searchable_1247-1993..

16
Den tredje store gruppe, de psykisk udviklingshæmmede, har også fået forholdene
ændret. Den særlige lovgivning om åndssvage er ophævet, og opgaverne
er overført til amtskommunerne eller kommunerne. Bestræbelserne
går i retning af størst mulig integration i samfundet, f.eks. i mindre bofællesskaber.
Også denne gruppes retsstilling er indgået i udvalgets arbejde.
Den beskrevne udvikling er et udtryk for den almindelige holdning, hvorefter
samfundet må tage sig af de svage, og den har medført, at det offentlige
har overtaget stadig flere opgaver.
1.3. Endnu en markant ændring er, at samfundets svage har flere penge
mellem hænderne end tidligere. De allerfleste har indtægter, f.eks. i form af
førtids- eller folkepension, og de beløb, der kommer til udbetaling i kraft af
private pensionsopsparinger og ordninger knyttet til ansættelsesforholdet, er
i stigning. Også under institutionsophold udbetales der beløb til personlige
fornødenheder. Foruden disse indtægter har mange formue. Den almindelige
velfærdsstigning og den større udbredelse af ejerboligerne slår igennem også
her. De faste ejendomme, de ældre ejer, er som regel ubehæftede eller kun
belånt i begrænset omfang og repræsenterer derfor ofte betydelige værdier.
Også de andre grupper har i dag hyppigere større formuer end tidligere.
2. Ny værgemålslov m.v.
Resultatet af arbejdet i myndighedslovsudvalget har form af et udkast til en ny
værgemålslov med bemærkninger. Udvalget har derudover udarbejdet et udkast
til en ny affattelse af retsplejelovens kapitel 43. Som følge af, at den godt
70-årige lov om umyndighed og værgemål foreslås helt ophævet, er det nødvendigt
med en række andre lovændringer, der har form af to lovudkast. De
fire udkast findes først i betænkningen umiddelbart efter dette afsnit. De almindelige
bemærkninger, der er meget omfattende, er opdelt i to hovedafsnit
og seksten kapitler. Derefter følger de specielle bemærkninger.
3. Nye værgemålsformer.
Udvalget er pålagt at 'foretage en fuldstændig revision og modernisering af
myndighedslovens regler om umyndiggørelse, lawærgemål og beskikkelse
af værger i særlige tilfælde' og dermed at foreslå nye værgemålsformer. De
centrale bestemmelser herom er værgemålslovudkastets kapitel 2 med § 5, § 6
og § 7, der omtales i det første hovedafsnit 'Værgemål for voksne' med et
tyngdepunkt i kapitel 5 'Udvalgets overvejelser'. Som baggrund findes i kapitel
1 en gennemgang af de gældende nordiske værgeregler samt i kapitel 2 og
3 en række faktiske oplysninger, herunder fra undersøgelser, udvalget har
foretaget, navnlig af et halvt års byretsdomme om umyndiggørelse og lavvær-