Bilagsliste, PV Danmark Bilag 1 Statusnotat vedr. gør ... - Energinet.dk

Bilagsliste, PV Danmark 

Bilag 1 Statusnotat vedr. gør‐det‐selv solcelleanlæg i Danmark. PA Energy A/S, januar 2008. 

Bilag 2 Korrespondance med Skattestyrelsen og Skatteministeriet. 

Bilag 3 Markedsføringsmateriale og presseomtale vedrørende andelssolcelleanlæg. 

Bilag 4 PV Danmark – Arkitektonisk tilpassede solcelleanlæg, WLA, december 2007. 

Bilag 5 Forespørgsel vedrørende tilgængeligheden af tilpassede solcellemoduler fra internationale 

leverandører. EnergiMidt, januar 2007. 

Bilag 6 Nogle byggefaglige tanker omkring tyndfilm‐solcelleanlæg, Peter Krogh, Caspersen & Krogh, 

december 2008.

Gør-det-selv solcelleanlæg notat 1 PA Energy Ltd. 

Januar 2008 

Statusnotat vedr. gør-det-selv solcelleanlæg i Danmark. 

Udredning som led i PV-Danmark projektet 

1. Introduktion – solcellemarkedet 2006 

2. Baggrund – behov for små solcelleanlæg 

3. Status i verdnen for gør-det-selv solcelleanlæg 

4. Erfaringer fra EnergiMidt / Situationen i Danmark 

5. Det hollandske CENELEC initiativ 

6. Anbefalinger 

Bilag: 

1) EnergiMidt brochure vedr. gør-det-selv solcelleanlæg 

2) Notat fra EnergiMidt vedr. Sikkerhedsaspekter ved stikkontakttilsluttede 

solar vekselrettere 

3) Uddrag af korrespondance med Sikkerhedsstyrelsen vedr. 

stikkontakttilsluttede solar vekselrettere 

4) Forslag til CENELEC norm vedr. Small Grid-Connected Photovoltaic 

Systems (NTA 8493)

1. Introduktion – solcellemarkedet 

Internationalt er solceller den vedvarende energiteknologi, som udviser den højeste vækstrate. 

Siden 2000 er markedet vokset med ca. 40 % i gennemsnit. Udviklingen er illustreret 

herunder (kilde: PA Energy). 

Mere Præcise tal for 2007 foreligger endnu ikke men der skønnes et samlet globalt volumen 

på >3 GW. 

Photon Consulting anslår, at verdensmarkedet i 2010 vil udgøre mere end 20 GW – altså en 

6-dobling i løbet af tre år. De vigtigste nationale markeder vil være Tyskland med 6,5 GW, 

USA med 5 GW (heraf Californien 3 GW), Spanien med 2,4 GW, Japan med 1,6 GW og 

Italien med 1,5 GW. 

Værdien af solcellesektoren var i 2007 omkring15 Milliarder € og anslås i 2012 at nå over 30 

milliarder €. 


Januar 2008

Væksten er primært sket indenfor nettilsluttede anlæg som illustreret herunder (kilde: IEA 

PVPS). 

Og væksten forventes også fremover primært at ligge på nettilsluttede anlæg, jvnf. 

ovenstående bemærkninger om det forvented marekd i 2010. 

Investorer forventer, at solcelleproduceret el bliver konkurrencedygtigt (”grid parity”) 

indenfor 5 år. Eksempelvis sammenfatter Deutsche Bank Securities forventningerne til 

solcellesektorens udvikling som illustreret herunder. 


Januar 2008 

Cumulative installed grid-connected and off-grid PV power in the reporting countries – Years 1992-2006 

6000 

5000 

Installed PV Power (MW) 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

Grid-connected 

Off-grid 

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006

Når ”grid parity” nås – først i områder med høj solindstråling og spidslast midt på dagen, 

senere mere generelt – forventes solcellemarkedet yderligere at udvikle sig med eksplosiv 

hast. 

Nettilsluttede gør-det-selv (do-it-yourself (DIY)) solcelleanlæg er typisk i størrelsesordnen 

100-400 W, og leveres som et færdigt kit, der i princippet nemt kan installeres 1 . Gør-det-selv 

anlæg udgør p.t. kun en meget ringe del af markedet for solcelleanlæg, men i dette hastigt 

accelerende solcellemarked vil små gør-det-selv anlæg kunne få stor betydning som 

markedsåbner for mange private husstande, og gør-det-selv anlæg vil blive nærmere 

behandlet i det følgende. 

1 Nettilslutningen udgør dog ofte en barriere, idet den normalt kræves udført af en autoriseret el-installatør 


Januar 2008

2. Små gør-det-selv solcelleanlæg 

Markedet for nettilsluttede solcelleanlæg omfatter mange anlægstyper og –størrelser. En 

speciel kategori udgøres af de såkaldte gør-det-selv (do-it-yourself: DIY) anlæg, som består 

af små standardiserede og færdigpakkede solcelleanlæg til en lav pris. Meningen er at kunden 

køber et eller flere ”kits”, selv klarer montagen og derved reducerer den samlede anlægspris. 

Denne type anlæg gør det muligt for en kunde at stifte bekendtskab med og afprøve 

solcelleteknologien med en begrænset investering og risiko. Gør-det-selv anlæg kan således 

spille en vigtig rolle som ”dør-åbner” til solcellemarkedet. 

Anlæggene består typisk af et eller flere solcellemoduler svarende til 100-400 W (ca. 1-3 m 2 ), 

et mekanisk system for let montage af solcellemoduler på et tag eller en facade og en lille 

vekselretter beregnet til tilslutning til det offentlig el-net. Et typisk eksempel er vist herunder 

(kit udviklet i Sol-1000 projektet), se også brochure i bilag 1). 


Januar 2008 

Med en god placering vil et anlæg på 400 W i 

Danmark kunne yde 300-350 kWh per år, eller ca. 

75-85 kWh per 100 W installeret kapacitet. 

Med den gældende netto-målingsordning, hvor 

solcellestrøm med visse begrænsninger kan 

parkeres på el-nettet og tages tilbage efter behov, 

vil værdien af en kWh fra et solcelleanlæg svarer 

til den normale el-pris, ca. 1,75-2 kr/kWh. 

Med dette begrænsede indtjeningspotentiale er det 

derfor vigtigt at kunne holde anlægsprisen så lav 

som muligt, hvilket netop er hensigten med gørdet-selv 

anlæggene. 

Typiske danske markedspriser for gør-det-selv 

anlæg ligger på 30-40 kr/W eksklusiv eventuelle tilskud.

3. Gør-det-selv solcelleanlæg – internationalt 

Der er via internationale netværk, primært IEA PVPS samarbejdet, gennemført en rundspørge 

om udbredelsen af gør-det-selv solcelleanlæg i de større solcellemarkeder. Resultatet er kort 

fortalt følgende: 

3.1 USA 

I flere stater i USA, primært Californien, har store varehus-kæder og byggemarkeder som 

eksempelvis Wallmart og Home Depot gennem adskillige år prøvet at markedsføre gør-detselv 

anlæg som en hyldvare. Succesen har dog været noget begrænset, fordi lovgivningen 

kræver, at nettilslutningen skal udføres af en autoriseret el-installatør. Ekstraudgiften hertil 

gør det mindre attraktivt at købe gør-det-selv anlæg, som ellers af amerikanske eksperter 

vurderes som særdeles velegnet til det amerikanske marked. 

3.2 Japan 

Der er i Japan ikke noget marked for nettilsluttede gør-det-selv anlæg. Det siges ikke at 

appellere til japanske forbrugere. Der findes dog et marked for mindre gør-det-selv standalone 

solcelleanlæg, f. eks. til havelamper, springvand og lign. 

3.3 Europa 

Gør-det-selv anlæggene har en meget ringe udbredelse i det største europæiske solcellemarked, 

Tyskland. Årsagen er som i USA krav om nettilslutning udført af en autoriseret elinstallatør. 

I de fleste andre EU lande er situationen den samme. Holland udgør en 

undtagelse, idet alle må nettilslutte godkendte gør-det-selv anlæg op til en max. effekt på 400 

W. Denne ordning har betydet opbygning af et vist marked for gør-det-selv anlæg 

understøttet af flere virksomheder med gør-det-selv kits som speciale. Holland har taget 

initiativ til at få ensartede tilslutningsregler for gør-det-selv anlæg i EU, se også afsnit 6. I 

Sverige rapporteres virksomheden IKEA at have undersøgt markedsmulighederne for gørdet-selv 

solcelleanlæg, men konkrete resultater kendes endnu ikke. 

3.4 Resten af verden 

Undersøgelsen via de internationale netværk har ikke vist nævneværdige gør-det-selv 

solcelleanlægsaktiviteter i andre lande. 


Januar 2008

4. Erfaringer fra EnergiMidt/Danmark 

Som led i SOL-1000 projektet introducerede EnergiMidt det første danske gør-det-selv 

solcelleanlæg i kit form, se bilag 1). EnergMidt kontaktede også en række danske 

byggemarkeder m.h.p. detailsalg af gør-det-selv solcelle kits. 

Der kunne konstateres stor folkelig interesse for konceptet, men kravet om at nettilslutning 

skal udføres af en autoriseret el-installatør kølnede interessen dels p.g.a. merudgiften (som er 

betragtelig i forhold til et så lille anlægs indtjeningsmuligheder) dels fordi kunderne så en 

indbygget konflikt i gør-det-selv konceptet: de kunne alligevel ikke selv montere det hele. 

I 2003 gennemførte EnergiMidt en grundig udredning af sikkerhedsaspekter omkring 

nettilslutning af gør-det-selv solcelleanlægs vekselrettere via en stikkontakt, se bilag 2). 

Hensigten med denne udrdning var at rejsen sagen overfor Sikkerhedsstyrelsen, dengang 

Elektricitetsrådet. Udredningens konklusion er, at der i praksis vil være ubetydelige risici ved 

at tillade tilslutning via en stikkontakt – altså tillade ejeren af gør-det-selv anlægget at gøre 

det selv. 

Sagen blev efterfølgende rejst overfor Sikkerhedsstyrelsen og uddrag af korrespondancen 

fremgår af bilag 3). Sikkerhedsstyrelsens endelige afgørelse blev, at man ikke finder behov 

for at ændre gældende regler, og at nettilslutningen af vekselretteren i gør-det-selv 

solcelleanlæg fortsat skal udføres af en autoriseret el-installatør. 


Januar 2008

5. Det hollandske CENELEC initiativ 

Holland er som tidligere omtalt et af de få lande, der har accepteret gør-det-selv solcelleanlæg 

fuldt ud, d.v.s. ejeren af anlægget må også selv udføre opkoblingen til el-nettet (under visse 

betingelser). 

Den hollanske standard organisation (Netherlands Standardisation Institute) og den 

hollandske elektrotekniske kommitte (Nederlands Elektrotechnisch Comité) har i 2007 

udarbejdet et normudkast, se bilag 4, som skal understøtte gør-det-selv solcelleanlæg og 

beskriver betingelserne hvorunder ejeren af et gør-det-selv solcelleanlæg må udføre 

opkoblingen mod el-nettet. 

Den hollandske Energistyrelse Novem rapporterer, at man fra hollandsk side vil prøve at få 

nævnte normudkast accepteret af den europæiske normorganisation CENELEC. Såfremt dette 

sker, vil normen også finde indpas i Danmark. De tidsmæssige forhold i denne sammenhæng 

er ikke klare. 


Januar 2008

6. Anbefalinger 

Så længe Sikkerhedsstyrelsen opretholder gældende regler om nettilslutning af gør-det-selv 

solcelleanlæg, hvilket indebærer brug af en autoriseret el-installatør, kan der næppe etableres 

et ikke-subsidieret marked i Danmark for denne type solcelleanlæg. Dels er merudgiften 

hertil betragtelig i forhold til et så lille anlægs indtjeningsmuligheder gennem sin leveltid, 

dels ser kunderne en indbygget konflikt i gør-det-selv konceptet: de må/kan alligevel ikke 

selv montere det hele. 

Det anbefales derfor at afvente resultatet af det føromtalte hollandske initiativ, som i givet 

fald kan føre til ensartede europæiske regler, der vil kunne danne fundament for et egentligt 

marked for gør-det-selv solcelleanlæg – også i Danmark. 


Januar 2008

Danmarkspremiere 

Så er de her 

SOL1000 

gør-det-selv 

anlæg 

Nu kan du selv montere 

dit eget elværk på taget 

Solceller producerer el direkte af solens lys og 

med de nye gør-det-selv solcelleanlæg kan du 

producere el til eget forbrug. Gør-det-selv solcelleanlægget 

er komplet med solcellepaneler, 

vekselretter og kabler. En vekselretter tilpasser 

det solcelleproducerende el til det offentlige net 

og dermed de elektriske apparater i din husholdning. 

Du kan selv montere solcellepanelerne og trække 

kablerne, men en autoriseret elinstallatør skal 

tilslutte solcelleanlægget til el-forsyningen. 

SOL100o – infomation 

Formålet med det hidtil største solcelleprojekt i Danmark 

Gør-det-selv 

solcelleanlæg 

Anlægget består af følgende 

komponenter: 2 stk. solcellepaneler á 125 

W 

1 stk. vekselretter 250 W 

1 montagesæt 

2 x 10 m kabel 

Dansk montagevejledning 

Gridfi t er en vekselretter til 

nettilslutning. Vekselretteren 

omformer solcel lean læggets 

jævnstrøm til vekselstrøm, 

som kan bruges af almindelige 

husholdningsapparater og evt. 

sendes på det offentlige forsy- 

ningsnet. Gridfi t 250 kombinerer 

sikkerhed med høj kvalitet og 

driftsikkerhed. 

EnergiMidt 

Tietgensvej 2-4 

8600 Silkeborg 

Gør-det-selv – SOL1000 solcelleanlæg – er at fremme notat den miljøvenlige solcelletek- 10 

nologi herhjemme. Projektet administreres af EnergiMidt 

Tlf. 7015 1560 

Fax 8722 8711 

PA Energy Ltd. 

og fi nansieres dels af Energistyrelsen og dels ved egen- 

Januar 2008 

betaling. Målet er, at ca. 700 husejere får solcelleanlæg i 

info@energimidt.dk 

www.energimidt.dk 

SOL1000 tlf. 7658 1166 

forbindelse med projektet. 

www.sol1000.dk 

2 stk. Schüco S 125-SP solcellepaneler 

á 125 W. De to 

paneler kobles sammen og har 

en samlet effekt på 250 W – og 

producerer 200 kWh ved optimal 

placering. Målene på anlægget er 

B: 1800 mm. H: 1248 mm. 

Montagesæt bestående af beslag 

til fæste på tag, skinner og 

beslag til montage af paneler. 

GørDetSelv solcelleanlæg koster 

kr. 7.000,- inkl. fragt og moms. 

Bestilles hos SOL-1000 sekretariatet. 

Til prisen lægges udgifter til 

en autoriseret el installatørs 

tilslutning af anlægget. 

Bilag 1 

SOL1000 

gør-det-selv 

anlæg

Inspiration til placering 

af anlægget 


Januar 2008 

Mange tagflader er meget 

velegnede til placering af de to 

moduler, der hører til Gør-detselv 

anlægget. 

Men der er alligevel nogle 

forhold, som er vigtige at tage 

hensyn til. 

Har man et vinkelhus, er det 

kun den regulære del af tagfladen, 

der er velegnet som 

anlægsflade. 

Det pyramideformede tag er som 

regel uegnet, da den trekantede 

tagflade ikke efterlader en 

regulær anlægsflade. 

Har man et valmet tag, er det 

kun den regulære del af tagfladen, 

der er velegnet som 

anlægsflade. 

Et hus med forskellige typer af 

tagelementer som kviste og 

ovenlys m.m. kan være uegnet 

hvis tagfladen er fyldt op. 

Til gengæld kan en tagflade med 

et andet tagelement, f.eks. et 

tagvindue eller en kvist, være 

meget velegnet for placering af 

et solcelleanlæg. 

Men som beskrevet ovenfor kan 

der være for mange elementer 

på tagfladen. 

Her på rækkehuset er det oplagt at placere solcell eanlægget oven 

over de to ovenlys. Anlægget placeres centreret over ovenlysene. 

Dette er et af de huse hvor der sker meget på tagfladen. Det eneste 

sted, hvor anlægget kan placeres, er til venstre for kvistene som 

vist. 

NB. I dette tilfælde er det vigtigt, at anlæggets underkant flugter 

med underkanten af kvistene. 

Huset her har en stor tagflade, hvor der flere steder er plads til et 

solcelleanlæg. Det pæneste vil være at placere anlægget i højre 

side af taget, hvor det kan danne modvægt til ovenlysvinduerne. 

Anlægget foreslåes placeret midt ud for ovenlysvinduerne og midt 

henover de to facadevinduer. 

Før du går igang 

Før man vælger den endelige placering af solcelleanlægget, 

bør man tjekke følgende: 

Lokalplanforhold 

Hvad siger lokalplanen – specielt hvis det er i 

et sommerhusområde. 

Er huset fredet 

Er der facadecensur eller andre begrænsende 

servitutter. 

Det vil som regel ikke være noget problem, men hvis man er 

usikker, bør man lige kontakte sin kommune. 

Skygger m.m: 

Er der skyggende træer, flagstænger el. lign. og er man 

parat til at flytte disse til ære for solcellerne. 

Er der skyggende bygningsdele som skorstene, 

antenner, ventilationshætter m.v. – Bare en lille skygge 

får en stor del af anlægget til at slå fra. 

Kan der forekomme generende reflektioner – også for 

naboen! 

Hældning og orientering 

For at yde godt skal solcel lean lægget placeres, så det 

bliver så solbeskinnet som muligt, det vil sige mellem 

sydvest og sydøst med en hældning i forhold til vandret 

på mellem 15 og 60 grader. 

Men der skal ret store afvigelser til fra den optimale orientering 

og hældning, før det får alvorlige konsekvenser. Se 

nedenstående skema 

Orientering Vest V-SV S-SV Syd S-SØ Ø-SØ Øst 

Hældning 

i grader 

0 86 86 86 86 86 86 86 

15 84 89 93 94 93 90 85 

30 81 90 97 99 97 91 82 

45 77 89 97 100 98 9 0 79 

60 72 85 93 97 94 86 73 

75 65 77 86 89 86 78 66 

9 0 57 67 75 77 75 68 58 

Skemaet viser solcellernes %-vise ydelse ved forskellig 

hældning og orientering, angivet i forhold til den ideelle 

placering: 45 grader syd, som er 100%.


Januar 2008 

Bilag 2



Dutch Technical Agreement 

NTA 8493 (en) 

Small grid-connected photovoltaic systems 

Kleine aan het net gekoppelde fotovoltaïsche 

systemen 

Vervangt NTA 8493:2003 

ICS 91.140.50 

februari 2007

NTA 8493:2007 

Nederlands Elektrotechnisch Comité (NEC) 

NEC 82 "Zonne-energiesystemen" 

Apart from exceptions provided by the law, nothing from this 

publication may be duplicated and/or published by means of 

photocopy, microfilm, storage in computer files or otherwise, 

which also applies to full or partial processing, without the written 

consent of the Netherlands Standardization Institute. 

The Netherlands Standardization Institute shall, with the 

exclusion of any other beneficiary, collect payments owed by third 

parties for duplication and/or act in and out of law, where this 

authority is not transferred or falls by right to the Reproduction 

Rights Foundation. 

Auteursrecht voorbehouden. Behoudens uitzondering door de 

wet gesteld mag zonder schriftelijke toestemming van het 

Nederlands Normalisatie-instituut niets uit deze uitgave worden 

verveelvoudigd en/of openbaar gemaakt door middel van 

fotokopie, microfilm, opslag in computerbestanden of anderszins, 

hetgeen ook van toepassing is op gehele of gedeeltelijke 

bewerking. 

Het Nederlands Normalisatie-instituut is met uitsluiting van ieder 

ander gerechtigd de door derden verschuldigde vergoedingen 

voor verveelvoudiging te innen en/of daartoe in en buiten rechte 

op te treden, voor zover deze bevoegdheid niet is overgedragen 

c.q. rechtens toekomt aan de Stichting Reprorecht. 

Although the utmost care has been taken with this 

publication, errors and omissions cannot be entirely 

excluded. The Netherlands Standardization Institute and/or 

the members of the committees therefore accept no liability, 

not even for direct or indirect damage, occurring due to or in 

relation with the application of publications issued by the 

Netherlands Standardization Institute. 

Hoewel bij deze uitgave de uiterste zorg is nagestreefd, 

kunnen fouten en onvolledigheden niet geheel worden 

uitgesloten. Het Nederlands Normalisatie-instituut en/of de 

leden van de commissies aanvaarden derhalve geen enkele 

aansprakelijkheid, ook niet voor directe of indirecte schade, 

ontstaan door of verband houdend met toepassing van door 

het Nederlands Normalisatie-instituut gepubliceerde 

uitgaven. 

©2007 Nederlands Normalisatie-instituut 

Postbus 5059, 2600 GB Delft 

Telefoon (015) 2 690 390, Fax (015) 2 690 190

Content 

NTA 8493:2007 

Foreword ...........................................................................................................................................................2 

Part 1 – Reference to NEN-EN-IEC 60950-1:2006 (RD)..................................................................................3 

1 General .............................................................................................................................................3 

1.1.1 Scope ................................................................................................................................................3 

1.1.3 Exclusions .........................................................................................................................................3 

1.2 Definitions..........................................................................................................................................3 

1.7.1 Power rating ......................................................................................................................................4 

1.7.2 Safety instructions.............................................................................................................................4 

2 Protection form hazards.................................................................................................................4 

2.1.1 SELV or PELV circuits (d.c. side)......................................................................................................4 

2.2 Safety extra-low voltage (SELV / PELV) circuits...............................................................................5 

4.5 Thermal requirements .......................................................................................................................5 

4.5.1 Temperature rises .............................................................................................................................5 

Part 2 – Additional requirements for PV systems .........................................................................................5 

1 Branch circuit connection..............................................................................................................5 

2 Parallel connection of small systems ...........................................................................................5 

3 PV module........................................................................................................................................6 

4 Environmental requirements .........................................................................................................6 

5 Plugs and connections...................................................................................................................6 

6 Requirements with regard to RCDs...............................................................................................6 

Bibliography......................................................................................................................................................8 

1

NTA 8493:2007 

Foreword 

This standard is to be used in conjunction with NEN-EN-IEC 60950-1:2006 Information technology 

equipment – Safety – Part 1: General requirements, which is referred to as "RD" in this document. 

In Part 1, additional requirements are listed with reference to the corresponding clauses of the RD. All 

clauses of the RD apply to PV systems, also to those not mentioned in this document. 

In Part 2, additional requirements are added that apply to PV systems only. 

This standard only contains safety requirements for PV systems. 

2

Small grid connected photovoltaic systems 

Part 1 – Reference to NEN-EN-IEC 60950-1:2006 (RD) 

1 General 

1.1.1 Scope 

NTA 8493:2007 

This standard applies to small grid connected photovoltaic systems, incorporating a d.c.-a.c. inverter, 

intended for use as a single system or as interconnected system(s) in residential areas. The maximum total 

rated output current is 2,25 A a.c. These requirements cover systems with a maximum array open circuit 

voltage at standard test conditions of 120 V d.c. and systems with an array open circuit voltage at standard 

test conditions up to 400 V d.c. under the conditions for transformerless inverters as stated in clause 2.1. The 

photovoltaic systems are intended to be installed in accordance with the national wiring rules NEN 1010. 

These requirements also cover components intended to provide electrical connection to and mounting 

facilities for PV systems. 

1.1.3 Exclusions 

This standard does not cover EMC requirements and reliability function, performance or other properties of 

the equipment not related to safety. 

1.2 Definitions 

SELV 

safe extra low voltage, a secondary circuit which is so designed and protected that under normal operating 

conditions and single faults, its voltages do not exceed a safe value 

PELV 

electrical system in which the voltage cannot exceed ELV under normal conditions and under single-fault 

conditions, except earth faults in other circuits 

PV system 

complete equipment of a PV power supply installation 

PV module 

smallest complete environmentally protected assembly of interconnected PV cells 

PV cell 

basic PV device which can generate electricity when exposed to light such as solar radiation 

PV laminate 

unframed module 

3

NTA 8493:2007 

1.7.1 Power rating 

This clause is applicable, except that rated current should be indicated as the maximum current the PV 

system may supply. This should be marked as output current. The maximum allowed output current of a PV 

system is 2,25 A per single branch circuit. 

1.7.2 Safety instructions 

4 

Figure 1 ― Maximum allowed output current 

The safety instructions shall state that interconnection of PV systems is allowed in special conditions as 

written in Part 2, clause 2 ’Interconnection of PV systems’. 

It is mandatory to label the inverter with the following text: ’CAUTION, MAX 2,25 A OUTPUT CURRENT PER 

SINGLE BRANCH CIRCUIT’. 

2 Protection form hazards 

2.1.1 SELV or PELV circuits (d.c. side) 

— The inverter shall provide a safe separation between a.c. mains and the d.c. circuit, in accordance with 

RD requirements for isolating transformers for general use. 

or 

— The transformerless inverter shall provide a safe separation between a.c. mains and d.c. side by using: 

— class II solar modules; 

— reinforced insulated conductors; 

25 A 

16 A 16 A 16 A 16 A 

2,25 A 2,25 A 2,25 A 2,25 A 

— connectors meeting the requirements of NEN-EN-IEC 60320 (see 5).

2.2 Safety extra-low voltage (SELV / PELV) circuits 

NTA 8493:2007 

SELV compliance is additionally checked at the mains connection, with the PV system disconnected from the 

mains. 

NOTE SELV limits are in accordance with NEN 10449 values (voltage band I), i.e. different from NEN-EN-IEC 60950 

SELV definition. 

4.5 Thermal requirements 

4.5.1 Temperature rises 

Due to the high temperatures resulting from the PV module, ambient temperature of 75 °C for outdoor use 

and 40 °C for indoor use, is the minimum for PV inverters. 

Part 2 – Additional requirements for PV systems 

1 Branch circuit connection 

1.1 A PV system shall be safe during installation and maintenance when the mains supply is externally 

disconnected or switched off. Externally disconnected means that voltage and current of the connection are 

zero. 

1.2 Compliance with 1.1 is checked by measuring the voltage and current at the mains connection of the 

PV system, connection at any point within the range of the PV system output power. 

The power is disconnected. Output voltage shall be within the limits for SELV within 1 s after disconnection. 

1.3 The test of 1.2 is repeated under single fault conditions. Output voltage shall be within the limits for 

SELV within 1 s after disconnection. 

1.4 A PV system shall switch off automatically if the mains voltage is below –10 % or over +10 % of the 

nominal voltage of 230 V. Output power shall be zero within 0,1 s. 

1.5 A PV system shall switch off automatically if the power system frequency is below 48 Hz or over 52 Hz. 

Output power shall be zero within 0,1 s. 

1.6 The PV system shall be connected to the branch circuit according to the requirements of the local 

energy distribution company. 

2 Parallel connection of small systems 

For interconnection of inverters special requirements are taken into consideration: 

— touch current; 

— limited current circuits. 

NOTE A risk of electric shock is considered to exist at an accessible part if the potential between this part and ground 

or any other accessible part is more than 30 V d.c. and the leakage current exceeds the values specified in RD and 

NPR 10479-1 Effects of current on human beings and livestock – Part 1: General aspects. 

The touch (leakage) current and limited current test will be done with one PV system. Interconnected PV systems 

(d.c. side) will be multiplied by the total amount of connected PV systems, but shall never exceed the maximum current 

given in Table 1 and RD clause 2.4.2 ’Limit values‘. When the maximum allowed leakage current would be exceeded 

with interconnected, a connection of accessible conductive parts to earth is required. 

5

NTA 8493:2007 

6 

Class Terminal A of measuring 

instrument connected to: 

II accessible parts and circuits not 

connected to protective earth 

I equipment main protective earthing 

terminal (if any) 

Tabel 1 — Maximum current 

Maximum 

touch current 

mA r.m.s. a 

Maximum 

protective conductor 

current 

1 – 

3,5 5 % of nominal current b 

RD clause 5.1.7. 

a 

If peak values of touch current are measured, the maximum values obtained by multiplying the r.m.s. value 

with 1,414; 

b 

The maximum permitted protective conductor current may not exceed 10 mA. 

3 PV module 

The PV module or unframed module shall be tested and found in compliance with NEN 11215 in case of 

crystalline silicon terrestrial PV modules or unframed module and NEN 11646 in case of thin film terrestrial 

PV modules or unframed module by an independent testing institute. Evidence (e.g. a certificate) shall be 

supplied by the applicant. 

4 Environmental requirements 

4.1 Components for outdoor use shall comply with classification IP54, according to NEN-EN-IEC 60529. 

4.2 PV systems shall operate safely at ambient temperatures above –5 °C. The criteria of RD 

clause 4 apply. 

5 Plugs and connections 

A connection shall be mechanically secured and shall make reliable electrical contacts. The connector shall 

be rated for the maximum current for the equipment. The connectors shall meet the requirements of 

NEN-EN-IEC 60320 or approved by a recognised testing authority. 

6 Requirements with regard to RCDs 

NOTE BACKGROUND. 

According to the requirements of the building installation standard (NEN 1010) most or all individual electrical branch 

circuits are protected by one or more RCDs. In practice these RCDs are often of the type A (AC) according IEC 60755. 

This type cannot detect DC ground currents and almost all devices will no longer detect AC ground currents either when 

more than 6 mA of DC ground current is flowing. 

In case a PV installation is to be connected to an existing branch circuit, the following applies: 

6.1 PV systems that can supply DC ground currents larger than 5 mA from a source other than own 

internal storage, in normal or single fault condition, (including faults in the PV modules, array wiring, inverter, 

etc.) shall have measures to avoid blocking the normal protection function of RCDs in the building 

installation, in effect interrupting any DC ground current > 5mA. 

NOTE 1 DC ground currents are in general possible with transformer-less inverters or some type 1) of inverters with 

HF transformers. 

1) PV inverters with HF transformer, which starts the transfer of energy trough the transformer, irrespective the status of 

the AC part of the inverter.

NTA 8493:2007 

NOTE 2 Systems with insulation class II transformer-less inverters can also generate DC ground currents through 

grounded array supports. 

Decision shall be based on inspection of the relevant circuits. 

Testing shall be performed as follows: 

— The system shall be configured for normal operation at nominal mains and PV voltage. PV power level 

starting at zero. Simulation of the PV array and mains by equivalent sources is allowed. 

— DC current, flowing from the inverter ground terminal to PE shall be measured. 

— Testing shall be done on each suspected point of DC voltage by shorting that point to inverter ground 

and gradually increasing PV power from 0 % to 100 %. The PV power increase must be slow enough to 

avoid rapid changes in DC ground current. 

— If at any level of PV power the DC current remains constant and > 5 mA for undefined time, additional 

protective measures are necessary. 

Protective measure can be: 

6.1.1 Connecting the system to a unique branch circuit, not connected through an RCD type A and with no 

other appliances connected; or 

6.1.2 Application of a transformer between the system and the mains connection; or 

6.1.3 Detection of a DC ground current > 5mA and disconnection from the mains (at least basic insulation 

on both L and N) within 10 s; or 

6.1.4 Detection of a hardware failure (e.g. fuse) and disconnection from the mains (at least basic insulation 

on both L and N) within 10 s; or 

6.1.5 Measuring the ground resistance before connection to the mains at least one time per day and 

reading a value of at least 500 kΩ; or 

6.1.6 Applying double or reinforced insulation between suspected points of DC voltage and ground. 

6.1.7 Any equivalent solution. 

6.2 Transformerless inverters shall have a RCD type B or equivalent function between the PV system and 

building installation main switch with a protection limit of max. 30 mA. 

NOTE 1 This requirement is for additional personal protection in case of a damaged PV module. 

NOTE 2 Instead of a RCD type B, an equivalent device with written guaranty from the manufacturer to operate within 

the same specifications, even in case of a dc ground current equal to the ISC of the total array, might be used. 

6.3 When one or more of the above mentioned requirements are to be realized in the installation, a related 

notification and/or instructions in the installation manual of the inverter is mandatory 

7

NTA 8493:2007 

8 

Bibliography 

This annex gives only an overview from documents mentioned in this NTA. For a complete overview of 

normative references is referred to the reference document NEN-EN-IEC 60950-1:2006 on which this NTA is 

based. 

NEN 1010:series, Safety requirements for low-voltage installations 

NEN-EN-IEC 60320:series, Appliance couplers for household and similar general purposes 

NEN 10449, Voltage bands for low-voltage installations 

NPR 10479-1, Effects of current on human beings and livestock – Part 1: General aspects 

NEN-EN-IEC 60529, Degrees of protection provided by enclosures (IP Code) 

NEN-EN-IEC 60950-1, Information technology equipment – Safety – Part 1: General requirements 

NEN 11215, Crystalline silicon terrestrial photovoltaic (PV) modules – Design qualification and type approval 

NEN 11646, Thin-film terrestrial photovoltaic (PV) modules – Design qualification and type approval

ANDELSBASERET SOLCELLEANLÆG 

Baggrund for henvendelsen 

EnergiMidt A/S gennemfører i øjeblikket et PSO støttet projekt, ”PV Danmark fase 1”, (Energinet.dk, 

projektreference 2005-2-6308), i hvilket et af formålene er at etablere et større solcelleanlæg, som 

efterfølgende sælges i andel. 

Baggrunden for at etablere et sådant andelsejet solcelleanlæg er blandt andet, at erfaringerne fra tidligere 

solcelleprojekter (Sol-300 og Sol-1000) viser, at ikke alle interesserede har mulighed for at installere 

solceller på deres bolig. Dette vil f.eks. være gældende for hovedparten af den del af befolkningen, som bor 

til leje i en af de ca. 1,1 million lejligheder i etageejendomme. 

Der er således identificeret et behov for udvikling af alternative løsninger for såvel placering som ejerskab af 

solcelleanlæg; og for at demonstrere og teste dels de praktiske forhold forbundet med etablering, måling, 

afregning mv. og dels de potentielle kunders villighed til at investere i solcelleanlæg under disse betingelser. 

I projektet skal det endvidere undersøges, i hvor høj grad det vil være muligt at realiseres en stordriftsfordel 

ved etablering af et større andelsejet solcelleanlæg som alternativ til etablering af et antal mindre anlæg, samt 

hvorvidt ejerskab af en andel i et andelsanlæg også initierer den besparelse på 7 – 10 % af en husstands 

elforbrug, som erfaringen viser, fremkommer gennem ejerskab af et individuelt solcelleanlæg. 

Beskrivelse af det påtænkte solcelleanlæg 

I forbindelse med PSO-projektet ønskes etableret et solcelleanlæg på 40 kW, som skal etableres på en 

lokalitet, der såvel i teknisk som arkitektonisk henseende vurderes at være optimal, dvs. med mulighed for: 

• Orientering af solcellemoduler mod syd i 45° hældning. 

• Afsætning af den producerede elektricitet på lokaliteten. 

• Uproblematisk arkitektonisk og byggeteknisk indpasning af solcellemodulerne. 

Afregning af solcelleproduceret elektricitet 

Elektricitet produceret på privatejede solcelleanlæg er i dag i henhold til Lovbekendtgørelse nr. 421 af 

03/05/2006, ”Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet” fritaget for elafgifter. Afregning finder her sted 

efter den såkaldte ”nettomålingsordning”, der i praksis indebærer, at husstandens afregningsmåler kører 

baglæns, når den momentane elproduktion er større end forbruget. Herved kommer elnettet til at fungere som 

lager, og der opnås den i økonomisk henseende gunstige situation, at den samlede elproduktion fra 

solcelleanlægget kan substituerer afgiftsbelagt elektricitet købt via elnettet. 

For at kunne tiltrække potentielle købere til et andelsbaseret solcelleanlæg, forudsættes det nødvendigt også 

her at kunne friholde den producerede elektricitet for elafgift, idet der ellers ikke vil være tilstrækkeligt 

økonomisk incitament til at indgå som andelshaver. 

Der ønskes derfor etableret en situation, der i økonomisk henseende stille en andelshaver i solcelleanlægget i 

samme situation, som hvis anlægget var etableret på dennes egen bolig (hvor altså nettomålingsordningen 

finder anvendelse). 

En afregningsmæssig situation som den beskrevne, der kan tilvejebringe de ønskede økonomiske incitament 

for at tiltrække andelshavere, vil kunne etableres, ifald de husstande, der er andelshavere i solcelleanlæg, kan 

afregnes i henhold til en ”virtuel” måler, der som målerstand har husstandens faktiske elforbrug fratrukket 

husstandens andel af den solcelleproducerede elektricitet. 

Eksempel: I en anlægshavers bolig er i afregningsperioden registreret et elforbrug på 

afregningsmåleren på 5.000 kWh. Den pågældende ejer 1/20 af andelene i et 10 kW fællesejet 

solcelleanlæg installeret på taget af en industribygning i kommunen. Solcelleanlægget har i 

afregningsperioden produceret i alt 9.200 kWh, som er leveret til det lokale netselskabs elnet.

På forsyningsselskabet periodeopgørelse afregnes kunden derfor for et nettoforbrug på 4.540 

kWh, idet der fra det registrerede forbrug på 5.000 kWh fratrækkes 1/20 af 9.200 kWh = 460 kWh. 

Forespørgsel 

EnergiMidt A/S vil med denne henvendelse forespørge, hvorvidt Skat vurderer, at der indenfor den aktuelt 

gældende lovgivning gives mulighed for afregning af andelshavere i et fællesejet solcelleanlæg i henhold til 

det princip, der er skitseret i ovenstående tekst og eksempel. 

Ifald dette ikke vurderes at være tilfældet, vil vi desuden forespørge, hvorvidt Skat kan give forslag til 

eventuelle alternative løsningsmuligheder, der med udgangspunkt i gældende lovgivning vil kunne bringes i 

anvendelse med henblik på at sidestille andelshavere i et fællesejet solcelleanlæg med individuelle ejere af 

samme. 

Skulle det vise sig, at den aktuelt gældende lovgivning hverken hjemler mulighed for at afregning i henhold 

til det i eksemplet beskrevne princip eller efter en alternativ metode, der i væsentlig grad vil stille 

anlægshaverne i samme økonomiske situation som en individuel ejer af et solcelleanlæg; ønsker vi at 

forespørge, hvorvidt Skat kan anvise mulige initiativer, EnergiMidt A/S kan iværksætte med henblik på at få 

tilpasset gældende lovgivning, således det vil være muligt på hensigtsmæssig vis at indpasse fællesejede 

solcelleanlæg i det danske energilandskab, og dermed nyttiggøre de energi- og miljømæssige fordele, der 

tidligere er beskrevet. 

Ifald forespørgslen giver anledning til spørgsmål eller der er forhold i denne, som ønskes uddybet, stå jeg 

naturligvis til disposition.

ENERGIMIDT A/S 

Att: Carl Stephansen 



Elafgiftsloven - elektricitet produceret på andelsbaserede 


De har i brev af 16. november 2006 rejst spørgsmål om den afgiftsmæssige stilling 

efter elafgiftsloven for elektricitet, der produceres på et andelsbaseret solcelleanlæg. 

De har bl.a. oplyst, at der er tale om et PSO støttet projekt i hvilket et af formålene 

er at etablere et større solcelleanlæg, som efterfølgende sælges i andele. 

De har endvidere oplyst, at erfaringerne fra hidtidige solcelleanlæg har vist, at 

der er et behov for udvikling af alternative løsninger for placering og ejerskab af 

solcelleanlæg. Sigtet med projektet er endvidere at demonstrere og teste dels de 

praktiske forhold forbundet med etablering, måling, afregning mv. dels de potentielle 

kunders villighed til at investere i et solcelleanlæg under disse betingelser. 

I projektet indgår etablering af et solcelleanlæg på 40 kW. 

De har med henvisning til den gældende bestemmelse i elafgiftslovens § 2, stk. 

l, litra e, oplyst, at for at kunne tiltrække potentielle købere til et andelsbaseret 

solcelleanlæg, forudsættes det nødvendigt også her at kunne friholde den producerede 

elektricitet for elafgift, idet der ellers ikke vil være tlstrækkeligt økonomisk 

incitament til at indgå som andelshaver. 

Ønsket er derfor at etablere en situation, der i økonomisk henseende stiller en 

andelshaver på samme måde, som hvis anlægget var etableret på dennes egen 

bolig. 

De har med udgangspunkt i ovennævnte opstillet følgende eksempel på en afregnings-/afgiftsmodel: 

"I en anlcegshavers bolig er i afregningsperioden registreret et elforbrug på afregnmgsmåleren 

på 5.000 kWh. Den pågældende ejer 1/20 af andelene i et 10 

kW fællesejet solcelleanlæg installeret på taget af en industribygning i kommunen. 

Solcelleanlægget har i afregningsperioden produceret i alt 9.200 kWh, som 

er leveret til det lokale netselskabs elnet. På forsyningsselskabet periodeopgørel- 

Hovedcentret 

Østbanegade 123 

2100 København Ø 

Telefon 7222 1818 

Ean. nr. 5798000033788 

skst@skat.dk 

www.skat.dk 

14. december 2006 

J.nr. 06-145198, 

Svend Erik Nielsen 

Svend.Erik.NIelsen@SKAT.dk 

Direkte 7237 6627 

Fax 7237 9038 

Side 1/4

se afregnes kunden derfor for et nettoforbrug på 4.540 kWh, idet derfra det registrerede 

forbrug på 5.000 kWh fratrækkes 1/20 af 9.200 kWh = 460 kWh. " 

Afsluttende har De bl.a. forespurgt om, SKAT evt. kan give forslag til andre løsningsmodeller, 

initiativer mv. 

Lovgrundlag mv. 

Den gældende bestemmelse om el produceret på solcelleanlæg fremgår som 

nævnt ovenfor af elafgiftslovens § 2, stk. l, litra e (lovbekendtgørelse nr. 421 af 

3. maj 2006). Denne bestemmelse er sammen med litra a og c gengivet nedenfor: 

"§ 2. Undtaget fra afgiften er elektricitet, som: 

a. fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW, 

b 

c. fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende 

energi, og som forbruges af producenten, 

d. ..., 

e. fremstilles på solcelleanlæg med en installeret effekt på højst 6 kW pr. 

husstand, og som er tilsluttet elinstallationen i boliger eller i anden ikke~erhvervsmæssigt 

benyttet bebyggelse. Det er en forudsætning for 

afgiftsfriheden, at elselskabet afregner solcelleproduceret elektricitet 

fra elproducenten og leveret elektricitet til elproducenten til samme 

pris pr. kWh, og at der ikke er tilsluttet elinstallationen anden form for 

elproduktionsanlæg." 

Bestemmelsen i litra e indgik i lovforslag nr. L 107, § 4, nr. 2, der blev fremsat 

den 2. juni 1998, og som blev udmøntet ved lov nr. 437 af 26. juni 1998. 

Til orientering gengives nedenfor bemærkningerne under lovforslagets enkelte 

bestemmelser til § 4, nr. 2: 

"Med henblik på at fremme udbredelsen og anvendelsen af mindre solcelleanlæg 

med en maksimal effekt på 6 kW, som er tilsluttet elinstallationen i boliger 

eller i anden ikke erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse, foreslås der afgiftsfrihed 

for el fremstillet på disse anlæg i en 4 årig periode. Ved anden ikke erhvervsmæssigt 

benyttet bebyggelse forstås i det foreliggende tilfælde børneinstitutioner, 

skoler o. lign. For så vidt angår institutioner, skoler o. lign. sidestilles 100 m2 

bebygget institutionsareal med l husstand. 

Det er en forudsætning f or afgiftsfriheden, at elselskaberne afregner udgående 

og indgående elektricitet fra og til elinstallationen til samme pris pr. kWh. Det er 

endvidere en forudsætning for afgiftsfriheden, at der alene er tilsluttet et solcelle-anlæg 

til elinstallationen, dvs. hvis der er koblet anden elproduktion på elinstallationen, 

omfattes elinstallationen ikke af den foreslåede afgiftsfritagelse. 

Forslaget vil indebære, at bebyggelser, der tilslutter solcelle-anlæg til elinstallationen, 

kan spare omkostningerne forbundet med en ekstra måler til måling af 

den udgående solcelle-el, idet afgiftsfriheden indebærer, at der ikke er behov for 

måling af den udgående strøm. Populært sagt vil det med forslaget således være 

Side 2/4

muligt afgiftsfrit at anvende elnettet som »parkeringsplads« for den miljøvenlige 

el således, at den eksisterende elmåler får lov til at løbe hhv. forlæns og baglæns. 

Herudover vil forslaget med de gældende afgifter medføre en besparelse for bebyggelser 

med solcelle-anlæg, der omfattes af afgiftsfritagelsen på omkring 

60 øre pr. kWh, der tilbagekøbes fra elforsyningsnettet. Samtidig vil en eventuel 

overproduktion af solcelle-el, dvs. produktionen overstiger forbruget i bebyggelsen, 

dog ikke opnå elproduktionstilskuddet, som ydes i henhold til Miljø- og 

Energiministeriets lov om tilskud til elproduktion. " 

Den hidtidige tidsbegrænsning for afgiftsfritagelsesordningen blev ophævet ved 

lovnr. 1417 af 21. december 2005 Jf. denne lovs § 9. 

SKATs opfattelse 

Det bemærkes indledningsvist, at hovedreglen er, at elektricitet, der produceres 

på elproduktionsanlæg med en produktionskapacitet på under 150 kW, er undtaget 

fra afgiftspligten, j f. § 2, stk. 1. litra e. 

Det bemærkes endvidere, at en elproducent kan levere elektricitet uden afgift til 

det kollektive elforsyningsnet (til den afgiftsregistrerede elnetvirksomhed). Der 

svares herefter afgift af elektriciteten ved "videresalget" af elektriciteten fra elnetvirksomheden 

(af den elektricitet, som elnetvirksomheden måler hos forbrugeren). 

Sidstnævnte er som anført under bemærkningerne i lovforslaget fra 1998 baggrunden 

for, at der blev indsat en særlig bestemmelse i § 2, stk. l, litra e, som 

indebærer, at der uden afgiftsmæssige konsekvenser kan ske udveksling via elmåleren 

og dermed "parkering" af solcelleproduceret elektricitet på elnettet, 

uden at der skal betales afgift af den pågældende elektricitet. 

Det er herved samtidig en betingelse, at solcelleanlægget er tilsluttet installationen 

direkte. De har oplyst, at dette ikke er tilfældet i projektet, idet solcelleanlægget 

her etableres uafhængigt af ejerens installation. 

Det er på baggrund heraf SKATs opfattelse ikke muligt at sidestille elektricitet 

produceret på et andelsbaseret solcelleanlæg, der etableres uafhængig af ejernes 

installation, med den situation, hvor anlæg på højst 6 kW som forudsat i loven er 

etableret direkte i forbindelse med ejerens installation, herunder afregningsmåler. 

Det er således vor opfattelse, at en evt. afgiftsfritagelse for elektricitet produceret 

på andelsbaserede solcelleanlæg forudsætter, at der sker en ændring af elafgiftsloven. 

For god ordens skyld bemærkes det, at der med ovennævnte er tale om en vejledende 

besvarelse fra SKATs side. 

Side 3/4

Vi kan samtidig formelt oplyse, at der på visse betingelser er mulighed for at 

anmode om et bindende svar, jf. Skatteforvaltningslovens § 21 (Lovbekendtgørelse 

nr. 758 af 2. august 2005). 

Afsluttende bemærkninger 

Vi kan ikke umiddelbart på det foreliggende pege på alternative løsningsmuligheder, 

der med sikkerhed falder ind under de gældende bestemmelser om afgiftsfritagelse. 

Men vi har sendt en kopi af Deres henvendelse af 16. november 2006 og af dette 

brev til Skatteministeriet, Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, til ministeriet 

til orientering - således at det kan indgå i evt overvejelser om afgiftsjusteringer 

på området. 

Vi har endvidere sendt en kopi af Deres brev og af dette brev til Punktafgiftscentret 

ved Skattecenter Grenaa, der varetager administrationen mv. af bl.a. elafgiftslovgivningen 

for Midtjylland. 

De er velkommen til at kontakte mig, hvis De har spørgsmål til ovennævnte besvarelse. 

Med venlig hilsen 

/ J% / 

_d/4Au?( dy#b 

(v 

Svend Erik Nielsen 

Side 4/4

SKATTEMINISTERIET 

Nicolai Eigtveds Gade 28 

1402 København K 

Dato: 5. februar 2007 

Vor ref.: Carl Stephansen 

Projektnr.: 

Inst.nr.: 

Kundenr.: 

Direkte tlf.: 76 58 11 48 

E-mail: cst@energimidt.dk 

VEDRØRENDE: AFREGNING AF ANDELSBASEREDE SOLCELLEANLÆG 

EnergiMidt A/S har tidligere fremsendt forespørgsel til SKAT, Moms og afgiftskontoret, i hvilken 

muligheden for at afregne produceret elektricitet fra andelsejede solcelleanlæg i henhold til 

nettomålingsordningen, er søgt klarlagt. 

Til dette brev er vedlagt kopi af den til SKAT fremsendte henvendelse, dateret 16. november 2006, 

i hvilken er givet en redegørelse for EnergiMidt A/S interesse i sagen, samt det fra SKAT 

modtagne svar, dateret 14. december 2006, J.nr. 06-145198. 

Begrebet ”andelsejet solcelleanlæg” refererer i nærværende sammenhæng til et større 

solcelleanlæg, der er etableret som en samlet enhed med ejerskab fordelt i en række andele 

blandt en personkreds, som ikke nødvendigvis har nogen bopælsmæssig tilknytning til den 

lokalitet, hvor solcelleanlægget er opført. 

Det er EnergiMidt A/S’ opfattelse, at en lang række fordele vil være opnåelige gennem etablering 

af andelsejede solcelleanlæg, hvoraf de væsentligste vil være: 

• Anlæg kan etableres på geografiske lokaliteter, som giver mulighed for optimale 

produktions- og afsætningsmæssige forhold, samtidig med at arkitektoniske og visuelle 

hensyn imødekommes. 

• Antallet af potentielle ejere af solcelleanlæg udvides betragteligt, idet beboere i landets ca. 

1,1 million lejligheder i etagebyggeri får mulighed for at indgå i ejerkredsen. 

• Der kan realiseres en stordriftsfordel, idet etablering og drift af f.eks. ét anlæg på 40 kW 

kan ske med lavere enhedsomkostninger end ved etablering og drift af 40 anlæg á 1 kW. 

SKAT har imidlertid i sit svar på EnergiMidt A/S’ forespørgsel tilkendegivet, at der ikke i den 

aktuelt gældende lovgivning findes hjemmel til anvendelse af nettomålingsordningen i forbindelse 

med andelsejede solcelleanlæg, idet denne ordning efter SKAT’ opfattelse alene finder 

anvendelse ved anlæg etableret direkte på en given ejeres installation og i tilknytning til den på 

pågældende ejendom opsatte afregningsmåler. 

Dette betyder, at et andelsejet solcelleanlæg etableret i Danmark skal afregnes i henhold til de 

generelle retningslinier for elproducerende, vedvarende energianlæg, hvilket aktuelt indebærer en 

garanteret mindste afregningspris for den producerede elektricitet på 0,60 kr./kWh i en 10 årig 

periode, hvorefter prisen reduceres til 0,40 kr./kWh i de efterfølgende 10 år. 

Hovedkontor: Skive afd.: Brædstrup afd.: Herning afd.: 

EnergiMidt A/S info@energimidt.dk Brårupvej 50 Søndergade 27 Dalgas Allé 3 

Tietgensvej 2-4 www.energimidt.dk 7800 Skive 8740 Brædstrup 7400 Herning 

8600 Silkeborg Tlf. 70 15 15 60 Tlf. 70 15 15 60 Tlf. 70 15 15 60 Tlf. 9926 8211 

CVR-nr. 2833 1959 Fax 87 22 87 11 Fax 96 15 21 11 Fax 76 58 11 11 Fax 9926 8212

Under hensyntagen til etableringsomkostningerne forbundet med solcelleteknologien, indebærer 

de nævnte afregningspriser imidlertid, at der ikke vil være noget økonomisk incitament for 

potentielle investorer til at indgå som andelshavere i et solcelleprojekt. 

Vi finder, at dette er i disharmoni med de politisk erklærede mål omkring fremme af udbredelsen 

og anvendelsen af vedvarende energiteknologier, og vi betragter det som en væsentlig barrierer 

for implementering af solceller i Danmark, at den gældende lovgivning stiller beboere i 

etagebyggeri med interesse i solceller i en væsentligt dårligere situation end tilfældet er for ejere 

af parcelhuse m.v. med mulighed for etablering af individuelle solcelleanlæg. 

Dette er begrundet deri, at sidstnævnte gennem nettomålingsordningen vil være i stand til at 

substituere køb af afgiftsbelagt elektricitet med den totale mængde solcelleproduceret elektricitet, 

hvilket, under det aktuelt gældende danske pris- og afgiftsniveau, medfører, at 1 kWh elektricitet 

produceret på et individuelt ejet solcelleanlæg, ud fra et privatøkonomisk perspektiv vil have en 

værdi som er 2,5 til 3 gange højere end den tilsvarende værdi for 1 kWh produceret på et 

andelsejet solcelleanlæg. 

Forespørgsel 

Med denne henvendelse ønsker EnergiMidt A/S at henlede Skatteministeriets opmærksomhed på 

ovennævnte forhold, som vi finder, udgør en væsentlig barriere mod en effektiv udmøntning af 

nettomålingsordningen og dermed de intentioner om fremme og subventionering af dansk 

solcelleanvendelse, der ligger bag implementeringen af denne. 

Desuden ønsker vi at forespørge til Skatteministeriets stillingtagen til følgende spørgsmål: 

1. Finder Skatteministeriet det relevant at iværksætte initiativer, der vil bevirke, at 

andelshavere i andelsbaseret solcelleanlæg i væsentlig grad stilles i samme økonomiske 

situation som er gældende for individuelle ejere af solcelleanlæg? 

2. Ifald Skatteministeriet ved besvarelsen af ovennævnte spørgsmål finder det relevant at 

iværksætte sådanne initiativer, ønskes det oplyst, hvilke tidsmæssige aspekter, der vil 

kunne forventes at være forbundet med implementering af disse i lovgivningen? 

3. Ifald Skatteministeriet ved besvarelsen af spørgsmål 1 ikke finder det relevant at 

iværksætte sådanne initiativer, ønskes det oplyst, hvorvidt Skatteministeriet kan give 

forslag til eventuelle alternativer til nettomålingsordningen, der med udgangspunkt i 

gældende lovgivning vil kunne bringes i anvendelse med henblik på at sidestille 

andelshavere i et fællesejet solcelleanlæg med individuelle ejere af samme? 

Ifald nærværende forespørgsel giver anledning til spørgsmål eller der er forhold i denne, som 

ønskes nærmere uddybet, står jeg naturligvis til disposition. 


Carl Stephansen 

EnergiMidt A/S 

Hovedkontor: Skive afd.: Brædstrup afd.: Herning afd.: 

EnergiMidt A/S info@energimidt.dk Brårupvej 50 Søndergade 27 Dalgas Allé 3 

Tietgensvej 2-4 www.energimidt.dk 7800 Skive 8740 Brædstrup 7400 Herning 

8600 Silkeborg Tlf. 70 15 15 60 Tlf. 70 15 15 60 Tlf. 70 15 15 60 Tlf. 9926 8211 

CVR-nr. 2833 1959 Fax 87 22 87 11 Fax 96 15 21 11 Fax 76 58 11 11 Fax 9926 8212

EnergiMidt A/S 



Att.: Carl Stephansen 

Afregning af andelsbaserede solcelleanlæg 

Skatteministeriet har modtaget Deres brev af 5. februar 2007 om muligheden for at 

afregne produceret elektricitet fra andelsejede solcelleanlæg i henhold til nettomålingsordningen. 

Det fremgår af Deres henvendelse, at der er tale om et PSO støttet projekt i hvilket 

et af formålene er at etablere et større solcelleanlæg, som efterfølgende sælges i 

andele. Det er Deres opfattelse, at en række fordele vil være opnåelige gennem 

etablering af andelsejede solcelleanlæg. 

SKAT har imidlertid i sit svar til Dem tilkendegivet, at der ikke i den aktuelt gældende 

lovgivning findes hjemmel til anvendelse af nettomålingsordningen i forbindelse 

med andelsejede solcelleanlæg, idet denne ordning ifølge SKATs opfattelse 

alene finder anvendelse ved anlæg etableret direkte på en given ejers installation 

og i tilknytning til den pågældende ejendom opsatte afregningsmåler. 

Det er Deres opfattelse, at SKATs holdning indebærer, at der ikke vil være noget 

økonomisk incitament for potentielle investorer til at indgå som andelshavere i et 

solcelleanlæg. Dette finder De er i disharmoni med de politisk erklærede mål om 

fremme af udbredelsen og anvendelsen af vedvarende energiteknologier. De ønsker 

i den forbindelse at modtage Skatteministeriets kommentarer hertil, herunder 

eventuelt hvilke alternative løsninger der kunne tænkes at bringes i anvendelse, såfremt 

ministeriet er enig i SKATs fortolkning af de gældende regler på området. 

Skatteministeriet skal indledningsvis meddele, at ministeriet er enig i SKATs fortolkning 

af de gældende regler i elafgiftsloven, jf. brev af 14. december 2006 fra 

SKAT til Dem. 

Som svar på Deres henvendelse skal Skatteministeriet i et mere fremadrettet perspektiv 

imidlertid henvise til Regeringens nye energioplæg ”En visionær Energipolitik”. 

Planen blev fremlagt i januar 2007 og beskriver målene for den danske 

energipolitik frem mod år 2025. 

Energioplægget er et vigtigt skridt hen imod det langsigtede mål om at gøre Danmark 

uafhængig af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas . Den langsigtede 

vision og de konkrete delmål skal realiseres gennem en styrket indsats på følgende 

centrale områder: 

• Effektiv produktion og forbrug af energi. 

• Vedvarende energi. 

Nicolai Eigtveds Gade 28 

1402 København K 

Telefon 3392 3392 

Fax 3314 9105 

CVR-nr. 17146815 

EAN-nr. 5798000033757 

www.skm.dk 

16. februar 2007 

J.nr. 2006-260-0312 

Side 1 af 2

• Nye mere effektive teknologier. 

Regeringens indsats vil fokusere på følgende 5 områder: 

1. Energibesparelser. 

2. Vedvarende energi. 

3. Nye mere effektive energiteknologier. 

4. Transport 

5. Infrastruktur. 

Regeringens oplæg skal drøftes med de politiske partier i de kommende måneder 

med henblik på, at oplægget kan blive udmøntet i en lang række konkrete målsætninger 

på det energipolitiske område. 

De kan finde Regeringens energioplæg på Transport- og Energiministeriets hjemmeside 

www.trm.dk samt på energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk. 

Skatteministeriet har orienteret SKAT om ministeriets besvarelse af Deres henvendelse. 


Jens Peter Licht 

Side 2 af 2

placering | Taget af Brændgårdsparken, 

Brændgård 1-79, 7400 Herning 

størrelse | 40 kWp 

andele | 320 andele af 125 Wp 

pris pr. andel | 3.000 kr. 

anlæggets leVetid | Minimum 20 år 

ForVentet strømproduktion | 34.000 kWh/år 

ForVentet strømproduktion pr. andel | 112 kWh/år 

ForVentet udbytte pr. andel | 100 kr./år 

Vær med til at 

producere 

grøn strøm 

du har nu muligheden For at Være med til at producere strøm baseret på jordens 

reneste energikilde – nemlig solenergi. 

På taget af Brændgårdsparken i Herning er der etableret et solcelleandelsanlæg, som du kan blive 

medejer af. Anlægget er Danmarks første andelssolcelleanlæg og samtidig det hidtil største bygningsintegrerede 

solcelleanlæg. Du kan købe en eller flere andele og dermed deltage aktivt i udbredelsen af 

solceller som alternativ energikilde. 

læs mere om projektet og køb andele på www.energimidt.dk

GRIB MULIGHEDEN 

VæR MED tIL 

at pRoDUcERE 

GRøN stRøM 

Solceller fremstiller grøn, miljøvenlig 

energi. Indtil nu er det fortrinsvis husejere, 

der har fået eget elværk på taget i 

form af et solcelleanlæg. Nu har du som 

lejlighedsbeboer chancen for at blive 

solcelleejer. 

Nu opføres et solcelleanlæg på andelsbasis 

i dit nærområde – nemlig på 

taget af Brændgårdsparken i Herning. 

Der bliver tale om Danmarks største 

bygningsintegrerede solcelleanlæg. 

Du har nu mulighed for at købe en eller 

flere andele og dermed være med til at 

producere grøn energi. 

Den strøm, anlægget producerer, anvendes 

i Brændgårdsparken, hvor den vil 

dække en stor del af det strømforbrug, 

der er i boligselskabets fællesarealer. 

Brændgårdsparken betaler via Energi- 

Midt et beløb pr. produceret kWh til 

solcelleanlæggets andelshavere. 

BaGGRUND foR pRojEktEt 

Erfaringer fra tidligere solcelleprojekter 

har vist, at ikke alle interesserede kunder 

har mulighed for at installere solceller på 

egen bolig. Derfor tilbyder EnergiMidt nu 

en alternativ løsning for såvel placering 

som ejerskab af solcelleanlæg. 

Ved at lave et andelsprojekt gøres det 

økonomisk muligt at investere i solceller 

og dermed deltage aktivt i udbredelsen 

af solceller som alternativ energikilde. 

Andelsprojektet er støttet økonomisk af 

Energinet.dk og EnergiMidt. 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen 

til at kontakte EnergiMidt på telefon 

8722 8769. 

EnergiMidt A/S, Tietgensvej 2-4, 8600 Silkeborg 

✁ 

Søndergade 27 

+++ 3035 +++ 

8740 Brædstrup

køB EN aNDEL 

✓ ja 

Navn 

Adresse 

Postnr. 

By 

Telefon E-mail 

Udbytte indsættes på: Reg.nr. /Kontonummer 

Underskrift 

tak, jeg vil gerne købe ________ solcelleandel(e) 

á kr. 3.000,- 

oBs: tilmeldingen er bindende. Vi skal have din tilmelding senest 1. dec. 2008. 

Når vi har modtaget din tilmelding, vil du modtage et girokort på beløbet svarende til 

det antal andele, du ønsker at købe. Du får samtidig et certifikat, der viser, at du har 

investeret i en miljøvenlig og fremtidssikker energikilde. 

Når solcelleanlægget er installeret, vil du som andelsejer blive inviteret til indvielse, 

hvor du vil få mulighed for at se anlægget. Du får også et login til en hjemmeside, 

hvor du løbende kan følge strømproduktionen på anlægget. 

Udfyld og retUrnÉr 

dette bestillingskort 

– portoen er betalt 

stRøM fRa soLENs Lys 

Solceller producerer strøm 

direkte fra solens lys. 

Gennem en fotovoltaisk 

proces udnytter solcellerne 

en lille del af den enorme 

energimængde, som solen 

udsender. Solcellestrøm er 

således miljøvenlig energi. 

fakta oM aNLæGGEt 

placering: Taget af Brændgårdsparken, 

Brændgård 1-79, 7400 Herning. Brændgårds- 

parken hører under boligselskabet Fruehøjgård. 

Installeres i løbet af efteråret 2008 

størrelse: 40 kWp 

andele: 320 andele á 125 Wp 

pris pr. andel: 3.000 kr. 

anlæggets levetid: Minimum 20 år 

forventet strømproduktion for anlægget: 

34.000 kWh/år 

forventet strømproduktion pr. andel: 

112 kWh/år 

forventet udbytte pr. andel: 100 kr./år

Fakta om anlægget 

Placering: Taget af Brændgårdsparken, Herning. 

Størrelse: 40 kWp 

Andele: 160 andele á 250 Wp 

Pris pr. andel: 4.500 kr. 

Anlæggets levetid: Minimum 20 år 

Forventet strømproduktion: 34.000 kWh/år 

Forventet strømproduktion pr. andel: 225 kWh/år 

Forventet udbytte pr. andel: 135 kr./år 

grib muligheden 

SolCeller 

PÅ andelSbaSiS 

Solceller fremstiller grøn, miljøvenlig energi. Indtil nu er det 

mest husejere, der har fået deres eget elværk på taget i 

form af et solcelleanlæg. Men nu har alle - uanset boligform 

- chancen for at blive solcelleejer. 

Med EnergiMidt som projektleder opføres i 2008 et solcelleanlæg 

på andelsbasis i Brændgårdsparken i Herning. Du 

kan nu købe en eller flere andele af solcelleanlægget og 

være med til at producere grøn energi. 

Få mere information om projekt samt reservér din solcelleandel 

på www.energimidt.dk under XXXXXX

PV Danmark 

Arkitektonisk 

tilpassede 

solcelleanlæg

PV Danmark 

Arkitektonisk 

tilpassede 


December 2007 

s.2

Indhold 

I Datablad s. 4 

A Reference afsnit 

A1 Analysediagram - tagformer s. 5 

A2 Analysediagram - tilbygninger s. 6 

A3 Analyseark - geometri forhold s. 7-9 

B Modul- og geometri afsnit 

B1 Tilpasning - tag & solceller s. 10-12 

B2 Modul forslag s. 13-20 

B3 Oversigt - modul-geometier s. 21-22 

II Vurdering - sammenfatning s. 23 

s.3

I. Datablad 

DET ARKITEKTONISK 

TILPASSEDE SOLCELLEANLÆG 

PV-Danmark // Arkitektonisk tilpassede solcelleanlæg 

En analyse af fremherskende tagkonstruktioner i Danmark. 

Analysen har til formål at undersøge hvilke tag-geometrier 

der er de mest udbredte for danske type- og 

parcelhuse, med udgangspunkt i problematikken om 

hvorledes man bedst muligt indpasser tag-applikerede 

solcelleanlæg til tag-former, som helvalmede tage og 

vinkel-tilbygninger. 

Undersøgelsen er tilrettelagt således, at den danner 

grundlag for forslag til dimensionionering og tilpasning 

af tag-applikerede solcelleanlæg. Herunder dimensionering 

af nye moduler - samt indpasning af eksisterende 

triangulære solcelle-moduler - til tag-applikerede solcelleanlæg. 

Analysearbejdet er inddelt i to afsnit: et reference afsnit 

med optegning og opmåling af de udvalgte tagformer, og 

et modul- og geometri afsnit med dimensioneringer af 

tilpassede solcelle-moduler. 

I reference-afsnittet opstilles og rentegnes de væsentligste 

geometrier for saddel- og helhvalmede tage - og 

tilbygninger til disse. Undersøgelsen er foretaget på 

baggrund af sammenligninger af de mest gængse 

bolig-typer fra 10 af de største danske typehus firmaer, 

med fokus på at identificerer fællestræk i de andvendte 

tag-former. 

I modul- og geometriafsnittet bruges de geometrier der 

blev fundet i reference-afsnittet, som grundlag til at 

om-dimensionere to modul-serier fra hhv. Sharp og BP 

Solar således at de kan indgå i arkitektonisk tilpassede 

solcelle-moduler/anlæg. 

s.4

A1. Analysediagram - tagformer 

25° SADDELTAG 30° SADDELTAG 45° SADDELTAG 

25° HELVLAM 30° HELVLAM 45° HELVLAM 

Fremherskende tagformer 

Saddeltag og helvalm med taghældning 25°,30° og 45° 

s.5

A2. Analysediagram - tilbygninger 

STANDART 

25° SADDELTAG 30° SADDELTAG 45° SADDELTAG 

STANDART 

“45°” VINKEL-BYGNING 

“45°” VINKEL-BYGNING 

CARPORT 

25° HELVLAM 30° HELVLAM 45° HELVLAM 

CARPORT 

Typiske tilbygninger 

Vinkelmål for typiske tilbygninger - 45° og 90° 

“90°”VINKEL / SMAL 




s.6

A3. Analyseark - geometri forhold 

47,8° 

47,8° 

47,8° 

110,5° 

47,8° 

110,5° 

25° Helvalm 

Optegning af vinkelmål for triangulære tagflader - for huse med 25° taghældning 

47,8° 

47,8° 

47,8° 

47,8° 

47,8° 

47,8° 

69,5° 

69,5° 

47,8° 

47,8° 

47,8° 

s.7

49,1° 

49,1° 

49,1° 

109,7° 

49,1° 

109,7° 

30° Helvalm 


49,1° 

49,1° 

49,1° 

49,1° 

49,1° 

49,1° 

70,3° 

70,3° 

49,1° 

49,1° 

49,1° 

s.8

54,7° 

54,7° 

54,7° 

106,3° 

54,7° 

106,3° 

45° Helvalm 


54,7° 

54,7° 

54,7° 

54,7° 

54,7° 

54,7° 

73,7° 

73,7° 

54,7° 

54,7° 

54,7° 

s.9

B1. Tilpasning - tag & solceller 

25° HELVLAM 

30° HELVLAM 

45° HELVLAM 

Kobling 

Kobling af tag-geometrier med dimensionerne fra to udvalgte modul-serier 

SHARP 

BP SOLAR 

s.10

SHARP 140 W // 72 W 

47,8° 

49,1° 

1092mm 

1143mm 

1400mm 

990mm 

25° HELVALM VINKELMÅL TRIANGULERING TILPASNING AF MODULRAMME IFHT. CELLER 


54,7° 


990mm 

990mm 

Udgangspunkt 

Sharp 140 watt / ND-NOECU / mål: 1165mm x 990mm / 21 celler á 156mm x 156mm// 

Sharp 72 Watt / ND-72ERUF / mål: 1165mm x 990mm / 21 celler á 156mm x 156mm // 

s.11

BP SOLAR 165 W 

47,8° 

49,1° 

54,7° 

872mm 

912mm 

1117mm 

790mm 




790mm 

790mm 

Udgangspunkt 

BP Solar 165 Watt / BP 4165 / mål: 1593mm x 790mm / 72 celler á 125mm x 125mm // 

s.12

B2. Modul forslag 

SHARP / ND-NOECU & 

SHARP / ND-72ERUF 

BP SOLAR / BP 4165 

25° HELVALM 

30° HELVALM 

45° HELVALM 

NYT MODUL 

NYT MODUL 

NYT MODUL 

NYT MODUL 

NYT MODUL 

NYT MODUL 

Modul forslag 

Seks nye moduler dimensioneret til indpasning i solcelleanlæg på tage med triangulære tagformer. 

En eksisterende modul-serie anvendt til triangulær tagflade 

SHARP / ND-NOECU & SHARP / ND-72ERUF 

s.13

OPSTALT AF HUS MED TILPASSET SOLCELLEANLÆG 

990mm 166mm 

MODUL-GEOMETRI / REKTANGULÆRT MODUL / VENSTRE & HØJRE-MODUL 

CELLER 156MM X 156MM 

1092mm 

25° Helvalm 

Illustrationer af en ny modulserie, til brug i tag-applikerede solcelleanlæg, til huse med 25° Helvalm 

1092mm 

47,8° 

990mm 

1227mm 

183mm 

s.14


790mm 


CELLER: 125MM X 125MM 

872mm 

25° Helvalm 


872mm 

111mm 

47,8° 

790mm 

1011mm 

123mm 

s.15


990mm 



1143mm 

30° Helvalm 


1143mm 

191mm 

49,1° 

990mm 

1220mm 

221mm 

s.16


990mm 

SHARP-MODULSERIE / REKTANGULÆRT MODUL / VENSTRE & HØJRE-MODUL 


1165mm 

1165mm 

173mm 

30° Helvalm 

Illustrationer af eksisterende modulserie, til brug i tag-applikerede solcelleanlæg, til huse med 30° Helvalm 

50,2° 

990mm 

1277mm 

183mm 

s.17


790mm 



912mm 

30° Helvalm 


912mm 

138mm 

49,1° 

790mm 

996mm 

159mm 

s.18


990mm 



1400mm 

1400mm 

129mm 

54,7° 

990mm 

45° Helvalm 


1491mm 

183mm 

s.19


790mm 

1117mm 



45° Helvalm 


1117mm 

147mm 

54,7° 

790mm 

1158mm 

172mm 

s.20

B3. Oversigt - modul-geometrier 

NY MODUL-SERIE TIL TAG MED 25° HELVALM 



SHARP / ND-NOECU & SHARP / ND-72ERUF 

MAX anlæg 

Forskellige tag-former med modulernes inddækningsgrad - baseret på 156mm x 156mm celler. 

N.B. Ovenstående diagram indeholder ikke forhold som orientering/solindstråling 

s.21

B3. Oversigt - modul-geometrier 




MAX anlæg 

Forskellige tag-former med modulernes inddækningsgrad - baseret på 125mm x 125mm celler. 

N.B. Ovenstående diagram indeholder ikke forhold som orientering/solindstråling 

s.22

II. Sammenfatning - vurdering 

990mm 166mm 


(SE MERE SIDE 14 

990mm 

1092mm 

1165mm 

173mm 

50,2° 

990mm 

990mm 

1227mm 

1277mm 

SHARP / ND-NOECU & SHARP / ND-72ERUF TIL TAG MED 30° HELVALM 

(SE MERE SIDE 17) 

Sammenfatning 

Indpasning og placering af solcelleanlæg på huse med 

saddel- og valmede tage, kan tilrettelægges med udgangspunkt 

i tre fremherskende taghældninger: 25°, 30° 

og 45°. 

Vinklen for en typisk tilbygning fastsættes til 90°, hvilket 

resulterer i skråt afskåret/triangulære tagflader, med 

følgende gradtal: 47-48° ved huse med en taghældning 

på 25°, 49° ved huse med en taghældning på 30°; og 

54-55° ved huse med en taghældning på 45°. 

Ved at koble ovenstående vinkelmål med dimensionerne 

fra to udvalgte modul-serier, findes de relevante geometrier 

for solcelle-moduler til tilpasning til triangulære 

tagflader. 

47,8° 

183mm 

183mm 

Vurdering 

790mm 

872mm 

111mm 

47,8° 

790mm 


(SE MERE SIDE 15) 

1011mm 

De seks nye modul-forslag som denne rapport opstiller 

er alle relevante til arkitektonisk indpasning af tag-applikerede 

solcelleanlæg til huse med taghældninger på hhv. 

25°, 30° og 45°, hvor der i kraft af hel- eller halvvalm; 

og eller vinkelrette tilbygninger forekommer trinangulære 

tagflader. 

Det vurderes at ovenstående tre modul-serier vil være et 

realistisk udgangspunkt til videreudvikling, herunder test 

og demonstration i 1:1. 

123mm 

s.23

Udarbejdet af WLA for EnergiMidt 

WLA 

Nordborggade 29 

DK-8000 Århus C 

Denmark 

www.wla.dk 

wla@wla.dk 

•

Bilag 5; PV‐Danmark rapportering 

Markedsundersøgelse 

Til belysning af, hvorvidt det var muligt at indkøbe solcellemoduler i kundetilpassede størrelser eller 

faconer, henvendte EnergiMidt sig til et bredt udvalg af internationale modulproducenter, til hvilke 

nedenstående forespørgsel blev afgivet. 

Dear Madam / Dear Sir 

I represent a Danish energy company, EnergiMidt A/S, whom among its activities are 

involved in research and development project regarding utilisation of photovoltaic energy. 

In this context, we have participated in a range of national and international research and 

development project and are represented in activities carried out by the PV group in IEA. 

At the moment we are carrying out a survey regarding the importance of architectural 

issues in connection with attaching of solar system to residential houses. 

Among the purpose of the study is to: 

• Investigate, whether or not the visible issues of a PV system influence on the 

willingness of a private house owner to invest in such systems. 

• Make a marked survey regarding availability of PV modules, equipment etc., that 

can be used in such systems (for instance triangular modules) 

• Make a number of installations that demonstrate the use of such PV modules that 

might be available. 

An example of equipment we are looking for is shown on the picture below, where some 

triangular PV modules are used to make a visually better solution than what could be 

achieved if using only rectangular modules. 

The reason why I send this e-mail to your company is that I would like to know, if you have 

some equipment in your line of products (or if you expect to implement these in your future 

product programme), which could be applied in such solutions. If this is the case, I would 

be very interested to receive information regarding these products. 

As mentioned, we expect to make some actual installations in this context, so our main 

interest is in modules and equipment which are for sale in Europe 

If you need any further information regarding this request, please do not hesitate to contact 

me. 

Yours Sincerely 

Carl Stephansen

Bilag 5; PV‐Danmark rapportering 

Markedsundersøgelse 

Henvendelsen blev sendt til følgende fabrikanter 22: 

Sunpower AG 

Solon AG 

Solarworld AG 

Aleo Solar AG 

Yingli Solar 

Suntec Power Co. 

China Sunergy 

Photowatt Technologies 

Solar‐Fabrik AG 

REC ASA 

First Solar Inc. 

NIPV‐tech 

Trina Solar 

Wanxiang 

Wüerz Solar 

Sanyo Solar 

Ersol Solar Energy AG 

Centrosolar AG 

Canadian Solar Inc. 

Ningbo Solar Electric Power 

Co. Ltd. 

Gintec 

Donauer Solar 

Desuden havde EnergiMidt rettet henvendelse til de danske producenter Gaia Solar og RAcell Solar samt 

den tyske producent Schüco Solar AG.

9. december 2008 

Nogle byggefaglige tanker omkring tyndfilm-solcelleanlæg 

Erfaringer fra 3 forsøgsprojekter og 1 udviklingsprojekt med tagintegrerede solcelle-anlæg tilsiger, at der i 

sådanne projekter sker et møde mellem aktører med meget forskellig baggrund. Vi fra byggebranchen 

har vores egne kendte regler og adfærdsmønstre, mens fx producenter / leverandører / udviklere inden 

for det solcelle-tekniske område typisk kommer med helt andre forudsætninger. 

Et eksempel herpå har været, at det ikke umiddelbart har været let at finde forståelse for, at solcelleanlæg 

som en byggevare eller ligefrem som egentlige solcelle-entrepriser skulle leveres / udføres på vilkår, 

som beskrevet i Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer fra 1992, også kaldet AB92. Dvs. fx 

med sikkerhedsstillelse og nedskrivning af samme over 5 år efter aflevering. 

Men sådan er det altså i byggeriet, og for mange bygherrer gælder det endda, at dette et bestemmelser, 

som der er obligatorisk at følge. 

Når jeg tager denne problemstilling op i gruppen er det fordi, jeg for nylig talte med Claus Barholm- 

Hansen fra Photo-Solar, som fortalte, at tyndfilm-solceller kun leveres som paneler på standardmål, bl. a. 

fordi de skal typegodkendes, hvilket er ret dyrt. 

Det får mig til at hente en del at et oplæg frem, som jeg skrev til det netop afsluttede solcelleudviklingsprojekt 

”Rationel montage….” Oplægget hed ”En arkitektfaglig vinkel på tagintegrerede solcelleanlæg”, 

og sidste afsnit lød således: 

”Produktionsteknik, logistik 

De, der som undertegnede har deres uddannelses- og første erhvervsmæssige baggrund i 60-erne og 

70-erne, vil huske, at et af byggeriets store mantraer dengang var standardisering. Begreber som modulprojektering 

og standardkomponenter opstod sammen med byggeriets industrialisering, efterkrigstidens 

svar på det problem, der bestod i, at behovet for nybyggeri var større, end der var faglært arbejdskraft 

til. 

Bygningsreglementerne fastslog fx, at alt boligbyggeri skulle projekteres, så alle mål i vandret og lodret 

var et fold af hhv. 3M og 2M (1M=10 cm). Tanken var, ar man så kunne udvikle standardkomponenter, 

der var baseret på disse mål, og som "lå på lager" klar til at blive anvendt. 

Hvad dette førte til af ulykker i det fysiske miljø, er der skrevet digre rapporter om. Det resulterende byggeri 

glimrede ved sin æstetiske og sociale irrelevans. Men det var i virkeligheden nok andre faktorer, som 

lige så stille gjorde, at denne tankegang blev opgivet: Højrente-perioden i slutningen af 70-erne og begyndelsen 

af 80-erne forbød i sig selv tankegangen om, at ting skulle ligge på lager. Samtidig introduce-

edes produktions-teknologier (CNC-styring fx), som indebar, at standardisering ikke længere var en teknisk 

/ økonomisk nødvendighed. 

Ser vi på dansk byggeproduktion i dag gælder det, at de snærende M-krav for boligbyggeriet er væk, 

at byggevareproducenterne er fuldstændig indstillet på- og gearet til objekt- og unika-produktion, samt 

at alle har indrettet sig efter, at dette indebærer, at der er en vis reaktionstid fra ordre afgives og til byggevaren 

leveres. 

Selv typehusfirmaer reklamerer i dag med, at de er parat til at udforme hvert enkelt hus efter bygherrens 

særlige ønsker. Det er muligvis en del af tidsånden, men pragmatisk må vi konstatere, at det er teknologisk 

muligt og økonomisk overkommeligt med denne individualitet. 

Observationer fra studierejser i andre vesteuropæiske lande tilsiger, at der mellem Danmark og det øvrige 

Vesteuropa næppe er den store forskel i balancen mellem anvendelsen af individuelt tilpassede 

byggevarer kontra standardkomponenter. 

Derfor kan yderligere følgende krav formuleres til produktet integrerede solcelleanlæg: 

• Solcellesystemet skal have stor fleksibilitet hvad angår målmæssig tilpasningsevne samt have en 

acceptabel (fx 8 uger) produktionsmæssig responstid (leveringstid).” 

Der er intet i ovenstående, som ikke gælder 100% også for bygningsintegrerede solcelle-anlæg med 

tyndfilm. Det er muligt, at det forekommer krukket for folk uden for arkitektfaget, at arkitekter så at sige 

”starter på en frisk” hver gang de sætter blyanten til papiret på et nyt projekt i stedet for at arbejde med 

standard-komponenter. Men med baggrund i snart 30 års arkitektfaglig praksis skal jeg hilse og sige: Det 

er altså velbegrundet. 

Ud fra princippet om, at overdrivelse fremmer forståelsen, må det således konstateres, at bygningsintegrerede 

solceller ikke har nogen fremtid for sig, hvis ikke ovennævnte teknisk / økonomiske barrierer kan 

overvindes, så projekttilpasset produktion bliver mulig til realistiske priser. 

Peter Krogh 

2

Bilagsliste, PV Danmark Bilag 1 Statusnotat vedr. gør ... - Energinet.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?