Trekroner - Roskilde Museum

Trekroner – en ny bydel i Roskilde Kommune
En samtidsdokumentation af Trekroner som by og hjem.
Af Lene Hadsbjerg
2 – Sølandskab
3 – RUC
4 – RUC
5 – Forskerparken CAT
6 – Trekronerskolen
7 – Børnehuset Spirebakken
8 – Børnehuset Vanddråben
9 – Fritids og ungdomsklub
10 – Kristofferskolen
11 – Bjerget – Amtsinstitution
12 – Fremtidig kirke
14 – Hospice Sjælland
15 – Munksøgård
16 – Linkøpingvej, parcelhuse
17 – Kirsebærparken
18 – Filosofparken
19 – Rockwoolkollegiet
20 – Måneparken
21 – Solparken
22 – Trekronerbo
23 – Isafjordhusene
24 – Seniorbo
25 – Stjerneparken
26 – Nymarken
27 – Kartoffelrækkerne
28 – Skovbæltet
29 – Kildehusene
30 – Grønningen
31 – Havekollegiet
32 – Ungdomsboliger
33 – Private boligforeninger
34 – Klyngehuse
35 – Parcelhuse
36 – Etageboliger Områdekort over Trekroner Øst, 2004. Venligst udlånt
af Roskilde Kommune, Teknisk Forvaltning.
123

Trekroner udgør et af Roskilde Kommunes væsentligste
vækstområder inden for de senere år. Færdigudbygget vil den
nye bydel rumme over 3.500 boliger. Det er et område under
stadig forandring. Det, der den ene måned fremstod som en bar
ubebygget græsklædt plet i landskabet, er den næste måned et
virvar af gravemaskiner, jordvolde og formstøbte betonelementer
til fremtidige boliger.
Allerede tidligt i forløbet besluttede Roskilde Museum at foretage
en aktiv indsamling af tilgængeligt materiale til belysning af den
kommende bebyggelse i Trekroner. Først og fremmest kunne
kommunale rammeplaner og lokalplaner give et overblik over
kommunens intentioner med området, siden blev det nødvendigt at
holde sig orienteret i salget af grunde, opstart af beboerforeninger,
de første spadestik og de første indfl ytninger. Knap var vægmalingen
i Trekroners første indfl ytningsklare bebyggelse, Munksøgård, tør,
før museet udsendte spørgeskemaer i et forsøg på at indfange
beboernes første indtryk af deres nye hjem og by. Siden har
fl ertallet af Trekroners tilfl yttere fået tilsendt spørgeskemaer.
Besvarelserne udgør en væsentlig kilde til samtidsdokumentationen
af Trekroner, men kan selvfølgelig ikke stå alene. Museet har blandt
meget andet optaget mere end 1.500 fotos, foretaget interviews
med nøglepersoner i kommunens tekniske forvaltning og udvalgte
beboer i Trekroner samt lavet undersøgelser af de to skoler i
området.
Der ligger således et varieret materiale til belysning af Trekronerbebyggelsens
første år. Indsamlingen af relevant dokumentation er
en fortløbende proces, der vil strække sig over mange år fremover.
Den første etape af Trekroner Vest er i skivende stund stadig under
udvikling. Alle byggegrunde er solgt, men endnu er enkelte ikke
bebygget. Kommunen har udsendt rammeplan for en udvidelse af
området mod nord og øst (Trekroner Øst). Også her vil Roskilde
Museum følge med i processen.
Nærværende beboerundersøgelse blev afsluttet i foråret
2005. Siden er Trekroner blevet udvidet med bebyggelserne:
Bofællesskabet Absalons Have, Åhusene, Kartoffelrækkerne,
Grønningen, Kildehusene samt Skovbæltet.
124

Vue fra Trekroner Station ud over Trekroners mange forskelligartede bebyggelser.
Området mellem station og Trekroner Alle er endnu ubebygget.
Foto Flemming G. Rasmussen, febr. 2005.
Områdets historie
Roskilde Museum har tidligere foretaget prøvegravninger i Trekronerområdet.
Museets arkæologer har ikke fundet meget, der kunne tyde
på aktivitet i oldtiden, men et enkelt større fund har påvist, at området
har været beboet. I sommeren 2004 undersøgte arkæologerne et endnu
ikke byggemodent område ved Nordens Parkvej og Tønsbergvej og
fandt her resterne af en gård fra ældre jernalder. Gården bestod af et
20 meter langt beboelses-langhus og fl ere mindre omkringliggende
økonomibygninger. Udgravningen påviste også en brønd og fl ere store
affaldsgruber. 1
Frem til afslutningen på landsbyfællesskabets tid var Trekronerområdet
så vidt vides ubebygget. Arealet, der var en del af Roskilde Bymark,
blev anvendt til græsning og kornavl. I 1798 blev Himmelev landsby
udskiftet, og en af byens gårde, Munksøgård, fi k nye 116 tdr. jord i
125

Trekronerområdet. Senere blev Nymarksgård og Kildebakken bygget,
og der blev anlagt nogle husmandssteder, hvoraf et enkelt af dem var
beboet frem til 2001, hvor det blev nedrevet for at give plads til et grønt
område i tilknytning til et boligområde. Husmandsstedet blev drevet
som frilandsgartneri indtil 1970’erne.
Navnet Trekroner, som fi gurerede første gang på et kort fra 1841,
dækker ikke det nuværende Trekroner, men var en betegnelse for et
banevogterhus ved jernbanen, der blev etableret mellem København og
Roskilde i 1847. Et større område af det nuværende Trekroner havde
betegnelsen Lidtgodthuse, der fi gurerede på kort tilbage i 1700-tallet og
så sent som i 1896. Navnet hentyder måske til jordens beskaffenhed, som
var af svingende kvalitet. I løbet af 1800-tallet voksede et lille samfund
op ved banen med købmand, smedje, håndværkervirksomheder, gartnerier
og huse.
I 1947 fi k Trekroner status som byzone i Roskilde Kommunes planlove,
men der skulle gå mange år, før der blev bygget i området. Kommunen
forudså i 1967, at befolkningstilvæksten ville stige så meget, at Trekroner
nærmest ville blive klemt inde mellem de sammenvoksede byer Roskilde
og Hedehusene.
Lokale boligselskaber havde med det formål for øje købt grunde af
Roskilde Kommune, men bortset fra ungdomsboliger ved RUC forblev
området ubebygget, da tiden for nybyggeri dels var ugunstig, dels kom
området i klemme i virkeliggørelsen af Fingerplanen, som ikke strakte helt
til Roskilde. Efter en årrække tilbagekøbte kommunen byggegrundene,
og området fi k endnu en hvilepause.
Roskilde Universitets Center (RUC) blev opført på den bare mark.
Universitetet åbnede for studenter i 1972, men først 16 år senere
kunne studenterne tage toget til den nye Trekroner Station, der
tillige servicerede industrianlæggene på den anden side af banen.
Stationsbyggeriet var blevet udskudt i forbindelse med Høje Taastrup
Stations anlæggelse.
Planloven fra 1947 forudsagde boliger og erhvervsvirksomheder i
Trekroner. I midten af 1990erne blev planerne revurderet og starten på
det Trekroner, vi kender i dag, blev lagt på tegnebrættet.
Trekroner-bebyggelsen blev planlagt i detaljer. Kommunen fastslog
rammeaftaler for boligområdernes udnyttelsesgrad, ejerformer, husenes
126

Et eksempel på husmandsstederne i Trekroner. Bygningerne står endnu.
Foto Henrik Jørgensen, april 2002.
placering på grunden, byggematerialer, arkitektoniske udtryk og offentlig
tilgængelige næromgivelser.
Trekroner Vest dækker et areal på ca. 2,4 km 2 . Der er projekteret ca.
3.500 boliger fordelt på 21 autonome boligkvarterer i form af parcelhuse,
rækkehuse og etageejendomme med forskellige ejerformer (leje, andel
og ejer), foruden nye arbejdspladser til 4-5000 mennesker og 15.000
studerende og ansatte på RUC.
I 2006 åbner Roskilde Kommune for salget af byggegrunde til ca.
1.200 boliger i Trekroner Øst. I rammeforslaget er der lagt op til, at
bydelen også skal rumme institutioner, fællesfaciliteter samt mulighed
for butikker på op til 300 m 2 .
Kunst og identitet
Roskilde Kommune udformede i 2001 en kunstplan for Trekroner med
en invitation til kunstnere om at deltage i planlægningen af området.
Kommunens hensigt var bl.a. at anvende kunsten som en integreret
127

Nordens Parkvej er Trekroners hovedgade. Den er anlagt med separate baner
for kørende, cyklister og gående. Vejen var ikke færdiganlagt, da de første
boligbyggerier gik i gang.
Foto Henrik Jørgensen, august 2002.
del af byggeprocessen for på den måde at give Trekroners beboere
et rum for fælles oplevelser og dermed skabe grobund for en fælles
lokal identitet og historie. Trekroner bliver bygget på bar mark, de
nytilfl yttede beboere har ingen fælles historie, ligesom Trekroner
som bydel er historieløs. Kunsten skulle ikke kun inddrages for at
give beboerne en visuel oplevelse, sigtet var at skabe rammer for en
fælles erindring som basis for et fællesskab, der også ville kunne række
på tværs af boligområderne og på tværs af sociale skel i en social og
kulturel sammenhæng.
Samarbejdet mellem kunstnere på den ene side og bygherrer, arkitekter
og kommunens planlæggere på en anden side har udmøntet sig konkret
i Trekroners bebyggelse og fælles rekreative områder, om end vejen til
kunsten ikke altid har været bestrøet med rosenblade.
Kommunens beslutning om at en procentdel af byggeriets samlede
omkostninger skal anvendes til kunst, får en af områdets bygherrer til
128

at bemærke følgende: ”Jamen hvordan skal jeg sige det, det er lidt, man kan
sige, hvis vi skulle opfylde intensionerne, så skulle vi lægge kunst ind i budgetterne,
og langt hen ad vejen tror jeg, at hvis du spørger de kunder, de potentielle kunder,
du har her, som skal ned og købe et hus, så tror jeg egentlig de hellere ville have
nogle fl ere legepladser eller parkeringspladser eller havemøbler eller træer i stedet for
kunst. Og man kan sige, kommunens kunstplan omhandlede både et klokketårn
og en pavillon og forskellige andre ting. Jeg tror ikke det kommer, man skal fi nde
sponsorer i millionklassen for at få det realiseret. Jeg tror, man skal nok erkende fra
kommunens side, at hvis man skal have sådan noget ind, så skal man tage en del
af grundsalgssummen og sige, I skal give 100 kr. pr. etagemeter, f.eks., og så er det
kommunen, der styrer kunsten.” 2
Roskilde Kommune har på vegne af og i samarbejde med kunstplanens
konsulent ansøgt Statens Kunstform om yderligere bevillinger for
de kommende år, da kommunen ønsker at fortsætte kunstplanens
virkeliggørelse. 3
Bebyggelsen i landskabet
Trekroner Vest er tænkt som en parkby i 10 afgrænsede boligområder.
Parkbyens kendetegn er fritliggende eller sammenkædede bygninger i et
åbent landskab. Mellem de enkelte boligområder udlægges beplantede
bælter.
Roskilde Kommunes Byplanlægningskontor fortæller om ideen bag
bebyggelsen i landskabet: ”…Og så kom så ideen med de her tværgående
skovbælter, som var nogle store, kraftige naturelementer, som – hvis de nu havde
været der på forhånd, så ville man have sagt: skønt at bygge op til dem her.
Men nu plantede vi dem, og man kan sige, at ideen var også den her, mange
har med at man kunne bygge en by i en skov. Hvis man havde en skov, kunne
man godt rydde til bebyggelse. Men nu havde vi ingen skov, vi kunne plante den
som om, der var ryddet ud til bebyggelse. Så jeg tror, virkningen om 10-15 år
vil være, at det er en by i en skov, så det vil ændre sig utroligt meget. I dag er
det en by på en bar mark. Men det vil blive en by i en skov, fordi skovbælterne
vil være så markante. Og så tænkte jeg også på, hvor kan man ellers have store
træer. Det kan man ikke have inde i haverne og inde i bebyggelsen. Det var
også det, der skulle placeres langs denne Parkvej, derfor har den fået en god
bredde, luft omkring sig, så vi også terrænmæssigt kunne få den til at ligge fl ot
i landskabet.”
129

Bofællesskabet Munksøgård huser ca. 75 børn. Der er således masser af
legekammerater lige uden for døren. Beboerne er fælles om at passe friarealerne.
Foto Henrik Jørgensen, sept. 2002.
Der er i bebyggelsernes placering på grundene lagt stor vægt på,
at landskabets kurver og linjer skal følges i arkitekturen, således at
Trekroner bliver en bydel med forskellige arkitektoniske udtryk i et
varieret landskab. Det kunne skabe en visuel forvirring, men en af
områdets arkitekter ser ikke et problem i dette: ”…og jeg tror også, når de
her skovbælter de kommer op og får fat, så skal de nok styre det, så det ikke bare
er en stor gang forvirring. Det kan man allerede se lidt tættere nede. Men det er jo
sådan med helt nye områder, det tager tid, før det sætter sig og før der ligesom kommer
noget sjæl i det.”
Imidlertid efterlyser fl ere af de arkitekter, der har tegnet huse til
området en bedre koordinering af de arkitektoniske udtryk fra Roskilde
Kommune: ”Så man får endnu en ukoordineret byggeudstilling, som man har på
Blangstedgård eller Egebjerggård for den sags skyld, ikke, hvor arkitekter ikke
snakker sammen. 4 Det kan godt være producenterne kan vise et katalog frem af
deres forskellige produkter, men nogle helheder opstår der ikke rent arkitektonisk.
Og det kan man så græde over ud fra et æstetisk synspunkt, men der ligger også
130

en masse identitetsbærende i det, hvis det var bedre koordineret… Trekroner er et
kvarter, hvor man kan gå på tværs af Nordens Parkvej.”
Nordens Parkvej er forbindelseslinje og hovedvej gennem bebyggelsen.
Langs den brede vej er anlagt fortov og cykelsti, som begge er
adskilt fra den kørende trafi k. Vejen rummer nogle gode udsigtsposter,
især lige nord for beplantningsbæltet ved Joensuuvej er udsigten smuk
over moseområdet med Munksøgårdbebyggelsen i det fjerne. Mosen
besynges i øvrigt som et smukt landskabeligt område i Roskilde
Kommunes salgsannoncer for Trekroner.
Nordens Parkvej er ikke kun områdets hovedforbindelsesåre. En
arkitekt, der har tegnet til Trekroner, omtaler vejen således: ”…jeg synes,
det er en motorvej, de har bygget. Det er en demarkationslinje, som man skal være
ualmindelig ivrig efter at skride hen over. Det er jo vejingeniører, der har været på
speed, der har tegnet den der vejlinje, for den er meget voldsom.”
Betragtningerne suppleres af en af områdets bygherrer: ”Man laver en,
det ved jeg ikke, en 40 meter bred vej, hvor man laver det, man kalder en parkvej,
og man laver store brede rabatter og store fi ne brede cykelstier på begge sider. Men
man kan jo ikke være der. Der er jo ikke nogen, der kan holde ud at opholde sig
på et bredt bælte. Man skynder sig væk, fordi vejen er til, at man skal fra et sted
til et andet. Og al den plads, man har brugt til den der vej, den mangler jo inde i
bebyggelserne til leg og ophold. Det er sådan, at når man bygger sådan en bydel, så
skal der være et vist antal parkeringspladser ifølge lokalplanen, og nogle skal man
så gøre plads til, og hvis man i princippet gør plads til alle de parkeringspladser, der
skal være, så er der slet ikke noget plads tilbage til leg og ophold. Og så har de et
eller andet med de her plantebælter. Det er nok det eneste sted i Danmark, at der er
læbælter, som ligger øst-vest. Altså alle mulige andre steder, så planter man, så man
kan få læ bag det der (byggerierne, min anm.).”
Parallelt med Nordens Parkvej løber den nu lukkede Slæggerupvej, der
tidligere forbandt husmandsstederne med hinanden. Vejen er omdannet
til sti for gående og cyklister og bliver anvendt bl.a. som skolesti til
Kristofferskolen og Trekronerskolen. Fra Slæggerupstien er der udsigt
over Kildemosen.
Infrastruktur
Trekroner-bebyggelsen ligger nord for Trekroner Station, hvorfra der
er togforbindelse til og fra København og øvrige Sjælland. Området
131

trafi kbetjenes også af lokalbusser med stoppesteder på Nordens Parkvej
og stationen. Busserne kører i dagtimer med timedrift. Vejene i området
er opkaldt efter Roskilde Kommunes nordiske venskabsbyer.
Præsentation af boligområderne
Munksøgård er et byøkologisk fællesskab bestående af rækkehuse i
to etager inddelt i fem bogrupper, med ejer-, andels- og lejeboliger for
familier, foruden seniorboliger og ungdomsboliger. Til bebyggelsen
hører fælles opholdsarealer og private haver og et fælleshus til hver
bogruppe. I bebyggelsens midte ligger den oprindelige Munksøgård.
Fællesarealerne er udlagt med græs, legepladser samt bål- og
grillpladser. I de private haver, der udgøres af små lodder stødende
op til hvert enkelt hus, er der en tydelig variation over temaet
havearkitektur. Det er lidt af en tilfældighed, at Munksøgård blev
opført i Trekroner. Foreningen ”økobo”, dannet med det formål
at bygge et økologisk bofællesskab på bæredygtige principper,
havde overvejet andre placeringer på egnede lokaliteter. Roskilde
Kommune tilbød imidlertid foreningen en grund i Trekroner, som
på det tidspunkt knap nok var byggemodent og helt ubebygget.
Byggeprocessen var langvarig og ikke uden sværdslag. Bebyggelsen
fi k ikke helt den form, som var ønsket fra starten, bl.a. måtte nogle
økologiske mærkesager (f.eks. et muldtoilet) tages af tegnebrættet, da
kommunens teknikere ikke kunne godkende projektet. Men ønskerne
om eget spildevandsrensningsanlæg, opsamling af regnvand til
tøjvask, urinseparerede toiletter, solvarme, vandsparende armaturer
samt nærliggende nyttehaver blev indfriet. Området er bilfrit, den
fælles parkeringsplads ligger uden for bebyggelsen.
Munksøgård er landets største bofællesskab med 100 boliger, ca.
160 voksne og ca. 75 børn. De første beboere fl yttede ind i oktober 2002.
Fællesskabet er formaliseret, således er der fælles tvungen madordning
fl ere dage om ugen i bogruppernes fælleshus. Beboerne forpligter
sig til at lave mad, men ikke til at deltage i selve spisningen.
Beslutninger, der vedrører foreningen, vedligeholdelse af husene og de
fælles opholdsarealer træffes på fællesmøder, der nedsætter relevante
arbejdsgrupper.
En af de arkitekter, der har været knyttet til Munksøgårdbebyggelsen
132

Udsigt mod Trekronerbo fra Nordens Parkvej. Husene er placeret således, at de
følger det højtliggende terræns kurver.
Foto Flemming G. Rasmussen, febr. 2005.
(fl ere arkitekter har været involveret) siger om samarbejdet med
beboerne: ”Det har været spændende… altså, beboerne har været utrolig bevidste
om, hvad de gerne ville, og vi er jo ikke altid de klogeste. Så hvis man er åben for
det, så er det spændende. Og det kan vi jo alle sammen, vi kan få noget ud af det,
og de kan forhåbentlig så også ved at høre på noget af det, vi så har haft at sige.”
Beboernes visioner har haft en fremtrædende plads i samarbejdet med
arkitekterne: ”Det var absolut, det var både visioner og begrænsninger. Og det var
jo begrænsninger på den måde at mange af beboere havde været med til at tegne deres
egen lejlighed, planlægge deres egen lejlighed, og f.eks. så var det ikke alle lejligheder,
der efter min menig var lige hensigtsmæssige, men mange af dem var indrettet efter,
jamen sådan skulle den være, for her skulle mormors arveskab stå, så kom det til at
se sådan ud. Fordelen er, at det har givet det lidt selvgroet præg.”
Trekronerbo
Munksøgårds nærmeste nabo er ligeledes et bofællesskab. Trekronerbo-
133

foreningen blev dannet på baggrund af borgermøder med det fælles
formål at købe en grund i Trekroner, danne et bofællesskab og opføre
miljørigtige huse. Blandt deltagerne var familier, som ikke var blevet
tildelt en bolig i Munksøgård ejerbogruppe, da denne hurtigt blev
overtegnet. Trekronerbo består af 17 dobbelthuse i 2 etager med
fællesareal ved indgangspartiet og mellem husene samt en mindre privat
have til hver bolig.
Bebyggelsen ligger højt, og fra mange huse er der udsigt over det
meste af Trekronerområdet.
Beslutninger om husenes grundform, byggemateriale, beliggenhed
på grunden, facade- og vinduesfarver samt reguleringer af private
og offentlige udenomsarealer blev taget på fællesmøder, for så vidt
kommunen ikke havde fastlagt rammer for de enkelte byggetekniske
detaljer på stedet. Endvidere har Trekronerbo-foreningen fastlagt
retningslinjer for bl.a. højden på hække og plankeværker, der omslutter
de private haver, på postkassernes form og farver samt på ren- og
vedligeholdelse af fællesarealer.
Husene er bygget i et kuperet terræn, der skråner mod nord. I
bebyggelsens midte ligger fælleshuset omgivet af en rundkørsel
med parkeringspladser. Ved parkeringspladserne er etableret mindre
legepladser. Trekronerbo-husene fremtræder ved første øjekast ens,
men et nærmere blik afslører, at der er forskelle. De enkelte boligejere
har selv tegnet (eller fået tegnet) boligens planløsning og dermed valgt
placering af vinduespartier, døre og indvendige trapper. Boligejerne
valgte ligeledes selv indretning af køkken og bad. De private haver er
lige så individuelle som husenes planløsning. Variationerne er store, fra
udelukkende græs og fl iser til egentlige nyttehaver og haver anlagt efter
inspiration fra havearkitekter.
Beboerne i Trekronerbo har en uformel fælles madordning, hvor de
spiser på skift hos hinanden. Fællesskabet er ikke formaliseret ud over
de rammer, som et fælles ejerskab til bebyggelsen forudsætter. En af
beboerne udtrykker det således: ”Altså lige præcist det her projekt synes jeg,
havde den kvalitet, at der var rammerne for at have et fælles liv, fælles hus og vi
boede tæt osv. Men samtidig var husene også store nok og private nok til, at man
også kunne være sig selv. Så det vil sige, at man i perioder kan deltage, når man har
behov, lyst og overskud, og man kan også godt lade være.”
134

Seniorbo er opført som enetages rækkehuse. Til alle boliger er både for- og baghave.
Foto Flemming G. Rasmussen, febr. 2005.
Absalons Have
Bofællesskabet består af 23 familieboliger opført som forskudte
rækkehuse i to etager i beton beklædt med blåmalet træ kombineret med
glas. Omkring husene er udlagt fællesarealer og et torv. Bebyggelsen
er tegnet af arkitektfi rmaet Vandkunsten, mens foreningen selv har
stået som bygherre. Beboerne er fortrinsvis familier med mindre børn.
Foreningen blev dannet på privat initiativ, medlemmerne er fundet
via kontakter til venner og bekendte. Foreningen lægger vægt på
fællesskabet, således er der fælles spisning i de fl este af ugens dage i
fælleshuset.
Åhusene
Nord for Absalons Have ligger Åhusene, som ligeledes er et bofællesskab.
Bebyggelsen består af 17 ejerboliger i 2 etager opført i klynger af tre
blokke i 1½ plan. Husene er opført som lavenergihuse i træ. Tegnestuen
135

Isafjordhusene er præmieret for en smuk og hensigtsmæssig arkitektur. Fra
og imellem alle huse er der udsyn over Kildemosen. Det frie udsyn har skabt
et dilemma. Boligforeningens fællesareal bliver brugt til uoffi ciel smutvej til
Slæggerupstien og til luftning af løse hunde. Kan en indhegning forhindre færdslen
og samtidig bevare udsynet?
Foto Flemming G. Rasmussen, febr. 2005.
Kant har tegnet, mens foreningen selv har fungeret som bygherre.
Imellem husene er udlagt fællesarealer.
Seniorbo er opført af OK-fonden som 19 handicapvenlige 1 plans
andelsboliger for seniorer. Hver bolig har egen lille have med terrasse.
Området mellem husene er udlagt som fællesarealer, og der er tilknyttet
et fælleshus med gæsteværelse.
Isafjordhusene
Isafjordhusene er opført af en privat boligforening. Boligområdet
består af ti individuelle enfamilies ejerboliger i forskellige størrelser
foruden et fælleshus. Husene er placeret på grunden således, at de ligger
136

Kirsebærparkens første etape udgøres af ejerboliger med forskellige planløsninger.
Boligerne i bagerste række har tagterrasse.
Foto Flemming G. Rasmussen, febr. 2005.
på et grønt tæppe af græs parallelt med hinanden i retningen øst-vest og
vinkelret på Isafjordvej.
Grundformen er rektangulær i 1-1½ eller 2 etager i forskudte
planer. Der er taget hensyn til landskabets kurver i husenes
planløsninger. Alle huse er opført i ens materialer og farve.
Roskilde Kommune har i lokalplanen nedfældet kravet om, at der
mellem husene skulle være frit syn mod Kildemoseområdet fra
Isafjordvej mellem husene, derfor fi ndes ingen synlige skel (hæk
eller plankeværk) mellem de enkelte huse, og der er udformet klare
retningslinjer for beplantning af de private haver. Beboerne har
imidlertid sat spørgsmålstegn ved de krævede retningslinjer, da
deres nærmeste nabo, kommunens egen børneinstitution, ikke er
pålagt samme restriktioner.
Isafjordhusene fi k en pris for bedste byggeri i Roskilde Kommune i
2003.
137

Nybyggeri af Kirsebærparkens etape 2. Trekroner vil i mange år fremover være
præget af nybyggeri og anlægsarbejder.
Foto Flemming G. Rasmussen, febr. 2005.
Kirsebærparken
Entreprenør- og byggefi rmaet NNC har stået for opførelsen af
Kirsebærparken med 104 boliger i en blanding af andelsboliger opført
som punkthuse i tre etager ud mod Nordens Parkvej og ejerboliger i
to-tre etagers længehuse med adresse på Joensuuvej. Punkthusene er
lokaliseret langs et grønt bælte og i en vifteform mod et åbent grønt
areal. Husenes planløsning føjer sig efter grundens kuperede terræn,
derved bliver nogle af boligerne i tre forskudte etager. Mellem husene
er grønne kiler udlagt til fællesareal.
Husene er opført med facader i sten og træ samt fl ade tage. Til hver
bolig hører en lille baghave og en noget mindre forhave (fl isebelagt
indgangsparti). De kommende boligejere havde mulighed for at til-
og fravælge skillerum, forskellige typer af gulv, køkkenelementer m.v.
inden byggeprocessen gik i gang.
138

Kartoffelrækkerne en varm sommerdag. Beboerne har fundet læ for vinden bag
husets lange facade.
Foto Flemming G. Rasmussen, juli 2005.
Kartoffelrækkerne
Arkitekten Christian Cold fra tegnestuen Entasis tog udgangspunkt i en
nytænkning af Kartoffelrækkerne på Østerbro i København, da han tegnede
bebyggelsen i Trekroner. Fuldt udbygget vil bebyggelsen bestå af 118 boliger,
fordelt på 90 rækkehuse og 30 lejligheder, der alle sælges som andelsboliger. 1.
etape blev taget i brug i 2005. Den består af 12 lejligheder i etagebebyggelse,
22 stk. 2-plansboliger og 6 stk. 3-plansboliger opført som rækkehuse, der er
grupperet omkring fælles vej og opholdsområde. Rækkehusene har adgang
til baghave med terrasse. Husene er opført med skalmur i gule mursten.
Gavlene er beklædt med sort aluminium, samme materiale er anvendt til
vinduer og døre. MTHøjgaard har stået for totalentreprisen.
Skovbæltet
Tegnestuen Nova 5 arkitekter har tegnet, NCC har haft totalentreprisen,
139

Kildehusene er opført som ejerboliger i et bofællesskab.
Foto Flemming G Rasmussen, juli 2005.
landskabsarkitektfi rmaet Thing & Wainø har udformet opholds- og
fællesarealer, og Kuben har stået for salget af de 54 andelsboliger, der
udgør Skovbæltet. Byggeriet er opført i blokke af 2 etager, facaderne er
beklædt med lyst malet træ. Til bebyggelsen hører et fælleshus. De enkelte
boliger blev taget i brug fra årsskiftet 2005/2006. Andelsforeningen har
lagt vægt på, at boligerne både skulle være funktionelle og billige, og har
således udført projektet som delvis selvbyg efter eget valg. Så vidt vides
det endnu eneste byggeri i Trekroner af sin art.
Kildehusene
Bebyggelsen er opført af en privat boligforening som et boligfællesskab
med 19 selvstændige vinkelbyggede 1 plans boliger med egen gårdhave.
Arealerne rundt om husene er derimod fælles. Bebyggelsen råder
over eget fælleshus. Boligernes udvendige facader er udført i lys fi lset
murværk med vinduer i aluminium. Boligfællesskabet lægger vægt på
et fællesskab, hvor der også er plads til at være sig selv. Myhlenberg
140

Parcelhuskvarteret på Linkøpingvej. Selv om lokalplanen gav vide rammer for den
arkitektoniske udfoldelse, er området præget af megen traditionelt typehusbyggeri.
I baggrunden ses etageboligområdet Nymarken.
Foto Flemming G. Rasmussen, febr. 2005.
v/Søren Vangsted var bebyggelsens entreprenør. Kildehusene er taget
i brug i 2005.
Parcelhuse på Linkøpingvej
I 1999 solgte Roskilde Kommune 24 parcelhusgrunde til opførelse af
individuelle privatboliger. Kommunen havde bl.a. fastlagt detaljer om
grundenes bebyggelsesprocent, ejendommenes maximumhøjde og
arten af plantet hæk i naboskel, mens valg af arkitektonisk fremtræden
og byggematerialer derimod ikke var reguleret.
Om kommunen dermed har ønsket 24 individuelle bud på et parcelhus
anno 2000 kan ikke læses ud af lokalplanen. Men kommunen havde en
hensigt med at tilbyde vide rammer for formsproget: ”…Det var meget
fi nt at vise, at der også var en ide om økologisk byggeri, men det var samtidig vigtigt
at vise, at der også kunne bo fuldstændig almindelige mennesker. Da kom vi så ind
141

i den bølge med interessen for parcelhuse. Derfor syntes vi, det var okay, det blev en
ganske almindelig bebyggelse. Det er jeg glad for. Det har været med til at markere
området ikke bare som et eksperimenterende område, men som et område, hvor hvem
som helst kan bo. Altså også nogle, der vil have et ganske almindeligt parcelhus”
fortæller en repræsentant fra byplanafdelingen.
De 24 huse er ikke ens. Da mange af husene imidlertid er tegnet
af landsdækkende typehusfi rmaer, er der et stærkt fællespræg.
Bebyggelsen består også af få og bemærkelsesværdige huse opført i et
anderledes arkitektonisk formsprog, som giver variation i bebyggelsen.
Parcelhusene er ikke tilknyttet et fælleshus.
Almennyttige boliger opført af Roskilde Boligselskab
Nymarken på Linkøpingvej består af 5 hvide boligblokke i op til 4
etager med i alt 52 lejeboliger fordelt på 2-4 rum. Facaderne mod syd og
vest er i glas fra gulv til loft, mod nord og øst er store glaspartier i pudsede
felter. Blokkene har fl ade tage og altaner i hjørnerne. Oprindelig var
boligblokkene tegnet med glas fra gulv til loft mod alle verdenshjørner,
men indsigelser førte til det nuværende udtryk. Nymarken var som
udgangspunkt en del af en større bebyggelse bestående af hvidpudsede
huse i et til fl ere plan. Tegnestue Entasis havde for Roskilde Kommune
udformet en spændende planløsning for det konkrete område:
”hvidpudsede bygninger i moderne formsprog, store glasarealer mod syd og vest, hvor
solen kommer ind, og de hvide plader skulle kontrahere til de her smukke skovbælter,
som allerede var planlagt på det tidspunkt og naturen, som skulle komme op til dem.
Så skulle der stå enkelte træer, træer i klynger og kaste skygge med løv ind på de
hvide plader, … og som i mine øjne er ufattelig smukt.”
En række af omstændigheder førte imidlertid til, at arkitektfi rmaet
Mangor & Nagel, der har tegnet fl ere almennyttige boliger for Roskilde
Kommune, overtog byggeriet i samarbejde med totalentreprenør MT
Højgård.
Byggeriet ligger højt i landskabet og er derfor synligt i en bred radius,
bl.a. fra toget, der kører forbi i det fjerne. De hvide huse er det blikfang,
der trækker øjet mod resten af Trekronerbebyggelsen.
Mellem blokkene er anlagt et stramt stisystem med grønne elementer
samt cykelskure og parkeringspladser. Til bebyggelsen hører et fælleshus.
142

Nymarken, Roskilde Boligselskabs almennyttige lejeboliger.
Glasfacaden er tilført variation i form af forskellige vinduesinddelinger.
Foto Flemming G. Rasmussen, febr. 2005.
Solparken på Lysalleen er som Nymarken bygget i 2003. Ingeniørfi rmaet
Rambøll i samarbejde med arkitektfi rmaet Arkitema har stået for
opførelsen af 100 familieboliger fordelt på fem blokke i 3-4 etager.
Blokkene er opført i gule sten med fl ade tage. Facaderne er opdelt i
lodrette felter i en vekselvirkning mellem store vinduespartier og
altaner. Mellem blokkene er anlagt græsplæner og parkeringspladser
samt opført cykelskure.
Billedkunstneren Marianne Jørgensen har i samarbejde med
landskabsarkitekt Per Christensen fra Arkitema udformet en sti, der
ikke leder fra hus til hus, men bugter sig, snor sig og tegner kruseduller
på tværs af stier og græsplæne. Hendes sti forbinder Solparkens og
Måneparkens fælleshuse. Stien afsluttes i en offentlig grillplads, ligeledes
udformet af Marianne Jørgensen.
Parallelt med Solparken ligger Måneparken, der består af 33 ungdomsboliger
fordelt på to blokke i 2 etager. Bygningerne er opført i gule
143

Solparken, Roskilde Boligselskabs almennyttige lejeboliger.
Foto Flemming G. Rasmussen, febr. 2005.
sten med lodrette felter af vinduer. En svalegang i blokkens længde udgør
adgangsvejen til 2 sals boligerne. Også denne bebyggelse er fra arkitekternes
side tænkt som huse, der står frit på et grønt tæppe af græs.
Stjerneparken på Linkøpingvej er opført i 2004. Bebyggelsen,
der er fordelt i 11 blokke, består af familieboliger, ungdomsboliger
samt beskyttede ældreboliger og boliger til unge fysisk/psykisk
handicappede. Bebyggelsen er opført i gule sten og består af blokke
i 2-3 etager og tæt-lav boliger i 2 etager opført som længehuse.
Facaderne er opdelt i lodrette bånd med vindues- og altanpartier.
Parkeringspladser er etableret i afgrænsede felter mellem blokkene.
Der er etableret cykelskure og fælleshus. I overensstemmelse med
Roskilde Kommunes krav om at involvere kunstnere i byggeriet blev
billedkunstneren Jacob Jakobsen inviteret af Mangor & Nagel, som
stod for byggeriet, til at give et bud på udformningen af bebyggelsens
fællesarealer. Jacob Jakobsen tog udgangspunkt i parkeringspladserne,
da han ønskede at gøre dem til noget attraktivt, der kunne samle
144

Stjerneparken, Roskilde Boligselskabs almennyttige lejeboliger.
Foto Flemming G. Rasmussen, febr. 2005.
bebyggelsen i stedet for at adskille den. Hans amøbeformede
parkeringspladser udgør nu et særkende ved bebyggelsen ligesom hans
forslag om at placere fælleshuset direkte op ad parkeringspladserne
for på den måde at gøre det til et fælles element for alle beboere i
bebyggelsen. 5
Fælles for alle Roskilde Boligselskabs boliger i Trekroner er en
planløsning med et centralt multifunktionelt rum som køkken/alrum/
stue. Alle lejligheder udlejes med hvide vægge, hvide køkkenelementer
og hvidt sanitet.
I betragtning af boligselskabets lange ventelister på en lejlighed
i Roskilde, har udlejningen af boliger i Trekroner ikke været et
tilløbsstykke. Det kan have mange årsager. En af områdets arkitekter,
som ikke har tegnet for Roskilde Boligselskab, udtrykker det således:
”Det er svært, det kan jeg godt forstå, at leje noget ud derude, som er væsentligt dyrere
end inde i byen, og fordi området ikke er færdigt endnu, og folk fl ytter ud på en bar
mark, og der hverken er købmand eller noget. Nu er der bygget en skole derude i
145

Ungdomsboligerne Filosofparken.
Foto Flemming G. Rasmussen, febr. 2005.
nærheden, og der kommer nogle træbælter derude. Men der er ikke meget træ at se i
øjeblikket. Men når det engang er vokset op, så tror jeg, det bliver et meget attraktivt
område. Der bliver nogle træbælter, som adskiller de forskellige bebyggelser, og så
tror jeg, det bliver et attraktivt område. Men der kommer til at gå mange år, og indtil
da vil folk da føle, skal vi virkelige betale mere for at bo herude?”
Ungdomsboliger som separate bebyggelser
Trekronerkollegiet er det første boligbyggeri i Trekroner. Kollegiet,
der rummer 108 værelser, blev opført på bar mark i 1992 et stenkast fra
Trekroner Station. Det er bygget i postmodernistisk stil med facadepuds
i forskellige pastelfarver.
Ungdomsboligerne på Lysalleen består af 79 boliger, heraf 77
enkeltværelser.
Filosofparken har 254 boliger fordelt på 194 enkeltværelser og 60
dobbeltværelser. De nævnte ungdomsboliger er alle lokaliseret ved
langs jernbanen ved togstationen.
Udlejning sker gennem Centralindstillingsudvalget for ungdomsboliger
og kollegier.
146

Trekroner består endvidere af de nyopførte børneinstitutioner
Vanddråben og Spiren samt folkeskolen Trekronerskolen, der betjener
Trekroner samt nærliggende områder og den private Rudolf Steiner-skole
Kristofferskolen, som har elever fra store dele af Roskildeområdet.
Beboernes forventninger til Trekroner. Blev de indfriet?
I sommeren 2002, ca. et halvt år efter de første bebyggelser var taget
i brug, omdelte Roskilde Museum spørgeskemaer til indfl yttere i
Trekroner. I de følgende år blev spørgeskemaer uddelt kontinuerligt i
takt med indfl ytningen i nye bebyggelser. Målet var bl.a. at opfange de nye
beboeres umiddelbare indtryk af Trekroner samt deres forventninger
til området. Skemaerne blev endvidere lagt elektronisk på Roskilde
Museums hjemmeside, og via et samarbejde med Roskilde Kommune
blev tilføjet et link til skemaerne fra kommunens hjemmeside.
Alle spørgeskemabesvarelser blev indtastet i en (ikke offentlig tilgængelig)
database.
Det er hensigten at uddele et (revideret) skema igen om 3-5 år for
derigennem at fange udviklingen over tid.
Som supplement til spørgeskemaerne blev udvalgte beboere i de
enkelte bebyggelser, arkitekter, bygherrer samt planlæggere i Roskilde
Kommunes Tekniske Forvaltning interviewet.
I alt uddelte Roskilde Museum ca. 600 spørgeskemaer i perioden 2002-
2005. Heraf fi k museet ca. 100 retur, en svarprocent på ca. 17%. Flest
besvarelser kom retur fra bofællesskaberne.
De følgende betragtninger tager afsæt i både spørgeskemabesvarelserne,
og de interview museet har foretaget med beboere, arkitekter og
bygherrer.
Foruden de her nævnte temaer er beboerne også blevet spurgt om
alder, civilstand, antal beboere i hjemmet, beskæftigelse og arbejdssted,
transport til og fra arbejde, samt hvor de daglige indkøb fi nder sted.
De nævnte punkter vil ikke fremgå i nærværende tekst af hensyn til
beboernes anonymitet.
Ventetid
Der er mange grunde til, at Trekroners beboere netop valgte denne plet
på jorden til deres fremtidige bolig. Mange af områdets nye beboere
147

Bofællesskabet Absalons Have blev taget i brug i løbet af sommeren 2005.
Foto Flemming G. Rasmussen, marts 2006.
har imidlertid måtte vente længe på at fl ytte dertil. Adskillige af især
medlemmerne af Trekroners mange bofællesskaber har ventet i op
til 5 år. Mens andre med få dages ventetid er tilfl yttet Trekroner i en
almennyttig bolig efter en akut ændring af personlige forhold, som
med eet kan sætte en boligsøgning i gang. De gennemsnitlige ventetider
har været på 1-2 år for både beboere i bofællesskaber som i de private
bebyggelser. En så lang ventetid kræver tålmodighed og vedholdenhed.
Samtidig giver ventetiden mulighed for refl eksion, hvilket har betydet, at
tilfl yttergruppen både i de private bebyggelser som i bofællesskaberne
er ændret over tid inden indfl ytningen.
Hvorfor fl ytte?
Flere af Munksøgårds beboere nævner, at de valgte Økobo, fordi det
ifølge dem kunne opfylde deres ønsker om at bo i et økologisk fællesskab
i form af et storkollektiv på landet tæt på byen.
148

Beboere i bofællesskaberne Munksøgård og Trekronerbo har prioriteret
behovet for fællesskab frem for ensomhed og tosomhed, et godt
børnemiljø med mange legekammerater, et nyt hus med selvvalgt
planløsning samt en trafi ksikker skolevej.
Munksøgårds seniorboliger har tiltrukket mange, der var holdt op med
at arbejde, og derfor søgte en anden form for fællesskab. Fællesskabet
tiltrak ligeledes ældre, der var blevet alene pga. ægtefælles død eller
skilsmisse.
Ønskerne om at fl ytte er mangesidige. På den ene side er det ønsket
om mere plads fordi tidligere bolig blev for lille efter familieforøgelse,
ønsket om at skifte lejlighed ud med et hus, skifte et mindre hus til et
større hus, måske hus med have. På den anden side er det ønskerne
om mindre plads, fordi eget hus var blevet for stort efter skilsmisse,
eller efter børnene var fl yttet hjemmefra samt ønsker om et rækkehus
med lille nem have i stedet for hus med stor have. Som en beboer i et
af Trekroners bofællesskaber fortæller: ”Vi er jo nogle af de der typiske
dobbeltjobbere, med masser af børn og masser af alle mulige andre aktiviteter. Så
det passer os godt, vi ikke har 2000 m2 græsplæne, vi skal traske rundt og slå. Vi
har noget, vi kan klare på et kvarter, og så ligger resten, for vi har jo resten. Vi har
plads til gyngestativ og legeplads. Det ligger så ude i fællesarealerne, hvor ungerne
leger”.
Forskellige stadier i en persons livscyklus er tilsyneladende i høj grad
bestemmende for den optimale boligform. Interessen for havearbejde
og vedligeholdelse af hus og nære omgivelser er personlige valg, som
tilsvarende betinger prioriteten af boligform og dermed ønskerne om
at fl ytte efter noget andet.
Blandt de mere personlige valg ligger også ønskerne om nærhed til
grønne områder, og følelsen af at bo på landet tæt på byen. Et ønske
mange tilfl yttere mener at kunne få dækket i Trekroner.
Hvorfor faldt valget på Trekroner?
Trekroner kan tilbyde boliger for enhver. Her fås bl.a. eget hus i
parcelhusudstykning, lejelejlighed i almen bebyggelse, andelsbolig
med mere eller mindre fællesskab samt ejerbolig i bofællesskab. Det
varierede udbud af boligtyper er optimalt i tiltrækningen af mange
tilfl yttere, men Trekroner skal kunne byde på mere end det for at
149

Åhusene er et bofællesskab bestående af 17 ejerboliger med tilhørende fælleshus.
De første beboere er netop fl yttet ind. Foto Flemming G. Rasmussen juli 2005.
blive valgt frem for andre boligområder, der tilbyder tilsvarende
boformer. Nogle beboere valgte at fl ytte til Trekroner, fordi de
havde fået et positivt kendskab til området via arbejde eller studie,
andre fordi det netop var i Trekroner, den længe ønskede byggegrund
blev mulig at erhverve. Nogle fl yttede til området, fordi her var det
første tilbud om en ledig lejlighed, andre fordi de bifaldt Roskilde
Kommunes visioner for området med vægt på natur, grønt miljø og
attraktivt for børnefamilier med skoler og trafi ksikre veje. Trekroners
børneinstitutioner og skoler tiltrak mange børnefamilier, og det var
klart et positivt tegn, at institutionerne blev taget i brug nogenlunde
samtidig med indfl ytningen til området. I modsat fald ville Trekroner
sandsynligvis være blevet valgt fra.
Ingen nævner nærheden til Trekroner Station som en forudsætning
for tilfl ytningen. Tværtimod. Men Trekroners lokalisering tæt på
motorvejsafkørslen til og fra København har vægtet blandt nogle
tilfl yttere, da Trekroner ligger på den rigtige side af Roskilde i forhold
til trafi kbetjeningen til København. Det afgjorde valget for fl ere, der
150

samtidig havde søgt fremtidig bolig i bl.a. Svorgerslev og Hvalsøområdet.
En af Trekroners beboere udtrykte det således: ”det er uintelligent ikke at
bosætte sig i Trekroner” (frem for Svogerslev, min anm.).
Nærheden til Roskilde og København betød meget. Når Roskilde blev
betonet frem for f.eks. Hillerød, Helsingør eller Køge, der alle ligger i
næsten samme afstand fra København, er det pga. Roskildes status som
en gammel, men stadig levende købstad. Tilfl yttere fra bl.a. sjællandske
og jyske provinsbyer vægtede det velkendte provinsbymiljø og betonede
samtidig, at netop Roskilde udmærker sig ved ikke at være provinsby i
snæver forstand.
De beboere, der vægtede nærheden til København, fravalgte samtidig
de storkøbenhavnske forstæder med stort butikscenter og parcelhuse
så langt øjet rækker. I stedet ønskede de Roskildes varierede udbud af
bebyggelse og butikker. Blandt lejerne er fl ere, der ikke har haft noget
valg. De har ikke fået andre tilbud, der kunne matche økonomisk og
størrelsesmæssigt.
En foreløbig konklusion er, at tilskyndelsen til at bosætte sig i Trekroner
er meget forskellig afhængig af, hvilke beboertyper/ejerformer, der
spørges. De, der har søgt Trekroner, fordi der var ledige byggegrunde,
har refl ekteret mere over valget, end de, der er tilbudt en lejebolig.
Omvendt kunne man spørge, hvorfor andre ikke fl ytter til Trekroner.
Hvorfor tog det forholdsmæssigt lang tid, før Roskilde Boligselskab
kunne melde alt udlejet i de almennyttige lejeboliger? Hvorfor er der
stadig ledige kollegieværelser, og hvorfor bliver andelsboligerne ikke
solgt i den hastighed, byggeselskaberne havde forventet?
Der har allerede været frafl ytninger fra lejelejlighederne, hovedsagelig
pga. den høje husleje og boligens planløsning. Især beboere i Nymarken
nævner arkitekturen som bestemmende for ønsket om at fl ytte igen.
Gruppen af ældre, der har afhændet deres bil eller står foran at
skulle gøre det inden for en årrække, er ikke umiddelbart tiltrukket af
Trekroner. Og slet ikke, hvis ældregruppen har været vant til bus til døren
hvert 10. eller 20. min. Der er ingen indkøbsmuligheder i nærheden, og
hvis ikke bilen kan erstattes af en cykel, er mobiliteten begrænset. Det
kan have afgørende indfl ydelse på valget af kommende bosætning. De
lokale busser til og fra Trekroner Station og Roskilde Centrum kører
kun i dagtimerne.
151

Forventninger
Uanset om valget af bolig i Trekroner er bevidst eller tilfældigt, har de
fl este adspurgte nogle klare forventninger til deres kommende hjem og
omgivelser.
De grønne områder, udsigten og ingen etageboliger i nabolaget vægter
tungest blandt besvarelserne.
Børnevenlige omgivelser, trafi ksikre veje samt gode institutioner
og skoler rangerer højt på børnefamiliernes ønskeseddel. Trivsel og
fællesskab for børn og voksne er ligeledes tydelige forventninger især
blandt beboere i bofællesskabsbebyggelserne. Trekroners beboere har
forventninger til, at Trekroner bliver en by frem for en soveby, en by i
byen på landet, et roligt og rart sted, en smuk by med kunst og tilbud
om fælles aktiviteter. Samtidig håber mange beboere, at pionerånden fra
de første års indfl ytning kan fortsætte og blive ved at samle beboerne til
fælles fremadrettede aktiviteter.
Harmoni og ro kontra uro og socialt belastede familier er fælles
forventninger fra både ejer- og lejergruppen. Implicit ønskes ikke
en høj koncentration af almennyttige lejeboliger med mulighed for
ghettodannelse.
Indkøbsmuligheder i nærheden er et udbredt ønske blandt de adspurgte,
ligeledes vægter mange, at den kollektive trafi k udbygges væsentligt.
Beboere, især i bofællesskabsbebyggelserne, forventer en tydelig
hensyntagen til miljøet, ikke kun i form af grønne omgivelser, men i høj
grad også i valget af byggematerialer, affaldssortering og genanvendelse.
Ønsker om delebilordninger indgår i de fælles ønsker om miljøhensyn.
På det nære plan omhandler forventningerne et godt naboskab og
gode legekammerater til børnene.
Overraskelser
Levede forventningerne op til virkeligheden? Det vides endnu ikke.
Svarene er begrænsede af, at bosætningen er relativ ny. I stedet er
beboerne blevet spurgt, om bosætningen og Trekronerområdet som
helhed rummede overraskelser.
Blæsten, blæsten og atter blæsten. Et fl ertal af beboerne var overrasket
over blæsten, som især får fat i områderne mellem de enkelte bebyggelser.
Blandt de overraskelser, der nævnes oftest, hører også den manglende
152

kollektive trafi k og de ikke eksisterende indkøbsmuligheder. Beboerne
havde forventet, at begge dele fungerede før bebyggelserne blev taget i
brug. I det hele taget var der i de første måneder store problemer med
at få infrastrukturen til at fungere. Nogle beboere nævner, at Hjem-is
bilen hurtigere fandt til Trekroner end postvæsenet, der så sent som i
december 2004, to år efter den første indfl ytning, stadig ikke fungerede
optimalt. Til gengæld var mange positivt overrasket over, at skoler og
børneinstitutioner var åbne og i funktion. Adskillige havde forventet, at
kommunen ville stille høje krav til byggeriet, men de blev overrasket over
de mange ensformige etageboliger med almennyttige lejelejligheder.
Byggetempoet og de gener byggerierne medførte, overraskede mange,
mens andre konstaterede, at mange lastbiler, plørede veje og byggestøj
var midlertidige og fælles for alle.
Trafi kstøjen derimod fra Ringvejen og togbanen forventer mange
beboere vil være en konstant og vedvarende gene.
Det første indtryk
Blæsten. Blæsten gjorde et så stort indtryk, at den huskes som det
allerførste, der blev lagt mærke til efter indfl ytningen i Trekroner.
Mudder og pløre og rodet byggeplads hører også til de første indtryk.
Mange af de første tilfl yttere fl yttede ind på en bar mark. Der var meget
mørkt om aftenen, og vejene var stadig under anlæggelse.
En følelse af ”konen i muddergrøften”, var udbredt blandt mange af
de adspurgte. Følelsen af at bo langt ude på landet blev forstærket af de
manglende indkøbsmuligheder, ingen postkasse og en uhensigtsmæssig
offentlig transport.
Mange tilfl yttere som tidligere boede i København, bemærkede især
stilheden i Trekroner. Flere blev overraskede over at fl ytte fra byen
(København) til næsten-landet, det var en stor omvæltning at komme
fra byens mange muligheder til en bar mark.
Det huskes som noget besværligt, at indfl ytningen i nogle af
boligområderne fandt sted, før husene var helt færdige, f.eks. foregik
malerarbejder, pålægning af manglende gulve, montering af skabe etc.
samtidig med, at fl yttekasser skulle tømmes. I et enkelt boligområde
blev der konstateret en fejl i tagkonstruktionen, hvilket betød, at lofter i
alle huse skulle renoveres, efter indfl ytningen havde fundet sted.
153

Listen over de første indtryk indeholder imidlertid også mange positive
tilkendegivelser. Især vægtes det sociale liv, f.eks. en god velkomst,
dejlige naboer, trygheden i et bofællesskab samt et godt sammenhold
fra starten, fordi fl ere fl yttede ind samtidig. Pionerånden nævnes som et
positivt træk, der opvejede gener fra byggerod og byggesjusk.
Det glædede børnefamilierne, at børnene trivedes fra starten, også
selvom der ikke var anlagt legepladser i tilknytning til bebyggelserne.
Boligen
Ikke overraskende er de beboere, der har haft indfl ydelse på både
arkitektur og materialevalg, mest tilfredse med deres bolig. For beboerne
i bofællesskaberne har det haft stor betydning, at beslutninger om den
overordnede arkitektur er taget i fællesskab, samtidig med at de har haft
individuel indfl ydelse på indretningen af deres egen bolig. Det betyder
noget for forholdet til egen bolig og til naboerne at have været med i
byggeprocessen fra start til slut.
Det er vigtigt at kunne vælge sin bolig selv. Det viser tilkendegivelserne
fra beboerne i de almennyttige lejeboliger. Mange har ikke haft noget
valg, de har takket ja til en lejlighed i Trekroner, fordi der ikke var andre
muligheder.
Generelt er beboerne tilfredse med deres lejligheder. Imidlertid
kunne nogle ønske sig en anden rumfordeling, nogle større rum, mere
skabsplads og nogle bedre materialer. Udluftningen fra badeværelserne
er ikke optimal, og lydisoleringen mellem lejlighederne kunne også
være bedre. Vinduesvægge fra gulv til loft er ikke ubetinget et gode,
selvom det giver en meget lys lejlighed. Mange beboere har valgt at have
gardiner eller persienner trukket for hele døgnet for at undgå indblik i
lejligheden.
I museets spørgeskema blev der spurgt, om det var Trekronerområdet
eller boligen, der var afgørende for valget om at fl ytte til Trekroner. Det
er kendetegnende, at beboerne i bofællesskaberne og i ejerboligerne
er fl yttet efter området, samt i mindre grad en blanding af område
og bolig, mens beboerne i de almennyttige lejeboliger er fl yttet efter
boligen.
En beboer i et af bofællesskaberne udtrykker valget således: ”Det er
måske mere drømmemåden at bo på, end det er drømmehuset.”
154

Ligeledes blev beboerne spurgt om boligen var midlertidig, og
hvilke faktorer der kunne betinge en eventuel frafl ytning. Igen er der
sammenfald mellem beboernes indfl ydelse på egen bolig og deres
forventninger for fremtiden. Blandt lejerne er der udbredt enighed om,
at boligen er midlertidig indenfor en tidshorisont på 0-5 år. Nogle vil
vælge at fl ytte så snart en billigere bolig tilbydes. Andre vil fl ytte pga.
nabostøj og konfl ikter med naboerne. Blandt ejerne er tidshorisonten
noget længere, nogle har slet ikke en frafl ytning i tankerne, mens
andre vil fl ytte, når børnene fl ytter hjemmefra. Skilsmisse, nyt job
andet sted i landet og fl ere børn (pladsmangel i nuværende bolig)
nævnes som faktorer, der kan udløse en fl ytning. Det er samtidig et
væsentligt kriterium, at Trekronerområdet ikke ændrer karakter. Der
må ikke ske en ghettodannelse, ingen socialt belastede kvarterer, ingen
højhusbebyggelse og ingen kriminalitet.
En frafl ytning behøver nødvendigvis ikke at tage udgangspunkt i
noget konkret og målbart. Det er i tidens ånd at fl ytte sig. Som en af
områdets arkitekter udtrykker det: ”Det er også rigtig sjældent man hører
om en, der har 25 års jubilæum i en eller anden virksomhed og får et ur. Nu
zapper man rundt på en anden måde, ikke. Men resultatet er, at der er sådan en
opblomstringstid, når ressourcerne samles, og man har smukke drømme og bygger
noget op, og så begynder det at tynde ud. Og når jeg så ser, at nu rykker den og den,
som faktisk var nogle af dem, der blev bemærket her, nu står jeg lige pludselig uden
dem, ikke. Så kunne det da godt være meget spændende at fl ytte. Og så ruller den.
De, der ikke får fl yttet sig, er vel så altovervejende de, der har mindst ressourcer,
ikke. Og det er så de, der bliver grundlaget for det sociale liv, som er i området. Og
så kommer det der dyk.”
Hjemfølelse, fi ndes der en særlig Trekroner-identitet?
Trekronerområdet er under opbygning. Roskilde Kommune har haft
afgørende indfl ydelse på både de store linjer og de mindste detaljer.
Området er gennemreguleret og planlagt. Selv den kommunalt
støttedekunstneriske udfoldelse er blottet for spontanitet. Inden for
dette felt skal der vokse et nyt boligområde op. Bliver Trekroner en ny
bydel, en forstad til Roskilde eller helt sin egen by?
Roskilde Kommune ser Trekroner som en del af Roskilde by: ”Det er
en bydel. Den skal have sin egen identitet men samtidig være en del af Roskilde.
155

Så vi siger egentlig, at den skal kunne begge dele. Det er så også det, vi arbejder ud
fra. Den skal have sin egen identitet, men det er ikke en forstad, det er en del af
Roskilde.”
Adspurgt om de boede i Trekroner eller i Roskilde svarede fl est
beboere, at de bor i Roskilde. Til gengæld ved de godt, hvornår de er
hjemme. Der er de, når de kommer til Trekroner. Hjemfølelsen får
yderligere næring, når de ankommer til deres eget boligområde.
Hjemfølelse er en væsentlig forudsætning for dannelse af en lokal
identitet. I fl ertallet af bebyggelserne, og især i bofællesskaberne
arbejdes bevist på at skabe en særegen Trekroneridentitet ved at
markere og festligholde mærkedage, så som fastelavn, Sankt Hans aften
og beboernes fødselsdage. Tilbagevendende årlige (sommer)fester i de
enkelte boligområder giver endvidere beboerne en tilknytning til både
naboer som til området.
Imidlertid er sammenhørigheden med andre boligområder i
Trekroner minimal. Der er et uformelt samarbejde mellem et par
af bofællesskaberne, derudover er der ingen fælles aktiviteter i
hele Trekronerområdet. Boligområderne er særegne og autonome.
Kontakten mellem de enkelte boligområder går via børnene, som
lærer hinanden at kende i Trekroners børnehuse og skoler. De
mindre børn vælger fortrinsvis legekammerater i eget boligområde,
mens de skolesøgende børn har valgmuligheder i en større radius.
Kontakt mellem familier uden børn er størst i bofællesskaberne
og minimal eller ikke eksisterende i de almene lejelejligheder.
Nabohjælpen er tilsvarende mest omfattende i bofællesskaberne,
om end den også eksisterer i lejeboligerne i begrænset omfang.
Den største grad af nabokontakt og nabohjælp fi ndes (foruden
i bofællesskaberne) i de bebyggelser, hvor beboerne er fl yttet ind
samtidig.
Bofællesskaberne er baseret på et forpligtende fællesskab. Inden
for de enkelte bofællesskaber er der grader af formelt og uformelt
forpligtelse. Jo mere formelt, jo mere får bofællesskabet karakter
af den førindustrielle landsbyfællesskab med et landsbylaug, en
oldermand, fælles græsningsarealer og fælles hoveripligter. Uanset
intentionerne er der i et sådant fællesskab indbygget en hierarkisk
struktur, der kommer til udtryk i bl.a. graden af informationer til de
156

enkelte familier om fælles anliggender og i værdiopfattelsen af fælles
arbejdsopgaver.
Fællesskabsfølelsen og det forpligtende fællesskab er legio i forhold
til følelsen af at være hjemme. Jo stærkere fællesskab, jo stærkere
hjemfølelse. Graden af hjemfølelse er yderligere betinget af den før
omtalte pionerånd, der især er udbredt i bofællesskaberne. Pionerånden
er et væsentligt omdrejningspunkt i forståelsen af, hvad der skaber
samhørighed, bofasthed, hjemfølelse, fællesskab og engagement i
naboer og boligområdet som helhed. Det betyder noget at have været
igennem en lang fælles proces for at skabe et nyt hjem. Bofastheden er
stærkere, hvor pionerånden har fat.
Fremtidige undersøgelser i Trekronerområdet kan afdække, om
pionerånden er så stærk, at frafl ytningsprocenten i de områder, hvor
den er udbredt, forsat forbliver meget lav i forhold til de bebyggelser,
som beboerne ikke har haft nogen indfl ydelse på.
Lokalt engagement
Beboerne er også blevet spurgt om, de deltager i lokalt foreningsarbejde,
og hvorvidt de har forsøgt at påvirke planlægningen af Trekroner som
helhed, og om de har haft indfl ydelse på planløsning m.v. af egen bolig.
Herunder fi gurerer spørgsmål om samarbejdet med Roskilde Kommune
og eventuel beboerindfl ydelse på lokalplaner. Ikke overraskende er
deltagelse i foreningsarbejde (bofællesskab og grundejerforening)
størst i de områder, hvor beboerne har købt grund og opført boliger
i fællesskab. Her fi ndes også det største engagement i skolebestyrelser,
børnehavebestyrelser og deltagelse i Roskilde Kommunes borgermøder
om lokalplaner. Flertallet af beboerne (blandt besvarelserne) deltager
imidlertid ikke i borgermøderne. De fi nder det meningsløst. Deres
holdning er, at kommunen har bestemt på forhånd.
Enkelte er dog blevet overrasket over, at de planer, der er lagt for
området, og som er vedtaget af både kommunen og den lokale
beboerforening/grundejerforening i fællesskab eller hver for sig, ikke
kan ændres. Reaktionen har bl.a. ført til frafl ytninger.
På eet område var engagementet i og påvirkningen af de kommunale
beslutninger imidlertid et fælles anliggende for en stor andel af
beboerne.
157

Roskilde Kommune fremlagde, efter de første bebyggelser var taget
i brug, en lokalplan for en ændret vejtilførsel i Trekroner. Ifølge
lokalplanen skulle linjeføringen af Nordens Parkvej ændres, således at
den blev tilkørselsvej til Ringvejen og motorvejen fra den nordgående
trafi k. Det ville medføre en betydelig trafi kbelastning af Nordens
Parkvej, hvilket Trekroners beboere ikke var tilfredse med. Et stort
antal beboere gjorde indsigelser, og lokalplanen blev senere taget af
bordet.
Beboerne i Trekroner har ingen fælles historie – endnu. Bebyggelsen
er så ny, at området ikke endnu har fået en historisk identitet.
Fremtiden vil vise, om pionerånden, kunsten samt de lokale skoler og
børneinstitutioner i fællesskab kan bære kimen til en fælles Trekroneridentitet.
Næres den lokale tilknytning yderligere af en påtænkt nyopført
sognekirke, eller vægter et ønske om et lokalt supermarked højere?
Flere beboere efterspørger lokale mødesteder, hvor der er mulighed for
at udveksle informationer og hilse på naboer fra andre boligområder,
møde forældre til børnenes klassekammerater osv.
Trekroner har absolut potentiale til at både at blive det vækstområde,
som Roskilde Kommune håber på, samt at blive en attraktiv bydel med
en lav frafl ytningsfrekvens.
Roskilde Museum vil følge udviklingen.
Noter:
1.
2.
3.
4.
5.
158
Roskilde Museum, journalnr. 1826, 1970, 1971, 2251.
Alle citater er angivet uden kildeangivelse, da informanterne har ønsket at
optræde anonymt. Interviewene, der er foretaget af artiklens forfatter, er
arkiveret på Roskilde Museum. Alle interviews er klausuleret.
I 2003 viste Museet for Samtidskunst udstillingen ”Overblik”– Kunsten og den
nye by. I udstillingskataloget, redigeret af Philip von Platen, er kunstplanen
nærmere beskrevet. Heri bl.a. interview med arkitekt og byplanlægger Peter
Schultz Jørgensen, som har været en af idemændene bag kunstplanen og med
kunstplanens kunstneriske konsulent Kerstin Bergendahl.
Blangstedgård ligger i Odense, Egebjerggård i Ballerup.
Philip von Platen (red.): Overblik. Kunsten og den nye by. Roskilde Museum, 2003.