searchable_1247-1993..

18
gelser viser, at de. fleste afgørelser træffes på skriftligt grundlag, og uden at
der protesteres. Derfor foreslås, at de fleste værgemålssager i fremtiden skal
afgøres af statsamterne. Dermed udnyttes fordelene ved en administrativ behandling.
Kun hvis der er tale om fratagelse af handleevne, eller hvis statsamtet
finder det betænkeligt at afgøre sagen administrativt, overføres sagen til
domstolene. Derudover foreslås en regel om, at statsamternes afgørelser kan
undergives en fuldstændig domstolsprøvelse.
I lovudkastets kapitel 3 og i bemærkningerne kapitel 6 om værgemålssager
foreslås en række nydannelser, navnlig til styrkelse af retssikkerheden. Det
sker f.eks. med et krav om, at der altid skal indhentes en lægeerklæring og en
udtalelse fra den institution, den pågældende bor på. Den, sagen angår, har
ret til at udtale sig i statsamtet, medmindre denne ikke med nytte kan udtale
sig. I sager, der skal afgøres i retten, skal den, sagen angår, udtale sig i et
retsmøde, medmindre det i det konkrete tilfælde ikke skønnes påkrævet.
Yderligere foreslås en regel om obligatorisk underretning af særligt nærtstående.
Behandles sagen ved domstolene, skal der altid beskikkes advokat for
den, der søges sat under værgemål.
5. Værgerne.
Værgerne og deres opgaver er emnerne for lovudkastets kapitel 4 og bemærkningerne
kapitel 7 og 8. Også en del regler i kapitel 2 og 3 handler om værgerne.
Nydannelserne er få, men ganske betydningsfulde. I takt med udviklingen
på tilgrænsende områder foreslår udvalget, at hvervet som værge ikke
længere skal være et borgerligt ombud. Bl.a. som følge heraf foreslår udvalget,
at værgernes vederlag skal fastsættes mere fleksibelt. Udvalget peger i denne
forbindelse på fordelene ved såkaldte faste værger, der påtager sig flere eller
mange værgemål og således kan udnytte administrative fordele. Værgens vederlag
må som udgangspunkt betales af den, der er under værgemål. Kun
hvis den pågældende ikke har tilstrækkelige midler, må det offentlige træde
til og betale vederlaget.
6. Formueforvaltningen.
I dag findes som nævnt under pkt. 1.1. en særlig lov om anbringelse og bestyrelse
af umyndiges formuer. Udvalget foreslår, at reglerne overføres til værgemålslovudkastet,
se kapitel 5, men at grundprincipperne bevares. Formuespørgsmålene
behandles i bemærkningerne kapitel 9. Administrationen af
aktiver skal derfor som hovedregel fortsat ske i de særligt godkendte forvaltningsafdelinger
i pengeinstitutter. Det er udvalgets tanke, at formuer tilhø-