Indhold - Goetheanum

2 

Indhold 

Fra redaktionen ............................................................................ 3 

Det almene antroposofiske Selskab 

Interview med Stefano Gasperi ..................................................... 4 

Strejflys over arbejdsåret 2008/09 ................................................. 6 

Den frie højskole for åndsvidenskab 

Ungdomssektionen ....................................................................... 7 

Sektionen for matematik og astronomi ......................................... 8 

Sektionen for medicin ................................................................... 9 

Sektionen for naturvidenskab ..................................................... 10 

Sektionen for pædagogik ........................................................... 11 

Sektionen for bildende kunst ...................................................... 12 

Sektionen for jordbrug ............................................................... 13 

Sektionen for tale- og musisk kunst ............................................ 14 

Sektionen for sprogvidenskab og litteratur ................................. 15 

Sektionen for socialvidenskab ..................................................... 16 

Goetheanum 

Året ved Goetheanum ................................................................ 17 

Årsregnskab ............................................................................... 18 

Adresser ..................................................................................... 21

Fra redaktionen 

Kære medlemmer, 

”Antroposofi som væsen er 

en kraft, der forudsætter 

vågen opmærksomhed”. 

Seija Zimmermann 

Seija 

Zimmermann 

har siden 2006 

været medlem 

af Vorstand. 

Hun arbejdede 

tidligere som 

læge i Finland. 

Det tog over hundrede år at bygge katedralen i 

Chartres. Generationer af håndværkere som 

bygmestre, stenhuggere, tømrere, billedhuggere 

og andre har bidraget deres til dette mægtige 

bygningsværk, uden at de selv nogensinde fik 

betragtet det færdige bygningskompleks med 

deres fysiske øjne. Hvorfra kom kraften til at 

fuldbringe denne uhyre bedrift? 

Der er gået 85 år siden Julestævnet i 1923. Ved 

den nye grundstensnedlæggelse i Det antroposofiske 

Selskab under dette julestævne lagde 

Rudolf Steiner grundstenen ind i hvert enkelt 

medlems hjerte. Før fødslen oplever hvert enkelt 

menneske møder med åndelige 

væsener, der fører menneskehedens 

udvikling, og hvis virke 

det er forbundet med. I sit liv 

på jorden vil mennesket genfinde 

disse sammenhæng. Vejen 

til antroposofi her på jorden er individuel for 

enhver og et engangsforetagende uden mulighed 

for gentagelse. De søgende skridt ad den vej 

efterlader spor i vores hjerter, og disse spor bliver 

berørt, når det handler om antroposofien, Det 

antroposofiske Selskab og medlemskabet i dette 

selskab. Fornemmer vi vores tilhørsforhold til 

disse kræfter, som vi ikke blot står i forbindelse 

med i livet før fødslen, men også i vores nattebevidsthed? 

Kan vi godtage dem? På det plan er vi 

lette at skræmme, sårbare, mange gange fortvivlede, 

men på den anden side samtidig berørt 

af de dybeste følelser af samhørighed med det at 

være menneske. 

Spørgsmålet om de mest intime og mest individuelle 

kræfter, der gør os i stand til at virkeliggøre 

vore jordiske forehavender, stod i centrum, da 

medlemmerne af Vorstand i efteråret 2008 ved 

indledningen til årets møder efter en livlig dialog 

om åndsforskning formulerede tyngdepunkter 

for arbejdet i Det almene antroposofiske 

Selskab. Disse fire tyngdepunkter: 

Antroposofiens kristne grundlag, forholdet til 

antroposofi som væsen, karma og reinkarnation 

samt nutidens Mikaels-karakter vil i foråret 2009 

blive fremstillet særskilt af hvert af Vorstands 

medlemmer i enkelte udgaver af antroposofi på 

verdensplan. Her skal der kun gøres opmærksom 

på, hvordan disse fire tyngdepunkter kan hjælpe 

os med at gøre os bevidste om kerneopgaven i 

Det antroposofiske Selskab. Når man ud fra det 

synspunkt betragter aktiviteterne i de enkelte 

sektioner, bliver det tydeligt, at arbejdet inden 

for Den frie højskole for Åndsvidenskab er utænkeligt 

uden støtte fra medlemmernes side. 

Hvert enkelt medlem kan kun af hjertet takkes 

for, at dette arbejde gøres muligt ved dets idealistiske 

og finansielle opbakning. Dertil må også 

henregnes medlemmernes deltagelse i det åndelige 

arbejde, ved stævner, foredrag og arbejdskredse. 

Antroposofi som væsen vil leve blandt os 

som en kraft, hvis fundament er vågen virksomhed 

– handlinger i frihed i social opmærksomhed. 

For Vorstand ved Goetheanum 


3

Det almene 

antroposofiske 

Selskab 

Lægen Stefano 

Gasperi har siden 

2007 været 

Generalsekretær 

for Antroposofisk 

Selskab i Italien. 

4 

”OM SELV AT BLIVE KONGE OG PAVE PÅ 

HISTORIENS LAG” 

– Interview med Stefano Gasperi – 

Hvordan kan man beskrive situationen i Italien? 

Stefano Gasperi: Det er svært at tale om sit eget 

land, fordi man mangler distancen. Det er som 

at ville tale om sig selv. Italien er et ungt land, 

som først for 160 år siden fandt frem til en 

enhed. Det gælder dog ikke med hensyn til en 

national identitet, den har man endnu ikke rigtigt 

fundet. Man har den talemåde om skabelsen 

af mit land: ”Nu har vi skabt Italien, det vi endnu 

mangler, er italienerne.” Og sådan forholder det 

sig faktisk. Det er de politiske og kirkelige magter, 

der forhindrer denne selvforståelse. Desuden 

er der eftervirkningerne af den rige fortid. Et 

fænomen som mafiaen med dens enorme binding 

til blod, familie og hævn er kun forklarligt, 

når man forstår, at den førkristne, såkaldte tredje 

kulturperiode stadig har sine eftervirkninger. 

Denne mafiose tendens med alle sine privilegier 

virker ødelæggende på vores politisk-økonomiske 

liv. Vi har i årevis levet i en dekadence i den 

politiske verden. Det er reminiscenser fra denne 

tidsalder. Rudolf Steiner karakteriserer Italien 

som et omkrænget Egypten, og dets folkeånd er 

nu Italiens. 

Den der rejser i Italien, tænker på det gamle 

Rom. 

Det er rigtigt, dets rationelle kultur har ligeledes 

eftervirkninger, frem for alt i katolicismen og 

inden for den voksende intellektualisme. Men 

det er ikke den eneste kirke i Italien. Vi har en 

anden kirkelig form, det var kommunismen. 

Italien var efter Anden Verdenskrig det næststørste 

kommunistiske land i Europa, og det har sat 

et stærkt præg på hele det kulturelle liv i skoler, 

erhvervsliv og kunsten. Det kan virke overraskende, 

men i sit stats-begreb ligger katolicisme og 

marxisme ikke langt fra hinanden. Denne statslige 

magt, dette vældige bureaukrati er meget 

smertefuldt for italienerne. Det indså allerede 

Dante med sit udråb: ”Vær selv konge og pave”. 

Dermed mente han de to magter kirken og staten. 

Gennem kirken er en fri henvendelse til det 

åndelige ikke mulig, gennem staten er det ikke 

muligt ved egen vilje og frit engagement at 

forme det sociale fællesskab. Det er fænomener 

fra den fjerde, den græsk-romerske kulturperiode, 

hvormed bevidsthedssjælens anlæg bliver 

overdækket. Og så alligevel: vi bør ikke glemme, 

at bevidsthedssjælens frembrud fandt sted i 

Renæssancen i Italien. 

Hører Italien til Midteuropa? 

Italien er et stort eller snarere et vidtstrakt land. 

Det rager nordpå mod Midteuropa og sydpå 

mod Afrika, det er nordpå bjergrigt og krystallinsk, 

sydpå vulkansk og svovlrigt. Denne 

udstrakthed afspejler sig i vores befolkning. 

Derfor er der forskellige sjælelige egenskaber 

fordelt i landet: kvaliteter af bevidsthedssjælelig 

karakter finder man snarere i det nordlige og elementer 

af fornemmelsessjælelig karakter i de 

sydlige områder. Der er endnu et tema, man ikke 

gerne taler om, fordi det historisk ligger så nært 

på: borgerkrigen ved slutningen af Anden 

Verdenskrig. Det medførte en enorm spaltning i 

befolkningen. Det er endnu ikke lykkedes at 

gøre det gennemskueligt. Det afspejler sig i dag 

i lagdelingen i samfundslivet. Italien er stærkt 

polariseret, ikke blot gennem sine nord-syd forskelligheder, 

men også på det politiske område: 

stat og kirke er svære at skille ad, i særdeleshed 

på det etniske plan foregår der en kamp mellem 

det almene og det konfessionelle samfund. 

Verden beundrer Italien for dets kunstneriske lethed, 

dets ”dolce vita” – hvordan skal det forstås? 

Rudolf Steiner ser i det italienske folk en særlig 

solkvalitet og et forhold til fornemmelsessjælen, 

det vil sige et forhold til verden via sanserne. 

Således ville det være en opgave for Italien at 

finde et forhold til det åndelige gennem sanserne. 

Men den tendens til lethed, lys og luft kan 

imidlertid afspores til mysticisme, ligesom nærheden 

til sanseverdenen kan vise sig i materialismens 

klædebon. 

Italien og Tyskland dannede i det 20. århundrede 

en frygtelig ”akse”, hvordan kan man forstå 

det?

Det almene 


Selskab 

Dette våbenfællesskab var den groteske karikatur 

af en dyb forbundethed. I al deres forskelligartethed 

har begge folk et stærkt forhold til 

såvel det åndelige som det fysiske. 

Hvordan udvikler antroposofien sig i Italien? 

Jeg bor i Trentino, et sted med rig katolsk 

historie og nutid, men alligevel blomstrer antroposofien 

stærkt. Vi er i 

Italien i en antroposofisk 

ungdoms-fase. 

Indtil i tresserne i det 

20. århundrede udspillede 

det antroposofiske 

liv sig i private kredse af 

”theosofisk tilsnit”. Nu 

udfolder datterbevægelserne 

sig. Derfor 

oplever vi endnu denne 

vækst. Vi har 200 

læger. Der bliver årligt 

købt over 60.000 

bøger af Rudolf Steiner 

samt sekundærlitteratur, 

og der en årlig stigning 

på 10%. Et af de 

største italienske forlag, 

Mondadori, har 

besluttet at udgive de 

fire hovedværker 

”Frihedens Filosofi”, 

”Åndsvidenskab i 

Omrids”, Hvorledes 

man når til erkendelse af de højere verdener” og 

”Teosofi”. Der blev købt tusind eksemplarer. 

Også medlemstallet vokser hvert år. 

Hvad er perspektivet? 

Jeg har kun været generalsekretær i to år. Et vigtigt 

spørgsmål for mig er: Hvilken form får 

bevidsthedssjælen gennem Italien og dets særlige 

fornemmelsesevne. I fornemmelsessjælen 

lever en særlig følelseskvalitet, en sjælelig varme, 

der som en skål af bevidsthedssjæl kan optage 

Mikaelsimpulsen. Lys og varme kommer her 

sammen. For Italien gælder det om at forlene 

bevidsthedssjælen med varme. Desuden har jeg 

en hjertesag: jeg er overbevist om, at det tyske 

og italienske folk må forene sig med hensyn til at 

løse Midteuropas opgave. I Anden Verdenskrig 

så vi en dæmonisk karikatur af det. Jeg vil forsøge 

at pleje en ny sund frugtbar forbindelse og en 

intensivering af kontakter og samarbejde. 

Desuden vil jeg gerne forbedre forholdet mellem 

datterbevægelser og 

Antroposofisk Selskab. 

Derfor vil vi gerne indbyde 

alle initiativer og 

grupper inden for den 

antroposofiske bevægelse 

til vores næste 

årsmøde ud fra 

spørgsmålet om, hvordan 

den kristelige 

impuls inden for de 

enkelte erhvervsgrupper 

er til stede. Jeg har 

organiseret dette årsstævne 

i håbet om, at 

moder og datter kan 

komme i bedre dialog. 

Hvad skal man ønske 

for Italien? 

Et smukt spørgsmål. 

Michelangelos David viser ved den nye tids begyndelse nuti- Jeg tror, at denne 

dens tilstand af skepsis og beslutsomhed i forening. 

statsmodel fra den 

græsk-romerske tid 

forsvinder. Guiseppe Verdi har i mange farver 

komponeret Italiens råb om frihed. Det gennemtrænger 

alle hans værker. Man kunne ønske for 

italienerne det, som synges af fange-koret i 

Nabucco: Va, pensiero, sull’ali dorate. ”Flyv, 

tanke, på gyldne vinger”. 

5

Det almene 


Selskab 

6 

I løbet af halvfemserne voksede 

talrige antroposofiske initiativer 

frem i Syd- og 

Mellemamerika; i dette årti er 

det ofte landene i fjernøsten, 

hvor det første antroposofiske 

stævne finder sted, den første 

Waldorfskole, det første terapiforetagende 

har taget deres 

arbejde op. Således har den 

første Waldorfskole i Kina 

arbejdet i 5 år. 

ANTROPOSOFISK PIONER-FASE I FJERNØSTEN 

– Strejflys over arbejdsåret 2008/2009 – 

I den tid er der blevet undervist 

55 elever fordelt på 6 klassetrin. 

En ”milepæl” kalder Astrid 

Schröter fra Chengdu den første arbejdsweekend 

over grundstens-meditatio- 

”Formidlere af vestlig kulnen 

i november 2008. Forud for 

tur kan bevirke rigtigt 

den gik et møde på initiativ af 

meget i Kina, hvis de er 

Nana Göbel og Hans Florenstein 

parat til at afvente 

Mulder i Hongkong, hvor 13 

spørgsmål”. 

pædagoger fra Kina, Taiwan og 

Europa mødtes til en drøftelse om 

Astrid Schröter 

oversættelse af Rudolf Steiners 

tekster. Det er målet at anvende 

det billedrige kinesiske skriftsprog 

således med hensyn til Rudolf Steiners tanker, at 

det sproglige tilbagegreb på den kinesiske 

Konfutse-tradition bliver mindre dominerende. 

Det kræver sproglige nyskabelser. 

I Sverige er der påbegyndt fremtidsmulige 

uddannelser. Således begyndte det fra 

Ungdomssektionen opståede Young Initiative 

program i Järna. Det er målet at bibringe foretagsomme 

unge mennesker praktiske og spirituelle 

kvalifikationer til at føre deres initiativer ud i 

virkeligheden. I ugeskriftet ”Das Goetheanum” 

blev der afbildet nogle af de 37 unge fra 18 

lande, som for eksempel Ayman Zaher fra 

Libanon. Desuden begyndte 15 deltagere fra 

forskellige faggrupper dér, sammen med Arthur 

Zajonc fra USA, et treårigt kursus med det mål at 

udvikle meditation som videnskabelig undersøgelsesmetode. 

Disse initiativer, ligesom det nordiske 

sommerstævne ”Om at skabe fremtiden” 

bar endnu aftryk af Anders Kumlander, der har 

overdraget sin opgave som generalsekretær for 

Japanske Waldorfskoleelever udfører en traditional dans ved verdenslærerstævnet. 

Sverige til Mats-Ola Ohlsson i april 2008. 

Også Nana Göbel sluttede efter 3 års forløb sin 

virksomhed som generalsekretær for Tyskland og 

overdrog denne opgave til Hartwig Schilller. 

Diskussionerne inden for det tyske landsselskab 

gjorde det umuligt for Nana Göbel ved siden af 

det opslidende krise-engagement fortsat længere 

at kunne sætte sine foretagsomme evner ind, 

så det gav mening. Disse strømmer nu igen fuldstændig 

ind i udviklingsarbejdet for ”Venner af 

Rudolf Steiners opdragelseskunst”. Med generalforsamlingen 

i Tyskland sidste år er der fundet 

en fremtidsbærende kurs. 

Den tredje ændring i det internationale gremium 

angår Australien. Norma Blackwood, tidligere 

landsrepræsentant, er nu generalsekretær for 

det sjette kontinent. 

Ud over tids-temaer som erhvervskrise og klimaændring 

rykkede i Tyskland spørgsmålet om det 

kristne og Kristusforståelsen i antroposofien 

frem i centrum. Det tyske landsselskab påbegyndte 

i den tyske udgave af ”Antroposofi på 

verdensplan” i maj 2008 en række essays: 

”Kristendommens fremtid”. Landsselskabet i 

Svejts viede deres årsstævne til kristeliggørelse af 

livsområderne. Sergei Prokofieff påbegyndte en 

række møder ved Goetheanum om det kristologiske 

grundlag for Rudolf Steiners grundbøger.

Den frie højskole 

for åndsvidenskab 

Elisabeth 

Wirsching har 

siden 2000 

været leder af 

Ungdomssektionen. 

Hun arbejdede 

tidligere som 

lærer i Norge. 

VÅGNENDE OPMÆRKSOMHED OVER FOR 

EGNE SPØRGSMÅL 

– Ungdomssektionen – 

I en tid med samfundsmæssig og økologisk krise 

lønner det sig i særlig grad at rette blikket mod 

de næste generationer, fordi de reneste fremtidsbærende 

holdninger og evner bliver synlige 

der. Hvad lægger Ungdomssektionen mærke til? 

En af sektionens medarbejdere, Guy Collins, 

siger: ”Når jeg tænker på atmosfæren ved sommerstævnet, 

er det denne særlige stemning af 

ro, af engageret afslappethed, som jeg ikke før 

har oplevet i den målestok. Det er 

en speciel kvalitativ stilhed, som 

”hvad det drejer sig om? 

man let vil kunne misforstå, fordi 

At støtte hinanden.” 

den optræder parallelt med ube- 

Elizabeth Wirsching sværethed og højt livstempo. Det 

lykkes de unge fra det ene 

moment til det andet at skifte holdning; det ene 

øjeblik at lade sig opsluge af verden, i det næste 

at være optaget af eksistentielle spørgsmål.” 

Følge såvel som årsag til denne sjælelige kontrolleringsevne 

er det fænomen, at flere og flere 

mennesker vågner op til deres indre menneske. 

Der findes næppe noget medie, hvor der ikke 

gives rum for råd om meditation og indre personlighedsudvikling. 

Begyndelsen var et lille dialogarbejde under ungdomssommerstævnet 

i 2008. Den udveksling 

burde fortsættes efter de unges mening. Der 

opstod en international kreds af unge fra 

Tyskland, Finland, Holland. Brasilien med fl., der 

mødtes til Michaeli og også de 12 dage ved juletid 

i Goetheanum for at efterprøve dette spørgsmål 

om det indre menneske. ”Man har ikke brug 

for noget program, ikke nogen lang forberedelse, 

em kort note pr. mail var nok, og 50 unge 

mennesker mødtes til dette meditative arbejde.” 

Den, der vandrer sandhedens vej, vandrer alene. 

Den udtalelse af Christian Morgenstern kan 

enhver. der befinder sig på en spirituel udviklingsvej, 

sige ja til. Men at det modsatte også har 

gyldighed, det viser erfaringerne fra den 

beskrevne studiegruppe og også sammenkomsten 

på Højskolen til Kristi Himmelfart 2008. 

Martin Sterilus: ”Mange af de unge mennesker 

fornemmer, at de har behov for den indre vej til 

understøttelse af fællesskabet. Det er ikke 

nogen forestilling, ikke nogen metode, men 

dette faktum hviler på eksistentiel erfaring”. 

Fordomsfri iagttagelse 

Denne erfaring lader sig vanskeligt fatte gennem 

bestemte temaer. Derfor har møderne kun få 

indholdsmæssige forlæg. ”Tilbage til det basale, 

tilbage til grundlagene, således beskriver trendforskerne 

de nutidige spirituelle længsler”, udtaler 

Elisabeth Wirsching. 

Det sommerstævne, som de beskrevne møder 

tog deres udgang fra, var ligeledes et nyt eksperiment, 

et eksperiment fuld af modsætninger: 

Indhold og festival, alvor og fest. Fra 

Ungdomssektionens netværk blev der inviteret 

mennesker til at fortælle om motivet for deres 

engagementer. ”Hvorfor gør du det, du gør?” 

lød spørgsmålene, som førte til personlige skildringer. 

En opdagelse: Den slags referater, som 

drejer sig om Hvorfor og ikke Hvordan giver frem 

for alt ny indsigt til foredragsholderne selv. 

Referaterne er derfor først og fremmest rettet 

mod de pågældendes egne ører, idet den slags 

selvbetragtninger bidrager til at opvække de 

dybere personlige spørgsmål – eller bedre 

udtrykt til de skjulte drivkræfter i ens egne bedre 

handlinger. At gøre dem tilgængelige i samspillet 

ser Ungdomssektionen som sit værdifuldeste 

mål. 

7



Oliver Conradt, 

fysiker og pædagog. 

Har siden 

2005 været leder 

af Sektionen for 

matematik og 

astronomi ved 


8 

400 ÅR MED ”ÅNDENDE ” PLANETBANER 

– Sektionen for matematik og astronomi – 

I midten af den røde planet strækker Vallis Marineris sig, den største canyon i 

solsystemets planeter. 

I 1609, for nøjagtigt 400 år siden, blev kosmos 

gjort menneskeligt. Således kan man forstå den 

historiske kendsgerning i Johannes Keplers værk 

”Astronomia nova” udgivet samme år. Det indeholder 

beskrivelsen af, at planeterne ikke bevæger 

sig i guddommeligt-regelmæssige kredse, 

men vandrer rundt om solen i elliptiske baner og 

dermed står i en nærmere og fjernere, en hurtigere 

og langsommere relation til solen. Ligeledes 

i samme år observerede Galilei som det første 

menneske gennem en kikkert månens overflade 

og noterede for sit stjernebud: ”Ikke guddommelig, 

som vi lærte det af Aristoteles, men fuld 

af dale og kløfter som på her på jorden”. Det 

ophævede fortryllelsen af kosmos, for indtil da 

var i det mindste inden for matematiske beregninger 

det planetariske kosmos betragtet som af 

guddommelig karakter. På initiativ fra 

Astronomisk Union foranledigede UNESCO, at 

2009 blev erklæret for Astronomiens År. 

Allerede i efteråret 2008 deltog Sektionen for 

matematik og astronomi i denne kosmiske højtideligholdelse 

i form af et weekend-stævne om 

planeten Mars. Ud fra dens specielle elliptiske 

baneforløb lykkedes det Johannes Kepler at 

opstille sine love om planeternes baner. 

Betragtninger over Mars ud fra Rudolf Steiners 

digtning, i mytologien og menneskekundskaben, 

samt om Mars som repræsentant for tidsånden 

Samael og dens spejling i den menneskelige 

historie førte til et righoldigt billede af den 

røde planet. Efter Venus i år 2007 er dermed den 

anden planetariske nabo til vores jord blevet 

behandlet. 

Sideløbende med dette weekend-stævne var der 

to faglige kolloquier om matematik og astronomi. 

Her mødtes fagfolk fra begge discipliner 

efter indbydelse til udveksling af videnskabelige 

emner. I det forgangne år diskuterede man for 

eksempel i den astronomiske arbejdsgruppe 

dyrekredsen og om astrologiens betydning. 

Højdepunktet i sektionens aktivitet danner den 

matematiske efterårs-studieuge, der i år har fået 

navnet ”Universalkræfter i mekanikken” og er 

viet til George Adams’ værk af samme navn. 

Adams banede sig overordentligt langt frem før 

Anden Verdenskrig med hensyn til konsekvenserne 

af den projektive geometri for naturanskuelsen. 

Ydermere blev publikationen ”Projektiv 

mikrofysik” af Peter Gschwind behandlet i 

uddrag. Lige som Elisabeth Vreede på det astronomiske 

område ønskede Oliver Conradt, sektionens 

leder, også med hensyn til matematikken 

igen at gøre de tidligere til grund liggende værker 

tilgængelige. 

Ved stævnet for matematiklærere i foråret 2008 

drejede det sig om geometriundervisningen på 

alle 12 klassetrin. Et lignende overblik ønskede 

stævnets ansvarshavende nu i begyndelsen af 

2009 også at gennemføre i aritmetikken, fra 

hovedregning til integralregning. Dermed åbnes 

der en dejlig mulighed frem for alt for nye kolleger 

at danne sig et overblik over 

Waldorfskolernes læreplan.



Michaela Glöckler 


været ansvarlig 

leder af 

Sektionen for 

medicin. 

Hun er børnelæge 

og engagerer sig 

ud over medicin 

i emner inden for 

social-pædagogik, 

kristologi og 

kunst. 

DET NÆSTE SKRIDT 

– Sektionen for medicin – 

Helhedsorienterede former for terapi bliver mere 

og mere efterspurgte. Efter et rundspørge i 

Svejts blandt 1200 patienter lader 60 % af 

befolkningen sig behandle eller hjælper sig selv 

ved den form for terapi. 

De retsligt betingede rammer med hensyn til 

anerkendelse og cirkulationsevne inden for de 

forskellige komplementær-medicinske tiltag er i 

en forhandlings-proces, som 

også den antroposofiske medi- 

”Den antroposofiske medicins 

cin, AM, på det videnskabelige 

identitet viser sig i mødet 

og retslige område er engage- 

mellem læge og patient, når 

ret i gennem sine repræsentan- 

det drejer sig om intuitivt at 

ter – i Tyskland helt tilbage til 

forstå, ad hvilken vej sygdom- 

1976. Til de mest ansvarsfulde 

men har fået indpas.” 

opgaver i dag hører at etablere 

Michaela Glöckler 

den antroposofiske medicin i 

akademisk dialog og yderligere 

intensivere den glædelige 

udvikling ved ikke blot at etablere AM inden for 

rammerne af de kompletær-medicinske fællesforelæsninger 

på de medicinske fakulteter, men 

også fremme unge akademikeres uddannelse på 

dette fagområde. På universitetet Witten- 

Herdecke eksisterer der allerede et bi-studieforløb, 

der gør det muligt for de studerende at 

erhverve sig kvalifikationen som antroposofisk 

læge parallelt med det reglementerede studium. 

Med etableringen af Hospitalet Herdecke i 1969 

og lidt senere Filderklinikken trådte den antroposofiske 

medicin med akutklinikker frem i offentlighedens 

lys og blev genstand for stor opmærksomhed. 

Men Steiners fordring om at stille AM 

helt på den akademiske medicins grund, er først 

på vej i Svejts (universitetet i Bern) og i Tyskland. 

”Sideordnet med akademiseringen spiller populariteten 

en lige så vigtig rolle,” siger Michaela 

Glöckler. ”Der bliver tiltagende skabt steder for 

pr-arbejde for AM – ikke mindst også inden for 

Sektionen for medicin, hvor Heike Sommer siden 

begyndelsen af 2009 er pr-repræsentant. Vi må 

give rygdækning til denne udvikling gennem 

engagement og substansialitet.” Det sker ad tre 

veje: Ad den første videreføres den internationale 

uddannelse af læger – som nye hertil kommer 

Cuba og Mellemamerika. For det andet arbejdes 

der i uddannelsen på nye undervisningsformer 

I rammerne for ELIANT – initiativet steg 2000 luftballoner op 

fra Goetheanum – mange nåede over Alperne. 

såsom problemorienterede og dialogmæssige 

skolingskoncepter. Derved bliver der også tale 

om gensidig uddannelse for afsluttende at spejle 

sig i hinanden. Selvudvikling er stikordet som 

organ for studenterledelsen. Årsstævnet for den 

antroposofiske medicins bevægelse 2008 var 

viet temaet Identitet. ”Inden for den medicinske 

bevægelse arbejder vi på at profilere de enkelte 

erhvervsgrene stærkere. Sidste år lykkedes det 

inden for rammerne af det første verdens-helseeurytmi-stævne(dokumentation 

kan fås). I år er 

det fysioterapeuterne, der inden for rammerne 

af deres fag-stævne vil arbejde med deres faglige 

identitet. For det tredje arbejder alle erhvervsgrupper 

inden for den antroposofiske medicin 

på skole-interne og landsspecifikke målestokke 

med hensyn til uddannelseskvalitet og myndigheds-kriterier 

for anerkendelse af deres erhverv. 

Internt arbejder Sektionen for medicin på efter 

nogle års pause igen at udsende den medicinske 

rundskrivelse, der blev påbegyndt af Rudolf 

Steiner og Ita Wegman. I den skal der på verdensplan 

kommunikeres i form af tanker, erfaringer, 

nyheder og henvisninger, så man i det 

forskelligartede landskab inden for den antroposofisk-medicinske 

bevægelse i højere grad kan 

pleje enheden og finde frem til følelsen af at stå 

sammen i et fælles arbejde.” 

9



Johannes Kühl, 

der er fysiker, har 

siden 1996 


Sektionen for 

naturvidenskab. 

Kernepunktet i 

hans videnskab 

er vand og optik. 

10 

LIV SKAL FORSTÅS IKKE FORKLARES 

– Sektion og forskningsinstitut for naturvidenskab – 

Efter indflytningen i det renoverede 

Glasshaus tog medarbejderne 

i Sektionen for naturvidenskab 

og Sektionen for 

jordbrug en pause som anledning 

til besindelse og nybestemmelse 

i deres arbejde. 

Gennem samtalemøder og en 

uges lukket møde fremstod der 

tre perspektiver: De forskningsprojekter, 

der hidtil var i gang 

inden for Sektionen for jordbrug, 

blev integreret i forskningsinstituttet. 

Nikolai Fuchs med sin foretagsomhed 

og Johannes Kühl samt Johannes Wirtz 

med deres filosofisk-naturvidenskabelige udrustning 

vil supplere hinandens arbejde med ny 

dynamik og gennemslagskraft. Spørgsmål om 

livets hvad og hvorledes, der til stadighed har 

stået i centrum i det videnskabelige arbejde, blev 

uddybet og skærpet gennem studiet af forskellige 

filosofiske og naturvidenskabelige grænseovertrædere 

og basisforskere i det 20. århundrede.Udbyttet 

for forståelsen af Rudolf Steiners 

naturvidenskabelige skrifter og foredrag er 

betragtelig, fordi der samtidig opstår et åndeligt 

slægtsskab og Steiners særegenhed og originalitet 

dermed tydeligere træder frem. Sektionens 

biolog, Johannes Wirtz, gav titlen til det sommerstævne, 

der for første gang formes i fællesskab: 

”Liv skal forstås, ikke forklares” – en storartet 

sætning, der efterspørger erkendelse ud fra 

deltagelse i stedet for ud fra distance. Denne vej 

kræver indre skoling og disciplin, hvorfor medarbejderne 

mødes ugentligt dels til antroposofiskvidenskabeligt 

basisarbejde, dels til udveksling af 

aktuelle forskningsprojekter. 

I anledning af Charles Darwins 200 års fødselsdag 

og det nye tiltag har Højskolens kollegium 

derfor besluttet at tilslutte sig dette tema indholdsmæssigt 

og i fælles foranstaltninger – også 

det er en ny form for fællesskabsdannelse ved 

Goetheanum. 

Medens der på denne måde formede sig et 

klima af videnskabelig udveksling inden for 

Sektionen for naturvidenskab og Sektionen for 

jordbrug, spændte Johannes Kühl som sektions- 

Tidens dobbeltstrøm: Abernes embryonale form viser allerede kranieformen på 

de fremtidige højere arter. 

leder i form af fem store rejser en vidtstrakt bue 

over sektions-arbejdet med Brasilien, Australien 

Finland, Egypten og Japan som stationer. 

Efter renoveringen af Glasshaus i sommeren 

2007 spurgte mange, om de mange lyse 

arbejds- og møderum ville blive fyldt med liv i 

betragtning af de meget begrænsede midler, der 

stod til forskningens rådighed. Efter to års arbejde 

kan det spørgsmål på glædelig vis besvares 

med ”Ja”. Med sine 13 forskere på fuld- eller 

deltid er Glasshaus centrum for det videnskabelige 

liv ved Goetheanum. Den righoldige liste 

over publikationer i forskningsinstituttets årsberetning 

giver belæg for det kollegialt arbejdende 

fællesskabs innovationskraft. 

Beretningens slutkapitel, hvori de talrige forskningsprojekter 

præsenteres, lyder således: ”Det 

vi har brug for …” Den gode meddelelse: 20 

stiftelser og foretagender har sidste år med 

800.000 CHF bidraget til at lade de naturvidenskabelige 

og landbrugsmæssige forskningsprojekter 

blive virkelighed. Medaljens anden side: 

Den ringe andel af fri grundfinansiering kræver 

af kvindelige og mandlige naturvidenskabsforskere 

til stadighed at tænke i projekter, og 

begrænser dermed deres spillerum. Det er derfor 

et mål at forhøje andelen af frie ikke projekt-øremærkede 

midler for at kunne løfte naturvidenskab 

og jordbrug ved Goetheanum hinsides de 

enkelte projektgrænser.



”Børnedrøftelse er en hjælp 

til barnet, hvor den ikke kan 

være mere kærlig”. 

Christof Wiechert 

Christof 

Wiechert, hollandsk 

pædagog 

og grundlægger 

af seminarium. 

Har siden 2000 


Sektionen For 

pædagogik. 

MENNESKEBILLEDET 

– Sektionen for pædagogik – 

”Naturen elsker at skjule sig”, skriver Heraklit i sit 

fragment. Af den grund rækker det ikke med en 

nøjagtig iagttagelse af naturen og ud fra den 

anskuelse danne sig domme, men det er nødvendigt 

samtidig med en ledende ide. På intet område 

er det så vigtigt som med hensyn til spørgsmålet 

om menneskets natur. 

”Humanpsykologiens storhedstid begyndende 

med Carl Rogers i Berkeley er ved at være slut. 

Mennesket bliver i stadig højere grad opfattet 

som en konstruktion”. Således beskriver Christof 

Wiechert, den ansvarlige leder for Sektionen for 

pædagogik, menneskebilledet af i dag inden for 

den pædagogiske videnskab. Det er resultatet, 

når mennesket kun bliver forklaret ud fra sine 

materielle betingelser. Neurobiologiens moderne 

erkendelser er derved den drivende kraft. 

Denne forståelse af mennesket har konsekvenser 

i pædagogikken. Det betyder, 

ifølge Wiechert, at man forlader 

overbevisningen om, at den 

menneskelige modningsproces 

sker etapevis. Man udvisker 

grænserne mellem over- og 

undertrin, mellem børnehave 

og første klasse, mellem pubertet og ungdomsalder. 

Det som går gennem hele Rudolf Steiners 

menneskekundskab, det som Piaget, Guardini 

eller Kretschmer iagttog som typiske udviklingsfaser 

i barndommen, det truer med at blive offer 

for opdagelsen af neuroplasticiteten. Ud fra hjernens 

fleksibilitet slutter man sig til konstrukturisme. 

De storartede erkendelser om hjernens livsmuligheder 

nytter lidet, hvis man ikke sideordner 

dem med ideen om, hvad det er, der gør et menneske 

til menneske. 

For medarbejderne i Sektionen for pædagogik 

betyder det to ting: for det første gælder det om 

at kunne begribe Waldorfpædagogikkens grundlag 

med hensyn til menneskekundskab bevidst 

og i takt med tiden. Med det formål mødes en 

forskningsgruppe regelmæssigt for at bearbejde 

enkelte foredrag i Almen Menneskekundskab. 

Resultaterne bliver i tilslutning til det gjort mulige 

for interesserede pædagoger. På den måde er 

Waldorfskolernes antroposofiske fundament i 

nogle år blevet vedvarende styrket. For det andet 

Elevopvisning i akrobatik ved verdenslærerstævnet 2008 i 


betyder det, at man holder sig à jour med opdagelserne 

inden for den nyere hjerneforskning og 

belyser dem på baggrund af et spirituelt menneskebillede. 

Således drøftede man ved det store 

verdenslærerstævne i påsken 2008 under temaet: 

”Om at vække ånden i hovedet – styrke viljen” 

i løbet af fire eftermiddage resultaterne 

inden for den nyere hjerne- og søvnforskning og 

fik på antroposofisk baggrund belyst eksempelvis 

det faktum, at der ikke er noget, der så omfattende 

bringer hjernen i aktivitet som musisk 

beskæftigelse. 

I år samler Sektionen for pædagogik og 

Sektionen for medicin sig i forening om dette tiltag 

til en moderne akademisk forskning.i form af 

et stort anlagt stævne for folk inden for uddannelses-sektoren. 

En perle inden for i sektionens virksomhed udgør 

skolingskurserne for børnedrøftelser. Her drejer 

det sig om teknik og samtale-kunst, for som kollegium 

at kunne samle opmærksomheden om et 

barn og dets fysiske, sjælelige og åndelige væsenskarakter, 

for at kunne blive et fælles erkendelsesorgan. 

”Dette engagement fortsætter vi, nu bliver 

det internationalt,” fortæller Christof 

Wiechert og betoner mangesidigheden i dette 

særlige instrument i Waldorfpædagogikken. ”Det 

styrker den kollegiale fællesdannelse, det er videreuddannelse 

for lærerne, bringer os himlen nærmere 

og er en hjælp til børnene, som ikke kunne 

være mere kærlig”. 

11



Ursula Gruber 

har studeret 

plastisk kunst i 

Salzburg og har 

de sidste to år 

været ansvarlig 

leder af 

Sektionen for 

bildende kunst. 

12 

OM AT LADE SIG SKABENDE INSPIRERE AF 

Rudolf Steiner 

– Sektion for bildende kunst – 

” Ved eller hinsides grænsen for at skulle og at 

ville, hvor et åbent felt tilbyder sig, står i dag 

mange antroposofisk orienterede kunstnere. Nu 

kommer det an på, at vi kan gøre vores indre 

visionære kræfter individuelt så levende, at vi er i 

stand til at gribe og frugtbargøre Rudolf Steiners 

impulser for de bildende kunstarter med deres i 

sidste ende socialt formende virkning”. Således 

karakteriserer Mechthild Theilmann , medarbejder 

ved Sektionen for bildende kunst, den forhåndenværende 

situation. Sommerstævnet 

”Kunsten i nutiden – tidsåndens problemer,” der 

havde samlet 70 kunstnere og kunstinteresserede, 

havde det som baggrund. Malere som Filip 

Desmet fra Belgien, som med store penselstrøg 

eftersporer de formdannende 

kræfter i naturen, eller arkitekten 

”Jo mere det lykkes at stille 

Fritz Wessling fra Portugal, der ud 

antroposofien i centrum 

fra begyndelsen på et projekt 

desto større er interessen”. 

intensivt udforsker et steds atmos- 

Ursula Gruber 

fære, fik lejlighed til at beskrive 

deres kunstneriske ansats. Under 

den offentlige spørgerunde fulgte en udveksling 

om de foregående forskningsforsøg. Ifølge 

Ursula Gruber lykkedes dermed skridtet fra tolerance 

til anerkendelse af andre arbejdsmåder. 

Denne nye kollegiale stil havde også Alexander 

Schaumann, der guidede gennem en udstilling af 

stævnedeltagernes arbejder, sin store andel i. 

Hans evne til at værdsætte andre arbejdsformer 

virker smittende. 

”Sektionen føler sig i øjeblikket i en slags babystemning,” 

siger Mechthild Theilmann. ”Vi arbejder 

os frem til nye indre redskaber og det sker 

med sagte skridt”. Derfor handler det i de kunstneriske 

samtalegrupper med Ursula Gruber om 

det spørgsmål, hvordan man i kunstnerisk 

betragtning og skabende virksomhed kan arbejde 

sig frem til en levende skuende tilgang til 

indersiden af verden. 

Lignende problemstillinger drejede det sig også 

om under stævnet ”Den åndelige dimension i 

arkitekturen”, som 80 arkitekter og arkitekturinteresserede 

deltog i. Således talte Pieter van de 

Ree om den indre skolingsvej i omgangen med 

formerne i Goetheanum-bygningen og i sammenhæng 

med den moderne arkitektur. Luigi 

I de over 1000 bevarede vægtavletegninger kan man opleve 

meget af Rudolf Steiners kunstneriske nærvær. 

Fiumara undersøgte, hvorledes arkitekturen kan 

fremme udviklingen af individualiteten. 

Billedhuggernes stævne om æter-arterne gjaldt i 

år varmen. Hver plastiker modellerede en fri form 

til temaet. I tilslutning dertil fulgte en samtale 

om, hvad man faktisk ser og oplever ved de 

andre kursusdeltageres skitser. Sådant et arbejde 

kræver tillid og gensidig indfølingsevne, en egenskab 

der synes at blive stærkere. Desuden undersøger 

billedhugger-gruppen hvor og hvorledes 

skulpturerne på Goetheanums areal ville kunne 

formes, så man kan opleve Goetheanums karakter 

som et spirituelt sted. 

Et højdepunkt i sektionens virksomhed var en 

udstilling helliget tidsånden Mikael. 32 kunstnere, 

af hvem 79 værker blev udstillet, havde efterkommet 

den åbne indbydelse. Udstillingen 

repræsenterede et bredt mange gange forvirrende 

spekter af antroposofisk inspireret kunstnerisk 

skabelse. I næste forsøg skal klare kvalitative 

synspunkter profilere udstillingen mere. 

Mechthild Theilmann siger: ”I et kunstværk indgår 

ånd og stof en ny bevægelig-labil forbindelse 

med hinanden, hvor igennem den betragtende 

kan føle sig inspireret, vækket og mange gange 

også opløftet. I en tid, hvor den skabende modtagelige 

midte truer med at gå tabt, bliver vi af et 

virkeligt kunstværk mindet om, hvad det betyder 

at være menneske: Det er dig! Det har Rudolf 

Steiner vist os på sin måde”.



Nikolai Fuchs der 

har en landbrugsvidenskabelig 

uddannelse fra 

Tyskland, 


ledet Sektionen 

for jordbrug ved 


BLEVET EN ORGANISME I SIG SELV 

– Sektionen for jordbrug – 

Den finansielle og økonomiske verdenskrise 

dækker i nutiden over en langt mere vidtrækkende 

dramatisk udfordring: knapheden på 

næringsmidler og følgerne af klimaændringen. 

Jordens opvarmning ødelægger frem for alt jordbruget 

på de steder, hvor det allerede stod på 

lerfødder, som for eksempel i Centralafrika. 

Krigen mellem arabiske nomader og de afrikanske 

bønder i Darfur/Sudan er den første ”klimakrig” 

ifølge socialfilosoffen Harald Welzer. I hvor 

høj grad biologisk-dynamisk og økologisk landbrug 

er efterspurgt her, viste verdens-agrar-rapporten 

(AASTD), der udkom i april 2008. Den 

giver forrangen til økologiske jordbrugsformer 

frem for genteknik med hensyn til at overkomme 

den store sult i verden. 

Sektionen for jordbrug gjorde i 

2006 ”Klimaændring” til tematisk 

tyngdepunkt, og Nikolai 

Fuchs engagerede sig i 2008 i 

diskussionen inden for landsbrugsforbundet 

for at gøre 

opmærksom på faren ved at 

lade sig forlokke af ”den grøn- 

ne gen-teknik”. Klimaændringen og sultkrisen 

viser, hvor lidt man forstår livet og dets love. 

Også af den grund har Nikolai Fuchs taget en 

forsknings-sabbat-periode fra juli til december 

for at skaffe sig fundament og hjælpemidler til 

udforskningen af det levende. Derved opdagede 

han, hvor vigtigt det er, at følge ideen fra filosoffer 

som Hans Jonas og førende kvantemekanikere 

om at forstå liv som potentialitet og kommunikation 

og rent fysisk at gøre det til erfaring at 

deltage i det. I sammenhæng med disse studier 

står ”in farm research”, en forsknings-ide fra 

Sektionens side, hvori ikke det videnskabelige 

institut, men Demetervirksomheden selv er stedet 

for forskningen. Forskningsprojektet 

”Hvorfor have dyrehold på Demeter-gårde” er 

begyndt på denne måde. 

Talrige former for virksomhed kan skildres ud fra 

Sektionens virksomheds-rapport fra januar: 

På det forskningsmæssige område for eksempel 

dr. Andreas Wolfarts studie i, hvordan jordbrugsbeskyttelse 

på bondegårde individuelt kan gøres 

”Rudolf Steiners jordbrugsvidenskabelige 

kursus er ikke en 

bibel eller en håndbog, men en 

inspirationskilde”. 

Nikolai Fuchs 

forståelig og fremmende for myndighederne, 

eller dr. Andreas Werries om hygiejnespørgsmål 

med det resultat, at man kan formå at dæmme 

op for skadelige mikrober ved at øge drifts-identiteten. 

På det praktiske område er der de talrige 

rejser til landbrugs videnskabelige uddannelsessteder 

og gårde som den i England hos Jody 

Scheckter (tidligere formel l verdensmester), eller 

gården Marienhöhe fra det biologisk-dynamiske 

jordbrugs pionertid. 

Med tema-valget ”Spiritualitet i jordbruget” som 

årstema for 2007 og ”Det landbrugsvidenskabelige 

kursus – hvordan lever jeg med denne inspirationskilde?” 

for 2008 ramte kredsens repræsentanter 

og medarbejderne fra Sektionen en 

central nerve hos jordbrugsdeltagere af begge 

køn. Således kom der til års- 

stævnet om Rudolf Steiners 

landbrugs-kursus over 800 deltagere. 

Det ord, at det landbrugsvidenskabelige 

kursus 

ikke en bibel eller en håndbog, 

men en inspirationskilde, blev 

slået fast under stævnet blandt 

de talrige arbejdende studiegrupper inden for 

det biologisk-dynamiske fællesskab. Måske lå 

ansvaret for det i, at praktiserende bønder gav 

de 8 bidrag til Rudolf Steiners 8 foredrag, eller 

også at alle arbejdsgrupperne strengt skulle 

holde sig til stævnetemaet, men også at dette 

årstema var en videreførelse af temaet fra 2004 

”Identitet og åbenhed”. 

Jordbrug opfattet som individualitet kan bedst 

virkeliggøre sit væsen, lyder det hos Rudolf 

Steiner. Det er blevet til virkelighed adskillige 

tusinde steder verden over. Med rækken af årlige 

arbejdsmæssige tyngdepunkter, der i 2009 

udmunder i temaet ”Kristne udviklingsmotiver 

for et fremtidigt jordbrug” er der forbundet en 

ny udfordring om også at lade dette forslag fra 

Rudolf Steiner blive overordnet virkelighed. 

13



”Jo mere bevidst jeg fatter 

ånden i bevægelsen, desto 

friere bliver jeg i at udføre 

den”. 

Margrethe Solstad 

Margrethe 

Solstad anlagde 

og ledede i 

mange år 

den norske 

uddannelse i 

eurytmi, var 

generalsekretær 

for Norge 

og har siden 

2007 haft ansvaret 

for Sektionen 

for tale og 

musisk kunst. 

14 

”JEG KOMMER FRA GOETHEANUM” 

– Sektionen for kunstarterne inden for tale og musik – 

”Hvordan bliver jeg mere og mere menneske?” 

Dette spørgsmål oplevede Margrethe Solstad, 

leder af Sektionen for tale og musisk kunst, med 

– som hun siger – ”chokerende enighed” på de 

mest forskellige steder. Det var hendes første år 

som sektionsleder, og derfor stod iagttagelsen af 

initiativer inden for eurytmi og talekunst verden 

over i centrum. Besøg på uddannelsessteder for 

eurytmi, for helseeurytmi og sprogformning, rejser 

gennem Midteuropa, til England og USA viste 

hende samme billede. 

Det hører sammen med beskæftigelsen med 

antroposofi, at fremmedgørel- 

sen i dag viser sig mere markant 

som et kendetegn på vores tid. 

Antroposofien bliver til en lup. 

Rudolf Steiner har brugt de 

overraskende ord om det, at 

man bliver syg, når man begynder 

at beskæftige sig med 

antroposofi. Med hensyn til eurytmien siger 

Margrethe Solstad, betyder det, at man står i fare 

for at miste sig selv i periferien. At overgive sig til 

strømmen af bevægelse med dens vitalitet og visdom, 

bliver kun åbenbaring i eurytmien, når det 

lykkes at øge den indre holdning. ”Du arbejder 

daglig i et område, hvor du bliver ført ind i en 

anden realitet – har du grundlag til at mestre 

det?” Således beskriver Margrethe Solstad det 

eurytmiske problem om det indre midtpunkt. 

Dette spørgsmål stiller sig i dag særligt dramatisk, 

fordi sensoriet for indre bevægelse er i vækst. 

Iagttagelsesevner, der rager ud over det fysiske, 

er i tiltagende, også hos børn hvad man kan iagttage 

på kurser for ufaglærte. Evnen til bevidst at 

kunne håndhæve denne indre bevægelighed må 

være et videre skridt frem hos dem, der vil forstå 

bevægelse og gebærder ud fra menneskekundskab. 

Inden for musikken stod kontinuiteten i centrum 

for Michael Kurtz. Ved komponisternes årlige 

arbejdsmøde drejede det sig om det kristne element 

i kompositionen. Blandt instrumenterne lå 

opmærksomheden især på lyren og dens muligheder 

for eurytmien. 

Sprogformningen er i en vanskelig situation. 

Symfoni/Eurytmi 2008. Symfoni nr. 3 af Felix Mendelsohn- 

Bartholdy: ”Den skotske”. 

Fornyelsen i grundlaget er endnu ikke blevet en 

realitet i samme grad som inden for eurytmien. 

Alligevel har teaterskolerne i Berlin og Stuttgart 

udviklet sig gennem Jobst Langhans og ægteparret 

Schlösser med fuldtallige kurser, og nye initiativer, 

der allerede bliver påbegyndt i år, er opstået 

i den lukkede sprogskole i Dornachs sted. 

I dag har kun endnu en tredjedel af 

Waldorfskolerne råd til et pensum i sprogterapi, 

så der på den måde kun kan tales om en indskrænkning 

på det erhvervsfelt. Så meget desto 

mere glædelig var opbruddet ved stævnet for 

sprogformere i efteråret 2008, hvori 130 kunstnere 

af begge køn deltog. I den kommende sommer 

skal tale og eurytmi række hinanden hånden, 

når forholdet mellem disse to kunstarter skal 

være centrum i et fagligt stævne for eurytmi. I tilslutning 

dertil følger en eurytmi-fest foranstaltet 

af scenen ved Goetheanum: Fire eurytmiensembler 

vil i løbet af en uge fremføre store 

symfoniske værker. 

Margrethe Solstad stråler, når hun beretter om sit 

arbejde. Spurgt om, hvad der er det vigtigste, 

svarer hun: ”At møde sit arbejde i øjenhøjde, det 

er det vigtigste, netop for os der arbejder i 

Sektionen. På mine rejser råber jeg gerne til det 

pågældende steds medarbejdere: jeg kommer fra 

Goetheanum!”



Martina Marina 

Sam har siden 

2000 været 

ansvarlig leder 

af Sektionen for 

sprogvidenskab 

og litteratur. 

Hendes studier 

over Rudolf 

Steiners sprog 

blev i 2004 nedfældet 

i bogen 

”I kamp for et 

nyt sprog”. 

OM SPROGETS TILBLIVELSE 

– Sektionen for sprog og litteratur – 

I vores dagligliv går vi naivt ud fra, at vores sprog 

er et neutralt medium, ved hvis hjælp vi meddeler 

os; at det det stiller en ”form” til rådighed for 

os, som vi kan fylde ”indhold” i. Men som det 

blev udarbejdet i lingvistikken og litteraturvidenskaben 

i det 20. århundrede, er sproget efter sit 

væsen anlagt til at danne en enhed af form og 

indhold: dets formelementer (lyd, rytme etc.) 

opviser ud over det rent begrebsmæssige kvaliteter 

af betydningsfremkaldende karakter, der er 

knyttet sammen med det, de udsiger noget om. 

Sproget er ikke blot et medium, der ”transporterer” 

information, men har et eget liv, er af 

væsensagtig natur. 

Sprogets tilblivelse er helt snævert forbundet 

med menneskehedens åndelige evolution. Vores 

forhold til det (og dermed også det selv) har 

ændret sig gennem tiderne. Af denne forvandling 

kan det forstås, hvorfor vi i dag har den 

oven for karakteriserede indstilling til sproget. Jo 

længere vi går tilbage i historien, desto mere 

opleveligt var sproget som væsen, som virkede 

helt ind i menneskenes følelses- og viljesliv. Og 

således kommer vi slutteligt frem til det skabende 

ord, der var i ”urbegyndelsen”, som det hedder 

i prologen til Johannes- evangeliet. 

I dag har vi ikke mere nogen oplevelse af noget 

væsensagtigt, når vi anvender sproget som 

bærer af information. For i og med at menneskene 

også inden for denne sfære kunne opnå frihed, 

måtte de i et vist tidsforløb opleve sproget 

i tænkning, som begrebssprog. Men nu gælder 

det om ud fra denne tilkæmpede frihed igen at 

betræde de forladte sfærer, igen at sætte sig i et 

forhold til sproget, som det altid er blevet bevaret 

i digtekunsten. I stedet for stramt at indsnøre 

sproget i definerede begreber må det bringes 

til atter at kunne ånde, for kun således kan det 

sjæleligt, åndeligt væsensagtige blive opleveligt. 

Et simpelt middel dertil er at lægge ordenes 

oprindelige formdannende evne fri: at be-gribe 

peger hen på en berøringsoplevelse, i er-indre 

lader vi et indtryk genopstå i os. Opdagelsen af 

billedgebærden udvider forståelsen for ordet, 

forbinder det med vores følelsesliv og henter det 

tilbage fra de alt for begrebsmæssige højder. 

I år fandt dette arbejde sit nedslag blandt andet 

i et stævne for oversættere med titlen ”Det esoteriske 

i sproget – forsøg og ansats”. Hvorledes 

finder man med hensyn til et sprogs finere nuancer 

– specielt når det vil udsige noget åndeligt – 

tilsvarende former i det andet sprog? 

De kulturelle stævner fokuserer i 2009 på den 

persiske epoke – impulserne fra Zarathustra og 

Mani – og bevidstheds- og beklædningsforvandlingen 

fra Egypten og op til nutiden. Årsstævnet 

til pinse – ”Om at lære at optage det sjælelige 

sammen med sanseiagttagelsen” – om den æteriske 

skuen og Kristi forhold til naturen finder 

denne gang sted i samarbejde med ”School of 

Nature”. For første gang bliver der i år givet et 

stævne helliget Owen Barfields liv og værk. 

En oversigt over alle stævner og initiativer findes 

i Sektionens kalenderplan. Den halvårlige rundskrivelse 

samler uddybende bidrag til de forskellige 

fagområder, samt beretninger til de enkelte 

arrangementer. 

15



Paul Mackay var 

leder af 

Triodosbanken 

(Holland), før han 

i 1996 trådte ind 

i Vorstand ved 


Med bistand fra 

Ulrich Rösch er 

han desuden 

leder af 

Sektionen for 

socialvidenskab. 

16 

UDEN KUNST GÅR DET IKKE 

– Sektionen for socialvidenskab – 

”Verden mister sine svøb,” Således beskrev 

Leena Westergrén, generalsekretær for 

Antroposofisk Selskab i Finland, den aktuelle 

samfundstilstand under et besøg i Goetheanum. 

Dermed mente hun, at finanskrise, klimaændring, 

men også begivenheder inden for det personlige 

sociale område, i familie- og erhvervsliv, i 

stadig højere grad lader det væsentlige komme 

til syne. Finanskrisen viste, at penge ikke kan 

arbejde, klimaændringen åbenbarer den 

erhvervsmæssige uretfærdighed 

som set gennem en lup, 

for følgerne af den rammer 

frem for alt forfordelte lande. 

Paul Mackay, der er leder af 

Sektionen og bankmand af 

uddannelse, siger: ” Bankernes 

finans-krak er en katastrofe, 

både for de ansatte og mange 

andre, for eksempel folk der er 

henvist til alderdomsforsorg, 

men med hensyn til verdensbevidstheden 

er den af betydning, 

fordi vi som samfund kol- 

lektivt må vågne op af illusionen om, at pengeforøgelse 

skulle betyde en virkelig gevinst”. 

Spændvidden mellem social ide og dens frugtbare 

realisering stod i centrum for Sektionens 

arbejde i det forgangne år. Paul Mackay gav i 

løbet af halvanden dag et overblik over Rudolf 

Steiners nationaløkonomiske kursus for de studerende 

ved det landbrugsvidenskabelige fakultet 

på Alanus-universitetet og alment interesserede. 

Dette basisværk om økonomi blev tolket 

meget forskelligt af antroposofferne. ”Denne 

intellektuelle strid om udlægninger hører fortiden 

til, for den fører os ikke videre frem. Det,der 

bringer os frem, er udveksling af sociale ideers 

realiseringskraft.” Ulrich Rösch bidrog desuden 

med en hjertevarm fremstilling af de metodiske 

spørgsmål. 

Et interessant indslag kom fra de to kunstnere 

Wilfried Reindl og Hermann Pohlmann med 

deres forslag om at indbyde de to betydeligste 

ikke-europæiske sociale projekter i antroposofisk 

ånd til Goetheanum. Således fandt stævnet 

”Sekem – en social kunst” sted i foråret 2008 og 

om efteråret ”Social skulptur – Monte Azul”. 

Sekem, det nord for Kairo beliggende kultur- og 

erhvervsinitiativ, såvel som også Monte Azul, 

udviklingshjælpsprojektet i Favelas af Saô Paulo, 

viser, at fremtidige virkeliggørelser af sociale 

ideer altid bør være en kunstnerisk proces, når 

man tager sigte på den enkeltes frihed og initiativstyrke. 

Således drejede det sig på stævnerne 

om, som det hedder i Ute Cramer’s bog(hun var 

grundlægger 

af Monte Azul): 

”At finde den 

fælles vej ud 

af bestemmelsen 

gennem 

armod til det 

vågne jegs 

selvbestemmelse”. 

For Paul 

Mackay og 

Ulrich Rösch 

handlede det 

frem for alt om at forstå det specielt skæbnemæssige 

opland for de to initiativtagere Ute 

Craemer og Ibrahim Abouleish. For hvad enten 

der er tale om Rudolf Steiner, Ute Craemer eller 

Ibrahim Abouleish: Altid er den enkeltes ideer 

henvist til en støttende omgivelse, der hyppigt 

formår at fortælle mere end initiativtagerne selv 

om store ideers skæbnemæssige ejendommelighed 

og oversanselige dimension. 

Gerald Häfner, en af foredragsholderne ved Monte Azulstævnet. 

Højdepunktet for Sektionens arbejde var i det 

forløbne år mødet med over 300 mennesker i 

Prag:”Europas sjæl – på tærskelen til et nyt samfund”. 

Med de ”gamle tidsvidner”, hvortil også 

hører Anezka Janatova og Ulrich Rösch, opstod 

nøjagtigt 40 år efter ”Prager-foråret” igen billedet 

af ”et samfund med menneskeligt ansigt”.

Året ved 


DE NYE AFSÆT 

– Strejflys over den antroposofiske virksomhed ved Goetheanum – 

”Trods finanskrise og en anspændt politisk situation 

oplever jeg, at en ny tid er begyndt,” skrev 

Carina Schmid, leder af Goetheanums eurytmiscene. 

Faktisk har mangt og meget taget sin 

begyndelse ved Goetheanum i år 2008. 

Med et leddelt basis- og suppleringsstudieår på 

tysk og engelsk, med et årskursus ”Indre liv og 

meditation” begynder et mangesidet tilbud om 

uddannelse og viderestudium i antroposofi 

inden for rammerne af den almene antroposofiske 

Sektion at blive realitet. Både meditationskurset 

og weekend-arrangementerne med lignende 

temaer var hurtigt overtegnede. De vil blive fortsat 

fra efteråret 2009 under titlen: 

”Antroposofiens grundlag” og ”Indre kultur og 

meditation”. Sideordnet med denne undervisningsvirksomhed 

står et særligt forskningsinitiativ. 

En gruppe på 12 antroposoffer fra Sverige, 

Danmark, USA, Østrig, Holland Tyskland og 

Goetheanum mødes flere gange om året for at 

fordybe sig i det antroposofiske øvelses- og meditationsarbejde 

og lære af hinanden. 

”Goetheanum meditations- initiativet på verdensplan” 

har som mål at gøre spirituel praksis 

som antroposofiens centrale kompetence mere 

synlig og på dette område at bringe virksomme 

mennesker i dialog gennem undervisning. 

I 2008 har Goetheanum-Scenen fundet den indre 

struktur af nyiscenesættelsen af mysteriedramaerne; 

i julen havde ”Pforte der Einweihung” og i 

påsken ”Prüfung der Seele” premiere. Det har 

ligget de to regissører Gioia Falk og Christian 

Peter på sinde ved hjælp af lysføring og sparsom 

anvendelse af kulisser at gøre grænseovergangen 

fra de fysiske til de indre åndelige rum mere oplevelige. 

Desuden påbegyndte Scenen en toårig 

uddannelse for scene-eurytmister, ”for at begejstring 

kan udvikle sig til kunnen” som Elsemarie 

ten Brink kaldte motivationen hertil. 

Højskolekollegiet ved Goetheanum 

På initiativ af en kreds af engagerede mødre 

omkring Franziska v. Neil blev der i efteråret 

2008 pustet nyt liv i familiekultur-stævnet. ”Den 

uforfærdede spirituelle realisme”, som en af deltagerne 

karakteriserede det, var formodentligt 

årsag til, at en tredjedel af af deltagerne for første 

gang fandt vej til Goetheanum. 

Kulturdagen ”Sufisme – indersiden af Islam” 

satte et samarbejde i gang med Festival culturescapes 

Basel. Arrrangøren Jurriaan Coolman stiller 

hvert år et østligt lands musikalske og dansebetonede 

liv i centrum. Sammen med den antroposofiske 

islamkyndige Christine Gruwez og 

Joachim Daniel samt den anerkendte fagmand i 

den islamiske verden med hensyn til sufismen, 

Mahmud Kilic, lykkedes det på højt niveau at slå 

en bro over religionerne. 

Et to gange årligt katalog over stævne-arrangementer 

og studietilbud skal lette vejen til 

Goetheanum. Frem for alt bør mennesker med 

initiativ og kompetence bygge den bro, hvorfor 

arrangører og foredragsholdere skal komme til 

orde i interviews. 

”Første interdisciplinære erhvervsforum” var 

navnet på et yderligere tiltag. På initiativ af 

Christine Blanke mødtes 80 ansvarshavende fra 

erhverv og kultur for at drøfte ”Varme i foretagender”. 

I 2009 finder det andet forum sted 

med ”Hurtighed i foretagender”. Og også med 

hensyn til spørgsmålet om vedholdenhed: 

Alexandra Traun organiserede i 2008 sammen 

med kunstnere og vedholdenhedsforskere et 

første samtaleforum, og i år følger nummer to 

med titlen ”At konfrontere det onde”. 

For at der kan påbegyndes nye ting, må mangt 

og meget slutte af. Den mest eklatante slutning 

udgjorde tredje og indtil videre sidste symfoniturne 

fra Goetheanums eurytmi-scene og Else- 

Kink-ensemblet fra Stuttgart. 

17

Det almene 


Selskab 

Balance 

18 

ÅRSBERETNING FOR 2008 OG KOMMENTAR 

TIL BUDGETTET FOR 2009 I DET ALMENE 

ANTROPOSOFISKE SELSKAB 

Den nuværende økonomiske krise lader ikke 

Goetheanum uberørt. Derfor er en omhyggelig 

planlægning af vore aktiviteter meget vigtig. På 

samme tid er spirituelle perspektiver i dag aktuelle. 

Af netop den grund er vi særligt taknemmelige 

for vore venners og medlemmers idemæssige 

og materielle hjælp. 

Resultatopgørelse 2008 

Finansåret 2008 afsluttede vi med et lille tab på 

77.989 CHF af et samlet budget på 26.977.154 

CHF. Så godt som alle områder kunne overholde 

deres årsbudget med undtagelse af scenen, hvor 

de budgetterede udgifter blev overskredet med 

1,1 mio. Det skyldes nyiscenesættelsen af mysteriedramaerne 

og renoveringerne af scenen. 

Medarbejder-udgifterne sank i 2008 fra 12,7 

Alle angivelser er i tusind CHF 

31.12.08 31.12.07 

Aktiver Passiver Aktiver Passiver 

Kasse, bank, postgiro 634 3'048 

Skyldige beløb 854 1'918 

Aktive regningsafgr 786 230 

Omsætningsaktiver 2'273 5'196 

Forpligtelser 1'672 1'382 

Henlæggelser 400 400 

Passive regningsafgr 899 776 

Kortfristede forpligtelser 

2'970 

Værdipapirer, Tilgodehavender 

2'558 

med RF 1), Lån 

5'096 4'544 

Andele 2) 3'738 3'738 

Finansielle anbringelser 8'834 8'282 

Fast ejendom 3) 5'875 6'046 

Goetheanumbygninger 2'344 3'736 

Materiale og anlæg 8'219 9'782 

Lån og pantebreve 4) 5'201 7'418 

Renteforpligtelser 397 494 

Gaver med hjemfaldsret 5) 7'995 8'140 

Langfristede forpligtelser 

13'593 16'052 

Fonde 6) 2'151 3'960 

Fri kapital 690 429 

Indtægtsoverskud 2007 261 

Udgiftsoverskud 2008 78 

Total 19'326 19'326 23'260 23'260 

1) Tilgodehavender med hjemfaldsret, der kan kræves tilbage. Modpositionen ses i passiverne 

inden for ”gaver med hjemfaldsret”. 

2) Indskud i WELEDA AG og mindre andel i Vital Restaurant AG. 

3) Huse og boligejendomme for medarbejdere. 

4) Rentebelagte lån fra private/institutioner og rentebelagte hypoteker fra banker. 

5) Gaver med hjemfaldsret. Tilbagekaldskvoten er dog ringe. 

6) Interne øremærkede fonde (henlæggelser) til virksomheder (projekter) inden for Højskolen. 

mio. CHF til 12,4 mio. Finansieringen af medarbejderindkomsten 

indtog dermed mindre end 50 

%. (I de fleste NGOs ligger den ved 75 %). 

Arrangementsudgifterne (iberegnet det første 

mysteriedrama) lå 1,1 mio. CHF over forrige års. 

I alt øgedes omkostningerne med 10,3 mio. CHf 

til kun 217 TCHf. Det muliggjordes ved besparelser. 

Trods de overordentlige afskrivninger med 

hensyn til Glasshaus og den store sal lå afskrivninger 

og investeringer1,3 mio. CHF under værdien 

fra 2007. 

Det var glædeligt, at næsten alle lande kunne tilvejebringe 

antallet af medlemsbidrag. Alligevel 

sank indtægterne med 256 TCHF. Beløbene fra 

private ydelser steg til 12,3 mio. Deri er også 

medregnet gaver til mysteriedramaerne bl.a. 

Summen for øremærkede gaver er med knapt 

1mio. CHF højere end sidste år – et vigtigt tegn 

på medlemmers og venners generøsitet, også 

selv om frie ydelser og legater forblev 281 TCHF 

under budgettet. I 2008 solgte vi 2 antroposofiske 

stiftelser beliggende i Arlesheim. 

Salgssummen på 3 mio. tjente til at dække sceneudgifterne 

samt tilbagebetaling af lån. En allerede 

længe lovet ejendom står nu til fri rådighed. 

2008 var et vanskeligt år for Goetheanum. 

Ekstraudgifter (scenen 1,1 mio. CHF), ringere 

institutions- og medlemsbidrag end forventet 

(676 TCHF), færre legater (770 TCHF) og tilbagebetaling 

af lån (1,9 mio. CHF) og hypoteker (330 

TCHF) til et beløb på i alt ca. 4,8 mio. CHF reducerede 

reserverne og belastede likviditeten. 

Balance pr. 31. december 2008 

Til indfrielse af forpligtelser blev anvendt forskellige 

pengeanbringelser. Forpligtelser og formueværdier 

gik med 3,9 mio. CHF tilbage til 19,3 

mio. Ydermere har vi opbrugt fonds til afskrivninger 

på Glasshaus og Store Sal samt dækning 

af tab inden for sektionerne. 

Nedgangen af likvide midler sidste år med 2,4 

mio. CHF kan hovedsageligt føres tilbage på, at 

der på grund af den anspændte likviditetssituation 

måtte foretages en udveksling mellem flere 

forhold i aktiverne mellem bank og finans-(vær-

dipapirer) og anbringelser (immobilier)til anvendelse 

af betaling af løbende udgifter. 

Fordringerne lå ca. 1,1 mio. CHF lavere end det 

foregående år, og de aktive regningsafgrænsninger 

ligger rundt 550 TCHF højere. Forhøjelsen af 

finansanbringelserne kan kun føres tilbage på 

den oven anførte udveksling af Aktiv/Passiv. 

Indskudet Vital (150 TCHf) blev afskrevet på l 

CHF. Vi har af likviditetsgrunde opløst finansanbringelserne 

samt gjort de faste ejendomme 

likvide. Anbringelserne blev forringet med 8,2 

mio. CHF (afskrivninger Glashaus 9811 TCHF, 

Store Sal 480 TCHf og afskrivninger på boimmobilier 

1171 CHF). 

De kortfristede forpligtelser steg til 3 mio. CHF, 

medens de langfristede forringedes med 2,5 

mio.CHF til 13,59 mio. CHf., inklusive hypoteker, 

lån og gaver. Af lånene blev der tilbagebetalt 1,9 

mio. Det vigtige skridt med at nedbryde de langfristede 

forpligtelser belastede likviditeten. 

Næsten 150 TCHF i gaver med hjemfaldsret 

Resultatopgørelse 


Udgifter 2008 2007 

Medarbejder udgifter 12'405 12'742 

Udgifter til forvaltning 930 992 

Rejse-og transportomkostninger 380 474 

Inf. og annoncering 500 496 

Arrangements-omkostninger 1) 5'015 3'933 

Materiale og fremstillingsudg. 778 929 

Inventar 758 857 

Udg. Til energi og rum 691 621 

Bidrag og afgifter 221 215 

Forsikringer og rådgivning 653 755 

Afskrivning og værdiberigtigelse 2) 68 434 

Overførsel til fonde og henlæggelser 320 393 

Rente og andre omkostninger 3) 1'445 4'611 

Medarbejderboliger 1'188 1'083 

Diverse udgifter 186 1'152 

Investeringer og bygningsafskr. 4) 1'437 2'765 

Indtægtsoverskud 2007 262 

Total 26'977 32'714 

Indtægter 2008 2007 

Medlemsbidrag 4'500 4'757 

Bidrag fra institutioner 1'990 2'409 

Stævner, kurser, arrangementer 1'783 1'279 

Publikationer og brochurer 74 64 

Kunstneriske arrangementer 960 835 

Omvisning og udstillinger 62 95 

Diverse tjenesteydelser 1'352 1'322 

Tidsskriftet ”Das Goetheanum” 1'415 1'483 

Projektgebyrer 333 242 

Øremærkede gaver 4'251 3'298 

Gaver 1'460 1'567 

Legater 729 341 

Nedlæggelse af fonde og henlæggelser 2'107 2'571 

Renter og andre indtægter 

1'028 10'399 

Medarbejderboliger 5) 4'646 1'898 

Anden indkomst 209 154 

Udgiftsoverskud 2008 78 

Total 26'977 32'714 

1) Mysteriedramaer og stævner 

2) Afskrivninger på anbringelses- omsætningsaktiver 

3) Renter, tab på værdipapirer, kurstab, interne udgifter 

4) Frem for alt afskrivning på Store Sal og Glashaus 

5) Salg af Ejendom, sum: 3 mio. CHF 

kunne forvandles til definitive gaver. Vi har desuden 

anvendt interne fonds (også til afskrivninger) 

på 1,8 mio.CHF. Aktiver og Passiver blev 

derved forringet med ca. 3,9 mio. CHF. 

Budget for 2009 og udblik 

Vorstand ved Goetheanum forventer ikke nogen 

mindre vanskelig finansiel situation for 2009. 

Derfor gælder det om at overveje alle udgifter 

omhyggeligt og at sænke omkostningerne yderligere. 

Desuden vil man anstrenge sig for at forbedre 

indtægtssiden. 

Selv om opgaverne tager til, indsættes der ikke 

nogen ekstra medarbejdere, undtagen med hensyn 

til mysteriedramaerne. Tvært imod: gennem 

et mere fleksibelt samarbejde lykkedes det at 

nedlægge stillinger i forvaltningen. Dog accepterede 

Vorstand en generel dyrtidsudligning på 

1% af grundindkomsten. 

Selskabsforvaltningens nettobudgetter er uændrede, 

henholdsvis let dalet som inden for bygningsadministrationen. 

Noget lignende gælder 

for scenen med undtagelse af mysteriedramaerne. 

Her tæller honorarerne til eurytmister og 

skuespillere. Mysteriedramaerne er 

Goetheanum-Scenens kerneopgave. 

Nettoomkostningerne til iscenesættelsen af 

mysteriedramaerne beløber sig til 2,2mio. CHF. 

Dette beløb stiller særlige krav til Goetheanums 

fundraising. For at fortsætte produktionen af 

dramaerne skulle denne sum være ydet eller 

lovet indtil sommeren 2009. En stor del kunne 

allerede sikres. Alligevel er der brug for rundt 

regnet l mio. CHF. De endnu ikke sikrede midler 

er budgetteret under ”særlige beløb”. Nu gælder 

det om at sætte alt ind, så alle fire dramaer 

kan vises på scenen til 2010. 

De anslåede indtægter fra legater har vi reduceret 

fra 1,5 mio. til 700 TCHF. Dette skridt er vanskeligt, 

men nødvendigt. Dette tab i de anslåede 

indtægter lader sig kun vanskeligt udligne gennem 

besparelser. Ved at reducere nogle stillinger 

inden for Selskabet og besparelser i bygningsadministrationen 

og Sektionerne kunne dette kun 

let blive afbødet. 

De budgetterede medlemsbidrag blev forhøjet 

med 135 TCHF. Dermed præsenterer Vorstand et 

balancerende budget for året 2009 på 

22.855.150 CHF. Det overstiger sidste års budget 

med 265 TCHF. 

Det forbliver et åbent spørgsmål, hvor meget 

den globale økonomikrise vil komme til at kaste 

sin skygge på Goetheanum. Det er derfor 

muligt, at vi i året 2009 må gribe til yderligere 

19

20 

SAMLET RESULTAT 2008/BUDGET 2008/BUDGET 2009 uden transparentprojekt 


Resultat for 2008 Budget 2008 Budget 2009 

A. Driftsomkostninger udgift indtægt netto udgift indtægt netto udgift indtægt netto 

Det almene antr. Selskab 

Vorstand og sekretariat 1'733 247 -1'486 1'682 175 -1'506 1'431 -1'431 

Offentlighed 287 0 -286 238 1 -237 204 -204 

Dokumentation 649 257 -392 485 129 -356 512 151 -361 

Stævner Selskabet 223 339 116 128 245 118 242 417 175 

Finanser 382 0 -382 372 9 -363 388 8 -380 

Personalevæsen 735 83 -652 609 42 -567 651 55 -596 

IT og EDV 296 9 -286 306 -306 362 -362 

Tidsskrift 1'444 1'419 -25 1'375 1'375 0 1'349 1'350 1 

Fast ejendom 1'220 4'679 3'459 1'175 1'500 325 999 1'360 361 

Gaver 28 2'234 2'206 2'300 2'300 2'300 2'300 

Bidrag v. institutioner 1'837 1'837 2'300 2'300 2'300 2'300 

Medlemsbidrag 24 4'500 4'476 4'540 4'540 4'675 4'675 

Legater 846 846 1'500 1'500 700 700 

Anden indtægt 0 1'592 1'592 300 300 2'322 2'322 

Anden udgift 868 173 -696 51 -51 75 -75 

Sel skabet total 7'890 18'215 10'325 6'418 14'415 7'998 6'213 15'638 9'425 

Den frie højskole for Åndsvidenskab 

Alm. antr. sektion 698 606 -92 426 358 -68 677 577 -100 

(indb. studium og videreudd.) 340 277 -63 232 147 -85 391 250 -141 

Sektion for oædagogik 832 827 -4 1'073 1'044 -29 504 470 -34 

Sektion for naturvidenskab 1'016 708 -308 929 612 -317 896 593 -303 

Sektion for jordbrug 829 687 -142 534 393 -141 577 435 -142 

Sektion for matematik–astronomi 213 43 -170 204 24 -180 198 23 -175 

Sektion for medicin 1'960 1'810 -150 1'950 1'800 -150 1'570 1'420 -150 

Sektion for socialvidenskab 402 282 -120 328 214 -114 314 189 -125 

Sektion tale-og musisk kunst 297 126 -171 291 117 -174 280 94 -186 

Sektion sprog og litt. 314 136 -178 302 97 -205 316 111 -205 

Sektion for bildende kunst 215 24 -191 204 24 -180 217 26 -191 

Ungdomssektionen 362 150 -212 434 227 -207 418 212 -206 

Total Højskole 7'137 5'398 -1'739 6'675 4'910 -1'765 5'967 4'150 -1'817 


Scenen 5'758 1'892 -3'866 4'536 1'746 -2'790 5'332 1'424 -3'908 

Indb. mysteriedramaerne 2009 2'582 378 -2'204 

Modtagelse og arrang. inkl. Forpligtelser 1'492 353 -1'138 1'135 65 -1'069 1'278 54 -1'225 

Goetheanum- Bygningen 3'242 809 -2'432 3'477 986 -2'491 3'441 965 -2'475 

Total Goetheanum 10'491 3'054 -7'437 9'147 2'797 -6'350 10'051 2'443 -7'608 

Total driftsomk. 25'518 26'667 1'149 22'240 22'122 -118 22'231 22'231 0 

Investeringer inkl. Afskrivninger 1'459 231 -1'228 350 350 0 624 624 0 

Sammenfatning 

Driftsomk. 25'518 26'667 1'149 22'240 22'122 -118 22'231 22'231 0 

Invest.+ afskr. 1'459 231 -1'228 350 350 0 624 624 0 

Total resultat til budget 26'977 26'898 -78 22'590 22'472 -118 22'855 22'855 0 

Cornelius Pietzner 


været finansiel 

Repræsentant for 

Vorstand inden 

for Det almene 


Selskab. 

anstrengelser eller forholdsregler for at sænke 

udgifterne endnu mere. 

Det, der i denne vanskelige situation giver tiltro, 

er, at opgaverne og de åndelige forpligtelser ikke 

har tabt noget som helst i tydelighed. Og til 

denne opgave med at give antroposofi nærhed 

som en moderne form for spirituelt liv, hører 

mysteriedramaerne til som noget helt centralt. 

Således håber vi, at medlemmer og venner af 

Goetheanum vil tilslutte sig denne opgave i tilstrækkelig 

grad. 

Desuden står vi over for en tiltrængt renovering 

af Goetheanum. Skifertaget er forvitret og trænger 

stærkt til at blive udskiftet. Terrassen rundt 

om Goetheanum kræver en ny modstandsdygtig 

overflade, så der ikke kan trænge vand ind i 

Goetheanum. Og endelig vil vi meget gerne 

sanere beton-facaden. Alle tre saneringsprojekter 

til en anslået udgift på 3,7 mio.CHF hænger 

sammen, hvorved det bliver tydeligt gunstigere 

at udføre dem samtidig. Dette forehavende, der 

hidtil ikke blevet taget i betragtning i budgettet, 

og som bevarelsen af Goetheanum afhænger af 

på længere sigt, vil kun være muligt gennem 

særlig hjælp fra mange venner og partnere 

inden for Det antroposofiske Selskab og 

Goetheanum i løbet af de næste år. 

Cornelius Pietzner, 

finansiel repræsentant i Vorstand 

Differencer i summerne skyldes afrunding

Adresser 

General 

Anthroposophical 

Society 

Postfach, CH-4143 Dornach 1 

Tel +41 61 706 42 42 

Fax +41 61 706 43 14 

sekretariat@goetheanum.ch 

www.goetheanum.org 

Goetheanum Executive Council 

Virginia Sease 

Rosina Schumacher, Tel. +41 61 706 43 12 

rosina.schumacher@goetheanum.ch 

Paul Mackay 

Monika Clément, Tel. +41 61 706 43 09 

monika.clement@goetheanum.ch 

Bodo v. Plato 

Office, Tel. +41 61 706 43 09 

vorstandssekretariat@goetheanum.ch 

Sergej Prokofieff 

Ute Fischer, +41 61 706 43 11 

ute.fischer@goetheanum.ch 

Cornelius Pietzner 

Claudia Rordorf, +41 61 706 43 10 

claudia.rordorf@goetheanum.ch 


Ina Bisterfeld, +41 61 706 43 64 

ina.bisterfeld@goetheanum.ch 

Argentinia 

Sociedad Antroposófica en la Argentina 

Crisólogo Larralde 2224 

AR-C 1429 BTP Ciudad aut. Buenos Aires 

Tel. +54 11 4702 98 72 

rosa.korte@cosmedika.com.ar 

National representative: Rosa Körte 

Asia 

Representative of the General 

Anthroposophical Society in Asia 

Hans van Florenstein Mulder 

18 Grants Road 

Papanui 

NZ-8005 Christchurch 

Tel. +64 3 354 44 47 

hmulder@xtra.co.nz 

Australia 

Anthroposophical Society in Australia 

Rudolf Steiner House 

307 Sussex Street 

AU-NSW 2000 Sydney 

Tel. +61 2 9264 51 69 

nblackwood@ozemail.com.au 

www.anthroposophy.org.au 

General secretary: Norma Blackwood 

Austria 

Anthroposophische Gesellschaft in 

Österreich 

Tilgnerstrasse 3 

AT-1040 Wien 

Tel./Fax +43 1 505 34 54 

buero@anthroposophie.or.at 

www.anthroposophie.or.at 

General secretary: Helmut Goldmann 

Belgium 

Antroposofische Vereniging in België 

F. Lousbergskaai 44 

BE-9000 Gent 

Tel. +32 9 233 54 58 

avib@antroposofie.be 

www.antroposofie.be 

General secretary: Jan Borghs 

Brazil 

Sociedade Antroposófica no Brasil 

Rua da Fraternidade 156/168 

Alto da Boa Vista 

BR-04738-020 São Paulo SP 

Tel. +55 11 568 742 52 

sab@sab.org.br 

www.sab.org.br 

General secretary: Ingrid Böhringer 

Bulgaria 


Bulgarien 

Ul. Tzar Simeon 55 

BG-1000 Sofia 

Tel./Fax +359 2 980 84 86 

aobg@aobg.org 

www.aobg.org 

National representative: Traytcho Frangov 

Canada 

Anthroposophical Society in Canada 

Bathurst Street 8-9100 

CA-ON L4J 8C7 Thornhill 

Tel. +1 416 892 3656 

info@anthroposophy.ca 

www.anthroposophy.ca 

General secretary: Philip Thatcher 

Chile 

Rama Christophorus 

c/o Natalia Gómez 

Clemenceau 1520 

CL-Vitacura/Santiago de Chile 

natg@hotmail.com 

Rama San Santiago 

c/o Claudio Rauch 

Manuel Covarrubias 3782 Casilla 22-11 

Nunoa 

CL- Santiago de Chile 

Fax +56 2 284 1280 

gbwaldorf@yahoo.es 

Rama Sophia 

c/o Carina Vaca Zeller 

Troncos Viejos 2135 

CL- La Reina/Santiago de Chile 

Tel. +562 2250056 

carinavacazeller@gmail.com 

Colombia 

Rama Micael 

c/o Teresita Roldán de Hernandez 

Calle 13 

CO-43D14 Medellin 

Tel. +57 4 266 53 61 

sofiamaria3@gmail.com 

Rama Santiago Apóstol 

c/o Silvia und Enrique de Castro 

Uresa 54, Apt 203 Porténa H 3 

CO-H 5-173 Cali 

Tel. +57 2 513 34 22 

castromac2@hotmail.com 

Croatia 

Antropozofsko društvo Marija Sofija 

Zagreb 

c/o Darko Znaor 

Baruna Trenka 4 

HR-10 000 Zagreb 

Tel. +385 1 468 02 70 

Fax +385 1 483 50 84 

marijasofija@antropozofija.hr 

www.antropozofija.hr 

Czech Republic 

Anthroposofická spolecnost v Ceské 

rebublice 

Petržilkova 2485/44 

CZ-158 00 Praha 13 

Tel. +420 246 030 358 

info@anthroposof.org 

www.anthroposof.org 

National representative: Anežka Janátová 

Denmark 

Antroposofisk Selskab Danmark 

Ibækvej 202 

DK-7100 Vejle 

Tel. +45 86 27 60 60 

asd@mail.tele.dk 

www.rudolfsteiner.dk 

General secretary: Troels Ussing 

Ecuador 

Sociedad Antroposófica Rama Micael 

c/o Patricio Jaramillo Tobar 

Urb. La Luz, F.Guarderas 354 y Ab. 

Montalvo 

P.O. Box 17-04-10454 

EC- Quito 

Tel. +593 2 240 76 21 

Fax +593 2 255 29 42 

patjaram@uio.satnet.net 

Egypt 

Zweig Sekem 

c/o Ibrahim Abouleish 

1 Belbis Desert Road, P.O.Box 2834 

Alf Maskan 

EG-11777 El Horrya Heliopolis Cairo 

Tel. +20 2 2656 41 24 

Fax +20 2 2656 41 23 

info@sekem.com 

www.sekem.com 

Estonia 

Eesti Antroposoofiline Selts 

Paiste 10-2 

EE-11620 Tallinn 

jaanus.moldre@neti.ee 

National representative: Jaanus Möldre 

Finland 

Suomen Antroposofinen Liitto 

Uudenmaankatu 25 A 4 

FI-00120 Helsinki 12 

Tel. +358 9 696 25 20 

Fax +358 9 680 25 91 

toimisto@antropos.fi 

www.antropos.fi 

General secretary: Leena Westergrén 

France 

Société Anthroposophique en France 

2 et 4, rue de la Grande Chaumière 

FR-75006 Paris 

Tel. +33 1 43 26 09 94 

Fax +33 1 43 54 93 15 

contact@anthroposophie.fr 

www.anthroposophie.fr 

General secretary: Gudrun Cron 

Germany 

Anthroposophische Gesellschaft 

in Deutschland 

Rudolf Steiner Haus 

Zur Uhlandshöhe 10 

DE-70188 Stuttgart 

Tel. +49 711 164 31 21 

Fax +49 711 164 31 30 

info@anthroposophische-gesellschaft.org 

www.anthroposophische-gesellschaft.org 

General secretary: Hartwig Schiller 

Arbeitszentrum Berlin 


Bernadottestrasse 90-92 

DE-14195 Berlin 

Tel. +49 30 832 59 32 

sekretariat@agberlin.de 

www.agberlin.de 

Representative: Sebastian Boegner 

Arbeitszentrum Frankfurt 

Hügelstrasse 67 

DE-60433 Frankfurt 

Tel. +49 69 53 09 35 81/2 

azffm@web.de 

www.arbeitszentrum-ffm.de 

Representative: Barbara Messmer 

Arbeitszentrum Hannover 

Brehmstrasse 10 

DE-30173 Hannover 

Tel. +49 511 85 32 38 

mail@anthroposophie-hannover.de 

www.anthroposophie-hannover.de 

Representative: Thomas Wiehl 

Arbeitszentrum München 

Leopoldstrasse 46 A 

DE-80802 München 

Tel. +49 89 33 25 20 

info@anthroposophie-muenchen.de 

www.anthroposophie-muenchen.de 

Representative: Florian Roder 

Arbeitszentrum Nord 

Mittelweg 11-12 

DE-20148 Hamburg 

Tel. +49 40 41 33 16 22 

anthroposophie-nord@af-i.de 

www.rudolf-steinerhaus.de/arbeitszentrum-nord.htm 

Representative: Roland Wiese 

Arbeitszentrum Nordrhein-Westfalen 

Oskar-Hoffmann-Strasse 25 

DE-44789 Bochum 

Tel. +49 234 333 67 30 

Anthroposophie.NRW@t-online.de 

www.anthroposophie-nrw.de 

Representative: Michael Schmock 

Arbeitszentrum Nürnberg 

Rieterstrasse 20 

DE-90419 Nürnberg 

Tel. +49 911 33 86 78/79 

info@anthroposophie-nuernberg.de 

www.anthroposophie-nuernberg.de 

Representative: Bernd Händler 

Arbeitszentrum Oberrhein 

Starkenstrasse 36 

DE-79104 Freiburg 

Tel. +49 761 2 55 59 

agid-azob@t-online.de 

Representative: Wolfgang Drescher 

Arbeitszentrum Ost 

Angelikastrasse 4 

DE-01099 Dresden 

Tel. +49 351 802 23 72 

AZOst@t-online.de 

Representative: Frank Schröter 

Arbeitszentrum Stuttgart 


Zur Uhlandshöhe 1015 

DE-70188 Stuttgart 

Tel. +49 711 164 31 0 

az-stuttgart@anthroposophischegesellschaft.org 

Representative: Johannes Kehrer 

Arbeitsgemeinschaft Impuls Ost 

c/o Werner Kleine 

Andréstrasse 5 

DE-09112 Chemnitz 

Tel. +49 371 31 17 57 

Werner.Kleine@obafg.smwa.sachsen.de 

Georgia 

Anthroposophische Gesellschaft in Georgien 

Seinab Bozvadse Strasse 10 

Postfach 91 

GE-0108 Tbilissi 

Tel. +995 32 99 95 76 

antrsg@myoffice.ge 

National representative: Nodar Belkania 

Great Britain 

Anthroposophical Society in Great Britain 

Rudolf Steiner House 

35 Park Road 

GB-NW1 6XT London 

Tel. +44 207 723 44 00 

Fax +44 207 724 43 64 

21

sh-office@anth.org.uk 

www.anthroposophy.org.uk 

General secretary: Ann Druit, Philip Martyn 

Hawai'i 

Anthroposophical Society in Hawai'i 

Alaula Way 2514 

US-HI 96822 Honolulu 

Tel. +1 808 988 45 55 

vanjames@hawaiiantel.net 

National representative: Van James 

Hungary 

Magyar Antropozófiai Társaság 

Rudolf Steiner Ház 

Riadó utca 2/B 

HU-1026 Budapest 

Tel. +36 1 336 04 26 

Fax +36 1 336 04 25 

antropozofiai.tarsasag@gmail.com 

www.freeweb.hu/antropozofia 

National representative: Agnes Ratkó 

Iceland 

Antroposofiska Felagid a Islandi 

P.O. Box 953 

IS-121 Reykjavik 

Tel. +354 4 86 60 22 

skaftholt@simnet.is 

National representative: Gudfinnur 

Ellert Jakobsson 

India 

Gateway Branch Mumbai 

c/o Aban Bana 

Proctor Road, Grant Road 5, A-1 Building 

IN-400 007 Mumbai 

Fax +91 22 386 37 99 

abanbana123@rediffmail.com 

anthroposophyinindia.org 

Rudolf Steiner Branch 

c/o Nirmala Diaz 

Banjara Hills, Road Nr. 7 8-2-547/1/2 

IN-500034 Hyderabad 

nirmaladiaz@yahoo.com 

Mercury Group 

c/o Swapna Narendra 

Plot 159 Road 10 Jubilee Hills 

IN-500033 Hyderabad 

swapnanarendra@yahoo.co.uk 

Ireland 

Anthroposophical Society in Ireland 

P.O. Box 172 

GB-BT18 9WT Belfast Delivery 

Tel./Fax +353 1 286 21 16 

michiel@camphill.ie 

National representative: Michiel Brave 

Israel 

Elias Branch 

Bajit balew, c/o Eva Levy 

Shderoth Ben Zwi 35 

IL-96260 Jerusalem 

Tel. +972 2 563 31 65 

Sophia Branch 

c/o Viera Cohen 

P.O. Box 2143 

IL-49-121 Petach-Tikva 

vierac@netvision.net.il 

Michael-Zweig Harduf 

Kibbutz Harduf 

IL-17-930 D.N. Hamovil 

Hillel-Zweig 

c/o Stefanie Allon-Grob 

Schoschanim 32 

IL-36056 Kiryat Tivon 

Tel. +972 4 983 20 67 

22 

giallon@bezeqint.net 

Italy 

Società Antroposofica in Italia 

Via Privata Vasto 4 

IT-20121 Milano 

Tel./Fax +39 02 659 55 58 

antroposoficamilanese@fastwebnet.it 

www.rudolfsteiner.it 

General secretary: Stefano Gasperi 

Japan 

Anthroposophische Gruppe in Japan 

c/o Yuji Agematsu 

Teraodai 2-8-1, 1-102 

JP-214-0005 Tamaku/Kawasakishi 

Tel./Fax +81 44 954 2156 

agematsu@joy.ocn.ne.jp 

www.anthroposophische-gesellschaftjapan.org 

Anthroposophische Gruppe in Japan 

c/o Kazuhiro Suzuki 

Takadanobaba 1-18-26-203 

JP-169-0075 Shinjuku-ku Tokyo 

Tel./Fax +81 3 32 05 96 45 

asj@gc5.so-net.ne.jp 

www.anthroposophischegesellschaft.jp 

Shikoku-Anthroposophie-Kreis 

c/o Yuki Hiratsuka 

Sunochi Kou 1215 

Touon-shi 

JP-971-0311 Ehime-ken 

Latvia 

Anthroposophische Gesellschaft in Lettland 

c/o Uldis Saveljevs 

Keldisa-Str. 24-51 

LV-1021 Riga 

Tel. +371 2 9 16 50 00 

antroposofia@inbox.lv 

www.antroposofija.lv 

Lithouania 

Michael Zweig 

c/o Jurate Lekstiene 

Ateities 22-30 

LT-5300 Panevezys 

Mexico 

Rama Juan de la Cruz 

c/o Octavio Reyes Salas 

Las Flores 122 

Col. Los Reyes, Coyoacan 

MX-04330 Mexico D. F. 

Tel. +52 5 617 68 54 

oresal@servidor.unam.mx 

Namibia 

Anthroposophische Arbeitsgruppe in 

Namibia 

c/o Almute Möller 

P.O. Box 11359 

NA-9000 Windhoek 

Tel./Fax +264 61 234 702 

amoller@iway.na 

Netherlands 

Antroposofische Vereniging in Nederland 

Boslaan 15 

NL-3701 CH Zeist 

Tel. +31 30 691 82 16 

secretariaat@antrop-ver.nl 

www.antroposofie.nl 

General secretary: Ron Dunselman 

New Zealand 

Anthroposophical Society in New Zealand 

Simla Avenue 91 

NZ-4201 Havelock North 

Tel. +64 6 877 66 56 

suesimpson@clear.net.nz 

www.anthroposophy.org.nz 

General secretary: Sue Simpson 

Norway 

Antroposofisk Selskap i Norge 

Oscarsgate 10 

NO-0352 Oslo 

Tel. +47 22 60 00 67 

asn@antroposofi.no 

www.antroposofi.no 

General secretary: Frode Barkved 

Peru 

Sociedad Antroposófica en el Perú 

Av. G. Prescott 590 

San Isidro 

PE- Lima 27 

Tel. +51 1 471 12 33 

prohumanus@live.de 

Philippines 

Anthroposophical Group in the 

Philippines 

c/o Reimon Gutierrez 

24, 9th Street 

Rolling Hills 

PH- New Manila Q.C. 

Tel./Fax +63 2 410 23 48 

mimiabis@hotmail.com 

Poland 

Towarzystwo Antropozoficzne w Polsce 

Ul. Arciszewskiego 4 

PL-01-483 Warszawa 

Tel./Fax +48 22 666 88 32 

sekretariat.tawp@wp.pl 

National representative: Ewa Wasniewska 

Portugal 

Sociedade Antroposófica em Portugal 

Quinta S. Joao dos Montes 

PT-2600 Alhandra 

Tel. +351 967 239 920 

sociedade.antroposofica@gmail.com 

National representative: Fritz Wessling 

Romania 

Societatea Antroposofica din România 

Str. Visinilor nr. 17, sector 2 

RO-024091 Bucuresti 

Tel./Fax +40 21 323 20 57 

contact@antroposofie.ro 

www.antroposofie.ro 

National representative: Gheorghe Paxino 

Russia 


Russland 

Nastschokinskij Pereulok 6, kw.3 

RU-119019 Moskau 

Tel. +7 495 695 09 64 

agruss@mail.ru 

National representative: Alexej Žukow 

Serbia 

Antroposofski Kulturni Centar 

Beograd 

c/o Voijslav Kecman 

Gandijeva 241 

RS-11070 Beograd 

Tel. +381 11 15 81 35 

vkecman@ptt.yu 

Slovakia 

Slovenská antropozofická spolo nost' 

Hattalova 12 B 

SK-83103 Bratislava 

Tel. +421 2 4445 36 90 

info@antropozofia.sk 

www.antropozofia.sk 

National representative: Erich Šašinka 

South Africa 

Anthroposophical Society in Southern 

Africa 

c/o Linoia Pullen 

Promenade Road 16 

ZA-7945 Lakeside/Cape Town 

Tel. +27 21 788 1022 

linoia@mweb.co.za 

Spain 

Sociedad Antroposófica en España 

Calle Guipúzcoa 11,1° Izqda 

ES-28020 Madrid 

Tel. +34 91 534 8163 

sociedadantroposofica@wanadoo.es 

www.sociedadantroposofica.com 

National representative: Leonor 

Montes 

Sweden 

Antroposofiska Sällskapet i Sverige 

PL 1800 

SE-153 91 Järna 

Tel. +46 8 55 43 02 20 

sekretariat@antroposofi.nu 

www.antroposofi.nu 

General secretary: Mats-Ola Ohlsson 

Switzerland 

Anthroposophische Gesellschaft in der 

Schweiz 

Oberer Zielweg 60 

CH-4143 Dornach 

Tel. +41 61 706 84 40 

anthrosuisse@bluewin.ch 

www.anthroposophie.ch 

General secretary: Esther Gerster 

Thailand 

Anthroposophical Group in Thailand 

199 Moo 6, Sukhapiban 5 Road 

Au-Ngern 

TH-10220 Bangkok 

Saimai 

Tel. +66 2 792 0670 

waldorfthai@hotmail.com 

Representative: Porn Panosot 

Ukraine 

Zweig Kiew 

c/o Sergej Kopyl 

Ul. Tampere 17a 

UA-02105 Kiew 

Tel. +380 44 572 89 93 

info@michaeltime.org 

www.michaeltime.org 

United States of America 

Anthroposophical Society in America 

1923, Geddes Avenue 

US-MI 48104-1797 Ann Arbor 

Tel. +1 734 662 93 55 

Fax +1 734 662 17 27 

information@anthroposophy.org 

www.anthroposophy.org 

General secretary: MariJo Rogers, 

Torin Finser 

Uruguay 

Sociedad Antroposófica Rama Novalis 

c/o Gisela Medina 

Amazonas 1529 

UY-11400 Montevideo 

Tel. +5982 619 33 70 

De aktuelle adresser kan De altid finde på vores webside: www.goetheanum.org/adressen.html

Den frie højskole for åndsvidenskab / Goetheanum 

School for Spiritual Science 


Office Ina Bisterfeld 

Tel. +41 (0)61 706 43 64 

Fax +41 (0)61 706 43 14 

hochschule@goetheanum.ch 


Collegium of the School at the Goetheanum 

Oliver Conradt, Nikolai Fuchs, Michaela Glöckler, 

Ursula Gruber, Johannes Kühl, Paul Mackay, 

Cornelius Pietzner, Bodo v. Plato, Sergej Prokofieff, 

Martina Maria Sam, Virginia Sease, Margrethe 

Solstad, Christof Wiechert, Elizabeth Wirsching, 


General Anthroposophical Section 

Leader: Paul Mackay, Cornelius Pietzner, Bodo v. 

Plato, Sergej Prokofieff, Dr. Virginia Sease, Dr. Seija 

Zimmermann 

vorstandssekretariat@goetheanum.ch 

Study at the Goetheanum 

Information: Yvonne Schmidt-Heyerhoff 

Tel. +41 (0)61 706 42 20 

studium@goetheanum.ch 

Youth Section 

(Sektion für das Geistesstreben der Jugend) 

Leader: Elizabeth Wirsching 

Tel. +41 (0)61 706 43 91 

mail@youthsection.org 

www.youthsection.org 

Mathematical-Astronomical Section 

Leader: Dr. Oliver Conradt 

Tel. +41 (0)61 706 42 26 

mas@goetheanum.ch 

www.mas.goetheanum.org 

Observatory tours 

Tel. +41 (0)61 706 44 44 

Medical Section 

Leader: Michaela Glöckler M.D. 

Tel. +41 (0)61 706 42 90 

sekretariat@medsektion-goetheanum.ch 

www.medsektion-goetheanum.ch 

International coordination 

Anthroposophical Medicine/IKAM 

michaela.gloeckler@medsektion-goetheanum.ch 

Natural Science Section 

and Research Institute (with the Section for Agriculture) 

Leader: Johannes Kühl 

Tel. +41 (0)61 706 42 10 

science@goetheanum.ch 

Crystallization Laboratory: 

Tel. +41 (0)61 706 43 63 

kristallisation@goetheanum.ch 

Pedagogical Section 

Leader: Christof Wiechert 

Tel. +41 (0)61 706 43 15 

paed.sektion@goetheanum.ch 

www.paedagogik-goetheanum.ch 

Art Section 

Leader: Ursula Gruber 

Tel. +41 (0)61 706 42 65 

sektion.bildende.kuenste@goetheanum.ch 

Section for Agriculture 

Leader: Nikolai Fuchs 

Tel. +41 (0)61 706 42 12 

sektion.landwirtschaft@goetheanum.ch 

Section for the Arts of Eurythmy, Speech, 

Drama & Music 

Leader: Margrethe Solstad 

Tel. +41 (0)61 706 43 59 

srmk@goetheanum.ch 

Literary Arts & Humanities Section 

Leader: Martina Maria Sam 

Tel. +41 (0)61 706 43 82 

sektion.schoene.wissenschaften@goetheanum.ch 

Social Science Section 

Leader: Paul Mackay 

Coordination: Ulrich Rösch 

Tel. +41 (0)61 706 43 26 

sektion.sozialwissenschaften@goetheanum.ch 



Goetheanum Executive Council 

Virginia Sease, Paul Mackay, Bodo v. Plato, Sergej 

Prokofieff, Cornelius Pietzner, Seija Zimmermann 

Reception & Events 

Leader: Christine Blanke 

Information 

Tel. +41 (0)61 706 42 42 

Fax +41 (0)61 706 44 46 

info@goetheanum.ch 


Tours & events 

Tel. +41 (0)61 706 44 44 

tickets@goetheanum.ch 

Communications & Public Relations 

Wolfgang Held 

Tel. +41 (0)61 706 42 61 

wolfgang.held@goetheanum.ch 

Membership Office 

Leader: Angelika Pauletto 

Tel. +41 (0)61 70642 72 

Fax +41 (0)61 70643 14 

sekretariat@goetheanum.ch 

Finance 

Schatzmeister: Cornelius Pietzner 

Tel. +41 (0)61 706 43 10 

finanzwesen@goetheanum.ch 

www.aagfinanz.ch 

Goetheanum Stage 

Bühnenleader 

Eurythmy: Carina Schmid 

Acting: Torsten Blanke 

Business Office: Thomas Parr 

Tel. +41 (0)61 706 42 50 

buehne@goetheanum.ch 

www.goetheanum-buehne.ch 

The Goetheanum stage publishes a calendar of 

events; to receive the calendar at no cost, contact 

the stage office. 

Documentation 

Leader: Uwe Werner 

Archive 

Tel. +41 (0)61 706 42 63 

dokumentation@goetheanum.ch 

Library 

Tel. +41 (0)61 706 42 60 

Reading Rooms & Open Shelves: 

Monday 15:00–20:00 

Tuesday to Friday 11:00–20:00 

Saturday 11:00–15:00 

Loan desk: 

Only Tuesday–Saturday 11:00–15:00 

Goetheanum Art Collection 

Tel. +41 (0)61 706 42 85 

Wochenschrift „Das Goetheanum“ 

The General Anthroposophical Society publishes 

Das Goetheanum. Wochenschrift für 

Anthroposophie weekly. Members who subscribe 

also receive the supplement Nachrichten für 

Mitglieder or Anthroposophie Weltweit (available 

in English as Anthroposophy Worldwide). 


Tel. +41 (0)61 706 44 64 

Fax +41 (0)61 706 44 65 

info@dasgoetheanum.ch 

www.dasgoetheanum.ch 

Goetheanum Book Store 

Tel. +41 (0)61 706 42 75 

Fax +41 (0)61 706 42 76 

buchhandlung@goetheanum.ch 

www.goethebuch.ch 

Open: 

Monday–Friday 9.00–18.30 

Saturday: 9.00–17.00 

Verlag am Goetheanum 

Hügelweg 59, Postfach 131 

CH-4143 Dornach 1 

Tel. +41 (0)61 706 42 00 

info@vamg.ch 

www.vamg.ch 

Vital Speisehaus AG 

Cafeteria – Restaurant – Organic Foods 

Dorneckstrasse 2 

CH-4143 Dornach 

Tel. Restaurant +41 (0)61 706 85 10 

Tel. Bio Laden +41 (0)61 706 85 14 

Tel. Boutique Persephone: +41 (0)61 706 85 12 

www.speisehaus.ch 

Lodging and Room Reservations 

at the Goetheanum 

Waltraud Frischknecht, Geschäftsführung 

Tel. +41 (0)61 706 44 45 

zimmer@goetheanum.ch 

Udgiver: Det almene antroposofiske Selskab 

Redaktion: Wolfgang Held, Bodo v. Plato 

Dansk oversættelse: Inger Brønnum 

Assistent: Monika Clément 

Tryk: Kooperative Dürnau (DE) 

23

www.goetheanum.org

Det almene 


Selskab 

2008/2009 

Goetheanum

Indhold - Goetheanum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?