Indhold - Goetheanum

More documents

Recommendations

Info

Den frie højskole for åndsvidenskab Nikolai Fuchs der har en landbrugsvidenskabelig uddannelse fra Tyskland, har siden 2001 ledet Sektionen for jordbrug ved Goetheanum. BLEVET EN ORGANISME I SIG SELV – Sektionen for jordbrug – Den finansielle og økonomiske verdenskrise dækker i nutiden over en langt mere vidtrækkende dramatisk udfordring: knapheden på næringsmidler og følgerne af klimaændringen. Jordens opvarmning ødelægger frem for alt jordbruget på de steder, hvor det allerede stod på lerfødder, som for eksempel i Centralafrika. Krigen mellem arabiske nomader og de afrikanske bønder i Darfur/Sudan er den første ”klimakrig” ifølge socialfilosoffen Harald Welzer. I hvor høj grad biologisk-dynamisk og økologisk landbrug er efterspurgt her, viste verdens-agrar-rapporten (AASTD), der udkom i april 2008. Den giver forrangen til økologiske jordbrugsformer frem for genteknik med hensyn til at overkomme den store sult i verden. Sektionen for jordbrug gjorde i 2006 ”Klimaændring” til tematisk tyngdepunkt, og Nikolai Fuchs engagerede sig i 2008 i diskussionen inden for landsbrugsforbundet for at gøre opmærksom på faren ved at lade sig forlokke af ”den grøn- ne gen-teknik”. Klimaændringen og sultkrisen viser, hvor lidt man forstår livet og dets love. Også af den grund har Nikolai Fuchs taget en forsknings-sabbat-periode fra juli til december for at skaffe sig fundament og hjælpemidler til udforskningen af det levende. Derved opdagede han, hvor vigtigt det er, at følge ideen fra filosoffer som Hans Jonas og førende kvantemekanikere om at forstå liv som potentialitet og kommunikation og rent fysisk at gøre det til erfaring at deltage i det. I sammenhæng med disse studier står ”in farm research”, en forsknings-ide fra Sektionens side, hvori ikke det videnskabelige institut, men Demetervirksomheden selv er stedet for forskningen. Forskningsprojektet ”Hvorfor have dyrehold på Demeter-gårde” er begyndt på denne måde. Talrige former for virksomhed kan skildres ud fra Sektionens virksomheds-rapport fra januar: På det forskningsmæssige område for eksempel dr. Andreas Wolfarts studie i, hvordan jordbrugsbeskyttelse på bondegårde individuelt kan gøres ”Rudolf Steiners jordbrugsvidenskabelige kursus er ikke en bibel eller en håndbog, men en inspirationskilde”. Nikolai Fuchs forståelig og fremmende for myndighederne, eller dr. Andreas Werries om hygiejnespørgsmål med det resultat, at man kan formå at dæmme op for skadelige mikrober ved at øge drifts-identiteten. På det praktiske område er der de talrige rejser til landbrugs videnskabelige uddannelsessteder og gårde som den i England hos Jody Scheckter (tidligere formel l verdensmester), eller gården Marienhöhe fra det biologisk-dynamiske jordbrugs pionertid. Med tema-valget ”Spiritualitet i jordbruget” som årstema for 2007 og ”Det landbrugsvidenskabelige kursus – hvordan lever jeg med denne inspirationskilde?” for 2008 ramte kredsens repræsentanter og medarbejderne fra Sektionen en central nerve hos jordbrugsdeltagere af begge køn. Således kom der til års- stævnet om Rudolf Steiners landbrugs-kursus over 800 deltagere. Det ord, at det landbrugsvidenskabelige kursus ikke en bibel eller en håndbog, men en inspirationskilde, blev slået fast under stævnet blandt de talrige arbejdende studiegrupper inden for det biologisk-dynamiske fællesskab. Måske lå ansvaret for det i, at praktiserende bønder gav de 8 bidrag til Rudolf Steiners 8 foredrag, eller også at alle arbejdsgrupperne strengt skulle holde sig til stævnetemaet, men også at dette årstema var en videreførelse af temaet fra 2004 ”Identitet og åbenhed”. Jordbrug opfattet som individualitet kan bedst virkeliggøre sit væsen, lyder det hos Rudolf Steiner. Det er blevet til virkelighed adskillige tusinde steder verden over. Med rækken af årlige arbejdsmæssige tyngdepunkter, der i 2009 udmunder i temaet ”Kristne udviklingsmotiver for et fremtidigt jordbrug” er der forbundet en ny udfordring om også at lade dette forslag fra Rudolf Steiner blive overordnet virkelighed. 13
Den frie højskole for åndsvidenskab ”Jo mere bevidst jeg fatter ånden i bevægelsen, desto friere bliver jeg i at udføre den”. Margrethe Solstad Margrethe Solstad anlagde og ledede i mange år den norske uddannelse i eurytmi, var generalsekretær for Norge og har siden 2007 haft ansvaret for Sektionen for tale og musisk kunst. 14 ”JEG KOMMER FRA GOETHEANUM” – Sektionen for kunstarterne inden for tale og musik – ”Hvordan bliver jeg mere og mere menneske?” Dette spørgsmål oplevede Margrethe Solstad, leder af Sektionen for tale og musisk kunst, med – som hun siger – ”chokerende enighed” på de mest forskellige steder. Det var hendes første år som sektionsleder, og derfor stod iagttagelsen af initiativer inden for eurytmi og talekunst verden over i centrum. Besøg på uddannelsessteder for eurytmi, for helseeurytmi og sprogformning, rejser gennem Midteuropa, til England og USA viste hende samme billede. Det hører sammen med beskæftigelsen med antroposofi, at fremmedgørel- sen i dag viser sig mere markant som et kendetegn på vores tid. Antroposofien bliver til en lup. Rudolf Steiner har brugt de overraskende ord om det, at man bliver syg, når man begynder at beskæftige sig med antroposofi. Med hensyn til eurytmien siger Margrethe Solstad, betyder det, at man står i fare for at miste sig selv i periferien. At overgive sig til strømmen af bevægelse med dens vitalitet og visdom, bliver kun åbenbaring i eurytmien, når det lykkes at øge den indre holdning. ”Du arbejder daglig i et område, hvor du bliver ført ind i en anden realitet – har du grundlag til at mestre det?” Således beskriver Margrethe Solstad det eurytmiske problem om det indre midtpunkt. Dette spørgsmål stiller sig i dag særligt dramatisk, fordi sensoriet for indre bevægelse er i vækst. Iagttagelsesevner, der rager ud over det fysiske, er i tiltagende, også hos børn hvad man kan iagttage på kurser for ufaglærte. Evnen til bevidst at kunne håndhæve denne indre bevægelighed må være et videre skridt frem hos dem, der vil forstå bevægelse og gebærder ud fra menneskekundskab. Inden for musikken stod kontinuiteten i centrum for Michael Kurtz. Ved komponisternes årlige arbejdsmøde drejede det sig om det kristne element i kompositionen. Blandt instrumenterne lå opmærksomheden især på lyren og dens muligheder for eurytmien. Sprogformningen er i en vanskelig situation. Symfoni/Eurytmi 2008. Symfoni nr. 3 af Felix Mendelsohn- Bartholdy: ”Den skotske”. Fornyelsen i grundlaget er endnu ikke blevet en realitet i samme grad som inden for eurytmien. Alligevel har teaterskolerne i Berlin og Stuttgart udviklet sig gennem Jobst Langhans og ægteparret Schlösser med fuldtallige kurser, og nye initiativer, der allerede bliver påbegyndt i år, er opstået i den lukkede sprogskole i Dornachs sted. I dag har kun endnu en tredjedel af Waldorfskolerne råd til et pensum i sprogterapi, så der på den måde kun kan tales om en indskrænkning på det erhvervsfelt. Så meget desto mere glædelig var opbruddet ved stævnet for sprogformere i efteråret 2008, hvori 130 kunstnere af begge køn deltog. I den kommende sommer skal tale og eurytmi række hinanden hånden, når forholdet mellem disse to kunstarter skal være centrum i et fagligt stævne for eurytmi. I tilslutning dertil følger en eurytmi-fest foranstaltet af scenen ved Goetheanum: Fire eurytmiensembler vil i løbet af en uge fremføre store symfoniske værker. Margrethe Solstad stråler, når hun beretter om sit arbejde. Spurgt om, hvad der er det vigtigste, svarer hun: ”At møde sit arbejde i øjenhøjde, det er det vigtigste, netop for os der arbejder i Sektionen. På mine rejser råber jeg gerne til det pågældende steds medarbejdere: jeg kommer fra Goetheanum!”
Page 1 and 2: 2 Indhold Fra redaktionen .........
Page 3 and 4: Det almene antroposofiske Selskab L
Page 5 and 6: Det almene antroposofiske Selskab 6
Page 7 and 8: Den frie højskole for åndsvidensk
Page 11: Den frie højskole for åndsvidensk
Page 17 and 18: Det almene antroposofiske Selskab B
Page 19 and 20: 20 SAMLET RESULTAT 2008/BUDGET 2008
Page 21 and 22: sh-office@anth.org.uk www.anthropos
Page 23 and 24: www.goetheanum.org

Indhold - Goetheanum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?