basisviden om økosystemers
struktur, funktion og biologisk produktion specielt med henblik på kvantitative beskrivelser,
modellering og teknologiudvikling og -optimering. Der er i dag kun ringe kobling mellem de
ingeniøruddannelser, der beskæftiger sig med ”vand” – fx DTU’s miljøingeniører – og de akvatiske
forskningsmiljøer på universiteterne.
Ideelt set bør der etableres to indbyrdes forbundne uddannelseslinier – hhv. en akvatisk biologisk
master/ph.d-linie og en akvatisk ingeniør-linie - med en fælles bachelor-del.
DTU og DFiU vil i fællesskab kunne etablere væsentlige dele af begge uddannelseslinier – dog med
hovedvægten på ingeniørlinien - men i et samarbejde, der som forventet inkluderer KU, vil hele
”visionen” kunne gennemføres 4 . En afgørende forudsætning for succes er, at der er et tilstrækkeligt
stort studenterrekrutteringsgrundlag, og her er hovedstadsregionen med KU, KVL, DTU, RUC samt
Lund og Helsingborg Universiteter et rigtig godt udgangspunkt. Det allerede velfungerende
undervisningssamarbejde på fødevareområdet vil desuden kunne videreføres. Et integreret
Undervisningsmiljø, som ud over DTU og DFiU omfatter KU/KVL, vil desuden kunne udvikle
special-moduler inden for fx akvakultur og dermed imødekomme et område med et stærkt voksende
uddannelsesbehov.
14.4 Særligt om innovation
DFIU har generelt et veludbygget samarbejde med fiskeri- og akvakulturerhvervet samt
fiskeindustrien. Samarbejdet har hidtil især omhandlet generiske projekter i forhold til forvaltning
og udvikling af erhvervets tekniske rammebetingelser (fx fiskeriteknologi, opdrætsteknologi,
sygdomsbekæmpelse). Derfor har kontakten og samarbejdet mellem DFiU og erhvervet traditionelt
primært været via erhvervets organisationer, idet der dog især på fiskeindustri-området er en del
direkte kontakt mellem DFiU og enkelt-virksomheder. For DFiU er det en klar forudsætning, at
samarbejdet med erhvervet skal videreudvikles fremover.
DTU- og Risø-organisationerne har en stærk ”innovationskultur” med dokumenteret ”afkast” i form
af fx mange patenter og spin off-virksomheder. Det er DFiU’s forventning, at DTU og Risøs stærke
fokus på innovation vil kunne få en ”kultur-afsmittende” effekt i forhold til DFiU, ligesom det
naturligvis vil være en fordel at have adgang til DTU og Risøs ekspertise på området. Det
væsentligste er dog, at adgangen til stærke teknisk orienterede samarbejdspartnere vil skabe et langt
stærkere udgangspunkt for innovation, end tilfældet er i dag.
14.5 Særligt om myndighedsbetjening
DFiU’s myndighedsbetjening består for størstedelens vedkommende af konkret rådgivning i
forbindelse med forvaltningen af fiskeriet og deltagelse i større udvalgsarbejder vedrørende
erhvervsudvikling inden for fiske- og skaldyrsopdræt. Rådgivningen hviler på forskningsaktiviteter
og på dataindsamling/monitering af fiskebestandene.
4 KU er orienteret om principaftalen ”om grundlaget for en integration af Danmarks Fiskeriundersøgelser i Danmarks
Tekniske Universitet,” og har tilkendegivet positiv interesse for at realitetsbehandle sagen, idet KU og DTU har til
hensigt at samarbejde og koordinere uddannelsestilbud på en række områder; herunder det akvatiske.
85

Statusrapport 12. september 2006
Det er helt afgørende for at fastholde – endsige styrke – myndighedsbetjeningen, at der skabes
organisatoriske rammer med en tilstrækkelig sammenhængskraft til at kunne sikre bl.a. langsigtet
kompetenceopbygning, stabilitet og driftssikkerhed, forskningsmæssig bredde og helhedssyn samt
forståelse og ansvarlighed over for myndighedernes behov for rådgivning.
Under forudsætning af at dette er opfyldt, vil der være mulighed for at styrke
myndighedsbetjeningen gennem udvikling og implementering af ny teknologi, som vil kunne
effektivisere og forbedre moniteringsarbejdet og dermed datagrundlaget. Desuden kan rådgivningen
styrkes gennem inddragelse af en bredere vidensbase fra andre forskningsmiljøer – fx via en
teknologivinkling i forhold til henvendelser om menneskelig påvirkning af habitater og
økosystemer (fx marine off shore konstruktioner).
14.6 Kritiske faktorer
• Samarbejde med andre biologiske forskningsmiljøer
Den offentlige biologisk akvatiske forskning i Danmark er fragmenteret – dvs. delt på KU, AU,
AAU, SDU, KVL og RUC samt på DFiU, DMI, DMU og GEUS. Det er oplagt, at det også i
fremtiden er nødvendigt med et tværgående samarbejde på området, og for DFiU’s biologiske
forskning er det helt afgørende, at der fremover kan fastholdes og videreudvikles stærke
samarbejdsrelationer især til AU/DMU samt KU om såvel forskning som undervisning.
• Direkte relationer til Fødevareministeriet
DFiU?s myndighedsbetjening består for størstedelens vedkommende af konkret rådgivning i
forbindelse med forvaltningen af fiskeriet og deltagelse i større udvalgsarbejder vedrørende
erhvervsudvikling inden for fiske- og skaldyrsopdræt . Rådgivningen hviler på
forskningsaktiviteter og på dataindsamling/monitering af fiskebestandene.
Det er vigtigt, at Det ny DTU’s hovedkunder på fiskeriområdet (Fødevareministeriet og EU-
DG-FISH ) har tæt kontakt til den person, der har daglig ledelsesansvar for opgaven. Personen
bør (som det har været praksis for sektorforskningsinstitutionsdirektører) kunne gå i dialog med
departement og minister om rådgivningens finansiering, grundlag og udarbejdelse og bør være
den, der udadtil og i forhold til internationale kontakter, erhverv og interessenter står til ansvar
for rådgivningen.
86

Statusrapport 12. september 2006
15. DRC - Et styrket Danmarks Rumcenter
15.1 Indledning
En samling af de rumrelaterede aktiviteter i en synlig organisatorisk enhed i Det nye DTU vil give
stor merværdi for Danmark. Et nyt styrket Danmarks Rumcenter vil kunne optimere udbyttet af de
danske ruminvesteringer inden for forskning, uddannelse og innovation samt sikre
myndighedsberedskabet bedst muligt.
Et styrket Danmarks Rumcenter vil skabe merværdi for dansk erhvervsliv dels i kraft af en forøget
innovationsindsats, der kan føre til kommercielle produkter dels i kraft af bedre muligheder for at
give små og mellemstore danske virksomheder et højteknologisk kompetenceløft, der kan give dem
konkurrencefordele på det globale marked.
Både DTU og DRC har hver især styrkepositioner blandt verdens allerbedste inden for udvalgte
forskningsområder, og med en sammenlægning af DRC og de rumrelaterede dele af DTU vil der
blive skabt et nyt nationalt kraftcenter med international gennemslagskraft inden for rumforskning,
rumteknologi, geodæsi og jordobservation.
En organisatorisk samling i et styrket Danmarks Rumcenter vil også fortsat give internationale
organisationer som ESA, NASA og EU det entydige nationale kontaktpunkt, som organisationerne
efterspørger.
Rumfart og rumforskning har stor fascinationskraft over for børn og unge. Et styrket Danmarks
Rumcenter vil derfor også kunne bidrage til at øge interessen for tekniske og naturvidenskabelige
fag og dermed øge rekrutteringsgrundlaget for studerende til Det nye DTU.
Det nuværende Danmarks Rumcenter vil styrke kompetencer i Det Nye DTU især inden for
naturvidenskab og myndighedsopgaver. I det følgende beskrives kort missionskritiske opgaver for
Danmarks Rumcenter inden for disse områder. Desuden skitseres umiddelbare forventelige
synergigevinster og mulige nye fælles indsatsområder efter dannelsen af Det Nye DTU.
15.2 Naturvidenskabelig forskning
Det nye DTU’s vision om at blive et teknologisk og naturvidenskabeligt eliteuniversitet passer fint i
forhold til rumforskning, geodæsi og jordobservation. Disse forskningsområder kræver alle
avancerede instrumenter til indsamling af data og højtudviklede algoritmer og metoder til analyse af
de omfattende og præcise observationer. Samtidig giver den forskningsbaserede kompetence
sammen med teknologiudviklingen gode muligheder for en innovationsindsats, der kan gavne
Danmarks konkurrenceevne på det højteknologiske område.
DRC vil særlig styrke Det nye DTU inden for naturvidenskab:
• Et af DRCs hovedformål er at sikre et optimalt videnskabeligt udbytte af det danske
medlemskab af European Space Agency (ESA). For at Danmark skal kunne drage størst mulig
fordel af ESA’s videnskabelige programmer er det nødvendigt, at det nye Danmarks Rumcenter
fortsat sikrer en stærk kompetence inden for ESA’s videnskabelige kerneområder: astrofysik,
87

Statusrapport 12. september 2006
solsystemfysik og jordobservation. Det nye Danmarks Rumcenter skal derfor fortsat deltage i
videnskabelige satellitmissioner og udføre forskning på højeste niveau inden for disse områder.
• Den geodætiske forskning på DRC er en forudsætning for udviklingen af fundamentale
referencesystemer i den geografiske infrastruktur, der muliggør anvendelse af de nyeste
navigations- og positioneringsmetoder (GPS, Galileo). Derfor skal det sikres, at der fortsat er
geodætisk forskning på højt internationalt niveau i det nye Danmarks Rumcenter, der sammen
med øvrige institutter i Det nye DTU kan skabe en solid kompetenceplatform, så dansk
forskning og erhvervsliv får størst mulig udnyttelse af eksempelvis den store europæiske
satsning på Galileo.
• Generelt er fastholdelse og styrkelse af den naturvidenskabelige forskning en forudsætning for
at det nye Danmarks Rumcenter kan tiltrække eksterne midler fra EU og ESA, samt fortsat
levere højt kvalificeret rådgivning og andre ydelser til myndigheder, virksomheder og øvrige
interessenter i det danske samfund.
• Den rumteknologiske innovation er drevet frem af videnskabelige behov. Derfor et det vigtigt i
den nye organisation at udvikle et tæt samspil imellem forskere, der har naturvidenskabelig
indsigt, og ingeniører, der besidder rumteknologiske kompetencer. Dette samspil vil samtidig
kunne bidrage til nyttige og attraktive uddannelsesforløb på Det nye DTU, eksempelvis i
geomatik og rumteknologi.
15.3 Myndighedsopgaver på nationalt og internationalt niveau
Det nye Danmarks Rumcenter vil umiddelbart bidrage til Det nye DTU’s vision om at besidde
stærke kompetencer inden for løsning af myndighedsopgaver og -rådgivning. DRC har en unik og
central myndighedsopgave i forhold til det danske medlemskab af ESA, og løser desuden
fundamentale myndighedsopgaver inden for geografisk infrastruktur og havret.
DRC vil særlig styrke Det nye DTU inden for området myndighedsopgaver:
• DRC varetager danske interesser som delegat i besluttende og rådgivende organer i ESA og
bidrager til at fremme danske rumvirksomheders konkurrenceevne på internationalt plan.
• DRC er dansk kontaktpunkt og aftalepartner for ESA’s obligatoriske videnskabelige program. I
denne egenskab indgår DRC forpligtende langtidskontrakter om udvikling og levering af danske
instrumenter til ESA’s videnskabelige satellitter.
• DRC varetager i øvrigt centrale myndighedsopgaver i forhold til ESA, hvilke i de fleste øvrige
ESA medlemslande er henlagt til deres respektive nationale rumstyrelser!
• Det nye Danmarks Rumcenter skal fortsat løfte disse centrale ESA-opgaver.
• Det fremtidige Danmarks Rumcenter skal fortsætte som sekretariat og leder af Dansk
Rumkonsortium. Konsortiet er et vigtigt koordinerende og tværgående samarbejde mellem
universiteter, interesseorganisationer og danske virksomheder og har til formål at samle den
nødvendige kompetence til løsning af højteknologiske udfordringer.
• For at sikre løbende rådgivning og geodætiske beregninger til Udenrigsministeriet,
Miljøministeriet og hjemmestyrerne i Grønland og Færøerne i forbindelse med territoriale
anliggender skal det nye Danmarks Rumcenter vedligeholde et højt kompetence- og
beredskabsniveau inden for havret, grænsedragning og suverænitetshævdelse. Denne opgave har
særlig bevågenhed de kommende 10 -15 år, hvor Danmark har store muligheder for udvidede
territoriale krav ved Grønland og Færøerne i forbindelse med den nylige danske ratifikation af
FN’s Havretskonvention.
• Miljøministeriets myndighedsansvar for en moderne geografisk infrastruktur til kortlægning,
opmåling og navigation er afhængig af en løbende og kompetent rådgivning inden for geodæsi.
Det nye Danmarks Rumcenter har som hovedinstitution på det geodætiske område i Danmark
88

Statusrapport 12. september 2006
derfor et særligt ansvar for at vedligeholde og udbygge kompetencen og
myndighedsberedskabet på dette område.
• Det nye Danmarks Rumcenter skal fortsætte den særlige opgave DRC i dag har med
vedligeholdelse af den geografiske infrastruktur i Grønland, hvor DRC driver og udvikler
permanente GPS referencestationer og tilknyttede tidevands-målinger. Målingerne sikrer
grundlaget for de overordnede referencenet i Grønland og ikke mindst indgår observationerne i
globale klima- og referencenetværk til studier af klimaændringer og beregning/kalibrering af en
række satellitdata.
• DRC indgår i mange internationale formelle og uformelle samarbejdsrelationer – ikke bare med
andre forskningsinstitutioner, men også i forhold til myndigheder i andre lande og
mellemstatslige organisationer som FN, ESA og EU, samt NGO’ere som fx ICSU. Det nye
Danmarks Rumcenter skal fortsat indgå i sådanne internationale samarbejder, der er med til at
hente værdifuld viden hjem til Danmark og sikre Danmark pladser i internationale besluttende
og rådgivende organer.
15.4 Nye fælles indsatsområder i Det nye DTU
Ud over de umiddelbare synergigevinster ved sammenlægning af de rumrelaterede dele af DTU og
DRC til et styrket Danmarks Rumcenter vil der også på længere sigt ved dannelsen af Det nye DTU
kunne skabes synergi på en række sammenfaldende interesseområder for de fusionerede
institutioner.
I forhold til DRC’s kompetencer er der umiddelbart en række konkrete områder, hvor der kan
skabes øget viden og værdi:
• DFiU – Dataopsamlingsteknologi og marin overvågning (ocean, såvel som kystzone)
• DTF – Udnyttelse af moderne navigations- og positionsteknologi (Galileo/GPS)
• Risø – Satellitbilledanalyse, kystzoneopmåling- og overvågning, energiforsyning på feltstationer
(brændselsceller), Marsforskning, innovation (teknologiudvikling/spin off – erhvervsfremme)
• DTU – Rumteknologi, jordobservation (satellit- og flybaserede målinger), kryosfære-forskning,
billedanalyse, matematiske og statistiske modeller, uddannelse (geomatik, rumteknologi),
Innovation (samarbejde om erhvervsrettede ydelser og teknologioverførsel)
Sammenhængen mellem DRC's kernefelter og de øvrige parters kernefelter fremgår af tabellerne i
afsnit 10.2.
89

Statusrapport 12. september 2006
16. DTF’s forventninger til Det nye DTU
16.1 Vision for fusionen
Visionen er, at Det nye DTU kan være omdrejningspunkt for og drivkraft i en betydelig udbygning
af dansk transportforskning over en årrække, så den i større grad modsvarer transportsektorens
betydning for samfundet. Dette er en betingelse for på tilfredsstillende vis at kunne levere den
nødvendige forskningsbaserede viden til, at transportsektoren i fremtiden kan imødekomme
erhvervslivets og borgernes behov for effektiv, sikker og miljømæssigt bæredygtig mobilitet under
stadigt stigende transportefterspørgsel.
En fusion med DTU vil skabe Danmarks ubetinget største miljø for transportforskning, men det vil
ikke i sig selv give større volumen i transportforskningen. DTF må derfor også efter fusionen
fastholde den strategiske målsætning om en betydelig vækst, som hovedsagligt må ske gennem
forøget ekstern finansiering. DTF har en klar forventning om, at regeringens udmelding om større
investeringer i forskning i høj grad også vil styrke transportforskningen.
16.2 Faglige synergier
For DTF er de mest nærliggende perspektiver for faglige synergier ved fusionen oplagt at finde i
forhold til DTU’s transportfaglige miljø på Center for Trafik og Transport (CTT). En betydelig del
af disse synergier er allerede i dag udnyttet gennem et godt og tæt samarbejde mellem de to
institutter, bl.a. gennem en konkret samarbejdsaftale om udviklingen af DTF’s ModelCenter.
Realisering af yderligere synergieffekter vil kræve en samlokalisering af DTF og CTT, jf. nedenfor.
Andre synergier vil fx kunne være med Risøs Systemanalyseafdeling vedrørende samfundsvidenskabelige
tilgange til bæredygtig energianvendelse og med DRC’s kompetencer inden for
moderne navigations- og positionsteknologi i relation til intelligente transportsystemer.
16.3 Organisation
DTF fusioneres ind som nyt institut på Det nye DTU med en videreførelse af ansvaret for
myndighedsbetjening på transportområdet og den relaterede grundlagsskabende forskning. Herved
kan DTF’s nuværende brand nationalt og internationalt og status som nationalt bevares.
CTT vil fortsat stå for DTU’s undervisning inden for transportområdet. Denne kontinuitet i
arbejdsdelingen er med til at minimere risikoen for, at myndighedsbetjening, uddannelse eller
forskning taber momentum i den første omstillingstid efter fusionen
Målet er efterfølgende at fusionere de to institutter. Hastigheden og procesforløbet tilrettelægges i
implementeringsåret i samarbejde mellem DTF’s, CTT’s og DTU’s ledelse.
16.4 International gennemslagskraft
DTF er i dag centralt repræsenteret i en række internationale organisationer inden for
transportforskning. DTF, såvel som CTT, har i forhold til instituttets størrelse en meget aktiv
deltagelse i EU’s forskningsprogrammer i kraft af stærke internationale netværk. Den største
barriere for yderligere engagement på transportområdet er vanskelighederne med at skaffe dansk
medfinansiering til FP7, da EU-projekterne allerede i dag trækker hårdt på DTF’s basisbevilling.
16.5 Uddannelse
DTF ser et klart behov for uddannelse af flere med transportkompetencer. Det er en klar forudsætning
for, at fusionen mellem kan give nye synergieffekter uddannelsesområdet, at DTU’s
90

Statusrapport 12. september 2006
undervisningsaktivitet på transportområdet forøges. Denne øgede uddannelsesindsats skal
naturligvis være økonomisk bæredygtigt på sigt, men kræver initialt en satsning.
Endvidere er det væsentligt for helheden i Det nye DTU’s transportforskning, at DTF investerer
ressourcer i at fortsætte og udbygge samarbejdet med de relevante fagdisciplinære samfundsvidenskabelige
institutter på KU, først og fremmest inden for økonomi og psykologi, blandt andet
ved at bidrage til at styrke undervisningen i transportrelevante fag på disse institutters uddannelser.
16.6 Myndighedsbetjening
På sigt vil myndighedsopgaverne formentlig blive styrket ved erfaringsudveksling og fælles
udvikling af forretningsprocesser på tværs af de seks tidligere sektorforskningsinstitutioner, som
derigennem kan drage fordel af Det nye DTU’s position som det største og mest alsidige miljø for
myndighedsbetjening i Danmark.
16.7 Innovation og samarbejde med erhvervslivet
DTF bidrager via samarbejde med offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere mv. til at
tilvejebringe en af de vigtigste rammebetingelser for erhvervslivets internationale konkurrenceevne,
nemlig et fortsat effektivt transportsystem, der kan sikre såvel personer som gods en høj mobilitet
også i fremtiden. Et af perspektiverne for et større transportforskningsmiljø på Det nye DTU er
endvidere mulighederne for at styrke den mere direkte erhvervsrettede transportforskning, herunder
fx offentligt privat partnerskab, samarbejde om transportsystemets rolle i logistik og supply chain
management og udviklingen af intelligente kommunikationssystemer til transportsektoren.
16.8 Kritiske faktorer
Varetagelse af DTF’s myndighedsbetjening som en ny opgavetype for universitetet.
I en transformationsperiode kan der være en risiko for, at denne for universitetet nye opgavetype vil
lide overlast. Der må bevares en tæt kontakt til Transport- og Energiministeriet, og de økonomiske
og organisatoriske rammer skal sikre, at ministeriet har tillid til, at det eksisterende samarbejde med
DTF fortsat kan udvikles i regi af de nye resultatkontrakter.
Et samfundsvidenskabeligt DTF som del af et teknisk videnskabeligt universitet.
DTF’s eksisterende forskning og myndighedsbetjening er primært baseret på samfundsvidenskabelige
discipliner. Tætte samarbejdsrelationer til de samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer
uden for Det nye DTU nødvendigt for at sikre den fortsatte faglige udvikling.
91