Tog du fat? - Århus Lærerforening - kreds 133

6 2010 

Tog du fat? 

Når lærere anmeldes til politiet for vold mod elever

Styr på styrelsen 

Solidarisk kagehjælp til sukkerkolde lærere 

Det lykkedes ikke forhandlerne fra 

Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg 

og Vordingborg Kommune at 

nå til enighed om en læreraftale efter 

OK 08 eller indgå akkorder i aftale 

05, som træder i kraft i sådanne situationer. 

Derfor må lærerne nu arbejde 

efter en mødeplan, der dikterer, 

hvilke opgaver, der skal udføres. 

– Hverdagen kan godt gøre os suk- 

Lærerforfl yttelser med menneskelige hensyn 

Besparelserne vil ikke føre til massefyringer. Meget 

vil kunne klares ved naturlig afgang, men der vil være 

kolleger, der kommer til at skifte tjenestested 

Fra medlemsbrev, som styrelsen udsendte i forbindelse med 

udsigten til nye store besparelser på skoleområdet 

I en stadigt gældende aftale mellem ÅLF og daværende Århus 

Skolevæsen lyder principperne vedrørende forfl yttelser af lærere/børnehaveklasseledere 

blandt andet: 

– Såfremt der på en skole stadig er overtallige lærere/børnehaveklasseledere, 

foretager skolelederen en udvælgelse af de 

overtallige. Udvælgelsen baseres på et skøn, der er karakteristisk 

ved at være gennemskueligt og kendt af lærere/børnehaveklasselederne. 

Skønnet baseres på et helhedssyn, heri indgår: 

Kursus for TR på Skarrildhus 10.-12. november 

Juletræsfest på Møllevangskolen 14. december 2010 

Café-aften med leder af Center for Ungdomskultur 

og Religionspædagogik Søren Østergaard 27. januar 2011 

i i kalenderen: 

kalenderen: 

kerkolde med jævne mellemrum, fortæller 

TR og SR på Abildhøjskolen Pia Bo 

Larsen. 

Som hjælp til Vordingborg-lærernes 

’sukkerbalance’ sendte styrelsen i ÅLF 

kagemænd til samtlige skoler i kommunen 

i starten af oktober. Næstformand 

Tove Borch begrunder initiativet med, at 

kredsens kamp er en fælles kamp for hele 

Danmarks Lærerforening. 

– Den kamp vil vi gerne støtte op 

om, men desværre har vi ikke i Århus 

noget kampskridt, der virker. Derfor 

besluttede vi at sende en lille opmuntring 

i form af kagemænd til alle medlemmer 

på de respektive skoler, siger 

Tove Borch. 

Læs mere på aalf.dk > Nyheder 

Hvad er 

a. Pædagogiske forhold vurderet ud fra skolens samlede behov, 

herunder bl.a. muligheden for faglig dækning (lærernes uddannelse, 

efteruddannelse, undervisningserfaring etc.) 

b. Anciennitet i kommunen 

c. Menneskelige hensyn 

Læs hele aftalen på aalf.dk > 

Århus Lærerforening > Notater fra ÅLF 

2 SKOLEN 6 · 2010

Hvordan holder TR sig langtidsfrisk? 

der gang i? 

– ÅLF netop nu 

Af Lotte Svane Strange Petersen & Martin Lauritzen 

SKOLEN til debat? 

På de seneste møder for ÅLF’s tillidsrepræsentanter 

er medlemsbladet SKOLEN blevet kritiseret 

for blandt andet manglende politisk fokus 

og indhold. I sidste nummer af SKOLEN 

opfordrede vi derfor læserne til at kommentere 

Sådan lyder et af spørgsmålene på ÅLF’s 

kommende TR-kursus i november. Svaret 

gives af forfatter, foredragsholder og 

trivselsekspert Henrik Krogh. Han arbejder 

ud fra strategien Humor, håb og handlekraft 

og sætter fokus på de faktorer, der 

kan gøre os langtidsfriske og få os til at 

stortrives. 

SKOLEN 

til til debat debat 

Apolitisk og useriøst? 

Informerende og fællesskabende? 

Meningerne Meningerne om om ÅLF’s ÅLF’s medlemsblad medlemsblad SKOLEN SKOLEN er er forskellige, forskellige, 

men men på på det det seneste seneste har har kritikken kritikken fyldt fyldt en en del del 

medlemsbladet og byde ind med ris, ros og forslag til indhold. 

På redaktionen har vi ved dette nummers deadline ikke fået nogen reaktioner 

på debatoplægget, men du er fortsat velkommen til at maile os en kommentar 

til både medlemsbladet og til ÅLF’s kommunikation generelt. 

Nr 2 2 0 0 8 

[Medlemsblad for Århus Lærerforening] [D.L.F. Kreds 133] 

s. 8 

[Medlemsblad for Århus Lærerforening] [D.L.F. Kreds 133] 

2006 

1 

3 

2006 

Læs blandt andet om 

s. 5 s. 8 

s. 11 

6 2 0 0 9 

nr 7 2004.qxp 27-09-2004 14:40 Side 1 

Indblik: SKOLEN til debat 

l? 

s. 8 

2007 

4 

www.aalf.dk 

4 2 0 0 9 

S K O L E N [7][Medlemsblad 

2004 

www.aalf.dk 

7 2 0 0 7 

for Århus Lærerforening] [D.L.F. Kreds 133] 

Af Lotte Svane Strange Petersen 

Plat! Ugebladsagtigt! Og med alt for lidt siske forstand uden plads til debat mel- store problemer i, at formanden nærmest 

fagforeningsstof. 

lem formanden og styrelsen og alminde- er en del af BU-ledelsen, idet Hoved- 

Sådan lyder noget af den kritik af medlige medlemmer. Det har udviklet sig til MED har tiltaget sig så stor magt, mener 

lemsbladet SKOLEN, der er blevet rejst 

Søndervangs-TR’en og fremhæver dækpå 

de seneste tillidsmandsmøder i ÅLF. 

Flere tillidsrepræsentanter peger på, at pir pir og og smarte smarte illustrationer, illustrationer, fastslår fastslår Søren Søren 

der er for meget hyggeindhold og lige- Madsen, som også mener, at blagyldigt 

personstof og al for lidt politisk det indeholder for lidt politik. 

stof i bladet. 

– Grundlæggende mener jeg, 

at der er al for megen fokus på 

Mangler debat og politik 

formand og styrelse, meget min- 

Søren Madsen er lærer og TR på Sønderdre fokus på politik og især mindre 

vangskolen og er en af dem, der har rejst fokus på det daglige arbejde i sko- 

skarp kritik af medlemsbladet SKOLEN len. len. Fx Fx burde burde det det være være genstand genstand for for 

og den måde, bladet har udviklet sig på debat debat i i SKOLEN, SKOLEN, at at der der kan kan være være 

de seneste år. Han mener, at ÅLF-bladet 

er blevet for pænt og for overfladisk, og 

at det har fjernet sig fra medlemsbladets 

Bl.a. Bl.a. SKOLENs SKOLENs dækning dækning 

oprindelige ånd. 

af af GF GF 2010 2010 

– For mig at se, har SKOLEN bevæget 

er er blevet blevet kritiseret kritiseret af af flere flere 

sig væk fra et medlemsblad i ordets klas- 

tillids repræsentanter 

repræsentanter 

10 SKOLEN 5 · 2010 

2004 

S K O L E N [3][Medlemsblad 

Portræt: Thorkild SimonSen 

Fra lærer til minister 

4 2 0 1 0 

for Århus Lærerforening] [D.L.F. Kreds 133] 

www.aalf.dk 

nr 3 2004.qxp 22-03-2004 14:05 Side 1 

Skriv til skolen@skolekom.dk 

1 2 0 0 9 

ÅLF & GF 

Nøgleordene var intens debat, skarp kritik, ny styrelse og en del fadøl, 

da Århus Lærerforening den 19. marts afviklede 

den årlige generalforsamling 

15.51: Der er fortsat flere tjenere, end 16.31: – Vi finder os ikke i perifer le- 

16.43: Den konstituerede formands 

16.08: Den politiske del finder sted i 

16.44: Talerstolen forbliver varm. For- 

16.16: Med ordene ”Nu er klokken 

16.49: Anders Teglskov fra Risskov 

16.19: Mads Bilstrup fra Dansk Social- 

16.54: Anders Teglskov taler skoleleder- 

16.58: Anders Teglskov taler stadig sko- 

16.23: Dametoilettet er overraskende 

17.04: Næsten alle stole er i brug. Baren 

16.25: Søren Aakjær påbegynder sin 

17.06: Talerstolen damper. 

17.11: Palle Bruun fra Skovvangskolen 

16.28: – Vi vil nedbringe antallet af ar- 

Se den mundtlige og skriftlige beretning, resolutioner, 

vedtagelser med mere på aalf.dk >> ÅLF >> GF 2010 


flere skeptikere, der opfordrer til politisk 

der er kunder i baren på Radisson Blu delse, konstaterer den konstituerede for- 

TR’erne, men opfordrer Palle Bruun til frivillighed. 

Scandinavia Hotel. Den umiskendelige mand. Dørvogterne har travlt. Flere folk 

at trække sine forslag tilbage. 

lyd af lærersnak og degnelatter breder sig kommer til. 

dog langsomt, men sikkert i foyeren. 

ges. Den øvrige debat fortsætter. Spidst 

Sponsorering. Den vedtages talstærkt. og skarpt. Også om foreningens kommu- 

mundtlige beretning afsluttes. Der klapnikationsstrategi 

og åbenhed. Der listes 

Scandia-salen. Her er 123 af stolene nu pes. 

lydløse øl ind i salen. 

besat. En enkelt fadøl har fundet vej ind 

mes igennem. Det gør resolutionen om 

i salen. Der summes ... 

Ledelse også. 

slag til vedtagelse om Folkeskolens Spon- 

fremlægges. Der sives 

sorering og resolution om Trivsel frem- 

fire”, byder den konstituerede formand lægges. 

Søren Aakjær velkommen til generalfor- 

høres. Tydeligt. 

samlingen, foreningens øverste myndiglet 

står urørt. 

hed. 

Skole siger undskyld. Og undskyld. Og 

undskyld. Han vil tale skoleledernes sag. 

ning fra 13 til 12 medlemmer. 

lingen til at stemme imod det første af 

rådgiverforening vælges til dirigent og 

Palle Bruuns forslag til vedtagelser, hvis 

konstaterer, at Generalforsamlingen er nes sag. 

ikke det trækkes. Palle Bruun fastholder mand. 

lovligt varslet og indkaldt. Cirka en tred- 

sine forslag. 

jedel af salens 550 stole er fyldt op. Der 

er forbilledlig ro i salen. Og en lille kø i leledernes sag. Han opsummerer historien 

didatur til næstformandsposten. Hun 

baren. 

om Børn og Unges struktur – med de sko- 

aktiveres. Dametoilettet er helt tomt. vælges. 

lehistoriske briller på. På TR’ernes vegne 

fremlægges resolutionen om Ledelse. 

tomt. 

rynkerne er dybe ved styrelsesbordet. ikke længere fyldt. Eller halvfyldt 

er næsten stille... 

mundtlige formandsberetning og slår 

andet stemmes igennem. Bar-personalet lemmer præsenterer sig selv og deres vi- 

fast, at trivsel på arbejdspladsen i bred 

beretter, at der sælges rigtig meget øl. sioner. Alle vælges. Uden valg ... 

forståelse er det vigtigste område for ÅLF Teksten om sponsorering drøftes. Nogle 

nu og fremover ... Han understreger be- er bekymrede, mens andre tager afstand. 

hovet for forventningsafklaring i en læ- En del gør begge dele. 

RULL-midlerne. Hun fremstiller forslag samlingen slutter. 

rertilværelse med plads til både arbejdsliv 

til resolution om RULL. 

og familieliv. 

fremsætter et forslag til vedtagelse om 

Anerkendelse af skolebibliotekarernes tilende 

skolestart og Aldersintegrerede 

bejdsrelaterede sygemeldinger og forbedmer som undervisning og et forslag om at 

Indskoling (KRAI) drøftes. Jakob Prag 

re jeres trivsel, lover Søren Aakjær, mens overveje problemstillingen med, at sam- 

beskriver KRAI-projektet på Lisbjerg- 

flere og flere folk finder ind i salen. arbejdende lærere har vidt forskellig tid til 

skolen positivt, men er enig med Steen 

det samme arbejde. 

Bork Christensen fra Engdalskolen og 

10 SKOLEN 3 · 2010 SKOLEN 3 · 2010 11 

ÅLF & GF 

17.21: Søren Aakjær støtter forslaget fra 

18.45: Resolutionen om RULL vedta- 

17.34: Der stemmes om vedtagelsen om 

17.35: Resolutionen om Trivsel stem- 

19.01: Forslag til vedtægtsændringer 

17.40: Køen i baren er meget lang. 

19.03: I salen kan latteren fra baren nu 

17.52: Foyeren er fyldt op. Fodboldspil- 

19.05: Styrelsen reduceres ved afstem- 

17.55: Søren Aakjær opfordrer forsam- 

19.28: Søren Aakjær vælges til ny for- 

19.29: Tove Borch begrunder sit kan- 

17.57: Salen er varm. Stemmeudvalget 

17.59: Der stemmes og tælles. Pande- 19.35: Regnskabet fremlægges. Salen er 

18.08: Det første forslag falder. Det 19.41: De 12 opstillede styrelsesmed- 

18.13: Tove Borch ironiserer over 20.02: Den politiske del af generalfor- 

20.04-01.00: Fest ... 

18.15: Det Kompetencebaserede Rul- 

MED 

formanden 

i systemet 

Evaluering afl yst 

Forligspartierne omkring budgettet blev 

natten til den 18. september enige om 

ikke at gennemføre evalueringen af Børn 

og Unges struktur. De store besparelser, 

der vil blive gennemført, vil ændre organisation 

så meget, at vi er nødt til at kigge 

på struktur her og nu i stedet for efter en 

evaluering. 

Det er jeg personligt ærgerlig over. 

Der var et par temaer, der havde været 

relevant at høre medarbejderes og lederes 

mening om. Det er vigtigt, at strukturen 

giver mening, og derfor er det ærgerligt 

ikke at få en viden, der kunne have 

kvalifi ceret en debat om Børn og Unges 

struktur. 

HovedMED er sat lidt på standby i 

den nuværende besparelsesproces, og 

det bliver organisationerne i samarbejde 

med forvaltningen, der vil forsøge at 

fi nde nogle gode løsninger for den fremtidige 

struktur. Byrådet skal i sidste ende 

godkende strukturen sammen med det 

øvrige budgetforslag. 

SKOLEN 6 · 2010 3

Indhold 

5. Netnyt – fra aalf.dk 

Lærer i Århus 

6. Skolebesparelser 

– Ikke nu igen, vel? 

De århusianske skoler skal atter 

spare. Omkring 50 millioner kroners 

besparelser er der denne gang lagt op til 

8. Når sproget slipper op 

Indblik 

9. Tog du fat? 

Når lærere anmeldes til politiet 

for vold mod elever 

Århus Lærerforening 

13. Vis mig din TR 

Udblik 

14. Spot på ... 


16. Suppleant eller supplement? 

TRS har færre timer til jobbet end TR 

men skal i bund og grund kunne det 

samme 

18. Det er op ad bakke ... 

Som folkeskolen i øjeblikket behandles, 

kan det kun blive en meget stærk flok 

lærere, der er tilbage i skolen, når 

regnen af de igangværende prøvelser 

forhåbentlig snart standser, skriver 

medlem af styrelsen 

20. Sammen 

Grin og golf på greenen På den ene side 

er det godt, at elever får mulighed for at pleje 

deres specielle talenter i folkeskolen 

Næste nummer af SKOLEN: 

Nummer: 7 2010 

Annoncefrist: 15/11 

Udkommer: 29/11 

Artikelforslag og ideer kan fremsendes til 

SKOLENs redaktion på skolen@skolekom.dk 

Af Tove Borch og Søren Aakjær 

Vi skal være unikke 

Til undervisningsminister Tina Nedergaard 

Du skriver i et Åbent brev til de danske lærere i Folkeskolen nr. 24 2010 følgende: 

”Problemet er, at DLF hele vejen gennem forløbet har været uenig i regeringens 

høje ambitionsniveau for folkeskolen. Et ambitionsniveau, som jeg tror deles af 

mange af jer lærere.” 

Din udtalelse kan opfattes som et forsøg på at så splittelse mellem DLF og dens 

medlemmer. Men lad det nu ligge, for vi vil langt hellere gøre dig opmærksom på, 

at lærerne og dermed DLF har et meget højt ambitionsniveau på vegne af folkeskolens 

elever – også højere end det niveau, som du og regeringen sigter efter. 

Alle lærere ønsker, at deres elever vil klare sig godt, når de forlader folkeskolen. 

Din definition af hvad godt er, måler sig på ingen måde med det, der er behov for 

i fremtiden. Det er ikke ambitiøst nok kun at sigte efter at ligge på top fem i en 

PISA-undersøgelse. 

Hvis Danmark fortsat skal klare sig i fremtiden, er vi nødt til at tænke i helt 

andre baner. Vi skal dyrke andet og mere end færdigheder. Når vore elever forlader 

folkeskolen, skal de naturligvis kunne nogle af de traditionelle skoledyder, men de 

skal også kunne samarbejde, være fleksible, kreative og innovative. 

Vi skal være unikke. 

Det mener ÅLF om eliteklasser 

Derfor ... 

Leder 

4 SKOLEN 6 · 2010

Færre skoledistrikter – bedre social fordeling 

ÅLF foreslår en sammenlægning af skoledistrikterne i Århus. 

Det vil betyde, at eksempelvis tre skoleledere i distriktet kunne 

fordele eleverne mere jævnt mellem skolerne ud fra etniske, sociale 

og sproglige udfordringer. 

Det forslag vinder genklang hos SF i Århus. Medlem af Byrådet 

og formand for Børn og Unge-udvalget Thomas Medom 

ser gerne forslaget afprøvet på forsøgsbasis. 

Til gengæld afviser skolerådmand Jacob B Johansen (S) tanken. 

Han vil holde fast i, at skolerne har en lokal forankring og 

identitet. 

Det undrer formand i ÅLF Søren Aakjær sig over. 

– Hvordan kan rådmanden afvise et debatoplæg, som sigter 

efter en bedre udnyttelse af ressourcerne?, spørger han. 

Eliteklasser skal være inden for lovens rammer 

De århusianske rådmænd Jacob Bundsgaard Johansen (Børn 

og Unge) og Marc Perera Christensen (Kultur og Borgerservice) 

vil have Folkeskoleloven ændret, efter at Statsforvaltningen 

i Syddanmark har kaldt eliteidrætsklasser i Esbjerg ulovlige. 

– Lidt for drastisk at ændre folkeskolen for en lille gruppe 

elever, lyder det fra næstformand i ÅLF Tove Borch. 

– Der er muligheder inden for folkeskolens rammer til at lave 

særlige idrætsprofi ler på skolerne, vurderer hun. 

Fakta: 

Århus har eliteidrætsklasser på Rundhøjskolen og Vejlby Skole. 

Klasserne er etableret i samarbejde med Team Danmark, Danmark 

Idrætsforbund og Elite Sport Akademi Aarhus (ESAA) i 

et femårigt projekt. Cirka 75 århusianske unge pr. årgang går i 

de særlige idrætsklasser. 

På den anden side 

skal vi ikke have optagelseskriterier 

i folkeskolen 

skal folkeskolens tilbud gælde alle og 

være indenfor lovens rammer 

Skolen er ikke bedre end dens forældre 

TR på Beder Skole og forælder på Viby Skole Katrine Vinther 

Nielsen mener, at det siger lige så meget om forældrene, når de 

udpeger en skole til at være dårlig eller have en forkert ”profi l.” 

– De er også ansvarlige for, at folkeskoleloven bliver opfyldt. 

Frit skolevalg er ikke som frit valg i supermarkedet imellem 

økologiske eller konventionelle bananer, for her kommer vi selv 

med varen, og det er kun kvaliteten af sammenspillet mellem 

lærere, elever og forældre, som afgør, om den undgår at blive en 

rådden banan, pointerer Katrine Vinther Nielsen. 

Lærerne skal med om bordet 

Den å rhusianske folketingskandidat Jens Joel (S) har oprettet 

en facebookside, der skal støtte lærernes sag. 

– Folkeskolen er alt for vigtig til at skulle tages som gidsel i 

en politisk profi lering af Lars Løkke og Tina Nedergaard. Regeringens 

snak om et partnerskab for folkeskolen har vist sig at 

være spil for galleriet, og nu udråbes Danmarks Lærerforening 

som problembarnet, forklarer Jens Joel. 

Siden hedder Folkeskolen er et fælles ansvar – lærerne skal med 

om bordet. 

Læs fl ere netnyheder på aalf.dk 

ARKITEKT-RÅDGIVNING 

ARKITEKT-RÅDGIVNING 

Til din VILLA 

Til 

• Tilbygning 

din VILLA 

• 

Ombygning 

Tilbygning 

• 

Nybygning 

Ombygning 

• Nybygning 

Fra drøm 

til 

Fra 

virkelighed... 

drøm 

til virkelighed... 

Eksempel : 

Første 

Eksempel 

skridt 

: 

for tilbygning eller ombygning af din villa. 

Skitseforslag 

Første skridt for 

og rådgivning 

tilbygning eller 

om det 

ombygning 

samlede 

af din villa. 

forløb 

Skitseforslag 

fra projekt 

og rådgivning 

til færdig byggeri. 

om det samlede 

forløb fra projekt til færdig byggeri. 

Fast pris 

8200,00 

Fast pris 

incl. 

moms 

8200,00 incl. 

moms 

FUNCK ARKITEKTER M.A.A/ P.A.R 

Mejlgade FUNCK 44 ARKITEKTER 8000 Aarhus C • Tlf 

M.A.A/ 

86 13 15 

P.A.R 

07 

Mobil 

Mejlgade 

20 14 

44 

15 07 

8000 

e-mail: 

Aarhus 

funck@funck-arkitekter.dk 

C • Tlf 86 13 15 07 

Mobil 20 14 15 07 e-mail: funck@funck-arkitekter.dk 

aalf.dk 

SKOLEN 6 · 2010 5


Skolebesparelser 

– ikke nu igen, vel? 

Jo – nu igen. De århusianske skoler skal atter spare. 

Omkring 50 millioner kroners besparelser er der denne gang lagt op til 

Af Martin Lauritzen og Lotte Svane Strange Petersen 

I 2004 sparede byrådet kraftigt på de århusianske 

skolebudgetter. Det gjorde det 

også i 2005 og i 2007. I 2008 blev der 

lukket skoler, og med budget 2011-14 

står skolerne atter for skud. 

Af de 362 millioner, som Århus Kommune 

samlet set skal spare på den kommunale 

drift, skal omkring 50 millioner 

fi ndes ude på folkeskolerne. Det er forligspartiernes 

såkaldte rammefordeling, 

der dikterer denne besparelse. 

En million pr. skole 

Arbejdet med at fi nde Børn og Unges 

andel af besparelserne i Århus Kommune 

er i gang. Gennemsnitligt skal der spares 

cirka 3% på hver enkelt af Børn og 

Unges områder: Folkeskolen, dagtilbud, 

SFO, FU, tandplejen med videre. Det 

betyder groft sagt, at den enkelte skole 

skal spare cirka 1 million. 

Thomas Hebsgaard, 

lærer på Grønløkkeskolen 

Det er svært at se, hvordan vi skal kunne udvikle skolen 

samtidig med, at vi skal skære ned. 

Jeg oplever dog, at vi fortsat holder humøret oppe, 

men at vi er nødt til at indordne os under de rammer, 

vi har. Frygten går jo på, at det bliver svært at tage ansvar 

for det, der foregår. – Vi mangler en grundlæggende 

prioriteringsdebat i stedet for hele tiden bare at forringe. 

Besparelsesprocessen 

Tidshorisont 

• 19. nov. 2010: Direktørerne afl everer anbefalinger 

• 8. dec. 2010: Forligspartierne drøfter anbefalingerne 

• 3. jan. 2011: Forslaget sendes i høring frem til 17. januar 

• 26. jan. 2011: Byrådet behandler forslaget med henblik på vedtagelse 

Magistraternes direktører har fået til opgave 

at anvise, hvor besparelserne inden 

for de forskellige områder kan fi ndes. 

Samtidig skal de forsøge at inddrage 

medarbejderne og deres faglige organisationer 

i arbejdet. 

Processen ruller 

Politikerne bag budgetforliget behandler 

senere på året anbefalingerne fra magistraterne, 

som skal udformes til et sam- 

let katalog med spareforslag. Herefter 

kommer en høring i MED-systemet og 

en offentlig høring, inden den endelige 

vedtagelse i byrådet kan fi nde sted den 

26. januar 2011. 

I ÅLF har styrelsen besluttet at gå i dialog 

med Børn og Unges direktør for at 

modvirke, at lærernes arbejdsmiljø kommer 

til at betale for besparelserne. Overvejelserne 

blev sendt ud i et brev til alle 

medlemmer i ÅLF i starten af oktober. 

Helle Halskov, 

lærer på Møllevangskolen 

Jeg er ikke opgivende, men jeg er da bekymret over de 

kommende besparelser. 

– Hvorfra skal pengene tages? – Og hvad vil det betyde 

for undervisningen? 

Der er en konfl ikt i, at man på den ene side vil højne 

fagligheden og på den anden side vil skære i budgetterne. 

– Jeg har svært ved at se, at man kan fi nde steder i skolen, 

hvor der kan spares uden, at det kommer til at gå ud over 

kvaliteten i arbejdet. 

6 SKOLEN 6 · 2010

Grundlæggende leverer lærerne et knaldhamrende godt arbejde, og de skal 

ikke løbe hurtigere, end de gør i forvejen, så i denne besparelsesproces 

gælder det om at fi nde ud af, hvilke opgaver, der ikke længere skal løses 

Stefan Møller Christiansen, formand for Århus Skolelederforening 

Skolen i morgen skal også være god 


–Det er en stor bekymring, om vi rent 

menneskeligt kan holde til endnu en omgang 

besparelser. 

Sådan lyder den umiddelbare kommentar 

til de kommende skolebesparelser 

fra AMR, arbejdsmiljørepræsentanten* 

på Møllevangskolen Hans Jørgen Nim. 

Frygt for arbejdsmiljøet 

Hans Jørgen Nim oplever som AMR, at 

det er blevet hårdere at være lærer, og han 

frygter, at nye besparelser ikke kan undgå 

at infl uere på arbejdsmiljøet. 

– Vi har hos os, som mange andre steder, 

haft stort fokus på trivsel og arbejdsmiljø, 

og min frygt er, at de nye tiltag 

barberes væk og i værste fald, at sygdoms- 

Spareforslag fra borgerne 

Der er etableret en fælles kommunal 

hjemmeside, hvor alle inden 

den 12. november kan komme 

med spareforslag og -idéer. Alle 

forslag indgår i et samlet katalog, 

som går videre til byrådet. 

sammenomaarhus.dk 

Læs budgetforliget 

aarhuskommune.dk > politik > 

kommunens-oekonomi 

*) Pr. 1. oktober 2010 har sikkerhedsrepræsentanten 

skiftet titel til arbejdsmiljørepræsentant 

(AMR). 

Og det gælder for både ansatte og elever, er en TR, en AMR 

og skoleledernes formand enige om 

Stefan Møller Chrisatiansen 

vil ikke pege på konkrete 

spareområder 

procenten stiger, og folk bliver kede af at 

gå på arbejde, siger Hans Jørgen Nim, 

som også er TRS og arbejder tæt sammen 

med skolens TR Morten Knudsen. 

Heller ikke Morten Knudsen er glad for 

udsigten til nye nedskæringer. 

– Der er i forvejen tiltrængt fokus på arbejdsmiljøet, 

men nye besparelser er altså 

ikke et skridt i den rigtige retning. I det hele 

taget er det træls og bekymrende, at der skal 

spares igen. Jeg oplever, at lærerne har det 

hårdt og har nok at se til, som det er nu, og 

jeg frygter, at besparelserne rammer direkte 

ned i undervisningen, siger han. 

Spareforslag fra medarbejderne 

Også Århus Skolelederforenings formand, 

Stefan Møller Christiansen, beklager 

de kommende nedskæringer og havde 

gerne undværet dem. Men som lederformand 

holder han fast i, at den vigtigste 

opgave fortsat er at kunne lave en god 

skole for eleverne. Også efter de varslede 

besparelser er blevet udmøntet. 

– Det er trist, at vi skal spare igen, og 


Hans Jørgen Nim og Morten Knudsen fra Møllevangskolen 

er som AMR og TR bekymrede for spareknivens skarphed. 

det er ikke rart. Men helt overordnet set 

er besparelserne en realitet, som vi er nødt 

til at forholde os til ud fra tanken om, at 

vi altså til syvende og sidst har en særlig 

forpligtelse til at lave en god skole for 

morgendagens børn, siger Stefan Møller 

Christiansen, som også er skoleleder på 

Grønløkkeskolen. 

Når nu besparelserne er en realitet, er 

Stefan Møller Christiansen imidlertid 

glad for spareprocessen, hvor han oplever 

et godt samarbejde mellem Skolelederforeningen, 

Århus Lærerforening og Børn 

og Unge. 

– Det er vigtigt, at vi holder fast i åbenheden 

og sikrer os, at alle aktører høres. Og 

jeg oplever heldigvis en sober debat med 

en god tone, siger Stefan Møller Christiansen, 

som ser det som et plus, at alle kan 

komme med forslag til besparelserne. 

– Med den økonomiske ramme, vi har, 

skal vi tænke afgørende anderledes, end 

vi er vant til, og min erfaring er, at med- 

Fortsættes side 8 

SKOLEN 6 · 2010 7


Fortsat fra side 7 

arbejdere tit kan komme med kreative 

løsninger i processer som denne. 

Individuelle sparevalg 

Stefan Møller Christiansen vil dog ikke 

pege på konkrete spareområder, da han 

mener, at sparemulighederne i sidste instans 

er helt individuelle fra skole til skole. 

– Der er 49 skoler i Århus med 150 ledere 

og med vidt forskellige forudsætninger 

og udgangspunkter, fastslår han, men 

pointerer samtidig, at han ikke mener, at 

Når sproget slipper op, 

og konflikterne vokser 

Lærere og pædagoger fra Katrinebjergskolen og Sødalskolen har gennem de sidste to år 

deltaget i pilotprojektet Mediation i multikulturelle kontekster 


Frustration. Vrede. Nederlag. Følelserne i en konflikt 

med en skolekammerat kan være store og 

svære. Og hvis man ikke har ordforrådet til at 

snakke sig ud af konflikten, så vokser den ... Men 

at opløse eller helt at undgå en konflikt, når man 

ikke er flydende dansktalende, er noget af en udfordring 

for et barn i en dansk skole eller SFO. 

Og netop ønsket om at blive bedre til at hjælpe 

elever i konfliktsituationer var baggrunden for 

det pilotprojekt, som Sødalsskolen og Katrinebjergskolen har 

deltaget i af to omgange gennem de sidste to år styret af projektansvarlig 

Stine Clasen fra Videncenter for Rådgivning og 

Specialpædagogik. 

Pilotprojektet: 

• Første del af projektet var om kreativ mediation i det 

pædagogiske arbejde på skoler og SFO’er 

• Anden del fokuserede på at sprede og integrere viden, 

erfaring og inspiration om mediation i multikulturelle 

kontekster 

• Lærere og SFO-pædagoger fra Katrinebjergskolen og 

Sødalskolen har deltaget 

• Deltagerne har fået 45 timer hvert år til deltagelse i kursusgange 

og studiegrupper 

pengene skal findes ved, at lærerne laver 

mere på den samme tid. 

– Grundlæggende leverer lærerne et 

knaldhamrende godt arbejde, og de skal 

ikke løbe hurtigere, end de gør i forvejen, 

så i denne besparelsesproces gælder 

det om at finde ud af, hvilke opgaver, der 

ikke længere skal løses, samtidig med at 

vi undersøger, om der er opgaver, der kan 

løses mere effektivt, mens vi stadig laver 

en god skole også for vores kommende 

elever, slår skolelederformanden fast. 

Heller ikke Hans Jørgen Nim eller 

Morten Knudsen fra Møllevangskolen vil 

pege på konkrete spareområder, før der 

ligger endelige tal for den enkelte skole. 

– Vi har på et Faglig Klub-møde drøftet 

processen omkring besparelserne, 

men vi vil ikke her i de indledende faser 

være med til at pege på noget konkret. 

Der er ingen, der bagefter skal komme 

og sige, at vi selv har valgt det, hvis nogle 

områder udsultes, siger TR Morten 

Knudsen og tilføjer: 

– Men når besparelserne først er endeligt 

vedtaget, går vi selvfølgelig i dialog 

med ledelsen og drøfter, hvad vi skal gøre 

her på vores skole. 

Tog du fat? 

Hold fi ngrene væk! 

Hvor harmløst det end kan forekomme, så lad altid være at tage fat i en elev. 

Om ikke andet, så for din egen skyld, lyder anbefalingen fra ÅLF 


Hvert år oplever ÅLF en håndfuld sager 

med lærere, som er blevet anklaget 

af forældre for at øve fysisk vold mod 

deres barn. Statistisk set er det således 

ikke sager, der fylder meget i foreningens 

arbejde. Men for den lærer, der får en 

politianmeldelse for vold, og måske inddrages 

i retssag, er det naturligvis en voldsom 

oplevelse, der i sidste ende kan føre 

til afskedigelse eller til uarbejdsdygtighed 

på grund af den høje psykiske belastning, 

det er at blive anmeldt. 

Magtkamp 

– At en lærer kan blive dømt for en lidt 

for fysisk irettesættelse af en elev er helt 

ude af proportioner, for læreren tog jo 

bare armen om den udadreagerende elev 

og satte ham ned i stolen. 

Sådan vil mange tænke, siger konsulent 

i ÅLF Marie Færk. 

– Det er helt tydeligt, at de lærere, som 

bliver involverede i sådanne sager, føler sig 

forurettede over, at det, de opfatter som en 

naturlig og harmløs handling, får en sådan 

tyngde, fortæller Marie Færk og pointerer: 

– Men som fagforening er vi nødt til at 

sige: Du må ikke røre ved eleverne! 

Marie Færk opfordrer til, at den enkelte 

skole får udviklet en kultur omkring, 

hvordan man undgår fysisk kontakt med 

eleverne. 

– En væsentlig pointe er, at du skal være 

i stand til at undgå, at en situation eskalerer 

– Jamen, det var da bare et beroligende klap på en vred 

skulder. Og det der faste greb i armen var jo kun for at skille 

kamphanerne ad! Det, der måske virker som oplagt eller 

nødvendig læreradfærd, kan i værste fald ende med en 

politianmeldelse. Og hvert eneste år er der århusianske 

lærere, der bliver anmeldt til politiet for vold mod elever. 

så meget, at det bliver nødvendigt at bruge 

andet end det talte ord, påpeger hun. 

– Det lyder nemt, men du skal ikke 

male dig selv op i et hjørne, hvor fysisk 

kontakt er eneste udvej. Du skal fx ikke 

sige 25 gange, at en elev skal tage en bog 

frem, så det bliver en magtkamp, hvor du 

som lærer først har vundet, når eleven tager 

bogen frem. Det bliver også en magtkamp 

for eleven. Læreren er den voksne 

med viden og erfaring og skal aftrappe 

konfl ikten ved at gøre noget andet – og 

få eleven ud af den fastlåste situation, betoner 

konsulenten. 

Respekttab 

– Nægter en elev fx at tage en bog frem, 

kan læreren vælge at lade eleven sidde og 

i stedet koncentrere sig om de øvrige elever, 

men så vil mange nok mene, at det 

er resignation og tab af lærerens respekt 

og prestige, eksemplifi cerer Marie Færk. 

– Men det er kun, hvis du selv opfatter 

det sådan. Hvis du i stedet tænker: Jeg 

Indblik: Når lærere politianmeldes 

Du skal ikke male dig selv op i et 

hjørne, hvor det er eneste udvej at 

bruge fysisk kontakt, siger ÅLFkonsulent 

Marie Færk 

har valgt en anden løsning end konfl ikt, 

så har du stadig respekten i behold, fordi 

du har løst situationen uden at komme 

til kort verbalt. Det største respekttab er, 

hvis du ender med at bruge hænderne, 

understreger konsulenten. 

Hænderne i lommen 

ÅLF har ikke oplevet en stigning i antallet 

af politisager, hvor en lærer er involveret i 

en sag om fysisk vold mod en elev. Men 

risikoen for, at forældre henvender sig på 

skolen, fordi en lærer har haft fat i deres 

barn, er stigende, vurderer Marie Færk. 

Hun anbefaler stærkt, at lærerne holder 

hænderne i lommen, når de nærmer 

sig en situation, hvor de får lyst til at gøre 

noget fysisk, også selvom det tilsyneladende 

er hamløst. 

– Vi kan ikke holde til at sige, at det 

er i orden. Men selvfølgelig skal lærerne 

også gøre det af hensyn til deres egen sikkerhed, 

så de ikke pludselig hænger på en 

politianmeldelse, siger Marie Færk. 

SKOLEN 6 · 2010 9


Det er en fredag i november, og Peter 

Jensen har egentlig fri. Inden han tager 

hjem, skal han lige på depotet og møder 

på vejen en kollega, som står med en elev 

fra 7. klasse. Kollegaen spørger Peter, om 

han kender den pågældende elev, som er 

støjende og urolig og har chikaneret nogle 

børn og voksne i SFO’en. Peter bekræfter, 

at han har drengen i sin 7. klasse og begynder 

at spørge ind til, hvad der er foregået. 

Eleven er tilsyneladende ligeglad. 

Han fløjter og pifter og benægter, at der 

er noget problem. Peter bliver irriteret og 

vil have eleven med på kontoret. Eleven 

vil ikke med, men Peter insisterer ... 

Turen gennem skolen hen mod kontoret 

bliver årsagen til, at Peter Jensen to dage 

senere er anmeldt til politiet for vold. 

Og så blev han vred 

Peter Jensen er uddannet lærer fra Århus 

og har været lærer her siden 1981. Han 

er glad for sit arbejde og føler sig vellidt 

af både kolleger og elever. I sommeren 

2008 havde han overtaget en 7. klasse til 

matematik, og det var i denne klasse, at 

Jeg blev anmeldt 

for vold 

I november 2008 blev Peter Jensen politianmeldt af et hold forældre for vold 

mod deres barn. Århuslæreren har fortalt sin historie til SKOLEN 


den dreng gik, som gennem sine forældre 

meldte ham til politiet. 

Da Peter sætter kurs mod kontoret, 

forsøger eleven at stikke af. Peter tager fat 

i drengens hættetrøje for at få ham med, 

og drengen bliver vred. Han vrider sig 

løs, og Peter tænker, at han vil have sagen 

afsluttet. Han tager fat i eleven, som 

sparker ud efter Peter, bider og kradser 

ham. 

I et lokale ud til gangen sidder en kollega, 

som hører tumulten. Hun kommer 

ud på gangen og hjælper Peter med at 

holde den aggressive elev. Eleven råber 

efter lærerne, at han vil politianmelde 

dem. Kollegaen griner af bemærkningen, 

og den kollega, der oprindeligt havde 

hidkaldt Peter, støder til og hjælper kollegerne. 

Da de nærmer sig kontoret, går 

eleven frivilligt derind. Nu for at klage 

over Peter Jensen. 

Søndag aften lå der en mail 

Der er imidlertid ikke nogen fra ledelsen 

til stede på kontoret den fredag eftermiddag. 

Eleven smutter, og Peter går hjem. 

Han skriver hændelsesforløbet ned til sin 

§8 Legemlig straf må ikke anvendes. 

Stk. 2. For at afværge, at elever øver vold mod andre eller 

ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i 

nødvendigt omfang 

Stk. 3. En elev, over for hvem der anvendes magt af den i 

stk. 2 nævnte karakter, kan af læreren omgående udelukkes 

skoleleder og ringer derefter til forældrene. 

Han fortæller forløbet og forklarer både, 

hvor aggressiv drengen var, og at han havde 

fat i ham. Moren virker neutral i telefonen, 

og Peter hører ikke mere til sagen, før han 

søndag aften åbner sin mailboks. Her ligger 

der en mail fra drengens forældre med 

en orientering om, at de har anmeldt ham 

for vold efter straffelovens §244. 

Peters første reaktion er panik. Han går 

ind til sin kone, som sidder foran fjernsynet, 

og får sagt, at han er anklaget for 

vold. Kort tid efter ringer telefonen. Det 

er Peters skoleleder, der har konstateret, 

at han har læst mailen, og som spørger, 

hvordan han har det. 

Fagforeningen 

involveres med det samme 

Mandag morgen bliver Peter vikardækket, 

og der indkaldes til hastemøde med 

Peter, skolelederen, den pædagogiske leder, 

tillidsrepræsentanten, klasselæreren 

og begge forældre. Det viser sig, at forældrene 

har været ved politiet om fredagen, 

hvor eleven har fortalt, at han har følt sig 

fra klassen, hvorefter skolelederen træffer beslutning om de 

nødvendige videre foranstaltninger. 

Fra Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme 

af god orden i folkeskolen 

10 SKOLEN 6 · 2010

nedgjort og ydmyget, og at 

der er blevet taget kvælertag 

på ham. Peter kan ikke 

genkende beskrivelserne 

og føler sig totalt handhandlingslammet. Fra Fra klokken 

ti gennemfører gennemfører han alligevel 

resten af af dagens undervisning, 

mens mens eleven eleven 

bliver bedt om om at blive 

væk fra skolen to dage. 

Herefter går det 

stærkt. Peters tillidsrepræsentant 

går aktivt 

ind i sagen, kontakter 

ÅLF og sørger også 

for, at der laves en 

indberetning til Børn 

og Unge om, at Peter 

er blevet sparket 

af eleven. Fra ÅLF 

bliver Peter kontaktet af konsulent 

Marie Færk. Hvor det det er skolen, 

der har søgt om Falcks psykologhjælp til 

Peter, er det hende, der på hans vegne 

skaffer ham DLF’s gratis advokatbistand. 

Marie Færk har også en snak med ham, 

hvor Peter føler sig hjulpet, trøstet og 

godt orienteret om det ventende forløb. – 

En samtale, der på dette tidspunkt ifølge 

Peter har stor værdi for hans psykiske tilstand. 

Inden Peter senere samme uge skal til 

afhøring hos politiet, har han en snak 

med advokat Trine Binett Jørgensen, som 

via sin tilknytning til DLF har erfaring 

med lignende sager. Marie Færk fra ÅLF 

er med, og endnu engang gennemgås 

hændelsesforløbet. Peter oplever, at han 

§ 

244 

Den, som øver vold mod eller på anden 

måde angriber en andens legeme, 

straffes med bøde eller fængsel 

indtil 3 år 

på mødet med Trine Binett Jørgensen bevæger 

sig fra en pædagogisk verden til en 

verden i juraens tegn. Han bliver grundigt 

forberedt på den forestående politiafhøring 

og skoles i at være præcis og meget 

konkret. Hans formuleringer bliver vendt 

og drejet, for i sidste ende kan enkelte 

nuancer og upræcise formuleringer være 

afgørende for en eventuel domsfældelse. 

Tre ugers uvished 

I løbet af ugen gennemfører Peter al sin 

undervisning. Også i den klasse, hvor 


Indblik 

eleven går. I den første time 

i klassen efter episoden bliver 

Peter mødt af de øvrige elever 

med dyb tavshed. Han er be- 

kymret for, hvilke historier, der 

fl orerer, men et par af eleverne 

bryder efter nogen tid tavsheden 

og siger, at de har hørt, at 

han har taget kvælertag på deres 

kammerat, men at de simpelthen 

ikke tror på det ... 

Skolelederen vurderer efter 

samråd med Peter, at eleven ikke 

længere kan have drengen i sin 

klasse, og han fl yttes til parallelklassen. 

Lærerkollegiet bliver orienteret 

om sagen, og fra kollegerne 

møder Peter uforbeholden omsorg 

og støtte. 

Når Peter ser tilbage på forløbet, er 

det, der fylder mest hos ham den opbakning 

og utrolige støtte han fi k fra 

første sekund – fra både leder, tillidstillidsrepræsentant, kolleger og ÅLF. Det har 

sammen med psykologhjælpen ifølge Peter 

været afgørende for, at han kom igennem 

hele forløbet, ikke blev sygemeldt 

og efterfølgende fortsat har haft lyst til 

at være lærer. 

I slutningen af ugen fi nder politiafhøringen 

sted. Igen beskriver Peter forløbet, 

og imod hans forventning bliver 

han ikke bedt om at uddybe noget. 

Tre uger senere modtager han et brev 

fra politiet om, at der ikke vil blive rejst 

sag. 

Peter Jensen er ikke lærerens rigtige navn. 

SKOLEN 6 · 2010 11


At læreren bruger fysisk kontakt som et pædagogisk redskab 

er umiddelbart almindelig, sund fornuft. Men læser man i de 

bekendtgørelser og vejledninger, der drejer sig om regulering af 

elevadfærd, så er der ingen støtte at hente der. 

Sådan forklarer konsulent i ÅLF, Marie Færk, den hårfine 

balancegang, der skal gås, når det kommer til læreres fysiske 

kontakt med elever. 

Den formelle tekst er, at læreren skal løse problemer gennem 

samtaler med eleven og forældrene. Samtidig understreges det, 

at der ikke må anvendes fysisk magt, med mindre det er for at 

hindre eleven i at gøre skade på sig selv eller andre. Og det understreges, 

at der ikke må anvendes fysisk magt som straf. Det 

springende punkt bliver derfor, om ”en venlig” hånd på skulderen 

opfattes som venlig af eleven og elevens forældre, når de har 

fået deres barns forklaring, forklarer Marie Færk. 

Grænseoverskridende venlig 

Marie Færk mener endog, at der kan være en fare for, at hånden 

opleves som mere end venlig, grænsende til det kærlige. 

– Set fra min konsulentposition er der en stor fare for, at 

den ”venlige hånd”, alt efter konteksten, kan udlægges fra alt 

mellem et bevidst knytnæveslag til en seksuel befamling. Det 

er den situation, læreren bør beskytte sig mod, ved aldrig at 

anvende fysisk berøring. 

Bare en venlig hånd 

At lægge en beroligende hånd på en aggressiv elev kan være en vej til at neddrosle 

en konflikt. Men også en vej til selv at komme i fedtefadet 


Hvis du bli’r anmeldt 

Hvis der opstår en situation, hvor du er under anklage 

eller mistanke for at have berørt en elev – enten seksuelt 

eller voldeligt, har du brug for hjælp! 

1. Kontakt ÅLF – eller lad din TR gøre det – gerne inden 

første møde med ledelsen. Hvis sagen er alvorlig, 

kan du få bevilget en advokat via DLF. 

2. Fortæl ikke mere og andet til ledelsen (og andre), end 

du efterfølgende vil fortælle i en eventuel retssag. Ledelsen, 

TR, konsulent – og alle, du fortæller noget til 

– kan principielt indkaldes i en eventuel retssag som 

vidner, og vidner har pligt til at tale sandt. 

3. Hvis du vælger at fortælle ledelsen om hændelsen, 

skal du være præcis med din beskrivelse. Du kan ikke 

senere rette et udtryk som eksempelvis: ”jeg sparkede 

eleven over skinnebenet” til ”jeg sparkede ud for at 

skubbe døren i, eleven kom imellem, og dermed kom 

jeg til at sparke på elevens skinneben”. Selvom det 

rent faktisk er det sidste, der skete, vil det første være 

det udsagn, som ledelsen vil være forpligtet på at gengive 

i en eventuel retssag. 

4. Lad være med at aflevere noget skriftligt om hændelsen, 

inden du har talt med ÅLF. 

Se også dlf.org > Rådgivning > Knibe > Politianmeldelse 

Advokat: Tolerancetærsklen over for lærere er blevet lavere 

–Ind imellem må jeg undre mig over, at en 

given sag er landet på politiets bord – men 

jeg oplever generelt en stigende tendens til, 

at nogle forældre skyder, før de taler. 

Sådan siger advokat Trine Binett Jørgensen, 

der i små seks år har haft med sager at 

gøre, hvor lærere fra Jylland er blevet anklaget 

for vold. Advokaten 

har typisk 

haft mellem fem og 

ti sager med politianmeldte 

lærere om 

året, og selvom der 

ikke har været en 

stigning i antallet af 

politianmeldelser af 

lærere, vurderer Tri- 

ne Binett Jørgensen, at antallet af såkaldte 

bagatelsager er vokset. 

– Jeg har ofte tænkt, at hvis forældrene 

var gået til læreren og skolelederen i stedet 

for til politiet, så ville sagen kunne være 

løst her. Tolerancetærsklen et blevet lavere, 

og nogle forældre forholder sig ikke kritisk 

til det, deres børn fortæller, konstaterer 

Trine Binett Jørgensen. 

Skriv aldrig noget ned 

En generel erfaring fra Trine Binett Jørgensen 

er, at forældre, som hurtigt henvender 

sig til politiet, ofte tilhører en gruppe, hvor 

kommunikation og dialog ikke fylder meget 

i hverdagen. 

– Jeg kan i en række tilfælde have svært 

ved at forstå, at forældre vil udsætte deres 

barn for at komme gennem politi- og retssystemet. 

Ligesom for den anklagede lærer 

er det et kæmpe pres for barnet at blive 

part i en retssag, siger hun. 

Trine Binett Jørgensen opfordrer lærere, 

der får en anklage på halsen, til at inddrage 

deres faglige organisation så hurtigt som 

muligt. 

– Man skal gå til sin fagforening, og så er 

det ufatteligt vigtigt at undgå at nedfælde 

noget skriftligt og aldrig at tale med politiet 

uden en advokat, understreger advokaten. 

Trine Binett Jørgensen er i dag 

ansat som advokat i HK Danmark 

12 SKOLEN 6 · 2010

TR’erne i ÅLF har en stor rolle både på skolerne og i foreningen. 

SKOLEN har bedt Beder Skoles Katrine Vinther kommentere tilværelsen som TR 

Det vigtigste i mit TR-arbejde 

At kunne skelne mellem det, jeg har indflydelse på 

og kontrol over, og det jeg ikke har. At kunne skelne 

mellem rettidig omhu og utidig indblanding. Kort 

sagt: At sige det rigtige på det rigtige tidspunkt på den 

rigtige måde til den rette. Ja, at handle effektivt og 

reflekteret. 

Katrine tiltrådte som TR i den 

mest vanskelige situation (lederskift 

– red). Hun er forholdsvis 

ung og ny, men hun har klaret sig 

fremragende. 

I faglig klub er hun meget lyttende, 

og hun har evnet at forholde 

sig til, hvad der er hendes 

og ledelsens bord. Hun leverer 

et højt informationsniveau og er 

flittig ud over alle grænser. 

Hun har også et godt samarbejde 

med vores nye ledelse, som 

er hurtig og spiller hårdt ud, men 

forbeholder sig også retten til at 

blive klogere. Den samme stil har 

Katrine. Og så har hun et afsindigt, 

fantastisk smittende humør. 

Det åbner mange døre. 

Jens Holm Møller, 

lærer på Beder Skole 

Det mener jeg om lærernes 

arbejdsvilkår 

Det er absurd, at man hjemme i privaten 

vader rundt i nye samtalekøkkener og så på 

arbejdet ser loftet falde ned om ørerne på 

én. Jeg tænker, at den offentlige sektor generelt 

er udsultet blandt andet på grund af 

ønsket om resurseneutral kravsopfyldelse! 

Vidste du det om din TR? 

Tillidsrepræsentanten har to hovedopgaver: 

1. DLF’s repræsentant på stedet – at være bindeled mellem 

foreningen og medlemmerne. 

Den største udfordring som TR 

At være synlig. 

Sådan er det at være TR 

– Foranderligt 

– Forunderligt 

– Fornyende 

Katrine Vinther – lærer og TR på Beder Skole 

Mit samarbejde med AMR*) 

og TRS 

– er vidunderligt! Min AMR/TRS 

er meget dygtig og har den helt fantastiske 

menneskelige egenskab at 

kunne sige tydeligt til og fra. Hun 

udfordrer og støtter. 

Som TR ville jeg ønske, 

at lærerne fik arbejdsro, og at kvalitetsrapporter 

og tilfredshedsundersøgelser 

og andet, som underbygger 

krævekulturen, blev sparet væk og 

erstattet af fælles dialog og ansvar for 

barnet. Så forældrene tager medansvar 

i stedet for at vurdere, om lærerne 

gør det godt nok. 

Det skal vi blive bedre til i ÅLF 

Jeg er selv helt vild med ÅLF og synes, 

der er nogle meget meget kompetente 

folk i styrelsen og sekretariatet. 

Jeg tænker, at der er en evig formidlingsopgave. 

For eksempel brevet om 

besparelserne, som styrelsen for nylig 

udsendte, var et rigtig godt initiativ, 

som viser hvad ÅLF mener, og hvordan 

der handles. 

Det mener jeg om den nye arbejdstidsaftale: 

Jeg synes, hele tanken eller ånden bag den nye arbejdstidsaftale er rigtig god, men der 

er nogle dilemmaer indbygget; her tænker jeg på lærernes professionelle råderum over 

for de rammer, ledelsen sætter, skelnen mellem faktoropgaverne og andre opgaver og 

tid til hele opgaven. 

Men jeg tror ikke, at det er dilemmaer, som den nye arbejdstidsaftale har skabt, men 

dilemmaer, som lærergerningen altid har indeholdt. Den nye arbejdstidsaftale har blot sat 

fokus på dem – og det er godt, for det tvinger os til at reflektere og gå i dialog. 

2. Talsmand for medlemmerne – at varetage medlemmernes 

interesser over for ledelsen. 

*) Pr. 1. oktober 2010 har sikkerhedsrepræsentanten skiftet titel til arbejdsmiljørepræsentant (AMR). 

Vis mig din TR 

SKOLEN 6 · 2010 13

Udblik 

Gratis kurser hos Grønne Guider Plantekendskab, vandhullet, 

nødder & bær, snegle, evolution og tang. Det er nogle af de emner, 

som i en lang række kurser for lærere og fritidspædagoger har været 

på efterårets program hos De Grønne Guider. 

Ved tangarrangementet d. 5. oktober på UNO-Friluftscenter startede 

deltagerne med at fi ske tang. 

– Ved stranden smagte de på den friske blæretang og hørte om 

tangens biologi, fortæller grøn guide Sussie Pagh. 

– Herefter gik turen til bålpladsen i skoven, hvor der blev bagt pandekager 

med blæretang, og hvor grøn guide Erik Stryhn Rasmussen 

fortalte om tangens mange anvendelsesmuligheder fx i madlavning 

og som dekoration i form af hjemmelavede tangkort og ”tanghavfruer”. 

’Klimaforsøg i skoven’ – er titlen på årets sidste kursus. Målgruppen 

er lærere i natur og teknik, og på kurset gives eksempler på, hvordan 

man med simple forsøg kan illustrere mekanismerne bag den 

globale opvarmning. 

Kurset er gratis og holdes 9. november kl. 16.30-18.00 på UNO 

Friluftscenter i Riis Skov. Tilmelding senest torsdagen før på 8627 

9400 eller E-mail.: uno@mbu.aarhus.dk 

Henrettet på heden Pensionisterne i ÅLF 

indledte Fraktion 4’s sociale efterårsprogram 

med at besøge Fristedet Skæring – et tidligere 

kursussted, som alle efterlønsklubber, pensionistklubber 

og frivillige foreninger, der arbejder for ældre, kan 

benytte gratis. Tæt derved ligger en lille lund med fem egetræer 

De grønne guider i Århus giver århusianerne 

gode råd og vejledning, når det gælder miljø. 

Guiderne laver klimaundervisning for skoleklasser, 

har oprettet en dræbersnegleforening, fortæller 

om byens dyr, viser hvordan man laver mad af 

tang, most af æbler og snaps med krydderier og 

meget andet godt. 

Læs mere om guiderne på fo-aarhus.dk 

til minde om henrettede modstandsfolk i 1943. 

Det var derfor naturligt med et lille foredrag fra 

et af medlemmerne i Komiteen for Mindelunden, 

Finn Minet. 

– Han gjorde den første henrettelse af modstandsfolk i Danmark 

levende for os, fortæller en af deltagerne, Birte Preisler. 

Jeg vil selv I september fi k pensionisterne besøg af den tidligere leder 

på Solbakken, Karsten Torst Pedersen, der fortalte om sit liv uden arme. 

– Det blev en livsbekræftende oplevelse, siger Judith Schäfer fra Fraktion 

4. 

– Moderen lagde legetøj i bunden af sengen og barnevognen, og på 

den måde lærte han at bruge ben og tæer til at gribe med. Da han var 

5½, fi k han et ugentligt besøg af degnen og præsten, der skulle lære ham 

at læse og skrive. 

Karsten Torst Pedersen fi k gode kammerater og blev spejder – et engagement 

han fortsatte i 37 år. Han tog en handelsskoleuddannelse og 

fi k først job i et socialkontor, derefter som administrativ leder af Hørecentralen, 

inden han blev forstander på Solbakken fra 1972-2001. 

– Carsten er gift med en pige, han mødte som spejder, og sammen har 

de to børn. Hans drivkraft har altid været ”jeg vil selv”, og han har en 

ukuelig livskraft og optimisme, som vi andre må beundre, understreger 

Judith Schäfer. 

Læs mere på aalf.dk > Særligt for pensionister 

14 SKOLEN 6 · 2010

Jeg gider ikke være en anden 150 

unge, dans, rap og Hr. Grieg blandes 

sammen i projektet Alter Ego – jeg gider 

ikke være en anden. I skoleklasser og 

på fritidshold arbejder koreografer fra 

Archauz og musikere fra Aarhus Symfoniorkester 

hen imod at skabe en forestilling, 

som vises den 18. og 19. november 

i Globus 1 i Gellerup. 

Parterne bag projektet ønsker at udfordre 

begreber som pubertet, fordybelse, 

rap, beat, klassisk musik og dans i samarbejde 

med de deltagende skoler. 

Koreograferne er rundt på skoler og arbejde 

med de unge. Rapperen Chadi Alderbas 

deltager i forestillingen musisk og 

Busborg 

undervejs med til at få de unge på banen 

med bl.a. deres egen rap. 

Martin 

– Det er i den grad fantastisk at være Foto: 

Det er ikke din skyld 

Magt & afmagt. Skyld & skam. Tavshed & tale. 

Kvindemuseet i Århus har netop åbnet en udstilling om 

et så svært og tabubelagt emne som voldtægt. Udstillingen, 

der både informerer og lægger op til debat, er båret af 

personlige historier suppleret af historiske informationer 

om, hvordan vores kultur har forholdt sig til voldtægter. 

I november måned spiller Gellerupscenen den barske 

teatermonolog ’ Mens vorherre sover’ om incest. Forestillingen 

spilles hver tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00 

for 9. klasser og ungdomsuddannelser – og 

onsdage kl. 18.30. Klasser bør reservere 

plads på forhånd. 

Udstillingen løber frem til den 15. februar 

2010 og er gratis for skoleklasser. 

Der er udviklet undervisningsmateriale 

til udstillingen. 

Læs mere på kvindemuseet.dk og 

på voldtaegt.wordpress.com 

Har du et forslag til SPOT? Mail til skolen@skolekom.dk 

Udblik 

med, lyder det fra Marianne Gaardsted 

fra Ellekærskolen, der deltager i danseprojektet 

sammen med skolens 6.a. 

– Der kommer nogle professionelle 

dansere og koreografer udefra og møder 

vores elever på en positiv måde og fortæller 

dem, hvor kreative de er . Der var i 

starten en almindelig modstand mod noget 

nyt fra eleverne side , men det har de 

glemt, siger Marianne Gaardsted. 

• I Alter Ego deltager 150 unge i alderen 

13-18 år 

• Projektet er for skoleklasser, samt danseelever 

fra Archauz og Danseværket 

• Vorrevangskolen, Rundhøjskolen og 

Ellekærskolen deltager 

• Forestillingen har premiere 18. november 

i Globus 1 

Lærerens dag gik i kage På Grønløkkeskolen var 

der Othellolagkage til lærerne. Der var fl ødeboller og 

blomster på alle borde på Solbjergskolen. På Ellekærskolen 

og på Vejlby Skole fi k lærerne morgenbrød. 

På Gammelgaardskolen gav kontoret kagemænd. Og 

på Næshøjskolen havde TRS, Dorthe Fisker, bagt 

chokoladekage til lærerne, så hver eneste kollega fi k 

et stykke med sine egne initialer på. 

På mange skoler rundt omkring i byen blev der 

således gjort noget ud af, at den 5. oktober offi cielt er 

udnævnt til Lærerens Dag. 

Af Lotte Svane Strange Petersen & Martin Lauritzen 

SKOLEN 6 · 2010 15


Suppleant 

eller supplement? 

ÅLF holdt kursus for TRS’erne den 7. oktober på Radisson Blu Scandinavia Hotel. Her var ’Pas på dig selv’ et vigtigt punkt på dagsordenen 

At være tillidsrepræsentantsuppleant er ind i mellem noget af en balancegang. 

Suppleanten har færre timer til jobbet end tillidsrepræsentanten, 

men skal i bund og grund kunne det samme 


I følge Den Danske Ordbog er en suppleant 

en person, der er valgt eller udpeget 

til at være stedfortræder for en anden 

ved dennes fravær. Og sådan fungerer 

rollen som tillidsrepræsentantsuppleant 

(TRS) også langt de fleste steder. – Som 

en stedfortræder, der kan tage over ved 

TR’ens fravær. Men den definition holder 

ikke i Århus. 

I Århus er ordet ’supplement’ mere 

dækkende end ’suppleant’. Og ÅLF’s beskrivelse 

af opgaven lyder da også: ’For at 

styrke tillidsrepræsentantens arbejde skal 

TRS være sparringspartner og stedfortræder 

for TR’. 

Konsulent i ÅLF, Marius Lindersgaard, 

fortæller, at rollen som TRS på 

Århusskolerne har udviklet sig og er blevet 

opprioriteret gennem årene, hvilket 

blandt andet afspejler sig i den øgede 

timeramme; en ramme, der er væsentlig 

højere end de fleste andre steder i landet. 

– Det er jo ikke mange år siden, at der 

ikke blev givet ekstra tid til TRS’erne. 

Men i dag er det en selvstændig opgave, 

der er beskrevet i den århusianske arbejdstidsaftale, 

siger Marius Lindersgaard. 

TRS i ÅLF 

• I Århus får en TRS 60 timer årligt til opgaven 

• I ’OK 08 Arbejdstidsaftale Århus’ står der om TRS-rollen: 

Til dækning af TR-suppleantens tidsforbrug til løbende drøftelser med TR’en samt arbejdet 

med at holde sig ajour med gældende regler er der aftalt en akkord på 60 timer årligt (..) 

Akkorden omfatter endvidere en pligt for TRS til at træde ind, hvis der opstår en akut situation 

på skolen/institutionen, hvor en TR’s tilstedeværelse er påkrævet, men hvor TR ikke kan 

være til stede på grund af lejrskoleophold, kortvarig sygdom eller andet. 

Akkorden omfatter ikke, at suppleanten for TR træder i funktion, når TR får forfald over 

længere tid, typisk når TR er fraværende pga. sygdom, barsel, orlov med løn eller konstituering 

i anden stilling. 

16 SKOLEN 6 · 2010

Anders Aas Clausen, lærer og TRS på Langagerskolen 

Hvordan adskiller din rolle som TRS sig fra TR-rollen? 

TR’en får flere informationer end jeg, og der er også forskel på, hvor hurtigt vi 

bliver involveret i sager, og hvilke sager vi blandes ind i. Også i forhold til forhandlingssituationer 

er der forskel; jeg er ikke så meget med som TR’en – desværre, for 

jeg ville gerne kunne bakke mere op om min TR. 

Hvad er den største udfordring som TRS? 

Samarbejdet med ledelsen er en stor udfordring – på godt og ondt. Og så har vi hos 

os et meget nært samarbejde med pædagoger og -medhjælpere, hvilket er frugtbart, 

men til tider også svært på grund af fagforskellene; tingene er jo anderledes hos os, 

hvor vi som medarbejdere er meget tætte på hinanden på tværs af faggrænser. 

Slår dine TRS-timer til? 

Nej det gør de nok ikke. Med et ordentligt stykke arbejde batter halvanden time ikke 

så meget. I al fald ikke, hvis man også skal støtte sin TR i dialogen med ledelsen. 

Maria Løvaas, lærer og TRS på Tranebjerg Skole på Samsø 

Hvordan adskiller din rolle sig som TRS fra TR’en? 

Ikke meget. Vi arbejder som team og gør det samme, og det fungerer rigtig fint. Vi 

mødes med hinanden en gang om ugen og mødes med ledelsen en gang om ugen. 

Men det hører med til billedet, at vi har et ø-tilskud, så jeg får 55 timer oven i 60, 

og med en 3. person og en sikkerhedsrepræsentant ind over. – Jo flere jo bedre ... 

Hvad er den største udfordring som TRS? 

Vi står over for nogle ret slemme forhandlinger. Vi har en ret høj undervisningsfaktor 

at forsvare, så læreraftalen er under pres. Med de varslede nedskæringer skal 

vi nok af med syv lærere – det svarer til 25% af lærerkollegiet. Så forhandlingerne 

bliver udfordrende, og det bliver det også at skulle holde gejsten oppe bagefter. 


Nææ ... 

Mads Hansen, lærer og TRS på Åby Skole 


Hvordan adskiller din rolle sig som TRS fra TR’en? 

Jeg er helt klart suppleant. Jeg er for eksempel ikke med til så mange møder med 

ledelsen, men jeg oplever at være ligeværdig sparringspartner. Min TR og jeg fungerer 

godt som team; vi deler oplysninger og snakker sammen, men jeg bruger 

mindre tid på arbejdet end min TR. 

Hvad er din største udfordring som TRS? 

At kende til alt det faktuelle, som kolleger spørger ind til. Det er en stor verden, når 

man ikke har kendt så meget til den i forvejen, så jeg er blevet god til at sige: ”Nej, 

det ved jeg ikke, men jeg finder lige ud af det”. 


Det kunne de gøre. Men alene med de faste møder er de fleste timer brugt. Men 

jeg tror ikke, man skal havde den rolle, hvis man tæller timerne. Det er man, fordi 

man brænder for det. 

SKOLEN 6 · 2010 17


Det er op ad bakke ... 

Af Lars Overballe, lærer på Næshøjskolen og medlem af styrelsen i ÅLF 

Regeringen lod sine trofaste skolefolk 

udføre et 360 graders eftersyn af folkeskolen 

for derefter at lade spindoktorer 

og andre medicinmænd rotere videre og 

fremkomme med de hellige 7 anbefalinger 

til, hvordan Danmark skal redde sin 

økonomi. 

Et af de 7 dogmer handler selvfølgelig 

om folkeskolen. Børnene i indskolingen 

skal gå i skole 6 timer om dagen og boltre 

sig i leg og læring for de penge, man tager 

fra gymnasieeleverne. 

Man fodrer hunden med sin egen hale. 

Partnerskabet og DLF blev sendt i 

skammekrogen, fordi DLF formastede 

sig til at stille spørgsmål til substansen. 

Lille Lars fra Græsted ville have sin vilje 

– resultatet var besluttet på forhånd og 

valgoplægget dermed på plads. 

Kontor 

Grønnegade 80, 2. 8000 Århus C 

Telefon: 8613 0388 

133@dlf.org 

Faxnummer: 8613 0670 

Website: www.aalf.dk 

Åbningstid: 

Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-14 

Formand 

Søren Aakjær 

Mobiltelefon: 5093 1952 

soja@dlf.org 

Næstformand 

Tove Borch 


tdbo@dlf.org 

Kasserer 

Jørn Kokkendorff 

Mobiltelefon 2857 0952 

joern.kokkendorff@skolekom.dk 

Konsulenter 

Gregers Borup · gbr@dlf.org 

Poul Keller Jensen · pkj@dlf.org 

Marie Færk · mf@dlf.org 

Marius Lindersgaard · mahl@dlf.org 

Alt imens opfører de ”ansvarlige” politikere 

et dilettantisk skuespil, hvor uærlighed 

og fortielser fyger gennem lokalerne 

i et absurd show, som må glæde enhver 

potentiel revyforfatter, og som får de fl este 

af os andre til stille at ryste på hovedet. 

Fru Nedergaard mener, at vi har verdens 

dyreste folkeskole, og at kommunerne 

aldrig har haft fl ere penge, end de 

har nu. Hun siger, at regeringen har høje 

ambitioner på skoleområdet. 

Men der er bare noget, der ikke helt 

stemmer: 

Der synes totalt at mangle sammenhæng 

imellem, hvad der tales om i de 

højere luftlag, og hvad der foregår i virkelighedens 

verden. 

I kommunerne fjerner man for øjeblik- 

Kommunikationsmedarbejder 

Martin Lauritzen 


mala@dlf.org 

Medarbejder SKOLEN 

Lotte Svane Strange Petersen 

Telefon: 8755 2837 

lotte.svane@skolekom.dk 

Sekretærer 

Sonja Lindsted · sls@dlf.org 

Lone Helsvig Mikkelsen · lhm@dlf.org 

Tania Madsen · tama@dlf.org 

Redaktion 

Martin Lauritzen (ansvarshavende) 

ÅLF telefon: 8613 0388 


mala@dlf.org 

Lotte Svane Strange Petersen 

Telefon: 8755 2837 

lotte.svane@skolekom.dk 

Annonceekspedition 

Martin Lauritzen · Tlf.: 8613 0388 

Annoncepriser 

Se www.aalf.dk 

ketlærerstillinger.Budgetterne på 

skoleområdet 

beskæres, så 

knivene skraber 

mod benpiberne, 

og på 

skolerne vendes 

hver eneste 

femøre. 

Et gammelt ordsprog siger, at det man 

ikke dør af, det bliver man stærkere af. 

Som folkeskolen i øjeblikket behandles, 

kan det kun blive en meget stærk fl ok lærere, 

der er tilbage i skolen, når regnen af 

de igangværende prøvelser forhåbentlig 

snart standser – hvis vi altså klarer bakken. 

Kontaktpersoner, Århus afdeling 

Arbejdsgruppen vedr. pensionister 

Kirsten Locht 

Telefon: 8625 2232 

kirstenlocht@stofanet.dk 

Arbejdsløse lærere 

Sigrid Palmelund 

Telefon: 8625 3520 

sigridpalmelund@mail.dk 

DLF-A 

Regionscenter: 

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov 

Telefon: 7010 0018 

A-kassekonsulent/centerleder: Torsten Pieper 

Åbningstid: 

Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30 

Fredag: kl. 10.00-14.30 

Layout og tryk 

Zeuner Grafi sk as 

Skovdalsvej 22 · 8300 Odder 

Telefon: 8746 4010 · www.zeuner.dk 

Oplag 

4200 stk · ISSN: 0109-94

Jamie Oliver – RESTSALG 

1,5 liter kasserolle. Stainless steel-serie 

Vejl.pris 699,- 

Medlemspris 559,- 559,- 

Udgået Udgået model, model, kun kun 34 34 stk. stk. 


3,1 liter liter gryde. Inductionserien 


Medlemspris 299,- 

TILBUD 

249,- 

Udgået Udgået model, model, kun kun 12 stk. stk. 

De Antoni Ripasso Valpolicella 2006 

Lækker italiensk rødvin, med en intens og mørk violet farve. Bouguet´en 

afslører stor intensitet med modne kirsebær og blommer. Det er en fyldig og 

velbalanceret vin med meget vedholdende eftersmag. Dejlig smag af blomme, 

vanille og krydderi samt lækre stref af ristede egetræsnoter fra fadlagringen. 


TILBUD 

319,- 

Udgået Udgået Udgået Udgået model, model, model, model, kun kun kun kun 11 11 11 stk. stk. stk. stk. 

RESTSALG AF LAMPER 

KUN MÆRKEVARER 

“Først til mølle” 

Spar op til 50% 

i forhold til vejl. pris 

TILBUD 

49,- 

Tilbuddene er gældende fra d. 8. nov. til og med 21. nov. 2010 

eller så længe lager haves. Der tages højde for billede 

og trykfejl, samt pris- og afgiftsændringer 


1,6 liter kasserolle. Inductionserien 



TILBUD 

249,- 

Halloween Weber Fireplace 

Weber® Fireplace er fremstillet i kraftigt kraftigt stål stål dækket dækket med en 

porcelænsemalje, der hverken ruster, falmer falmer eller brænder. 

Benene er i rustbestandigt rustbestandigt aluminium. Det samme er 

varmeskjoldene, der også har en støttering i i galvaniseret stål. 

Luner Luner på kølige aftener aftener og og skaber et et hyggeligt hyggeligt skær. 

• 10 års garantiprogram 

• Bund og låg ii porcelænsemalje 

• 2 håndtag 

• 70 cm i diameter 

• 84 cm høj 

Vejl.pris 1.049,- 

TILBUD 

499,- 

Dansk Culottesteg 

1,1-1,9 kg. 


Medlemspris 110,- 110,- 

TILBUD 

Pr. kg. 

95,- 

889,- 


30 cm wokpande. Stainless steel-serie steel-serie 



Udgået model, kun 8 stk. 


26 26 cm. pande. pande. Inductionserien 



TILBUD 

349,- 

Udgået Udgået model, model, kun kun 11 stk. stk. 

Jens Olsens Vej 9 · Skejby · 8200 Århus N 

tlf. 44 85 46 00 · aarhus@lic.dk 

www.lic.dk 

Mandag - fredag 10.00 - 20.00 

Lørdag 9.00 - 16.00 

1. søndag i måneden 10.00 - 16.00

Sammen 

B 

At være kolleger kan være gevaldig hyggeligt – (også) når man har fri. 

SKOLENs bagside sætter medlemmernes fælles sociale liv under lup og lusker med, 

når kolleger mødes efter skoletid 

Hvem: Personale fra Strandskolen 

Hvad: Den årlige golfdag 

Hvor: Kalø Golf Club den 24. september 2010 

Grin og golf på greenen 

Selve spillet og kampen om sejren over kollegerne er naturligvis 

væsentlig, når lærerne fra Strandskolen har deres årlige interne 

golfturnering. Men det sociale samvær og Kaløvigs smukke natur 

med udsigten over bugten er bestemt også medvirkende til, 

at arrangementet er så stor en succes – nu på 8. år. Det fortæller 

lærer Jørn Pedersen, som er den organiserende kraft bag den kollegiale 

tradition. 

– Der er god opbakning til dagen, og både yngre og ældre 

kolleger deltager. Vi plejer at være 20-25 stykker, men var nu 

kun 15 af sted i år, beretter Jørn Pedersen, der på trods af lavere 

deltagerantal var godt tilfreds med dagens forløb. 

Økonomisk opbakning 

Skolen bakker op om den sociale tradition ved at betale adgan- 

gen for deltagerne, den såkaldte greenfee, så det kun er udstyret, 

den enkelte deltager selv skal skaffe. Men så er der også en 

vinderindgravering i skolens vandrepokal at kæmpe om. Og 

æren selvfølgelig. 

– Det er rigtig hyggeligt og sjovt, og det er noget, der bliver 

snakket om på lærerværelset både inden dagen og i ugerne 

efter, fortæller Jørn Pedersen og antyder diskret, at alene tildelingen 

af handikap er et kollegialt kapitel for sig selv blandt 

strandskolelærerne. 

Årets 1. plads gik til Martin Mathiasen, 

mens Michael Varney blev nr. 2

Tog du fat? - Århus Lærerforening - kreds 133

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?