Fem nye rammeorganisationer - Udenrigsministeriet

.N.1-14.
10
Anbefalet til udviklingsministerens godkendelse
Fem nye rammeorganisationer
ADRA Danmark, Danske Handicaporganisationer,
3F, Ulandssekretariatet og Verdens Skove
142,0 mio. kr.
2013 (12 måneder)
N/A
Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene
(Civilsamfundsstrategien)
06.33.01.10. ”Rammeaftaler”
500
Der er de senere år gennemført en række tiltag for at effektivisere arbejdet med støtten til danske folkelige
organisationer, herunder introduktion af programtilgangen, hvorved større organisationer har kunnet få
støtte til tematisk og/eller geografisk baserede programmer, som samler flere enkeltindsatser i én bevilling.
13 organisationer har i dag en sådan ordning. Det blev tidligere på året besluttet at undersøge, om disse
organisationer har interesse i og kapacitet til at få rammeaftaler. Processen blev tilrettelagt med henblik
på i første omgang at indgå rammeaftaler med op til seks organisationer med virkning fra januar 2013,
og med endnu en gruppe fra januar 2014. Efter gennemførelse af desk-reviews af tidligere kapacitetsundersøgelser
af de seks første organisationer er konklusionen, at fem har den fornødne interesse, kapacitet,
erfaring og folkelige forankring til at kunne overgå til en rammeaftale med virkning fra 2013. En organisation
ønsker at vente til 2014. Hermed udmøntes 142 mio. kr. af de 160 mio. kr., der er afsat på
FL 2013 til nye rammeorganisationer. Da organisationerne ikke optræder specifikt på FL 2013, vil
der efterfølgende ske forelæggelse for Finansudvalget. Med virkning fra 2013 sker der en gradvis indfasning
over de kommende tre år af nye krav til rammeorganisationernes egenfinansiering. Den samlede
egenfinansierings størrelse øges fra 10 pct. til 20 pct. beregnet i forhold til den enkelte organisations samlede
program- og projektaktiviteter under rammeaftalen.

Projektdokumentation
Formål
Den langsigtede målsætning for civilsamfundsstøtten, der kanaliseres gennem danske organisationer,
er at bidrage til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene
som beskrevet i ”Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene”
(Civilsamfundsstrategien). De konkrete mål varierer i forhold til de fem nye rammeorganisationers
tematiske og geografiske fokusområder.
Baggrund
Civilsamfundsstrategien er retningsgivende for anvendelsen af de midler, der kanaliseres gennem
danske organisationer under Civilsamfundsbevillingen. Strategien følger de overordnede
mål for dansk udviklingsbistand og bygger på principperne om fattigdomsorienteret og bæredygtig
udvikling med aktiv inddragelse af kvinder og mænd i de samfundsmæssige processer.
Civilsamfundsstrategien ligger med sin fokus på rettigheder fint i tråd med den nye danske
udviklingsstrategistrategi, hvor menneskerettigheder og demokrati er et af fire hovedprioritetsområder.
Fortalervirksomhed og kapacitetsopbygning af lokale såvel som nationale og globale civilsamfundsorganisationer
er nøgleord i strategien, men der kan også arbejdes med serviceydelser,
f.eks. inden for uddannelse eller sundhed, såfremt der kan demonstreres sammenhæng med
kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed. Sigtet er, at målgruppen bliver sat i stand til bedre
at kunne påvirke strukturelle årsager til fattigdom, ulighed og marginalisering. En evaluering af
den danske civilsamfundsstøtte er iværksat i oktober 2012, og forventes blandt andet at bidrage
til etablering af en stærkere referenceramme (’baseline’) for fremtidig monitorering og evaluering
på området. Rapportudkastet forventes at foreligge i marts 2013.
Der er de senere år gennemført en række tiltag for at effektivisere arbejdet med støtten til danske
folkelige organisationer, herunder introduktion af programtilgangen under enkeltprojektmodaliteten
i 2009. Hermed blev der åbnet mulighed for, at større enkeltprojekt organisationer
kunne få støtte til tematisk og/eller geografisk baserede programmer, som samler flere enkeltindsatser
i én bevilling. Der er i dag 13 programorganisationer: AC International Børnehjælp,
ADRA Danmark, Caritas Danmark, Danmission, Danske Handicaporganisationer, Foreningen
Sex og Samfund, Friluftsrådet, Ghana Venskabsgrupperne, 3F, Ulandssekretariatet, Verdensnaturfonden
(WWF), Vedvarende Energi, og Verdens Skove. Det blev tidligere på året besluttet at
undersøge, om disse organisationer har interesse i og kapacitet til at indgå rammeaftaler med
ministeriet. Processen blev tilrettelagt med henblik på i første omgang at indgå rammeaftaler
med op til seks organisationer med virkning fra januar 2013, og med endnu en gruppe fra januar
2014.
I juli 2012 blev der igangsat et såkaldt desk-review med udgangspunkt i tidligere gennemførte
kapacitetsundersøgelser af det første hold af i alt seks af de nuværende programorganisationer:
ADRA Danmark, Caritas Danmark, Danske Handicaporganisationer, 3F, Ulandssekretariatet
og Verdens Skove. Organisationerne blev vurderet på baggrund af de eksisterende kriterier for
rammeorganisationer, og følgende områder blev særligt analyseret: 1) Organisationens administrative
og faglige kapacitet, herunder organisationens arbejde med programmonitorering, 2)
2

Organisationens erfaringer med udviklingssamarbejde, herunder partnersamarbejde, 3) Organisationens
arbejde med danske udviklingsstrategier, 4) Samarbejdslandenes kontekst, og 5)
Egenfinansiering og folkelig forankring. Reviewet omfattede foruden en gennemgang af tidligere
undersøgelser en dialog med organisationernes ledelser og ansatte i relation til bl.a. status for
opfølgning af anbefalinger, men også perspektiverne for at rejse egenfinansiering.
Hovedkonklusionen på reviewet var, at fem af de seks organisationer har den fornødne kapacitet,
erfaring og folkelige forankring til at kunne overgå til en rammeaftale. Caritas Danmark
vurderes også at kunne overgå til en rammeaftale, men mangler fortsat at få nedskrevet og revideret
en række strategier og retningslinjer. Der har været en dialog med Caritas Danmark, hvorefter
organisationen selv har vurderet, at det vil være vanskeligt at opfylde alle de ovennævnte
forbedringer på kort sigt. Caritas Danmark har derfor besluttet at vente med at indgive en
rammeansøgning til 2014.
Hermed udmøntes 142 mio. kr. af de 160 mio. kr., der er afsat på FL 2013 til nye rammeorganisationer.
Da organisationerne ikke optræder specifikt på FL 2013 vil der efterfølgende ske forelæggelse
for Finansudvalget. Organisationerne vil fra 2014 optræde på Finansloven med de
indikative plantal, som fremgår af de nedenstående præsentationer.
Med virkning fra 2013 sker der en gradvis indfasning over de kommende tre år af nye krav til
rammeorganisationernes egenfinansiering. Den samlede egenfinansierings størrelse øges fra 10
pct. til 20 pct. beregnet i forhold til den enkelte organisations samlede program- og projektaktiviteter
under rammeaftalen. Egenfinansieringen vil kunne sammensættes mere fleksibelt end
hidtil. Minimum 5 pct. heraf forudses dog fortsat at skulle udgøres af bidrag fra kontante midler
rejst i Danmark. Op til 15 pct. af egenfinansieringskravet vil fremadrettet kunne udgøres af
midler fra andre donorer eller fra organisationernes internationale alliancepartnere. Organisationerne
vil endvidere kunne anvende dele af de midler, som de modtager under rammeaftalerne,
til EU samfinansiering. Udformning af retningslinjerne for egenfinansiering er sket i dialog med
NGO Forum med repræsentation af såvel nuværende som kommende rammeorganisationer.
Omlægningen på civilsamfundsområdet betyder, at Udenrigsministeriet med virkning fra 2013
kun skal forvalte rammer og puljeordninger, mens ansøgninger om enkeltprojekter fremover
skal varetages af Civilsamfund i Udvikling (CISU, tidligere Projektrådgivningen). Dog vil afslutningen
af igangværende enkeltprojekter og programmer fortsat blive håndteret af Udenrigsministeriet.
Der muliggøres således over tid frigørelse af ressourcer i ministeriet med henblik på
styrkelse af den strategiske dialog med de større civilsamfundsorganisationer og til arbejdet med
øgede krav til mål- og resultatstyring. I forhold til sidstnævnte er der nedsat en tværgående arbejdsgruppe
i Center for Global Udvikling og Samarbejde. En kortlægning af ligesindede donorers
praksis og erfaringer i forhold til udvikling af et scorings- og rapporteringsinstrument til
evt. justering af organisationernes rammeniveau er ligeledes iværksat som et bidrag til denne
proces. Efter en indledende intern proces forudses en ekstern proces med inddragelse af rammeorganisationernes
om udformningen af et sådant instrument. Herudover planlægges en fortsat
dialog igangsat i 2010 om forbedring af resultatrapportering på rammeniveau. Resultatmåling
og indikatorer blev drøftet indgående under rammekonsultationerne i erkendelse af behovet
for styrkelse heraf.
3

ADRA Danmark
ADRA Danmark blev etableret i 1987 som en international nødhjælps- og udviklingsorganisation
og er del af et stort internationalt netværk bestående af mere en 5.500 medarbejdere verden
over fordelt på 120 lande. ADRA DK er adskilt fra Adventistkirken. Det er en ikkemissionerende
organisation, som udfører udviklings- og nødhjælpsarbejde for at støtte mennesker
i nød, uanset race, køn, politisk eller religiøs overbevisning. Organisationen modtager støtte
fra Udenrigsministeriet til både udviklings- og humanitære indsatser.
I 2009 gennemførtes en kapacitetsundersøgelse af ADRA DK, som konkluderede, at ADRA
DK var kvalificeret til at blive programorganisation. Siden da har ADRA DK modtaget bevillinger
til programmer i hhv. Uganda (22 mio. kr. 2009-2012), Rwanda (27 mio. kr. 2010-2012),
og Malawi (30 mio. kr. 2011-2013). Herudover gennemføres aktuelt mindre projektindsatser i
Sydsudan, Burundi og Den Demokratiske Republik Congo. Med henblik på indgåelse af en
humanitær partnerskabsaftale gennemførtes i 2011 en undersøgelse af ADRA DK, som konkluderede,
at organisationen har tilstrækkelig kapacitet og erfaring til at få en humanitær partnerskabsaftale.
Der lægges op til en rammebevilling på 37 mio. kr. pr. år fra og med 2013, svarende til den
gennemsnitlige årlige bevilling de seneste år.
Programudvikling
ADRA DKs udviklingsindsatser ligger i Afrika. Alle ADRA DKs indsatser indgår i en fælles
strategiske ramme ”Action for Social Change”. Den overordnede målsætning herfor er udvikling
af et stærkt civilsamfund gennem mobilisering og kapacitetsudvikling af partnere og målgrupper
med henblik på rettighedsbaseret fortalervirksomhed, primært med afsæt i problemstillinger
i relation til sundhed, uddannelse og landbrug og med særlig fokus på kvinder, unge samt
marginaliserede grupper. ADRA DK rapporterer, at det er lykkedes at igangsætte en ændring af
partnernes traditionelle fokus på opfyldelse af akutte humanitære behov med levering af serviceydelser
til en vægtning af støtte til kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed. ADRA DK
vil videreføre de nuværende tre landeprogrammer udvidet med indsatser i Sydsudan og Burundi.
Der blev tidligere på året indsendt en ny programansøgning for Uganda/Sydsudan, som er
blevet forundersøgt, og dette program vil blive videreført i den kommende ramme.
Kapacitetsundersøgelse
Et desk review af tidligere kapacitetsundersøgelser gennemført i efteråret 2012 indeholdt anbefalinger
til ADRA DKs opfølgning vedrørende den administrative og faglige kapacitet (risikohåndtering,
organisationens ”faglighed” under en ramme – herunder hvad det betyder for partnersamarbejdet,
videreudvikling af monitoreringssystem), partnerskaber (ejerskab og kapacitet
hos partnere, exitstrategier), og kontekstanalyser (sammenhæng mellem landekontekst og aktiviteter,
indsatser på tværs af landene). ADRA har efterfølgende udarbejdet en plan for opfølgning
på anbefalingerne, og ministeriet vil følge løbende op på implementeringen heraf, herunder i
forbindelse med en grundig statusrapportering fra ADRA på næste rammekonsultationsmøde.
Rammekonsultationer 2012
Konsultationerne tog udgangspunkt i den ansøgning ADRA DK havde indsendt for det kommende
rammesamarbejde. Særlig vægt blev lagt på organisationens opfølgning på anbefalinger-
4

ne i det desk-review, der var blevet foretaget i efteråret 2012. Derudover omfattede hovedemnerne
ADRA DKs partnerskaber, landeprogrammer og egenfinansiering.
Partnerskaber
ADRA DKs partnersamarbejde bygger på et særligt koncept, hvorefter alt samarbejde i et givet
land skal gå gennem den nationale ADRA partner. Blandt styrkerne ved dette er det tætte værdifællesskab
og kontinuiteten i partnerskabet. I mange tilfælde ligger imidlertid samtidig en udfordring
i de nationale partneres tradition for primært at arbejde med serviceydelser. ADRA
DK har i forbindelse med overgang til programtilgangen aktivt søgt at dreje partnerne over
mod en mere udviklingsorienteret tilgang med større fokus på kapacitetsudvikling og fortalervirksomhed.
ADRA DK opfordredes under konsultationerne til at få kortlagt relevante organisationer
og netværk og fremme den lokale ADRA partners samarbejdsrelationer også uden for
ADRA familien.
Landeprogrammer
Der foreligger opdaterede landestrategier for tre lande indenfor den kommende ramme (Rwanda,
Burundi og Sydsudan), og strategier for Uganda, Malawi og Zimbabwe vil blive færdiggjort i
løbet af 2013. Den nuværende mindre projektindsats i DRC forventes udfaset i løbet af den
fire-års planlægningsperiode.
Egenfinansiering
ADRA forventer at kunne opfylde det fulde krav om 20 pct. egenfinansiering i 2016. Mens organisationen
allerede fra 2013 vil kunne bidrage med 5 pct. af den samlede rammebevilling kontante
midler rejst i Danmark er bidraget fra samfinansiering en større udfordring og vil kun stige
gradvist fra 4 pct. i 2013 til 15 pct. i 2016. Det påtænkes at søge midler hertil fra bl.a. EU og
fra ansøgninger om international finansiering i samarbejde med nationale ADRA partnere.
ADRA vil ligeledes satse på en udvidelse af kredsen af faste bidragsydere i Danmark.
Rammebudget 2013-2016
År 2013
(mio. kr.)
2014 2015 2016
Rammebevilling i alt 37,0 37,0 37,0 37,0
Egenfinansiering 1 1,6 1,6 1,6 1,6
Samfinansiering2 1,3 2,5 3,8 4,8
1 Kontante midler rejst i Danmark (5 pct. af Program- og projektaktiviteterne)
2 Hhv. 4 pct., 8 pct., 12 pct. og 15 pct. af Program- og projektaktiviteterne
5

Danske Handicaporganisationer
Danske Handicaporganisationer (DH) er paraplyorganisation for 32 medlemsorganisationer
med mere end 320.000 mennesker med handicap og deres pårørende i Danmark, hvilket giver
en bred kontaktflade til det danske samfund. DH er en rettighedsbaseret organisation med stor
erfaring inden for organisering, lobby- og fortalerarbejde i forhold til de danske aktører på handicapområdet.
Det er ambitionen, at der løbende skabes kobling mellem det danske arbejde og
den indsats, som DH og medlemsorganisationerne yder i udviklingslandene. Dette er blevet
yderligere styrket i en fælles orientering mod gennemførelse af FNs Handicapkonvention
(ikrafttrædelse 2008), som DH deltog aktivt i udarbejdelsen af.
Organisationen har modtaget støtte til en række projekter, primært i Uganda, men har også i
samarbejde med sekretariatet for det Afrikanske Handicap-tiår støttet Den Afrikanske Unions
og ledende handicaporganisationers arbejde med at sikre inkorporering af handicap-hensyn i
fattigdomsstrategier og sektorprogrammer i fem lande i Afrika.
Der planlægges en rammebevilling til DH fra og med 2013 på 10 mio. kr., svarende til et gennemsnit
af de seneste års bevillinger til organisationens egne projektaktiviteter. Herudover administrerer
DH en puljebevilling på 15 mio. kr. årligt til fordeling blandt de u-landsaktive medlemmer.
Omlægningen af civilsamfundsstøtten medfører tillige, at DH fra 2013 får en udvidet
pulje (2013: i alt 50 mio. kr.) til at varetage alle enkeltbevillinger til medlemsorganisationerne,
der ikke fremover vil kunne søge Danida eller CISU herom.
Kapacitetsundersøgelse
Med baggrund i et ønske fra DH om at samle aktiviteterne i Uganda i ét program gennemgik
organisationen i september 2011 en kapacitetsanalyse, som konkluderede, at DH var kvalificeret
til at blive programorganisation. Analysen fremhævede DHs organisationskultur som professionel,
ikke-hierarkisk, uformel og støttende. Analysen har været fulgt op med et såkaldt deskreview
i september 2012 efter beslutning om omlægning af civilsamfundsstøtten. Konsulenterne
anbefalede i lyset af de planlagte udvidede beføjelser og DHs egne overvejelser, at organisationen
sætter øget fokus på monitorering og evaluering, herunder læring, vidensdeling og resultatmåling.
Endvidere anbefaledes etablering af klarere strategiske rammer for programudvikling
generelt og landevalg specifikt.
Programudvikling
Overordnet set vil DH fortsætte med at styrke sine internationale netværk og partnerskaber til
fremme af intentionerne i FNs Handicapkonvention. DH vil i 2013 påbegynde et landeprogram
i Uganda med en tre års horisont. Målsætningen er at arbejde for et inkluderende samfund,
hvor personer med handicap kan leve et værdigt liv, udnytte deres rettigheder, bl.a. gennem
bedre og mere effektiv repræsentation i de to handicapparaplyorganisationer, NUDIPU (National
Union of Disabled People of Uganda) og NUWODU (National Union of Women with
Disabilities of Uganda). Målgruppen omfatter ca. 10.000 personer med handicap, som nås med
aktiviteter inden for indkomstskabelse, seksuelle og reproduktive rettigheder samt hiv og aids.
DH påbegyndte sit samarbejde med handicapbevægelsen i Uganda i slutningen af 90erne og har
medvirket til, at NUDIPU har styrket medlemsindflydelsen på distrikts-, provins- og nationalt
niveau og dermed lever op til handicaprepræsentationen i folkevalgte forsamlinger som forudset
i Ugandas grundlov. I programperioden vil der være øget fokus på partnernes organisatori-
6

ske bæredygtighed og en exitstrategi, herunder en vurdering af muligheden for at indgå i et regionalt
samarbejde med handicapbevægelsen i Østafrika. I langt mindre skala vil der i den fire
års planperiode blive arbejdet videre i Ghana med et fællesprojekt mellem Dansk Blindesamfund,
Danske Døves Landsforbund og Dansk Handicapforbund til kapacitetsopbygning af
handicapbevægelsen. Endvidere vil DH i samarbejde med de nordiske paraplyorganisationer
fortsætte kapacitetsopbygningen af den nyligt etablerede paraplyorganisation i Rwanda, bl.a. i
form af udvikling af en fælles basket fund. Også i Nepal fortsætter støtten i skandinavisk regi
til paraplyorganisationen med fokus på revision af landets handicaphandlingsplan.
Rammekonsultationer 2012
Konsultationerne tog udgangspunkt i den indsendte rammeansøgning med særlig vægt på opfølgning
på anbefalingerne fra desk-reviewet og omstillingsprocessen i DH. Mødet omhandlede
tillige afrapportering på DHs miniprogram for 2011 og oplæg til udvidet Handicappulje jf.
ovenfor. Der afrapporteres herpå sammen med øvrige puljer og netværk i 1. kvartal 2013.
Omstillingsproces
De ændrede modaliteter giver handicapbevægelsen i Danmark en række nye muligheder, men
stiller også fornyede krav til organisationernes evne og vilje til samarbejde og koordinering. DH
og medlemsorganisationerne har arbejdet seriøst med omstillingen og bl.a. enedes om etablering
af et Udviklingsstrategisk Forum i DH til sikring af fælles udvikling af nye strategier og
forankring af det internationale arbejde blandt medlemmerne. I de kommende to år vil der blive
arbejdet med en række udviklingsmål for at sikre, at DH styrker sin rolle som forvalter af puljen
for medlemmerne og som en professionel rammeorganisation. Dette inkluderer styrkelse af
bemandingen af den internationale afdeling. DH vil fra december 2012 have til huse i verdens
mest tilgængelige kontorhus i Høje Tåstrup, hvor 18 handicaporganisationer samles under
samme tag. Dette åbner muligheder for nye og andre former for samarbejde på tværs af organisationerne,
og DH forventer at skabe et aktivt og samarbejdende miljø også på ulandsområdet.
Organisationerne ser det som en opgave at undgå at komme til at lukke sig om sig selv og vil
have fokus på at sikre fortsat deltagelse i faglige netværk og indgåelse i strategiske partnerskaber
med relevante aktører i Danmark og globalt.
Egenfinansiering
DH er ikke en indsamlingsorganisation med den konsekvens, at organisationen kun i begrænset
omfang kan deltage i traditionelle indsamlingskampagner. DH forventer at kunne opfylde det
overordnede krav om 20 pct. egenfinansiering fra 2016. Midler rejst i Danmark forudses genereret
gennem samarbejde med fonde og virksomheder samt gennem oplysningskampagner i
samarbejde med udvalgte medlemsorganisationer i kombination med midler fra DHs medlemskontingenter.
Med hensyn til samfinansiering vil mulighederne ligge i fælles projektindsatser
med Syd-partnere og skandinaviske eller internationale handicaporganisationer med fælles udvikling,
finansiering og styring af aktiviteter.
Rammebudget 2013-16
7

(mio. kr.)
År 2013 2014 2015 2016
Rammebevilling i alt 10,0 10,0 10,0 10,0
Egenfinansiering 3 0,45 0,45 0,40 0,40
Samfinansiering 4 0,5 0,5 1,0 1,2
3 Kontante midler rejst i Danmark (hhv. 5,2 pct. og 5,3 pct. af Program- og projektaktiviteterne)
4 Hhv. 5,8 pct., 5,8 pct., 13,3 pct. og 16 pct. af Program- og projektaktiviteterne
8

3F - Fagligt Fælles Forbund
3F er Danmarks største fagforbund, som blev dannet i 2005 ved en fusion af Kvindeligt Arbejderforbund
(KAD), som stod for 20 pct. af det nye forbund og Specialarbejderforbundet i
Danmark (SiD), som stod for 80 pct. Målsætningen for 3Fs internationale arbejde er at bidrage
til en mere retfærdig, social og bæredygtig udvikling i verden, fred og sikkerhed, sundhed og
demokrati, hvor grundlæggende rettigheder (arbejdstageres, kvinders, børns og oprindelige
folks rettigheder) respekteres. Organisationens kernekompetencer ligger inden for organisationsudvikling
af fagforeninger, kapacitetsopbygning, social dialog og fortalervirksomhed, arbejdsmiljø,
beskyttelse af arbejdstagerrettigheder samt fremme af erhvervsuddannelser.
3Fs forbund har været engageret i solidaritets- og udviklingssamarbejde siden 1980'erne og har
modtaget støtte fra Udenrigsministeriet over en længere årrække. Siden 2002 er 3F overgået fra
projektstøtte til mere sammenhængende regionale programmer. Det er Solidaritets- og Bistandsenheden
i 3F, der er ansvarlig for implementeringen af udviklingssamarbejdet. Dertil
kommer en regional tilstedeværelse i Mozambique samt Nicaragua. 3F har ligeledes et landekontor
i Palæstina og forventer at åbne endnu et kontor i Bangladesh.
Der planlægges en rammebevilling til 3F på 35 mio. kr. pr. år, svarende til et gennemsnit af de
seneste års bevillinger til organisationen.
Kapacitetsundersøgelse
Som led i overgangen til at blive programorganisation gennemgik 3F i 2009 en kapacitetsanalyse,
som konkluderede, at 3F har en høj standard for forvaltning af programmer og projekter.
Analysen konkluderede ligeledes, at den finansielle forvaltning udførtes på en velstruktureret og
meget decentraliseret facon. Kapacitetsanalysen fra 2009 blev fulgt op af et desk-review af organisationen
i september 2012, hvor konklusionen blandt andet var, at 3F fremstod som en
organisation med solide faglige og professionelle administrative kompetencer. Enkelte udviklingspunkter
omfatter blandt andet arbejdet med partnervalg, hvor organisationen blev anbefalet
at udvikle instrumenter til partneranalyse.
Programudvikling
3Fs programmer vil fortsætte i det sydlige Afrika, Latinamerika, Sydasien, samt Palæstina. Hertil
kommer en ny CSR-komponent. I det sydlige Afrika vil 3F fortsætte med kapacitetsopbygningen
af fagforeninger i Zambia, Mozambique og Zimbabwe. 3F arbejder her med brancheorganisationer
inden for landbrug, føde- og drikkevarer, byggeri, hotel og restauration for at styrke
deres interne demokrati, samt kapacitet til at servicere medlemmerne for at opnå flere og bedre
overenskomster, mere ligestilling og forbedret arbejdsmiljø. I det sydlige Afrika arbejder 3F
ligeledes med at styrke den regionale forståelse af arbejdsmarkedet med opbygning af netværk.
I Latinamerika har 3F branchepartnere i Honduras, Nicaragua, Guatemala og Bolivia inden
for landbrug, industri, byggeri, transport og servicefag. 3Fs programmål i denne region er en
brancheorienteret, demokratisk og repræsentativ fagbevægelse, der bidrager til forbedring af
arbejdstagernes vilkår gennem social dialog og politisk indflydelse vedr. respekt for arbejdstagerrettigheder,
ligestilling, demokratisering og fattigdomsbekæmpelse. I Sydasien - Bangladesh,
Nepal og Sri Lanka – er målet, at fagforeninger i tekstil- og beklædningsindustrien spiller en
aktiv rolle i nationalt og regionalt koordinerede fagforenings- og civilsamfundsaktiviteter, samt
at de fremmer respekt for arbejdstagerrettigheder, social, etnisk og kastemæssig ligestilling, samt
ligestilling mellem kønnene. Programmålet i Palæstina er at bygningsforbundet og landbrugs-
9

forbundet forøger deres kapacitet til at repræsentere medlemmerne og sikre beskyttelse af deres
rettigheder, herunder flere og bedre overenskomster, samt forbedret arbejdsmiljø. Programmet
har ligeledes til formål at bidrage til en forbedring af forbundenes interne demokrati.
3F vil i den kommende rammeperiode sætte øget fokus på virksomhedernes samfundsansvar
og sikringen af arbejdstagerrettigheder i en ny CSR-komponent. Målgruppen for denne indsats
er virksomheder og fagforeninger. 3F vil søge at indgå aftaler med seks danske virksomheder
omkring sikring af arbejdstagerrettigheder i udviklingslande, herunder hos underleverandører.
Desuden vil man støtte lokale partnere i Asien i at indberette klagesager vedrørende internationale
virksomheders brud på arbejdstagerrettigheder til nationale, regionale eller internationale
myndigheder/instanser.
Partnerskaber
3F arbejder med lokale og regionale fagforbund og fagforeninger primært inden for følgende
brancher: Industri, transport, byggeri, landbrug, skovbrug og gartneri, privat service, hotel og
restauration, samt den offentlige sektor. Partnerskaberne bygger på strategiske overvejelser i
forhold til partnerorganisationernes behov og 3Fs komparative fordele. Exit-strategier for samarbejdet
mellem 3F og lokale partnere er i videst muligt omfang knyttet an til Global Union
Federations, hvor 3F er medlem af flere, og de lokale partneres medlemskab og tilknytning hertil,
for at sikre erfaringsudveksling, koordination og bæredygtighed efter 3Fs indsats er afsluttet.
Rammekonsultation 2012
Konsultationerne tog udgangspunkt i 3Fs rammeansøgning med fokus på de anbefalinger, der
var nævnt i rapporten fra desk-review. Desuden blev 3Fs nye CSR-komponent samt en mulig
udvidelse af aktiviteter i Mellemøsten drøftet. UM udtrykte forbehold i forhold til at søge at
opbygge et mellemøstligt program med udgangspunkt i Palæstina henset til de store kontekstforskelle
landene i mellem. 3F blev opfordret til at udvide samarbejdsrelationer med Ulandssekretariatet
hvor relevant.
Egenfinansiering
3F vil i de kommende tre år indfase egenfinansieringskravet. 3F vil intensivere fundraisingaktiviteter
over for 3F’s medlemmer samt øge samfinansiering med andre donorer, eksempelvis
EU.
Rammebudget 2013-2016
År 2013
(mio. kr.)
2014 2015 2016
Rammebevilling i alt 35,0 35,0 35,0 35,0
Egenfinansiering 5 0,7 1,5 1,5 1,5
Samfinansiering6 2,2 3,3 4,3 4,4
5 Kontante midler rejst i Danmark (hhv. 2,5 pct., 5 pct., 5 pct., 5 pct. af Program- og projektaktiviteterne)
6 Hhv. 7,5 pct., 11 pct., 15 pct. og 15 pct. af Program- og projektaktiviteterne
10

Ulandssekretariatet
Ulandssekretariatet (ULS) er forankret i den danske fagbevægelse og blev etableret i 1987 af
Danmarks to største hovedorganisationer, LO og FTF. I slutningen af 1997 blev ULS omdannet
til en forening med LO og FTF som medlemmer og som led i den nye strategi for folkelig
forankring blev forbundene i 2003 direkte medlemmer med henblik på at styrke ejerskabet af
ULS’ aktiviteter blandt forbundenes tilsammen ca. 1,6 mio. medlemmer. ULS tager afsæt i fagbevægelsens
værdigrundlag og dets nationale og globale netværk. ULS søger at fremme ILOs
såkaldte Decent Work Agenda (DWA), hvis fire temaer er: 1) Jobskabelse, 2) Arbejdstagerrettigheder,
3) Sociale sikringsordninger, og 4) Social dialog.
ULS har modtaget bevillinger gennem en lang årrække og i 1992-2004 via en årlig ramme på
finansloven. I 2004 blev ULS’ rammestøtte standset, da den daværende regering ikke ønskede
at opretholde aftalen med fagbevægelsen, og siden har ULS modtaget midler fra enkeltbevillingen
primært gennem programmodaliteten.
Der planlægges en rammebevilling til Ulandssekretariatet på 45 mio. kr. pr. år, svarende til et
gennemsnit af de seneste års bevillinger til organisationen. Dertil kommer det nyligt tiltrådte
allianceprogram i Vestafrika med en bevilling på i alt godt 9 mio. kr. i 2013-2014.
Kapacitetsundersøgelse
Som led i overgangen til at blive programorganisation gennemgik ULS i 2009 en kapacitetsanalyse,
som vurderede at ULS var parat til programmodaliteten. Denne analyse blev fulgt op af et
desk-review af organisationen i september 2012, som kom frem til at ULS på baggrund af mange
års erfaring med udviklingssamarbejde har solide kompetencer inden for fremme af rettigheder
og fortalervirksomhed. Organisationen har et højt fagligt niveau samt veludviklede managementsystemer
og administrative procedurer. Dog arbejder organisationen med et relativt
tungt set-up med et stort antal medarbejdere i København samt på regionale kontorer i Nepal,
Nicaragua, Mozambique, Philippinerne, Tanzania, Togo. Desk-reviewet anbefaler, at ULS løbende
evaluerer kvaliteten af sin rådgiverindsats ude, samt partnervalg.
Programudvikling
ULS vil fortsætte sit arbejde i Asien, Latinamerika, Østafrika, Vestafrika og det Sydlige Afrika. I
alle regioner vil ULS’ arbejde tage udgangspunkt i DWA, hvor ULS yder rådgivning og træning
inden for blandt andet social dialog, forhandling, arbejdstagerrettigheder, udvikling af læseplaner
for erhvervsuddannelser, administration og regnskabssystemer. I alle regionerne arbejder
ULS både med nationale og regionale aktiviteter. I Asien arbejder ULS i Bangladesh, Cambodia,
Nepal, Philippinerne og Pakistan. Programmålet for Asien er at skabe flere arbejdspladser
og bedre arbejdsvilkår i den formelle og uformelle sektor gennem fortalervirksomhed,
støtte til at etablere social dialog, støtte til politikudvikling vedr. sociale sikringsordninger, jobskabelsesinitiativer
i fagbevægelsen med fokus på den uformelle sektor samt erhvervsuddannelser.
I Asien vil man ligeledes søge fremme ligestilling i fagforeningerne samt arbejde med
HIV/AIDS-problematikken gennem lokale komitéer.
I Latinamerika arbejder ULS med følgende strategiske prioriteter: Fremme og beskyttelse af
arbejdstagerrettigheder, forøgelse af antallet af arbejdere, der er omfattet af sociale sikringsordninger
samt etablering af social dialog med det mål at flere arbejdstagere dækkes af overens-
11

komster. I Latinamerika har ULS aktiviteter i Bolivia, Guatemala, Honduras, Nicaragua, og
Paraguay. Sidstnævnte udfases med udgangen af 2013. I Latinamerika arbejder ULS sammen
med ILO om at beskytte og fremme oprindelige folks rettigheder. Andre særlige målgrupper
omfatter kvindelige og unge arbejdstagere, samt migranter.
I Østafrika, hvor ULS arbejder i Burundi, Kenya, Rwanda, Tanzania og Uganda, er programmålet
at fremme skabelsen af anstændigt arbejde for arbejdstagere primært i den uformelle
økonomi. Hertil kommer fremme af rettigheder på arbejdspladsen, bedre arbejdsmiljø og social
dialog. I denne region vil der være specielt fokus på at øge organiseringen af arbejdstagere, samt
på ligestilling og unge. ULS’ aktiviteter i Vestafrika finder sted i Benin, Ghana, Niger, Sierra
Leone og Togo. Her ønsker ULS at fremme organiseringen af arbejdere i den uformelle økonomi,
samt arbejde for at disse overgår til den formelle sektor. Dertil kommer jobskabelse specielt
for kvinder og unge. Endelig i det sydlige Afrika – Malawi, Mozambique, Zambia,
Zimbabwe, Swaziland (udfases i 2013) - vil ULS over de kommende år sætte fokus på organisationsudvikling
af lokale fagforeninger og de regionale fagforbund, fremme af anstændigt arbejde
samt støtte til organiseringen af arbejdere – specielt unge og kvinder - i den uformelle
økonomi. Hertil kommer fremme af arbejdstagerrettigheder i den offentlige og private sektor.
Partnerskaber
ULS’ partnere udgøres af både nationale, regionale og internationale fagforbund og netværk
herunder Global Union Federations og International Trade Union Confederation. ULS lægger
vægt på at støtte svage partnerstrukturer med et langvarigt træk, der kræver både kontinuitet og
tilstedeværelse. ULS’ tillægsværdi og kernekompetencer vurderes at være strategisk og systematisk
planlægning i forhold til specifikke mål inden for DWA.
Rammekonsultation 2012
Konsultationen tog udgangspunkt i ULS’ rammeansøgning med fokus på de anbefalinger, der
var nævnt i desk-review’et. Ulandssekretariatet har et engagement i 25 lande, samt regionalt engagement
i alle regioner. UM anbefalede, at ULS så på mulighederne for at fokusere aktiviteterne
mere. Under konsultationen blev også ULS’ omfattende regionale tilstedeværelse drøftet,
samt nødvendigheden af, at ULS i løbet af 2013 præsenterer en gennemarbejdet partnerskabstilgang
med klare exitstrategier. Med den omfattende brug af rådgivningsbistand bør ULS vurdere
sin tillægsværdi løbende. Ulandssekretariatet blev opfordret til at udvide samarbejdsrelationer
med 3F hvor relevant.
Egenfinansiering
Egenfinansieringskravet ses ikke som en udfordring for ULS, som forventer at kunne opfylde
kravet om de 5 pct. i 2013, og de 15 pct. samfinansiering i 2015.
Rammebudget 2013-2016
12

(mio. kr.)
År 2013 2014 2015 2016
Rammebevilling i alt 45,0 45,0 45,0 45,0
Egenfinansiering 7 1,9 1,9 1,9 1,9
Samfinansiering 8 0 3,8 5,7 5,7
7 Kontante midler rejst i Danmark (5 pct. af Program- og projektaktiviteterne)
8 Hhv. 0 pct., 10 pct., 15 pct. og 15 pct. af Program- og projektaktiviteterne
13

Verdens Skove
Verdens Skove (tidligere Nepenthes) er en miljø- og udviklingsorganisation, der har eksisteret
siden 1983. Organisationen har i dag ca. 1.400 individuelle, private medlemmer. Verdens Skoves
ønsker at skabe handlemuligheder for folk, der gerne vil bevare og fremme verdens skove.
Målet er at finde nye måder at give den levende skov værdi for mennesker, bl.a. gennem konkrete
projekter i regnskoven, der på bæredygtig vis forbedrer levevilkårene for folk i og omkring
regnskoven, ved kampagner, forbrugeroplysning, uddannelse og samarbejde. Verdens
Skove arbejder således med fem overordnede mål: 1) Regnskovsbevarelse, 2) Skov & klima, 3)
Vild dansk skovnatur, 4) Bæredygtigt træ, og 5) Organisationsudvikling.
Verdens Skove har 20 års erfaring med udviklingssamarbejde i Latinamerika. Organisationen
har til formål at skabe bedre vilkår for både natur og mennesker, i samarbejde med oprindelige
folk, lokalbefolkning og andre miljøorganisationer. Samtidig er det en del af arbejdet at påvirke
den miljøpolitiske debat i Danmark og internationalt. De specifikke mål for udviklingsarbejdet
er at udrydde fattigdom blandt lokalbefolkningen i og omkring tropiske skove i Latinamerika og
bevare skovarealet gennem bæredygtig naturressourceforvaltning. Verdens Skove har modtaget
projektstøtte fra Danida siden starten af 1990erne. Efter en kapacitetsanalyse i 2009 blev en del
af Verdens Skoves projektaktiviteter omlagt til et program i Latinamerika.
Der planlægges en rammebevilling til Verdens Skove på 15 mio. kr. pr. år, svarende til et gennemsnit
af de seneste års bevillinger til organisationen.
Kapacitetsundersøgelse
Verdens Skoves kapacitet som programorganisation blev vurderet ved en kapacitetsanalyse i
august 2009, som blev fulgt op af et desk-review i august/september 2012. Kapacitetsanalysen
fra 2009 konkluderede, at Verdens Skove kombinerer en kvalificeret professionel projektafdeling
med en engageret frivilligafdeling. Organisationen har en god ledelsesmæssig og faglig kapacitet
til at administrere og implementere samarbejdet med Danida og partnere. Reviewet fra
2012 bekræfter disse konklusioner og tilføjer, at Verden Skove har en stærk faglig profil i forhold
til miljø, fortalervirksomhed og organisationsudvikling. Organisationen formår at kombinere
programimplementering og fortalervirksomhed baseret på et højt niveau af såvel faglig
kompetence som frivilligt engagement i Danmark. Verdens Skove bør dog forøge sin egenkapital,
og der skal arbejdes yderligere med økonomistyring, systemudvikling og procedurer.
Programudvikling
Verdens Skoves program i Latinamerika fortsætter i Bolivia, Honduras, Nicaragua og Panama.
Verdens Skoves udviklingsmål omfatter skovbevarelse, udøvelse af individuelle og kollektive
rettigheder samt forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer, reduktion af fattigdom samt
skabelse af et bedre liv for lokalbefolkningen i og omkring de tropiske skove. Programmet omfatter
også kommercialisering af skovprodukter, indkomstskabelse og fremme af bæredygtig
turisme.
I Bolivia vil organisationen søge at bevare skovområder med udgangspunkt i de oprindelige
folks viden og praksis og bæredygtig udnyttelse af og sameksistens med den tropiske regnskov.
De oprindelige folks rettigheder til at bevare skoven og til dens produkter og services søges
forbedret på en måde, der samtidig respekterer andre, ikke-oprindelige folks rettigheder. Ende-
14

lig vil man arbejde med at forbedre de oprindelige folks kapacitet til at tilpasse sig klimaforandringer
samt til at få indflydelse på forebyggelse af klimaforandringer på en bæredygtig måde.
I Honduras er målet at bevare skovområder gennem bæredygtig brug og indkomstskabelse fra
kommercialisering af skovprodukter og services. Man vil arbejde for, at myndighederne understøtter
de lokale landsbygruppers ret til at forvalte naturressourcerne, og sætter aktivt ind overfor
illegal rydning af landsbyforvaltede skove. Endelig vil organisationen arbejde for, at lokalbefolkningens
produktion af produkter, fødevarer og services, er klimatilpasset. I Nicaragua vil
man, udover skovbevarelse, arbejde med kapacitetsopbygning af organisationer til at forsvare
og udøve kollektive og individuelle rettigheder gennem alliancer og fortalervirksomhed.
I Panama, hvor målgruppen kun omfatter oprindelige folk, vil skovbevarelse ligeledes være på
dagordenen med udgangspunkt i de oprindelige folks viden og praksis. Man vil arbejde for, at
oprindelige folks rettigheder respekteres af Panamas regering, samt at de oprindelige folk har
udviklet strategier for tilpasning til klimaforandringer.
Partnerskaber
Verdens Skoves direkte målgruppe er folk, der lever i og omkring regnskoven, primært oprindelige
folk. Partnere udgøres af målgruppens egne interesseorganisationer, som f.eks. oprindelige
folks organisationer, turismekomitéer, kvindegrupper, landsbyorganisationer, organiserede småskovejere
og kooperativer. Verdens Skove arbejder ligeledes med civilsamfundsorganisationer,
der udfører en støttefunktion til målgruppen. Samarbejdspartnerne skal nyde tillid og opbakning
fra målgrupperne og arbejde ud fra demokratiske principper. De bør ligeledes respektere
og arbejde for oprindelige folks og kvinders rettigheder, være miljøbevidste og have en lærende
tilgang til arbejdet. Endelig kræver Verdens Skove, at partnerne har den nødvendige administrative
kapacitet til at aflægge tilfredsstillende regnskab og rapportering.
Rammekonsultation 2012
Konsultationerne tog udgangspunkt i Verdens Skoves rammeansøgning med fokus på de anbefalinger,
der var nævnt i rapporten fra desk-reviewet i 2012. Desuden blev organisationens økonomi
drøftet, da egenkapitalen er lav. Organisationen har et mål om at øge egenkapitalen med
100.000 kr. pr. år, indtil den når en passende størrelse. Verdens Skoves exitstrategier samt arbejde
med korruptionsbekæmpelse blev ligeledes drøftet.
Egenfinansiering
Verdens Skove regner med at kunne indfase fuld egenfinansiering allerede i 2014, hvor organisationen
forventer at have øget indtægten via kontingenter samt ved indsamlinger herunder salg
af regnskovscertifikater.
Rammebudget 2013-2016
År 2013
(mio. kr.)
2014 2015 2016
Rammebevilling i alt 15,0 15,0 15,0 15,0
Egenfinansiering 9 2,2 2,4 2,7 2,9
Samfinansiering10 0 0,4 0,5 0,5
9 Kontante midler rejst i Danmark (hhv. 15 pct., 16 pct., 17 pct. og 18 pct. af Program- og projektaktiviteterne)
10 Hhv. 0 pct., 3 pct., 4 pct. og 4 pct. af Program- og projektaktiviteterne
15