skolen 2 - Århus Lærerforening - kreds 133

aalf.dk

skolen 2 - Århus Lærerforening - kreds 133

Nr 2 2 0 0 8

Særnummer: Generalforsamling


Kontor

Grønnegade 80, 2. 8000 Århus C

Telefon: 8613 0388

133@dlf.org

Faxnummer: 8613 0670

Website: www.aalf.dk

Åbningstid:

Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-14

Formand

Gordon Ørskov Madsen

Mobiltelefon: 2048 3297

gom@dlf.org

Næstformand

Tine Bendix Holm

Mobiltelefon: 5093 1952

Tine Bendix Holm@dlf.org

Kasserer

Jørn Kokkendorff

Mobiltelefon 2857 0952

joern.kokkendorff@skolekom.dk

Konsulenter

Gregers Borup · gbr@dlf.org

Poul Keller Jensen · pkj@dlf.org

Marie Færk · mf@dlf.org

Kommunikationsmedarbejder

Martin Lauritzen

Mobiltelefon: 4085 0283

mala@dlf.org

Medarbejder SKOLEN

Lotte Svane Strange Petersen

Mobiltelefon: 2488 3972

lotte.svane@skolekom.dk

Næste nummer af SKOLEN:

Nummer: 3 2008

Deadline: 25/2

Udkommer: 10/3

Foto i denne udgave af SKOLEN:

Lotte Svane Strange Petersen,

Birthe Witt Jason, Søren Jordhøj Aakjær,

Thorkil Bjerrum, Jørn Kokkendorff

og Martin Lauritzen.

Sekretærer

Sonja Lindsted · sls@dlf.org

Lone Helsvig Mikkelsen · lhm@dlf.org

Tania Madsen · tama@dlf.org

Redaktion

Martin Lauritzen (ansvarshavende)

ÅLF telefon: 8613 0388

Mobiltelefon: 4085 0283

mala@dlf.org

Lotte Svane Strange Petersen

Mobiltelefon: 2488 3972

lotte.svane@skolekom.dk

Illustrationer

Lone Platz

Telefon: 8622 9619

lone_c_platz@dskd.dk

Annonceekspedition

Martin Lauritzen · Tlf.: 8613 0388

Annoncepriser

Se www.aalf.dk

Layout og tryk

Zeuner Grafisk as

Skovdalsvej 22 · 8300 Odder

Telefon: 8746 4010 · www.zeuner.dk

Oplag

4700 stk · ISSN: 0109-94

4. Indledning

5. Faglige forhold

Se uddybende indholdsfortegnelse side 3 >>

13. Pædagogiske forhold

Se uddybende indholdsfortegnelse side 3 >>

19. Organisatoriske forhold

Se uddybende indholdsfortegnelse side 3 >>

25. Valg: Kandidater

Formandsposten og næstformandsposten

26. Valg: Kandidater

Styrelsen

32. Dagsorden Generalforsamling

Lederforeningen

Formand

Jørgen Mandrup Nielsen

Sødalskolen

Telefon: 8625 3666

jpm@aaks.aarhus.dk

Næstformand

Marius Lindersgaard

Risskov Skole

Telefon: 8746 7080

marius.h.lindersgaard@skolekom.dk

Kontaktpersoner

Arbejdsgruppen vedr. pensionister

Kirsten Locht

Telefon: 8625 2232

kirstenlocht@stofanet.dk

Arbejdsløse lærere

Lisilone Pedersen

Telefon: 8693 3573

lisilone@sol.dk

DLF-A

Regionscenter:

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

Telefon: 7010 0018

A-kassekonsulent/centerleder: Torsten Pieper

Åbningstid:

Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30

Fredag: kl. 10.00-14.30

Jobservice:

Lisbeth Gråbech

Telefon: 7010 0018

Mail: jobservice-aar@dlfa.dk

Åbningstid:

Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30

Onsdag: LUKKET

Fredag: kl. 10.00-14.30

Indhold


Skriftlig beretning 2008

Faglige forhold ............................... 5

1. Århus Kommunes budget 2008 ..................................................... 5

2. Arbejdstidsaftaler ........................................................................... 5

3. Lokale lønaftaler ........................................................................... 5

4. Løn og ansættelsesforhold .............................................................. 8

5. Medlemmernes retsstilling ............................................................. 8

6. Arbejdsmiljø og personalepolitik/ledelse ........................................ 9

7. Afskedigelser .................................................................................. 11

8. Forflyttelser .................................................................................... 11

9. Beskæftigelsen ................................................................................ 12

10. OK 08............................................................................................ 12

Pædagogiske forhold ..................... 13

1. Ændringer af folkeskoleloven ......................................................... 13

2. Skolepolitik .................................................................................... 13

3. Heldagsskoler ................................................................................. 13

4. Frit skolevalg .................................................................................. 14

5. Vestbyanalysen ............................................................................... 14

6. Organisering af 10. klasse ............................................................... 15

7. Børn og Unges udviklingsplan ....................................................... 15

8. Skolestart ....................................................................................... 15

9. Kvalitetsrapporter ........................................................................... 16

10. ConCrit ......................................................................................... 17

11. Introdag ......................................................................................... 17

12. Ledelse ........................................................................................... 17

13. Efter- og videreuddannelse ............................................................. 17

14. Praktik ........................................................................................... 18

15. Århus Lærerseminarium, JCVU og FUK ....................................... 18

16. Skolernes Læringscenter – Fællessamlingen .................................... 18

17. Rådgivning og Specialpædagogik ................................................... 18

Organisatoriske forhold .................. 19

1. TR/TRS arbejdet ........................................................................... 19

2. Uddannelsen af TR/TRS ................................................................ 19

3. Kursuspolitik .................................................................................. 19

4. Arbejdsmiljøpolitik ........................................................................ 20

5. Medlemsaktiviteter ......................................................................... 20

6. Velfærdsinitiativer........................................................................... 20

7. Foreningsarbejdet på skolerne ........................................................ 21

8. Fremtidens Folkeskole .................................................................... 21

9. Kultur- og værdiprocessen i Børn og Unge ..................................... 22

10. Samarbejdet med Børn og Unge .................................................... 22

11. Samarbejdet med Århus Samsø Lederforening ............................... 22

12. Samarbejdet med Århus Skolelederforening ................................... 22

13. Samarbejdet med Børnehaveklasselederforeningen ......................... 22

14. Samarbejdet med de faglige foreninger ........................................... 22

15. Samarbejdet med forældreorganisationer ....................................... 23

16. Samarbejdet med andre organisationer ........................................... 23

17. Pensionist i ÅLF ............................................................................. 23

18. Hovedstyrelsesvalg.......................................................................... 23

19. SKOLEN ....................................................................................... 24

20. aalf.dk ............................................................................................ 24

21. Galleri AALF ................................................................................. 24

22. ÅLF’s sekretariat ............................................................................. 24

23. Nyt logo ......................................................................................... 24


Indledning

Formandens skriftlige beretning

... Omsiggribende handleplaner, kompetencebaseret

skolestart, meningsløs kontrol,

bureaukratiet, der stjæler tiden til pædagogisk

ledelse, mekanisk tænkning omkring

børn og unge, klassen og klasselæreren som

tryg ramme er truet ...

Nogle tilfældige citater fra de valgoplæg, du

finder bag i dette blad, tegner et godt billede

af, at det heller ikke bliver i 2008, at

vi, som lærere og organisation, får en ellers

tiltrængt hvilepause.

Citaterne fortæller også noget om, hvor vigtig det er, at vi mødes

til generalforsamlingen 7. marts og får en fælles debat, som

blandt andet munder ud i nogle stærke bud på, hvordan vi får

skabt attraktive arbejdspladser og forbedret lærernes arbejdsvil-

Formand: Gordon Ørskov Madsen

Næstformand: Tine Bendix Holm

Kasserer: Jørn Kokkendorff

Vorrevangskolen

Øvrige medlemmer:

Miam Bech Nygård, Katrinebjergskolen

Flemming Pedersen, Kragelundskolen

Thorkil Bjerrum, Højvangskolen

Tove Ditlev Borch,

P.t orlov fra Møllevangskolen

Lars Overballe, Næshøjskolen

Søren Jordhøj Aakjær,

P.t orlov fra Risskov Skole

Kåre Sørensen, Beder Skole

Jens Holm Møller, Beder Skole

Karsten Østergaard Kirkfeldt,

Hasle Skole

Jens Brejnrod,

Center for Specialundervisning for Voksne

Flemming Thisted, Sabro-Korsvejskolen

Hop på toget

Styrelsen pr. 1. januar 2008

Udvalg under Århus Lærerforenings

styrelse:

Forretningsudvalget

Fagligt udvalg

Organisationsudvalget

Pædagogisk udvalg

OK´08 gruppen

Århus Lærerforening er fast

repræsenteret følgende steder:

Århus Dag- og Aftenseminariums

arbejdsgruppe for praktik

Medlemstal

kår. Vi skal også drøfte nye idéer til at skabe pædagogisk debat

og få sat et kraftigere fokus på kvalitet i undervisningen.

Og så står vi midt i en overenskomsttid – hvordan ser det mon

ud 7. marts?

Men det er jo ikke alvor det hele – derfor skal vi også holde fest.

I år foregår det på Train.

Jeg håber, du møder op og medvirker til, at toget kommer til

at køre i den rigtige retning.

Med venlig hilsen

Gordon Ørskov Madsen

Du kan finde Århus Lærerforenings regnskab og budget og mere

information om generalforsamlingen på www.aalf.dk

Århus Dag- og Aftenseminariums

repræsentantskab

• Forpligtende Kredssamarbejd

Østjylland – KSØ

• Den selvejende institution

”Ahl Strand”

• FællesMEDudvalget

i Århus Kommune

• HovedMEDudvalget for

Børn og Unge

• Den Kommunale

Fællesrepræsentation (DKF)

Fraktion 01.01.2007 01.01.2008

1 Lærere 3028 2972

2. Børnehaveklasseledere 160 150

3. Skoleledere m.fl. 97 153

4. Pensionister 737 766

6. Særlige medlemmer 16 19

7. Efterlevende ægtefæller 13 13

I alt 4051 4073

4 SKOLEN GF · 2008


1. Århus Kommunes

budget 2008

Det fremgik af forårets politiske udmeldinger

om kommunens budget for 2008,

at der ikke ville blive behov for nye sparerunder,

men at der tværtimod var mulighed

for en beskeden budgetudvidelse.

Århus Lærerforening skulle derfor for

en sjælden gangs skyld ikke kæmpe mod

truende nedskæringer, men kunne koncentrere

indsatsen op til budgetvedtagelsen

om at pege på områder i skolen, som

efter foreningens opfattelse især trængte

til forbedringer.

Timemangel

I foråret 2007 havde Undervisningsministeriet

offentliggjort en landsdækkende

undersøgelse af elevernes timetal i alle fag

på alle landets skoler. Det fremgik blandt

andet heraf, at langt størsteparten af de

århusianske skoler ikke kunne leve op til

Undervisningsministeriets vejledende timetal.

Det fremgik også, at en meget stor

del af skolerne på nogle meget centrale

områder kun kunne tilbyde eleverne lovens

minimumstimetal.

I Kommunernes Landsforenings (KL)

statistikker over kommunernes udgifter

til folkeskolen kunne man samtidig se, at

Århus Kommune var en af de allermest

påholdende kommuner, hvad angår udgifter

pr. skoleelev.

Pengemangel

I foreningens årlige publikation, ’Fokus

på Folkeskolen’, som blev udsendt i juni

måned, blev der derfor sat fokus på tre

forhold: Den generelt alt for dårlige økonomi

og de konsekvenser for elevtimetallet

og lærernes efteruddannelsesniveau,

som pengemanglen havde givet.

Hen over sommeren kom der fra KL

en ny opdateret statistik, som tegnede et

endnu ringere billede af Århus Kommunes

prioritering af folkeskolen.

Kun 5 af landets nye 98 kommuner

brugte færre penge pr. elev end Århus.

For blot at komme op på landsgennemsnittet

skulle Århus bruge 200 millioner

kroner mere pr. år på folkeskolen.

Foreningen udsendte derfor først i

august et supplement til ’Fokus på Folke-

skolen´, for at gøre politikerne opmærksomme

på denne bundplacering. I lighed

med tidligere år afholdt foreningen

endvidere et møde, hvor repræsentanter

for de politiske partier mødte skolernes

TR’er, og blev konfronteret med beretninger

om de økonomiske vilkår i det

virkelige liv på skolerne.

En dråbe i havet

Budgetforliget blev forholdsvis udramatisk,

og skoleområdet fik da også enkelte

mindre forbedringer. Der blev blandt andet

afsat midler til én ekstra ugentlig lektion

på én årgang, og i en 2-årig periode

5 millioner kroner mere til lærernes efterog

videreuddannelse. Begge dele, beslutninger,

som faldt godt i tråd med, hvad

foreningen havde peget på. Men som

sædvanlig stadig kun en dråbe i havet.

2. Arbejdstidsaftaler

Efter at der sidste forår var indgået aftale

mellem Danmarks Lærerforening og

Kommunernes Landsforening om vilkår

for afholdelse af de mundtlige prøver,

stod det tilbage som en lokal opgave at

aftale vilkår for lærerne i det kommunale

censorkorps, som skulle rette de skriftlige

prøver.

Foreningen indgik i april måned aftale

med Børn og Unge om honorering af

dette arbejde som overarbejde i skoleåret

2006/2007.

Efterfølgende blev en tilsvarende aftale

indgået for skoleåret 2007/2008, men

med den forskel, at tiden til opgaven så

vidt mulig skulle indregnes i arbejdstiden

fra skoleårets start.

Samsø

Som nævnt i sidste års beretning, blev der

i foråret ført drøftelser med ledelsen på

Tranebjerg Skole om muligheden for at

indgå en anderledes arbejdstidsaftale for

lærerarbejdet.

Foreningen fremsendte forslag til principper

for en sådan aftale, men efter nogen

betænkningstid meddelte skoleledelsen,

at man ikke følte sig parat til at kaste

sig ud i projektet. Det blev derfor aftalt,

at vi nu afventer, hvad den nye overens-

komst bringer på arbejdstidsområdet.

Først derefter skal det drøftes, om der

skal arbejdes videre på en lokal aftale.

Mentorordninger

Århus Lærerseminarium har ændret sin

praktikordning, så der på visse skoler er

etableret mentorordninger. Derfor er der

indgået en ny praktikaftale, så skolerne

kan foretage en lidt anderledes fordeling

af vejledningstimerne, end det, der hidtil

har været gældende.

Betalingssatserne for vejledningstimer

med mere er samtidig forhøjet.

Nordgårdskolen

Efter de store vanskeligheder de lokale

parter på Nordgårdskolen i skoleåret

2006-2007 havde haft med at indgå en

lokal arbejdstidsaftale, blev det i foråret

aftalt, at ny aftale for indeværende skoleår,

skulle forhandles og indgås mellem

områdechefen og Århus Lærerforening.

Efter et kort forhandlingsforløb blev

en aftale indgået før sommerferien, og

det blev samtidig aftalt at genoptage forhandlingerne

med henblik på tilretninger,

såfremt en eventuel beslutning om at

lukke skolen ville medføre ændringer i de

forudsætninger, som aftalen byggede på.

Efter byrådsbeslutningen er aftalen

derfor i januar måned blevet suppleret

med visse præciseringer og ændringer,

som følge af bortfaldne og tilkomne opgaver,

der er en følge af lukningen.

3. Lokale lønaftaler

Faglige forhold

Lærere og børnehaveklasseledere

Som bekendt blev der ikke ved OK 2005

afsat midler til nye lokale lønaftaler for

lærere og børnehaveklasseledere. Midlerne,

for de to første overenskomstår, blev

anvendt til et ekstra løntrin pr. 1. april

2006 – udover det ekstra løntrin, som

hele KTO området fik pr. 1. april 2005.

For 2007 blev det aftalt, at midlerne

skulle anvendes til det midlertidige tillæg

på cirka 325 kroner pr. måned, som alle

lærere og børnehaveklasseledere har for

tiden. Som udgangspunkt ville der derfor

ikke være midler til rådighed for udbygning

af den lokale lønaftale.

SKOLEN GF · 2008 5


Faglige forhold

Ændringerne i den centrale overenskomst

vedrørende specialundervisningstillægget

medførte dog, at lokalaftalens

tillæg for særlige undervisningsopgaver, i

alt cirka 600.000 kroner, ville bortfalde.

Tilbageløb

Ud over dette beregnede foreningen, at

der gennem de to første overenskomstår

var sparet adskillige millioner kroner i

lønmidler, som følge af ældre, ’dyre’ læreres

udskiftning med yngre og billigere

– de såkaldte tilbageløbsmidler.

Foreningen stillede i april krav om en

lønforhandling om de ovenfor nævnte

frigivne penge og tilbageløbsmidlerne.

Op mod sommerferien erklærede forvaltningen

sig villige til at forhandle genanvendelsen

af de frigivne penge, men

afviste at indgå yderligere aftaler for tilbageløbsmidlerne.

Efter et forhandlingsmøde den 24.

august fastholdt forvaltningen sin afvisende

holdning vedrørende tilbageløbsmidlerne,

og først hen i november kom

der igen skred i sagen.

Nye penge i spil

Der var den finesse ved aftalen om det

centralt aftalte midlertidige tillæg på 325

kroner pr. måned, at beløbet skulle indgå

i opgørelsen af en aftalt udmøntningsgaranti

på 1,25 procent af lønsummen.

Kommunerne skulle efter denne aftale

pr. 1. oktober 2007 levere en foreløbig

opgørelse af forbruget til organisationerne,

med det formål, at det kunne kontrolleres,

at medarbejderne havde fået de

penge, de havde krav på.

Århus Kommune fik i lighed med

mange andre kommuner ikke lavet opgørelsen

til det aftalte tidspunkt. Århus Lærerforening

måtte rykke for opgørelsen

og fik den først tilsendt den 17. oktober.

Ifølge opgørelsen manglede der udmøntning

af cirka 1,7 millioner kroner.

Opgørelsen var ledsaget af en liste over

de cirka 3.000 medarbejdere, som opgørelsen

omfattede, med angivelse af de

løntillæg, som hver enkelt havde fået.

Fejl

Ved en gennemgang af denne liste konstaterede

foreningen en lang række fejl,

hvor løntillæg, som efter aftalen ikke

skulle indgå i opgørelsen, alligevel var

medtaget, medens andre løntillæg, som

skulle have været med, manglede. Foreningen

gjorde indsigelse mod fejlene og

den manglende udmøntning, og der blev

optaget forhandling om anvendelsen af

den manglende udmøntning og af de

ovenfor nævnte cirka 600.000 kroner.

Tillæg forhøjes

Det blev på et møde den 12. november

aftalt, at tillæg for arbejde i selvstyrende

team forhøjes med cirka 700 kroner årligt,

og at der ydes et årligt kvalifikationstillæg

for læsevejlederuddannelsen på

cirka 3.250 kroner Begge disse tillæg er

med virkning fra 1. januar 2007.

Der var på aftaletidspunktet en formodning

om, at den endelige opgørelse

af udmøntningsgarantien ville give yderligere

midler til rådighed. Det blev derfor

aftalt samtidig, at et eventuelt yderligere

beløb herfra anvendes til yderligere forhøjelse

af tillæg for selvstyrende team.

Den endelige opgørelse vil først foreligge

i marts måned. Århus Lærerforening

fastholdt i forbindelse med denne

aftale sit krav om yderligere aftaler med

anvendelse af tilbageløbsmidler. Det

blev derfor aftalt, at Personaleafdelingen

indkalder til et nyt møde med deltagelse

af yderligere repræsentanter fra Århus

Kommune.

Skolepsykologer og konsulenter

For skolepsykologerne og konsulenterne

ved det gamle PPR blev der 7. august

indgået en tilfredsstillende aftale om anvendelse

de 1,25 procent af lønsummen,

som denne gruppe var omfattet af.

På grund af personaleudskiftninger var

der også i denne gruppe et løntilbageløb,

og det lykkedes at indgå en aftale, som

også anvendte en del heraf. Aftalen indeholdt

en forhøjelse af tidligere forhåndsaftalte

kvalifikationstillæg samt en række

nye funktions- og kvalifikationstillæg til

denne gruppe.

Konsulenter i de øvrige videncentre

Som omtalt i sidste års beretning lykkedes

det ikke i 2006 at indgå lønaftaler for

de øvrige konsulenter. Uenigheden herom

består fortsat og er blevet yderligere

forstærket af forvaltningens holdning til

nye aftaler for 2007.

Foreningen har rejst krav om lønforbedringer

på mindst 2,5 procent, svarende

til de afsatte puljer for de to overenskomstår.

Børn og Unge har ved gentagne

møder blankt afvist at anvende så meget

som én krone på den pågældende medarbejdergruppe.

6 SKOLEN GF · 2008


Paradoks

Det virker helt paradoksalt, at kommunen,

som via sit medlemskab af Kommunernes

Landsforening (KL) har kæmpet

for afsættelse af midler til lokale lønaftaler,

nægter at udmønte noget som helst

til en hel personalegruppe.

Børn og Unges argument har været, at

disse konsulenter, efter sammenlægningen

af daginstitutions- og skoleområdet i

én forvaltning nu, er blevet kolleger med

andre konsulenter, som er omfattet af

andre overenskomster med et lavere lønniveau.

Man ser bevidst helt bort fra, at

konsulentlønningerne, for medarbejdere

med forstand på skole og undervisning,

nødvendigvis må stå i et passende forhold

til lønningerne i de basisstillinger,

det vil sige lærerstillinger, hvorfra nye

konsulenter med passende kvalifikationer

skal rekrutteres.

Udtynding

Set over en årrække er der i forvaltningen

allerede sket en markant ’udtynding’ af

medarbejdere, med faglig baggrund og

viden inden for skole og undervisning.

Den tilpasning til andre overenskomsters

Karsten Østergaard Kirkfeldt. Concrit, Berlin.

lavere lønniveau, som er sigtet med forvaltningens

politik, gør det ikke attraktivt

for lærere at søge stillinger som konsulent

i Børn og Unge. Den førte politik tyder

desværre på, at den nye ’mastodontforvaltning’

har langt mere fokus på pasning af

førskolebørn end på skoleområdet.

Foreningen har på baggrund af den

konstante afvisning besluttet at videreføre

uenigheden til tvistløsning, med medvirken

af Lærernes Centralorganisation

(LC) og KL.

Skoleledere

Forhandlingerne om skoleledernes lønninger

er varetaget af Lederforeningen i

Danmarks Lærerforening. En ny lønaftale

har givet forhøjede funktionstillæg

til alle skoleinspektører, viceinspektører

og de administrative ledere, der er ansat

efter LC’s overenskomst.

Der er desuden aftalt forbedringer i

kvalifikationstillæg og særlige funktionstillæg

for ledere på heldagsskoler og for

fællesledelse af 2 skoler. Aftalen giver ledergruppen

lønstigninger på noget over

de 1,25 procent af lønsummen, som var

afsat ved overenskomsten.

Faglige forhold

Ungdommens Uddannelsesvejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning

(UU) Århus ændrer langsomt sin struktur

fra at have mange deltidsansatte vejledere

til i højere grad at have fuldtidsstillinger.

En række tidligere deltidsstillinger er slået

sammen til fuldtidsstillinger, så det samlede

antal ansatte er faldet med cirka 10.

I denne forbindelse er den tidligere tidsbegrænsede

lønaftale nu erstattet af en ny

varig aftale, som gav små lønforbedringer

for de fleste og rigtig gode lønforbedringer

for de yngre vejledere på ny løn.

Regionsansatte

Århus Lærerforening har cirka 90 medlemmer,

som hører under Region Midtjylland.

De er ansat ved Tale og Høreinstituttet

og ved Center for Syn og

Kommunikation.

Forringelse af pensionsrettigheder

Ved indgåelse af lønaftaler for nyansatte

konsulenter disse steder, er foreningen

stødt ind i det problem, at Region Midtjylland

af principielle grunde ikke vil

aftale løntillæg over grundlønnen som

løntrin, men alene som kronetillæg.

SKOLEN GF · 2008 7


Faglige forhold

Det betyder for tjenestemænd en væsentlig

forringelse af de pensionsrettigheder,

der historisk har været et centralt

element i tjenestemænds ansættelsesvilkår.

Som følge heraf har der ikke kunnet opnås

enighed om et par konkrete lønaftaler.

Århus Lærerforening har derfor bedt

LC vurdere, om Region Midtjyllands

holdning bør resultere i, at der rejses en

sag herom i det fagretlige system.

4. Løn og

ansættelsesforhold

Fra september 2006 til september 2007

faldt elevtallet ved Århusskolerne med

356 elever – et fald på cirka 1,2 procent.

Antallet af normalklasser faldt med 22 –

et fald på cirka 1,6 procent.

Den gennemsnitlige klassekvotient i

normalklasserne er uændret 21,3 elever

pr. klasse.

Stillingstallet er ikke faldet tilsvarende.

Fra august 2006 til august 2007 er der

registreret en nedgang på 18 lærerstillinger

– et fald på 0,6 procent.

At dømme ud fra lønstatistikkernes

fordeling af lærere på henholdsvis ny

og ’gammel’ løn, blev der ved skoleårets

start nyansat cirka 80 nye lærere og børnehaveklasseledere.

For lidt i løn

Sædvanen tro har foreningen i årets løb

behandlet en lang række sager, hvor der,

på grund af fejl eller manglende respekt

for overenskomstens bestemmelser, er

udbetalt for lidt i løn eller er begået andre

brud på overenskomsten.

Foreningen har i fl ere tilfælde konstateret,

at skoler har undladt at ændre stillinger

til månedslønnet ansættelse, når

timelønnede vikarer har gået i samme

vikariat i mere end en måned. I sådanne

sager gør foreningen altid indsigelse.

Når forholdene rettes, medfører det

oftest ret store efterbetalinger af løn og

pension, men giver samtidig ofte den

ansatte en masse besvær med efterregulering

af forholdet til A-kassen.

Penge tilbage

Også i år har foreningen måtte protestere

mod fl ere tilfælde af uberettigede

og uvarslede

løntilbageførsler, i

tilfælde hvor forvaltningen

har

ment, at en lærer

har fået for meget

i løn. Det har i alle

tilfælde resulteret

i, at de pågældende

har fået deres

penge tilbage, men

det har i fl ere tilfælde taget urimelig lang

tid at få ordnet.

I sådanne sager er det karakteristisk, at

de mange rettelser, det medfører på lønsedlerne,

er meget vanskelige at gennemskue

for den enkelte, og foreningen opfordrer

derfor til, at man altid henvender sig

til Århus Lærerforening i sådanne tilfælde.

Team på Nordgårdskolen

Som omtalt i sidste års beretning var

der i sidste skoleår uenighed om udbetaling

af tillæg for selvstyrende team på

Nordgårdskolen. Foreningen var tæt på

at rejse en sag om overenskomstbrud,

men problemet blev løst hen på foråret,

da foreningen og områdechefen indgik

en aftale, som regulerede forholdene for

teamsamarbejdet på skolen, hvorefter de

manglende tillæg blev udbetalt.

5. Medlemmernes

retsstilling

I det forløbne år har der været fl ere sager,

hvor et medlem er bragt i en så alvorlig

situation, at der fra arbejdsgiverside er

sat spørgsmål ved det enkelte medlems

handlemåder i forhold til strafferetslige

paragraffer om omgang med børn.

De enkelte sager er indbyrdes meget

forskellige og kan naturligvis ikke omtales

i denne beretning. Men sagerne har

en fælles substans, som sammenholdt

med Børn og Unges reaktion har givet

Århus Lærerforening anledning til at

sætte fokus på retsstillingen for foreningens

medlemmer.

Korrekt adfærd

Århus Lærerforening skal være de første

til at medvirke til en

sikring af, at alle ansatte

inden for Børn og

Ungeområdet har den

korrekte adfærd over for

de børn og unge, de er i

kontakt med, og at der

øjeblikkeligt skrides ind

over for ansatte, der har

forkert adfærd eller begår

direkte overgreb mod et

barn eller en ung.

Men samtidig er det lige så magtpåliggende

for Århus Lærerforening at sikre,

at foreningens medlemmer ikke behandles

som kriminelle, hvis de, uden egen

skyld og uden at udvise forkert adfærd,

udsættes for falske anklager fra børn eller

forældre.

Vanskelig balancegang

Det er foreningens opfattelse, at Børn og

Unge, på baggrund af et uheldigt forløb

inden for daginstitutionsområdet, har

håndteret efterfølgende sager med påstand

om forkert adfærd alt for hastigt

og kategorisk af frygt for ikke at handle

hurtigt nok.

Der var i den nævnte sag tale om en

yderst alvorlig og kriminel sag, og Århus

Lærerforening erkender, der er tale om

en vanskelig balancegang i forhold til

personalet, når sikkerheden for de børn

og unge, der er i kommunens varetægt,

ikke må svigte.

Men foreningen kan ikke acceptere, at

alle sager, med påstand om forkert adfærd,

automatisk medfører, at Børn og

Unge politianmelder sagen, uden den aktuelle

ansatte orienteres om årsagen, eller

uden sagen overhovedet er undersøgt på

den konkrete arbejdsplads.

Retslig korrekt håndtering

Det er ikke tilstrækkeligt, at den enkelt

ansatte behandles retslig korrekt. Det er

yderst belastende for en ansat at blive udsat

for falske anklager inden for det strafferetslige

område. Det må derfor være et personalepolitisk

krav, at Børn og Unge sikrer, at

alle sager behandles således, at den ansatte

efterfølgende kan fortsætte sit arbejde og

ikke lider psykisk overlast på grund af arbejdsgiverens

håndtering af sagen.

8 SKOLEN GF · 2008


6. Arbejdsmiljø og

personalepolitik/

ledelse

Såvel det personalepolitiske arbejde som

arbejdet med arbejdsmiljø har igen i

2007 været præget af magistratsændringerne

med virkning fra 1. januar 2006.

MEDudvalg

MEDudvalgene på de enkelte niveauer er

etableret og er i gang med arbejdet. Som

de seneste er hver af de 13 områdeMED

blevet etableret.

På B-siden er der valgt henholdsvis SR

og TR til at repræsentere personalet på

områdets skoler i hver af de 13 område-

MED.

Omfattende samarbejde

Århus Lærerforening har den 20. november

2007 afviklet et møde for de lærer-

TR’er og lærer-SR’er, der er valgt.

Mødet drøftede blandt andet de problemer,

der har været med at få arbejdet i

områdeMED i gang.

Det blev præciseret, at på de områder,

hvor der er selvstændig kompetence, skal

der også være et MEDudvalg. Der blev

udvekslet erfaringer og givet gode råd for

det fortsatte arbejde. Opmærksomheden

bør skærpes, i forhold til den tid SR og

TR skal bruge til sit arbejde i de enkelte

udvalg, da det er repræsentantens egen

skole, der bærer omkostningen.

Som repræsentant for flere personalegrupper

– for ikke blot egen skole, men

også områdets øvrige skoler – forudsættes

der et omfattende samarbejde. Det

gælder ikke mindst for de, der er valgt

som næstformænd i udvalgene, og derfor

også repræsenterer personalet i områdets

institutioner med videre.

Sikkerhedsaftalen

I sidste års beretning fremgår det, at der

er indgået en aftale om sikkerhedsarbejde

(se sidste års beretning side 8), ligesom

der er en nærmere beskrivelse af sikkerhedsorganisationen.

Sikkerhedsaftalen er i skrivende stund

til forhandling mellem ledelsen i Børn og

Unge og Århus Lærerforening samt de

lokale afdelinger af BUPL og FOA.

Sikkerhedsaftalen betød blandt andet

valg af fire fællessikkerhedsrepræsentanter

(FSR), der er frikøbt fuldt ud til sikkerhedsarbejdet,

og som har base i Børn og

Unges arbejdsmiljøteam på Grøndalsvej.

FSR

Århus Lærerforening samt BUPL og

FOA har hver især et tæt samarbejde med

de respektive FSR’er.

GALLERI AALF. Lærerne fra Skovvangskolen til fernisering i Grønnegade 80.

Faglige forhold

Den valgte lærer-FSR, der repræsenterer

skolens personale – undtagen

pædagogerne i SFO – afvikler som udgangspunkt

et ugentligt møde med en af

foreningens konsulenter.

Den pågældende deltager endvidere

i styrelsens møder som observatør i det

omfang, det vurderes relevant. Desuden

samarbejder hun med Organisationsudvalget

om relevante møder og pjecer.

Koordinering af sikkerhedsarbejdet

De tre foreninger har desuden etableret

et samarbejde til koordinering og drøftelse

af arbejdsmiljøspørgsmål og sikkerhedsarbejdet.

Der har været afviklet seks

til otte møder i den forløbne periode.

Mødernes indhold har blandt andet

været FSR’ernes arbejdsforhold, herunder

de arbejdsmæssige belastninger de

selv har oplevet i arbejdet og den manglende

tid, de har haft til samarbejde med

organisationerne og deres SR-kolleger på

de enkelte arbejdspladser med videre.

Samarbejdet med Børn og Unge

Der har i den forløbne periode været afviklet

to samarbejdsmøder mellem Børn

og Unges arbejdsmiljøkoordinator og

repræsentanter for Århus Lærerforening.

Møderne har til hensigt at udveksle erfaringer

om sikkerhedsarbejdet og arbejds-

SKOLEN GF · 2008 9


Faglige forhold

miljøforhold. På møderne er der blevet

drøftet:

• Arbejdet med faglokalers indretning

• Kurser for fysiklærere

• Den nye rygelov

• Arbejdet med APV og elevernes undervisningsmiljø

• Børn og Unges krisehjælp via Falck

• Arbejdsmiljøcertificering

• Psykisk arbejdsmiljø

• Eventuelle arbejdsmiljøproblemer på

enkelte skoler

Lokalers indretning

Arbejdet med lokalers indretning (se sidste

års beretning side 8) er videreført i den

forløbne periode. Foreningen har været repræsenteret

ved en konsulent i de enkelte

arbejdsgrupper. Det er en opgave, der i løbet

af året er blevet overtaget af FSR’en.

Valg til sikkerhedsorganisationen

Som del af en harmonisering i Børn og

Unge er SR’ernes valgperiode blevet

omlagt. Alle arbejdspladser under Børn

og Unge skulle således vælge SR senest

den 16. november 2007. De valgte SR’er

var efterfølgende indkaldt til fælles valghandling

i forhold til områdeMED, sikkerhedsudvalg

under pædagogisk MED

1 og pædagogisk MED 2 samt FSR.

Funktionsperioden for de valgte SR’er

er fremtidigt fra 1. januar i lige år til 31.

december i ulige år.

Juletradition. Gudmund Auring

m.fl. styrer dansen om juletræet.

Ændringen i valgperioden, der således

er bragt ude af trit med skoleårets planlægning,

har givet anledning til en del

frustration. Trods indsigelser har det dog

ikke været muligt at ændre beslutningen.

Krisehjælp

I kalenderåret 2007 har Århus Lærerforening

henvist 51 til krisehjælp. Der er 16

færre end året før. Nedgangen vurderes

at have en direkte sammenhæng med, at

Børn og Unge 1. januar 2007 indgik en

aftale med Falck A/S om akut psykologisk

bistand. Dermed har arbejdsgiveren

overtaget en del af de henvisninger, som

Århus Lærerforening hidtil har formidlet

og betalt.

Foreningen har med udgangen af

2007 opsagt sit samarbejde med Psykologfirmaet

Kirsten Draiby og indgået en

ny aftale med Aarhuspsykologerne fra 1.

september 2007. Betingelserne for henvisning

er stadig de samme og skiftet er

gennemført, uden nogen af de henviste

har skullet skifte psykolog undervejs.

Stress

Aftalen mellem Børn og Unge og Falck

så lovende ud, jævnfør de henvisningskriterier,

som fremgik af Børn og Unge

Nyt nr. 31, 2006. Efterfølgende har foreningen

erfaret, at ’alvorlige arbejdsrelaterede

hændelser, der har indflydelse på

medarbejdernes arbejdsliv – herunder

stress, mobning, chikane, udbrændthed,

omstrukturering, fyring’ afvises, med

mindre der er tale om en akut reaktion.

Dermed falder både stress og udbrændthed

helt væk, da disse lidelser som regel

ikke opstår akut, men over tid.

37 ud af de 51, som Århus Lærerforening

har henvist, har netop svære symptomer

på stress og/eller udbrændthed.

Sygefravær

I løbet af 2007 er der i Århus Lærerforening

oprettet langt over 100 sager, hvor

et medlem har henvendt sig i forbindelse

med et arbejdsrelateret sygefravær af kortere

eller som oftest længere varighed.

Dertil kommer et ukendt antal medlemmer,

der ikke søger foreningens hjælp.

Det er gennemgående, at den enkelte

lærer presses hårdt af den manglende

sammenhæng mellem de krav, der stilles

til arbejdets udførelse og de ressourcer,

der er til rådighed for at løse opgaven.

Forebyggende arbejde

I foråret 2007 har Århus Lærerforening

afviklet endnu et forløb med kollegial

supervision. I evalueringen tilkendegiver

deltagerne, at det er en relevant opgave

for foreningen at tilbyde supervision, og

at supervisionen har styrket deres professionalisme

og energi i arbejdet.

I efteråret har foreningen valgt at

bruge de forebyggende ressourcer på et

pilotprojekt med supervision af tillidsrepræsentanter.

12 tillidsrepræsentanter

har deltaget i projektet, der har fået en

meget positiv evaluering.

Arbejdsgrupper om sygefravær

Århus Lærerforening har sammen med

repræsentanter fra Århus Skolelederforening

dannet en arbejdsgruppe, der har

som mål at udarbejde fælles forslag til

forebyggelse af sygefravær. Indtil nu har

arbejdsgruppen arbejdet med at finde

fælles forståelse og diskutere relevante fokusområder.

Første fokusområde bliver

’trivsel i team’.

Århus Lærerforening er i Århus Kommune

repræsenteret med en konsulent

i ’arbejdsgruppe for analyser af årsager

til fravær og forslag til forbedret arbejdsmiljø

og trivsel’. Arbejdsgruppen

er nedsat under en Projektgruppe, der

har repræsentanter fra hver af de enkelte

magistratsafdelinger, som refererer

til Personaleudvalget/Direktørgruppen.

Arbejdsgruppens formål er at inspirere

de kommunale arbejdspladser i arbejdet

med at nedbringe sygefravær.

Rådgivning

I takt med det stadigt stigende sygefravær

øges de tidsmæssige ressourcer, som

foreningen anvender på sagsbehandling

af sygesager. Sygesager forløber ofte

over lang tid, og der bruges timemæssigt

mange ressourcer på at deltage i eksterne

møder i det sociale regi.

I sidste års beretning stod anført, at et

medlem havde anlagt erstatningssag for

fejlagtig rådgivning. Medlemmet vandt

sagen, og foreningens forsikring vedrø-

10 SKOLEN GF · 2008


ende rådgiveransvar betalte erstatning

til medlemmet.

Ankesager

Foreningen har vundet en væsentlig og

principiel ankesag vedrørende afslag på

fleksjob. Et medlem bosiddende i Silkeborg

Kommune fik afslag på et fleksjob

med henvisning til, at medlemmet ikke

var søgt arbejdsprøvet i andet arbejde

uden for skoleområdet.

Århus Lærerforening kunne med henvisning

til sagens akter dokumentere, at

en sådan afprøvning ikke var nødvendig,

da det formelle grundlag for et fleksjob

var til stede. Foreningen fik ret, idet et

enigt nævn i Beskæftigelsesankenævnet

tilkendegav, at medlemmet på det foreliggende

grundlag var berettiget til etablering

af fleksjob.

Århus Lærerforening har indgivet yderligere

én anke i en anden sag om fleksjob,

men i løbet af ankesagens lange ekspeditionstid

endte sygesagen med både en kvalificeret

og en social pension, og medlemmet

frasagde sig at få anken behandlet.

Fleksjob

I 2007 er der indgået aftale om fleksjob

for 18 medlemmer, selvom reglerne, om

tildeling af fleksjob, som omtalt i sidste

års beretning, er strammet væsentligt.

Aftalebaserede job

Den Kommunale Fællesrepræsentation

(DKF) er i gang med tværkommunale

forhandlinger om Rammeaftalens muligheder

(det sociale kapitel, 2004) for

aftalebaserede job på særlige vilkår. I

skrivende stund har Århus Lærerforening

sendt én til underskrift for et af foreningens

medlemmer.

Det har været en vanskelig proces at

arbejde med etablering af aftaler grundet

en manglende tydelighed om, hvorvidt

de enkelte organisationer har hjemmel til

at indgå aftale, inden en fælleskommunal

aftale er på plads. Men i praksis har Århus

Lærerforening i slutningen af januar

indgået en konkret aftale med tilbagevirkende

kraft fra 1. januar 2007 for et

medlem ansat i Børn og Unge. Dermed

skulle der være statueret en praksis for aftalebaserede

job på særlige vilkår.

Othello. Café ÅLFert.

7. Afskedigelser

I det forløbne år er otte medlemmer afskediget

af anden årsag end sygdom.

De otte fordeler sig således:

I Samsø Kommune har der været en

afsked på grund af arbejdsmangel

En lærer er bortvist, fordi læreren ikke

mødte op efter ferien. Det viste sig dog,

at læreren blot havde glemt at sige sin

stilling op efter en orlovsperiode

Fire prøveansatte blev opsagt på grund

af manglende egnethed i løbet af prøveperioden

En tidsbegrænset ansat accepterede en

opsigelse inden udløbet af perioden for

ansættelse

En varig ansat lærer, der blev afskediget

på grund af manglende duelighed,

ønskede ikke en forhandling af vilkårene

Foreningen har begæret forhandlinger

i et par sygeafskedigelsessager og dermed

fået indflydelse på betingelserne for afskedigelsen.

I et enkelt tilfælde frafaldt

Børn og Unge afskedigelsen, og læreren

fortsatte på en anden arbejdsplads.

Ikke-medlemmer

Hertil kommer afskedigelse af fem lærere,

som ikke er medlemmer af foreningen. I

sådanne sager benytter Danmarks Lærerforening

sig ikke af sin ret til at udtale sig,

og disse lærere tilbydes heller ikke at blive

kontaktet af foreningen.

8. Forflyttelser

Faglige forhold

I slutningen af marts måned deltog Århus

Lærerforening i det årlige forflyttelsesmøde

for lærere. Der skulle forflyttes 32

lærere. Som noget nyt var også de tidsbegrænsede

stillinger med i opgørelsen over

ledige stillinger, og antallet af ledige stillinger

blev således opgjort til 172.

Heraf var 114 stillinger besat med tidsbegrænset

ansatte lærere, som de fleste

skoler ønskede at beholde. Af de resterende

58 stillinger var 14 ledige stillinger

placeret på Nordgårdskolen.

Alle skoler fik besked om, at de ikke

måtte give tilsagn om fastholdelse af tidsbegrænsede

lærere, før samtlige uansøgte

forflyttere var på plads.

Utilfredsstillende proces

Processen blev af flere årsager meget lang,

og foreningen fik flere henvendelser fra

lærere, der skulle forflyttes, og som var

stærkt utilfredse med den måde, processen

forløb på.

Foreningen var løbende i kontakt med

sagsbehandlerne i Børn og Unge, men

først et stykke inde i maj måned måtte

Børn og Unge erkende, at de blev nødt

til at ændre taktik i forhold til forflyttelserne.

En af årsagerne til problemernes omfang

var angiveligt, at de enkelte skoler

ikke havde budt tilstrækkeligt ind på de

SKOLEN GF · 2008 11


Faglige forhold

lærere, der var ledige. Den nye taktik betød,

at to medarbejdere i Børn og Unge

ud fra de givne fakta fra skoler og fra lærere

fandt den bedst mulige placering af

de enkelte lærere.

Nye procedurer

Efterfølgende har Århus Lærerforening

evalueret forflyttelserne med Børn og

Unge. Foreningen er enig med Børn og

Unge i, at blandt andet teamudvikling

betyder, at de gamle forflyttelsesregler

ikke længere er tidssvarende og er derfor

indgået i et samarbejde med Børn og

Unge om at se på andre procedurer.

Forventelig vil forflyttelser i foråret

2008 forsøgsvis foregå efter en ny model,

hvor der sigtes efter at færdiggøre forflyttelser

på én dag. Skolelederen – fra den

afgivende skole – bliver en nøgleperson,

der skal sørge for, at den enkelte lærers

forflyttelse forløber bedst muligt

Børnehaveklasseledere

Der er blevet forflyttet seks børnehaveklasseledere.

Foreningen har haft en henvendelse

fra en enkelt, som ikke umiddelbart

kunne acceptere forflyttelse, men

derudover har foreningen ikke hørt om

problemer.

Lokale retningslinier

Uanset den centrale procedure, er det den

enkelte skole, der i god tid inden eventuelle

forflyttelser skal udarbejde interne

retningslinier for udpegning af lærere og

børnehaveklasseledere til forflyttelse.

9. Beskæftigelsen

Inden for det seneste år er ledigheden inden

for dlf/a’s område styrtdykket.

Blandt Århus Lærerforenings medlemmer

var der i begyndelsen af januar blot

29 ledighedsberørte. Omregnet til fuldtidsledige

svarer det til kun 17,6.

I hele det østjyske område, inklusive

Randers, Silkeborg og Horsens var der

63 berørt af ledighed, svarende til blot

37 fuldtidsledige.

De vanskeligheder, man andre steder i

landet gennem flere år har haft med at få

ledige stillinger besat med læreruddannet

arbejdskraft, ser med andre ord nu også

ud til at nærme sig Århusområdet.

10. OK 08

Når dette års generalforsamling holdes 7.

marts, står vi måske med et aftaleresultat,

vi kan diskutere, måske et sammenbrud

eller måske forhandles der stadig ny overenskomst

med arbejdsgiverne.

Århus Lærerforenings forberedelse til

disse overenskomstforhandlinger har

bygget på grundige diskussioner om hvilke

krav, der skulle stilles til ny overenskomst

i 2008 (OK 08). Udgangspunktet

for kravopstillingen har været:

• at sikre den nødvendige arbejdskraft

• at styrke fagligheden

• at styrke den pædagogiske ledelse

Skolerunde

Styrelsen traf beslutning om at gennemføre

en skolerunde om opstilling af krav,

hvor alle skoler fik besøg af et styrelsesmedlem,

der gav et oplæg til ny overenskomst

med udgangspunkt i hovedstyrelsens

foreløbige krav.

Derefter var der debat, hvor medlemmerne

fik mulighed for at forholde sig til

de foreslåede krav og komme med supplerende

forslag til nye krav, som medlemmerne

mente, der skulle stilles.

Tilbagemelding

Styrelsen foretog en grundig opsamling

på medlemmernes tilkendegivelser, som

derefter dannede udgangspunkt for styrelsens

tilbagemelding til foreningen centralt.

Styrelsens tilbagemelding til Danmarks

Lærerforening lagde vægt på at stille krav

om en ny og mere fleksibel arbejdstidsaftale

med sikring af sammenhæng mellem

undervisning og andre opgaver, herunder

forberedelsen og et maksimalt undervisningstimetal.

Derudover skulle der tages yderligere

skridt til en central lønaftale med lønforbedringer

til lærerne. De endelige krav

blev vedtaget på kongressen i september

2007.

Professionsstrategi

Foreningens professionsstrategi (se www.

dlf.org) har været diskuteret i forhold

til OK 08 både på Danmarks Lærerforenings

kongres og internt i styrelsen i

Århus Lærerforening. Ønsket om en ny

arbejdstidsaftale ligger i tråd med professionsstrategien,

og det er foreningens ønske,

at den professionelle lærer får autonomien

tilbage.

Der er brug for et professionelt råderum,

og en ny arbejdstidsaftale står højt

på ønskelisten.

OK ansvarlig

I starten af 2008 udpegede styrelsen en

OK 08-ansvarlig og nedsatte en OK

08-gruppe, der har fået til opgave at udvikle

og koordinere aktiviteterne under

forhandlingerne og i forbindelse med en

eventuel konflikt.

Sabro-Korsvejskolen. Sabro-Korsvejskolen.

12 SKOLEN GF · 2008


1. Ændringer af

folkeskoleloven

10. klasse

Folketinget besluttede i juni 2007, at 10.

klasse skal målrettes elever, som har behov

for yderligere faglig kvalifi cering og

uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre

en ungdomsuddannelse.

Lovændringen har virkning fra 1.

august 2008 og gælder for alle 10. klasseelever

uanset skoleform. Ændringen

betyder blandt andet:

• Obligatorisk brobygning, så der i praksis

kan afprøves forskellige ungdomsuddannelser

• Stærkere krav til uddannelsesplan og

vejledning

• Uddannelsesplanen skal danne grundlag

for undervisningens tilrettelæggelse

• Nye tilbudsfag målrettet ungdomsuddannelserne

• Mulighed for prøveafvikling to gange

årligt, så eventuel erhvervsuddannelse

kan påbegyndes i løbet af skoleåret

Udvidelse af undervisningspligten

– obligatorisk børnehaveklasse.

Undervisningsministeren har i december

måned 2007 fremsat et ændringsforslag

til lov om folkeskolen. Forslaget, der i

skrivende stund er udsendt til høring,

betyder ved sin vedtagelse blandt andet:

• Børnehaveklassen gøres obligatorisk

og bliver dermed omfattet af undervisningspligten,

der udvides til 10 år

• Der indføres obligatorisk sprogundervisning

i børnehaveklassen

• En ny indholdsbeskrivelse med trinmål

skal give sammenhæng mellem

indsatsen på daginstitutionsområdet

og skolen – og skal betragtes som en

overbygning på de pædagogiske lærerplaner

fra daginstitutionsområdet

• Klassedannelsen kan udskydes; den

skal dog senest fi nde sted ved udgangen

af første skoleår (børnehaveklassen)

• Børnehaveklassen omfattes af samme

vilkår for holddannelse som øvrige

klasser

Rullende skolestart

Der åbnes endvidere mulighed for i lovforslaget,

at:

• Der kan gennemføres forsøg med skolestart

i yderligere tre år

• Byrådet kan, af pædagogiske grunde,

træffe beslutning om, at op til de tre

første skoleår skal være omfattet af aldersintegrerede

klasser og/eller, at de

skal være omfattet af rullende skolestart;

Byrådet kan herunder eventuelt

beslutte, at den enkelte skole kan afgøre

spørgsmålet. Skal 3. klasse omfattes,

vil det forudsætte ansøgt forsøg og

ministeriets dispensation fra loven

• Ved rullende skolestart, kan det første

skoleår strække sig fra seks til 18 måneder;

forældre kan dog kræve, at barnet

starter skolegang pr. 1. august det år,

hvor barnet fylder seks år

Det er forudsat, at lovændringen træder i

kraft 1. august 2009.

Dog vil bestemmelserne om rullende

skolestart og aldersintegrerede klasser

gælde fra 1. august 2008 – herunder vilkår

for udskydelse af klassedannelse.

Indholdsbeskrivelse i SFO

Med vedtagelse af ovennævnte lovforslag

bliver der også krav om, at Byrådet skal

beslutte en mål- og indholdsbeskrivelse

for skolefritidsordningen (SFO), der

blandt andet skal tilgodese, at:

SFO’erne medvirker til udmøntningen

af en sammenhængende børnepolitik

som anvist i serviceloven

Børnene sikres en høj grad af alsidig

udvikling og medbestemmelse

Der sikres sammenhæng og samarbejde

mellem den pædagogiske indsats i

SFO og skolens undervisning. SFO kan

således tilbyde lektiestøtte på forældreplan

og skal i sine aktiviteter tilgodese

børn, der har brug for særlig indsats og

inddrage idræt og bevægelse i sin hverdag.

Der skal tilsvarende sikres et koordineret

forældresamarbejde for hele skolens

virke.

2. Skolepolitik

Pædagogiske forhold

Skolepolitikken ‘Alle Tiders Folkeskole’

(ATF) fungerer nu på fjerde år på skolerne.

Der er i det forløbne år foretaget

endelig evaluering af skolepolitikken.

Formanden er foreningens repræsentant

i følgegruppen.

3. Heldagsskoler

Tovshøjskolen, Søndervangskolen og

Nordgårdskolen fungerer nu på andet år

som heldagsskoler. Efter et meget turbulent

første år er mange ting forbedret for

både elever og lærere.

Meldingerne fra skolerne i dag er af

både positiv og negativ karakter.

Idéudveksling

I juni holdt Danmarks Lærerforening en

konference for lærere ansat ved heldagsskoler

med deltagelse fra skoler i Odense,

Tåstrup, København og de tre fra Århus.

Formålet var at udveksle erfaringer og udvikle

idéer til, hvordan der kan skabes kvalitet

i undervisningen på en heldagsskole.

I løbet af det forløbne år har repræsentanter

for Århus Lærerforening sammen

med skolernes TR og lederne, områdecheferne,

repræsentanter fra Børn

og Ungeforvaltningen og fra BUPL

holdt samarbejdende møder om skolernes

planlægning af skoleåret, elevernes

undervisningsmiljø og de pædagogiske

medarbejderes arbejdsmiljø.

Drøftelserne har haft til formål at udveksle

og udvikle gode idéer til, hvordan

hverdagen kan struktureres og tilrettelægges

på bedst mulig vis. Derudover har

formålet været at synliggøre eventuelle

forhold, der skulle ændres generelt på

heldagsskolerne.

Lange arbejdsdage

En af de problemstillinger, som fl ere lærere

ved heldagsskolerne har rejst, er det

SKOLEN GF · 2008 13


Pædagogiske forhold

faktum, at mange møder, de skal deltage

i, bliver holdt i tidsrummet kl. 16 – 18.

Det betyder mange lange arbejdsdage,

hvilket opfattes som en særlig belastning.

Århus Lærerforening har stadig en opgave

i at være opmærksom på de særlige

forhold, der gælder på netop disse skoler.

4. Frit skolevalg

Århus Lærerforening har fulgt udviklingen

i frit skolevalg og har specielt påpeget

behovet for efteruddannelse på skoler

med nye elevgrupper.

Endvidere har foreningen også rejst

problemstillingen om ressourcetildeling i

forbindelse med ’gennemtræk’ af elever.

I maj 2007 blev en evaluering af ’Frit

Skolevalg’ offentliggjort. Evalueringen

kom med en lang række anbefalinger

til undervisningsministeren, men der er

endnu ikke kommet initiativer fra ministeriet

til ændringer.

5. Vestbyanalysen

Byrådet besluttede ved budgetvedtagelsen

i oktober 2006, at der skulle udar-

Lagkage. 'Farvelfærd' på Frydenlundskolen.

bejdes en analyse af skolestrukturen i den

vestlige del af Århus, med henblik på at

tilpasse strukturen og kapaciteten til et

faldende elevtal i området.

Misvisende lokaleopgørelse

Et konsulentfirma blev købt til at løse

opgaven, og udkast til firmaets rapport

forelå i februar 2007. Såvel Århus Lærerforening

som en række skoleledere

protesterede mod den måde, skolernes

lokalekapacitet var opgjort på, idet det

fremstod som om, skolerne havde langt

flere ledige lokaler, end tilfældet var ude i

virkeligheden.

De pågældende skoleledere blev indkaldt

til møde, hvorefter deres bidrag til

debatten lynhurtigt forstummede. Århus

Lærerforening fastholdt sin kritik, hvilket

da også medførte, at lokaleforholdene

blev noget mere nuanceret beskrevet i den

endelige rapport, som forelå 6. marts.

Skolelukninger

Rapporten angav en række forskellige

muligheder for at tilpasse strukturen til

elevtallet. Anbefalingerne var baseret på

nogle forudsætninger om ideelle skoleog

klassestørrelser, som helt savner videnskabelig

underbygning.

Debatten om rapporten mundede me-

get hurtigt ud i, at politikerne reelt allerede

før sommerferien besluttede sig for

at lukke Nordgårdskolen og Frydenlundskolen,

selv om den formelle høringsfase

og byrådsbehandling først var til ende i

november måned.

Attraktive skoler

I Århus Lærerforenings første høringssvar

i juni måned afviste foreningen, at

en lukning af de to skoler ville løse det

egentlige problem, som ikke er mangel

på skolebørn i de to distrikter, men mangel

på børn, der søger distriktsskolen.

Foreningen anbefalede derfor at rette

fokus på, hvordan man gør de to skoler

tilstrækkeligt attraktive til, at også de

mere ressourcestærke forældre fra områderne

ville vælge distriktsskolerne til

deres børn.

Boligområde uden distriktsskole

Foreningen udtrykte frygt for, at en nedlæggelse

af de to skoler ville starte eller

forstærke en negativ spiral for de omkringliggende

skoler, hvor størsteparten

af eleverne ville komme til at gå. Foreningen

fandt det specielt uforståeligt,

uhensigtsmæssigt og uforsvarligt, at et

boligområde så stort som Gjellerupparken

ikke længere skulle have en egen di-

14 SKOLEN GF · 2008


striktsskole, ikke mindst set i lyset af den

omfattende plan om ændringer i området,

som samtidig blev offentliggjort.

Foretræde

I september havde Århus Lærerforening

foretræde for Børn og Ungeudvalget,

hvor foreningens synspunkter og anbefalinger

blev præsenteret direkte for politikerne,

men som tidligere nævnt, var beslutningen

reelt allerede truffet. Formelt

skete det i Byrådet 21. november.

6. Organisering

af 10. klasse

I forbindelse med Vestbyanalysen blev det

foreslået, at Frydenlundskolen fra 1. august

2008 skulle være et samlet 10. klasse center

for Århus Kommune.

Århus Lærerforening anbefalede i sit

høringssvar, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe

til forberedelse af det samlede

tilbud om ny 10. klasse i Århus Kommune.

Århus Byråd fulgte anbefalingen, og der er

nu nedsat en hurtigarbejdende styregruppe,

hvor Århus Lærerforening deltager.

Derudover er der nedsat en følgegruppe

bestående af en lang række interessenter.

Ifølge tidsplanen skal arbejdet være afsluttet

i marts/april 2008, hvorefter Århus Byråd

skal behandle indstillingen i maj/juni.

7. Børn og Unges

udviklingsplan

Børn og Unge har i 2007 udarbejdet

en udviklingsplan, der bygger på Århus

Kommunes værdier: Troværdighed, respekt

og engagement.

Rød tråd

Den skal, via den røde tråd ’Helhed og

sammenhæng’ over en treårig periode

frem til 2009 være med til at binde den

overordnede strategi og mål sammen

med det konkrete arbejde for børn og

unge i hele organisationen.

Ni strategier

Udviklingsplanen er udarbejdet, før

Børn og Ungepolitikken er vedtaget, og

før den såkaldte Kultur- og værdiproces

blev sat i gang.

Der er udvalgt ni strategier, der omhandler

områderne:

1. Læring og udvikling

2. Rummelighed

3. Sundhed og trivsel

4. Forældreinddragelse

5. Ledelse

6. Personale

7. Organisation

8. Drift

9. Kommunikation

Disse strategier er omdrejningspunktet,

der skal give retning og inspiration til en

bred vifte af indsatser.

Ensretning

Århus Lærerforening har forholdt sig

kritisk til hele grundidéen i udviklingsplanen.

Det er opfattelsen, at dens krav,

om fælles læringsforståelse, forpligtende

rammer for alle medarbejdere, forældre

og unge samt andre i lokalsamfundet, er

udtryk for ensretning og en unuanceret

idé om ’det rigtige’.

Effektmålinger

Opfattelsen underbygges af ønsket om

effektmålinger, der ved hjælp af de mange

indikatorer skal godtgøre, at det enkelte

barn er på vej mod målet. Det er

en metode, som foreningen på det kraftigste

har advaret imod. Den bidrager til

at fastholde fokus på elevernes mangler

frem for at have en anerkendende tilgang

til deres muligheder.

Medarbejderne ikke inddraget

Advarslerne er også begrundet i, at Børn

og Unge har valgt at udarbejde udviklingsplanen

på chefniveau uden at inddrage

medarbejderne. Derved underkendes

deres kompetencer og professionalisme.

Medarbejderne får ikke ejerskab, og udviklingsplanen

bliver ukvalificeret.

8. Skolestart

Som en af indsatserne i Børn og Unges

udviklingsplan blev der i 2007 introduceret

et pilotprojekt under overskriften:

Pædagogiske forhold

Kompetencebaseret rullende skolestart

og aldersintegreret indskoling i Århus

Kommune.

Projektet, der er blevet til på baggrund

af en rådmandsbeslutning, blev annonceret

til afvikling med start pr. 1. august

2008 i tre skoledistrikter: Lisbjergskolen,

N. J. Fjordsgades Skole og Malling

Skole.

Det var hensigten, at:

• Elever, der skulle påbegynde skoleåret

2008/2009 i henholdsvis 1. eller 2. (og

eventuelt 3.) klasse, i stedet samles i en

pulje sammen med distriktsbørn, der

vurderes at bestride kompetencer til

skolestart (børnehaveklasse/0. klasse)

• Eleverne herefter kan fordeles på forskellige

hold – på tværs af alder – ud fra

konkret vurdering/med udgangspunkt

i det enkelte barns kompetencer

• Børn, der i løbet af skoleåret vurderes

at bestride kompetencer til skolestart

(børnehaveklasse/0. klasse), optages

i en af de formerede grupper – optag

kan finde sted tre eller fire gange i løbet

af året.

• Rullende skolestart skulle være en realitet

for alle skoler i 2010

En antagelse om trivsel

Det var Århus Kommunes antagelse, at

børnenes trivsel og udbytte af undervisningen

ville øges ved den valgte struktur.

Projektet ville, ud over distriktsbørn og

deres forældre, implicere skolens ledelse,

lærere, børnehaveklasseledere og SFO

personale samt de enkelte daginstitutioners

ledere og pædagogiske personale.

Overraskelser

Repræsentanter for Århus Lærerforening

blev orienteret om projektets realiteter på

et møde 25. oktober 2007 – herunder,

at medarbejderne på de tre skoler ’havde

sagt god for projektet’.

Lige så overraskende var det, at Undervisningsministeriet

med et brev – dateret

samme dag som udskrivelsen af folketingsvalg,

24. oktober 2007, – havde

bevilget de fornødne dispensationer fra

aktuelle paragraffer i folkeskoleloven.

Dispensation

Den afgørende begrundelse i forhold til

SKOLEN GF · 2008 15


Pædagogiske forhold

tidligere afslag på kommunens ansøgning

var begrundet i det nye og afvigende

i forhold til hidtidige forsøg: At Århus

Kommune ’har som erklæret mål at udbrede

ordningen til samtlige folkeskoler i

en stor kommune’.

Århus Lærerforening reagerede prompte;

dels til forældregrupper og medarbejdere

på skoler og daginstitutioner, dels til

politikere i Byrådet og Børn og Ungeudvalget.

Nej til dekreter

Århus Lærerforening har valgt at diskutere

kompetencebaseret rullende skolestart

ud fra følgende hovedsynspunkter:

• Udvikling af skolestarten skal være forankret

blandt lærere og børnehaveklasseledere

• Den skal være grundigt diskuteret af

alle skolens parter

• Omfattende forandringer skal debatteres

og besluttes i Byrådet

• Oplægget fra Børn og Unge skal lægge

op til demokratisk og pædagogisk debat

i stedet for at have karakter af dekreter

Ud fra disse grundsynspunkter er debatten

blevet rejst i samarbejde med

BUPL-Århus Kommune, og diverse kritikpunkter

har været fremlagt på møder

med repræsentanter for Videncenter for

Pædagogisk Udvikling.

Kompetencebaseret skolestart har været

diskuteret på møder med Foreningen

af Skolebestyrelser i Århus (FSÅ) og Skole

og Samfunds afdeling i Århus, hvor

man enedes om at komme med en række

fælles holdninger til emnet.

Desuden har skolestarten været på

dagsordenen på et møde med lederforeningerne

og TR-gruppen har henvendt

sig til Byrådet.

(Se Organisatoriske forhold afsnit 12)

(Se Organisatoriske forhold afsnit 1)

Foretræde

Århus Lærerforening har haft foretræde

for Børn og Ungeudvalget, hvor der

også blev forelagt en skriftlig opsamling

Århus Lærerforenings synspunkter.

Derudover har repræsentanter for Århus

Lærerforenings ledelse deltaget på møder

i Faglig Klub på to af de mulige pilotsko-

ler, og forsamlingen af TR/TRS’er har via

breve til Byråd og forvaltning givet de.

9. Kvalitetsrapporter

Århus Kommune udsendte ’den første

generation’ af kvalitetsrapporter i september

måned 2007.

Rapporten er et resultat af folkeskolelovsændringen

i 2006, og den blev det

administrative overarbejde og værk, der

var frygtet. Cirka 40 sider fra hver af de

54 skoler skulle samles i en fælles rapport

for kommunens skolevæsen.

Virksomhedsmodel

Alle skoler og skolebestyrelser har således

været i sving, så Byrådet senest 15.

oktober 2007 havde et godt beslutningsgrundlag

og efterfølgende – senest 31.

december 2007 – kunne beslutte konkrete

handlingsplaner for områder, hvor

der er konstateret mangelsituationer. De

endelige rapporter skal ifølge lovgrundlaget

sendes til censur i den nyetablerede

’Skolestyrelse – Rådet for Evaluering og

Kvalitetsudvikling’.

Den århusianske rapport tager i sin

opbygning afsæt i den kommunale virksomhedsmodel.

Nøgletal og kvalitetsindikatorer

er derfor struktureret efter

kategorierne: Ressourcer – Organisation

– Ydelse – Effekt.

Ud over de egentlige lovpligtige krav

inddrager kvalitetsrapporten også:

Slip velfærden løs. Botanisk Have 31. maj.

• De 10 indsatsområder og deres konkrete

udmøntning på de enkelte skoler,

som skolepolitikken ’Alle Tiders Folkeskole’

(ATF) opstiller for perioden

2004 til 2008

• Budgetmålene vedrørende læring og

udvikling, rummelighed, trivsel og

sundhed, forældresamarbejde – herunder

de spørgeskemaundersøgelser, der

er foretaget om blandt andet brugertilfredshed

(forældre og elever)

• Arbejdspladsvurdering (APV) for skolernes

samlede personale – herunder

den trivselsundersøgelse, der er gennemført

med udgangspunkt i Arbejdsmiljøinstituttets

materiale

• Elevernes undervisningsmiljøvurdering

Hvad kan gøres bedre?

Det er hensigten, at kvalitetsrapporten

skal være et aktivt redskab til at afdække

’hvad er godt’ og ’hvor og hvordan kan

det gøres bedre’. Første generation peger

på følgende vigtige spørgsmål, der skal

behandles i de kvalitetssamtaler, som forvaltningsrepræsentanter

skal gennemføre

på de enkelte skoler:

• Hvordan sikres en højere grad af holddannelse

i undervisningen?

• Hvordan styrkes det fortsatte arbejde

med elevplaner og undervisningsdifferentiering?

• Hvordan øges forældretilfredsheden

med skolernes evne til at skabe trivsel

hos børnene?

16 SKOLEN GF · 2008


• Hvordan forbedres det fysiske og psykiske

arbejdsmiljø?

• Hvordan øges medarbejdernes trivsel?

• Hvordan reduceres sygefraværet?

• Hvordan sikres større videndeling vedrørende

sociale arrangementer med

forældreinddragelse?

• Hvordan sikres etablering af forældreråd

i alle klasser?

• Hvordan øges inddragelsen af dansk

som andetsprog i planlægningen og

undervisningspraksisen?

• Hvordan øges liniefagsdækningen i fagene?

Ringe trivsel

Offentliggørelsen gav anledning til en del

presseomtale, da kvalitetsrapporten entydigt

viste, at trivselen, blandt de ansatte

på skolerne i Århus, er ringere end gennemsnittet

for det øvrige land og sammenlignelige

byer. Tilsvarende at sygefraværet

er relativt større.

Det er foreningens vurdering, at det

dårlige skudsmål i denne sammenhæng,

blandt andet skyldes, at Århus Kommune

i ord og omtale vil være den bedste,

men at det kniber med at sætte handling

og ressourcer bag.

Begræns bureaukratiet

I Århus betragtes kvalitetsrapporten som

’et udviklingsprojekt’, der skal omfatte

alle institutioner under Børn og Unge

(2008) samt videncentre og de centrale

afdelinger fra 2009.

Som et led i begrænsningen af bureaukratiet

har Århus Lærerforening gennem

møder med forvaltningen forsøgt at begrænse

arbejdets omfang for skolerne, således

at skolerne ikke er blevet pålagt flere

opgaver, end loven kræver. Dette område

skal der fortsat være fokus på fremover.

10. ConCrit

ConCrit (Constructive Criticism) er et

netværk bestående af pædagoger, lærere,

forskere og rådgivere, der alle arbejder

med børns uddannelse og opvækst.

Netværket har to overordnede formål:

• At diskutere og udveksle viden og idéer

på det pædagogiske område med det

Tine Bendix Holm. Concrit, Berlin.

formål at identificere aktuelle tendenser,

afprøve kritiske idéer og søge alternative

løsninger

• At arrangere events, der bidrager til

den nationale og internationale debat

Konference i Berlin

I perioden 31. maj til 3. juni deltog tre

repræsentanter fra Århus Lærerforening

i en konference, som ConCrit havde arrangeret

på Käthe Kolwitz plads i Berlin.

Ud over omtalen i medlemsbladet SKO-

LEN blev konferencen senere behandlet

på et temamøde, hvor styrelsen drøftede

det fortsatte engagement i bevægelsen og

deltagelse i kommende konferencer.

11. Introdag

Efter et år uden introdag for nye lærere

blev dette arrangement genindført på opfordring

fra Århus Lærerforening.

Mere dynamik

Foreningen deltog i starten af året i et

udvalgsarbejde og var på den måde med

til at ændre lidt på udformningen af den

gammelkendte introdag.

Dels blev introdagen flyttet til et senere

tidspunkt, så de nye lærere havde tid

til at komme i gang på skolerne og blive

mere bevidste om, hvad de kunne have

brug for at vide.

Dels blev de eksterne undervisningstilbud

præsenteret ved stande, der var bemandet

med folk fra de enkelte tilbud, eksempelvis

UNO, Den Gamle By, Skolernes

Læringscenter, HUSET’s medieværksted,

Dakbjerg Sejlcenter og Børnekulturhuset.

Det er foreningens indtryk, at denne form

har bragt mere dynamik og engagement

ind i introdagen, end de tidligere foredrag

med oplistning af muligheder.

Århus Lærerforening var repræsenteret

ved formanden, som gav et oplæg om foreningens

arbejde, tilbud og muligheder.

12. Ledelse

Pædagogiske forhold

Århus Lærerforening har i alle sammenhænge

givet udtryk for, at der er behov for

en fuldtallig og tilstedeværende ledelse på

samtlige skoler. Det forløbne år har dog

været præget af uafklarede ledelsesforhold.

I forbindelse med beslutningen om

lukningen af Frydenlundskolen og Nordgårdskolen

har andre skoler måttet leve

med uafklarede ledelsesforhold i forbindelse

med naturlig afgang af ledere, der

ønskede at fratræde og gå på pension.

Fælles ledelse

På Kolt og Hasselager Skole har man ventet

i over et år på at få afklaret byrådsbeslutningen

og den lovændring, der forventes at

komme om fælles ledelse på flere skoler.

Århus Lærerforening udtrykte fra

starten modstand mod beslutningen

om fælles ledelse af de to skoler og har,

siden beslutningen blev taget, gentagne

gange over for forvaltningen påpeget det

urimelige og uholdbare i den situation,

skolerne er blevet bragt i. Partierne bag

budgetforliget er for ganske nylig nået

frem til samme erkendelse og har omgjort

deres tidligere beslutning, således at

de to skoler nu igen kan se en fremtid

med hver sin skoleleder.

Områdechefer

Områdecheferne i de 13 områder får en

tiltagende betydning for ledelsesvilkårene

for skolerne i Århus. Derfor har Århus

Lærerforening i flere konkrete tilfælde

indledt et tættere samarbejde med områdechefer.

Der er behov for et øget fokus

på dette område.

13. Efter- og

videreuddannelse

Ved Byrådets vedtagelse af Budget 2008

blev der afsat fem millioner kroner til lærernes

efteruddannelse i årene 2008 og

SKOLEN GF · 2008 17


Pædagogiske forhold

2009. I forbindelse med Børn og Ungeudvalgets

behandling af udmøntningen

af midlerne indgik Århus Lærerforening i

et samarbejde med Århus Skolelederforening

og Børn og Unge.

Skolebaserede kurser

Samarbejdet resulterede i en fælles anbefaling

om at bruge midlerne til skolebaserede

kurser inden for folkeskolens undervisningsfag.

Begrundelsen er, at den enkelte

skole skal kunne bruge midlerne dér, hvor

behovet for efteruddannelse er størst.

Tid og transport

Undervisningsministeriet har øremærket

150 millioner kroner til efteruddannelse

af lærere i naturfag, matematik og

engelsk. Pengene skal bruges i perioden

2007-2010.

Århus Kommune har fået cirka fem

millioner kroner, som er blevet decentraliseret

til skolerne til dækning af deltagerbetaling.

Foreningen har ved flere lejligheder

påpeget det uheldige i, at skolerne

i økonomiske trange tider selv skal betale

for tid og transport for at få del i de undervisningsministerielle

midler. Det har

da også vist sig, at der kan være problemer

med at udnytte midlerne fuldt ud.

14. Praktik

Århus Lærerforening har deltaget med to

medlemmer i Arbejdsgruppen for praktik

Århus Lærerseminarium – JCVU.

I forbindelse med fusionen med de øvrige

CVU’er i Region Midtjylland blev

professionshøjskolen VIA University

College dannet pr. 1. januar 2008. Ved

fusionen blev Arbejdsgruppen for praktik

principielt nedlagt. Der arbejdes fra

seminariets side på at konstruere en ny

struktur for praktikkens interessenter.

Praktikgruppens arbejde har koncentreret

sig om implementering af den nye

læreruddannelse, der trådte i kraft 1.

august 2007. Den nye læreruddannelse

fordrer et reelt samarbejde mellem uddannelsens

tre ben: Praktik, liniefag og

pædagogiske fag.

Mentorordningen er i den nye uddannelse

fuldt implementeret.

15. Århus Lærerseminarium,

JCVU og FUK

Århus Lærerforening har været fast medlem

af repræsentantskabet ved JCVU

Århus Lærerseminarium. Foreningens

medlem i repræsentantskabet har endvidere

været valgt til seminariets bestyrelse.

Ved fusionen af Region Midtjyllands

CVU’er til Professionshøjskolen VIA

University College 1. januar 2008 blev

både repræsentantskab og bestyrelse nedlagt.

Arbejdet i bestyrelsen har været præget

af implementering af den nye læreruddannelse

pr. 1. august 2007 samt den

ovennævnte fusion.

Professionel bestyrelse

I bestyrelsen for JCVU har Århus Lærerforenings

formand været repræsenteret,

udpeget af Kredssamarbejdet Østjylland

(KS-Ø). I denne bestyrelse har den seneste

tids arbejde bestået i at afvikle JCVU

og danne Professionshøjskolen VIA fra 1.

januar 2008.

Bestyrelsen for VIA er en såkaldt professionel

bestyrelse, som ikke levner megen

plads til repræsentanter for professionerne.

Der er således blot udpeget en

repræsentant her fra, der repræsenterer

hele rækken af professioner.

Bedre uddannelser?

Efterhånden er der gået megen tid og

mange ressourcer på adskillige fusioner

på uddannelsesområdet. Et stort spørgsmål,

som også er blevet stillet i bestyrelsen

flere gange, er, hvorvidt det har givet

bedre uddannelser. Det foreløbige svar er

et utvetydigt nej, men den langsigtede

virkning kender vi af gode grunde ikke

endnu.

FUK

Fagforeningerne i det Østjyske har i fællesskab

dannet Fagforeningernes Uddannelses

Koordinering. Opgaven her er at

skabe debat og komme med holdninger

til udviklingen på hele uddannelsesområdet.

Århus Lærerforenings formand er

aktiv i dette samarbejde, som er forankret

i KS-Ø.

16. Skolernes

Læringscenter –

Fællessamlingen

Århus Kommunale Skolemediecenter

skiftede pr. 1. august 2007 navn til Skolernes

Læringscenter – Fællessamlingen,

men opgaverne er i princippet de samme.

Århus Kommunale Skolemediecenter

var på grund af besparelser truet af lukning,

men på baggrund af en henvendelse

fra Århus Skolelederforening besluttede

Århus Byråd at etablere Skolernes

Læringscenter. Centret er finansieret af

skolerne, som på denne måde faktisk har

betalt to gange for samme vare.

17. Rådgivning og

Specialpædagogik

Den nye struktur for Rådgivning og Specialpædagogik

trådte i kraft pr. 1. august

2007.

Strukturen indebærer, at der centralt er

oprettet et Videncenter for Rådgivning

og Specialpædagogik samt seks distriktsforankrede

PPR-enheder. Via jævnlige

møder med TR/TRS fra PPR-området

følger foreningen udviklingen.

Kvalitetsudvikling

Kommunalreformen og den århusianske

magistratsomlægning har medført, at det

specialpædagogiske område nu er samlet

under Børn og Unge. På baggrund heraf

har Børn og Unge igangsat et kvalitetsudviklingsforløb

med 12 delprojekter.

Foreningen er inviteret til et møde, hvor

der vil blive informeret om projektet,

og hvor inddragelsen af interessenter vil

blive drøftet.

Foreningen holder regelmæssige møder

med ledelsen for Videncenter for Rådgivning

og Specialpædagogik for at drøfte

udviklingen på specialundervisningsområdet

og for at diskutere og orientere om

andre aktuelle emner.

18 SKOLEN GF · 2008


1. TR/TRS arbejdet

TR/TRS har i det forløbne år afholdt ni

fælles møder med orienterende, drøftende

og uddannelsesmæssigt indhold.

I regionsgrupperne har der i år været

holdt fire møder, hvor der – udover de

temaer, der har været foreslået af styrelsen

og regionerne selv – mest har været lagt

vægt på udveksling af erfaring, kollegial

støtte og samarbejde de enkelte skoler

imellem.

Der er oprettet en særlig TR/TRSgruppe

af voksenspecialundervisere i det

forpligtende kredssamarbejde Østjylland

(KS-Ø).

Efter sommerferien inviterede Århus

Lærerforening alle nyvalgte TR/TRS’er

til et introduktionsmøde i Grønnegade

80, hvor formanden introducerede de

nyvalgte for foreningen.

Udover de planlagte møder og regionsmøderne

har der været gennemført

det årlige møde mellem TR/TRS og de

lokale politikere op til budgetforhandlingerne

i Århus Byråd.

Skolestart

TR/TRS sendte kort før jul en henvendelse

til Byrådet omkring planerne om

’aldersintegreret indskoling – kompetencebaseret

rullende skolestart i Århus

Kommune’.

Sabro-Korsvejskolen.

Børn og Unge blev kritiseret for, at

projektet om en ændret skolestart ikke

har været gennem den fornødne demokratiske

behandling i MEDudvalgene.

(Se Pædagogiske forhold afsnit 8)

Værktøjer

Til brug i Faglig Klub og møder i Pædagogisk

Råd har Århus Lærerforening

udsendt to diasshow til TR’erne.

Det ene har overskriften ’Disciplin og

god opførsel i folkeskolen’. Det andet

drejer sig om teamsamarbejde – ’Tjek på

teamet’.

Supervision af TR/TRS

I efteråret 2007 har 11 TR’er og en enkelt

TRS deltaget i et pilotprojekt med

supervision. Projektet er forestået af konsulent

fra Århus Lærerforening i samarbejde

med firmaet ’intervision’. Projektet

har fået en meget positiv evaluering.

2. Uddannelsen af TR/TRS

Som TR i Danmarks Lærerforening skal

man igennem organisationsuddannelsen

for TR. Den påbegyndes i det skoleår,

hvor man er nyvalgt. I det første år gennemføres

to moduler, og det følgende

skoleår afsluttes den centrale uddannelse

med det tredje og sidste modul.

Kredsene har til opgave at supplere og

videreudbygge de kompetencer, som TR

får gennem grunduddannelsen.

I Århus Lærerforening er det årlige

kursus for TR/TRS et vigtigt led i denne

videreuddannelse.

Kurset blev holdt på Skarrildhus over

tre dage i december.

Mål for kurset var:

• At understøtte TR/TRS’s arbejde som

politikskaber og -bærer

• At give TR/TRS kommunikationsredskaber

til brug udadtil og indadtil

• At udforske og debattere etiske dilemmaer

i TR/TRS-arbejdet

• At diskutere visioner og handlemuligheder

for ’Fremtidens Folkeskole

• At styrke sammenholdet i foreningen

og blandt TR/TRS’erne

• Erfaringsudveksling

Kursets indhold var:

• ’Aktuel orientering og debat’ ved formand

i Århus Lærerforening og det

lokalt valgte hovedstyrelsesmedlem.

• ’Samtale, etik og roller’ ved konsulent i

Århus Lærerforening, Marie Færk.

• ’Lærernes gennemslagskraft i offentligheden’

ved journalist, Troels Mylenberg.

• ’Kom til sagen – et minikursus for enhver,

der har noget at sige’ ved journalist,

Lars Møller.

• ’Debat om visioner for folkeskolen

2020’ – paneldebat med skole og uddannelsesordførere

fra de politiske

partier på Christiansborg, Marianne

Jelved (Radikale Venstre), Pernille Vigsø

Bagge, (SF) og Johanne Schmidt-

Nielsen (Enhedslisten). Desværre

kunne Socialdemokraterne, Venstre og

Det Konservative Folkeparti ikke afse

en politiker til at deltage i debatten. I

sidste øjeblik måtte Morten Messerschmidt

fra Dansk Folkeparti melde

afbud.

Kursus i det forpligtende

kredssamarbejde Østjylland

TR’erne har også mulighed for at deltage

i det forpligtende kredssamarbejdes

(KS-Ø) årlige kursus for TR og kredsstyrelsesmedlemmer.

Temaerne på dette års kursus var:

• ’Samfundsudviklingen og de faglige

organisationers placering’ ved fremtidsforsker,

Jesper Bo Jensen

• ’Sammenhængskraften mellem de forskellige

led i Danmarks Lærerforening

og foreningens informationsstrategi’

ved kommunikationschef i Danmarks

Lærerforening, Allan Andreasen

• ’Hellere dø af grin end af stress’ ved

afdelingschef i Ørskov Leder- og Organisationsudvikling,

Georg Ørskov

3. Kursuspolitik

Organisatoriske forhold

Foreningen har formuleret en kursuspolitik.

Der bliver fremover opstillet mål for

hvert enkelt kursus. Formålet er at styrke

evalueringsarbejdet og derved sikre, at

kurserne er i fortsat udvikling og pas-

SKOLEN GF · 2008 19


Organisatoriske forhold

ser til foreningens og medlemmernes

behov.

(se www.aalf.dk >> Århus Lærerforening

>> Politik).

4. Arbejdsmiljøpolitik

I 2007 nedsatte Århus Lærerforenings

styrelse en arbejdsmiljøgruppe, hvis opgave

det var at kortlægge foreningens

arbejdsmiljøarbejde, med henblik på styrelsens

videre arbejde. Gruppens arbejde

mundede ud i, at styrelsen vedtog Århus

Lærerforenings arbejdsmiljøpolitik, der

ud over en overordnet politik og løbende

formål indeholder følgende beslutning

om handlinger, der hovedsageligt vil

være Organisationsudvalgets opgave at

udføre.

• At afholde intromøde med kredsens

nyvalgte SR’er

• At der afholdes mindst to årlige møder

for SR’er

• At der efter nyvalg i lige år arrangeres

kursus/temadag for SR’er

• At kortlægge arbejdsmiljøarbejdet for

de nye medlemsgrupper (tidligere S81

og Formidlerne) i Århus Lærerforening

• At understøtte SR fagligt gennem diverse

former for information og lokale

arbejdsmiljøudsendelser blandt andet

via SR-konferencen på Skolekom

• At afholde et årligt fællesmøde for skolernes

SR/TR’er

• At sørge for, at arbejdsmiljø er fast

punkt – under punktet ’Meddelelser’

på styrelsesdagsordenen

• At indsamle lokale arbejdsmiljøpolitikker

og gøre dem tilgængelige

• At fremlægge kredsens arbejdsmiljøarbejde

på den årlige generalforsamling

Intromødet for nyvalgte SR’er måtte aflyses

på grund af manglende tilslutning.

Det første årlige møde for SR’er er

holdt. På mødet var der især fokus på

SR’s arbejdsvilkår og den tid, der er afsat

til arbejdet.

Desuden har Organisationsudvalget i

samarbejde med fællessikkerhedsrepræsentanten

(FSR) besluttet at udsende en ’Introskrivelse

for sikkerhedsrepræsentanter’.

(se www.aalf.dk >> Århus Lærerforening

>> Politik).

5. Medlemsaktiviteter

1. maj 2007: Serveringen lød på pølser

og øl i gården i Grønnegade 80, inden

den samlede afgang mod fællesdemonstrationen

på Rådhuspladsen. På Tangkrogen

var foreningen medansvarlig for

teltet ’Rød Stue, som blandt andet var

udgangspunkt for uddeling af postkort

med teksten ’Vi rækker hånden frem’.

Postkortene kunne videresendes til Børn

og Ungerådmanden. Århus Lærerforening

stod som sædvanlig for bemandingen

af en af Tangkrogens ølboder.

31. maj 2007: Århus Lærerforening

medvirkede i Den Kommunale Fællesrepræsentations

(DKF) aktion ’Slip velfærden

løs’ i Botanisk Have.

2. oktober 2007: I forbindelse med

Folketingets åbning var der demonstration

på Rådhuspladsen. Århus Lærerforening

inviterede medlemmerne på pølser

og øl i gården og fælles optog til Rådhuspladsen.

11.-12. oktober 2007: Kursus på

Skarrildhus for nyuddannede eller nyansatte

lærere. Indholdet var introduktion

til foreningen og erfaringsudveksling om

arbejdet som ny lærer.

Faglig Café. Hjerneforsker Ann-E. Knudsen.

8. november 2007: Foreningen var

forud for folketingsvalget medarrangør

af et valgmøde i Århus Salen.

17. december 2007: 218 glade børn

og forældre/bedsteforældre deltog i foreningens

juletræsfest på Møllevangskolen.

31. januar 2008: Foreningen inviterede

i samarbejde med de faglige foreninger

i Århus til café-aften med overskriften

’Pæne piger og dumme drenge’ med

hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen.

20.-22. februar 2008: Åbent kursus

for medlemmer på Skarrildhus. ’Rummelighed

og Arbejdsmiljø’ var det overordnede

tema.

Café ÅLF’ert

Århus Lærerforenings styrelse har som et

nyt tiltag inviteret medlemmerne indenfor

i Grønnegade 80 til ’Café ÅLF’ert’.

Det var først planlagt som et fast månedligt

arrangement, men der har indtil

videre været to arrangementer, hvor Organisationsudvalget

og Pædagogisk udvalg

på skift har stået for planlægningen.

6. Velfærdsinitiativer

Debatten om fremtidens velfærd har

været et gennemgående element i Århus

Lærerforenings arbejde i det forløbne år.

20 SKOLEN GF · 2008


Slip Velfærden Løs

Århus Lærerforening har en fast repræsentant

i velfærdssamarbejdet mellem

Den Kommunale Fællesrepræsentation

(DKF), LO og FTF. Med baggrund i

dette samarbejde var Århus Lærerforening

medarrangør ved et arrangement i

Botanisk Have 31. maj, hvor overskriften

var ’Slip Velfærden Løs’.

Fokus var især på den omsiggribende

bureaukratisering og markedsgørelse i

den offentlige sektor, kombineret med

omfattende besparelser i Århus Kommune.

Folketingsåbning

I forbindelse med Folketingets åbning

inviterede Århus Lærerforening til pølser,

øl/vand og velfærdstale i gården i

Grønnegade 80. Efterfølgende gik forsamlingen

i optog til Rådhuspladsen for

at deltage i demonstrationen, hvor en af

talerne i øvrigt var

Danmarks Lærerforening formand,

Anders Bondo Christensen.

Folketingsvalg

Da statsministeren 24. oktober udskrev

folketingsvalg til 13. november, besluttede

DKF og Århus Lærerforening at

forsøge at gøre velfærd og den offentlige

sektor til et hovedtema i valgkampen.

Gode argumenter

Foreningen udarbejdede et argumentationspapir

med en række emner om folkeskolens

udvikling. Materialet blev sendt

til relevante politikere.

Bureaukrati eller nærvær?

I samarbejde med de øvrige fagforeninger

i Århus, blev der indrykket annoncer

i aviserne med fokus på de forskellige

velfærdsområder, og der blev holdt

et velfærds-valgmøde, hvor de inviterede

politikere fik vist en del af filmen ,

som udgangspunkt for den efterfølgende

debat.

Umiddelbart op til valgdagen indrykkede

Århus Læreforening sin egen valgannonce

i en lokal avis.

Dagen før valget delte TR/TRS og styrelsesmedlemmer

flyers ud i det centrale

Århus. Teksten lød: ’Hvad gavner dit barns

Frikvarter. Nordgårdskolen.

skolegang – bureaukrati eller nærvær? –

Stem for folkeskolen 13. november’.

7. Foreningsarbejdet

på skolerne

Faglig Klub er rygraden i foreningsarbejdet.

Her møder medlemmerne Danmarks

Lærerforenings og Århus Lærerforenings

politik via deres TR/TRS.

Styrelsen var i foråret på skolerunde for

at diskutere OK 08.

8. Fremtidens Folkeskole

– Debatten om fremtidens folkeskole mangler

kvalitet.

– Debatten om skolen bør i højere grad

tage udgangspunkt i visioner for fremtiden

og i, hvad fremtidens generationer har brug

for at lære for at klare sig i livet.

Disse påstande var udgangspunktet for et

ønske om at skabe en bredere debat om

fremtidens folkeskole, da Århus Lærerforening

tog initiativ til at holde seminaret

’Fremtidens Folkeskole’ i november 2007.

Organisatoriske forhold

Der blev inviteret et bredt udsnit af

interessenter fra kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner,

erhvervslivet,

politikere, Børn og Ungeforvaltningen,

skoleledere, andre faggrupper i skolen og

lærere.

Fire fremtidsscenarier

Det var foreningens ønske at være med

til at skabe en bred og mangfoldig debat

om folkeskolen, i modsætning til den til

tider ensformige og ensporede debat, der

lægges op til fra lovgiveres og fra Børn og

Unges side.

Oplægsholder var fremtidsforsker,

Anne Marie Dahl, der tegnede fire forskellige

fremtidsscenarier med særlig

vægt på børn og unge.

Derpå fik forsamlingen til opgave i

mindre grupper at ’arbejde sig gennem’

fremtidsscenarierne både ud fra de tendenser,

vi reelt kan se, og det vi ønsker os

af fremtiden.

En opsamling på dagens begivenheder

er i skrivende stund på vej ud til deltagerne

på seminaret. Århus Lærerforening

ønsker at følge op på dette initiativ, og

flere tiltag, til en bred debat om fremtidens

folkeskole, kan forventes.

SKOLEN GF · 2008 21


Organisatoriske forhold

9. Kultur- og

værdiprocessen i

Børn og Unge

På baggrund af fusionen mellem det tidligere

skolevæsen, børn- og ungeafdelingen

og klubområdet pr. 1. januar 2006,

besluttede Børn og Unge at iværksætte en

kultur- og værdiproces. Formålet var at

understøtte ønsket om tværfaglighed og

bedre trivsel på arbejdspladserne.

Indflydelse og involvering

Udgangspunktet er Århus Kommunes

tre værdier: Troværdighed, respekt og

engagement. For at sikre indflydelse og

involvering for alle medarbejdergrupper

er HovedMEDudvalget projektejer.

Processen har to faser. Første fase, der

var en forberedelse af implementeringen,

afsluttedes i januar 2008. Anden fase,

implementeringen, blev igangsat umiddelbart

efter og skal være fortløbende.

Da processen skal udbredes til alle arbejdspladser

i Børn og Unge, har man

valgt at uddanne et korps af ’kulturmedarbejdere’,

hvis opgave bliver at inspirere

og støtte lederne.

Århus Lærerforenings næstformand

har i kraft af sin position i HovedMEDudvalget

været involveret i ansættelsesudvalget,

styregruppen og projektgruppen.

Sabro-Korsvejskolen.

10. Samarbejdet med

Børn og Unge

Der holdes månedsvise møder med Børn

og Ungecheferne, den administrative

chef og udvalgte områdechefer, hvor aktuelle

temaer tages op til drøftelse.

De gennemgående temaer har været

skolelukninger, elevplaner, nye prøveformer,

heldagsskoler, skolernes økonomi

og lærernes arbejdsmiljø.

Vanskelig kommunikation

Desuden har samarbejdet mellem Århus

Lærerforening og Børn og Unge både på

det overordnede plan og konkret været

diskuteret, idet Århus Lærerforening har

oplevet, at kommunikation generelt har

været særdeles vanskelig.

11. Samarbejdet med Århus

Samsø Lederforening

Århus Samsø Lederforening eksisterer

ikke mere pr. 1. januar 2008. Fra dette

tidspunkt er Lederforeningen og Danmarks

Skolelederforening lagt sammen

til ’Skolelederne’. Derfor har samarbejdet

med Lederforeningen i det forløbne år

hovedsageligt drejet sig om gensidig orientering,

ikke mindst med udgangspunkt

i sammenlægningen mellem de to lederforeninger.

Århus Lærerforening har hele vejen

forholdt sig særdeles positivt til én samlet

lederforening.

Der er fra begge sider blevet udtrykt

vilje og interesse i at forenkle og kvalificere

samarbejdet mellem ledernes fagforening

og Århus Lærerforening.

12. Samarbejdet med Århus

Skolelederforening

På flere konkrete områder har der været

drøftelser mellem Århus Skolelederforenings

og Århus Lærerforenings formand.

Det gælder for eksempel lærernes

vilkår for prøveafvikling, udmøntning

af de afsatte 5 millioner i Århus Kommunes

budget til lærernes efteruddannelse.

Udviklingsplanen

Børn og Unges udviklingsplan, især

kom petencebaseret rullende skolestart,

har været gjort til genstand for debat med

repræsentanter for de forskellige lederforeninger.

Derudover har Århus Lærerforening

og Århus Skolelederforening dannet en

fælles arbejdsgruppe omhandlende det

psykiske arbejdsmiljø og trivsel.

13. Samarbejdet med

Børnehaveklasselederforeningen

I forbindelse med Børn og Unges pilotprojekt

om ’Kompetencebaseret rullende skolestart

og aldersintegreret indskoling i Århus

Kommune’ har Århus Lærerforening

holdt møde med Børnehaveklasseledernes

bestyrelse. På mødet blev det aftalt, at de

to foreninger fremover skal holde jævnlige

møder. Indholdet på møderne vil være

præget af den aktuelle politiske dagsorden

samt emner af mere generel karakter.

(Se Pædagogiske forhold afsnit 8)

14. Samarbejdet med de

faglige foreninger

Samarbejdet mellem Århus Lærerforening

og de faglige foreninger, der har afdelinger

i Århus, bygger på et fælles arbejdsgrundlag.

På baggrund heraf afvikles der som

udgangspunkt to årlige møder. Formålet

er at orientere og inspirere hinanden samt

at styrke den faglige interesse og interessen

for den enkelte forening.

Café

I lighed med tidligere år afviklede Århus

Lærerforening i samarbejde med de faglige

foreninger et caféarrangement 6. februar

2007. Temaet var ’Elevplaner – evaluering

og test set fra en faglig, samfundsmæssig og

pædagogisk vinkel’. Kim Foss Hansen, der

er konsulent og cand.psyk. sikrede de cirka

80 deltagere en god og udbytterig aften.

Søde piger og dumme drenge

I 2008 blev caféarrangementet afviklet

31. januar. Aftenen blev ikke kun en

22 SKOLEN GF · 2008


Fremtidens Folkeskole. Seminar på Helnan Marselis Hotel.

publikumssucces med godt 230 deltagere,

men Ann-Elisabeth Knudsen, der

er hjerneforsker og konsulent kunne også

henrykke deltagerne med sit foredrag om

’Søde piger og dumme drenge’.

15. Samarbejdet med

forældreorganisationer

Samarbejdet med forældrenes organisationer

– Foreningen af Skolebestyrelser i

Århus (FSÅ) og med Skole og Samfund,

Århus – har taget fart den seneste tid.

Århus Lærerforenings forretningsudvalg

har holdt meget givtige møder

med de to organisationer om skolestart

og specifikt om kompetencebaseret rullende

skolestart. Dette har resulteret i en

fælles holdningstilkendegivelse fra de tre

foreninger til Børn og Unge og til medlemmerne

af Byrådet.

Sådan kommer vi videre

Derudover er der aftalt og tilrettelagt et

tættere samarbejde om ’Sådan kommer vi

videre’, som er en række fælles anbefalinger

fra Danmarks Lærerforening, BUPL,

Skole og Samfund, Danske Skoleelever

og Skolelederne. De tre foreninger er

enige om at igangsætte fælles initiativer

i forlængelse af anbefalingerne.

16. Samarbejdet med

andre organisationer

Den Kommunale Fællesrepræsentation

(DKF) har dannet en naturlig ramme

om samarbejdet med de øvrige organisationer

i Århus.

DKF

DKF består af langt størsteparten af de

faglige organisationer, der repræsenterer

de kommunale ansatte i Århus. Århus

Lærerforenings formand sidder i forretningsudvalget

for DKF.

DKF varetager de fælles interesser for

alle ansatte i Århus Kommune og indgår

fælles aftaler, når aftalerne vedrører alle

ansatte i kommunen. I det forløbne år

har DKF indgået ’aftale om udviklingspolitik’

samt ’udmøntning af aftale om

deltidsansattes adgang til højere timetal’.

Derudover har samarbejdet drejet sig om

eksempelvis fælles holdninger forud for forhandlingerne

om Århus Kommunes budget,

udvikling af velfærden, fælles aktiviteter

i forbindelse med folketingsvalget og de

forestående overenskomstforhandlinger.

BUPL Århus

Århus Lærerforening og BUPL-Århus

Kommune har også i det forløbne år haft et

tæt samarbejde på en række områder. Her

Organisatoriske forhold

skal først og fremmest nævnes samarbejdet

om at skabe kritik og debat om Børn og

Unges udviklingsplan, særligt kompetencebaseret

rullende skolestart.

De to organisationer har i fællesskab fået

udarbejdet et kritisk skrift om udviklingsplanen,

holdt fælles bestyrelsesmøde om

temaet, inddraget andre interessenter og

pædagogiske eksperter i tænkningen og

debatten om udviklingsplanen. Samarbejdet

står på spring til at tage yderligere initiativer,

herunder debatmøde med de politiske

partier samt et større debatmøde om

udviklingsplanen for alle interesserede.

17. Pensionist i ÅLF

Arbejdsgruppen for fraktion 4 lod sommerudflugten

gå til Randers Kunstmuseum,

Hvidsten Kro og Fussingø Slot.

Årets øvrige arrangementer var fortrinsvis

de månedlige fredagsarrangementer i

Viby Lokalcenter, men omfattede også besøg

på Søværnets Operative Kommando

og en aftentur til Jysk Væddeløbsbane.

18. Hovedstyrelsesvalg

5. december 2007 var der valg til hovedstyrelsen

i Danmarks Lærerforening.

SKOLEN GF · 2008 23


Organisatoriske forhold

Formand i Århus Lærerforening, Gordon

Ørskov Madsen, stillede op og kom

ind i hovedstyrelsen med et stemmetal på

34.611, hvilket var nok til at indtage en

andenplads.

Stemmetal og rundstykker

Stemmeprocenten på landsplan var kun

47,1, mens den i Århus var på 55,8.

Den forholdsvis pæne stemmeprocent

i Århus skyldes ikke mindst, at TR ude

på de fleste skoler gjorde et formidabelt

stykke arbejde for at få samlet stemmesedlerne

ind.

I et ønske om at øge stemmedeltagelsen,

havde styrelsen i Århus Lærerforening

før valget udlovet rundstykker til

det lærerværelse, der kunne præstere det

højeste antal afleverede stemmesedler.

Der var tre skoler, der opnåede 100

procent nemlig Beder Skole, Risskov

Skole og Hasle Skole.

19. SKOLEN

Medlemsbladet SKOLEN har de seneste

år kun haft en skrivende redaktør – foreningens

kommunikationsmedarbejder.

Han har på grund af et stigende antal

andre opgaver i foreningen haft sværere

og sværere ved at få tid til at lave et blad

med helt det indhold, som redaktionen

(kommunikationsmedarbejderen + Organisationsudvalget)

gerne ser.

Derfor blev Lotte Svane Strange Petersen

tilknyttet bladet som freelance

journalist. Hun er tidligere lærer på Møllevangskolen,

men færdiggjorde sommeren

2007 en journalistuddannelse på

Danmarks Journalisthøjskole.

SKOLEN måtte i starten af 2008 nok

engang lægge ryg til stigende distributionsudgifter,

da Post Danmark hævede

prisen på porto med 16 procent.

20. aalf.dk

Århus Lærerforenings kommunikationsmedarbejder

deltog sammen med repræsentanter

fra otte kredse i udviklingen af

såkaldte kloner af Danmark Lærerforenings

portal www.dlf.org.

Klonerne – de lokale portaler – har

samme design og samme moduler som

Danmarks Lærerforenings hjemmeside,

men har sit eget særpræg.

Et væsentligt ønske, med at binde

hovedforeningens og kredsenes portaler

sammen, er foreningens kommunikationsmuligheder.

På sigt er ambitionsniveauet,

at dette medie skal være omdrejningspunktet

for al kommunikation i

foreningen.

Fødselsvanskeligheder

Opbygningen af foreningens nye hjemmeside

var ret tidskrævende, ikke mindst fordi

et omfattende antal filer fra den tidligere

hjemmeside skulle skrives om. Det betød,

at Århus Lærerforening først kunne sende

sin nye hjemmeside i luften 1. oktober i

stedet for som ønsket 1. august.

Adressen er fortsat www.aalf.dk. Her

ligger nyheder, serviceoplysninger og

informationer beregnet på foreningens

medlemmer. Man kan blandt andet læse

svarene på nogle af de spørgsmål, som foreningens

3 konsulenter ofte bliver stillet i

Spørgsmål og Svar.

Udviklingen af den nye portal har været

gennem en del fødselsvanskeligheder.

Det har betydet, at visse tidsfrister ikke er

blevet overholdt. En funktion, der giver

mulighed for forskellige former for konferencer

i såkaldte samarbejdsrum, er derfor

endnu ikke oprettet. Den forventes dog at

være klar i løbet af 2. kvartal 2008.

www.aalf.dk vil blive videreudviklet, så

der løbende bliver tilføjet flere funktioner.

Det skal fremover blandt andet være muligt

at tilmelde sig en lang række af foreningens

arrangementer og kurser via portalen.

21. Galleri AALF

Århus Lærerforenings lokaler i Grønnegade

80 fungerer fortsat som ’galleri’.

I 2007 udstillede Line Skipper, Danmarks

Pædagogiske Universitetsskole,

Charlotte Keller Sloth, lærer på Møllevangskolen,

Birthe Witt Jason, lærer

på Sabro-Korsvejskolen, Ralf Mabillon

fra kunstnersammenslutningen KON-

TEKST og Lene Præst, lærer på Skovvangskolen.

Fra 1. februar 2008 udstiller

Helle Mølgaard, som p.t. har orlov fra

Elsted Skole.

Omtale af de forskellige kunstnere og

smagsprøver på billederne kan ses på foreningens

hjemmeside www.aalf.dk.

22. ÅLF’s sekretariat

Sekretariatet har i det forløbne år været

præget af mange nye tiltag og opgaver.

Århus Lærerforening har fået nyt logo,

nyt design og ny hjemmeside. Resultatet

er blevet meget tilfredsstillende, men har

også krævet mange tekniske ændringer

og tilpasninger. Der har på kommunikationsområdet

været mange udfordringer.

Forskellige medlemsgrupper

Det kan tydeligt mærkes, at foreningen

nu består af mere forskelligartede medlemsgrupper.

Antallet af medlemshenvendelser

har været stigende især de seneste

par år.

Ikke desto mindre yder alle ansatte en

fremragende indsats til gavn for medlemmerne

af Århus Lærerforening.

Ny kontorassistent

1. maj 2007 startede Tania Madsen som

ny kontorassistent for blandt andet at

bidrage til at styrke foreningens kommunikation.

Den øvrige del af arbejdsstyrken

er heldigvis den samme: Kontorassistenterne

Lone Helsvig Mikkelsen

og Sonja Lindsted, konsulenterne Marie

Færk, Poul Keller Jensen og Gregers Borup

samt kommunikationsmedarbejder

Martin Lauritzen.

23. Nyt logo

Århus Lærerforening har fået et nyt logo.

Logoet er lavet i samarbejde med firmaet

Tegn og Hund.

24 SKOLEN GF · 2008


Formandsposten Næstformandsposten Styrelsen

Gordon Ørskov Madsen,

formand for

Århus Lærerforening

I skrivende stund er forhandlingerne om

en ny overenskomst inde i sin måske afgørende

fase. OK 08 skal betyde en ny arbejdstidsaftale,

lønforbedringer og yderligere

skridt til afskaffelse af Ny Løn.

Det ser ud til, at arbejdsgiverne vil dokumentere

og kontrollere mere i folkeskolen

og i undervisningen. Jeg vil arbejde

for at fjerne bureaukrati og topstyring fra

folkeskolen og fra undervisningsområdet.

Der sendes til stadighed nye administrative

opgaver ud til lærerne. Langt det

I dagligdagen er det for den enkelte lærer

frustrerende, at lægfolk konstant gør sig

kloge på vores bekostning og derved underminere

vores professionalisme. Den

offentlige sektor er fortsat under angreb

med New Public Management redskaber

og resultatorienteret outputstyring.

Det er ikke en pædagogisk diskussion,

der ligger bag det dominerende skolesyn

i Danmark. Det er ikke uddannelsesfor-

meste kan fjernes til fordel for demokrati

og medarbejderindflydelse – og lærerne

kan bruge energien på at skabe kvalitet i

undervisningen.

Vi skal forstærke samarbejdet med de

øvrige fagforeninger om fremtidens velfærdssamfund.

Efter regeringens opfattelse

er den danske økonomi blevet forringet

i løbet af få måneder – altså siden

valget! Efter regeringens opfattelse skal de

offentligt ansatte betale med tilbageholdenhed

i lønnen og nye nedskæringer.

Det skal vi kæmpe imod. Vi vil have

ordentlige vilkår og en ordentlig løn!

Der er stor opbakning til folkeskolen

og lærerne fra forældre og andre interessenter.

Vi skal synliggøre den styrke, vi

rent faktisk har. Der skal skabes tydeligere

alliancer til omverdenen med det formål

at skabe en positiv samtale og debat

om folkeskolens fremtid.

Formandsposten Næstformandsposten Styrelsen

Søren Jordhøj Aakjær,

p.t. orlov fra Risskov Skole

Lærerarbejdet skal gøres mere attraktivt

skere, didaktikere, psykologer eller lærere,

der står bag disse tiltag. Det er djøf’ere

eller det, vi under en kam kunne betegne

som generalister.

Den faglige diskussion af skolen er

væk, og det skal vi lave om på. Vi skal

som forening være med til at sikre den

pædagogiske diskussion. Vi skal have lærerens

professionelle mening frem i lyset

og fortælle, også forældrene, hvad der i

virkeligheden ligger bag de mange tiltag

i skolen.

Når Børn og Unge siger, at kompetencebestemt

skolestart og aldersintergreret

indskoling vil styrke det enkelte barn –

fagligt og socialt, så findes der intet der

kan dokumentere dette. Faktum er, at

der er undersøgelser der taler i mod.

Den seneste PISA-undersøgelse fremhæver

enhedsskolen som betydningsfuld

Den pædagogiske rummelighed på

skolerne bliver uoverskuelig. Med udgangspunkt

i virkelighedens elever skal

der etableres flere forskellige undervisningstilbud.

Vilkårene for at skabe kvalitet

i undervisningen for alle elever, skal

forbedres.

Århus Kommune har besluttet at

igangsætte en arbejdsglædereform! Det

har vi ikke mærket noget til endnu. Region

Midtjyllands personalepolitik lader

meget tilbage at ønske. Arbejdsgivernes

interesse for, hvordan der skabes arbejdsglæde,

engagement og trivsel blandt

medarbejdere og ledere, overskygges af

iver efter at styre og kontrollere alt. Det

må og skal ændres.

Det vil gøre det mere attraktivt at være

lærer.

Pædagogikken som omdrejningspunkt

Kandidater

i forhold til god kvalitet. En enhedsskole

der i Danmark betyder, at man udelt

gennemgår 9 års skolegang (snart 10 år)

sammen med en klasse af jævnaldrende.

Kompetencebestemt skolestart vil være

enhedsskolens endeligt, da den kræver

bestemte kompetencer for at blive ”optaget”

og ikke kun en bestemt alder.

Vi skal udvikle skolen, men ikke uden

en forudgående pædagogisk diskussion.

Århus Lærerforening skal være en pædagogisk

modvægt. Vi skal insistere på,

at det er pædagogikken og os som fagprofessionelle,

der er med til at udvikle

skolen. Heri ligger nøglen til indflydelse,

og her er mit interessefelt og min styrke.

Jeg vil styrke det pædagogiske ben, så vi

igen kan være med til at sætte dagsordenen

for folkeskolen i Århus.

SKOLEN GF · 2008 25


Kandidater Formandsposten Næstformandsposten Styrelsen

Bine Herold, Møllevangskolen

• Folkeskolen kæmper, som alle ved,

med urimelige krav og arbejdsbyrder.

Det er vel altid et engagement værd.

Birgitte Hørby,

Jellebakkeskolen

Jeg holder meget af at undervise, men har

også brug for at komme op og se tingene

i et større perspektiv. Derfor stiller jeg op

til valget om en plads i styrelsen i Århus

Lærerforening.

Det har de seneste år været svært for

Flemming Pedersen.

Kragelundskolen

Lærernes energi og engagement er helt

afgørende for elevernes læring og udvikling.

Som lærer er vi en af de helt centrale

personer i elevernes opvækst. Hver dag

giver vi eleverne oplevelser og udfordringer,

som de har glæde af her og nu, og

som de kan bruge resten af livet.

Engagement

• Vi har været gennem så meget kritik

fra mange sider, og vi skal være meget

bedre til at kæmpe for det, vi tror på, og

til konstruktivt at give udtryk for det.

• Arbejdsmiljø er vigtigt at have fokus

på. Der er ingen tvivl om, hvad en

manglende kompetent og indsigtsfuld

ledelse skaber af frustrationer og utryghed.

Derfor må vi stille som krav, at

fokus kommer på skoleledelsen og ledelse

i skolesystemet i det hele taget.

• Rummelighed vil jeg gerne være med

Tonen er en anden nu

fagligt uddannede at blive taget alvorligt,

der hvor vigtige beslutninger vedrørende

vores fremtid skal tages. Vi har som lærere

haft en fornemmelse af ikke at blive

hørt lokalt og nationalt, selvom vi sendte

nok så mange mulige mødedeltagere og

skrivelser.

Vi har demonstreret, vi er ’gået langt

for folkeskolen’, vi har banket på de tunge

døre, hvor vi vidste, møderne blev afholdt,

og vi har medvirket til, at nogle af

de tunge drenge er begyndt at tage bladet

fra munden.

Tonen er en anden nu. Fra Undervisningsministeriet

forlyder det, at man vil

tænke sig om en ekstra gang, før man

sætter ting i gang, og fra vort eget byråd

lyder det, at man gerne vil samarbejde.

Det er jo herligt. Måske har vi skrabt

bunden, og så kan det jo kun gå fremad.

Vi må være oppe på tæerne og forberedte

til tænderne.

Den fest kunne jeg godt tænke mig at

være med til at sætte mit præg på.

Stolthed, anerkendelse og respekt

Udgangspunktet for lærerarbejdet er

vores stolthed ved lærerfaget, uanset om

vi arbejder med elever i 0., 3. og 9. klasse

eller på specialskole.

Vi har en enorm samfundsmæssig opgave.

Den får vi ikke nok anerkendelse

og respekt for fra politisk hold. Mange

politikere prøver at tegne et elendighedsbillede

af skolen og lærernes arbejde.

Med det resultat at færre og færre søger

ind på læreruddannelsen, flere og flere

lærere forlader skolen, og en del forældre

vælger privatskoler til deres børn.

til – hele tiden – at have fokus på. Og

jeg har de samme holdninger til begrebet,

som jeg i sin tid gav udtryk for i

TV2-dok’en, at vi er nødt til at have

nogle rammer.

• Mit virke som mødeleder kræver, at jeg

er i stand til at holde fast, at kunne sætte

min mening igennem, og at jeg kan holde

en rød tråd. Og det mener jeg selv, at jeg

er god til. Og disse egenskaber er vigtige

i forhold til at arbejde overordnet med,

hvad vi skal og vil med skolen i dag.

En god skole skal være en attraktiv arbejdsplads.

Arbejdsforholdene skal være i

orden, de fysiske forhold skal være gode,

og lærerne skal have en ordentlig løn.

For at skabe de bedste rammer for lærerarbejdet

er det nødvendigt, at Århus

Lærerforening er stærk. En stærk fagforening

kan skabe det politiske pres, der er

nødvendig for at få forbedringer i skolen.

Lærerne har forudsætningerne for, at

skolen er en succes – politikerne har nøglen

til, om den er det.

26 SKOLEN GF · 2008


Formandsposten Næstformandsposten Styrelsen

Jørn Kokkendorff,

Vorrevangskolen

Det skal være attraktivt at være lærer. Både

fordi vi skal bevare arbejdsglæden og engagementet,

og fordi der er hastigt voksende

rekrutteringsproblemer rundt om i kommunerne.

Derfor skal topstyring, dokumentati-

Rikke Gierahn Andersen,

Nordgårdskolen

ÅLF er din og min fagforening og styrelsen

bør afspejle medlemmernes holdninger

og sammensætning. Jeg vil gerne tage

udfordringen op.

Vi har fælles interesser at stå sammen

om og kæmpe for. Der er høje forvent-

Thorkil Bjerrum,

Højvangskolen

Alle har en mening om, hvordan skolen

skal være. Det mærkes tydeligt i Århus,

hvor forvaltningen og politikerne har

præcise idéer om, hvor skolen skal bevæge

sig hen.

Sådan skal det også være. Skolen er en

politisk styret organisation, så selvfølge-

Arbejdsglæde og engagement

onsvanvid og kontrolhysteri bekæmpes. Vi

skal selv fortsætte arbejdet med at udvikle

en fornuftig evalueringskultur. Ikke for at

rangordne elever og skoler, men for at gøre

vores undervisning og elevernes udbytte af

den bedre.

Lærerne er garantien for en høj faglighed

i skolen. Derfor skal vi have langt bedre

muligheder for efteruddannelse. Mange

af os har en forældet læreruddannelse eller

underviser i fag, vi ikke er uddannet i.

Vi skal have en arbejdstidsaftale, der giver

os pædagogisk råderum, og som sikrer,

at tiden til undervisning passer sammen

Vi har en fælles sag

ninger til OK 08. Vi ønsker alle at opnå

bedre arbejdsvilkår i form af en løn, der

anerkender lærernes værd og professionalisme,

en fleksibel arbejdstidsaftale, der

bygger på tillid og råderum til lærerne, og

et sundt arbejdsmiljø med balance mellem

krav og ressourcer. Skolen skal være

en attraktiv arbejdsplads.

Jeg vil gennem styrelsesarbejdet gerne

bidrage til, at arbejdsvilkårene forbedres,

blandt andet ved at arbejdsmiljøindsatsen

opprioriteres. Jeg vil integrere

arbejdsmiljøperspektivet i øvrige aktuelle

fagpolitiske spørgsmål og drøftelser.

Udvikling kræver ejerskab

lig skal politikerne formulere visioner og

mål.

Men det er vigtigt, at alle forstår, at

den bedste udvikling sker i samarbejde

med dem, der skal stå for udviklingen til

daglig. Det er almindelig ledelsesindsigt,

at de bedste udviklingsresultater sker, når

medarbejderne er med til at lave målsætningerne.

Det gode begreb ”ejerskab”

er ikke bare en kliché, men yderst meningsfuldt,

når det handler om skoleudvikling.

Skoleudviklingen i Århus sker med udgangspunkt

i en politisk bestemt udvik-

Kandidater

med tiden til de opgaver, som knytter sig

til undervisningen. En aftale som er baseret

på tillid til den professionelle lærer og

som opererer med et maksimalt undervisningstimetal.

Skoleledelsen skal frigøres for bureaukratiet,

der stjæler tiden til pædagogisk ledelse.

Vi skal have et lønsystem, der bygger på

en centralt aftalt løn. Vi skal ikke konkurrere

indbyrdes om lønkronerne. Vi skal

have en ordentlig løn, der kan være med til

at give faget status.

Når politikerne taler folkeskole, skal vi

tale med. Højt og tydeligt.

Lærere oplever manglende sammenhæng

mellem de ressourcer og den tid,

der er til rådighed; og så de mange krav

der stilles af Århus Kommune, regering,

folketing, forældre, offentligheden... Det

gør det vanskeligt at leve op til vores egne

idealer for lærerarbejdet. Det giver stress

og gør os syge!

I stedet for bureaukrati og dokumentation

skal lærerne have lov at fokusere

på den gode undervisning af eleverne.

Succesoplevelser og øjeblikke, der gør en

forskel – det giver arbejdsglæde. Mere af

det, tak

lingsplan. Planen kan man mene meget

om (og det gør jeg), men det er politikernes

ret at formulere den. I Århus tiltror

man bare ikke medarbejderne opgaven

at udvikle skolen. Derfor bliver der i et

væk formuleret den ene centralt bestemte

handleplan efter den anden, som lærerne

ikke inddrages i.

Det er ganske enkelt hul i hovedet og

nedværdigende over for de fag-professionelle.

Derfor er det Århus Lærerforenings

fornemme opgave at stille de kritiske

spørgsmål til Børn og Unges mange flyvske

idéer og omsiggribende handleplaner.

SKOLEN GF · 2008 27


Kandidater Formandsposten Næstformandsposten Styrelsen

Jesper Hejndorf,

Katrinebjergskolen

Jeg oplever dagligt meget engagerede og

pligtopfyldende kolleger, som laver spændende

og solid undervisning, som knokler

for at fremme elevernes sociale og personlige

udvikling, og som – i rummelighedens

Jens Holm Møller,

Beder Skole

Jeg opstiller til min 3. periode i styrelsen.

For mig er den helt overordnede problemstilling

vore arbejdsvilkår. Der er

blandt kolleger et alt for højt sygefravær,

og løsningen herpå er ikke at svinge pi-

Jens Brejnrod,

Center for

Specialundervisning

for Voksne

Jeg er speciallærer og tillidsrepræsentant

på Center for Specialundervisning for

Voksne.

Siden 1. januar 2007 har jeg været

medlem af styrelsen som følge af over-

Lærerne i Århus er rasende dygtige!

navn – kæmper for at få alle elever med.

Lærerne i Århus er rasende dygtige!

Men jeg oplever også kolleger, som mister

lidt farve i kinderne, hver gang der presses

nye, udgiftsneutrale energikrævende tiltag

ned ovenfra. Tiltag, der typisk var herskende

i folkeskolen for generationer tilbage, og

som på nationalt niveau bliver genopfundet

af undervisningsministeren. Samt tiltag,

der på kommunalt niveau forsøges presset

igennem af rådmanden (m/k) på rekordtid.

Tiltag, der på uklog og udemokratisk vis

ønskes gennemført uden, at vi fag-professionelle

lærere tages med på råd.

Vore arbejdsvilkår er afgørende

sken endnu mere, men at gøre noget ved

de arbejdsvilkår vi har.

Jeg håber, at vi denne gang får en arbejdstidsaftale,

som vil medvirke til at

gøre noget ved dette problem. Alternativt

må vi som nu gøre arbejdet på den

enkelte skole.

Vore skoler er i en elendig forfatning.

Dette er arbejdsvilkår, der SKAL gøres

noget ved – om nødvendigt ved at gå til

arbejdstilsynet.

For at kunne gøre noget ved vore arbejdsvilkår,

bliver vi nødt til helt anderle-

Et aktivt modspil

gangsordningen i forbindelse med fusionen

mellem DLF, S81 og Formidlerne.

Det er sjovt og spændende at undervise,

når man ser udvikling, når mennesker

gror.

Men det er også svært at være lærer.

Lige nu udsættes vi for meningsløs kontrol,

fordi vores arbejdsgiver ikke har

tillid til, at vi gør det godt nok. Vi skal

bruge tid på ligegyldig dokumentation,

som er blevet opfundet ved et skrivebord

langt fra den daglige undervisning. Vi

skal leve op til

Vi lærere bestrider et af samfundets

absolut vigtigste jobs. Alligevel er vores

erhverv udsat for et urimeligt krydspres

fra politikere og pressen, hvilket skaber

en dårlig stemning og ringe arbejdsbetingelser.

Det er nødvendigt, at det igen

bliver attraktivt og sjovt at være lærer!

Jeg står gerne vagt om vores profession

og er parat til at gå forrest i kampen for

ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Med 14

år i bagagen som lærer – heraf de otte som

tillidsrepræsentant – er jeg klar til at debutere

i Århus Lærerforenings styrelse.

des og meget mere konsekvent at ytre os,

også i det offentlige rum.

Den mundkurv, som mærkes i stigende

omfang, må fjernes. Den, der har skoen

på, ved hvor den trykker, og retten til at

ytre sig skal også gælde i praksis.

Siden sidste valg er jeg flyttet fra Nordgårdskolen

til Beder Skole og har hermed

tilføjet en ny dimension til mit skolebillede

og dermed også fået mere bredde i

mit arbejde, men jeg har ikke glemt de

kolleger, som fortsat yder en helt ekstraordinær

indsats på helt urimelige vilkår.

krav om effektmålinger og ydelseskataloger,

selvom vi ved, at det fjerner fokus

fra det, som god undervisning egentlig

handler om: at give sine elever redskaber,

der kan styrke dem, og give dem muligheder

for at udvikle sig i deres tilværelse.

Efter kommunalreformen er hele den

offentlige sektor sat under yderligere pres,

og derfor har vi brug for et aktivt modspil

og en stærk fagforening, der både kan

hjælpe den enkelte og være med til at sætte

dagsordenen i den offentlige debat.

28 SKOLEN GF · 2008


Formandsposten Næstformandsposten Styrelsen

Miam Bech Nygård,

Katrinebjergskolen

Selvom fagforeningsarbejdet af og til kan

synes ”Sisyfos-agtigt”, er den store forskel,

at vi er mange om at skubbe stenene

– og at vi ikke starter fra foden af bjerget

hver dag.

Medlemmerne bringer nemlig konstant

folkeskolen på dagsordenen – og det virker.

Vi diskuterer på TR-møder, styrelses-

Tove Borch, p.t. orlov

fra Møllevangskolen

Det ved vi forhåbentligt lidt mere om til

generalforsamlingen.

Men et er sikkert og vist. Der skal noget

godt på bordet, før jeg stemmer ja.

Lars Overballe,

Næshøjskolen

Efter to spændende og lærerige år i Århus

Lærerforenings styrelse har jeg besluttet

at genopstille.

En af de helt store opgaver, som ÅLF

i den kommende tid skal kæmpe med,

er Børn og Unge’s udviklingsplan. Den

mekaniske tænkning omkring børn og

På vej

møder, faglig klubmøder, forældremøder

– og i Brugsen. Demonstrationer standser

trafikken på Rådhuspladsen, pjecer deles

ud, og breve sendes til politikere og presse.

Jeg er ikke i tvivl om, at hvert eneste

bidrag er medvirkende til, at vi er på vej

– selvom det er ”op ad bakke”.

Vi er eksempelvis på vej,

• når DR1 – Pengemagasinet bruger 1

times sendetid på den offentlige sektor

• når nationale test sættes på standby

• når Skole og Samfund kommer på banen

i forhold til kompetencebestemt

indskoling.

Skal vi strejke eller hva?

Ikke et ta’ selv bord, men et godt gedigent

måltid. Altså et ordentligt lønløft og

en arbejdstidsaftale, der er med til at sikre

lærerne værdige arbejdsforhold.

Her i Århus er der nok at tage fat på i

den nye styrelse. Det er vigtigt, vi finder

veje til maksimal indflydelse på de beslutninger,

der bliver taget af vores arbejdsgivere.

Kompetencebestemt skolestart er

et skræmmebillede på, hvor besværligt

arbejdet bliver for alle parter, hvis vi ikke

bliver inddraget i tide.

Fokus på arbejdsmiljøet

unge og det læringssyn, der er gemt i

udviklingsplanen, vil efter min opfattelse

komme til at præge den førte børne- og

ungepolitik i en sådan grad, at vi som

fagforening er nødt til at bekæmpe denne

med alle midler.

Der er et stigende behov for at få sat fokus

på det psykiske arbejdsmiljø på skolerne.

Sygefraværet stiger alarmerende,

og mange – især unge – lærere knækker

nakken i forsøget på at håndtere ”rummeligheden”.

Elever, der burde have et alternativt tilbud,

beholdes i normalklasserne i rum-

Kandidater

Lige nu er OK 08 den store udfordring.

Kravene, vi har opstillet, knytter direkte

an til vores hverdag i skolen, hvor rummelighed

uden tilstrækkelige ressourcer,

bureaukrati, manglende efteruddannelse

og arbejdsmiljøproblemer er velkendt virkelighed.

Politikerne skal fastholdes i at tage folkeskolen

alvorligt og handle derefter.

Jeg vil gerne fortsat gennem styrelsesarbejdet

være med til at sætte folkeskolens

virkelighed på dagsordenen.

Børn og Unge er af den opfattelse, at

hvis Århus Lærerforening bliver informeret

– ja, så er vi også inddraget. Det er

ikke min opfattelse.

Hvis demokratiet skal fungere, skal vi

på banen, inden facit er givet.

Jeg vil gerne være med til at kaste min

energi ind i både de konkrete arbejdsopgaver,

der skal løses – men sandelig også

i den langsigtede proces, der skal sikre

lærerprofessionen indflydelse så mange

steder som muligt.

melighedens hellige navn. Resultatet er

uro og dårlige undervisningsmiljøer samt

nedslidte lærere.

Vi må kæmpe for, at der sættes grænser

for rummeligheden, og at ledelserne på

skolerne får mulighed for at benytte alternative

tilbud til udsatte elever, uden at

skolerne straffes på økonomien.

Tillidsrepræsentanterne og suppleanterne

skal bakkes op, og ÅLF skal spille

en aktiv rolle i forhold til sikkerhedsrepræsentanterne,

så TR/TRS og SR får

et bedre grundlag for at samarbejde om

blandt andet det psykiske arbejdsmiljø.

SKOLEN GF · 2008 29


Kandidater Formandsposten Næstformandsposten Styrelsen

Af Flemming Thisted,

Sabro-Korsvejskolen

Test og kontrol i skolen var starten –

”kompetencebaseret aldersintegreret skolestart”

var fortsættelsen.

Test af børn gennem hele opvæksten. –

De lukkes først ind målt skoleparate – i

stedet for at gøre skolen børneparat.

Jeg tror på, at

• udviklingsplan for B&U uden medarbejderinddragelse

giver allergi

• medinddragelse i skolens udvikling giver

energi

”Først når holdninger bliver til handlinger,

kan der skabes forvandlinger”. Der

skal handlinger til, før folk flytter sig!

Kommunikation og

information baner vejen

Man kan nemlig ikke ”flytte folk”. Man

kan kun arbejde stenhårdt på at få folk til

”af sig selv at flytte sig”. Derfor mine læ-

Fra værdikampens slagmark

• udvikling med lærerinddragelse fra

starten giver synergi

• klassen og klasselæreren som tryg ramme

er truet

• B&U-væsenet ikke er et skolevæsen –

men kan tilføre noget andet

• vi er skolevæsenet og ÅLF er tovholder

for fællesskab om folkeskolen

• fællesskab nytter!

Jeg vil derfor arbejde med:

• Værdierne i folkeskolen

• ÅLF’s plan for arbejdsmiljøarbejdet

• Nyansattes arbejdsvilkår (også lønhuller

i ferierne)

• Nedbringelse af unyttige belastninger i

arbejdet – mindre papir, mere lir

• Overenskomstansattes pensionsforhold

(økonomi til at stoppe før 65?)

Der skal handlinger til

Kåre Sørensen, Beder Skole serbreve – og derfor invitation til Bertel

Haarder om et besøg i Århus. En idé jeg i

styrelsen vil prøve at få gennemført.

”Man kan kun præstere,

som man har øvet”

Derfor skal man kunne øve, som man

vil præstere!” Vi må og skal have bedre

rammer for vores arbejde. Det må politikerne

forstå! Her skal vi samarbejde med

forældreforeningen og skolebestyrelsesforeningen.

Arbejdsmiljøet skal bringes i orden

De er kortlagte – de årsager, der fører til,

• Arbejdstidsaftalen – herunder forberedelse

af andet end undervisning

• Børnehaveklasselederes arbejdsforhold

• Øget sikkerhed ved forældreklager –

bl.a. ved gensidige realistiske forventninger

• Trygge ledere – trygge lærere – trygge

elever – trygge forældre.

Arbejdstidsaftalen vil løse nogle gamle

problemer, men også åbne nye faldgruber.

Derfor bliver der brug for styrelsens

eneste tjenestetidsskeptiker, når løsninger

på problemerne skal findes.

at alt for mange kolleger væltes omkuld.

Byrådets arbejdsglædereform skal derfor

følges helt til dørs. Det antal, der søger

bistand hos ÅLF, skal simpelthen minimeres.

”Splitvision” er et must

I filmen Døde Poeters Klub bliver de

studerende bedt om at træde op på bordene.

De vægrer sig; men forstår budskabet,

da de kommer derop: Det er altså

”ret smart” at kunne se tingene fra flere

vinkler. Sådan fokuserer styrelsen. Må jeg

være med?

30 SKOLEN GF · 2008


Frosne


Frosne




Trådløst inden-/udendørs

termometer. Temperaturen

vises Trådløst i det inden-/udendørs

ene display og luftfugtigheden

termometer. i det Temperaturen

andet.

vises i det ene display og luftfugtigheden

i det andet.

Tilbudene gælder fra d. 25. februar

til og med 22. marts dog

kun Tilbudene så længe gælder lager fra haves. d. 25. februar

til og med 22. marts dog

Der kun tages så længe forbehold lager for udsolgte haves.

produkter, pris-, billed- og trykfejl,samt

Der tages forbehold for udsolgte

produkter, pris-, billed- og trykfejl,samt



I tre displays vises vejrforudsigelse

og barometerstand.

I tre displays vises vejrforud-

I sigelse det øverste og barometerstand.

display vises

vejrforudsigelsen for vejret

om I det 12 øverste til 24 display timer. vises

vejrforudsigelsen for vejret

om 12 til 24 timer.

TILBUD

TILBUD


(normal medl.pris 520,-)

(vejl.pris 699,95)

(normal medl.pris 520,-)

(vejl.pris 699,95)

TILBUD

TILBUD


(normal medl.pris 520,-)

(vejl.pris 699,95)

(normal medl.pris 520,-)

(vejl.pris 699,95)

TILBUD

TILBUD


(normal medl.pris 115,- /stk)


(normal medl.pris 115,- /stk)

Lærernes Indkøbscentral

Lærernes Indkøbscentral


25 liters

mikrobølgeovn på 900

watt med 10 mikrobølge-niveauer.

Digitaltimer 25 liters mikrobølgeovn for præcis program- på 900

mering watt med af 10 tid. mikrobølge-niveauer.

Grill Digitaltimer på 1200 for watt præcis samt programvarmluftsfunktion.mering af tid.

Grill på 1200 watt samt varmluftsfunktion.


(normal medl.pris 1149,-)

(vejl.pris 1399,75)

(normal medl.pris 1149,-)

(vejl.pris 1399,75)



TILBUD

TILBUD


ekstra rabat ved

kassen ekstra rabat på kød. ved

kassen på kød.



Den trådløse regnmåler består af en

selv-tømmende beholder til måling

af Den nedbør trådløse samt regnmåler en modtager, består som af en

registrerer selv-tømmende følgende: beholder Den til aktuelle måling

nedbørsmængde af nedbør samt en for modtager, indeværende som

dag. registrerer Nedbørsmængden følgende: Den pr. aktuelle dag for

de nedbørsmængde sidste ni dage. for Den indeværende

totale nedbørsmængde

dag. Nedbørsmængden siden sidste pr. nulstilling. dag for

Tidspunkt de sidste ni og dage. dato. Den totale nedbørsmængde

siden sidste nulstilling.

Tidspunkt og dato.

TILBUD

TILBUD


(normal medl.pris 520,-)

(vejl.pris 699,95)

(normal medl.pris 520,-)

(vejl.pris 699,95)


Ca.


1 kg

Ca. 1 kg

Bayonne

Bayonne







Anbefalet daglig

dosis: 1-3 kapsler,

afhængigt Anbefalet daglig af fi skekonsumption.

dosis: 1-3 kapsler,

afhængigt af fi skekonsumption.


(normal medl.pris 279,-)

(vejl.pris 299)

(normal medl.pris 279,-)

(vejl.pris 299)




Produceret på

90 % Tempranillo og

10 Produceret % Graciano. på

90 % Tempranillo og

Flot, 10 % ligefrem Graciano. frugt med

bløde, modne tanniner.

Velegnet Flot, ligefrem til kalvekød frugt med og

lam. bløde, modne tanniner.

Velegnet til kalvekød og

lam.

TILBUD

TILBUD


(normal medl.pris 95,-)

(vejl.pris 114,-)

(normal medl.pris 95,-)

(vejl.pris 114,-)

LIC Århus:

LIC Århus:

TILBUD

TILBUD

pris- og afgiftsændringer. Åbningstider: Mandag-torsdag: 9.30-18.00 Fredag: 9.30-19.00 Lørdag: 9.00-15.00

pris- og afgiftsændringer. Åbningstider: Mandag-torsdag: 9.30-18.00 Fredag: 9.30-19.00 Lørdag: 9.00-15.00

1. søndag i måneden 10.00-16.00

1. søndag i måneden 10.00-16.00


LIC Hovedside Forside NetShop | Login | Bliv NetShop Bruger | Din Profil | Handelsbetingelser & Hjælp | Tilbud

Varekategorier

Isenkram

El-apparater

Bolig & Lamper

Radio, TV & Data

Personlig Pleje

Have, Sport &

Fritid

Tøj & Tasker

Børnenes Verden

Vin & Tilbehør

Gaveideer

Køb alle dine favoritter på LIC NetShop

Nu kan du i ro og mag sidde og handle alle dine favoritter

hjemmefra. LIC Netshop er åben 24 timer i døgnet

- så du kan handle lige når det passer dig. Kun 29,- kr i

forsendelsesgebyr - uanset størrelse og mængde.

Ingen brug af kreditkort - du betaler blot via din månedlige

LIC-regning.Nemt og overskueligt!

Gå ind på www.LIC.dk og klik på ”Netshop”!

B

ORDINÆR GENERALFORSAMLING

I ÅRHUS LÆRERFORENING, DLF • KREDS 133

Generalforsamlingen afholdes

torsdag den 7. marts 2008 kl. 16.00-ca. kl. 20.00

på Train, Toldbodgade 6, 8000 Århus C.

FORELØBIG DAGSORDEN (iflg. vedtægternes § 9):

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning.

3. Regnskab.

4. Indkomne forslag.

5. Fastsættelse af formandens, næstformandens og kassererens honorarer.

6. Budget og fastsættelse af kontingent.

7. Valg jf. vedtægternes § 12.

8. Valg jf. vedtægternes § 13

9. Eventuelt.

Endelig dagsorden udsendes til skolerne senest 8 dage før afholdelse af generalforsam lingen.

Der skal være revisor samt revisorsuppleant

Evt. forslag til generalforsamlingens dagsordens pkt. 4

skal være formanden i hænde senest fredag den 22. februar 2008 kl. 10.00.

På styrelsens vegne

Gordon Ørskov Madsen

More magazines by this user
Similar magazines