T IL F RI K OP IE RI NG - Lund & Mus Grafisk Design

TIL FRI
KOPIERING

Indsats i småbarnsalderen for at styrke sprogudviklingen
– om at tale, læse, tegne, synge og lege sammen
Læseudviklingen begynder ved at:
• lege
• tale med dig
• eksperimentere
• bruge sin krop i leg, hop og dans
• tegne, klippe og klistre
• se dig læse og skrive
• være nysgerrig og få svar på spørgsmål
• lytte til andre
• lege med sproget i rim, remser og sange
• gætte gåder og fortælle vittigheder
• lege med lyd og mundmotorik
• snakke med andre børn
• få fortalt eventyr
• klæde sig ud og spille komedie
• være med til at skrive huskesedler og breve
• få læst op og samtale om billeder og tekst
• tro på sig selv – “jeg kan mange ting!”
Talesproget
Lytter vi til en samtale mellem 5-6 årige børn,
kan vi høre, at der er mange forhold ved samtalen,
som de mestrer – de fleste af dem. De viser
sprogligt initiativ, kommer med indlæg, afbryder,
forklarer, argumenterer osv. Den 5-6 årige er i
almindelighed nået langt i sin sproglige udvikling.
2
Skriftsproget
Skriftsproget har barnet også gjort erfaringer
med i småbarnsalderen. Pegebogen er god at
tygge på - men på skødet hos en kær voksen får
billederne liv og lyd. Barnet opdager, at figurerne
på papiret kan fortælle noget. Der udpeges, og
dyr, mennesker og ting får navn.
Sange, rim og remser
For den voksne giver samværet anledning til at
genopfriske gammelkendte sange, rim og remser
til brug i en fælles leg med dramatik, bevægelse
og rytme:
Mel.: Lille Lise
Se hvor langsomt
se hvor langsomt
sneglen kryber rundt.
Den har horn så lange
men når den bli'r bange,
Psst forsvinder
Psst forsvinder, vinbjergsneglen væk.

Talesproget og skriftsproget
Det 5-6 årigt barn griber ofte tusser og papir og
legeskriver. Spørger vi om, hvad der står skrevet,
læser barnet op og giver hermed krusedullerne et
indhold. Vi får indsigt i, at barnet besidder en
vigtig viden: Talesproget er noget, der kan skrives
ned med særlige tegn/bogstaver. Tegnene har en
betydning - man kan læse dem.
Antal kan også skrives ned, men det er “bare”
noget andet end bogstaver, fortæller Peter os.
Spørger man Peter om, hvad han laver,
svarer han: "Jeg skriver indkøbsseddel."
“Hvad har du skrevet?”
“Jeg har skrevet
købmand
bager.”
“Så dernede har jeg bare
skrevet et 5-tal,
et 7-tal og et 9-tal.”
Sprogudviklingen
Fra den første spæde tid tilegner barnet sig sprog
gennem samvær og oplevelser, leg og samtale.
Den indsats, forældrene og andre voksne i
barnets omgivelser yder, har stor betydning for
med hvilken kraft, barnet tilegner sig sprog. Når
barnet skal lære at læse, har det brug for sine
alsidige erfaringer fra småbarnsalderen bl.a. om
talesproget og skriftsproget.
3

Tale-/sprogvanskeligheder
Men sprogtilegnelsen går ikke lige let for alle.
Fra dagligdagen kender vi vist alle børn og voksne,
der har vanskeligheder med talesproget
og/eller skriftsproget.
Der er to sider af tidlig indsats over for barnet
med tale-/sprogvanskeligheder. For det første forbedrer
den tidlige indsats umiddelbart barnets
kommunikation, så det lettere bliver forstået.
Barnet får det bedre i samværet med andre.
For det andet skærpes den voksnes opmærksomhed
overfor, hvorledes sprogudviklingen støttes. I
almindelighed er forældre og pædagoger meget
bevidste om det enkelte barns udvikling - også
inden for de sproglige områder, og de indgår
gerne i et samarbejde med fx talepædagogen.
4
Der er en øget forståelse for, at en sproglig indsats
over for barnet i småbarnsalderen også er en
støtte til barnet på længere sigt, så det bedre klarer
læseindlæringen i skolen.
Men kan man forebygge læsevanskeligheder?
Forskere har interesseret sig for de sammenhænge,
der kunne være mellem tale-/sprogvanskeligheder
på småbørnstrinnet og læse-/skrivevanskeligheder
i skolen. Der er ikke en éntydig sammenhæng.
Vanskeligheder med sproget kan vise sig enten på
det ene trin eller på det andet - i nogle tilfælde
på begge trin.

Læsevanskeligheder kan forekomme i forskellig
sværhedsgrad. For nogle er vanskelighederne så
store og tunge, at de må kæmpe med problemet
i lang tid og have særlig støtte til læseindlæringen
i skolen. Andre børn har vanskeligheder, der
noget lettere overvindes.
En snegl formes med hænderne, og evt. tegnes en spiral
på håndryggen med sminkefarver. På “her kommer
en ssssssss”, stikkes 'følehornene' frem, og sneglen kryber
frem mod barnet, som så siger “negl”.
Men generelt for alle børn gælder, at en tidlig
indsats for at styrke sprogudviklingen
under alle omstændigheder er med til at
forbedre grundlaget for læseindlæringen.
5

Legens betydning
På småbørnstrinnet leger barnet, og det eksperimenterer
med sproget og med lyde. Når der f.eks.
leges fødselsdagsselskab, går barnet ud fra en
overordnet plan, der er styrende for legen.
Men legen består også af en række enkeltdele:
Indbydelser skal udformes, der skal pakkes gaver
ud, serveres kage, hældes chokolade op, osv.
For barnet er ‘fødselsdagsselskabet’ en oplevelsesrig
leg – hos den voksne er der en viden om, at
rolle-og fantasileg er med til at styrke forestillingsverden/tænkning
og sprogudvikling.
Grundlaget for de mere abstrakte læringsaktiviteter
i skolealderen styrkes herved.
Billedbøger - oplæsning og samtale
I billedbøgerne møder barnet symbolisering
under en anden form, nemlig i billedsproget og i
skriftsproget. Barnet bliver fortrolig med at kikke
6
billeder, se detaljer og tale om teksten, både hvad
angår formsiden af sproget: Stor-lille skrift,
trykte-håndskrevne bogstaver, bogstaver-tal,
bindestreger, spørgsmålstegn osv.
Barnet opdager, at når det stiller spørgsmål, får
det uddybet sin viden i læse-snakkesamværet
med den voksne. Lydene strømmer ud af den
voksnes mund og får mening.Tonefald, pauser,
ordopdeling, stemmebrug, langsom – hurtig
tale, rim og rytme får betydning og øger barnets
opmærksomhed på sproglige nuancer og på
formsiden af sproget.
At være i besiddelse af lydlig opmærksomhed
er væsentligt i forbindelse med læse- og retstavningsindlæringen.
Den voksne, der forstår at
spille på hele registret i læse snakke-samværet
med barnet, støtter på indirekte måde barnets
lydopmærksomhed.
Helhed og dele af en helhed
Et barns udvikling er andet og mere end sprog
og tænkning. Den følelsesmæssige, sociale og
motoriske udvikling er også sider af den helhed,
som her ligger til grund for synet på indsatsen og
barnets udvikling.

Efterskrift, juli 2003
Dette hæfte er fra kampagnen tidlig indsats for
læsning: 1993. Tidlig indsats – bedre fremtid.
Her ti år efter gøres der igen en særlig indsats for det
forebyggende arbejde, og hæftet har fået fornyet
aktualitet:
• Socialministeriet arbejder med projekt KiD, der
står for Kvalitet i dagtilbud til børn mellem nul
og seks år. Projektet skal være med til at skabe et
godt og udviklende børneliv for de helt små
børn. Derfor sætter KiD fokus på at styrke
kvaliteten i vuggestuer, børnehaver, dagplejer og
andre dagtilbud for børn mellem nul og seks år.
“Vuggestuer, børnehaver og dagpleje skal ikke
kun være et sted, hvor vi får passet vores børn.
Det skal være et sted, hvor børnene kan udvikle
sig”. Ministeriet arbejder på at få vedtaget klare
retningslinier for læring i dagtilbud.
www.sm.dk/kid
• Undervisningsministeriet har under Folkeskolens
“Fælles mål” opsat mål for undervisningen
i børnehaveklassen. Under temaet Sprog og
udtryksformer angivet at undervisningens indhold
skal omfatte “aktiviteter og lege med lyde,
rim, rytmer og grafiske symboler, herunder
bogstaver og tal. Børnene skal gøre erfaringer
med at meddele sig gennem tegning og skrift,
herunder såvel almindelige som selvopfundne
tegn, bogstav- og skriftformer”. En undervisningsvejledning
er under udarbejdelse.
www.faellesmaal.uvm.dk
I Dansk Videnscenter for Ordblindhed er koordineret,
tidlig indsats fortsat et arbejde, der prioriteres
højt. Det ses blandt andet af videnscentrets
projekt: Tidlig opmærksomhed på sprogudvikling,
se: www.dvo.dk/lavervi. I forbindelse med
dette projekt formidler vi viden om iagttagelsesmaterialet:
Tras – tidlig registrering af sprogudvikling.
Det er et materiale, hvor det enkelte
barns sprogudvikling fra 2 til 6 år følges, og det
er tænkt til at danne baggrund for børnehavens
samtale med forældrene om deres barns sprogudvikling
og til en målrettet pædagogisk indsats
for sprogudvikling. Tras er udgivet på Specialpædagogisk
forlag, 2003. www.spf-herning.dk
Sneglerier kan give inspiration til den fremadrettede
pædagogiske indsats i dagtilbud og i indskolingen.
Lad sproget sprudle!
Helen Nielsen
7

Hvilke aktiviteter nytter:
Du styrker dit barns sprogudvikling
• i leg hvor snakken går
• ved samtale direkte eller i telefon
• når der eksperimenteres med ting og sager, og
snakken går herom
• ved at tegne og legeskrive, klippe og klistre
• når dit barn ser dig læse og skrive
• når I udforsker verden og søger svar på spørgsmål
i bl.a. bøger
8
• ved at skabe ro og opmærksomhed for lytten
• i leg med sproget i rim, rytmer og sange
• i leg med lyd, bogstaver og ord
• når gåder og vittigheder fortælles
• ved oplæsning og samtale om tekst og billeder
• når udklædningstøj og rollelege er på tapetet
• ved at skrive breve, huskesedler sammen
• ved at give barnet selvtillid og en tro på egen
formåen