Trekroner - Roskilde Museum

foreningen blev dannet på baggrund af borgermøder med det fælles
formål at købe en grund i Trekroner, danne et bofællesskab og opføre
miljørigtige huse. Blandt deltagerne var familier, som ikke var blevet
tildelt en bolig i Munksøgård ejerbogruppe, da denne hurtigt blev
overtegnet. Trekronerbo består af 17 dobbelthuse i 2 etager med
fællesareal ved indgangspartiet og mellem husene samt en mindre privat
have til hver bolig.
Bebyggelsen ligger højt, og fra mange huse er der udsigt over det
meste af Trekronerområdet.
Beslutninger om husenes grundform, byggemateriale, beliggenhed
på grunden, facade- og vinduesfarver samt reguleringer af private
og offentlige udenomsarealer blev taget på fællesmøder, for så vidt
kommunen ikke havde fastlagt rammer for de enkelte byggetekniske
detaljer på stedet. Endvidere har Trekronerbo-foreningen fastlagt
retningslinjer for bl.a. højden på hække og plankeværker, der omslutter
de private haver, på postkassernes form og farver samt på ren- og
vedligeholdelse af fællesarealer.
Husene er bygget i et kuperet terræn, der skråner mod nord. I
bebyggelsens midte ligger fælleshuset omgivet af en rundkørsel
med parkeringspladser. Ved parkeringspladserne er etableret mindre
legepladser. Trekronerbo-husene fremtræder ved første øjekast ens,
men et nærmere blik afslører, at der er forskelle. De enkelte boligejere
har selv tegnet (eller fået tegnet) boligens planløsning og dermed valgt
placering af vinduespartier, døre og indvendige trapper. Boligejerne
valgte ligeledes selv indretning af køkken og bad. De private haver er
lige så individuelle som husenes planløsning. Variationerne er store, fra
udelukkende græs og fl iser til egentlige nyttehaver og haver anlagt efter
inspiration fra havearkitekter.
Beboerne i Trekronerbo har en uformel fælles madordning, hvor de
spiser på skift hos hinanden. Fællesskabet er ikke formaliseret ud over
de rammer, som et fælles ejerskab til bebyggelsen forudsætter. En af
beboerne udtrykker det således: ”Altså lige præcist det her projekt synes jeg,
havde den kvalitet, at der var rammerne for at have et fælles liv, fælles hus og vi
boede tæt osv. Men samtidig var husene også store nok og private nok til, at man
også kunne være sig selv. Så det vil sige, at man i perioder kan deltage, når man har
behov, lyst og overskud, og man kan også godt lade være.”
134