skolen 2 - Århus Lærerforening - kreds 133

Nr 2 2 0 0 8 

Særnummer: Generalforsamling

Kontor 

Grønnegade 80, 2. 8000 Århus C 

Telefon: 8613 0388 

133@dlf.org 

Faxnummer: 8613 0670 

Website: www.aalf.dk 

Åbningstid: 

Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-14 

Formand 

Gordon Ørskov Madsen 

Mobiltelefon: 2048 3297 

gom@dlf.org 

Næstformand 

Tine Bendix Holm 


Tine Bendix Holm@dlf.org 

Kasserer 

Jørn Kokkendorff 

Mobiltelefon 2857 0952 

joern.kokkendorff@skolekom.dk 

Konsulenter 

Gregers Borup · gbr@dlf.org 

Poul Keller Jensen · pkj@dlf.org 

Marie Færk · mf@dlf.org 

Kommunikationsmedarbejder 

Martin Lauritzen 


mala@dlf.org 

Medarbejder SKOLEN 

Lotte Svane Strange Petersen 


lotte.svane@skolekom.dk 

Næste nummer af SKOLEN: 

Nummer: 3 2008 

Deadline: 25/2 

Udkommer: 10/3 

Foto i denne udgave af SKOLEN: 

Lotte Svane Strange Petersen, 

Birthe Witt Jason, Søren Jordhøj Aakjær, 

Thorkil Bjerrum, Jørn Kokkendorff 

og Martin Lauritzen. 

Sekretærer 

Sonja Lindsted · sls@dlf.org 

Lone Helsvig Mikkelsen · lhm@dlf.org 

Tania Madsen · tama@dlf.org 

Redaktion 

Martin Lauritzen (ansvarshavende) 

ÅLF telefon: 8613 0388 


mala@dlf.org 

Lotte Svane Strange Petersen 


lotte.svane@skolekom.dk 

Illustrationer 

Lone Platz 

Telefon: 8622 9619 

lone_c_platz@dskd.dk 

Annonceekspedition 

Martin Lauritzen · Tlf.: 8613 0388 

Annoncepriser 

Se www.aalf.dk 

Layout og tryk 

Zeuner Grafisk as 

Skovdalsvej 22 · 8300 Odder 

Telefon: 8746 4010 · www.zeuner.dk 

Oplag 

4700 stk · ISSN: 0109-94 

4. Indledning 

5. Faglige forhold 

Se uddybende indholdsfortegnelse side 3 >> 

13. Pædagogiske forhold 


19. Organisatoriske forhold 


25. Valg: Kandidater 

Formandsposten og næstformandsposten 

26. Valg: Kandidater 

Styrelsen 

32. Dagsorden Generalforsamling 

Lederforeningen 

Formand 

Jørgen Mandrup Nielsen 

Sødalskolen 

Telefon: 8625 3666 

jpm@aaks.aarhus.dk 

Næstformand 

Marius Lindersgaard 

Risskov Skole 

Telefon: 8746 7080 

marius.h.lindersgaard@skolekom.dk 

Kontaktpersoner 

Arbejdsgruppen vedr. pensionister 

Kirsten Locht 

Telefon: 8625 2232 

kirstenlocht@stofanet.dk 

Arbejdsløse lærere 

Lisilone Pedersen 

Telefon: 8693 3573 

lisilone@sol.dk 

DLF-A 

Regionscenter: 

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov 

Telefon: 7010 0018 

A-kassekonsulent/centerleder: Torsten Pieper 

Åbningstid: 

Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30 

Fredag: kl. 10.00-14.30 

Jobservice: 

Lisbeth Gråbech 

Telefon: 7010 0018 

Mail: jobservice-aar@dlfa.dk 

Åbningstid: 

Mandag-tirsdag og torsdag: kl. 10.00-15.30 

Onsdag: LUKKET 

Fredag: kl. 10.00-14.30 

Indhold

Skriftlig beretning 2008 

Faglige forhold ............................... 5 

1. Århus Kommunes budget 2008 ..................................................... 5 

2. Arbejdstidsaftaler ........................................................................... 5 

3. Lokale lønaftaler ........................................................................... 5 

4. Løn og ansættelsesforhold .............................................................. 8 

5. Medlemmernes retsstilling ............................................................. 8 

6. Arbejdsmiljø og personalepolitik/ledelse ........................................ 9 

7. Afskedigelser .................................................................................. 11 

8. Forflyttelser .................................................................................... 11 

9. Beskæftigelsen ................................................................................ 12 

10. OK 08............................................................................................ 12 

Pædagogiske forhold ..................... 13 

1. Ændringer af folkeskoleloven ......................................................... 13 

2. Skolepolitik .................................................................................... 13 

3. Heldagsskoler ................................................................................. 13 

4. Frit skolevalg .................................................................................. 14 

5. Vestbyanalysen ............................................................................... 14 

6. Organisering af 10. klasse ............................................................... 15 

7. Børn og Unges udviklingsplan ....................................................... 15 

8. Skolestart ....................................................................................... 15 

9. Kvalitetsrapporter ........................................................................... 16 

10. ConCrit ......................................................................................... 17 

11. Introdag ......................................................................................... 17 

12. Ledelse ........................................................................................... 17 

13. Efter- og videreuddannelse ............................................................. 17 

14. Praktik ........................................................................................... 18 

15. Århus Lærerseminarium, JCVU og FUK ....................................... 18 

16. Skolernes Læringscenter – Fællessamlingen .................................... 18 

17. Rådgivning og Specialpædagogik ................................................... 18 

Organisatoriske forhold .................. 19 

1. TR/TRS arbejdet ........................................................................... 19 

2. Uddannelsen af TR/TRS ................................................................ 19 

3. Kursuspolitik .................................................................................. 19 

4. Arbejdsmiljøpolitik ........................................................................ 20 

5. Medlemsaktiviteter ......................................................................... 20 

6. Velfærdsinitiativer........................................................................... 20 

7. Foreningsarbejdet på skolerne ........................................................ 21 

8. Fremtidens Folkeskole .................................................................... 21 

9. Kultur- og værdiprocessen i Børn og Unge ..................................... 22 

10. Samarbejdet med Børn og Unge .................................................... 22 

11. Samarbejdet med Århus Samsø Lederforening ............................... 22 

12. Samarbejdet med Århus Skolelederforening ................................... 22 

13. Samarbejdet med Børnehaveklasselederforeningen ......................... 22 

14. Samarbejdet med de faglige foreninger ........................................... 22 

15. Samarbejdet med forældreorganisationer ....................................... 23 

16. Samarbejdet med andre organisationer ........................................... 23 

17. Pensionist i ÅLF ............................................................................. 23 

18. Hovedstyrelsesvalg.......................................................................... 23 

19. SKOLEN ....................................................................................... 24 

20. aalf.dk ............................................................................................ 24 

21. Galleri AALF ................................................................................. 24 

22. ÅLF’s sekretariat ............................................................................. 24 

23. Nyt logo ......................................................................................... 24

Indledning 

Formandens skriftlige beretning 

... Omsiggribende handleplaner, kompetencebaseret 

skolestart, meningsløs kontrol, 

bureaukratiet, der stjæler tiden til pædagogisk 

ledelse, mekanisk tænkning omkring 

børn og unge, klassen og klasselæreren som 

tryg ramme er truet ... 

Nogle tilfældige citater fra de valgoplæg, du 

finder bag i dette blad, tegner et godt billede 

af, at det heller ikke bliver i 2008, at 

vi, som lærere og organisation, får en ellers 

tiltrængt hvilepause. 

Citaterne fortæller også noget om, hvor vigtig det er, at vi mødes 

til generalforsamlingen 7. marts og får en fælles debat, som 

blandt andet munder ud i nogle stærke bud på, hvordan vi får 

skabt attraktive arbejdspladser og forbedret lærernes arbejdsvil- 

Formand: Gordon Ørskov Madsen 

Næstformand: Tine Bendix Holm 

Kasserer: Jørn Kokkendorff 

Vorrevangskolen 

Øvrige medlemmer: 

Miam Bech Nygård, Katrinebjergskolen 

Flemming Pedersen, Kragelundskolen 

Thorkil Bjerrum, Højvangskolen 

Tove Ditlev Borch, 

P.t orlov fra Møllevangskolen 

Lars Overballe, Næshøjskolen 

Søren Jordhøj Aakjær, 

P.t orlov fra Risskov Skole 

Kåre Sørensen, Beder Skole 

Jens Holm Møller, Beder Skole 

Karsten Østergaard Kirkfeldt, 

Hasle Skole 

Jens Brejnrod, 

Center for Specialundervisning for Voksne 

Flemming Thisted, Sabro-Korsvejskolen 

Hop på toget 

Styrelsen pr. 1. januar 2008 

Udvalg under Århus Lærerforenings 

styrelse: 

Forretningsudvalget 

Fagligt udvalg 

Organisationsudvalget 

Pædagogisk udvalg 

OK´08 gruppen 

Århus Lærerforening er fast 

repræsenteret følgende steder: 

• Århus Dag- og Aftenseminariums 

arbejdsgruppe for praktik 

Medlemstal 

kår. Vi skal også drøfte nye idéer til at skabe pædagogisk debat 

og få sat et kraftigere fokus på kvalitet i undervisningen. 

Og så står vi midt i en overenskomsttid – hvordan ser det mon 

ud 7. marts? 

Men det er jo ikke alvor det hele – derfor skal vi også holde fest. 

I år foregår det på Train. 

Jeg håber, du møder op og medvirker til, at toget kommer til 

at køre i den rigtige retning. 

Med venlig hilsen 

Gordon Ørskov Madsen 

Du kan finde Århus Lærerforenings regnskab og budget og mere 

information om generalforsamlingen på www.aalf.dk 

• Århus Dag- og Aftenseminariums 

repræsentantskab 

• Forpligtende Kredssamarbejd 

Østjylland – KSØ 

• Den selvejende institution 

”Ahl Strand” 

• FællesMEDudvalget 

i Århus Kommune 

• HovedMEDudvalget for 

Børn og Unge 

• Den Kommunale 

Fællesrepræsentation (DKF) 

Fraktion 01.01.2007 01.01.2008 

1 Lærere 3028 2972 

2. Børnehaveklasseledere 160 150 

3. Skoleledere m.fl. 97 153 

4. Pensionister 737 766 

6. Særlige medlemmer 16 19 

7. Efterlevende ægtefæller 13 13 

I alt 4051 4073 

4 SKOLEN GF · 2008

1. Århus Kommunes 

budget 2008 

Det fremgik af forårets politiske udmeldinger 

om kommunens budget for 2008, 

at der ikke ville blive behov for nye sparerunder, 

men at der tværtimod var mulighed 

for en beskeden budgetudvidelse. 

Århus Lærerforening skulle derfor for 

en sjælden gangs skyld ikke kæmpe mod 

truende nedskæringer, men kunne koncentrere 

indsatsen op til budgetvedtagelsen 

om at pege på områder i skolen, som 

efter foreningens opfattelse især trængte 

til forbedringer. 

Timemangel 

I foråret 2007 havde Undervisningsministeriet 

offentliggjort en landsdækkende 

undersøgelse af elevernes timetal i alle fag 

på alle landets skoler. Det fremgik blandt 

andet heraf, at langt størsteparten af de 

århusianske skoler ikke kunne leve op til 

Undervisningsministeriets vejledende timetal. 

Det fremgik også, at en meget stor 

del af skolerne på nogle meget centrale 

områder kun kunne tilbyde eleverne lovens 

minimumstimetal. 

I Kommunernes Landsforenings (KL) 

statistikker over kommunernes udgifter 

til folkeskolen kunne man samtidig se, at 

Århus Kommune var en af de allermest 

påholdende kommuner, hvad angår udgifter 

pr. skoleelev. 

Pengemangel 

I foreningens årlige publikation, ’Fokus 

på Folkeskolen’, som blev udsendt i juni 

måned, blev der derfor sat fokus på tre 

forhold: Den generelt alt for dårlige økonomi 

og de konsekvenser for elevtimetallet 

og lærernes efteruddannelsesniveau, 

som pengemanglen havde givet. 

Hen over sommeren kom der fra KL 

en ny opdateret statistik, som tegnede et 

endnu ringere billede af Århus Kommunes 

prioritering af folkeskolen. 

Kun 5 af landets nye 98 kommuner 

brugte færre penge pr. elev end Århus. 

For blot at komme op på landsgennemsnittet 

skulle Århus bruge 200 millioner 

kroner mere pr. år på folkeskolen. 

Foreningen udsendte derfor først i 

august et supplement til ’Fokus på Folke- 

skolen´, for at gøre politikerne opmærksomme 

på denne bundplacering. I lighed 

med tidligere år afholdt foreningen 

endvidere et møde, hvor repræsentanter 

for de politiske partier mødte skolernes 

TR’er, og blev konfronteret med beretninger 

om de økonomiske vilkår i det 

virkelige liv på skolerne. 

En dråbe i havet 

Budgetforliget blev forholdsvis udramatisk, 

og skoleområdet fik da også enkelte 

mindre forbedringer. Der blev blandt andet 

afsat midler til én ekstra ugentlig lektion 

på én årgang, og i en 2-årig periode 

5 millioner kroner mere til lærernes efterog 

videreuddannelse. Begge dele, beslutninger, 

som faldt godt i tråd med, hvad 

foreningen havde peget på. Men som 

sædvanlig stadig kun en dråbe i havet. 

2. Arbejdstidsaftaler 

Efter at der sidste forår var indgået aftale 

mellem Danmarks Lærerforening og 

Kommunernes Landsforening om vilkår 

for afholdelse af de mundtlige prøver, 

stod det tilbage som en lokal opgave at 

aftale vilkår for lærerne i det kommunale 

censorkorps, som skulle rette de skriftlige 

prøver. 

Foreningen indgik i april måned aftale 

med Børn og Unge om honorering af 

dette arbejde som overarbejde i skoleåret 

2006/2007. 

Efterfølgende blev en tilsvarende aftale 

indgået for skoleåret 2007/2008, men 

med den forskel, at tiden til opgaven så 

vidt mulig skulle indregnes i arbejdstiden 

fra skoleårets start. 

Samsø 

Som nævnt i sidste års beretning, blev der 

i foråret ført drøftelser med ledelsen på 

Tranebjerg Skole om muligheden for at 

indgå en anderledes arbejdstidsaftale for 

lærerarbejdet. 

Foreningen fremsendte forslag til principper 

for en sådan aftale, men efter nogen 

betænkningstid meddelte skoleledelsen, 

at man ikke følte sig parat til at kaste 

sig ud i projektet. Det blev derfor aftalt, 

at vi nu afventer, hvad den nye overens- 

komst bringer på arbejdstidsområdet. 

Først derefter skal det drøftes, om der 

skal arbejdes videre på en lokal aftale. 

Mentorordninger 

Århus Lærerseminarium har ændret sin 

praktikordning, så der på visse skoler er 

etableret mentorordninger. Derfor er der 

indgået en ny praktikaftale, så skolerne 

kan foretage en lidt anderledes fordeling 

af vejledningstimerne, end det, der hidtil 

har været gældende. 

Betalingssatserne for vejledningstimer 

med mere er samtidig forhøjet. 

Nordgårdskolen 

Efter de store vanskeligheder de lokale 

parter på Nordgårdskolen i skoleåret 

2006-2007 havde haft med at indgå en 

lokal arbejdstidsaftale, blev det i foråret 

aftalt, at ny aftale for indeværende skoleår, 

skulle forhandles og indgås mellem 

områdechefen og Århus Lærerforening. 

Efter et kort forhandlingsforløb blev 

en aftale indgået før sommerferien, og 

det blev samtidig aftalt at genoptage forhandlingerne 

med henblik på tilretninger, 

såfremt en eventuel beslutning om at 

lukke skolen ville medføre ændringer i de 

forudsætninger, som aftalen byggede på. 

Efter byrådsbeslutningen er aftalen 

derfor i januar måned blevet suppleret 

med visse præciseringer og ændringer, 

som følge af bortfaldne og tilkomne opgaver, 

der er en følge af lukningen. 

3. Lokale lønaftaler 

Faglige forhold 

Lærere og børnehaveklasseledere 

Som bekendt blev der ikke ved OK 2005 

afsat midler til nye lokale lønaftaler for 

lærere og børnehaveklasseledere. Midlerne, 

for de to første overenskomstår, blev 

anvendt til et ekstra løntrin pr. 1. april 

2006 – udover det ekstra løntrin, som 

hele KTO området fik pr. 1. april 2005. 

For 2007 blev det aftalt, at midlerne 

skulle anvendes til det midlertidige tillæg 

på cirka 325 kroner pr. måned, som alle 

lærere og børnehaveklasseledere har for 

tiden. Som udgangspunkt ville der derfor 

ikke være midler til rådighed for udbygning 

af den lokale lønaftale. 

SKOLEN GF · 2008 5


Ændringerne i den centrale overenskomst 

vedrørende specialundervisningstillægget 

medførte dog, at lokalaftalens 

tillæg for særlige undervisningsopgaver, i 

alt cirka 600.000 kroner, ville bortfalde. 

Tilbageløb 

Ud over dette beregnede foreningen, at 

der gennem de to første overenskomstår 

var sparet adskillige millioner kroner i 

lønmidler, som følge af ældre, ’dyre’ læreres 

udskiftning med yngre og billigere 

– de såkaldte tilbageløbsmidler. 

Foreningen stillede i april krav om en 

lønforhandling om de ovenfor nævnte 

frigivne penge og tilbageløbsmidlerne. 

Op mod sommerferien erklærede forvaltningen 

sig villige til at forhandle genanvendelsen 

af de frigivne penge, men 

afviste at indgå yderligere aftaler for tilbageløbsmidlerne. 

Efter et forhandlingsmøde den 24. 

august fastholdt forvaltningen sin afvisende 

holdning vedrørende tilbageløbsmidlerne, 

og først hen i november kom 

der igen skred i sagen. 

Nye penge i spil 

Der var den finesse ved aftalen om det 

centralt aftalte midlertidige tillæg på 325 

kroner pr. måned, at beløbet skulle indgå 

i opgørelsen af en aftalt udmøntningsgaranti 

på 1,25 procent af lønsummen. 

Kommunerne skulle efter denne aftale 

pr. 1. oktober 2007 levere en foreløbig 

opgørelse af forbruget til organisationerne, 

med det formål, at det kunne kontrolleres, 

at medarbejderne havde fået de 

penge, de havde krav på. 

Århus Kommune fik i lighed med 

mange andre kommuner ikke lavet opgørelsen 

til det aftalte tidspunkt. Århus Lærerforening 

måtte rykke for opgørelsen 

og fik den først tilsendt den 17. oktober. 

Ifølge opgørelsen manglede der udmøntning 

af cirka 1,7 millioner kroner. 

Opgørelsen var ledsaget af en liste over 

de cirka 3.000 medarbejdere, som opgørelsen 

omfattede, med angivelse af de 

løntillæg, som hver enkelt havde fået. 

Fejl 

Ved en gennemgang af denne liste konstaterede 

foreningen en lang række fejl, 

hvor løntillæg, som efter aftalen ikke 

skulle indgå i opgørelsen, alligevel var 

medtaget, medens andre løntillæg, som 

skulle have været med, manglede. Foreningen 

gjorde indsigelse mod fejlene og 

den manglende udmøntning, og der blev 

optaget forhandling om anvendelsen af 

den manglende udmøntning og af de 

ovenfor nævnte cirka 600.000 kroner. 

Tillæg forhøjes 

Det blev på et møde den 12. november 

aftalt, at tillæg for arbejde i selvstyrende 

team forhøjes med cirka 700 kroner årligt, 

og at der ydes et årligt kvalifikationstillæg 

for læsevejlederuddannelsen på 

cirka 3.250 kroner Begge disse tillæg er 

med virkning fra 1. januar 2007. 

Der var på aftaletidspunktet en formodning 

om, at den endelige opgørelse 

af udmøntningsgarantien ville give yderligere 

midler til rådighed. Det blev derfor 

aftalt samtidig, at et eventuelt yderligere 

beløb herfra anvendes til yderligere forhøjelse 

af tillæg for selvstyrende team. 

Den endelige opgørelse vil først foreligge 

i marts måned. Århus Lærerforening 

fastholdt i forbindelse med denne 

aftale sit krav om yderligere aftaler med 

anvendelse af tilbageløbsmidler. Det 

blev derfor aftalt, at Personaleafdelingen 

indkalder til et nyt møde med deltagelse 

af yderligere repræsentanter fra Århus 

Kommune. 

Skolepsykologer og konsulenter 

For skolepsykologerne og konsulenterne 

ved det gamle PPR blev der 7. august 

indgået en tilfredsstillende aftale om anvendelse 

de 1,25 procent af lønsummen, 

som denne gruppe var omfattet af. 

På grund af personaleudskiftninger var 

der også i denne gruppe et løntilbageløb, 

og det lykkedes at indgå en aftale, som 

også anvendte en del heraf. Aftalen indeholdt 

en forhøjelse af tidligere forhåndsaftalte 

kvalifikationstillæg samt en række 

nye funktions- og kvalifikationstillæg til 

denne gruppe. 

Konsulenter i de øvrige videncentre 

Som omtalt i sidste års beretning lykkedes 

det ikke i 2006 at indgå lønaftaler for 

de øvrige konsulenter. Uenigheden herom 

består fortsat og er blevet yderligere 

forstærket af forvaltningens holdning til 

nye aftaler for 2007. 

Foreningen har rejst krav om lønforbedringer 

på mindst 2,5 procent, svarende 

til de afsatte puljer for de to overenskomstår. 

Børn og Unge har ved gentagne 

møder blankt afvist at anvende så meget 

som én krone på den pågældende medarbejdergruppe. 

6 SKOLEN GF · 2008

Paradoks 

Det virker helt paradoksalt, at kommunen, 

som via sit medlemskab af Kommunernes 

Landsforening (KL) har kæmpet 

for afsættelse af midler til lokale lønaftaler, 

nægter at udmønte noget som helst 

til en hel personalegruppe. 

Børn og Unges argument har været, at 

disse konsulenter, efter sammenlægningen 

af daginstitutions- og skoleområdet i 

én forvaltning nu, er blevet kolleger med 

andre konsulenter, som er omfattet af 

andre overenskomster med et lavere lønniveau. 

Man ser bevidst helt bort fra, at 

konsulentlønningerne, for medarbejdere 

med forstand på skole og undervisning, 

nødvendigvis må stå i et passende forhold 

til lønningerne i de basisstillinger, 

det vil sige lærerstillinger, hvorfra nye 

konsulenter med passende kvalifikationer 

skal rekrutteres. 

Udtynding 

Set over en årrække er der i forvaltningen 

allerede sket en markant ’udtynding’ af 

medarbejdere, med faglig baggrund og 

viden inden for skole og undervisning. 

Den tilpasning til andre overenskomsters 

Karsten Østergaard Kirkfeldt. Concrit, Berlin. 

lavere lønniveau, som er sigtet med forvaltningens 

politik, gør det ikke attraktivt 

for lærere at søge stillinger som konsulent 

i Børn og Unge. Den førte politik tyder 

desværre på, at den nye ’mastodontforvaltning’ 

har langt mere fokus på pasning af 

førskolebørn end på skoleområdet. 

Foreningen har på baggrund af den 

konstante afvisning besluttet at videreføre 

uenigheden til tvistløsning, med medvirken 

af Lærernes Centralorganisation 

(LC) og KL. 

Skoleledere 

Forhandlingerne om skoleledernes lønninger 

er varetaget af Lederforeningen i 

Danmarks Lærerforening. En ny lønaftale 

har givet forhøjede funktionstillæg 

til alle skoleinspektører, viceinspektører 

og de administrative ledere, der er ansat 

efter LC’s overenskomst. 

Der er desuden aftalt forbedringer i 

kvalifikationstillæg og særlige funktionstillæg 

for ledere på heldagsskoler og for 

fællesledelse af 2 skoler. Aftalen giver ledergruppen 

lønstigninger på noget over 

de 1,25 procent af lønsummen, som var 

afsat ved overenskomsten. 


Ungdommens Uddannelsesvejledning 

Ungdommens Uddannelsesvejledning 

(UU) Århus ændrer langsomt sin struktur 

fra at have mange deltidsansatte vejledere 

til i højere grad at have fuldtidsstillinger. 

En række tidligere deltidsstillinger er slået 

sammen til fuldtidsstillinger, så det samlede 

antal ansatte er faldet med cirka 10. 

I denne forbindelse er den tidligere tidsbegrænsede 

lønaftale nu erstattet af en ny 

varig aftale, som gav små lønforbedringer 

for de fleste og rigtig gode lønforbedringer 

for de yngre vejledere på ny løn. 

Regionsansatte 

Århus Lærerforening har cirka 90 medlemmer, 

som hører under Region Midtjylland. 

De er ansat ved Tale og Høreinstituttet 

og ved Center for Syn og 

Kommunikation. 

Forringelse af pensionsrettigheder 

Ved indgåelse af lønaftaler for nyansatte 

konsulenter disse steder, er foreningen 

stødt ind i det problem, at Region Midtjylland 

af principielle grunde ikke vil 

aftale løntillæg over grundlønnen som 

løntrin, men alene som kronetillæg. 

SKOLEN GF · 2008 7


Det betyder for tjenestemænd en væsentlig 

forringelse af de pensionsrettigheder, 

der historisk har været et centralt 

element i tjenestemænds ansættelsesvilkår. 

Som følge heraf har der ikke kunnet opnås 

enighed om et par konkrete lønaftaler. 

Århus Lærerforening har derfor bedt 

LC vurdere, om Region Midtjyllands 

holdning bør resultere i, at der rejses en 

sag herom i det fagretlige system. 

4. Løn og 

ansættelsesforhold 

Fra september 2006 til september 2007 

faldt elevtallet ved Århusskolerne med 

356 elever – et fald på cirka 1,2 procent. 

Antallet af normalklasser faldt med 22 – 

et fald på cirka 1,6 procent. 

Den gennemsnitlige klassekvotient i 

normalklasserne er uændret 21,3 elever 

pr. klasse. 

Stillingstallet er ikke faldet tilsvarende. 

Fra august 2006 til august 2007 er der 

registreret en nedgang på 18 lærerstillinger 

– et fald på 0,6 procent. 

At dømme ud fra lønstatistikkernes 

fordeling af lærere på henholdsvis ny 

og ’gammel’ løn, blev der ved skoleårets 

start nyansat cirka 80 nye lærere og børnehaveklasseledere. 

For lidt i løn 

Sædvanen tro har foreningen i årets løb 

behandlet en lang række sager, hvor der, 

på grund af fejl eller manglende respekt 

for overenskomstens bestemmelser, er 

udbetalt for lidt i løn eller er begået andre 

brud på overenskomsten. 

Foreningen har i fl ere tilfælde konstateret, 

at skoler har undladt at ændre stillinger 

til månedslønnet ansættelse, når 

timelønnede vikarer har gået i samme 

vikariat i mere end en måned. I sådanne 

sager gør foreningen altid indsigelse. 

Når forholdene rettes, medfører det 

oftest ret store efterbetalinger af løn og 

pension, men giver samtidig ofte den 

ansatte en masse besvær med efterregulering 

af forholdet til A-kassen. 

Penge tilbage 

Også i år har foreningen måtte protestere 

mod fl ere tilfælde af uberettigede 

og uvarslede 

løntilbageførsler, i 

tilfælde hvor forvaltningen 

har 

ment, at en lærer 

har fået for meget 

i løn. Det har i alle 

tilfælde resulteret 

i, at de pågældende 

har fået deres 

penge tilbage, men 

det har i fl ere tilfælde taget urimelig lang 

tid at få ordnet. 

I sådanne sager er det karakteristisk, at 

de mange rettelser, det medfører på lønsedlerne, 

er meget vanskelige at gennemskue 

for den enkelte, og foreningen opfordrer 

derfor til, at man altid henvender sig 

til Århus Lærerforening i sådanne tilfælde. 

Team på Nordgårdskolen 

Som omtalt i sidste års beretning var 

der i sidste skoleår uenighed om udbetaling 

af tillæg for selvstyrende team på 

Nordgårdskolen. Foreningen var tæt på 

at rejse en sag om overenskomstbrud, 

men problemet blev løst hen på foråret, 

da foreningen og områdechefen indgik 

en aftale, som regulerede forholdene for 

teamsamarbejdet på skolen, hvorefter de 

manglende tillæg blev udbetalt. 

5. Medlemmernes 

retsstilling 

I det forløbne år har der været fl ere sager, 

hvor et medlem er bragt i en så alvorlig 

situation, at der fra arbejdsgiverside er 

sat spørgsmål ved det enkelte medlems 

handlemåder i forhold til strafferetslige 

paragraffer om omgang med børn. 

De enkelte sager er indbyrdes meget 

forskellige og kan naturligvis ikke omtales 

i denne beretning. Men sagerne har 

en fælles substans, som sammenholdt 

med Børn og Unges reaktion har givet 

Århus Lærerforening anledning til at 

sætte fokus på retsstillingen for foreningens 

medlemmer. 

Korrekt adfærd 

Århus Lærerforening skal være de første 

til at medvirke til en 

sikring af, at alle ansatte 

inden for Børn og 

Ungeområdet har den 

korrekte adfærd over for 

de børn og unge, de er i 

kontakt med, og at der 

øjeblikkeligt skrides ind 

over for ansatte, der har 

forkert adfærd eller begår 

direkte overgreb mod et 

barn eller en ung. 

Men samtidig er det lige så magtpåliggende 

for Århus Lærerforening at sikre, 

at foreningens medlemmer ikke behandles 

som kriminelle, hvis de, uden egen 

skyld og uden at udvise forkert adfærd, 

udsættes for falske anklager fra børn eller 

forældre. 

Vanskelig balancegang 

Det er foreningens opfattelse, at Børn og 

Unge, på baggrund af et uheldigt forløb 

inden for daginstitutionsområdet, har 

håndteret efterfølgende sager med påstand 

om forkert adfærd alt for hastigt 

og kategorisk af frygt for ikke at handle 

hurtigt nok. 

Der var i den nævnte sag tale om en 

yderst alvorlig og kriminel sag, og Århus 

Lærerforening erkender, der er tale om 

en vanskelig balancegang i forhold til 

personalet, når sikkerheden for de børn 

og unge, der er i kommunens varetægt, 

ikke må svigte. 

Men foreningen kan ikke acceptere, at 

alle sager, med påstand om forkert adfærd, 

automatisk medfører, at Børn og 

Unge politianmelder sagen, uden den aktuelle 

ansatte orienteres om årsagen, eller 

uden sagen overhovedet er undersøgt på 

den konkrete arbejdsplads. 

Retslig korrekt håndtering 

Det er ikke tilstrækkeligt, at den enkelt 

ansatte behandles retslig korrekt. Det er 

yderst belastende for en ansat at blive udsat 

for falske anklager inden for det strafferetslige 

område. Det må derfor være et personalepolitisk 

krav, at Børn og Unge sikrer, at 

alle sager behandles således, at den ansatte 

efterfølgende kan fortsætte sit arbejde og 

ikke lider psykisk overlast på grund af arbejdsgiverens 

håndtering af sagen. 

8 SKOLEN GF · 2008

6. Arbejdsmiljø og 

personalepolitik/ 

ledelse 

Såvel det personalepolitiske arbejde som 

arbejdet med arbejdsmiljø har igen i 

2007 været præget af magistratsændringerne 

med virkning fra 1. januar 2006. 

MEDudvalg 

MEDudvalgene på de enkelte niveauer er 

etableret og er i gang med arbejdet. Som 

de seneste er hver af de 13 områdeMED 

blevet etableret. 

På B-siden er der valgt henholdsvis SR 

og TR til at repræsentere personalet på 

områdets skoler i hver af de 13 område- 

MED. 

Omfattende samarbejde 

Århus Lærerforening har den 20. november 

2007 afviklet et møde for de lærer- 

TR’er og lærer-SR’er, der er valgt. 

Mødet drøftede blandt andet de problemer, 

der har været med at få arbejdet i 

områdeMED i gang. 

Det blev præciseret, at på de områder, 

hvor der er selvstændig kompetence, skal 

der også være et MEDudvalg. Der blev 

udvekslet erfaringer og givet gode råd for 

det fortsatte arbejde. Opmærksomheden 

bør skærpes, i forhold til den tid SR og 

TR skal bruge til sit arbejde i de enkelte 

udvalg, da det er repræsentantens egen 

skole, der bærer omkostningen. 

Som repræsentant for flere personalegrupper 

– for ikke blot egen skole, men 

også områdets øvrige skoler – forudsættes 

der et omfattende samarbejde. Det 

gælder ikke mindst for de, der er valgt 

som næstformænd i udvalgene, og derfor 

også repræsenterer personalet i områdets 

institutioner med videre. 

Sikkerhedsaftalen 

I sidste års beretning fremgår det, at der 

er indgået en aftale om sikkerhedsarbejde 

(se sidste års beretning side 8), ligesom 

der er en nærmere beskrivelse af sikkerhedsorganisationen. 

Sikkerhedsaftalen er i skrivende stund 

til forhandling mellem ledelsen i Børn og 

Unge og Århus Lærerforening samt de 

lokale afdelinger af BUPL og FOA. 

Sikkerhedsaftalen betød blandt andet 

valg af fire fællessikkerhedsrepræsentanter 

(FSR), der er frikøbt fuldt ud til sikkerhedsarbejdet, 

og som har base i Børn og 

Unges arbejdsmiljøteam på Grøndalsvej. 

FSR 

Århus Lærerforening samt BUPL og 

FOA har hver især et tæt samarbejde med 

de respektive FSR’er. 

GALLERI AALF. Lærerne fra Skovvangskolen til fernisering i Grønnegade 80. 


Den valgte lærer-FSR, der repræsenterer 

skolens personale – undtagen 

pædagogerne i SFO – afvikler som udgangspunkt 

et ugentligt møde med en af 

foreningens konsulenter. 

Den pågældende deltager endvidere 

i styrelsens møder som observatør i det 

omfang, det vurderes relevant. Desuden 

samarbejder hun med Organisationsudvalget 

om relevante møder og pjecer. 

Koordinering af sikkerhedsarbejdet 

De tre foreninger har desuden etableret 

et samarbejde til koordinering og drøftelse 

af arbejdsmiljøspørgsmål og sikkerhedsarbejdet. 

Der har været afviklet seks 

til otte møder i den forløbne periode. 

Mødernes indhold har blandt andet 

været FSR’ernes arbejdsforhold, herunder 

de arbejdsmæssige belastninger de 

selv har oplevet i arbejdet og den manglende 

tid, de har haft til samarbejde med 

organisationerne og deres SR-kolleger på 

de enkelte arbejdspladser med videre. 

Samarbejdet med Børn og Unge 

Der har i den forløbne periode været afviklet 

to samarbejdsmøder mellem Børn 

og Unges arbejdsmiljøkoordinator og 

repræsentanter for Århus Lærerforening. 

Møderne har til hensigt at udveksle erfaringer 

om sikkerhedsarbejdet og arbejds- 

SKOLEN GF · 2008 9


miljøforhold. På møderne er der blevet 

drøftet: 

• Arbejdet med faglokalers indretning 

• Kurser for fysiklærere 

• Den nye rygelov 

• Arbejdet med APV og elevernes undervisningsmiljø 

• Børn og Unges krisehjælp via Falck 

• Arbejdsmiljøcertificering 

• Psykisk arbejdsmiljø 

• Eventuelle arbejdsmiljøproblemer på 

enkelte skoler 

Lokalers indretning 

Arbejdet med lokalers indretning (se sidste 

års beretning side 8) er videreført i den 

forløbne periode. Foreningen har været repræsenteret 

ved en konsulent i de enkelte 

arbejdsgrupper. Det er en opgave, der i løbet 

af året er blevet overtaget af FSR’en. 

Valg til sikkerhedsorganisationen 

Som del af en harmonisering i Børn og 

Unge er SR’ernes valgperiode blevet 

omlagt. Alle arbejdspladser under Børn 

og Unge skulle således vælge SR senest 

den 16. november 2007. De valgte SR’er 

var efterfølgende indkaldt til fælles valghandling 

i forhold til områdeMED, sikkerhedsudvalg 

under pædagogisk MED 

1 og pædagogisk MED 2 samt FSR. 

Funktionsperioden for de valgte SR’er 

er fremtidigt fra 1. januar i lige år til 31. 

december i ulige år. 

Juletradition. Gudmund Auring 

m.fl. styrer dansen om juletræet. 

Ændringen i valgperioden, der således 

er bragt ude af trit med skoleårets planlægning, 

har givet anledning til en del 

frustration. Trods indsigelser har det dog 

ikke været muligt at ændre beslutningen. 

Krisehjælp 

I kalenderåret 2007 har Århus Lærerforening 

henvist 51 til krisehjælp. Der er 16 

færre end året før. Nedgangen vurderes 

at have en direkte sammenhæng med, at 

Børn og Unge 1. januar 2007 indgik en 

aftale med Falck A/S om akut psykologisk 

bistand. Dermed har arbejdsgiveren 

overtaget en del af de henvisninger, som 

Århus Lærerforening hidtil har formidlet 

og betalt. 

Foreningen har med udgangen af 

2007 opsagt sit samarbejde med Psykologfirmaet 

Kirsten Draiby og indgået en 

ny aftale med Aarhuspsykologerne fra 1. 

september 2007. Betingelserne for henvisning 

er stadig de samme og skiftet er 

gennemført, uden nogen af de henviste 

har skullet skifte psykolog undervejs. 

Stress 

Aftalen mellem Børn og Unge og Falck 

så lovende ud, jævnfør de henvisningskriterier, 

som fremgik af Børn og Unge 

Nyt nr. 31, 2006. Efterfølgende har foreningen 

erfaret, at ’alvorlige arbejdsrelaterede 

hændelser, der har indflydelse på 

medarbejdernes arbejdsliv – herunder 

stress, mobning, chikane, udbrændthed, 

omstrukturering, fyring’ afvises, med 

mindre der er tale om en akut reaktion. 

Dermed falder både stress og udbrændthed 

helt væk, da disse lidelser som regel 

ikke opstår akut, men over tid. 

37 ud af de 51, som Århus Lærerforening 

har henvist, har netop svære symptomer 

på stress og/eller udbrændthed. 

Sygefravær 

I løbet af 2007 er der i Århus Lærerforening 

oprettet langt over 100 sager, hvor 

et medlem har henvendt sig i forbindelse 

med et arbejdsrelateret sygefravær af kortere 

eller som oftest længere varighed. 

Dertil kommer et ukendt antal medlemmer, 

der ikke søger foreningens hjælp. 

Det er gennemgående, at den enkelte 

lærer presses hårdt af den manglende 

sammenhæng mellem de krav, der stilles 

til arbejdets udførelse og de ressourcer, 

der er til rådighed for at løse opgaven. 

Forebyggende arbejde 

I foråret 2007 har Århus Lærerforening 

afviklet endnu et forløb med kollegial 

supervision. I evalueringen tilkendegiver 

deltagerne, at det er en relevant opgave 

for foreningen at tilbyde supervision, og 

at supervisionen har styrket deres professionalisme 

og energi i arbejdet. 

I efteråret har foreningen valgt at 

bruge de forebyggende ressourcer på et 

pilotprojekt med supervision af tillidsrepræsentanter. 

12 tillidsrepræsentanter 

har deltaget i projektet, der har fået en 

meget positiv evaluering. 

Arbejdsgrupper om sygefravær 

Århus Lærerforening har sammen med 

repræsentanter fra Århus Skolelederforening 

dannet en arbejdsgruppe, der har 

som mål at udarbejde fælles forslag til 

forebyggelse af sygefravær. Indtil nu har 

arbejdsgruppen arbejdet med at finde 

fælles forståelse og diskutere relevante fokusområder. 

Første fokusområde bliver 

’trivsel i team’. 

Århus Lærerforening er i Århus Kommune 

repræsenteret med en konsulent 

i ’arbejdsgruppe for analyser af årsager 

til fravær og forslag til forbedret arbejdsmiljø 

og trivsel’. Arbejdsgruppen 

er nedsat under en Projektgruppe, der 

har repræsentanter fra hver af de enkelte 

magistratsafdelinger, som refererer 

til Personaleudvalget/Direktørgruppen. 

Arbejdsgruppens formål er at inspirere 

de kommunale arbejdspladser i arbejdet 

med at nedbringe sygefravær. 

Rådgivning 

I takt med det stadigt stigende sygefravær 

øges de tidsmæssige ressourcer, som 

foreningen anvender på sagsbehandling 

af sygesager. Sygesager forløber ofte 

over lang tid, og der bruges timemæssigt 

mange ressourcer på at deltage i eksterne 

møder i det sociale regi. 

I sidste års beretning stod anført, at et 

medlem havde anlagt erstatningssag for 

fejlagtig rådgivning. Medlemmet vandt 

sagen, og foreningens forsikring vedrø- 

10 SKOLEN GF · 2008

ende rådgiveransvar betalte erstatning 

til medlemmet. 

Ankesager 

Foreningen har vundet en væsentlig og 

principiel ankesag vedrørende afslag på 

fleksjob. Et medlem bosiddende i Silkeborg 

Kommune fik afslag på et fleksjob 

med henvisning til, at medlemmet ikke 

var søgt arbejdsprøvet i andet arbejde 

uden for skoleområdet. 

Århus Lærerforening kunne med henvisning 

til sagens akter dokumentere, at 

en sådan afprøvning ikke var nødvendig, 

da det formelle grundlag for et fleksjob 

var til stede. Foreningen fik ret, idet et 

enigt nævn i Beskæftigelsesankenævnet 

tilkendegav, at medlemmet på det foreliggende 

grundlag var berettiget til etablering 

af fleksjob. 

Århus Lærerforening har indgivet yderligere 

én anke i en anden sag om fleksjob, 

men i løbet af ankesagens lange ekspeditionstid 

endte sygesagen med både en kvalificeret 

og en social pension, og medlemmet 

frasagde sig at få anken behandlet. 

Fleksjob 

I 2007 er der indgået aftale om fleksjob 

for 18 medlemmer, selvom reglerne, om 

tildeling af fleksjob, som omtalt i sidste 

års beretning, er strammet væsentligt. 

Aftalebaserede job 

Den Kommunale Fællesrepræsentation 

(DKF) er i gang med tværkommunale 

forhandlinger om Rammeaftalens muligheder 

(det sociale kapitel, 2004) for 

aftalebaserede job på særlige vilkår. I 

skrivende stund har Århus Lærerforening 

sendt én til underskrift for et af foreningens 

medlemmer. 

Det har været en vanskelig proces at 

arbejde med etablering af aftaler grundet 

en manglende tydelighed om, hvorvidt 

de enkelte organisationer har hjemmel til 

at indgå aftale, inden en fælleskommunal 

aftale er på plads. Men i praksis har Århus 

Lærerforening i slutningen af januar 

indgået en konkret aftale med tilbagevirkende 

kraft fra 1. januar 2007 for et 

medlem ansat i Børn og Unge. Dermed 

skulle der være statueret en praksis for aftalebaserede 

job på særlige vilkår. 

Othello. Café ÅLFert. 

7. Afskedigelser 

I det forløbne år er otte medlemmer afskediget 

af anden årsag end sygdom. 

De otte fordeler sig således: 

I Samsø Kommune har der været en 

afsked på grund af arbejdsmangel 

En lærer er bortvist, fordi læreren ikke 

mødte op efter ferien. Det viste sig dog, 

at læreren blot havde glemt at sige sin 

stilling op efter en orlovsperiode 

Fire prøveansatte blev opsagt på grund 

af manglende egnethed i løbet af prøveperioden 

En tidsbegrænset ansat accepterede en 

opsigelse inden udløbet af perioden for 

ansættelse 

En varig ansat lærer, der blev afskediget 

på grund af manglende duelighed, 

ønskede ikke en forhandling af vilkårene 

Foreningen har begæret forhandlinger 

i et par sygeafskedigelsessager og dermed 

fået indflydelse på betingelserne for afskedigelsen. 

I et enkelt tilfælde frafaldt 

Børn og Unge afskedigelsen, og læreren 

fortsatte på en anden arbejdsplads. 

Ikke-medlemmer 

Hertil kommer afskedigelse af fem lærere, 

som ikke er medlemmer af foreningen. I 

sådanne sager benytter Danmarks Lærerforening 

sig ikke af sin ret til at udtale sig, 

og disse lærere tilbydes heller ikke at blive 

kontaktet af foreningen. 

8. Forflyttelser 


I slutningen af marts måned deltog Århus 

Lærerforening i det årlige forflyttelsesmøde 

for lærere. Der skulle forflyttes 32 

lærere. Som noget nyt var også de tidsbegrænsede 

stillinger med i opgørelsen over 

ledige stillinger, og antallet af ledige stillinger 

blev således opgjort til 172. 

Heraf var 114 stillinger besat med tidsbegrænset 

ansatte lærere, som de fleste 

skoler ønskede at beholde. Af de resterende 

58 stillinger var 14 ledige stillinger 

placeret på Nordgårdskolen. 

Alle skoler fik besked om, at de ikke 

måtte give tilsagn om fastholdelse af tidsbegrænsede 

lærere, før samtlige uansøgte 

forflyttere var på plads. 

Utilfredsstillende proces 

Processen blev af flere årsager meget lang, 

og foreningen fik flere henvendelser fra 

lærere, der skulle forflyttes, og som var 

stærkt utilfredse med den måde, processen 

forløb på. 

Foreningen var løbende i kontakt med 

sagsbehandlerne i Børn og Unge, men 

først et stykke inde i maj måned måtte 

Børn og Unge erkende, at de blev nødt 

til at ændre taktik i forhold til forflyttelserne. 

En af årsagerne til problemernes omfang 

var angiveligt, at de enkelte skoler 

ikke havde budt tilstrækkeligt ind på de 

SKOLEN GF · 2008 11


lærere, der var ledige. Den nye taktik betød, 

at to medarbejdere i Børn og Unge 

ud fra de givne fakta fra skoler og fra lærere 

fandt den bedst mulige placering af 

de enkelte lærere. 

Nye procedurer 

Efterfølgende har Århus Lærerforening 

evalueret forflyttelserne med Børn og 

Unge. Foreningen er enig med Børn og 

Unge i, at blandt andet teamudvikling 

betyder, at de gamle forflyttelsesregler 

ikke længere er tidssvarende og er derfor 

indgået i et samarbejde med Børn og 

Unge om at se på andre procedurer. 

Forventelig vil forflyttelser i foråret 

2008 forsøgsvis foregå efter en ny model, 

hvor der sigtes efter at færdiggøre forflyttelser 

på én dag. Skolelederen – fra den 

afgivende skole – bliver en nøgleperson, 

der skal sørge for, at den enkelte lærers 

forflyttelse forløber bedst muligt 

Børnehaveklasseledere 

Der er blevet forflyttet seks børnehaveklasseledere. 

Foreningen har haft en henvendelse 

fra en enkelt, som ikke umiddelbart 

kunne acceptere forflyttelse, men 

derudover har foreningen ikke hørt om 

problemer. 

Lokale retningslinier 

Uanset den centrale procedure, er det den 

enkelte skole, der i god tid inden eventuelle 

forflyttelser skal udarbejde interne 

retningslinier for udpegning af lærere og 

børnehaveklasseledere til forflyttelse. 

9. Beskæftigelsen 

Inden for det seneste år er ledigheden inden 

for dlf/a’s område styrtdykket. 

Blandt Århus Lærerforenings medlemmer 

var der i begyndelsen af januar blot 

29 ledighedsberørte. Omregnet til fuldtidsledige 

svarer det til kun 17,6. 

I hele det østjyske område, inklusive 

Randers, Silkeborg og Horsens var der 

63 berørt af ledighed, svarende til blot 

37 fuldtidsledige. 

De vanskeligheder, man andre steder i 

landet gennem flere år har haft med at få 

ledige stillinger besat med læreruddannet 

arbejdskraft, ser med andre ord nu også 

ud til at nærme sig Århusområdet. 

10. OK 08 

Når dette års generalforsamling holdes 7. 

marts, står vi måske med et aftaleresultat, 

vi kan diskutere, måske et sammenbrud 

eller måske forhandles der stadig ny overenskomst 

med arbejdsgiverne. 

Århus Lærerforenings forberedelse til 

disse overenskomstforhandlinger har 

bygget på grundige diskussioner om hvilke 

krav, der skulle stilles til ny overenskomst 

i 2008 (OK 08). Udgangspunktet 

for kravopstillingen har været: 

• at sikre den nødvendige arbejdskraft 

• at styrke fagligheden 

• at styrke den pædagogiske ledelse 

Skolerunde 

Styrelsen traf beslutning om at gennemføre 

en skolerunde om opstilling af krav, 

hvor alle skoler fik besøg af et styrelsesmedlem, 

der gav et oplæg til ny overenskomst 

med udgangspunkt i hovedstyrelsens 

foreløbige krav. 

Derefter var der debat, hvor medlemmerne 

fik mulighed for at forholde sig til 

de foreslåede krav og komme med supplerende 

forslag til nye krav, som medlemmerne 

mente, der skulle stilles. 

Tilbagemelding 

Styrelsen foretog en grundig opsamling 

på medlemmernes tilkendegivelser, som 

derefter dannede udgangspunkt for styrelsens 

tilbagemelding til foreningen centralt. 

Styrelsens tilbagemelding til Danmarks 

Lærerforening lagde vægt på at stille krav 

om en ny og mere fleksibel arbejdstidsaftale 

med sikring af sammenhæng mellem 

undervisning og andre opgaver, herunder 

forberedelsen og et maksimalt undervisningstimetal. 

Derudover skulle der tages yderligere 

skridt til en central lønaftale med lønforbedringer 

til lærerne. De endelige krav 

blev vedtaget på kongressen i september 

2007. 

Professionsstrategi 

Foreningens professionsstrategi (se www. 

dlf.org) har været diskuteret i forhold 

til OK 08 både på Danmarks Lærerforenings 

kongres og internt i styrelsen i 

Århus Lærerforening. Ønsket om en ny 

arbejdstidsaftale ligger i tråd med professionsstrategien, 

og det er foreningens ønske, 

at den professionelle lærer får autonomien 

tilbage. 

Der er brug for et professionelt råderum, 

og en ny arbejdstidsaftale står højt 

på ønskelisten. 

OK ansvarlig 

I starten af 2008 udpegede styrelsen en 

OK 08-ansvarlig og nedsatte en OK 

08-gruppe, der har fået til opgave at udvikle 

og koordinere aktiviteterne under 

forhandlingerne og i forbindelse med en 

eventuel konflikt. 

Sabro-Korsvejskolen. Sabro-Korsvejskolen. 


1. Ændringer af 

folkeskoleloven 

10. klasse 

Folketinget besluttede i juni 2007, at 10. 

klasse skal målrettes elever, som har behov 

for yderligere faglig kvalifi cering og 

uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre 

en ungdomsuddannelse. 

Lovændringen har virkning fra 1. 

august 2008 og gælder for alle 10. klasseelever 

uanset skoleform. Ændringen 

betyder blandt andet: 

• Obligatorisk brobygning, så der i praksis 

kan afprøves forskellige ungdomsuddannelser 

• Stærkere krav til uddannelsesplan og 

vejledning 

• Uddannelsesplanen skal danne grundlag 

for undervisningens tilrettelæggelse 

• Nye tilbudsfag målrettet ungdomsuddannelserne 

• Mulighed for prøveafvikling to gange 

årligt, så eventuel erhvervsuddannelse 

kan påbegyndes i løbet af skoleåret 

Udvidelse af undervisningspligten 

– obligatorisk børnehaveklasse. 

Undervisningsministeren har i december 

måned 2007 fremsat et ændringsforslag 

til lov om folkeskolen. Forslaget, der i 

skrivende stund er udsendt til høring, 

betyder ved sin vedtagelse blandt andet: 

• Børnehaveklassen gøres obligatorisk 

og bliver dermed omfattet af undervisningspligten, 

der udvides til 10 år 

• Der indføres obligatorisk sprogundervisning 

i børnehaveklassen 

• En ny indholdsbeskrivelse med trinmål 

skal give sammenhæng mellem 

indsatsen på daginstitutionsområdet 

og skolen – og skal betragtes som en 

overbygning på de pædagogiske lærerplaner 

fra daginstitutionsområdet 

• Klassedannelsen kan udskydes; den 

skal dog senest fi nde sted ved udgangen 

af første skoleår (børnehaveklassen) 

• Børnehaveklassen omfattes af samme 

vilkår for holddannelse som øvrige 

klasser 

Rullende skolestart 

Der åbnes endvidere mulighed for i lovforslaget, 

at: 

• Der kan gennemføres forsøg med skolestart 

i yderligere tre år 

• Byrådet kan, af pædagogiske grunde, 

træffe beslutning om, at op til de tre 

første skoleår skal være omfattet af aldersintegrerede 

klasser og/eller, at de 

skal være omfattet af rullende skolestart; 

Byrådet kan herunder eventuelt 

beslutte, at den enkelte skole kan afgøre 

spørgsmålet. Skal 3. klasse omfattes, 

vil det forudsætte ansøgt forsøg og 

ministeriets dispensation fra loven 

• Ved rullende skolestart, kan det første 

skoleår strække sig fra seks til 18 måneder; 

forældre kan dog kræve, at barnet 

starter skolegang pr. 1. august det år, 

hvor barnet fylder seks år 

Det er forudsat, at lovændringen træder i 

kraft 1. august 2009. 

Dog vil bestemmelserne om rullende 

skolestart og aldersintegrerede klasser 

gælde fra 1. august 2008 – herunder vilkår 

for udskydelse af klassedannelse. 

Indholdsbeskrivelse i SFO 

Med vedtagelse af ovennævnte lovforslag 

bliver der også krav om, at Byrådet skal 

beslutte en mål- og indholdsbeskrivelse 

for skolefritidsordningen (SFO), der 

blandt andet skal tilgodese, at: 

SFO’erne medvirker til udmøntningen 

af en sammenhængende børnepolitik 

som anvist i serviceloven 

Børnene sikres en høj grad af alsidig 

udvikling og medbestemmelse 

Der sikres sammenhæng og samarbejde 

mellem den pædagogiske indsats i 

SFO og skolens undervisning. SFO kan 

således tilbyde lektiestøtte på forældreplan 

og skal i sine aktiviteter tilgodese 

børn, der har brug for særlig indsats og 

inddrage idræt og bevægelse i sin hverdag. 

Der skal tilsvarende sikres et koordineret 

forældresamarbejde for hele skolens 

virke. 

2. Skolepolitik 

Pædagogiske forhold 

Skolepolitikken ‘Alle Tiders Folkeskole’ 

(ATF) fungerer nu på fjerde år på skolerne. 

Der er i det forløbne år foretaget 

endelig evaluering af skolepolitikken. 

Formanden er foreningens repræsentant 

i følgegruppen. 

3. Heldagsskoler 

Tovshøjskolen, Søndervangskolen og 

Nordgårdskolen fungerer nu på andet år 

som heldagsskoler. Efter et meget turbulent 

første år er mange ting forbedret for 

både elever og lærere. 

Meldingerne fra skolerne i dag er af 

både positiv og negativ karakter. 

Idéudveksling 

I juni holdt Danmarks Lærerforening en 

konference for lærere ansat ved heldagsskoler 

med deltagelse fra skoler i Odense, 

Tåstrup, København og de tre fra Århus. 

Formålet var at udveksle erfaringer og udvikle 

idéer til, hvordan der kan skabes kvalitet 

i undervisningen på en heldagsskole. 

I løbet af det forløbne år har repræsentanter 

for Århus Lærerforening sammen 

med skolernes TR og lederne, områdecheferne, 

repræsentanter fra Børn 

og Ungeforvaltningen og fra BUPL 

holdt samarbejdende møder om skolernes 

planlægning af skoleåret, elevernes 

undervisningsmiljø og de pædagogiske 

medarbejderes arbejdsmiljø. 

Drøftelserne har haft til formål at udveksle 

og udvikle gode idéer til, hvordan 

hverdagen kan struktureres og tilrettelægges 

på bedst mulig vis. Derudover har 

formålet været at synliggøre eventuelle 

forhold, der skulle ændres generelt på 

heldagsskolerne. 

Lange arbejdsdage 

En af de problemstillinger, som fl ere lærere 

ved heldagsskolerne har rejst, er det 



faktum, at mange møder, de skal deltage 

i, bliver holdt i tidsrummet kl. 16 – 18. 

Det betyder mange lange arbejdsdage, 

hvilket opfattes som en særlig belastning. 

Århus Lærerforening har stadig en opgave 

i at være opmærksom på de særlige 

forhold, der gælder på netop disse skoler. 

4. Frit skolevalg 

Århus Lærerforening har fulgt udviklingen 

i frit skolevalg og har specielt påpeget 

behovet for efteruddannelse på skoler 

med nye elevgrupper. 

Endvidere har foreningen også rejst 

problemstillingen om ressourcetildeling i 

forbindelse med ’gennemtræk’ af elever. 

I maj 2007 blev en evaluering af ’Frit 

Skolevalg’ offentliggjort. Evalueringen 

kom med en lang række anbefalinger 

til undervisningsministeren, men der er 

endnu ikke kommet initiativer fra ministeriet 

til ændringer. 

5. Vestbyanalysen 

Byrådet besluttede ved budgetvedtagelsen 

i oktober 2006, at der skulle udar- 

Lagkage. 'Farvelfærd' på Frydenlundskolen. 

bejdes en analyse af skolestrukturen i den 

vestlige del af Århus, med henblik på at 

tilpasse strukturen og kapaciteten til et 

faldende elevtal i området. 

Misvisende lokaleopgørelse 

Et konsulentfirma blev købt til at løse 

opgaven, og udkast til firmaets rapport 

forelå i februar 2007. Såvel Århus Lærerforening 

som en række skoleledere 

protesterede mod den måde, skolernes 

lokalekapacitet var opgjort på, idet det 

fremstod som om, skolerne havde langt 

flere ledige lokaler, end tilfældet var ude i 

virkeligheden. 

De pågældende skoleledere blev indkaldt 

til møde, hvorefter deres bidrag til 

debatten lynhurtigt forstummede. Århus 

Lærerforening fastholdt sin kritik, hvilket 

da også medførte, at lokaleforholdene 

blev noget mere nuanceret beskrevet i den 

endelige rapport, som forelå 6. marts. 

Skolelukninger 

Rapporten angav en række forskellige 

muligheder for at tilpasse strukturen til 

elevtallet. Anbefalingerne var baseret på 

nogle forudsætninger om ideelle skoleog 

klassestørrelser, som helt savner videnskabelig 

underbygning. 

Debatten om rapporten mundede me- 

get hurtigt ud i, at politikerne reelt allerede 

før sommerferien besluttede sig for 

at lukke Nordgårdskolen og Frydenlundskolen, 

selv om den formelle høringsfase 

og byrådsbehandling først var til ende i 

november måned. 

Attraktive skoler 

I Århus Lærerforenings første høringssvar 

i juni måned afviste foreningen, at 

en lukning af de to skoler ville løse det 

egentlige problem, som ikke er mangel 

på skolebørn i de to distrikter, men mangel 

på børn, der søger distriktsskolen. 

Foreningen anbefalede derfor at rette 

fokus på, hvordan man gør de to skoler 

tilstrækkeligt attraktive til, at også de 

mere ressourcestærke forældre fra områderne 

ville vælge distriktsskolerne til 

deres børn. 

Boligområde uden distriktsskole 

Foreningen udtrykte frygt for, at en nedlæggelse 

af de to skoler ville starte eller 

forstærke en negativ spiral for de omkringliggende 

skoler, hvor størsteparten 

af eleverne ville komme til at gå. Foreningen 

fandt det specielt uforståeligt, 

uhensigtsmæssigt og uforsvarligt, at et 

boligområde så stort som Gjellerupparken 

ikke længere skulle have en egen di- 


striktsskole, ikke mindst set i lyset af den 

omfattende plan om ændringer i området, 

som samtidig blev offentliggjort. 

Foretræde 

I september havde Århus Lærerforening 

foretræde for Børn og Ungeudvalget, 

hvor foreningens synspunkter og anbefalinger 

blev præsenteret direkte for politikerne, 

men som tidligere nævnt, var beslutningen 

reelt allerede truffet. Formelt 

skete det i Byrådet 21. november. 

6. Organisering 

af 10. klasse 

I forbindelse med Vestbyanalysen blev det 

foreslået, at Frydenlundskolen fra 1. august 

2008 skulle være et samlet 10. klasse center 

for Århus Kommune. 

Århus Lærerforening anbefalede i sit 

høringssvar, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe 

til forberedelse af det samlede 

tilbud om ny 10. klasse i Århus Kommune. 

Århus Byråd fulgte anbefalingen, og der er 

nu nedsat en hurtigarbejdende styregruppe, 

hvor Århus Lærerforening deltager. 

Derudover er der nedsat en følgegruppe 

bestående af en lang række interessenter. 

Ifølge tidsplanen skal arbejdet være afsluttet 

i marts/april 2008, hvorefter Århus Byråd 

skal behandle indstillingen i maj/juni. 

7. Børn og Unges 

udviklingsplan 

Børn og Unge har i 2007 udarbejdet 

en udviklingsplan, der bygger på Århus 

Kommunes værdier: Troværdighed, respekt 

og engagement. 

Rød tråd 

Den skal, via den røde tråd ’Helhed og 

sammenhæng’ over en treårig periode 

frem til 2009 være med til at binde den 

overordnede strategi og mål sammen 

med det konkrete arbejde for børn og 

unge i hele organisationen. 

Ni strategier 

Udviklingsplanen er udarbejdet, før 

Børn og Ungepolitikken er vedtaget, og 

før den såkaldte Kultur- og værdiproces 

blev sat i gang. 

Der er udvalgt ni strategier, der omhandler 

områderne: 

1. Læring og udvikling 

2. Rummelighed 

3. Sundhed og trivsel 

4. Forældreinddragelse 

5. Ledelse 

6. Personale 

7. Organisation 

8. Drift 

9. Kommunikation 

Disse strategier er omdrejningspunktet, 

der skal give retning og inspiration til en 

bred vifte af indsatser. 

Ensretning 

Århus Lærerforening har forholdt sig 

kritisk til hele grundidéen i udviklingsplanen. 

Det er opfattelsen, at dens krav, 

om fælles læringsforståelse, forpligtende 

rammer for alle medarbejdere, forældre 

og unge samt andre i lokalsamfundet, er 

udtryk for ensretning og en unuanceret 

idé om ’det rigtige’. 

Effektmålinger 

Opfattelsen underbygges af ønsket om 

effektmålinger, der ved hjælp af de mange 

indikatorer skal godtgøre, at det enkelte 

barn er på vej mod målet. Det er 

en metode, som foreningen på det kraftigste 

har advaret imod. Den bidrager til 

at fastholde fokus på elevernes mangler 

frem for at have en anerkendende tilgang 

til deres muligheder. 

Medarbejderne ikke inddraget 

Advarslerne er også begrundet i, at Børn 

og Unge har valgt at udarbejde udviklingsplanen 

på chefniveau uden at inddrage 

medarbejderne. Derved underkendes 

deres kompetencer og professionalisme. 

Medarbejderne får ikke ejerskab, og udviklingsplanen 

bliver ukvalificeret. 

8. Skolestart 

Som en af indsatserne i Børn og Unges 

udviklingsplan blev der i 2007 introduceret 

et pilotprojekt under overskriften: 


Kompetencebaseret rullende skolestart 

og aldersintegreret indskoling i Århus 

Kommune. 

Projektet, der er blevet til på baggrund 

af en rådmandsbeslutning, blev annonceret 

til afvikling med start pr. 1. august 

2008 i tre skoledistrikter: Lisbjergskolen, 

N. J. Fjordsgades Skole og Malling 

Skole. 

Det var hensigten, at: 

• Elever, der skulle påbegynde skoleåret 

2008/2009 i henholdsvis 1. eller 2. (og 

eventuelt 3.) klasse, i stedet samles i en 

pulje sammen med distriktsbørn, der 

vurderes at bestride kompetencer til 

skolestart (børnehaveklasse/0. klasse) 

• Eleverne herefter kan fordeles på forskellige 

hold – på tværs af alder – ud fra 

konkret vurdering/med udgangspunkt 

i det enkelte barns kompetencer 

• Børn, der i løbet af skoleåret vurderes 

at bestride kompetencer til skolestart 

(børnehaveklasse/0. klasse), optages 

i en af de formerede grupper – optag 

kan finde sted tre eller fire gange i løbet 

af året. 

• Rullende skolestart skulle være en realitet 

for alle skoler i 2010 

En antagelse om trivsel 

Det var Århus Kommunes antagelse, at 

børnenes trivsel og udbytte af undervisningen 

ville øges ved den valgte struktur. 

Projektet ville, ud over distriktsbørn og 

deres forældre, implicere skolens ledelse, 

lærere, børnehaveklasseledere og SFO 

personale samt de enkelte daginstitutioners 

ledere og pædagogiske personale. 

Overraskelser 

Repræsentanter for Århus Lærerforening 

blev orienteret om projektets realiteter på 

et møde 25. oktober 2007 – herunder, 

at medarbejderne på de tre skoler ’havde 

sagt god for projektet’. 

Lige så overraskende var det, at Undervisningsministeriet 

med et brev – dateret 

samme dag som udskrivelsen af folketingsvalg, 

24. oktober 2007, – havde 

bevilget de fornødne dispensationer fra 

aktuelle paragraffer i folkeskoleloven. 

Dispensation 

Den afgørende begrundelse i forhold til 



tidligere afslag på kommunens ansøgning 

var begrundet i det nye og afvigende 

i forhold til hidtidige forsøg: At Århus 

Kommune ’har som erklæret mål at udbrede 

ordningen til samtlige folkeskoler i 

en stor kommune’. 

Århus Lærerforening reagerede prompte; 

dels til forældregrupper og medarbejdere 

på skoler og daginstitutioner, dels til 

politikere i Byrådet og Børn og Ungeudvalget. 

Nej til dekreter 

Århus Lærerforening har valgt at diskutere 

kompetencebaseret rullende skolestart 

ud fra følgende hovedsynspunkter: 

• Udvikling af skolestarten skal være forankret 

blandt lærere og børnehaveklasseledere 

• Den skal være grundigt diskuteret af 

alle skolens parter 

• Omfattende forandringer skal debatteres 

og besluttes i Byrådet 

• Oplægget fra Børn og Unge skal lægge 

op til demokratisk og pædagogisk debat 

i stedet for at have karakter af dekreter 

Ud fra disse grundsynspunkter er debatten 

blevet rejst i samarbejde med 

BUPL-Århus Kommune, og diverse kritikpunkter 

har været fremlagt på møder 

med repræsentanter for Videncenter for 

Pædagogisk Udvikling. 

Kompetencebaseret skolestart har været 

diskuteret på møder med Foreningen 

af Skolebestyrelser i Århus (FSÅ) og Skole 

og Samfunds afdeling i Århus, hvor 

man enedes om at komme med en række 

fælles holdninger til emnet. 

Desuden har skolestarten været på 

dagsordenen på et møde med lederforeningerne 

og TR-gruppen har henvendt 

sig til Byrådet. 

(Se Organisatoriske forhold afsnit 12) 

(Se Organisatoriske forhold afsnit 1) 

Foretræde 

Århus Lærerforening har haft foretræde 

for Børn og Ungeudvalget, hvor der 

også blev forelagt en skriftlig opsamling 

på Århus Lærerforenings synspunkter. 

Derudover har repræsentanter for Århus 

Lærerforenings ledelse deltaget på møder 

i Faglig Klub på to af de mulige pilotsko- 

ler, og forsamlingen af TR/TRS’er har via 

breve til Byråd og forvaltning givet de. 

9. Kvalitetsrapporter 

Århus Kommune udsendte ’den første 

generation’ af kvalitetsrapporter i september 

måned 2007. 

Rapporten er et resultat af folkeskolelovsændringen 

i 2006, og den blev det 

administrative overarbejde og værk, der 

var frygtet. Cirka 40 sider fra hver af de 

54 skoler skulle samles i en fælles rapport 

for kommunens skolevæsen. 

Virksomhedsmodel 

Alle skoler og skolebestyrelser har således 

været i sving, så Byrådet senest 15. 

oktober 2007 havde et godt beslutningsgrundlag 

og efterfølgende – senest 31. 

december 2007 – kunne beslutte konkrete 

handlingsplaner for områder, hvor 

der er konstateret mangelsituationer. De 

endelige rapporter skal ifølge lovgrundlaget 

sendes til censur i den nyetablerede 

’Skolestyrelse – Rådet for Evaluering og 

Kvalitetsudvikling’. 

Den århusianske rapport tager i sin 

opbygning afsæt i den kommunale virksomhedsmodel. 

Nøgletal og kvalitetsindikatorer 

er derfor struktureret efter 

kategorierne: Ressourcer – Organisation 

– Ydelse – Effekt. 

Ud over de egentlige lovpligtige krav 

inddrager kvalitetsrapporten også: 

Slip velfærden løs. Botanisk Have 31. maj. 

• De 10 indsatsområder og deres konkrete 

udmøntning på de enkelte skoler, 

som skolepolitikken ’Alle Tiders Folkeskole’ 

(ATF) opstiller for perioden 

2004 til 2008 

• Budgetmålene vedrørende læring og 

udvikling, rummelighed, trivsel og 

sundhed, forældresamarbejde – herunder 

de spørgeskemaundersøgelser, der 

er foretaget om blandt andet brugertilfredshed 

(forældre og elever) 

• Arbejdspladsvurdering (APV) for skolernes 

samlede personale – herunder 

den trivselsundersøgelse, der er gennemført 

med udgangspunkt i Arbejdsmiljøinstituttets 

materiale 

• Elevernes undervisningsmiljøvurdering 

Hvad kan gøres bedre? 

Det er hensigten, at kvalitetsrapporten 

skal være et aktivt redskab til at afdække 

’hvad er godt’ og ’hvor og hvordan kan 

det gøres bedre’. Første generation peger 

på følgende vigtige spørgsmål, der skal 

behandles i de kvalitetssamtaler, som forvaltningsrepræsentanter 

skal gennemføre 

på de enkelte skoler: 

• Hvordan sikres en højere grad af holddannelse 

i undervisningen? 

• Hvordan styrkes det fortsatte arbejde 

med elevplaner og undervisningsdifferentiering? 

• Hvordan øges forældretilfredsheden 

med skolernes evne til at skabe trivsel 

hos børnene? 


• Hvordan forbedres det fysiske og psykiske 

arbejdsmiljø? 

• Hvordan øges medarbejdernes trivsel? 

• Hvordan reduceres sygefraværet? 

• Hvordan sikres større videndeling vedrørende 

sociale arrangementer med 

forældreinddragelse? 

• Hvordan sikres etablering af forældreråd 

i alle klasser? 

• Hvordan øges inddragelsen af dansk 

som andetsprog i planlægningen og 

undervisningspraksisen? 

• Hvordan øges liniefagsdækningen i fagene? 

Ringe trivsel 

Offentliggørelsen gav anledning til en del 

presseomtale, da kvalitetsrapporten entydigt 

viste, at trivselen, blandt de ansatte 

på skolerne i Århus, er ringere end gennemsnittet 

for det øvrige land og sammenlignelige 

byer. Tilsvarende at sygefraværet 

er relativt større. 

Det er foreningens vurdering, at det 

dårlige skudsmål i denne sammenhæng, 

blandt andet skyldes, at Århus Kommune 

i ord og omtale vil være den bedste, 

men at det kniber med at sætte handling 

og ressourcer bag. 

Begræns bureaukratiet 

I Århus betragtes kvalitetsrapporten som 

’et udviklingsprojekt’, der skal omfatte 

alle institutioner under Børn og Unge 

(2008) samt videncentre og de centrale 

afdelinger fra 2009. 

Som et led i begrænsningen af bureaukratiet 

har Århus Lærerforening gennem 

møder med forvaltningen forsøgt at begrænse 

arbejdets omfang for skolerne, således 

at skolerne ikke er blevet pålagt flere 

opgaver, end loven kræver. Dette område 

skal der fortsat være fokus på fremover. 

10. ConCrit 

ConCrit (Constructive Criticism) er et 

netværk bestående af pædagoger, lærere, 

forskere og rådgivere, der alle arbejder 

med børns uddannelse og opvækst. 

Netværket har to overordnede formål: 

• At diskutere og udveksle viden og idéer 

på det pædagogiske område med det 

Tine Bendix Holm. Concrit, Berlin. 

formål at identificere aktuelle tendenser, 

afprøve kritiske idéer og søge alternative 

løsninger 

• At arrangere events, der bidrager til 

den nationale og internationale debat 

Konference i Berlin 

I perioden 31. maj til 3. juni deltog tre 

repræsentanter fra Århus Lærerforening 

i en konference, som ConCrit havde arrangeret 

på Käthe Kolwitz plads i Berlin. 

Ud over omtalen i medlemsbladet SKO- 

LEN blev konferencen senere behandlet 

på et temamøde, hvor styrelsen drøftede 

det fortsatte engagement i bevægelsen og 

deltagelse i kommende konferencer. 

11. Introdag 

Efter et år uden introdag for nye lærere 

blev dette arrangement genindført på opfordring 

fra Århus Lærerforening. 

Mere dynamik 

Foreningen deltog i starten af året i et 

udvalgsarbejde og var på den måde med 

til at ændre lidt på udformningen af den 

gammelkendte introdag. 

Dels blev introdagen flyttet til et senere 

tidspunkt, så de nye lærere havde tid 

til at komme i gang på skolerne og blive 

mere bevidste om, hvad de kunne have 

brug for at vide. 

Dels blev de eksterne undervisningstilbud 

præsenteret ved stande, der var bemandet 

med folk fra de enkelte tilbud, eksempelvis 

UNO, Den Gamle By, Skolernes 

Læringscenter, HUSET’s medieværksted, 

Dakbjerg Sejlcenter og Børnekulturhuset. 

Det er foreningens indtryk, at denne form 

har bragt mere dynamik og engagement 

ind i introdagen, end de tidligere foredrag 

med oplistning af muligheder. 

Århus Lærerforening var repræsenteret 

ved formanden, som gav et oplæg om foreningens 

arbejde, tilbud og muligheder. 

12. Ledelse 


Århus Lærerforening har i alle sammenhænge 

givet udtryk for, at der er behov for 

en fuldtallig og tilstedeværende ledelse på 

samtlige skoler. Det forløbne år har dog 

været præget af uafklarede ledelsesforhold. 

I forbindelse med beslutningen om 

lukningen af Frydenlundskolen og Nordgårdskolen 

har andre skoler måttet leve 

med uafklarede ledelsesforhold i forbindelse 

med naturlig afgang af ledere, der 

ønskede at fratræde og gå på pension. 

Fælles ledelse 

På Kolt og Hasselager Skole har man ventet 

i over et år på at få afklaret byrådsbeslutningen 

og den lovændring, der forventes at 

komme om fælles ledelse på flere skoler. 

Århus Lærerforening udtrykte fra 

starten modstand mod beslutningen 

om fælles ledelse af de to skoler og har, 

siden beslutningen blev taget, gentagne 

gange over for forvaltningen påpeget det 

urimelige og uholdbare i den situation, 

skolerne er blevet bragt i. Partierne bag 

budgetforliget er for ganske nylig nået 

frem til samme erkendelse og har omgjort 

deres tidligere beslutning, således at 

de to skoler nu igen kan se en fremtid 

med hver sin skoleleder. 

Områdechefer 

Områdecheferne i de 13 områder får en 

tiltagende betydning for ledelsesvilkårene 

for skolerne i Århus. Derfor har Århus 

Lærerforening i flere konkrete tilfælde 

indledt et tættere samarbejde med områdechefer. 

Der er behov for et øget fokus 

på dette område. 

13. Efter- og 

videreuddannelse 

Ved Byrådets vedtagelse af Budget 2008 

blev der afsat fem millioner kroner til lærernes 

efteruddannelse i årene 2008 og 



2009. I forbindelse med Børn og Ungeudvalgets 

behandling af udmøntningen 

af midlerne indgik Århus Lærerforening i 

et samarbejde med Århus Skolelederforening 

og Børn og Unge. 

Skolebaserede kurser 

Samarbejdet resulterede i en fælles anbefaling 

om at bruge midlerne til skolebaserede 

kurser inden for folkeskolens undervisningsfag. 

Begrundelsen er, at den enkelte 

skole skal kunne bruge midlerne dér, hvor 

behovet for efteruddannelse er størst. 

Tid og transport 

Undervisningsministeriet har øremærket 

150 millioner kroner til efteruddannelse 

af lærere i naturfag, matematik og 

engelsk. Pengene skal bruges i perioden 

2007-2010. 

Århus Kommune har fået cirka fem 

millioner kroner, som er blevet decentraliseret 

til skolerne til dækning af deltagerbetaling. 

Foreningen har ved flere lejligheder 

påpeget det uheldige i, at skolerne 

i økonomiske trange tider selv skal betale 

for tid og transport for at få del i de undervisningsministerielle 

midler. Det har 

da også vist sig, at der kan være problemer 

med at udnytte midlerne fuldt ud. 

14. Praktik 

Århus Lærerforening har deltaget med to 

medlemmer i Arbejdsgruppen for praktik 

på Århus Lærerseminarium – JCVU. 

I forbindelse med fusionen med de øvrige 

CVU’er i Region Midtjylland blev 

professionshøjskolen VIA University 

College dannet pr. 1. januar 2008. Ved 

fusionen blev Arbejdsgruppen for praktik 

principielt nedlagt. Der arbejdes fra 

seminariets side på at konstruere en ny 

struktur for praktikkens interessenter. 

Praktikgruppens arbejde har koncentreret 

sig om implementering af den nye 

læreruddannelse, der trådte i kraft 1. 

august 2007. Den nye læreruddannelse 

fordrer et reelt samarbejde mellem uddannelsens 

tre ben: Praktik, liniefag og 

pædagogiske fag. 

Mentorordningen er i den nye uddannelse 

fuldt implementeret. 

15. Århus Lærerseminarium, 

JCVU og FUK 

Århus Lærerforening har været fast medlem 

af repræsentantskabet ved JCVU 

Århus Lærerseminarium. Foreningens 

medlem i repræsentantskabet har endvidere 

været valgt til seminariets bestyrelse. 

Ved fusionen af Region Midtjyllands 

CVU’er til Professionshøjskolen VIA 

University College 1. januar 2008 blev 

både repræsentantskab og bestyrelse nedlagt. 

Arbejdet i bestyrelsen har været præget 

af implementering af den nye læreruddannelse 

pr. 1. august 2007 samt den 

ovennævnte fusion. 

Professionel bestyrelse 

I bestyrelsen for JCVU har Århus Lærerforenings 

formand været repræsenteret, 

udpeget af Kredssamarbejdet Østjylland 

(KS-Ø). I denne bestyrelse har den seneste 

tids arbejde bestået i at afvikle JCVU 

og danne Professionshøjskolen VIA fra 1. 

januar 2008. 

Bestyrelsen for VIA er en såkaldt professionel 

bestyrelse, som ikke levner megen 

plads til repræsentanter for professionerne. 

Der er således blot udpeget en 

repræsentant her fra, der repræsenterer 

hele rækken af professioner. 

Bedre uddannelser? 

Efterhånden er der gået megen tid og 

mange ressourcer på adskillige fusioner 

på uddannelsesområdet. Et stort spørgsmål, 

som også er blevet stillet i bestyrelsen 

flere gange, er, hvorvidt det har givet 

bedre uddannelser. Det foreløbige svar er 

et utvetydigt nej, men den langsigtede 

virkning kender vi af gode grunde ikke 

endnu. 

FUK 

Fagforeningerne i det Østjyske har i fællesskab 

dannet Fagforeningernes Uddannelses 

Koordinering. Opgaven her er at 

skabe debat og komme med holdninger 

til udviklingen på hele uddannelsesområdet. 

Århus Lærerforenings formand er 

aktiv i dette samarbejde, som er forankret 

i KS-Ø. 

16. Skolernes 

Læringscenter – 

Fællessamlingen 

Århus Kommunale Skolemediecenter 

skiftede pr. 1. august 2007 navn til Skolernes 

Læringscenter – Fællessamlingen, 

men opgaverne er i princippet de samme. 

Århus Kommunale Skolemediecenter 

var på grund af besparelser truet af lukning, 

men på baggrund af en henvendelse 

fra Århus Skolelederforening besluttede 

Århus Byråd at etablere Skolernes 

Læringscenter. Centret er finansieret af 

skolerne, som på denne måde faktisk har 

betalt to gange for samme vare. 

17. Rådgivning og 

Specialpædagogik 

Den nye struktur for Rådgivning og Specialpædagogik 

trådte i kraft pr. 1. august 

2007. 

Strukturen indebærer, at der centralt er 

oprettet et Videncenter for Rådgivning 

og Specialpædagogik samt seks distriktsforankrede 

PPR-enheder. Via jævnlige 

møder med TR/TRS fra PPR-området 

følger foreningen udviklingen. 

Kvalitetsudvikling 

Kommunalreformen og den århusianske 

magistratsomlægning har medført, at det 

specialpædagogiske område nu er samlet 

under Børn og Unge. På baggrund heraf 

har Børn og Unge igangsat et kvalitetsudviklingsforløb 

med 12 delprojekter. 

Foreningen er inviteret til et møde, hvor 

der vil blive informeret om projektet, 

og hvor inddragelsen af interessenter vil 

blive drøftet. 

Foreningen holder regelmæssige møder 

med ledelsen for Videncenter for Rådgivning 

og Specialpædagogik for at drøfte 

udviklingen på specialundervisningsområdet 

og for at diskutere og orientere om 

andre aktuelle emner. 


1. TR/TRS arbejdet 

TR/TRS har i det forløbne år afholdt ni 

fælles møder med orienterende, drøftende 

og uddannelsesmæssigt indhold. 

I regionsgrupperne har der i år været 

holdt fire møder, hvor der – udover de 

temaer, der har været foreslået af styrelsen 

og regionerne selv – mest har været lagt 

vægt på udveksling af erfaring, kollegial 

støtte og samarbejde de enkelte skoler 

imellem. 

Der er oprettet en særlig TR/TRSgruppe 

af voksenspecialundervisere i det 

forpligtende kredssamarbejde Østjylland 

(KS-Ø). 

Efter sommerferien inviterede Århus 

Lærerforening alle nyvalgte TR/TRS’er 

til et introduktionsmøde i Grønnegade 

80, hvor formanden introducerede de 

nyvalgte for foreningen. 

Udover de planlagte møder og regionsmøderne 

har der været gennemført 

det årlige møde mellem TR/TRS og de 

lokale politikere op til budgetforhandlingerne 

i Århus Byråd. 

Skolestart 

TR/TRS sendte kort før jul en henvendelse 

til Byrådet omkring planerne om 

’aldersintegreret indskoling – kompetencebaseret 

rullende skolestart i Århus 

Kommune’. 

Sabro-Korsvejskolen. 

Børn og Unge blev kritiseret for, at 

projektet om en ændret skolestart ikke 

har været gennem den fornødne demokratiske 

behandling i MEDudvalgene. 

(Se Pædagogiske forhold afsnit 8) 

Værktøjer 

Til brug i Faglig Klub og møder i Pædagogisk 

Råd har Århus Lærerforening 

udsendt to diasshow til TR’erne. 

Det ene har overskriften ’Disciplin og 

god opførsel i folkeskolen’. Det andet 

drejer sig om teamsamarbejde – ’Tjek på 

teamet’. 

Supervision af TR/TRS 

I efteråret 2007 har 11 TR’er og en enkelt 

TRS deltaget i et pilotprojekt med 

supervision. Projektet er forestået af konsulent 

fra Århus Lærerforening i samarbejde 

med firmaet ’intervision’. Projektet 

har fået en meget positiv evaluering. 

2. Uddannelsen af TR/TRS 

Som TR i Danmarks Lærerforening skal 

man igennem organisationsuddannelsen 

for TR. Den påbegyndes i det skoleår, 

hvor man er nyvalgt. I det første år gennemføres 

to moduler, og det følgende 

skoleår afsluttes den centrale uddannelse 

med det tredje og sidste modul. 

Kredsene har til opgave at supplere og 

videreudbygge de kompetencer, som TR 

får gennem grunduddannelsen. 

I Århus Lærerforening er det årlige 

kursus for TR/TRS et vigtigt led i denne 

videreuddannelse. 

Kurset blev holdt på Skarrildhus over 

tre dage i december. 

Mål for kurset var: 

• At understøtte TR/TRS’s arbejde som 

politikskaber og -bærer 

• At give TR/TRS kommunikationsredskaber 

til brug udadtil og indadtil 

• At udforske og debattere etiske dilemmaer 

i TR/TRS-arbejdet 

• At diskutere visioner og handlemuligheder 

for ’Fremtidens Folkeskole 

• At styrke sammenholdet i foreningen 

og blandt TR/TRS’erne 

• Erfaringsudveksling 

Kursets indhold var: 

• ’Aktuel orientering og debat’ ved formand 

i Århus Lærerforening og det 

lokalt valgte hovedstyrelsesmedlem. 

• ’Samtale, etik og roller’ ved konsulent i 

Århus Lærerforening, Marie Færk. 

• ’Lærernes gennemslagskraft i offentligheden’ 

ved journalist, Troels Mylenberg. 

• ’Kom til sagen – et minikursus for enhver, 

der har noget at sige’ ved journalist, 

Lars Møller. 

• ’Debat om visioner for folkeskolen 

2020’ – paneldebat med skole og uddannelsesordførere 

fra de politiske 

partier på Christiansborg, Marianne 

Jelved (Radikale Venstre), Pernille Vigsø 

Bagge, (SF) og Johanne Schmidt- 

Nielsen (Enhedslisten). Desværre 

kunne Socialdemokraterne, Venstre og 

Det Konservative Folkeparti ikke afse 

en politiker til at deltage i debatten. I 

sidste øjeblik måtte Morten Messerschmidt 

fra Dansk Folkeparti melde 

afbud. 

Kursus i det forpligtende 

kredssamarbejde Østjylland 

TR’erne har også mulighed for at deltage 

i det forpligtende kredssamarbejdes 

(KS-Ø) årlige kursus for TR og kredsstyrelsesmedlemmer. 

Temaerne på dette års kursus var: 

• ’Samfundsudviklingen og de faglige 

organisationers placering’ ved fremtidsforsker, 

Jesper Bo Jensen 

• ’Sammenhængskraften mellem de forskellige 

led i Danmarks Lærerforening 

og foreningens informationsstrategi’ 

ved kommunikationschef i Danmarks 

Lærerforening, Allan Andreasen 

• ’Hellere dø af grin end af stress’ ved 

afdelingschef i Ørskov Leder- og Organisationsudvikling, 

Georg Ørskov 

3. Kursuspolitik 

Organisatoriske forhold 

Foreningen har formuleret en kursuspolitik. 

Der bliver fremover opstillet mål for 

hvert enkelt kursus. Formålet er at styrke 

evalueringsarbejdet og derved sikre, at 

kurserne er i fortsat udvikling og pas- 



ser til foreningens og medlemmernes 

behov. 

(se www.aalf.dk >> Århus Lærerforening 

>> Politik). 

4. Arbejdsmiljøpolitik 

I 2007 nedsatte Århus Lærerforenings 

styrelse en arbejdsmiljøgruppe, hvis opgave 

det var at kortlægge foreningens 

arbejdsmiljøarbejde, med henblik på styrelsens 

videre arbejde. Gruppens arbejde 

mundede ud i, at styrelsen vedtog Århus 

Lærerforenings arbejdsmiljøpolitik, der 

ud over en overordnet politik og løbende 

formål indeholder følgende beslutning 

om handlinger, der hovedsageligt vil 

være Organisationsudvalgets opgave at 

udføre. 

• At afholde intromøde med kredsens 

nyvalgte SR’er 

• At der afholdes mindst to årlige møder 

for SR’er 

• At der efter nyvalg i lige år arrangeres 

kursus/temadag for SR’er 

• At kortlægge arbejdsmiljøarbejdet for 

de nye medlemsgrupper (tidligere S81 

og Formidlerne) i Århus Lærerforening 

• At understøtte SR fagligt gennem diverse 

former for information og lokale 

arbejdsmiljøudsendelser blandt andet 

via SR-konferencen på Skolekom 

• At afholde et årligt fællesmøde for skolernes 

SR/TR’er 

• At sørge for, at arbejdsmiljø er fast 

punkt – under punktet ’Meddelelser’ 

på styrelsesdagsordenen 

• At indsamle lokale arbejdsmiljøpolitikker 

og gøre dem tilgængelige 

• At fremlægge kredsens arbejdsmiljøarbejde 

på den årlige generalforsamling 

Intromødet for nyvalgte SR’er måtte aflyses 

på grund af manglende tilslutning. 

Det første årlige møde for SR’er er 

holdt. På mødet var der især fokus på 

SR’s arbejdsvilkår og den tid, der er afsat 

til arbejdet. 

Desuden har Organisationsudvalget i 

samarbejde med fællessikkerhedsrepræsentanten 

(FSR) besluttet at udsende en ’Introskrivelse 

for sikkerhedsrepræsentanter’. 

(se www.aalf.dk >> Århus Lærerforening 

>> Politik). 

5. Medlemsaktiviteter 

1. maj 2007: Serveringen lød på pølser 

og øl i gården i Grønnegade 80, inden 

den samlede afgang mod fællesdemonstrationen 

på Rådhuspladsen. På Tangkrogen 

var foreningen medansvarlig for 

teltet ’Rød Stue, som blandt andet var 

udgangspunkt for uddeling af postkort 

med teksten ’Vi rækker hånden frem’. 

Postkortene kunne videresendes til Børn 

og Ungerådmanden. Århus Lærerforening 

stod som sædvanlig for bemandingen 

af en af Tangkrogens ølboder. 

31. maj 2007: Århus Lærerforening 

medvirkede i Den Kommunale Fællesrepræsentations 

(DKF) aktion ’Slip velfærden 

løs’ i Botanisk Have. 

2. oktober 2007: I forbindelse med 

Folketingets åbning var der demonstration 

på Rådhuspladsen. Århus Lærerforening 

inviterede medlemmerne på pølser 

og øl i gården og fælles optog til Rådhuspladsen. 

11.-12. oktober 2007: Kursus på 

Skarrildhus for nyuddannede eller nyansatte 

lærere. Indholdet var introduktion 

til foreningen og erfaringsudveksling om 

arbejdet som ny lærer. 

Faglig Café. Hjerneforsker Ann-E. Knudsen. 

8. november 2007: Foreningen var 

forud for folketingsvalget medarrangør 

af et valgmøde i Århus Salen. 

17. december 2007: 218 glade børn 

og forældre/bedsteforældre deltog i foreningens 

juletræsfest på Møllevangskolen. 

31. januar 2008: Foreningen inviterede 

i samarbejde med de faglige foreninger 

i Århus til café-aften med overskriften 

’Pæne piger og dumme drenge’ med 

hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen. 

20.-22. februar 2008: Åbent kursus 

for medlemmer på Skarrildhus. ’Rummelighed 

og Arbejdsmiljø’ var det overordnede 

tema. 

Café ÅLF’ert 

Århus Lærerforenings styrelse har som et 

nyt tiltag inviteret medlemmerne indenfor 

i Grønnegade 80 til ’Café ÅLF’ert’. 

Det var først planlagt som et fast månedligt 

arrangement, men der har indtil 

videre været to arrangementer, hvor Organisationsudvalget 

og Pædagogisk udvalg 

på skift har stået for planlægningen. 

6. Velfærdsinitiativer 

Debatten om fremtidens velfærd har 

været et gennemgående element i Århus 

Lærerforenings arbejde i det forløbne år. 


Slip Velfærden Løs 

Århus Lærerforening har en fast repræsentant 

i velfærdssamarbejdet mellem 


(DKF), LO og FTF. Med baggrund i 

dette samarbejde var Århus Lærerforening 

medarrangør ved et arrangement i 

Botanisk Have 31. maj, hvor overskriften 

var ’Slip Velfærden Løs’. 

Fokus var især på den omsiggribende 

bureaukratisering og markedsgørelse i 

den offentlige sektor, kombineret med 

omfattende besparelser i Århus Kommune. 

Folketingsåbning 

I forbindelse med Folketingets åbning 

inviterede Århus Lærerforening til pølser, 

øl/vand og velfærdstale i gården i 

Grønnegade 80. Efterfølgende gik forsamlingen 

i optog til Rådhuspladsen for 

at deltage i demonstrationen, hvor en af 

talerne i øvrigt var 

Danmarks Lærerforening formand, 

Anders Bondo Christensen. 

Folketingsvalg 

Da statsministeren 24. oktober udskrev 

folketingsvalg til 13. november, besluttede 

DKF og Århus Lærerforening at 

forsøge at gøre velfærd og den offentlige 

sektor til et hovedtema i valgkampen. 

Gode argumenter 

Foreningen udarbejdede et argumentationspapir 

med en række emner om folkeskolens 

udvikling. Materialet blev sendt 

til relevante politikere. 

Bureaukrati eller nærvær? 

I samarbejde med de øvrige fagforeninger 

i Århus, blev der indrykket annoncer 

i aviserne med fokus på de forskellige 

velfærdsområder, og der blev holdt 

et velfærds-valgmøde, hvor de inviterede 

politikere fik vist en del af filmen , 

som udgangspunkt for den efterfølgende 

debat. 

Umiddelbart op til valgdagen indrykkede 

Århus Læreforening sin egen valgannonce 

i en lokal avis. 

Dagen før valget delte TR/TRS og styrelsesmedlemmer 

flyers ud i det centrale 

Århus. Teksten lød: ’Hvad gavner dit barns 

Frikvarter. Nordgårdskolen. 

skolegang – bureaukrati eller nærvær? – 

Stem for folkeskolen 13. november’. 

7. Foreningsarbejdet 

på skolerne 

Faglig Klub er rygraden i foreningsarbejdet. 

Her møder medlemmerne Danmarks 

Lærerforenings og Århus Lærerforenings 

politik via deres TR/TRS. 

Styrelsen var i foråret på skolerunde for 

at diskutere OK 08. 

8. Fremtidens Folkeskole 

– Debatten om fremtidens folkeskole mangler 

kvalitet. 

– Debatten om skolen bør i højere grad 

tage udgangspunkt i visioner for fremtiden 

og i, hvad fremtidens generationer har brug 

for at lære for at klare sig i livet. 

Disse påstande var udgangspunktet for et 

ønske om at skabe en bredere debat om 

fremtidens folkeskole, da Århus Lærerforening 

tog initiativ til at holde seminaret 

’Fremtidens Folkeskole’ i november 2007. 


Der blev inviteret et bredt udsnit af 

interessenter fra kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner, 

erhvervslivet, 

politikere, Børn og Ungeforvaltningen, 

skoleledere, andre faggrupper i skolen og 

lærere. 

Fire fremtidsscenarier 

Det var foreningens ønske at være med 

til at skabe en bred og mangfoldig debat 

om folkeskolen, i modsætning til den til 

tider ensformige og ensporede debat, der 

lægges op til fra lovgiveres og fra Børn og 

Unges side. 

Oplægsholder var fremtidsforsker, 

Anne Marie Dahl, der tegnede fire forskellige 

fremtidsscenarier med særlig 

vægt på børn og unge. 

Derpå fik forsamlingen til opgave i 

mindre grupper at ’arbejde sig gennem’ 

fremtidsscenarierne både ud fra de tendenser, 

vi reelt kan se, og det vi ønsker os 

af fremtiden. 

En opsamling på dagens begivenheder 

er i skrivende stund på vej ud til deltagerne 

på seminaret. Århus Lærerforening 

ønsker at følge op på dette initiativ, og 

flere tiltag, til en bred debat om fremtidens 

folkeskole, kan forventes. 



9. Kultur- og 

værdiprocessen i 

Børn og Unge 

På baggrund af fusionen mellem det tidligere 

skolevæsen, børn- og ungeafdelingen 

og klubområdet pr. 1. januar 2006, 

besluttede Børn og Unge at iværksætte en 

kultur- og værdiproces. Formålet var at 

understøtte ønsket om tværfaglighed og 

bedre trivsel på arbejdspladserne. 

Indflydelse og involvering 

Udgangspunktet er Århus Kommunes 

tre værdier: Troværdighed, respekt og 

engagement. For at sikre indflydelse og 

involvering for alle medarbejdergrupper 

er HovedMEDudvalget projektejer. 

Processen har to faser. Første fase, der 

var en forberedelse af implementeringen, 

afsluttedes i januar 2008. Anden fase, 

implementeringen, blev igangsat umiddelbart 

efter og skal være fortløbende. 

Da processen skal udbredes til alle arbejdspladser 

i Børn og Unge, har man 

valgt at uddanne et korps af ’kulturmedarbejdere’, 

hvis opgave bliver at inspirere 

og støtte lederne. 

Århus Lærerforenings næstformand 

har i kraft af sin position i HovedMEDudvalget 

været involveret i ansættelsesudvalget, 

styregruppen og projektgruppen. 

Sabro-Korsvejskolen. 

10. Samarbejdet med 

Børn og Unge 

Der holdes månedsvise møder med Børn 

og Ungecheferne, den administrative 

chef og udvalgte områdechefer, hvor aktuelle 

temaer tages op til drøftelse. 

De gennemgående temaer har været 

skolelukninger, elevplaner, nye prøveformer, 

heldagsskoler, skolernes økonomi 

og lærernes arbejdsmiljø. 

Vanskelig kommunikation 

Desuden har samarbejdet mellem Århus 

Lærerforening og Børn og Unge både på 

det overordnede plan og konkret været 

diskuteret, idet Århus Lærerforening har 

oplevet, at kommunikation generelt har 

været særdeles vanskelig. 

11. Samarbejdet med Århus 

Samsø Lederforening 

Århus Samsø Lederforening eksisterer 

ikke mere pr. 1. januar 2008. Fra dette 

tidspunkt er Lederforeningen og Danmarks 

Skolelederforening lagt sammen 

til ’Skolelederne’. Derfor har samarbejdet 

med Lederforeningen i det forløbne år 

hovedsageligt drejet sig om gensidig orientering, 

ikke mindst med udgangspunkt 

i sammenlægningen mellem de to lederforeninger. 

Århus Lærerforening har hele vejen 

forholdt sig særdeles positivt til én samlet 

lederforening. 

Der er fra begge sider blevet udtrykt 

vilje og interesse i at forenkle og kvalificere 

samarbejdet mellem ledernes fagforening 

og Århus Lærerforening. 

12. Samarbejdet med Århus 

Skolelederforening 

På flere konkrete områder har der været 

drøftelser mellem Århus Skolelederforenings 

og Århus Lærerforenings formand. 

Det gælder for eksempel lærernes 

vilkår for prøveafvikling, udmøntning 

af de afsatte 5 millioner i Århus Kommunes 

budget til lærernes efteruddannelse. 

Udviklingsplanen 

Børn og Unges udviklingsplan, især 

kom petencebaseret rullende skolestart, 

har været gjort til genstand for debat med 

repræsentanter for de forskellige lederforeninger. 

Derudover har Århus Lærerforening 

og Århus Skolelederforening dannet en 

fælles arbejdsgruppe omhandlende det 

psykiske arbejdsmiljø og trivsel. 


Børnehaveklasselederforeningen 

I forbindelse med Børn og Unges pilotprojekt 

om ’Kompetencebaseret rullende skolestart 

og aldersintegreret indskoling i Århus 

Kommune’ har Århus Lærerforening 

holdt møde med Børnehaveklasseledernes 

bestyrelse. På mødet blev det aftalt, at de 

to foreninger fremover skal holde jævnlige 

møder. Indholdet på møderne vil være 

præget af den aktuelle politiske dagsorden 

samt emner af mere generel karakter. 

(Se Pædagogiske forhold afsnit 8) 

14. Samarbejdet med de 

faglige foreninger 

Samarbejdet mellem Århus Lærerforening 

og de faglige foreninger, der har afdelinger 

i Århus, bygger på et fælles arbejdsgrundlag. 

På baggrund heraf afvikles der som 

udgangspunkt to årlige møder. Formålet 

er at orientere og inspirere hinanden samt 

at styrke den faglige interesse og interessen 

for den enkelte forening. 

Café 

I lighed med tidligere år afviklede Århus 

Lærerforening i samarbejde med de faglige 

foreninger et caféarrangement 6. februar 

2007. Temaet var ’Elevplaner – evaluering 

og test set fra en faglig, samfundsmæssig og 

pædagogisk vinkel’. Kim Foss Hansen, der 

er konsulent og cand.psyk. sikrede de cirka 

80 deltagere en god og udbytterig aften. 

Søde piger og dumme drenge 

I 2008 blev caféarrangementet afviklet 

31. januar. Aftenen blev ikke kun en 


Fremtidens Folkeskole. Seminar på Helnan Marselis Hotel. 

publikumssucces med godt 230 deltagere, 

men Ann-Elisabeth Knudsen, der 

er hjerneforsker og konsulent kunne også 

henrykke deltagerne med sit foredrag om 

’Søde piger og dumme drenge’. 


forældreorganisationer 

Samarbejdet med forældrenes organisationer 

– Foreningen af Skolebestyrelser i 

Århus (FSÅ) og med Skole og Samfund, 

Århus – har taget fart den seneste tid. 

Århus Lærerforenings forretningsudvalg 

har holdt meget givtige møder 

med de to organisationer om skolestart 

og specifikt om kompetencebaseret rullende 

skolestart. Dette har resulteret i en 

fælles holdningstilkendegivelse fra de tre 

foreninger til Børn og Unge og til medlemmerne 

af Byrådet. 

Sådan kommer vi videre 

Derudover er der aftalt og tilrettelagt et 

tættere samarbejde om ’Sådan kommer vi 

videre’, som er en række fælles anbefalinger 

fra Danmarks Lærerforening, BUPL, 

Skole og Samfund, Danske Skoleelever 

og Skolelederne. De tre foreninger er 

enige om at igangsætte fælles initiativer 

i forlængelse af anbefalingerne. 


andre organisationer 


(DKF) har dannet en naturlig ramme 

om samarbejdet med de øvrige organisationer 

i Århus. 

DKF 

DKF består af langt størsteparten af de 

faglige organisationer, der repræsenterer 

de kommunale ansatte i Århus. Århus 

Lærerforenings formand sidder i forretningsudvalget 

for DKF. 

DKF varetager de fælles interesser for 

alle ansatte i Århus Kommune og indgår 

fælles aftaler, når aftalerne vedrører alle 

ansatte i kommunen. I det forløbne år 

har DKF indgået ’aftale om udviklingspolitik’ 

samt ’udmøntning af aftale om 

deltidsansattes adgang til højere timetal’. 

Derudover har samarbejdet drejet sig om 

eksempelvis fælles holdninger forud for forhandlingerne 

om Århus Kommunes budget, 

udvikling af velfærden, fælles aktiviteter 

i forbindelse med folketingsvalget og de 

forestående overenskomstforhandlinger. 

BUPL Århus 

Århus Lærerforening og BUPL-Århus 

Kommune har også i det forløbne år haft et 

tæt samarbejde på en række områder. Her 


skal først og fremmest nævnes samarbejdet 

om at skabe kritik og debat om Børn og 

Unges udviklingsplan, særligt kompetencebaseret 

rullende skolestart. 

De to organisationer har i fællesskab fået 

udarbejdet et kritisk skrift om udviklingsplanen, 

holdt fælles bestyrelsesmøde om 

temaet, inddraget andre interessenter og 

pædagogiske eksperter i tænkningen og 

debatten om udviklingsplanen. Samarbejdet 

står på spring til at tage yderligere initiativer, 

herunder debatmøde med de politiske 

partier samt et større debatmøde om 

udviklingsplanen for alle interesserede. 

17. Pensionist i ÅLF 

Arbejdsgruppen for fraktion 4 lod sommerudflugten 

gå til Randers Kunstmuseum, 

Hvidsten Kro og Fussingø Slot. 

Årets øvrige arrangementer var fortrinsvis 

de månedlige fredagsarrangementer i 

Viby Lokalcenter, men omfattede også besøg 

på Søværnets Operative Kommando 

og en aftentur til Jysk Væddeløbsbane. 

18. Hovedstyrelsesvalg 

5. december 2007 var der valg til hovedstyrelsen 

i Danmarks Lærerforening. 



Formand i Århus Lærerforening, Gordon 

Ørskov Madsen, stillede op og kom 

ind i hovedstyrelsen med et stemmetal på 

34.611, hvilket var nok til at indtage en 

andenplads. 

Stemmetal og rundstykker 

Stemmeprocenten på landsplan var kun 

47,1, mens den i Århus var på 55,8. 

Den forholdsvis pæne stemmeprocent 

i Århus skyldes ikke mindst, at TR ude 

på de fleste skoler gjorde et formidabelt 

stykke arbejde for at få samlet stemmesedlerne 

ind. 

I et ønske om at øge stemmedeltagelsen, 

havde styrelsen i Århus Lærerforening 

før valget udlovet rundstykker til 

det lærerværelse, der kunne præstere det 

højeste antal afleverede stemmesedler. 

Der var tre skoler, der opnåede 100 

procent nemlig Beder Skole, Risskov 

Skole og Hasle Skole. 

19. SKOLEN 

Medlemsbladet SKOLEN har de seneste 

år kun haft en skrivende redaktør – foreningens 

kommunikationsmedarbejder. 

Han har på grund af et stigende antal 

andre opgaver i foreningen haft sværere 

og sværere ved at få tid til at lave et blad 

med helt det indhold, som redaktionen 

(kommunikationsmedarbejderen + Organisationsudvalget) 

gerne ser. 

Derfor blev Lotte Svane Strange Petersen 

tilknyttet bladet som freelance 

journalist. Hun er tidligere lærer på Møllevangskolen, 

men færdiggjorde sommeren 

2007 en journalistuddannelse på 

Danmarks Journalisthøjskole. 

SKOLEN måtte i starten af 2008 nok 

engang lægge ryg til stigende distributionsudgifter, 

da Post Danmark hævede 

prisen på porto med 16 procent. 

20. aalf.dk 

Århus Lærerforenings kommunikationsmedarbejder 

deltog sammen med repræsentanter 

fra otte kredse i udviklingen af 

såkaldte kloner af Danmark Lærerforenings 

portal www.dlf.org. 

Klonerne – de lokale portaler – har 

samme design og samme moduler som 

Danmarks Lærerforenings hjemmeside, 

men har sit eget særpræg. 

Et væsentligt ønske, med at binde 

hovedforeningens og kredsenes portaler 

sammen, er foreningens kommunikationsmuligheder. 

På sigt er ambitionsniveauet, 

at dette medie skal være omdrejningspunktet 

for al kommunikation i 

foreningen. 

Fødselsvanskeligheder 

Opbygningen af foreningens nye hjemmeside 

var ret tidskrævende, ikke mindst fordi 

et omfattende antal filer fra den tidligere 

hjemmeside skulle skrives om. Det betød, 

at Århus Lærerforening først kunne sende 

sin nye hjemmeside i luften 1. oktober i 

stedet for som ønsket 1. august. 

Adressen er fortsat www.aalf.dk. Her 

ligger nyheder, serviceoplysninger og 

informationer beregnet på foreningens 

medlemmer. Man kan blandt andet læse 

svarene på nogle af de spørgsmål, som foreningens 

3 konsulenter ofte bliver stillet i 

Spørgsmål og Svar. 

Udviklingen af den nye portal har været 

gennem en del fødselsvanskeligheder. 

Det har betydet, at visse tidsfrister ikke er 

blevet overholdt. En funktion, der giver 

mulighed for forskellige former for konferencer 

i såkaldte samarbejdsrum, er derfor 

endnu ikke oprettet. Den forventes dog at 

være klar i løbet af 2. kvartal 2008. 

www.aalf.dk vil blive videreudviklet, så 

der løbende bliver tilføjet flere funktioner. 

Det skal fremover blandt andet være muligt 

at tilmelde sig en lang række af foreningens 

arrangementer og kurser via portalen. 

21. Galleri AALF 

Århus Lærerforenings lokaler i Grønnegade 

80 fungerer fortsat som ’galleri’. 

I 2007 udstillede Line Skipper, Danmarks 

Pædagogiske Universitetsskole, 

Charlotte Keller Sloth, lærer på Møllevangskolen, 

Birthe Witt Jason, lærer 

på Sabro-Korsvejskolen, Ralf Mabillon 

fra kunstnersammenslutningen KON- 

TEKST og Lene Præst, lærer på Skovvangskolen. 

Fra 1. februar 2008 udstiller 

Helle Mølgaard, som p.t. har orlov fra 

Elsted Skole. 

Omtale af de forskellige kunstnere og 

smagsprøver på billederne kan ses på foreningens 

hjemmeside www.aalf.dk. 

22. ÅLF’s sekretariat 

Sekretariatet har i det forløbne år været 

præget af mange nye tiltag og opgaver. 

Århus Lærerforening har fået nyt logo, 

nyt design og ny hjemmeside. Resultatet 

er blevet meget tilfredsstillende, men har 

også krævet mange tekniske ændringer 

og tilpasninger. Der har på kommunikationsområdet 

været mange udfordringer. 

Forskellige medlemsgrupper 

Det kan tydeligt mærkes, at foreningen 

nu består af mere forskelligartede medlemsgrupper. 

Antallet af medlemshenvendelser 

har været stigende især de seneste 

par år. 

Ikke desto mindre yder alle ansatte en 

fremragende indsats til gavn for medlemmerne 

af Århus Lærerforening. 

Ny kontorassistent 

1. maj 2007 startede Tania Madsen som 

ny kontorassistent for blandt andet at 

bidrage til at styrke foreningens kommunikation. 

Den øvrige del af arbejdsstyrken 

er heldigvis den samme: Kontorassistenterne 

Lone Helsvig Mikkelsen 

og Sonja Lindsted, konsulenterne Marie 

Færk, Poul Keller Jensen og Gregers Borup 

samt kommunikationsmedarbejder 

Martin Lauritzen. 

23. Nyt logo 

Århus Lærerforening har fået et nyt logo. 

Logoet er lavet i samarbejde med firmaet 

Tegn og Hund. 


Formandsposten Næstformandsposten Styrelsen 

Gordon Ørskov Madsen, 

formand for 

Århus Lærerforening 

I skrivende stund er forhandlingerne om 

en ny overenskomst inde i sin måske afgørende 

fase. OK 08 skal betyde en ny arbejdstidsaftale, 

lønforbedringer og yderligere 

skridt til afskaffelse af Ny Løn. 

Det ser ud til, at arbejdsgiverne vil dokumentere 

og kontrollere mere i folkeskolen 

og i undervisningen. Jeg vil arbejde 

for at fjerne bureaukrati og topstyring fra 

folkeskolen og fra undervisningsområdet. 

Der sendes til stadighed nye administrative 

opgaver ud til lærerne. Langt det 

I dagligdagen er det for den enkelte lærer 

frustrerende, at lægfolk konstant gør sig 

kloge på vores bekostning og derved underminere 

vores professionalisme. Den 

offentlige sektor er fortsat under angreb 

med New Public Management redskaber 

og resultatorienteret outputstyring. 

Det er ikke en pædagogisk diskussion, 

der ligger bag det dominerende skolesyn 

i Danmark. Det er ikke uddannelsesfor- 

meste kan fjernes til fordel for demokrati 

og medarbejderindflydelse – og lærerne 

kan bruge energien på at skabe kvalitet i 

undervisningen. 

Vi skal forstærke samarbejdet med de 

øvrige fagforeninger om fremtidens velfærdssamfund. 

Efter regeringens opfattelse 

er den danske økonomi blevet forringet 

i løbet af få måneder – altså siden 

valget! Efter regeringens opfattelse skal de 

offentligt ansatte betale med tilbageholdenhed 

i lønnen og nye nedskæringer. 

Det skal vi kæmpe imod. Vi vil have 

ordentlige vilkår og en ordentlig løn! 

Der er stor opbakning til folkeskolen 

og lærerne fra forældre og andre interessenter. 

Vi skal synliggøre den styrke, vi 

rent faktisk har. Der skal skabes tydeligere 

alliancer til omverdenen med det formål 

at skabe en positiv samtale og debat 

om folkeskolens fremtid. 


Søren Jordhøj Aakjær, 

p.t. orlov fra Risskov Skole 

Lærerarbejdet skal gøres mere attraktivt 

skere, didaktikere, psykologer eller lærere, 

der står bag disse tiltag. Det er djøf’ere 

eller det, vi under en kam kunne betegne 

som generalister. 

Den faglige diskussion af skolen er 

væk, og det skal vi lave om på. Vi skal 

som forening være med til at sikre den 

pædagogiske diskussion. Vi skal have lærerens 

professionelle mening frem i lyset 

og fortælle, også forældrene, hvad der i 

virkeligheden ligger bag de mange tiltag 

i skolen. 

Når Børn og Unge siger, at kompetencebestemt 

skolestart og aldersintergreret 

indskoling vil styrke det enkelte barn – 

fagligt og socialt, så findes der intet der 

kan dokumentere dette. Faktum er, at 

der er undersøgelser der taler i mod. 

Den seneste PISA-undersøgelse fremhæver 

enhedsskolen som betydningsfuld 

Den pædagogiske rummelighed på 

skolerne bliver uoverskuelig. Med udgangspunkt 

i virkelighedens elever skal 

der etableres flere forskellige undervisningstilbud. 

Vilkårene for at skabe kvalitet 

i undervisningen for alle elever, skal 

forbedres. 

Århus Kommune har besluttet at 

igangsætte en arbejdsglædereform! Det 

har vi ikke mærket noget til endnu. Region 

Midtjyllands personalepolitik lader 

meget tilbage at ønske. Arbejdsgivernes 

interesse for, hvordan der skabes arbejdsglæde, 

engagement og trivsel blandt 

medarbejdere og ledere, overskygges af 

iver efter at styre og kontrollere alt. Det 

må og skal ændres. 

Det vil gøre det mere attraktivt at være 

lærer. 

Pædagogikken som omdrejningspunkt 

Kandidater 

i forhold til god kvalitet. En enhedsskole 

der i Danmark betyder, at man udelt 

gennemgår 9 års skolegang (snart 10 år) 

sammen med en klasse af jævnaldrende. 

Kompetencebestemt skolestart vil være 

enhedsskolens endeligt, da den kræver 

bestemte kompetencer for at blive ”optaget” 

og ikke kun en bestemt alder. 

Vi skal udvikle skolen, men ikke uden 

en forudgående pædagogisk diskussion. 

Århus Lærerforening skal være en pædagogisk 

modvægt. Vi skal insistere på, 

at det er pædagogikken og os som fagprofessionelle, 

der er med til at udvikle 

skolen. Heri ligger nøglen til indflydelse, 

og her er mit interessefelt og min styrke. 

Jeg vil styrke det pædagogiske ben, så vi 

igen kan være med til at sætte dagsordenen 

for folkeskolen i Århus. 


Kandidater Formandsposten Næstformandsposten Styrelsen 

Bine Herold, Møllevangskolen 

• Folkeskolen kæmper, som alle ved, 

med urimelige krav og arbejdsbyrder. 

Det er vel altid et engagement værd. 

Birgitte Hørby, 

Jellebakkeskolen 

Jeg holder meget af at undervise, men har 

også brug for at komme op og se tingene 

i et større perspektiv. Derfor stiller jeg op 

til valget om en plads i styrelsen i Århus 

Lærerforening. 

Det har de seneste år været svært for 

Flemming Pedersen. 

Kragelundskolen 

Lærernes energi og engagement er helt 

afgørende for elevernes læring og udvikling. 

Som lærer er vi en af de helt centrale 

personer i elevernes opvækst. Hver dag 

giver vi eleverne oplevelser og udfordringer, 

som de har glæde af her og nu, og 

som de kan bruge resten af livet. 

Engagement 

• Vi har været gennem så meget kritik 

fra mange sider, og vi skal være meget 

bedre til at kæmpe for det, vi tror på, og 

til konstruktivt at give udtryk for det. 

• Arbejdsmiljø er vigtigt at have fokus 

på. Der er ingen tvivl om, hvad en 

manglende kompetent og indsigtsfuld 

ledelse skaber af frustrationer og utryghed. 

Derfor må vi stille som krav, at 

fokus kommer på skoleledelsen og ledelse 

i skolesystemet i det hele taget. 

• Rummelighed vil jeg gerne være med 

Tonen er en anden nu 

fagligt uddannede at blive taget alvorligt, 

der hvor vigtige beslutninger vedrørende 

vores fremtid skal tages. Vi har som lærere 

haft en fornemmelse af ikke at blive 

hørt lokalt og nationalt, selvom vi sendte 

nok så mange mulige mødedeltagere og 

skrivelser. 

Vi har demonstreret, vi er ’gået langt 

for folkeskolen’, vi har banket på de tunge 

døre, hvor vi vidste, møderne blev afholdt, 

og vi har medvirket til, at nogle af 

de tunge drenge er begyndt at tage bladet 

fra munden. 

Tonen er en anden nu. Fra Undervisningsministeriet 

forlyder det, at man vil 

tænke sig om en ekstra gang, før man 

sætter ting i gang, og fra vort eget byråd 

lyder det, at man gerne vil samarbejde. 

Det er jo herligt. Måske har vi skrabt 

bunden, og så kan det jo kun gå fremad. 

Vi må være oppe på tæerne og forberedte 

til tænderne. 

Den fest kunne jeg godt tænke mig at 

være med til at sætte mit præg på. 

Stolthed, anerkendelse og respekt 

Udgangspunktet for lærerarbejdet er 

vores stolthed ved lærerfaget, uanset om 

vi arbejder med elever i 0., 3. og 9. klasse 

eller på specialskole. 

Vi har en enorm samfundsmæssig opgave. 

Den får vi ikke nok anerkendelse 

og respekt for fra politisk hold. Mange 

politikere prøver at tegne et elendighedsbillede 

af skolen og lærernes arbejde. 

Med det resultat at færre og færre søger 

ind på læreruddannelsen, flere og flere 

lærere forlader skolen, og en del forældre 

vælger privatskoler til deres børn. 

til – hele tiden – at have fokus på. Og 

jeg har de samme holdninger til begrebet, 

som jeg i sin tid gav udtryk for i 

TV2-dok’en, at vi er nødt til at have 

nogle rammer. 

• Mit virke som mødeleder kræver, at jeg 

er i stand til at holde fast, at kunne sætte 

min mening igennem, og at jeg kan holde 

en rød tråd. Og det mener jeg selv, at jeg 

er god til. Og disse egenskaber er vigtige 

i forhold til at arbejde overordnet med, 

hvad vi skal og vil med skolen i dag. 

En god skole skal være en attraktiv arbejdsplads. 

Arbejdsforholdene skal være i 

orden, de fysiske forhold skal være gode, 

og lærerne skal have en ordentlig løn. 

For at skabe de bedste rammer for lærerarbejdet 

er det nødvendigt, at Århus 

Lærerforening er stærk. En stærk fagforening 

kan skabe det politiske pres, der er 

nødvendig for at få forbedringer i skolen. 

Lærerne har forudsætningerne for, at 

skolen er en succes – politikerne har nøglen 

til, om den er det. 



Jørn Kokkendorff, 

Vorrevangskolen 

Det skal være attraktivt at være lærer. Både 

fordi vi skal bevare arbejdsglæden og engagementet, 

og fordi der er hastigt voksende 

rekrutteringsproblemer rundt om i kommunerne. 

Derfor skal topstyring, dokumentati- 

Rikke Gierahn Andersen, 

Nordgårdskolen 

ÅLF er din og min fagforening og styrelsen 

bør afspejle medlemmernes holdninger 

og sammensætning. Jeg vil gerne tage 

udfordringen op. 

Vi har fælles interesser at stå sammen 

om og kæmpe for. Der er høje forvent- 

Thorkil Bjerrum, 

Højvangskolen 

Alle har en mening om, hvordan skolen 

skal være. Det mærkes tydeligt i Århus, 

hvor forvaltningen og politikerne har 

præcise idéer om, hvor skolen skal bevæge 

sig hen. 

Sådan skal det også være. Skolen er en 

politisk styret organisation, så selvfølge- 

Arbejdsglæde og engagement 

onsvanvid og kontrolhysteri bekæmpes. Vi 

skal selv fortsætte arbejdet med at udvikle 

en fornuftig evalueringskultur. Ikke for at 

rangordne elever og skoler, men for at gøre 

vores undervisning og elevernes udbytte af 

den bedre. 

Lærerne er garantien for en høj faglighed 

i skolen. Derfor skal vi have langt bedre 

muligheder for efteruddannelse. Mange 

af os har en forældet læreruddannelse eller 

underviser i fag, vi ikke er uddannet i. 

Vi skal have en arbejdstidsaftale, der giver 

os pædagogisk råderum, og som sikrer, 

at tiden til undervisning passer sammen 

Vi har en fælles sag 

ninger til OK 08. Vi ønsker alle at opnå 

bedre arbejdsvilkår i form af en løn, der 

anerkender lærernes værd og professionalisme, 

en fleksibel arbejdstidsaftale, der 

bygger på tillid og råderum til lærerne, og 

et sundt arbejdsmiljø med balance mellem 

krav og ressourcer. Skolen skal være 

en attraktiv arbejdsplads. 

Jeg vil gennem styrelsesarbejdet gerne 

bidrage til, at arbejdsvilkårene forbedres, 

blandt andet ved at arbejdsmiljøindsatsen 

opprioriteres. Jeg vil integrere 

arbejdsmiljøperspektivet i øvrige aktuelle 

fagpolitiske spørgsmål og drøftelser. 

Udvikling kræver ejerskab 

lig skal politikerne formulere visioner og 

mål. 

Men det er vigtigt, at alle forstår, at 

den bedste udvikling sker i samarbejde 

med dem, der skal stå for udviklingen til 

daglig. Det er almindelig ledelsesindsigt, 

at de bedste udviklingsresultater sker, når 

medarbejderne er med til at lave målsætningerne. 

Det gode begreb ”ejerskab” 

er ikke bare en kliché, men yderst meningsfuldt, 

når det handler om skoleudvikling. 

Skoleudviklingen i Århus sker med udgangspunkt 

i en politisk bestemt udvik- 

Kandidater 

med tiden til de opgaver, som knytter sig 

til undervisningen. En aftale som er baseret 

på tillid til den professionelle lærer og 

som opererer med et maksimalt undervisningstimetal. 

Skoleledelsen skal frigøres for bureaukratiet, 

der stjæler tiden til pædagogisk ledelse. 

Vi skal have et lønsystem, der bygger på 

en centralt aftalt løn. Vi skal ikke konkurrere 

indbyrdes om lønkronerne. Vi skal 

have en ordentlig løn, der kan være med til 

at give faget status. 

Når politikerne taler folkeskole, skal vi 

tale med. Højt og tydeligt. 

Lærere oplever manglende sammenhæng 

mellem de ressourcer og den tid, 

der er til rådighed; og så de mange krav 

der stilles af Århus Kommune, regering, 

folketing, forældre, offentligheden... Det 

gør det vanskeligt at leve op til vores egne 

idealer for lærerarbejdet. Det giver stress 

og gør os syge! 

I stedet for bureaukrati og dokumentation 

skal lærerne have lov at fokusere 

på den gode undervisning af eleverne. 

Succesoplevelser og øjeblikke, der gør en 

forskel – det giver arbejdsglæde. Mere af 

det, tak 

lingsplan. Planen kan man mene meget 

om (og det gør jeg), men det er politikernes 

ret at formulere den. I Århus tiltror 

man bare ikke medarbejderne opgaven 

at udvikle skolen. Derfor bliver der i et 

væk formuleret den ene centralt bestemte 

handleplan efter den anden, som lærerne 

ikke inddrages i. 

Det er ganske enkelt hul i hovedet og 

nedværdigende over for de fag-professionelle. 

Derfor er det Århus Lærerforenings 

fornemme opgave at stille de kritiske 

spørgsmål til Børn og Unges mange flyvske 

idéer og omsiggribende handleplaner. 



Jesper Hejndorf, 

Katrinebjergskolen 

Jeg oplever dagligt meget engagerede og 

pligtopfyldende kolleger, som laver spændende 

og solid undervisning, som knokler 

for at fremme elevernes sociale og personlige 

udvikling, og som – i rummelighedens 

Jens Holm Møller, 

Beder Skole 

Jeg opstiller til min 3. periode i styrelsen. 

For mig er den helt overordnede problemstilling 

vore arbejdsvilkår. Der er 

blandt kolleger et alt for højt sygefravær, 

og løsningen herpå er ikke at svinge pi- 

Jens Brejnrod, 

Center for 

Specialundervisning 

for Voksne 

Jeg er speciallærer og tillidsrepræsentant 

på Center for Specialundervisning for 

Voksne. 

Siden 1. januar 2007 har jeg været 

medlem af styrelsen som følge af over- 

Lærerne i Århus er rasende dygtige! 

navn – kæmper for at få alle elever med. 

Lærerne i Århus er rasende dygtige! 

Men jeg oplever også kolleger, som mister 

lidt farve i kinderne, hver gang der presses 

nye, udgiftsneutrale energikrævende tiltag 

ned ovenfra. Tiltag, der typisk var herskende 

i folkeskolen for generationer tilbage, og 

som på nationalt niveau bliver genopfundet 

af undervisningsministeren. Samt tiltag, 

der på kommunalt niveau forsøges presset 

igennem af rådmanden (m/k) på rekordtid. 

Tiltag, der på uklog og udemokratisk vis 

ønskes gennemført uden, at vi fag-professionelle 

lærere tages med på råd. 

Vore arbejdsvilkår er afgørende 

sken endnu mere, men at gøre noget ved 

de arbejdsvilkår vi har. 

Jeg håber, at vi denne gang får en arbejdstidsaftale, 

som vil medvirke til at 

gøre noget ved dette problem. Alternativt 

må vi som nu gøre arbejdet på den 

enkelte skole. 

Vore skoler er i en elendig forfatning. 

Dette er arbejdsvilkår, der SKAL gøres 

noget ved – om nødvendigt ved at gå til 

arbejdstilsynet. 

For at kunne gøre noget ved vore arbejdsvilkår, 

bliver vi nødt til helt anderle- 

Et aktivt modspil 

gangsordningen i forbindelse med fusionen 

mellem DLF, S81 og Formidlerne. 

Det er sjovt og spændende at undervise, 

når man ser udvikling, når mennesker 

gror. 

Men det er også svært at være lærer. 

Lige nu udsættes vi for meningsløs kontrol, 

fordi vores arbejdsgiver ikke har 

tillid til, at vi gør det godt nok. Vi skal 

bruge tid på ligegyldig dokumentation, 

som er blevet opfundet ved et skrivebord 

langt fra den daglige undervisning. Vi 

skal leve op til 

Vi lærere bestrider et af samfundets 

absolut vigtigste jobs. Alligevel er vores 

erhverv udsat for et urimeligt krydspres 

fra politikere og pressen, hvilket skaber 

en dårlig stemning og ringe arbejdsbetingelser. 

Det er nødvendigt, at det igen 

bliver attraktivt og sjovt at være lærer! 

Jeg står gerne vagt om vores profession 

og er parat til at gå forrest i kampen for 

ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Med 14 

år i bagagen som lærer – heraf de otte som 

tillidsrepræsentant – er jeg klar til at debutere 

i Århus Lærerforenings styrelse. 

des og meget mere konsekvent at ytre os, 

også i det offentlige rum. 

Den mundkurv, som mærkes i stigende 

omfang, må fjernes. Den, der har skoen 

på, ved hvor den trykker, og retten til at 

ytre sig skal også gælde i praksis. 

Siden sidste valg er jeg flyttet fra Nordgårdskolen 

til Beder Skole og har hermed 

tilføjet en ny dimension til mit skolebillede 

og dermed også fået mere bredde i 

mit arbejde, men jeg har ikke glemt de 

kolleger, som fortsat yder en helt ekstraordinær 

indsats på helt urimelige vilkår. 

krav om effektmålinger og ydelseskataloger, 

selvom vi ved, at det fjerner fokus 

fra det, som god undervisning egentlig 

handler om: at give sine elever redskaber, 

der kan styrke dem, og give dem muligheder 

for at udvikle sig i deres tilværelse. 

Efter kommunalreformen er hele den 

offentlige sektor sat under yderligere pres, 

og derfor har vi brug for et aktivt modspil 

og en stærk fagforening, der både kan 

hjælpe den enkelte og være med til at sætte 

dagsordenen i den offentlige debat. 



Miam Bech Nygård, 

Katrinebjergskolen 

Selvom fagforeningsarbejdet af og til kan 

synes ”Sisyfos-agtigt”, er den store forskel, 

at vi er mange om at skubbe stenene 

– og at vi ikke starter fra foden af bjerget 

hver dag. 

Medlemmerne bringer nemlig konstant 

folkeskolen på dagsordenen – og det virker. 

Vi diskuterer på TR-møder, styrelses- 

Tove Borch, p.t. orlov 

fra Møllevangskolen 

Det ved vi forhåbentligt lidt mere om til 

generalforsamlingen. 

Men et er sikkert og vist. Der skal noget 

godt på bordet, før jeg stemmer ja. 

Lars Overballe, 

Næshøjskolen 

Efter to spændende og lærerige år i Århus 

Lærerforenings styrelse har jeg besluttet 

at genopstille. 

En af de helt store opgaver, som ÅLF 

i den kommende tid skal kæmpe med, 

er Børn og Unge’s udviklingsplan. Den 

mekaniske tænkning omkring børn og 

På vej 

møder, faglig klubmøder, forældremøder 

– og i Brugsen. Demonstrationer standser 

trafikken på Rådhuspladsen, pjecer deles 

ud, og breve sendes til politikere og presse. 

Jeg er ikke i tvivl om, at hvert eneste 

bidrag er medvirkende til, at vi er på vej 

– selvom det er ”op ad bakke”. 

Vi er eksempelvis på vej, 

• når DR1 – Pengemagasinet bruger 1 

times sendetid på den offentlige sektor 

• når nationale test sættes på standby 

• når Skole og Samfund kommer på banen 

i forhold til kompetencebestemt 

indskoling. 

Skal vi strejke eller hva? 

Ikke et ta’ selv bord, men et godt gedigent 

måltid. Altså et ordentligt lønløft og 

en arbejdstidsaftale, der er med til at sikre 

lærerne værdige arbejdsforhold. 

Her i Århus er der nok at tage fat på i 

den nye styrelse. Det er vigtigt, vi finder 

veje til maksimal indflydelse på de beslutninger, 

der bliver taget af vores arbejdsgivere. 

Kompetencebestemt skolestart er 

et skræmmebillede på, hvor besværligt 

arbejdet bliver for alle parter, hvis vi ikke 

bliver inddraget i tide. 

Fokus på arbejdsmiljøet 

unge og det læringssyn, der er gemt i 

udviklingsplanen, vil efter min opfattelse 

komme til at præge den førte børne- og 

ungepolitik i en sådan grad, at vi som 

fagforening er nødt til at bekæmpe denne 

med alle midler. 

Der er et stigende behov for at få sat fokus 

på det psykiske arbejdsmiljø på skolerne. 

Sygefraværet stiger alarmerende, 

og mange – især unge – lærere knækker 

nakken i forsøget på at håndtere ”rummeligheden”. 

Elever, der burde have et alternativt tilbud, 

beholdes i normalklasserne i rum- 

Kandidater 

Lige nu er OK 08 den store udfordring. 

Kravene, vi har opstillet, knytter direkte 

an til vores hverdag i skolen, hvor rummelighed 

uden tilstrækkelige ressourcer, 

bureaukrati, manglende efteruddannelse 

og arbejdsmiljøproblemer er velkendt virkelighed. 

Politikerne skal fastholdes i at tage folkeskolen 

alvorligt og handle derefter. 

Jeg vil gerne fortsat gennem styrelsesarbejdet 

være med til at sætte folkeskolens 

virkelighed på dagsordenen. 

Børn og Unge er af den opfattelse, at 

hvis Århus Lærerforening bliver informeret 

– ja, så er vi også inddraget. Det er 

ikke min opfattelse. 

Hvis demokratiet skal fungere, skal vi 

på banen, inden facit er givet. 

Jeg vil gerne være med til at kaste min 

energi ind i både de konkrete arbejdsopgaver, 

der skal løses – men sandelig også 

i den langsigtede proces, der skal sikre 

lærerprofessionen indflydelse så mange 

steder som muligt. 

melighedens hellige navn. Resultatet er 

uro og dårlige undervisningsmiljøer samt 

nedslidte lærere. 

Vi må kæmpe for, at der sættes grænser 

for rummeligheden, og at ledelserne på 

skolerne får mulighed for at benytte alternative 

tilbud til udsatte elever, uden at 

skolerne straffes på økonomien. 

Tillidsrepræsentanterne og suppleanterne 

skal bakkes op, og ÅLF skal spille 

en aktiv rolle i forhold til sikkerhedsrepræsentanterne, 

så TR/TRS og SR får 

et bedre grundlag for at samarbejde om 

blandt andet det psykiske arbejdsmiljø. 



Af Flemming Thisted, 

Sabro-Korsvejskolen 

Test og kontrol i skolen var starten – 

”kompetencebaseret aldersintegreret skolestart” 

var fortsættelsen. 

Test af børn gennem hele opvæksten. – 

De lukkes først ind målt skoleparate – i 

stedet for at gøre skolen børneparat. 

Jeg tror på, at 

• udviklingsplan for B&U uden medarbejderinddragelse 

giver allergi 

• medinddragelse i skolens udvikling giver 

energi 

”Først når holdninger bliver til handlinger, 

kan der skabes forvandlinger”. Der 

skal handlinger til, før folk flytter sig! 

Kommunikation og 

information baner vejen 

Man kan nemlig ikke ”flytte folk”. Man 

kan kun arbejde stenhårdt på at få folk til 

”af sig selv at flytte sig”. Derfor mine læ- 

Fra værdikampens slagmark 

• udvikling med lærerinddragelse fra 

starten giver synergi 

• klassen og klasselæreren som tryg ramme 

er truet 

• B&U-væsenet ikke er et skolevæsen – 

men kan tilføre noget andet 

• vi er skolevæsenet og ÅLF er tovholder 

for fællesskab om folkeskolen 

• fællesskab nytter! 

Jeg vil derfor arbejde med: 

• Værdierne i folkeskolen 

• ÅLF’s plan for arbejdsmiljøarbejdet 

• Nyansattes arbejdsvilkår (også lønhuller 

i ferierne) 

• Nedbringelse af unyttige belastninger i 

arbejdet – mindre papir, mere lir 

• Overenskomstansattes pensionsforhold 

(økonomi til at stoppe før 65?) 

Der skal handlinger til 

Kåre Sørensen, Beder Skole serbreve – og derfor invitation til Bertel 

Haarder om et besøg i Århus. En idé jeg i 

styrelsen vil prøve at få gennemført. 

”Man kan kun præstere, 

som man har øvet” 

Derfor skal man kunne øve, som man 

vil præstere!” Vi må og skal have bedre 

rammer for vores arbejde. Det må politikerne 

forstå! Her skal vi samarbejde med 

forældreforeningen og skolebestyrelsesforeningen. 

Arbejdsmiljøet skal bringes i orden 

De er kortlagte – de årsager, der fører til, 

• Arbejdstidsaftalen – herunder forberedelse 

af andet end undervisning 

• Børnehaveklasselederes arbejdsforhold 

• Øget sikkerhed ved forældreklager – 

bl.a. ved gensidige realistiske forventninger 

• Trygge ledere – trygge lærere – trygge 

elever – trygge forældre. 

Arbejdstidsaftalen vil løse nogle gamle 

problemer, men også åbne nye faldgruber. 

Derfor bliver der brug for styrelsens 

eneste tjenestetidsskeptiker, når løsninger 

på problemerne skal findes. 

at alt for mange kolleger væltes omkuld. 

Byrådets arbejdsglædereform skal derfor 

følges helt til dørs. Det antal, der søger 

bistand hos ÅLF, skal simpelthen minimeres. 

”Splitvision” er et must 

I filmen Døde Poeters Klub bliver de 

studerende bedt om at træde op på bordene. 

De vægrer sig; men forstår budskabet, 

da de kommer derop: Det er altså 

”ret smart” at kunne se tingene fra flere 

vinkler. Sådan fokuserer styrelsen. Må jeg 

være med? 


Frosne 

 

Frosne 

 

 

 

Trådløst inden-/udendørs 

termometer. Temperaturen 

vises Trådløst i det inden-/udendørs 

ene display og luftfugtigheden 

termometer. i det Temperaturen 

andet. 

vises i det ene display og luftfugtigheden 

i det andet. 

Tilbudene gælder fra d. 25. februar 

til og med 22. marts dog 

kun Tilbudene så længe gælder lager fra haves. d. 25. februar 

til og med 22. marts dog 

Der kun tages så længe forbehold lager for udsolgte haves. 

produkter, pris-, billed- og trykfejl,samt 

Der tages forbehold for udsolgte 

produkter, pris-, billed- og trykfejl,samt 

 

 

I tre displays vises vejrforudsigelse 

og barometerstand. 

I tre displays vises vejrforud- 

I sigelse det øverste og barometerstand. 

display vises 

vejrforudsigelsen for vejret 

om I det 12 øverste til 24 display timer. vises 

vejrforudsigelsen for vejret 

om 12 til 24 timer. 

TILBUD 

TILBUD 

 

(normal medl.pris 520,-) 

(vejl.pris 699,95) 


(vejl.pris 699,95) 

TILBUD 

TILBUD 

 





TILBUD 

TILBUD 

 

(normal medl.pris 115,- /stk) 

 

(normal medl.pris 115,- /stk) 

Lærernes Indkøbscentral 

Lærernes Indkøbscentral 

 

25 liters 

mikrobølgeovn på 900 

watt med 10 mikrobølge-niveauer. 

Digitaltimer 25 liters mikrobølgeovn for præcis program- på 900 

mering watt med af 10 tid. mikrobølge-niveauer. 

Grill Digitaltimer på 1200 for watt præcis samt programvarmluftsfunktion.mering af tid. 

Grill på 1200 watt samt varmluftsfunktion. 

 


(vejl.pris 1399,75) 



 

 

TILBUD 

TILBUD 

 

ekstra rabat ved 

kassen ekstra rabat på kød. ved 

kassen på kød. 

 

 

Den trådløse regnmåler består af en 

selv-tømmende beholder til måling 

af Den nedbør trådløse samt regnmåler en modtager, består som af en 

registrerer selv-tømmende følgende: beholder Den til aktuelle måling 

nedbørsmængde af nedbør samt en for modtager, indeværende som 

dag. registrerer Nedbørsmængden følgende: Den pr. aktuelle dag for 

de nedbørsmængde sidste ni dage. for Den indeværende 

totale nedbørsmængde 

dag. Nedbørsmængden siden sidste pr. nulstilling. dag for 

Tidspunkt de sidste ni og dage. dato. Den totale nedbørsmængde 

siden sidste nulstilling. 

Tidspunkt og dato. 

TILBUD 

TILBUD 

 





 

Ca. 

 

1 kg 

Ca. 1 kg 

Bayonne 

Bayonne 

 

 

 

 

 

 

Anbefalet daglig 

dosis: 1-3 kapsler, 

afhængigt Anbefalet daglig af fi skekonsumption. 

dosis: 1-3 kapsler, 

afhængigt af fi skekonsumption. 

 


(vejl.pris 299) 


(vejl.pris 299) 

 

 

 

Produceret på 

90 % Tempranillo og 

10 Produceret % Graciano. på 

90 % Tempranillo og 

Flot, 10 % ligefrem Graciano. frugt med 

bløde, modne tanniner. 

Velegnet Flot, ligefrem til kalvekød frugt med og 

lam. bløde, modne tanniner. 

Velegnet til kalvekød og 

lam. 

TILBUD 

TILBUD 

 


(vejl.pris 114,-) 


(vejl.pris 114,-) 

LIC Århus: 

LIC Århus: 

TILBUD 

TILBUD 

pris- og afgiftsændringer. Åbningstider: Mandag-torsdag: 9.30-18.00 Fredag: 9.30-19.00 Lørdag: 9.00-15.00 

pris- og afgiftsændringer. Åbningstider: Mandag-torsdag: 9.30-18.00 Fredag: 9.30-19.00 Lørdag: 9.00-15.00 

1. søndag i måneden 10.00-16.00 

1. søndag i måneden 10.00-16.00

LIC Hovedside Forside NetShop | Login | Bliv NetShop Bruger | Din Profil | Handelsbetingelser & Hjælp | Tilbud 

Varekategorier 

Isenkram 

El-apparater 

Bolig & Lamper 

Radio, TV & Data 

Personlig Pleje 

Have, Sport & 

Fritid 

Tøj & Tasker 

Børnenes Verden 

Vin & Tilbehør 

Gaveideer 

Køb alle dine favoritter på LIC NetShop 

Nu kan du i ro og mag sidde og handle alle dine favoritter 

hjemmefra. LIC Netshop er åben 24 timer i døgnet 

- så du kan handle lige når det passer dig. Kun 29,- kr i 

forsendelsesgebyr - uanset størrelse og mængde. 

Ingen brug af kreditkort - du betaler blot via din månedlige 

LIC-regning.Nemt og overskueligt! 

Gå ind på www.LIC.dk og klik på ”Netshop”! 

B 

ORDINÆR GENERALFORSAMLING 

I ÅRHUS LÆRERFORENING, DLF • KREDS 133 

Generalforsamlingen afholdes 

torsdag den 7. marts 2008 kl. 16.00-ca. kl. 20.00 

på Train, Toldbodgade 6, 8000 Århus C. 

FORELØBIG DAGSORDEN (iflg. vedtægternes § 9): 

1. Valg af dirigent. 

2. Formandens beretning. 

3. Regnskab. 

4. Indkomne forslag. 

5. Fastsættelse af formandens, næstformandens og kassererens honorarer. 

6. Budget og fastsættelse af kontingent. 

7. Valg jf. vedtægternes § 12. 

8. Valg jf. vedtægternes § 13 

9. Eventuelt. 

Endelig dagsorden udsendes til skolerne senest 8 dage før afholdelse af generalforsam lingen. 

Der skal være revisor samt revisorsuppleant 

Evt. forslag til generalforsamlingens dagsordens pkt. 4 

skal være formanden i hænde senest fredag den 22. februar 2008 kl. 10.00. 

På styrelsens vegne 

Gordon Ørskov Madsen

skolen 2 - Århus Lærerforening - kreds 133

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?