Demonstration af omkostningseffektive lavenergibygninger

Demonstration af omkostningseffektive lavenergibygninger
Afslutningsrapport fra EFP 2007 projektet
“Dansk indsats i EU-CONCERTO projektet CLASS 1 i Stenløse Syd”
Ove Mørck, Cenergia
Kirsten Engelund Thomsen, SBi
Jørgen Rose, SBi
Mona Dates Jørgensen, Egedal Kommune
Januar 2011
Cenergia Energy Consultants
1

2
Forord
Denne rapport er afslutningsnotat for EFP 2007 projektet “Dansk indsats i
EU-CONCERTO projektet CLASS 1 i Stenløse Syd” (projektnummer: ENS-
33031-33033-0058). Dette projekt er en opfølgning af EFP projektet ”Ultralavenergi
og passiv huse i Stenløse Syd”, der sluttede ultimo 2008.
Formålet med nærværende EFP-projekt er at understøtte den danske del af
CONCERTO-projektet ”Cost-effective Low-energy Advanced Sustainable
So1utions - Class 1” for at øge udbyttet af dette i Danmark. Kort beskrevet
drejer det sig om et demonstrationsprojekt med opførelse af et stort antal boliger,
en børnehave og et ældrehus til lavenergi-klasse 1 standard med en
stor del af energiforsyningen dækket af bio-kraftvarme og solvarme, samt
forsknings-, udviklings, og formidlingsaktiviteter i tilknytning hertil. EFPprojektet
giver således tilskud til den danske F&U (egentlig produktudvikling
undtaget), samt til en udvidet formidlingsindsats i Danmark.
I tilknytning til dette notat er der blevet udarbejdet flere internationale konference
bidrag. Desuden har Stenløse/Egedal Kommunes tiltag været rapporteret
i adskillige fagblade og aviser, og kommunens medarbejdere har formidlet
erfaringerne til en masse interesserede parter både fra ind- og udland.
Mona Dates Jørgensen, Egedal Kommune
&
Ove Mørck, Cenergia Energy Consultants

Indholdsfortegnelse
Forord .............................................................................................................. 2
Indholdsfortegnelse ......................................................................................... 3
Indledning ........................................................................................................ 4
KAB projektet - 65 almene boliger i Stenløse Syd .......................................... 9
Sammenligning af målt og beregnet energiforbrug i Kærdalen 15 ............... 13
Evaluering af husejer og lejers syn på energi-effektive boliger. .................... 21
Guideline til opnåelse af et godt indeklima .................................................... 25
Projektets hjemmeside og formidling ............................................................ 27
Deltagerliste ................................................................................................... 29
Referencer ..................................................................................................... 30
Engelsk resume ............................................................................................. 31
3

4
Indledning
I Stenløse Syd udstykningen er der tale om mange individuelle byggesager -
110 enfamiliehuse og 401 boliger i tæt-lavt byggeri fordelt på flere storparceller.
Desuden omfatter CONCERTO - Class1 projektet en børnehave og et
ældrecenter. Byggerierne var planlagt til at forløbe over en 3-årig periode
med løbende igangsætning af byggeri. Derfor har dette projekts gennemførelse
være indrettet således, at det på en og samme tid har understøttet
byggesagsbehandling i kommunen, assisteret bygherrer, rådgivere, og entreprenører,
dokumenteret det opførte byggeri, analyseret data fra CTSanlægget,
samt været i dialog med beboerne. Projektets demonstrationsdel
supplerer indholdsmæssigt et tidligere EFP-projekt (33031-0023) omkring
første fase i Stenløse Syd. Synergien er hermed udnyttet og erfaringerne fra
første fase i Stenløse Syd således direkte videreført. Fokus for projektet er
som nævnt opnåelse af lavenergiklasse 1, og resultaterne målrettes mod
understøttelse af denne lavenergiklasse.
Figur 1. Oversigt over Stenløse Syd samt Class1 bygningerne.
Projektet følger EU-CONCERTO projektets tidsplan, som i starten forløb
planmæssigt. Imidlertid betød bolig- og økonomikrise, at salget af byggegrunde
forsinkes, og det er vanskeligt at estimere hvornår udbygningen af
Stenløse Syd området kan afsluttes. I slutningen af 2009 er der indgået aftale
om salg af en storparcel, men det er uvist hvornår der vil blive opført byggeri
på grunden. Da det derfor er blevet usikkert om Class1 – demonstrationsprojektet
kan gennemføres indenfor en overskuelig tidshorisont er der i
slutningen af 2009 formuleret en skitse til en Plan B overfor EU. Ideen i denne
plan er at inddrage eksisterende byggeri i Stenløse som forsyningsområde
for det påtænkte fjernvarme anlæg, og som primære kunder have et antal
kommunale bygninger. Dette sikrer afsætning for værkets varmeproduktion
med det samme og flere byggerier, såvel i Stenløse by som Stenløse Syd
kan opkobles senere. En del af demonstrationstilskuddet til lavenergibyggeri

er det tanken at overføre fra nybyggeriet i Stenløse Syd til kommunale bygninger,
som energirenoveres. Der arbejdes videre med denne plan B i 2011,
og det er håbet, at den kan indarbejdes i projektet som en såkaldt ”amendment”
til kontrakten i foråret 2011. Lykkes dette kan man sige at Class1 projektet
har været med til at give en ny varmeplan - baseret på vedvarende
energi - i Stenløse et meget hurtigt afsæt, hvorved iværksættelsen heraf er
meget væsentligt fremmet.
Formål med CLASS1 projektet
Ideen med CLASS 1 projektet er at udnytte skærpelsen af energikravene til
at styrke og drive den teknologiske udvikling og til at bevise økonomiske og
miljømæssige fordele ved ultra-lavenergi bygninger (50% under kravene i
det danske bygningsreglement) integreret med biomasse- og solvarmebaseret
vedvarende energiforsyning.
I denne sammenhæng er de videnskabelige og tekniske mål at:
• Optimere integrationen af lavenergibyggeri-teknologier med energiforsyningsteknologier
(vedvarende og konventionel) og energidistributionsteknologier
(opvarmning og elektricitet).
• Udvikle udvalgte teknologier inden for de 3 områder: lav-energi bygninger,
vedvarende energiforsyning og –distribution.
• Forbedre design-, kontrol- og verifikationsprocedurer (dette relaterer
sig direkte til implementeringen af Energy Performance of Buildings
Directive (EPBD).
• Integrere det europæiske miljømærke i byggeprojekterne (både for
bygninger og komponenter).
• Demonstrere stor-skala implementering af "tæt på marked" tekniske
og økonomiske forhold.
CLASS 1 projektet er fokuseret på optimering af bæredygtige energi systemer
i lokalsamfundene gennem en innovativ integration af vedvarende energi-teknologier
i ultra-lavenergi bygninger. Biomasse kraftvarme-systemet
producerer el og varme der distribueres direkte til brug for opvarmning i et
innovativt lokalt fjernvarmesystem for de tætte lave bebyggelser, og gennem
el-nettet til at opvarme enfamiliehusene via varmepumper. Solvarmeanlæg
integreret i nettet samt individuelle solvarmeanlæg i enfamiliehuse vil supplere
kraftvarmeanlægget i vintermånederne og tage helt over i sommermånederne
hvor kraftvarmeanlægget slukkes. Et avanceret energistyringsanlæg
kontrollerer energiforsyningen samt varmelagrene (for solvarme og
energiimpulser fra kraftvarmeværk).
CLASS 1 projektet er designet til at vise, at bæredygtige energiløsninger,
med integreret energieffektivitet og vedvarende energikilder er økonomisk
rentable, og teknisk og æstetisk acceptable.
Projektet har også særlig fokus på indeklimakvalitet for at sikre, at energibesparelser
kan opnås uden at kompromittere indeklimaet. Fokus på indeklima
er et af de områder, hvor CLASS 1 projektet involverer partnere fra andre
EU-lande, der er eksperter i henholdsvis lys og termisk komfort. Også tværnationalt
samarbejde er indført for den socio-økonomiske forskningsdel af
projektet, der beskæftiger sig med brugernes synspunkter (prioriteringer,
osv.) i de deltagende lande.
CLASS 1 projektet demonstrerer forbedringer for 6 individuelle teknologier
(vinduer, isoleringssystemer til dæk og fundament, biomasse forgasning, lokalt
distributionsnet for fjernvarme, ventilationsystemer med varmegenvinding
kombineret med varmepumper og energistyringsanlæg) og en innovativ
5

6
integration af disse teknologier med solvarme, som fører til en bedre omkostningseffektivitet.
EU’s CONCERTO program bevilgede per 1. november, 2007 projektet med
titlen Cost-effective Low-energy Advanced Sustainable So1utions - CLASS
1. Projektet omfatter mere end 400 boliger, samt en børnehave og et ældrehus.
For at opnå en høj forsyningsandel fra vedvarende energi er der planlagt
opførsel af et kraftvarmeanlæg baseret på biobrændsel. Tæt-lav bebyggelserne
forsynes med varme fra dette anlæg og de øvrige bygninger skal
opvarmes med varmepumper.
Projektet har deltagere med fra Frankrig, Italien, Estland og Rumænien og
en del af ideen i projektet er at de deltagende kommuner i hver af disse landes
skal delagtiggøres i erfaringerne fra Stenløse Syd.
Der er oprettet en hjemmeside for Class1 - projektet, hvor der kan læses om
de forskellige forsknings- og udviklingsaktiviteter der er defineret for projektet
- www.class1.dk.
Demonstrationsbygninger
Børnehave, ældrecenter, 65 almene boliger og 27 enfamiliehuse er færdigbygget.
Egedal kommune har været stærkt involveret med tjek af ansøgninger
om byggetilladelse, og kommunikation med bygherrer og entreprenører
om de særlige krav til Stenløse Syd. Cenergia har bistået med teknisk ekspertise
i nogle af projekterne.
Overvågningen af de færdige bygninger er påbegyndt for nogle af enfamiliehusene,
men der er stadig nogle problemer der skal løses for nogle af de
andre byggeprojekter. Cenergia har især været involveret i dette for ultralavenergi
projektet, hvor entreprenøren gik konkurs inden projektet var afsluttet,
og før dataopsamling fungerede. En løsning er nu på plads og overvågningen
er igangsat.
Et kritisk spørgsmål for demonstrationsaktiviteterne har været afmatningen i
salget af byggegrunde i tæt-lav byggeriet, hvilket har medført at projektet ikke
kan gennemføres efter de oprindelige intentioner inden for tidsrammen af
projektet. En alternativ plan for demonstration er derfor blevet udarbejdet af
Egedal kommune og Cenergia. Planen indebærer en markant udvidelse af
det fjernvarmeområde, der hører med til CONCERTO-projektet, samt renovering
af en del offentlige bygninger som før nævnt.
Figur 2. Oversigt over en Stenløse Syd udstykningsområdet.

Figur 3. Ældrecenter.
Figur 4. Énfamilie hus i Stenløse Syd.
I de følgende kapitler behandles særskilt KAB projektet samt sammenligning
af målt og beregnet energiforbrug i et familiehus i Kærdalen.
Økonomi
Udvalgte firmagrupper er blevet bedt om at skønne merudgifterne til den
ekstra isolering og installationer, der indgår i deres udgifter i forhold til at
bygge efter minimumskravet i bygningsreglementet. Tendensen synes at
være, at det koster ca. 4-5 % ekstra for at opfylde de stillede energikrav. I
Stenløse Syd kostede et enfamiliehus typisk 2.000.000 DKK og merprisen
var på ca. 75.000-100.000 DKK for lavenergidelen. F.eks. nævner en af entreprenørerne
en merpris på ca. 100.000 for et hus på ca. 150 m². De fleste
enfamiliehuse i Stenløse Syd er på mellem 150 og 250 m². Ved en simpel
beregning svarer det til merpriser på mellem 400 og 666 kr. per m² for lavenergitiltagene
– isolering, vinduer og installationer.
Fremtiden
Erfaringerne fra Stenløse Syd viser, at der blandt såvel professionelle som
private bygherrer er god forståelse for behovet for at spare på energien i nybyggeri,
når de ved veldokumenteret informationsmateriale gøres bekendte
med de økonomiske konsekvenser, som viser fornuftige tilbagebetalingstider
selv for markante energibesparelser i forhold til det nye, skærpede bygningsreglement.
7

8
Med de byggerier, der allerede er færdige samt dem der er på vej i Stenløse
Syd, vil der blive gjort vigtige erfaringer, som blandt andet vil kunne nyttiggøres
i forbindelse med de skærpelser af energirammen i bygningsreglementet,
der forventes i 2015 og 2020.

KAB projektet - 65 almene boliger i Stenløse
Syd
KAB har stået for opførelsen af 65 almene boliger i Stenløse Syd. Boligerne
er opført som en 2-3 etagers tæt-lav bebyggelse placeret i 8 stokke af varierende
længde. Fotoet herunder er fra denne bebyggelse.
Figur 5. KAB husene under opførelse.
Figur 6. KAB husene er færdige.
9

10
Figur 7. Foto af KAB-almenboligbebyggelsen i Stenløse Syd.
Det samlede boligareal for bebyggelsen er 6180 m².
Rumvarmeforbrug
Boligernes varmeforbrug er registreret i 2 vintre. 2008-2009 og 2009-2010.
Der er energimålere placeret i 4 teknikrum, samt i hver bolig. Således måler
energimålerne i teknikrummene de samlede energiforbrug for bebyggelsen
inkl. ledningstab mellem boligerne. Data for vinteren 2009-2010 er aflæst i
hver bolig og præsenteres på histogrammet i figur 8 herunder. Det gennemsnitlige
energiforbrug til rumopvarmning for bebyggelsen er 26 kWh/m²/år –
svarende til 161 MWh/år. Bebyggelsen er udformet med et beregnet energiforbrug
til rumopvarmning på 15 kWh/m²/år. Forskellen mellem de 15 og de
26 kan skyldes flere faktorer, men de mest betydende er nok at boligerne ikke
er så tætte som forudsat i beregningerne og at beboerne formentlig har
en lidt højere temperatur i boligen end de 20 °C, der forudsættes i beregningerne.
kWh/m²/år
60,0
50,0
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
Varmeforbrug, 2009-2010
1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64
Husnr. - anonyme
Figur 8. Energiforbrug til rumvarme på et år for de 65 boliger, kWh/m²/år. Rød søjle angiver gennemsnit.

Utæthedens betydning
Boligerne er blevet trykprøvet med en blower-door test og resultatet viser at
de rumstore elementer ikke er samlet tilstrækkeligt omhyggeligt. Konsekvensen
er at den målte tæthed svarer til et luftskifte på 1,9 l/s/m² i stedet for
1,0 l/s/m², som forudsat i beregningerne. Ved at indsætte de 1,9 l/s/m² i en
Be06-beregning øges energibruget fra 15 kWh/m²/år til 19,5 kWh/m²/år.
Betydning af højere indetemperatur
Energiberegninger udføres altid som standard med en indetemperatur på
20 °C. De fleste mennesker vil føle at det er lidt for koldt og i praksis holde
lidt højere temperaturer. Øges indetemperaturen i beregningerne til 22 °C –
samtidigt med den målte utæthed fastholdes – stiger det beregnede energiforbrug
til 25,2 kWh/m²/år og øges den til 23 °C stiger det til 28,4 kWh/m²/år.
Vælges 22,25 °C nås præcist 26 kWh/m²/år, som er gennemsnit for boligerne.
Varmtvandsforbruget
Ligesom for rumvarmeforbruget er data for vinteren 2009-2010 er aflæst i
hver bolig og præsenteret på histogrammet i figur 9 herunder. Det gennemsnitslige
varmtvandsforbrug i hver lejlighed er 20,5 m³/år. Nettoenergiforbruget
til opvarmning af vand i bebyggelsen kan herudfra beregnes til ca.
70 MWh, svarende til 11,3 kWh/m²/år. Dette tal ligger forholdsvist lavt i forhold
til et estimeret forbrug på 18,2 kWh/m²/år. Imidlertid registreres energiforbruget
til opvarmning af varmt vand samtidigt i 4 energimålere i bebyggelsens
4 fælles installationsrum. Den registrering viser et energiforbrug til
varmt vand på 278 MW/m²/år. Det reelle forbrug udgør ca. 25% heraf og cirkulationstabet
således 75%. Det anbefales derfor KAB at foretage en nærmere
analyse af dette forhold – og samtidigt få fastlagt cirkulationstabet i rørene
til rumopvarmning.
Figur 9 Varmtvandsforbruget i 65 boliger. Rød søjle angiver gennemsnittet.
Forskellen mellem de enkelte boliger
Der kan af figurerne 8 og 9 aflæses en stor variation mellem de enkelte boliger
i bebyggelsen. Enkelte boliger bruger tæt på dobbelt så meget varme
som gennemsnittet og enkelte ligger betragteligt under. For varmtvandsforbruget
er forskellene endnu mere udtalte. Det er meget i tråd med tilsvaren-
11

12
de registreringer fra andre bebyggelser. Imidlertid er det særdeles vanskeligt
at analysere årsagerne til disse forskelle. Blot kan man konstatere at der altid
vil være ”energifrådsere” og ”energisparere” i en befolkningsgruppe. Alle
boligerne har i løbet af foråret og sommeren 2010 fået installeret en ”Electronic
Housekeeper”, som registrerer energi- og vandforbrug og oploader
disse automatisk til MinEBolig på Elsparefondens (Center for Energibesparelsers)
hjemmeside. Beboerne vil derefter kunne følge deres eget energiforbrug
og se det i forhold til naboernes (anonymiseret). Det vil være interessant
at følge om dette har en effekt på brugsmønstret for beboerne.
Konklusion
De målte energiforbrug til rumopvarmning i bebyggelsen er i gennemsnit højere
end beregnet med Be06. Forskellen kan forklares ved større utætheder
end forudsat i beregningen og højere indetemperatur end de 20°C, der anvendes
i beregninger i henhold til BR. Varmtvandsforbruget er i gennemsnit
lavere end oprindeligt estimeret, men energiforbruget til varmt brugsvand
bliver urimeligt højt pga. meget store tab i cirkulationsledningerne.

Sammenligning af målt og beregnet
energiforbrug i Kærdalen 15
Beskrivelse af huset og beregning af forventet bruttoenergiforbrug
Kærdalen 15 er en del af Stenløse Syd projektet, hvor der projekteres og
bygges mere end 400 boliger som alle opfylder kravene til lavenergi klasse 1
jf. Bygningsreglementet 2008. Huset er et fritliggende enfamiliehus med et
opvarmet etageareal på 151,5 m 2 .
Figur 10. Kærdalen 15 i Stenløse Syd.
Huset har ydervægge opbygget med armerede gasbeton bagvægge, 200
mm isolering og teglsten. U-værdien for ydervæggen er ca. 0,16 W/m 2 K.
Terrændækket er opbygget med fiberbeton med indstøbte gulvvarmerør og
325 mm isolering, hvilket giver en U-værdi på ca. 0,09 W/m 2 K. Loftskonstruktionen
indeholder 350 mm isolering og har en U-værdi på ca.
0,10 W/m 2 K.
Huset har i alt 35,6 m 2 vinduer og døre, dvs. svarende til ca. 23 % af det opvarmede
etageareal. Den gennemsnitlige U-værdi for vinduer og døre er ca.
0,94 W/m 2 K og den gennemsnitlige g-værdi for glasdelene ca. 0,60. Den
nordvendte facade har ca. 7,5 m 2 døre/vinduer mens den sydvendte facade
har ca. 18,3 m 2 . De resterende ca. 9,1 m 2 er placeret i den østvendte gavl.
Ventilationen foretages vha. balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding
via en 2,1 kW Nilan VP18 ventilationsvarmepumpe, som også
benyttes til opvarmning af varmt brugsvand. Varmepumpen har en nominel
COP på 1,8. Varmtvandsbeholderen har et volumen på 180 l og indeholder
en 1,5 kW elpatron. Varmegenvindingsgraden er 114 % jf. producentens egne
oplysninger og SEL-værdien er 1,2 kJ/m 3 . Der udsuges og indblæses i alt
0,39 l/s pr. m 2 , svarende til 20 l/s i køkken, 2 gange 15 l/s i de to badeværelser
og 10 l/s i bryggers. Infiltrationen i bygningen er sat til 0,09 l/s pr. m 2 ,
hvilket svarer til et trykprøvningsresultat på 0,83 l/s pr. m 2 , dvs. ca. halvdelen
af kravet i BR08.
Varmt brugsvand opvarmes dels vha. et solvarmeanlæg og dels vha. VP18
varmepumpen. I vinterhalvåret benyttes VP18 primært til opvarmning af
varmt brugsvand og sekundært til forvarmning af ventilationsluften. Varmetabet
fra varmtvandsbeholderen er 2,2 W/K. Solvarmeanlægget har et syd-
13

14
vendt solfangerareal på 5,0 m 2 med en hældning på 25 °. Varmetabskoefficienten
for anlægget er 3,5 W/m 2 K.
Rumopvarmningen foretages ved gulvvarme med en fremløbstemperatur på
35 °C og returløbstemperatur på 30 °C. Varmeanlægget er en 2,0 kW jordvarmepumpe
Nilan JVP2 med en tilhørende 2,0 kW elpatron. Der er udlagt
80 m jordslange i forbindelse med jordvarmepumper. Den nominelle COP for
varmepumpen er 3,4 og den relative COP ved 50% last 0,9. Det samlede
anlægs opbygning fremgår af figur 2.
Figur 11. Principskitse for anlæg med varmpepumper og solvarmeanlæg.
På baggrund af ovenstående oplysninger er enfamiliehusets bruttoenergiforbrug
beregnet vha. Be06 som 40,5 kWh/m 2 pr. år. Lavenergi klasse 1 rammen
for huset er 42,3 kWh/m 2 pr. år, og dermed opfylder bygningen kravet i
Bygningsreglementet.
Målinger er energiforbruget
Siden huset blev opført er der løbende gennemført målinger af energiforbruget.
Målingerne er gennemført i perioden fra december 2009 til og med oktober
2010. Måleresultaterne er opstillet i nedenstående tabel.
Tabel 1. Samtlige måledata for Kærdalen 15.
Måned El total Vand El varme
[-] [kWh] [liter] [kWh]
2009-12 71 56
2010-01 1332 1088
2010-02 1169 964
2010-03 989 778
2010-04 517 696 363
2010-05 510 9277 345
2010-06 284 3040 198
2010-07 368 2649
2010-08 286 2280
2010-09 145 6032461 8193
2010-10 594 1896 64836
De grå felter markerer manglende aflæsninger. Herudover er der et par eksempler
hvor måleresultaterne formentlig ikke er valide og i disse er tallene
markeret med rødt. Forbruget aflæst i december 2009 dækker tydeligvis ikke

hele måneden, så derfor kan disse data ikke bruges i sammenligningerne.
Hermed kan resultaterne sammenfattes som vist i tabel 2.
Tabel 2. "Rensede" måledata for Kærdalen 15.
Måned El total Vand El varme
[-]
2009-12
[kWh] [liter] [kWh]
2010-01 1332 1088
2010-02 1169 964
2010-03 989 778
2010-04 517 363
2010-05 510 345
2010-06 284 3040 198
2010-07 368 2649
2010-08 286 2280
2010-09 145
2010-10 594 1896
For det totale elforbrug ser det umiddelbart ud som om at målingerne er valide
for alle 10 måneder, hvorimod elforbruget til varme kun haves for 6 måneder.
I de følgende sammenligninger mellem det målte og beregnede forbrug
betragtes derfor udelukkende perioden januar 2010 til juni 2010.
Sammenligning af målt og beregnet forbrug
Be06 er ikke et bygningssimuleringsprogram men derimod et program til eftervisning
af at Bygningsreglementets krav til energiforbruget overholdes. De
vejrdata som benyttes i programmet er månedsmiddelværdier baseret på
gennemsnitstemperaturer i Danmark for en længere periode (1975-1989).
Derfor hentes målte vejrdata for 2010 fra DMI's hjemmeside (www.dmi.dk),
som herefter indsættes i Be06. Vejrdata tages i denne forbindelse som middelværdier
for Hillerød og Roskilde (Stenløse ligger ca. midt mellem de to
byer). Temperaturerne er anført i tabel 3 sammen med standardtemperaturerne
som normalt benyttes i Be06.
Tabel 3. Temperaturer i Hillerød og Roskilde (DMI) samt standardtemperaturer fra Be06.
Måned Hillerød Roskilde Be06
[-] [°C] [°C] [°C]
2010-01 -3,4 -3,5 -0,5
2010-02 -1,9 -2,2 -0,8
2010-03 2,5 2,4 1,7
2010-04 7,2 6,9 5,6
2010-05 9,6 9,6 11,3
2010-06 14,3 14,1 15,0
Middel 4,7 4,6 5,4
Temperaturen har altså været væsentligt lavere end normalt i hhv. januar og
februar, og dette har naturligvis betydning for varmetabet fra bygningen. I
marts og april har temperaturen været lidt højere end normalt, og i maj og
juni lavere end normalt. De korrigerede vejrdata indsættes i Be06, og hermed
beregnes resultaterne som anført i tabel 4.
15

16
Tabel 4. Elforbrug til opvarmning, målte og beregnede værdier.
Måned Målt Beregnet
[-] [kWh] [kWh]
2010-01 1088 537
2010-02 964 433
2010-03 778 307
2010-04 363 138
2010-05 345 98
2010-06 198 89
Sammenlignes værdierne er det tydeligt at der er meget store forskelle i det
"forventede" forbrug og det faktiske – i visse måneder op til en faktor 3-4.
Energiforbruget i lavenergibygninger er ekstremt følsomt overfor selv relativt
små ændringer i brugernes adfærd, sammensætning eller måde at bruge
bygningen på, og dette forhold bliver desto mere udtalt desto lavere energiforbruget
er. I det efterfølgende afsnit laves en række beregninger med henblik
på at søge mulige forklaringer på hvorfor energiforbruget i huset er væsentligt
højere end forventet.
Korrektion af beregningsmodellen
Gennemgår man Be06 modellen som er udarbejdet af typehusproducenten,
er der et par enkelte små detaljer som først og fremmest bør rettes.
• I fanebladet "Ydervægge, tage og gulve" er der for "væg mod loftsrum"
benyttet en temperaturfaktor på 0,7. Denne værdi bør være
1,0, da loftsrummet ikke regnes som uopvarmet rum.
• Varmegenvindingsgraden under fanebladet "Ventilation" og fanebladet
"Varmepumpe" er sat til 115%. Her skal den reelle genvindingsgrad
uden varmepumpens indflydelse indtastes, og derfor rettes tallet
til 80%, som svarer nogenlunde til de bedste varmevekslere på
markedet i dag.
• Under "Internt varmetilskud" er der indtastet 152,0 m 2 som areal i
stedet for 151,5 m 2 .
Med ovennævnte rettelser fås resultaterne i tabel 5.
Tabel 5. Elforbrug til opvarmning, målte og beregnede værdier.
Målt Beregnet
Måned
Oprindelig Korrigeret
[-] [kWh] [kWh] [kWh]
2010-01 1088 537 545
2010-02 964 433 440
2010-03 778 307 312
2010-04 363 138 141
2010-05 345 98 97
2010-06 198 89 88
Total 3736 1602 1623
Det beregnede forbrug stiger altså en lille smule.
Teoretiske forhold kontra faktiske forhold
I Be06 modellen er der generelt brugt standardværdier for forbrugsmønstre
mv. idet man som udgangspunkt ikke har haft viden om hvordan huset i sidste
ende ville blive brugt, hvor mange beboere der ville være osv. Da denne
viden nu er til rådighed, er det derfor oplagt at tilrette modellen til de faktiske
forhold, så der opnås et bedre sammenligningsgrundlag.

Varmt brugsvand
I tabel 2 er anført det målte varmtvandsforbrug for juni, juli, august og oktober.
Det gennemsnitlige forbrug af varmt vand har i disse 4 måneder været
2466 l/måned. Hvis dette omregnes til et årligt forbrug i l/m 2 opvarmet etageareal
pr. år, fås:
2466 l/md ⋅12
md/år
= 195 l/år
2
151,
5 m
pr. m
2
opvarmet etageareal
Internt varmetilskud fra personer og apparatur
Det interne varmetilskud fra personer og udstyr har meget stor betydning for
varmebehovet, i særdeleshed i lavenergibygninger hvor "gratisvarmen" udgør
en meget stor del af den samlede opvarmning.
Det interne varmetilskud fra personer og udstyr er i den oprindelige model
sat til hhv. 1,5 W/m 2 og 3,5 W/m 2 svarende til standardværdierne som angives
i SBi-anvisning 213. Der bor imidlertid kun 2 voksne i huset, og i anvisningen
er det anført at man kan regne med 90 W pr. person. Hermed bliver
det samlede interne varmetilskud fra personer:
90W/person
⋅ 2 personer
= 1,
19W/m
2
151,
5 m
Det interne varmetilskud fra apparatur kan fastlægges på baggrund af det elforbrug
der ligger ud over elforbruget til opvarmning. Dette elforbrug kan bestemmes
på baggrund af tabel 2, ved at trække "El varme" fra "El total".
Herved fås et gennemsnitligt internt varmetilskud fra apparatur til:
( 244 + 205 + 211+
154 + 165 + 86)
( 31+
28 + 31+
30 + 31+
30)
dage ⋅
2
kWh⋅
1000 Wh/kWh
24 timer/dag ⋅151,5
m
2
= 1,
62W/m
Hvis man foretager de ovenfor omtalte ændringer i beregningsmodellen, får
man et billede som vist i figur 12.
Elforbrug [kWh]
1200
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Januar Februar Marts April Maj Juni
Figur 12. Målt og beregnet elforbrug for enfamiliehuset.
Målt
Grundmodel
Vejrdata
Fejl
IVT + VV
De blå søjler er det målte forbrug. "Grundmodel" er den oprindelige Be06 beregningsmodel
uden ændringer. "Vejrdata" refererer til modellen hvor udelukkende
nye vejrdata er indsat. "Fejl" indeholder herudover også de små
rettelser som blev foretaget. I "IVT + VV" er henholdsvis det interne varmetilskud
samt forbrug af varmt vand også rettet.
2
17

18
Figur 2 viser at korrektionen af beregningsmodellen primært har betydning
for elforbruget i januar måned, hvorimod der i de øvrige måneder ses relativt
små ændringer i elforbruget. I maj er der ingen ændring og i juni falder elforbruget
endda som følge af ændringerne i modellen. Dette skyldes at der er
meget lille varmeforbrug i maj og ingen varmeforbrug i juni, og dermed får
reduktionen i varmtvandsforbruget større betydning end de øvrige ændringer.
Jordvarmepumpe
Beboerne har påpeget, at der i vinteren 2009-2010 var problemer med at
fremløbstemperaturen i gulvvarmesystemet var for lav, og dermed kunne
huset ikke varmes tilstrækkeligt op. I den forbindelse fjernede firmaet blandesløjfen
og beboerne oplevede en stigning i indetemperaturen op til 19,5 –
20,0 °C og i forbruget af el på ca. 6-8 kWh pr. dag. Hvis det antages at forbruget
stiger i gennemsnit 7 kWh pr. dag i januar og at stigningen i forbruget
de øvrige måneder tilpasses hertil på baggrund af antallet af graddage for de
enkelte måneder, kan der bestemmes et tillæg til det beregnede elforbrug
måned for måned. Hermed bliver det samlede beregnede elforbrug som vist
i tabel 6.
Tabel 6. Elforbrug til opvarmning, målte og beregnede værdier.
Måned Målt Beregnet
[-] [kWh] [kWh]
2010-01 1088 969
2010-02 964 663
2010-03 778 522
2010-04 363 285
2010-05 345 197
2010-06 198 131
Total 3736 2768
Det totale målte energiforbruget for de 6 måneder er stadig ca. 35% højere
end det beregnede. På månedsbasis varierer afvigelsen mellem 12% i januar
og 75% i maj. Der kan være mange forklaringer på disse afvigelser, og i
det efterfølgende afsnit er opstillet nogle af mulighederne.
Mulige forklaringer på merforbruget
I forhold til den oprindelige Be06 beregning som typehusfirmaet udarbejdede
som dokumentation for husets energimæssige ydeevne, har bruttoenergiforbruget
i huset været 180% højere end forventet. Gennem en række tilpasninger
af modellen vedrørende bl.a. afvigelser mellem teoretiske og faktiske
vejrforhold, forhold omkring beboere og det interne varmetilskud samt forhold
omkring jordvarmepumpens driftsforhold, er modellen korrigeret væsentligt.
Hermed er det faktiske forbrug ca. 35% større end det aktuelle.
Der kan som omtalt være flere forskellige forklaringer til dette. I det følgende
er nævnt en række forhold som kan have væsentlig betydning for energiforbruget
i huset.
• I huset er der benyttet 80 m jordslange. Den normale anbefaling er
at der bruges mellem 25-35 m pr. kW dimensionerende transmissionstab.
Huset har et dimensionerende transmissionstab på 2,85 kW,
dvs. at jordvarmeslangen mindst bør være 70 m lang og gerne 100
m. Der kan altså, specielt i særligt kolde vintre, være tale om en underdimensionering
af jordslangen.

• Isoleringen af de lange ventilationskanaler i det uopvarmede tagrum
er ikke optimal. Dette kan medføre et væsentligt varmetab og kan
reducere varmegenvindingen i ventilationsanlægget kraftigt.
• Typehusfirmaet påpeger at udtørring af byggefugt, kan medføre et
væsentligt ekstra energiforbrug i huset (indtil udtørring).
• Der er generelt et større elforbrug til pumper og ventilatorer udenfor
varmesæsonen end oprindelig antaget. Dette kan skyldes, at elforbruget
til pumper, ventilatorer og styring er større end forudsat.
• Der kan have været en større infiltration end antaget i beregningerne.
Huset er dog trykprøvet, så derfor er denne mulighed mindre
sandsynlig.
• Luftstrømmen i ventilationsanlægget skal være som forudsat dvs.
svarende til mindst et luftskifte på 0,5 gang pr. time. Hvis luftmængden
reduceres i kolde perioder for at ”spare på varmen” begrænses
ventilationsvarmepumpens ydelse, og det varme brugsvand opvarmes
af ren elvarme.
• Uhensigtsmæssig styring. Beboerne mener at styringen er forkert da
både varmepumpen og solvarmeanlægget styrer på temperaturen i
bunden af beholderen. Efter tapning af varmt vand om morgenen
opvarmer varmepumpen bunden af brugsvandsbeholderen til beholderen
er fuldt opvarmet. Det betyder at når solen begynder at skinne
lidt senere er beholderen fuldt opvarmet og solvarmeanlægget kan
kun levere en mindre mængde varme.
• Nilan har oplyst at der har været problemer med varmeanlæggets
flowregulering (shunt funktion) som har reduceret jordvarmepumpens
ydelse.
• Styringen af varmeanlæggets forskellige varmekilder er kritisk dvs.
varmepumper, solvarme og elvarmelegemer. Hvis varmebehovet
dækkes af elvarme mere end nødvendigt, har det en afgørende negativ
betydning for det samlede varmeregnskab.
• Rumtemperaturen er større end forventet. I de teoretiske beregninger
er der forudsat en temperatur på 20 °C og hæves temperaturen
2 grader øges energibehovet med 1100 kWh (varme) om året (Be06
beregning). Beboerne har dog fortalt at de har svært ved at opretholde
20 °C om vinteren, så indetemperaturen har næppe påvirket
elforbruget i negativ retning. Til gengæld tyder dette på, at jordvarmepumpen
ikke kan yde tilstrækkeligt i meget kolde perioder, selv
når den benytter den ekstra 2,0 kW elpatron, og dermed er det tydeligt
at elpatronen formentlig er i brug en større del af opvarmningsperioden.
Konklusion
Der er lavet en sammenligning af det beregnede og målte energiforbrug i enfamiliehuset.
Sammenligningen viser som udgangspunkt, at det målte forbrug
er 180% højere end det forventede (den oprindelige Be06 beregning).
Beregningsmodellen er efterfølgende korrigeret for en række forhold som afviger
fra det oprindeligt antagede (udetemperatur, internt varmetilskud, forbrug
af varmt brugsvand mv.), og herved stiger det beregnede forbrug væsentligt.
Den korrigerede model undervurderer energibehovet med ca. 35% i
forhold til måleresultaterne, men der er fortsat meget store udsving i afvigelserne
fra måned til måned.
Til sidst er der opstillet mulige forklaringer på hvorfor det målte energiforbrug
er væsentligt større end det teoretisk beregnede, selv efter at beregningsmodellen
er korrigeret i forhold til de faktiske forhold.
19

20
Videre arbejde
Jordvarmepumper benyttes i højere og højere grad, særligt i forbindelse
med lavenergibyggeri. På baggrund af de i dette kapitel omtalte forhold, er
det tydeligt at der er behov for uddybende analyser af jordvarmepumpernes
drift og dimensionering. Herved kan man i højere grad sikre at anlæggene
dimensioneres og styres korrekt, således at der opnås de energimæssige
fordele som jordvarmepumperne bør give. Der bør gennemføres detaljerede
målinger på systemerne, så det mere præcist kan vurderes hvordan huse
med jordvarmepumper energimæssigt opfører sig – ikke mindst for at undgå
problemer i forbindelse med fremtidige huse.
I det konkrete hus, Kærdalen 15, bør der laves en række målinger af jordvarmepumpens
driftsforhold under forskellige situationer, herunder målinger
af fremløbstemperaturen til varmepumpen samt fremløbstemperaturen til
varmeanlægget. Herudover bør der laves en detaljeret gennemgang af husets
faktiske varmebehov, for at fastlægge hvorvidt dette stemmer overens
med det teoretiske beregnet i Be06. Dette kan afgøre hvorvidt anlægget er
korrekt dimensioneret i forhold til husets størrelse. Desuden bør det undersøges,
hvor meget af elforbruget til installationer mv. der kan nyttiggøres, og
hvor meget af husholdnings-el samt belysning der kan regnes som udnyttet.

Evaluering af husejer og lejers syn på energieffektive
boliger.
En socioøkonomisk analyse af lejeres og køberes præferencer i Egedal er
udført af DTU Management. Denne konkluderer, at beboerne generelt er
meget positive overfor lavenergi boliger og de lavenergi krav, der er sat for
Stenløse Syd, tager ikke modet fra potentielle købere. Dog konkluderer undersøgelsen
også, at energien og miljøet kun er et aspekt, når man vælger
bolig og for de fleste beboere er det ikke det vigtigste. Derfor siger rapporten
at det miljømæssige perspektiv i sig selv ikke er en motiverende faktor for de
fleste. En anden vigtig ting er imidlertid at beboerne får viden og kompetence
omkring energi og miljø i løbet byggeperioden.
Socioøkonomisk analyse
Den socioøkonomiske analyse er lavet på baggrund af:
• Spørgeskemaer er blevet udarbejdet og sendt ud til tre forskellige
målgrupper i Stenløse Syd: 1. beboere i lejelejligheder, 2. købere af
grunde til enfamiliehuse (i forskellige faser af byggeprocessen), og
endelig 3. folk der viste interesse for at købe (men endte med ikke at
købe).
• 5 kvalitative interviews gennemført for at følge op på spørgeskemaer:
2 med klienter, 2 med lejere i det sociale boligbyggeri, og 1 med
projektlederen i det sociale boligprojekt.
• Undersøgelsen blev støttet af andre studier af bl.a. bygningspræferencer,
bevægelighed (flyttemønstre) og miljømæssig tilgang i den
danske befolkning til at tage diskussionen om at bygge lavenergibyggeri
på markedsmæssige vilkår til et mere generelt niveau.
• De empiriske resultater fra undersøgelsen blev analyseret sammen
med de ovennævnte teoretiske input.
• En rapport om præferencer lejere og købere i Stenløse Syd blev udarbejdet
og færdiggjort. - De foreløbige resultater blev fremlagt på
klasse 1 møde i Bologna i maj 2009.
• Et evalueringsmøde blev afholdt i forbindelse med den udarbejdede
rapport med deltagere fra kommunen, Cenergia og DTU.
Rapporten konkluderer også, at beboerne udvikler viden og kompetencer
om miljø i forbindelse med selve byggeprocessen. Rapporten bekræfter
kompleksiteten af beboernes præferencer i forhold til deres valg af bolig og
til mønstrene i bevægelighed (flyttemønstre), og belyser nogle interessante
forhold vedrørende de miljømæssige aspekters betydning. Da dette ikke har
været i fokus i ret mange undersøgelser, kan rapporten forhåbentlig bidrage
til vidensgrundlaget om brugerpræferencer og yderligere inspirere nationale
og europæiske autoriteter og andre interessenter om, hvordan man støtter
lavenergi byggeri. Formålet med denne socioøkonomiske analyse af byudviklingsprojektet
i Stenløse Syd er et af de første forsøg i Danmark for at
fremme lavenergibygninger på mainstream markedsmæssige vilkår. Der er
blevet bygget en række lavenergi byggerier i Danmark i løbet af de sidste
par årtier, men de fleste af dem er blevet bygget som eksperimentelle projekter,
der bruger halm, ler og genbrugsmaterialer. Denne "dyb-grønne" tilgang
til lavenergihuse har ikke, og vil sandsynligvis ikke have nogen større
appel i den generelle befolkning, som følge af blandt andet det enorme engagement
det kræver at bygge sit eget hus. Da Stenløse Syd projektet er
rettet mod mere "ordinære" mennesker, snarere end det "dyb-grønne" seg-
21

22
ment, er det især interessant at undersøge hvorfor disse mennesker valgte
at blive involveret i projektet, og hvordan de har tacklet og mødt energikravene
for området. Så formålet med den socioøkonomiske analyse er at lære
om de kommende brugeres/beboeres præferencer.
Hovedvægten i undersøgelsen er målgrupperne som disse boliger har appelleret
til, og den rapporterer om grundlæggende demografiske og socioøkonomiske
forhold for beboerne samt deres motiver til at købe/leje en bolig
i denne udstykning, i særdeleshed i forhold til lavenergi-perspektivet. En undersøgelse
er foretaget blandt folk som i første omgang var interesserede i
projektet, og den fokuserer på hvordan de fik kendskab til projektet, og hvad
deres motivationer og kriterier for køb/leje er. Tre forskellige sæt spørgeskemaer
er blevet sendt ud til forskellige målgrupper, og disse er blevet fulgt
af en række kvalitative interview. For det andet er der lavet en undersøgelse
blandt de faktiske købere såvel som lejere for at analysere deres præferencer.
Der blev gennemført interviews med en udvalgt række af de nye indbyggere
i Stenløse Syd. Respondenter blev udvalgt til interviews, som havde
mange fælles træk med spørgeskemaet, men også skulle tjene det formål at
vise de forskellige historier, holdninger og perspektiver blandt de nyankomne
i Stenløse Syd. Hvem er beboerne i Stenløse Syd?
Beboerne i Stenløse Syd er med få undtagelser veluddannede par med et
eller flere børn (80%) og en høj årlig indkomst (19 af 21 husstande har en
indkomst på mere end 700.000 kr. om året). Vi ser det samme billede, når
man ser på gruppen af oprindeligt interesserede mennesker (som ikke ender
med at købe/leje), selv om de i gennemsnit er lidt ældre. Til sammenligning
består kun 18% af de danske husstande af arbejdende par med børn, men
på den anden side er det usandsynligt, at en husstand uden to arbejdende
voksne ville have råd til et byggeri der koster 3-5 mio. kr. Beboerne i Stenløse
Syd er lidt yngre og har flere børn end i den gennemsnitlige danske familie
der bor i et enfamiliehus, muligvis på grund af det faktum, at kun få mennesker
flytter fra enfamiliehuse efter deres børn flytter hjemmefra. Den gennemsnitlige
alder af folk, der bor i denne type bolig er steget i løbet af de
sidste par årtier. Husene i Stenløse Syd er større end det gennemsnitlige
enfamiliehus på 139 m 2 , da 19 af de 21 huse er større end 150 m 2 . Dette
følger tendensen i byggeriet, hvor det opvarmede etageareal bliver stadig
større. Den gennemsnitlige størrelse for nye huse var 156 m 2 i 2007, så de
fleste af husene er også større end gennemsnittet for nye huse, hvilket afspejler
at husejere har kapital til at bygge store huse, og at de bygger i en
del af Storkøbenhavn, hvor der netop er plads til de større huse.
Beboerne: Når man ser på lejerne i det almennyttige boligprojekt i Stenløse
Syd, er det slående at alle på nær ét hushold kun består af én voksen, hvoraf
halvdelen har et eller flere børn. Dette billede adskiller sig lidt fra det danske
gennemsnit, hvor 54% af alle beboere i almennyttige boliger er enlige
uden børn, og kun 11% er enlige forældre.
Lejerne er mindre uddannede end ejerne, selv om de fleste af lejerne (60%)
har en kort videregående uddannelse, og de har en betydeligt lavere årlige
indkomst. Den gennemsnitlige størrelse af danske almennyttige boliger er 77
m 2 og kun 4% er større end 110 m 2 , på grund af et loft der begrænser størrelsen
til 110 m 2 udstedt i midten 80'erne. Lejlighederne i Stenløse Syd er 85
m 2 eller 100 m 2 og dermed større end gennemsnittet. Størrelsen i sig selv
kunne have været et incitament for folk til at flytte dertil. I 35% af lejlighederne
i indbyggeren ældre end 50 år. Der er meget få unge mennesker (20-30)
repræsenteret i undersøgelsen, selvom det er normalt for unge mennesker i
Danmark til at forlade hjemmet i en ung alder – ca. 90% af alle 25-årige er
flyttet hjemmefra. Dette kan afspejle, at denne gruppe generelt ikke har slået
sig ned endnu og derfor ikke har behov for en større bolig, eller har råd til

det for den sags skyld. Det kunne også have noget at gøre med det faktum,
at Stenløse Syd er temmelig langt væk fra uddannelsesfaciliteter og at området
ikke er tæt på offentlig transport, som unge mennesker har en tendens
til at prioritere. Generelt kan Stenløse Syd projektet siges at opretholde den
sociale geografi i byen, selv om det er et nyt beboelsesområde. Det ser derfor
ikke ud til at være det "dyb-grønne" segment, som er flyttet til Stenløse
Syd, men snarere helt almindelige husstande.
De fleste af de nytilkomne til Stenløse Syd kommer fra lokalområdet. Motivet
for at flytte er typisk pga. væsentlige ændringer i deres liv eller utilfredshed
med deres gamle bolig: Pladsmangel nævnes af 71% som den afgørende
faktor. Dette er sandsynligvis fordi næsten alle kunder i undersøgelsen har
små børn.
De vigtigste grunde til at lejere flyttede, var først og fremmest skilsmisse
(41%), som tegner sig for størstedelen af enlige forældre i lejlighederne,
derefter var det ønsket om at flytte til en ny lejlighed (29%), og sidst ønsket
om at flytte ind i en mindre bolig (24%), som specielt gælder for de enlige
ældre som ikke har hjemmeboende børn.
Prisen som et primært kriterie for at vælge Stenløse Syd: Siden 1993 er prisen
på enfamiliehuse steget løbende i de meste af Danmark, men især i de
store byer og deres forstæder. Selvom renten er faldet, og realindkomsten er
steget i samme periode, har det været dyrere for førstegangskøbere at erhverve
et enfamiliehus - især i Storkøbenhavn, hvor den gennemsnitlige pris
steg med tæt på 45% fra 2000-2005. Stigningen i priserne er ikke blevet
mindre af, at boliger til mange mennesker bliver set som sociale markører,
hvor man viser sin succes til omverdenen.
I Stenløse Syd nævner 52% af beboerne at prisen var den vigtigste grund til
at vælge området. For lejernes vedkommende nævner 71%, at det vigtigste
motiv for dem at flytte til Stenløse Syd var muligheden for at flytte ind i en
nybygget lejlighed (mere komfort, bedre faciliteter og mindre vedligeholdelse,
elementer der typisk er prioriteret af personer over 50). Det er også værd
at nævne, at Stenløse Syd projektet er den første udvidelse af Stenløse i
mere end 20 år, og de fleste tilflyttere er lokale som ønsker at blive i området.
Miljøprofilen
Selv om der er markant forskellige holdninger til miljøprofilen for bebyggelsen,
er den generelle reaktion på de energimæssige krav i Stenløse Syd positive.
Et stort flertal af befolkningen i forbindelse med tredje og fjerde fase af
Stenløse Syd projektet (92%) er positive over for kommunens beslutning om
at håndhæve miljøstandarder i bebyggelsen. En stor del af respondenterne i
Stenløse Syd-undersøgelsen (47% af lejerne og 76% af ejerne) siger, at de
er bevidste om miljøet i højere grad end en almindelig familie. Ifølge en af de
interviewede beboere i Stenløse Syd, er de vigtigste bekymringer de indvendige
detaljer i huset, snarere end den energimæssige ydeevne. De fleste
lejere har valgt lejlighederne, fordi de ønskede noget nyt og rart at bo i, men
det lader til at nogle lejere fundet lavenergi aspekt for boligerne vigtige, når
de vælger stedet.
Afsluttende konklusioner
Generelt ser det ud til, at de nye i Stenløse Syd er glade for miljøprofilen,
men ikke er særligt interesserede i at gøre noget ekstra for at skåne miljøet,
med mindre det er økonomisk rentabelt. Selv folk der synes at være meget
miljøbevidste, fokuserer mere på de økonomiske aspekter af lavenergi bygninger,
end det bredere bæredygtigheds aspekt. De nyankomne virker gene-
23

24
relt positive over de miljømæssige forbedringer i deres nye boliger, selv om
mange af dem ikke ville have prioriteret forbedringerne hvis ikke kommunen
havde stillet kravene. Nogle siger endda at det var en barriere for deres projekt,
især fordi byggefirmaerne ikke syntes forberedte på at bygge lavenergi
boliger, da klienterne påbegyndte deres projekter.
De nytilkomne ejere og lejere synes at være helt almindelige indbyggere i
denne type af boliger. Deres vigtigste motivationer for at flytte til området,
var prisen, beliggenheden og muligheden for at bo i et nybygget hjem. Det er
også værd at nævne, at en stor del af de nytilkomne er flyttet primært fordi
de var tvunget til det, for eksempel som følge af skilsmisse eller på grund af
utilfredshed eller andet med deres tidligere bolig. Det er klart at miljømæssige
standarder i sig selv næppe vil fungere som en motiverende faktor for
den største del af ejere eller lejere uden for det "dyb-grønne" segment. Selv
om et lavt energiforbrug generelt betragtes som et positivt aktiv i en bolig, er
dette aspekt ikke den vigtigste prioritet for majoriteten af befolkningen i Stenløse
Syd. Fra andre undersøgelser har det vist sig at valget af en ny bolig i
højere grad afhænger af andre faktorer såsom økonomi, geografisk placering
og transportmuligheder.
Figur 13 Foto af KAB bebyggelsen .

Guideline til opnåelse af et godt indeklima
Dette afsnit er en kort sammenfatning af rapporten "Good indoor climate for
Class1-houses – Guidelines" skrevet af Hélène Planchais, Cenergia Energy
Consultants.
Rapportens primære formål er at opstille retningslinjer for dels hvordan man
designer lavenergi byggeri så der sikres et godt indeklima og dels hvordan
beboerne skal agere i forhold til at opnå det bedst mulige indeklima i de færdige
bygninger.
Indledningsvis laves en række simple analyser vha. bygningssimuleringsprogrammet
BSim, som viser at der i typiske lavenergi klasse 1 huse ikke
opstår problemer med hverken den relative luftfugtighed (i forhold til skimmelvækst
mv.) eller CO2-niveauet. Beregningerne viser at niveauerne aldrig
bliver kritiske ved typisk sammensætning af beboerne og typisk anvendelse
af huset.
Beboernes muligheder for at påvirke indeklima og energiforbrug
For at undgå overtemperaturer om sommeren og i overgangsperioderne –
forår og efterår – kan beboerne gøre to forskellige ting;
• Åbne vinduer inden temperaturen bliver for høj. Her skal det understreges,
at det er vigtigt at vinduerne åbnes før indetemperaturen
stiger for meget og lukkes igen inden den falder for meget.
• Bruge solafskærmning. Solafskærmningen bør tilpasses de enkelte
rum, således at der kan fjernes tilpas meget af solstrålingen før den
opvarmer rummet.
Herudover kan beboerne spare en del på energiforbruget ved at benytte
sænkning af indetemperaturen om natten eller når beboerne ikke er til stede,
f.eks. i arbejdstiden. Beregningerne viser at man herved kan spare fra ca.
3% - 15% af det totale energiforbrug, afhængigt af hvordan temperatursænkningen
styres. I den forbindelse er det naturligvis nødvendigt, at varmeanlægget
er udstyret med detaljerede reguleringsfunktioner.
Hvordan designes lavenergibyggeri så indeklimaet sikres
Lavenergibygninger har generelt en større risiko for at få problemer med
overtemperaturer end byggeri med et højere energiforbrug. Derfor er det også
vigtigt allerede i designfasen af byggeriet, at sikre at indeklimaet i bygningen
kan kontrolleres, så problemerne undgås. Der er flere forskellige muligheder
for at sikre indeklimaet, og samtidig er det også vejen til at minimere
bygningens energiforbrug.
• Anvendelse af udhæng, specielt på husets sydfacade. Udhænget vil
skygge for en del af solstrålingen om sommeren (hvor solen står højest),
men til gengæld lade al solstrålingen komme huset til gode i
vintermånederne. Udhængets størrelse kan tilpasses så den optimale
løsning findes.
• Optimering af bygningens orientering. Husets orientering har stor
betydning for både energiforbrug og indeklima. Simple beregninger
viser at forskellen i energiforbruget ved den "dårligste" orientering til
den "bedste" kan betyde 10% af energiforbruget. Husets orientering
må tilpasses så både energiforbrug og indeklima tilgodeses.
25

26
• Anvendelse af tungere bygningsdele. Bygningens indvendige varmekapacitet
har indflydelse på hvor store temperatursvingninger der
vil forekomme. Desto højere varmekapacitet desto mindre temperaturudsving,
og varmen kan i højere grad lagres i konstruktionerne
når der er overskud af varme og afgives igen når der er underskud.
• Vinduernes størrelse og orientering. Vinduer giver det største energitilskud
hvis de orienteres mod syd og det laveste mod nord. Derfor
er det også bedst så vidt muligt at have de store vinduesarealer mod
syd (og øst/vest) og have de mindste arealer mod nord. Her er det
dog vigtigt at man specielt for de sydvendte vinduer har mulighed for
at reducere solindfaldet i sommerperioden, da man ellers kan risiko
overtemperaturer. Det kan med fordel overvejes om der skal vælges
forskellige typer vinduer i de nord- og sydvendte facader, så vinduerne
er tilpasset til orienteringen.

Projektets hjemmeside og formidling
Projektet er løbende formidlet via projektets hjemmeside samt ved talrige
besøg med forevisninger på Stenløse Syd området og foredrag rundt om i
landet. Endvidere ved interviews med pressen og i form af artikler til fagbladene.
En del af formidlingen omkring projektet er foretaget med hjemmesiden
www.class1.dk. På hjemmesiden er grundideerne omkring projektet beskrevet,
de udarbejdede rapporter kan downloades og der findes desuden en
samlet henvisning til de artikler der er skrevet omkring projektet.
Et af hjemmesidens links peger på den første hjemmeside, der blev oprettet
for Stenløse Syd projektet – www.stenloesesyd.dk. Her er lavet en side til erfaringer
og gode råd. ligesom der findes relevante links, for bygherrer, der
skal i gang med at opfylde energikravene til byggeriet.
Egedal kommune har haft mange besøg både nationale og internationale.
Dato Besøgsgruppe/ rekvirent
2009
1/9 Finsk boligminister/Den finske Ambassade
3/9 US journalisthold
23/9 Rådgivere/Hafslund
26/9 Mr. Bochin/ Den Danske ambassade, Moskva
9/10 Int. Redaktører/ Rockwool
15/10 Franske byggefolk/ Rockwool
26/10 Belgiske journalister
2/11 Ungarske byggemyndighedsfolk
11/11 Blandet flok af Rockwool folk + andre
17/11 Russisk TV-hold
19/11 Tyske, Franske, Brasilianske journalister
23/11 Besøg af Vejle Kommune
26/11 Franske journalister
26/11 Spanske journalister
1/12 Concerto site visit
8/12 Russiske journalister
10/12 Pressetur – danish living
11/12 COP 15 Energy tour
15/12 Journalistbesøg fra Wuxi 2010
13/4 USA Energitur (klimakonsortiet)
19/5 Fransk Journalisthold
26/5 Folketingets Boligudvalg
27/6 Kinesisk mediehold
30/6 Internationalt journalisthold
7/10 Fransk byggebranche Tumlara Lene Schackinger Juhl
11/8 Russisk mediehold
28/10 Møde med SBI, EBST mfl.
24/11 Norges Bygg- og Eiendomsforening Lysaker, Norge
Projektteamet har afholdt diverse møde og deltaget i adskillige konferencer.
27

28
Class1 Ppojektet afholdt opstartsmøde i maj 2008 i Egedal Kommune.
2. projektmøde afholdtes i Bologna, Italien i Maj 2009.
3. projektmøde afholdtes i Odobeşti, Rumænien 2010.
International Concerto Plus møde 1-2. december 2009 i København.
International Concerto Plus møde 15-16. november 2010 i Växjø.
Der er udarbejdet træningsmateriale til brug for en træningsworkshop for
brugerne i Stenløse Syd.
Der vil blive udarbejdet en artikel i 2011 til HVAC bladet.

Deltagerliste
Deltagere i EFP-07 projektet:
Egedal Kommune: Lisbeth Berg, Mona Dates Jørgensen og Jacob Madsen
SBi: Kirsten Engelund Thomsen og Jørgen Rose
Cenergia Energy Consultants: Ove Mørck og Ole Balslev-Olesen
Tabellen herunder præsenterer de deltagende organisationer i CONCERTO
Class1 projektet.
Participant Participant name Participant Country
Number
short name
1 Egedal Municipality Egedal Denmark
2 Cenergia Energy Consultants Cenergia Denmark
3 Danish Building Research Institute
SBi Denmark
4 Dept. of Civil Engineering,
Tech. Univ. of DK
BYG-DTU Denmark
5 PRO TEC Windows A/S, PRO TEC Denmark
6 Saint-Gobain Weber A/S Leca Denmark
7 BioSynergi Proces ApS BioSynergi Denmark
8 Genvex A/S Genvex Denmark
9 Logstor A/S Logstor Denmark
10 Electronic Housekeeper Aps El-housekeeper Denmark
11 IB Aksiaal OÜ Aksiaal Estonia
12 Valga Town Government Valga Estonia
13 Ente per le Nuove Tecnologie
l'Energia e l'Ambiente
ENEA Italy
14 I Istituto Cooperativo per
l'Innovazione
ICIE Italy
15 Comune di Bologna COBO Italy
16 Sustainable Urban Development
European Network
SUDEN France
17 Municipality of Begles Mun. Begles France
18 Association of the Local Development
Promoters
APDL Romania
19 Municipality of Odobeşti Odobeşti Romania
29

30
Referencer
Class1 projektets resultater præsenteres på hjemmesiden – www.class1.dk
som såkaldte ”deliverables”. Disse kan downloades fra hjemmesiden.
– Deliverable 1: – salgsmateriale (på dansk)
– Deliverable 2: – godkendte byggeprojekter (på dansk)
– Deliverable 3: User preference in Stenløse Syd
– Deleiverable 8: Municipalities as promoters of energy efficient buildings -
Idea catalogue for proactive planning practices
– Deliverable 9 og Deliverable 10: Beskrivelse af færdige produkter fra
Genvex og Protec.
– Deliverable 15 og Deliverable 16: Brochurer og manualer fra Genvex og
Protec.
– D21: Design guidelines (på engelsk – enkelte dele foreligger også på
dansk)
– Deliverable 22: National Guidelines for Residential Buildings (National
Guidelines for Residential Buildings presented as Grid of applicability in
participating countries)
– Deliverable 24: Ecolabel Products and suppliers
– Deliverable 25: Guide- Integrating the European Ecolabel in building projects
for the Public Purchasers (A) /for building industry (B)
– Deliverable 27: Ro training local authority: Training material in Romanian.
– Deliverable 28: Class 1 smart guide: Training materials for builders and
promoters.
– Lavenergihuse i praksis – eksempler, checklister og erfaringer. EFPrapport,
September 2008
– 4 conference papers på www.class1.dk hjemmesiden
– 4 Newsletters på www.class1.dk hjemmesiden

Engelsk resume
The municipality of Egedal decided in 2006 to strengthen the energy requirements
for a new settlement to be erected in the municipality. During the
years 2007-2011 a total of 442 dwellings was to be designed and constructed
with a heating demand corresponding to the new Danish low-energy
standard referred to as "low-energy class 1" in a new settlement called Stenloese
Syd. 65 dwellings were to be designed and constructed with a yearly
heating demand of 15 kWh/m². Furthermore the Concerto community includes
a kindergarten and an activity centre for elderly people.
After 3 years the kindergarten, the centre for elderly people, 65 dense lowrise
housing units and 30 single family houses have been constructed. In parallel
15 deliverables/reports have been produced covering a num-ber of different
aspects: User preferences, proactive planning processes, product development,
design guide-lines, ecolabelling and training activities. A comparison
was made of the calculated and measured energy con-sumption in a
single-family house and in the KAB social housing project (65 dwellings). In
the coming months the next demonstration buildings are to be completed,
the extended district heating network (Plan B) including a woodchip furnace
and a large array of solar collectors is to be implemented and the monitoring
continued. The users will be followed and assisted and the lessons learned
will be documented. It is expected that the experiences, lessons learned and
R&D carried out as part of the Class 1 project will pave the way for the development,
design and construction of sustainable, low or zero CO2-emission
communities in the future. Further information about the Class1 project is to
be found on the project website: www.class1.dk.
31