abstract - VBN - Aalborg Universitet

abstract
The following report describes the preparation of
a lightening concept for The Utzon Center, located
at Aalborg waterfront. Spidsgatterhallen represents
the specified context, and the essence and
history of the museum are explored through a series
of lamps with a symbolic character and soul.
The basis of the concept is a fascination of the
Center origin and a problem-based angle to the
designprocess, which includes studies of light and
movement. With reference to Jørn Utzon and additive
design the concept is explored in a parametric
approach and combined with studies of materials
and construction a union between movement,
light and shape is achieved.
Ill.1
1

2
titelblad
Titel Wake
Tema Oplevelse & Produkt
Undertema Lys & Bevægelse
Periode 01.10.2010-20.12.2010
Gruppe A&D 3.sem. BA, gruppe 9
Vejledere Marianne Stockholm & Mogens Fiil
Teknisk vejleder Ewa Kolakowska
Sideantal 53
Afleveringsdato 20.12.2010
Andreas Rye
Camilla Bech
Jon Lading
Kenneth Trøigaard Glasdam
Mejrema Kapetanovic
Nina Clement
3

4
forord
Denne rapport er udarbejdet af gruppe 9, 3. semester
BA. på instituttet for Arkitektur og Design,
Aalborg Universitet i perioden 01.10.2010
til 20.12.2010.
Projektenheden hører under temaet Oplevelse &
Produkt, med undertema Lys & Bevægelse, og er en
sammensmeltning af to fagområder, digital design
og industriel design. Der arbejdes med oplevelsesdesign
i det digitale rum, og industriel produktdesign
integreret i en kontekst, hvor der arbejdes
frem mod et belysningskoncept til Spidsgatterhallen
i Utzon Center.
Rapporten er en procesrapport, der beskriver forløbet
og produktudviklingen. Derudover er en statikopgave
udarbejdet sideløbende med projektenheden,
som vedlægges i appendiks.
Tak til:
Industriel design hovedvejleder: Marianne Stokholm
Digital design hovedvejleder: Mogens Fiil
Teknisk Vejleder: Ewa Kolakowska
Sponsoraterne:
Nordjysk Elhandel
Phillips
Børge Christensen
Nordisk Plast
indhold
Ill.5
alignment 1
Abstract 1
Arbejdsmetodik 6
Metodologi 7
Indledning 8
Initierende Problem 9
research 10
Jørn Utzon 11
Utzon Center 12
Spidsgatterhallen 13
designere 14
Poul Henningsen 14
Olafur Eliasson 15
Ingo Maurer 15
Parametrisk 16
System 16
Bevægelse 17
Lyskilder 18
Materialer 19
strategi 20
Opsummering 21
Værdimission 22
Problemformulering 23
vision 24
Fremtidsscenarium 24
konceptudvikling 26
Koncepter 27
Hexagon 27
Dobbeltkrumme flader 28
Dobbeltspiral 30
Konceptopsamling 31
produktudvikling 32
Formen 32
løbende renderinger 34
Schripting 35
Flader/Materialer 36
Lyset 37
Elektronik/Dioder 38
Konstruktion/Str/samlingssyst. 39
præsentation 40
Tekniske tegninger 42
Konklusion 43
Refleksion 44
Perspektivering 45
litteratur 46
illustration 47
appendix 48
Beregninger på lys og statik 48
5

6
arbejdsmetodik
Selve designprocessen - fra ide til produkt - er
struktureret efter arbejdsmetoden Stepping Stones.
Denne er anvendt som et værktøj til at skabe overblik
under hele processen, men samtidigt som et
redskab til formidling af de valg og beslutninger,
der træffes undervejs; Designet balancerer mellem
diskussioner og beslutninger, hvorfor det endelige
produkt afhænger af, hvor vidt historien bliver fortalt
– heri ligger grundtanken med den valgte arbejdsmetode.
Procesoverblikket er fremmet via de seks faseinddelinger,
som arbejdsmetoden repræsenterer, hvilket
der er draget fordel af i forhold til planlægning af
tid. Arbejdsmetoden er ikke fulgt kronologisk gennem
projektperioden, men har bestået af en vekslen mellem
de seks faser, med henblik på at opnå et færdigt
produkt, der taler i overensstemmelse med visionen.
Alignment indbefatter orientering om de krav og problemstillinger
opgaven stiller, samt overvejelser
omkring hvilke undersøgelser der kan ligge bag indfrielsen
af disse krav.
Research-fasen anvendes til at indsamle informationer
der er fundet relevante som inspirationskilder
og øjenåbnere. Denne viden bliver kombineret med
Opsummering
Værdimission
Problemformulering
Konceptudvikling
Opsamling
Koncept
Abstract
Arbejdsmetodik
Metodologi
Indledning
Initierende problem
Vision
Alignment
Research
Strategi
Produktudvikling
brainstorming og workshops til udvikling af formgivning
– via skitsering, modellering og digitale
formgivningsmetoder i form af Rhinoceroes og Grasshopper.
Under strategi-fasen afgrænses den indsamlede viden
omkring lys, materialer, bevægelse og additive systemer
i forhold til symbolikken og Utzon Centret.
Dette gav os rammen for at fastlægge en værdimission
og en problemformulering.
Efterfølgende bestemte vi en Vision ud fra de værdier,
som vi i den strategiske fase fandt frem til.
Denne afspejler den symbolik og de scenarier, som vi
finder interessante i deres relevans til den valgte
kontekst, samt vores studier af lys og bevægelsesfænomener.
I Koncept-fasen lagde vi os fast på et koncept ud
fra studierne af et bevægelsesfænomen, og arbejdede
på udviklingen af dette med udgangspunkt i forskellige
konceptuelle formprincipper.
Efter defineringen af det konceptuelle formprincip,
gjorde vi os nogle dybere studier og specificeringer
angående formgivning via digitale værktøjer, konstruktion
og lys - det vil sige produktudviklingen,
med henblik på, at nærme os det endelige designforslag.
Rumanalyse
Cases
Fremtidsscenarium
Form
Lys
Elektronik
Konstruktion
Præsentation
Ill.6
metodologi
I dette afsnit anskueliggøres de læringsprocesser og
metodologier, der er bærende for projektforløbet.
Bearbejdning af de forskellige områder er forsøgt
trianguleret, således problemstillingerne og aspek-
terne anskues fra flere vinkler. Under de indledende
faser er foretaget et selektivt research forløb,
hvor en fælles viden og begrebsverden bygges op, med
udgangspunkt i Utzon, designere og anden inspiration.
Derved opnår vi en fælles referenceramme og
base for projektets videre forløb. Der er hér genereret
viden ud fra den hermeneutiske tilgang[jf. 1],
i form af cases, ekskursioner og foredrag. Hermeneutikken
omhandler en forståelse tilegnet gennem
sekundær viden og fortolkning; læringen sker på baggrund
af et individs erfaringer og udlægning af det
pågældende emne.
Sideløbende er der tilstræbt en balanceret videnssøgning,
ved at eksperimentere med tingene i
hænderne. Således efterprøves og erfares hvad der
er realiserbart. I denne fænomenologiske læringssfære,
er individet selv tilstede og danner en viden
og forståelse gennem sanseindtryk. Det er forsøgt
at føre de forskellige input og oplevelser ud i
modeller og eksperimenter; således bearbejdes de
ikke som direkte, bogstavelige imitationer, men erfaringsmæssige,
hvor relationen indgår som noget
Ekskursioner & kurser
latent. Der åbnes for usete potentialer og den nye
viden afspejles i vores løsninger og overvejelser.
Under konceptudviklingen eksemplificeres processer,
hvor idéer og principper kortlægges. Skitseringsredskabet
er flittigt brugt til at koncipere og
udvikle projekter idémæssigt, og der er ofte tale
om associationsrækker, som er mindre kontrollerede.
De mange forskellige erfaringer og indtryk undergår
en metamorfose, medens det er forsøgt at konteksttualisere
formsproget.
Rent kommunikativt introduceredes vi til forskellige
metoder, i forbindelse med Marie Kramers synergikursus,
hvoraf enkelte fik relevans for projektet.
Simple metoder, blandt andet den såkaldte council
metode, medfører at fokus er på den der taler på
baggrund af overdragelsen af et objekt. Derved videregives
ordet til et gruppemedlem, og medfører
en langt mere kvalitativ og velovervejet dialog,
særligt under en udvælgelsesproces. I relation til
denne fremgangsmåde, anvendtes “Disney metoden”[jf.
2], hvor et givent koncept vurderes ved en triangulering;
Drømmeren, Planlæggeren og Kritikeren
udgør tre roller, og ved at bevæge sig rundt mellem
disse, konkretiseres emnets kvaliteter, muligheder
og begrænsninger. I hvilken grad et løsningsforslag
er holdbart, bliver på den måde kortlagt.
lysdag material(in)formation synergidage phillipsbesøg Systematisk Skitsering
Aarhus Archim Menges Maria Kammerer Henrik Nykjær Marianne Stockholm
Arkitektskole Stuttgart University NLP Business Phillips Jylland
14.09 14.10 20.10 28.10 07.11
11.10 18.10 22.10 02.11 09.11
Metodik Rhino Illum Grasshopper Statik
Marianne Stockholm Mogens Fiil Aarhus Mads Brath Jørgen Kepler
Designprocessen
cases værdimission målrettetskitsering valg af koncept lasercutting af lampe
Principttegning og modelbygning
14.10 22-29.10 01.11 18.11 23.11 01.12 03.12 07.12 10.12 12.12 17.12
21.10 27.10 18.11 22.11 16.12
rumanalyse eksperimenter status udvikling af produkt tryk
lys og materialer
7

8
indledning
I denne procesrapport udfordres det realiserbare i
forsøget på at skabe et komplekst udtryk, som indkapsler
symbolikken. Et udtryk som stiller store
krav til et additivt princip, samt dets fleksibilitet;
både lys og formmæssigt. Det undersøges og
erfares, hvor langt der er fra tegnebrættet på de
forskellige arbejdsplatforme til en fysisk form.
Hvorledes nye værktøjer kan hjælpe én på vej, og
samtidig virke utroligt begrænsende. Kunsten, at
føre det virtuelle ud i virkeligheden, vurdere om
lys- og konstruktionsprincip fungerer og udføre et
koncept der er så gennemtænkt at der tages højde
for den mindste tolerance - helt ned til at teste
en laserstråles præcision, bliver udforsket.
Ill.8
initierende
p r o b l e m
Hvordan skabes et belysningskoncept,
som forener bevægelse og Utzon Centerets
sjæl igennem et parametrisk
design?
9

10
research
I det Følgende afsnit gennemgås en række analyser,
studier og eksperimenter, der ligger til grund for
processens senere strategiske valg. Der er lavet
et studie af Jørn Utzons designprincipper og arbejdsmetode
for at opnå et indblik i tankerne bag
Utzon Centret.
Research-fasen indeholder også udvalgte profiler,
der arbejder inden for lysdesign og installationskunst
for at opnå en viden baseret på kompetencer
og arbejdsmetoder. Der er udført en række eksperimenter
på et fænomenologisk grundlag, som omfatter
studier af lys, materialer og bevægelsesfænomener.
jørn utzon
Jørn Utzon er kendt for additive systemer; et koncept
som han udforskede og videreudviklede fra
dets undfangelse under byggeriet af Sydney operaen
til hans sidste værk, Utzon Centeret, hvilket blev
til i samarbejde med hans søn Kim Utzon. Idéen
bag additive systemer er lige så simpel og genial
som det den bygger på - geometri. Tanken er, at
relativt få elementer kan kombineres til et samlet
hele, der skaber formen, varieres, fjernes eller
føjes til i en uendelighed[jf. 3]. Muligheden for
senere at ændre konstruktionen er kernen i det additive
set i forhold til regulær masseproduktion,
som dog også er en væsentlig del af konceptet.
Igennem dette projekt er det additive princip videreudviklet
I forhold til de muligheder computere
giver for håndtering af komplekse systemer. Med
et værktøj som lasercutteren sættes nye rammer
for udforskning af variationer over form gennem
tilpasning, skalering og addering, i en vekslen
mellem programmering og lassercutting af modeller.
Ill.11
Ill.10 Ill.11
11

12
utzon center
det endelige belysningskoncept skal udledes af
konteksten, hvorfor der er foretaget en grundig
analyse af Utzon centret, således at essensen af
det enkelte rum afspejles i designet og dermed
danner grundlag for de værdier, der relaterer sig
til produktet.
“Design er ikke noget i sig selv, men får betydning
gennem de formål og værdier vi tillægger
det.” - Per Mollerup.[jf. 4]
Ovenstående citat skildrer den vigtighed rammerne
udgør for belysningskonceptet.
(se ill.),
Utzon Centeret vurderes på en række aspekter omfattende
rummenes nuværende funktion, dimensionering,
materialer, vinduesorientering - herunder
samspillet mellem ude og inde, geometrier, dominerende
faktorer, bevægelse i rummet, atmosfære/
stemning, Nuværende belysning, akustik, virkemidler
og potentiale.
Potentialet defineres som de problemorienterede,
samt fascinationsbaserede muligheder der opleves
i de enkelte rum, som følge af den samlede analyse,
og anvendes som vurderingsgrundlag for udvælgelsen.
I spidsgatterhallen står en 30 m2 Naval, tegnet af
Aage Utzon, som ligger sjæl til hele centeret. Det
er den ”Utzonske” ånd der ligger heri, og Spidsgatterhallen
har således en rolle som repræsentant
for centret, og formidler af det budskab den
sender.
Ill. 10
Ill.12 Ill.13
spidsgatterhallen
Spidsgatterhallen er også den del af museet der
opleves udefra, men havnefrontens forbipasserende
oplever ikke rummet om aftenen, da det ofte ligger
mørkt hen.
Det er desuden ofte aflåst om aftenen og fremstår
således yderligere afsondret.
Rummet er belyst med lysfade placeret i arkitravens
højde, som kaster lys op ad loftets blotlagte
konstruktion. Vægarealerne er delvist oplyste af
retningsbestemte spots i forbindelse med udstilling,
og spidsgatterens sider belyses af spots i
gulvet. Disse lyskilder fungerer udmærket til deres
funktion, men en detalje er gået tabt - Utzons
ønske om, at rummet skal fungere som et sted, hvor
studerende kommer for at tegne og skitsere skibet.
Heri ligger den problemorienterede tilgang
til rummets potentiale.
Af denne analytiske tilgang udsprang de første
visionære tanker:
Der anskues en visualisering af fjorden og det
liv der foregår på den;
Loftets knejsende sider transformeres til to negativer
af skibsrygge der bryder gennem et hav,
og en serie markante krusninger dannes i vandet,
efter deres færd ud mod fjorden.
Sporene af denne fremadrettede bevægelse, manifesteres
af en række kraftige vandhvirvler, styrende
mod havets bund, som fremmer rummets vertikale
drev.
I disse hvirvlers flade, danser et uendeligt
antal små lysglimt, og deres helhed skaber en
vandlinje i sit møde med arkitraven.
- En analogi, som rodfæster Spisdsgatterhallens
maritime ånd og sjæl, hvori Utzons ophav er
lejret.
13

14
designere
Følgende afsnit er en præsentation af de studier
vi har gjort os omkring tre designere, som repræsenterer
tre vidt forskellige måder, at gribe
arbejdet med lys an på. Her er blot de vigtigste
tråde trukket frem, hvori vi har fundet inspiration,
og afsnittet fungerer dermed som en kortlægning
af de tanker vi har haft under disse studier.
poul henningsen
“Vi ønsker overhovedet ingen form, med mindre den
er dikteret af opgaven”.
I Poul Henningsens optik var det funktionelle den
afgørende faktor. Formen på en lampe dikteredes
af lyskildens betingelser, og stillede store krav
til designeren i starten af det 20. århundrede.
Han dedikerede sit liv til at skabe et eviggyldigt
princip for en blændfri, økonomisk belysning, og i
1920´erne så de første prototyper dagens lys. Med
glødepærens indpas var det noget nyt at forsøge
en omformning og kontrollering af lysfordelingen,
lys var endnu ikke en selvfølge, og dét at skjule
lyskilden var en revolutionerende tankegang.
PH og hans tegnestue tegnede uendelig mange snittegninger
med visirlinier og skærmkurvaturer i de
indledende faser, og arbejdet med såkaldte brændingspunkter
fik en afgørende betydning for den endelige
form. Derved kortlægges lysets udspredning,
mellem de indbyrdes kurver, og problematikken med
Ill.14
lysrefleksion og blænding visualiseres. I samarbejde
med firmaet Louis Poulsen, erfares nødvendigheden
af snittegninger som arbejder med lysets
spredning i det tredimensionelle rum, for at skabe
den korrekte gengivelse. Ved brug af koncentriske
cirkler i disse snit, opnås til sidst den logaritmiske
kurve, udført i en lampe, som danner grundlag
for det jævne lys. Det er nødvendigt at kompensere
for glødepærens lysfordeling, hvorfor de
indbyrdes skærmes hældning justeres og dirigerer
lyset jævnt ud. Således fordeles lyset ud på lige
store arealer, hvis det ønskes. Det funktionelle
aspekt i dette løsningsprincip fungerer på mange
niveauer, idet den simple kurvatur har en utrolig
fleksibilitet. Den store kontrollering af lyset,
medførte at lampen fandt indtog i alt fra kunstudstillinger
til hospitaler, og satte standarden
for lampebelysning. Et jævnt, blændfrit lys er en
kunst, ligegyldig hvilken teknologi der anvendes,
og derfor er hans værdibegreber endnu høj aktuelle,
den dag i dag[jf. 5].
olafur eliasson
Eliasson befinder sig et sted mellem naturvidenskaben
og det sanselige, perceptuelle felt. Ofte
anvendes naturen som motiv, med afsæt i elementer
som vind, vand og lys. Han udforsker ligeledes
interaktionen og det fænomenologiske forhold mellem
beskuer og hans kunstværker, som bevæger sig
inden for flere skalaer – fotografier, skulpturer,
installationer i kunstrummet og større projekter i
byrummet[jf.6].
Centralt for Eliassons kunstværker er, at han gør
beskueren til en del af kunstværkerne. De består
først, idet beskueren forholder sig til dem. Et
andet element som han arbejder gennemgående med
i sine værker er, at han spiller på beskuerens
følelse af, at opleve naturelementer virkelige[jf.
7].
Ill.15.b
Ill.15.a
ingo maurer
Omdrejningspunktet i Ingo Maurers design er en udforskning
af grænserne for hvad en lampe er. Hans
eksperimentering med lyssætning er nyskabende,
specielt de senere år med LED og OLED og generelt
udfordrer han den konventionelle lampe – et begreb
han selv helst undgår. Dog lægger han stadig
sin lid til glødepæren, da hans overbevisning
er, at kvaliteten af lys påvirker os mere end vi
tror - både emotionelt og på et ubevidst plan, I
dagslys orienterer vi os naturligt i forhold til
solen; Dette fører han over på størstedelen af sit
design, idet han arbejder modsat de fleste andre
lampedesignere, for hvem det ofte handler om, at
skjule selve lyskilden. Er lysets kilde usynliggjort,
medfører det i følge Maurer ubekvemhed og
forringet livskvalitet[jf. 8].
15

16
parametrisk
Ved hjælp af 3D digitale medier som grashopper og
rhino, er det blevet muligt at arbejde med mere
komplekse geometrier. der kan opsættes et system
eller grid hvor de grundlæggende elementer kan
varieres og tranformeres.
De enkelte elementers relationer til hinanden
fastholdes, så ændringer ét sted påvirker alle elementerne
og derved forandres det samlede udtryk.
På den måde kan der laves uendelige variationer af
samme princip eller fænomen.[jf. 9]
ill.166
system
Forskellige systemer, som blandt andet kunne bruges
i den formgivende proces og som konstruktionsmæssigt
princip er blevet analyseret. Nogle af
disse tog udgangspunkt i opbygning med polygoner,
som sammensat kan skabe komplekse overflader med
bevægelse og liv. Hexagonen er i særdeleshed praktisk
da den kan skabe en lukket flade hvor der ikke
opstår mellemrum, og kan derfor skabe en langt
stærkere konstruktion end flerekantede polygoner.
Således bruges formen også i naturen, i form af
metalliske strukturer og salte. Dette princip er
også praktisk idet mange ens grundelementer letter
konstruktionsomkostninger.
bevægelse
Med udgangspunkt i rumanalysen var det naturligt
at arbejde videre med Utzons interesse for det
maritime og den symbolik der ligger i tolkningen
af spidsgatterhallen.
Vandhvivlen opstår ved de grænselagsstrømninger
[jf.10] der finder sted når et skibs køl skærer
gennem overfladen hvilket er inspirationen til
lampen.
Når to dipol hvirvler kolliderer kan de tilsammen
skabe den centrale del af en tripol struktur[jf.10]
Dette har givet inspiration til en serie på 3 lamper
i hver side af Utzon Centerets Spidsgatter,
som griber ind i hinanden og skaber en retning ud
mod fjorden.
Under workshoppen blev der eksperimenteret med
vandhvirvler i et glas. Ved hjælp af frugtfarve
blev strømninger i væsken kortlagt til videre inspiration
i projektet.
1 2 3 4
5 6 7 8
Ill.17
17

18
lyskilder materialer
forskellige lyskilder er blevet undersøgt i forbindelse
med at skabe et vurderingsgrundlag for
valg af den endelige lyskilde, der skal indgå i
belysningskonceptet. Lyskilderne er vurderet ud
fra deres farvetone, farvegengivelse og evne til
at gengive stoflighed. Betragtningerne bygger på
fænomenologi og er ikke empiriske data. De opnåede
resultater suppleres derfor med viden fra diverse
foredragsholdere [jf.11].
Glødepæren giver et varmt og gulligt stemningslys.
den er god til at gengive teksturen og stofligheden
i forskellige materialer. endmere er glødepæren
ikke retningsbestemt, hvilket gør at der falder
bløde skygger omkring objekterne. Disse egenskaber
gør glødepæren til en meget brugt lyskilde. Dog er
glødepæren ved at udgå, både af den grund og af
økonomiske og miljømæssige aspekter har vi valgt
at kigge på andre lyskilder.
Halogenpæren har samme varme farve om glødepæren,
hvorfra den giver i godt lys. pæren er mere energibesparende
end glødepæren, og samtidigt har den
en længere levetid.
Halogenpæren giver et godt lys, hvorfra skyggerne
falder blødt om objekterne [jf.12].
Lyset fra sparepæren har en kølig gul/grønlig
farve, som dog ændrer karakter når den rammer objekterne,
hvor den får et varmere skær. Pæren har
en god gengivelse af stoflighed og lyset er ikke
retningsbestemt, hvilket gør at skyggerne falder
blødt om objekterne.
Der findes mange forskellige udforminger af LEDpærer
med LED-dioder i. de findes både med varme
og kolde farver, afhængigt af dioderne. LED´er er
meget retningsbestemte og giver derved mere markante
skygger fra objekterne. de er gode til at
gengive stofligheden og teksturen på objkterne.
Disse er i konstant udvikling og vil blive fremtidens
lyskilde.
Ill.18.a
Ill.18.b
Ill.18.c
Ill.18.d Ill.18.e
Materialer udgør en stor del af udtrykket i objekter,
det er dem der er med til at give formen. I
det følgende afsnit er der beskrevet forskellige
materialer, der har været interessante at arbejde
og undersøge i forbindelse med udarbejdelsen af
en lampe.
Akryl har en god gennemsigtighed med en reflekterende
overflade. Det har en hvidt-lys transmittans
på 92 %, som er det højeste et materiale kan have.
Det er UV- modstandsdygtigt, og holder farven i
mange år. [jf. 13]
Akryl er god erstatning for glas, da det har 6 til
17 gange større slagsstyrke. [jf. 13]
Materialet tåler høje temperaturer i korte perioder,
hvorefter det dog mister sin form.
Aluminium er et blødt metal, der delvist er let at
arbejde med, idet det er holdbart, let og formbart.
Aluminium har en glansfuld sølvfarve, med
høj refleksion. Derudover er det en god termisk
og elektrisk leder, der kan lede strømmen mellem
pærerne og transformatoren. [jf.14]
Kobber er et let metal at forarbejde. Det kan
formes og bukkes efter ønske. Kobber er en god
elektrisk leder, samt varmeledende. [jf.15] Det
skal holdes rent for snavs for ikke at miste sin
elektriske ledningsevne. Kobber har en rødlig smuk
metalglans. Over lang tiden vil det ire ved udsættelse
for høj fugtighed. [jf.16]
Polycarbonat er et transparent plast, der minder
om Akryl. Det har gode elektriske isoleringsværdier,
er svært antændeligt, og modstandsdygtig for
fugt, hvilket gør materialet egnet til elektrisk
brug. Det har høj brudstyrke, og er samtidig let at
ridse, hvorfor det oftest lakeres med en hård overflade.
[jf.17] I modsætningen til akryl har polycarbonbat
en lavere lystransmission (89%). [jf.
18]. Ved produktion med lasercutter har materialet
en negativ side, idet det får en gullig farve.
Ill.19.a
Ill.19.b
Ill.19.c
Ill.19.d
19

20
strategi
Her fastlægges den designstrategi projektet tager
udgangspunkt i. Strategien bygger på at finde kernen
i det kommende produkt og dets DNA. Gennem denne
strategi, vil det essentielle i produktet træde
frem og danne grundlag for visionen, men også den
fællesfølelse i gruppen, der er vigtig for, at vi
arbejder i samme retningen. Fastlægningen finder
sted gennem en opsummering af de værdier vi fandt
frem til under Research-fasen, en afgrænsning og
munder ud i en værdimission og problemformulering.
[jf.19]
Ill.20
Rumanalyse
Jørn Utzon
Designstudier
Lysstudier
Materialestudier
Parametrisk Design
Systemstudier
spidsgatterhallen bærer essensen bag Utzon Centret, og hele Utzons
ånd. Alligevel udstråler hallen et råb om hjælp til at få formidlet
hele den historie, som ikke kommer til sin ret.
Jørn Utzons tanke bag det simple additive princip, hvor få
elementer kombineres til et samlet kompleks system, er essentielt
at arbejde videre med.
Intention om at beskueren skal opnå bevægelse gennem fysisk aktivitet
er specielt for Olafur Eliasson. Ingo Mauers overbevisning om
at lyset har kvalitet og ikke skal blotlægges, men derimod give
liv til omgivelserne, videreføres. PH´s principper med at undgå
blænding og kontrollering af lysfordelingen er en vigtig faktor.
LED-teknologien byder på nogle muligheder angående integration af
lyset i selve designet, som andre lyskilder ikke er i stand til.
Dette finder vi interessant at udforske, for at kunne skabe nogle
spændende udtryk. LED er tilmed en miljømæssig fordel, samt en
teknologi som stadig er i udvikling, og som kan opnå en farvegengivelse
næsten på højde med glødepæren.
Akryls transparente egenskaber, underbygger ideen om at
blotlægge konstruktionen. Samtidigt giver det fantastiske
effekter med diodebelysning.
Former og struktur der kan opbygges via enkelte varierende
parameter, gør det muligt at formgive et komplekst udtryk,
dette er en metode med uendelige muligheder.
Sammenhængende systemer kan bruges i den formgivende proces
og som konstruktionsprincip. Herved kan der skabes
et gennemgående grundelement, der kan vinkles og roteres
således der skabes liv og bevægelse.
21

22
værdimission
Belysningskonceptet skal lede beskuerens tanker
hen på Spidsgatterhallens essens og historie, ved
at drage paralleller til rummets symbolske formsprog,
og på denne måde underbygge og fremme dets
kvaliteter. Konceptet skal tilføre natterummet dét
liv og bevægelse, som dagslyset skaber i en vandoverflade.
Der skal implementeres forskellige dybder i oplevelsen
af designet og det skal fordre beskueren
til fysisk bevægelse via variationen i den form,
som de folder sig ud i forlængelse af hinanden. Da
rummet virker afsondret om natten, tilføres spil
og bevægelse i det “imaginære hav” gennem belysningen,
hvorved centrets indre virker indbydende
for de forbipasserende.
Ill.22
p r o b l e m
formulering
Hvordan skabes et belysningskoncept, som
formår at fremme rummets kvaliteter ved,
at formidle historien og symbolikken bag
rummets udformning?
23

24
vision
Et stort vindue med orientering ud mod fjorden,
sender et lysende skær ud, og trækker nysgerrige
blikke fra havnefrontens forbipasserende til sig.
Serier af pendeller, som vands refleksioner i
måneskin, tegner spidsgatterens linjer, i overensstemmelse
med loftets kurver.
Blikket fæstnes ved den centralt placerede spidsgatter,
før øjnene stræber op langs loftets
hvælvinger i deres videre færd.
Undervejs standser blikket op i forundring, over
serier af halvtransparente fænomener, der via lysglimt,
synliggøres for øjnene, ligesom dagslysets
refleksioner, og spillet mellem lys og mørke, der
tegner formerne i en vandoverflade.
Forundringen erstattes af følelsen af, at rummets
formsprog, orienteringen ud mod fjorden og serierne
af lamper går op i en højere enhed;
De blottede loftkonstruktioner leder tankerne
hen på to passerende skibssider, der efterlader
tydelige spor i vandoverfladen, og danner en række
af hvirvler, stræbende ned mod havets bund.
Ill.25
25

26
konceptudvikling
I dette afsnit redegøres for de formstudier, der
er arbejdet med i konceptudviklingen. Der er blevet
skitseret og modelleret ud fra værdimissionen.
Derfor er der taget udgangspunkt i et ønsket udtryk,
og formgivningen er vurderet ud fra, hvor vidt den
kan realiseres, når der tages højde for konstruktionen,
ledningsføring, materialer og lyset. For
at udforske de digitale værktøjer og lasercutting
blev det besluttet udelukkende at arbejde
med flader i konceptudviklingen. Dette frembragte
tre koncepter, der alle indebar de ideer og ønsker
fra det opstillede fremtidsscenarie. Opsamlingen
viderebragte et forslag til det endelige design.
Således arbejdes der i en fælles retning.
Ill.26
hexagon
Ill.27.a
Ill.27.b
Modellen opstod med inspiration fra Andrew Kudless Hexagon wall,
hvor der med hexagoner opbygges en samlet dobbeltkrum overflade.
[jf.20] De forskellige hældninger samt dybden i overfladen er
med til at frembringe en vandhvirvels udtryk. Ud fra Poul Henningsens
princip med lysfordeling, hvor lyset reflekteres op på
en flade og ud i rummet, er det tiltænkt, at dioderne placeres
i den nederste flade i hexagonerne, hvorefter lyset spredes ud.
Værdimissions ønske om at opnå et industrielt design, der kan
masseproduceres, strider imod de mange individuelle elementer.
Samtidig opstod udfordringen med, hvordan de enkelte dele sammensættes
på en elegant måde og hvorvidt den er mulig at producere
med lasercutter.
27

28
Dobbeltkrumme flader
Ill.28.a
Fladerne er opbygget omkring en spiralstruktur,
formet af en wire, som flere af de tidligere modeller.
I denne model blev der dog brugt to sideløbende
spiraler, forskudt 180°, for at give en
større stabilitet til modellen. I flere niveauer
er indskudt en ring, som både ville kunne bruges
til at fastholde de to spiraler, samt til at
fordele ledninger ud til dioderne.
Flere typer materialer blev tænkt ind i modellen,
deriblandt gennemsigtige materialer som acryl, og
farvede metaller som aluminium og kobber, hvilket
vi arbejdede videre med i de efterfølgende modeller.
Fladerne på modellen består af halvmåner, formet
ud af hexagoner, for at forstærke det nedadgående
udtryk, som i en vandspiral, og give et tydeligt
billede af bevægelse og rotation. Dioderne skulle
placeres inde i fladerne, og lyse op på den øvre
flade, og derved reflektere lys ud i rummet. Disse
former viste sig dog problematiske at arbejde med,
da de skulle formes som dobbeltkrumme. De enkelte
flader måtte samtidigt justeres korrekt for at
føre lys videre ud i rummet, mens blænding samtidigt
skulle undgås.
På grund af spiralens mange individuelle flader,
blev det industrielle designelement også svært at
opnå. Samtidig udtrykte de mange flader et kantet
formsprog, hvorved der blev forsøgt med færre
men større dobbeltkrumme flader påsat en stamme
i midten. dette gjorde dog at modellen mistede
sin oprindelige bevægelse. Udførelsen af hexagon
strukturen i det virtuelle miljø viste sig medgørlig,
men når det skal føres ud i et materiale, skal
det vinkles manuelt . Dette bliver yderst besværligt
i så lille skala.
Denne model blev bygget i et forsøg på at samle
flere elementer i samme koncept, både den lysgivende
funktion, konstruktion, sammensætning og
materialer. Det endelig udtryk viste sig derudover
at minde meget om et bor, og mindre som en vandhvirvel.
Ill.28.b Ill.29
29

30
dobbeltspiral konceptopsamling
Ill.30.a
Ill.30.b
Dobbelt spiralens opbyggelse består af to wire der snor sig om
hinanden således, at en DNA-inspireret spiral dannes. På konstruktionen
er fladerne placeret via et kliksystem, og på denne måde kan
fladerne vinkles og roteres i forhold til hinanden og lyskilden,
så blænding ikke opstår. Lyskildens placering i midten medvirker
til, at lyset spredes ud mellem fladerne. Fladernes forskellighed
gør lampen medvirkende til et paradoks; Det er tvivlsomt om lysets
fordeling vil have en jævn spredning eller samles inde i midten.
Ill.31
Konceptudviklingen har lagt baggrund for en fælles
vej, mod det endelige produkt. Gennem processen
er der diskuteret for og imod principperne ud fra
vores værdimission og fremtidsscenarie.
Central lyskildens placering i midten, fungerer
ikke optimalt i forhold til den ønskede form, derfor
arbejdes med dioder, hvordan de kan integreres
i designet.
Formerne på fladerne kommer let til at synes organiske,
hvilket ikke er intentionen. Formen skal
være enkelt og gentagende, hvor igennem udtrykket
af vand skal fremkomme.
Dette førte til beslutningen om at arbejde med
et tomrum, for mest muligt at afspejle en vandhvirvel,
og undgå en centralkonstruktion hvor fladerne
er påsat. Konstruktionen skal ikke opbygges
omkring wire-spiraler, men skal implementeres i
strukturen, og afspejle formen på mere subtil vis.
Ønsket om at designe et industrielprodukt, der kan
og samtidig forenes med digital design,
er stadig en vigtig parameter.
De forskellige løsninger syntetiseres til et realiserbart
løsningskoncept, hvis princip opstod
i forbindelse med at komme ud over den komplekse
hexagonstruktur i en dobbeltkurve. Denne viste sig
yderst kompleks når formen skal udføres i lille
skala. Ved brug af arme, flader og skiver løstes
dette problem. Et løsningsprincip med hundredvis
af små flader, som i stedet danner basis for en
kompleks form med følgende udtryksparatre:
- Udformning på arme/grene.
- Vinkling af flader
- Tæthed/komposition af
flade og armenes indbyrdes
placering.
- Interferens virkninger i
fladerne.
- Belysning kan reflek
teres og føres ud på for
skellige vis.
- Mulighed for forskellige
materialetyper og overflad
er.
31

32
produktudvikling
Følgende afsnit redegør for processen, der strækker
sig fra det fastslåede koncept, til det færdige
produkt. Her bevæger vi os hovedsageligt inden for
brugen af digitale modelleringsværktøjer, og arbejder
målrettet med detaljering af formgivning,
materialer, lyset, elektronik og konstruktion.
Ill.32
formen
Det digitale værktøj Grasshopper, er anvendt til
udvikling af formen. Her er det muligt at håndtere
komplekse former på en brøkdel af den tid det ville
tage i den analoge verden. Resultatet af mindre
ændringer bliver visualiseret på minutter frem for
dage, men formgivning i et virtuelt miljø kender
ingen grænser, og overgangen til model er derfor
vigtig for at gennemskue eventuelle fejl og vurdere
produktet i forhold til det ønskede udtryk.
Behandlingen af data ved overgang til model kan
dog være en kompliceret opgave som kan tage dage,
og det skal derfor overvejes nøje hvornår de enkelte
modeller udføres.
1. Første udkast har stor differentiering i
spærenes udsving. Dette resulterede i, at fladerne
fik et rodet udtryk. Modellen blev udført i 1 mm.
Pap, hvilket resulterede i stabilitetsproblemer og
gjorde konstruktionen svær at vurdere.
2. Andet udkast var mere stabil og en række problematikker
dukkede op. 16 arme med flader påsat
hele vejen og mødes i en spids, giver nødvendigvis
et pladsproblem. Fladerne stødte desuden sammen
enkelte steder afhængig af kurvaturen og de to
skiver skulle justeres. Løsningen blev at reducere
antallet af arme fra 20 til 16 og så lade 4 starte
bunden, 4 komme til og derefter de sidste 8.
3. Tredje udkast blev mere spids, men resultatet
var stadig noget tungt. Armene havde lidt for
store udsving hvilket gav huller gennem fladen og
enkelte af armene ragede op over de andre og forstyrrede
det samlede udtryk.
4. Fjerde udkast er mere bredt ud i toppen og
slankere på midten. Udgaven spidser desuden mere
til i bunden og overgangen mellem de enkelte
niveauer er mere flydende. Tilspidsningen i bunden
overlader dog ikke megen plads til teknik.
5. Femte udkast Efterlader dog stadig lidt at ønske
i forhold til formen. Det tekniske er på plads,
men forskydningen af kurverne udefter har gjort
lampen mere stump og i toppen har fladerne ikke
helt den ønskede skalering.
Ill.33
33

34
løbende renderinger
Der er blevet lavet løbende renderinger for vurdering
af formen inden de enkelte modeller blev
lasercuttet. De enkelte viser forskellige stadier
i den tidlige del af processen.
2.a
2.b
3.a 3.b 3.c
4.a 4.b 4.c
1.a
Ill.34
2.c
scripting
Grasshopper filen er omfattende, men kan koges ned
til 5 sektioner. Ud fra en række parametre kan formen
transformeres indenfor givne grænser, for at
opnå det ønskede udtryk.
1. Kurverne er placeret i xz-planet og forskydes
frem / tilbage, forlænges og forbindes til armene.
Låsehuller til fladerne og ledningsmontering placeres.
2. 16 punkter danner fladerne som placeres på
armene forskudt med en tredjedel i forhold til
hinanden. De skaleres med samme interval i højden
og vinkles.
3. Et plan skærer kurverne og leverer punkterne
der danner udgangspunkt for skiverne.
4. Alle elementer får materialetykkelse, forskydes
i forhold til hinanden og der laves et check
på hvorvidt fladerne konflikter med hver hinanden
eller armene.
5. Der laves en Boolean (fratrækning) så de enkelte
elementer kommer ud med den rigtige form og
de enkelte Solids kan nu overføres til Rhinoceroes
til efterbandling.
1
2
3
4
5
Ill.35
35

36
flader
De enkelte fladers form er udviklet parallelt med
konstruktionen af de bærende elementer. Det endelige
udtryk er gjort så ekspressivt roterende
som muligt. De enkelte flader monteres på armene
med slidser (se tekniske tegninger, s. 42).
materialer
Under udviklingen af det endelige koncept blev det
besluttet at udføre lampen i akryl, da dette materiale
har den transparens der efterspørges, for
at opnå det ønskede udtryk. Akryl har desuden en
interessant egenskab i forhold til retningsbestemt
lys.
Ill.36
lyset
Dioden blev valgt fordi den gør det muligt at udforske
helt nye muligheder inden for lampedesign, hvor
man ikke længere er afhængig af en lyskilde i midten.
lyskilden kan integreres i selve designet og formen
1. Diode holdes ortogonalt mod akrylplade, og lysets
spredning undersøges. Dioden blænder næsten lige så
meget, som havde pladen ikke været der, hvilket stemmer
overens med det lave brydningsindex i akryl på 1,49.
[jf.21] Vi stræber efter en større lyseffekt, men uden
blænding.
3. Vi holder dioden mod akrylpladens kant, og ser, at
lyset lejres i alle kanterne på pladen. Dette får pladen
til at se lysende ud, mens blændingen forsvinder.
Denne effekt finder vi interessant i forhold til vores
koncept, da kanterne netop vil “tegne” lampens form.
5. Vi undersøger akrylplader med forskellige perforeringer
og graveringer. Perforeringerne giver en varierende
intensitet af lyset i kanterne, hvilket tilfører
ekstra liv som i vandrefleksioner. Vi finder runde
ringes effekt spændende, som boblerne i en vandhvirvel.
får det ønskede hulrum i midten. Derfor blev der lavet
en række forsøg med hvordan dioden og plexiglaspladen
spiller sammen:
2. Vi stiller en række af akrylplader efter hinanden,
og undersøger igen dioden ortogonalt på pladerne.
Blændingen aftager, og diodens farve lejres tydeligere
i pladerne - dog er effekten stadig svag.
4. Vi undersøger effekten med flere sammensatte plader,
og ser, at lysfordelingen også spredes i de andre, ortogonalt
påsatte plader, men effekten minimeres. Derfor
er det optimalt med en diode på hver enkelt plade.
6. Vi arbejder med mattering af akrylpladerne, for at
undersøge et semitransparent udtryk. Pladerne matteres
ved at tilføre mange små ridser via slibning. Pladerne
blev semitransparente, men de mistede størstedelen af
lysintensiteten i kanterne.
5
Ill.37
37

38
elektronik
Integrationen af dioder i designet har været mere
kompleks end umiddelbart antaget. Beregninger på
hvor mange candela hver enkelt diode skal lyse
med, for at opnå et optimalt antal lux inden for
det område, som lampen skal oplyse er foretaget
(se appendiks). Valget faldt på en diode, der udsender
10 candela i en vinkel på 20 grader.
Der er gjort overvejelser omkring udskiftning af
dioderne. Tanken er et simpelt element som placeres
på bagkanten af armen ud for hver plade med et
hunstik. Denne skal forbinde dioderne parallelt,
således at ikke alle går ud, hvis blot en enkelt
skulle brænde ud, som det ville ske i et serielt
system. De enkelte dioder skal produceres med modstand
placeret tæt på og hanstik til forbindelse.
Ledningerne, som føres via armenes inderside,
består af et transparent plastmateriale, således
at de ikke fremstår tydelige. De fastmonteres via
et tilsvarende låsesystem som fladerne, ved at
påsætte en lille akrylplade med en slids, samt et
hul hvori ledningen passer. (Se illustration)
diodeholder
Da diodernes placering kræver megen præcisering
for, at lyset spredes i fladerne bedst muligt og
for at undgå blænding fra diodens side, er der eksperimenteret
med udviklingen af et “hylster” til
dioderne. Hylsteret fungerer desuden som varmeafledning
for dioden og gør udskiftning relativt
simpel. Materialerne kobber og aluminium var i
spil, men rent æstetisk og praktisk med hensyn til
varmeledning blev det vurderet at aluminium er det
bedste materiale.
Ill.38a
Ill.38b
konstruktion
Armene monteres på skiverne som er kernen i konstruktionen.
På armene er et antal slidser hvor
fladerne påsættes. Fladerne er ligeledes forsynet
med en slidse således, at fladerne fastlåses på
armene; samme princip benyttes på skiverne. Størrelsen
af fladerne vokser opefter. Der er bevidst
arbejdet med at blotlægge lampens konstruktion og
derfor er der arbejdet med at konstruere lampen
på simpel vis, for at konstruktionen ikke hæmmer
udtrykket. I forlængelse heraf er der valgt et materiale,
som ikke lægger skjul på konstruktionen,
og dermed heller ikke elektronikken som også er
integreret i designet.
størrelse
Tidligt i produktudviklingen, lavede vi vurderinger
på størrelsen af de endelige lamper. Dette gjorde
vi ganske enkelt ved, at lave hurtige modeller i
1:1, og holde dem op i den rigtige højde ved hjælp
af en stige, hvorved det var muligt at vurdere, om
den fyldte for meget eller for lidt i rummet.
samlesystemer
I 3D-programmet Rhinoceros er der arbejdet med forskellige
samlinger af akrylglasplader. Her er eksperimenteret
med forskellige tolerancegrader samt
udformning på slidser og tænder. De samlinger, som
var forsynet med tænder, var uadskillelige, eller
gik i stykker ved adskillelse. Andre havde så stor
en tolerance, at de ikke kunne fæstne hinanden. Vi
fandt derfor frem til et enkelt samlingssystem,
bestående af en slids i hver flade. Tolerancen af
disse er så lav, at den ene flade lige netop kan gå
ind i den anden, og samtidigt sidde så godt fast, at
den ikke falder ud. Nem demontering af fladerne er
essentielt ved rengøring samt udskiftning af dioder
og da samtlige flader har en hældning skal lampen
sættes i enorme svingninger før fladerne potentielt
kunne falde ud. Da akryl kan have tendens til at slå
revner, er slidserne undersøgt ved at stressbelaste
dem. En af de undersøgte plader havde et skarpt udskåret
hjørne i slidsen, mens den anden var let rundet.
Hypotetisk vil den runde kunne klare et større
træk, men ingen af de to krakelerede ved forsøget.
Ill.39
39

40
Præsentation
41

42
1:10 opstalt
største type blad samt arm, 1:10
1:10 plan
plan, 1:10
konklusion
Det endelige resultat afspejler bredden i processen.
De enkelte aspekter i formgivningen er undervejs
blevet udforsket grundigt; til tider ud
i det ekstreme, hvilket har resulteret i at der
undervejs er brugt lang tid på delelementer, som i
sidste ende ikke har haft den store relevans for
det endelige produkt.
De problematikker der opstår i overgangen mellem
den digitale og analoge verden, specielt i
forbindelse med lasercutting og de tolerencer som
produktionen tillader, har været en øjenåbne for
det digitale univers faldgrupper.
Produktets hovedgreb og detaljering af enkelte
delelementer er blevet gennemarbejdet i dybden,
men mange tekniske problematikker er dukket op mod
slutfasen af projektforløbet, hvilket har gjort at
disse mangler raffinering. Specielt integrering af
LED i strukturen har voldt problemer og det har
ikke været muligt at lave et fuldt funktionelt
udsnit færdigt til afleveringen. De tekniske aspekters
omfang har været en overraskelse og ekse-
perimenterne med dem skulle have været udført på
et langt tidligere stadie.
Generelt har processen været en lærerig oplevelse
og det digitale univers er blevet udforsket til et
stadie som inden projektets start ikke har syntes
muligt.
Det endelige produkt indkapsler visionen om en
visualisering af Utzon Centerets ånd på tilfredsstillende
vis, men lampens lysmæssige, funktionelle
kvaliteter står tildels stadig hen i det
uvisse.
En amorf form i bevægelse, har igennem hele processen
medført en nødvendig kobling mellem det
konceptuelle og realiserbare. Digital design værktøjet
åbner mange døre, og idéen om at skabe en
skabelon til en industriel, velfungerende lampe
med mulighed for forskellige formudtryk, er interessant
til trods for de frustreringer værktøjet
kan medføre. Alt i alt har processen været en succesoplevelse.
43

44
refleksion
i fremtidsscenariet har ideen med vandhvirvelen
fundet sted. Dette har lagt en delvis begrænsning
på de formgivende stadier, eftersom det er et
meget specifik koncept. Dog har fascinationen og
historien bag været berigende nok til at udforske
mulighederne. Beslutningen om at det endelige
produkt skulle produceres på en lasercutter har
ligeledes været en begrænsning, men samtidig en
udfordring gennem udforskningen af systemer og den
endelige formgivning.
I produktudviklingsfasen opstår anderledes ensporede
arbejdsgange, der stiller store krav til
gruppens vidensdeling. Selve opbygningen af lampens
script, kan ikke deles ud mellem flere, da
systemerne under opbygningen er for komplekse og
under konstant forandring. Programmet introduceres
midt i projektperioden, dermed er det primært
"learning by doing", så kendskabet er begrænset.
Der foregår en vekslen mellem de muligheder
den enkelte har erfaret, som deles med gruppen,
hvorved beslutninger træffes. Dernæst tilbage på
"Grasshopper tegnebrættet", på vejen mod en fuldstændig
løsning. En proces der virker modstridende
i forhold til at opnå en synergieffekt, men ved at
dele erfaringer, og fælles klarlægge forskellige
form- og bygningsprincipper, som skal udføres i
programmet, opnås en gennemgående indsigt i processen.
Helt overordnet er det ikke hensigtsmæssigt
at projektet på nogle områder afhænger af
enkelte individer, men et valg vi træffer og medfører
i sidste ende stor fælles indsigt.
Omfanget af de enkelte opgavers omfang er blevet
fejlvurderet og set i bakspejlet burde dele af
processen måske have været udeladt eller den nemme
løsning have været valgt for at andre igen kunne
gennemarbejdes i et større omfang.
perspektivering
Vi ser et stort potentiale i tanken bag lampens
princip, måden hvorpå konceptet er konstrueret i
det virtuelle miljø. En løsning der kan forene den
digitale- og den industrielle verden, og skabe
en simpel arbejdsflade, som samtidig tager højde
for produktion-, teknik- og funktionsrelaterede
områder. Set i en industriel design sammenhæng er
der indkapslet nye elementer i et sådan designkoncept;
en lampe som er mulig for den enkelte bruger
selv at tilpasse, på baggrund af en række opstillede
parametre, hvorved der skabes en unik lampe,
indenfor fastlagte rammer der tillader masseproducering
i dagens højteknologisk samfund.
Tanken bag "Wake" kan udvikles til et alternativ
over den klassiske pendel. Med sin relativt enkle
udformning, egner den sig også til almen brug. I
processen er der primært fokuseret på lampens symbolske
værdi og historie, hvorimod funktionen har
været en sekundær faktor. For at styrke lampens
sekundære funktion, i et fremtidigt projektforløb,
kan der viderebearbejdes på fladernes form,
bøjning og hældning, således at lyset afbøjes ud
og bliver jævnt fordelt. I den forbindelse er det
muligt at anvende LED´er som lyser op på de enkelte
flader, samt andre materialer såsom kobber,
aluminium og børstet stål for at få lyset til at
reflekterer sig i fladerne. En optimering af samlingsmetoden
i lampen og implementering af et simpelt
lyskildeprincip, som tillader udskifning og
opgradering af teknologien, vil også være vigtige
områder at tænke ind i løsningen.
Det betyder meget nu om dage at skabe sit eget
udtryk, sin egen personlige stil, hvorfor ”custom
made” design er et univers i sig selv og området
vil være fremtiden.
45

46
illustration
Ill. 1: Eget billede
Ill. 5: Eget Billede
Ill. 6: http://www.connect2group.com.au/wp-content/uploads/2010/03/Stepping-Stones.jpg
Ill. 8: Egne billeder
Ill.10: Eget Billede
Ill.11: Utzons logbog v.pdf
Ill.12: Egen illustration
Ill.13: Egen Illustration
Ill.14: http://farm1.static.flickr.com/220/483302520_b6d6e7f221_o.jpg
Ill.15.a: http://ps1.org/images/newspaper/large/Summer2008/Take%20your%20time_photo%20by%20Matthew%20Septi
mus_042308_Eliasson_121.jpg
Ill.15.b: http://www.connox.de/m/100030/145262/media/Ingo-Maurer/Bulb/Bulb-frei.jpg
Ill.16: http://www.3xn.dk/
Ill.17: Egne Billeder
Ill.18.a: http://www.tibberuphoekeren.dk/imagecatalog/Gl%C3%B8dep%C3%A6re.jpg
Ill.18.b: http://www.engrosspecialisten.dk/images/alll0gen.jpg
Ill.18.c: http://www.greenline.dk/ProduktBillede/thumb/3816.jpg
Ill.18.d: Eget billede
Ill.18.e: Egne billeder
Ill.19.a: http://www.frontpanelexpress.com/fileadmin/images/materials/plexiglas.jpg
Ill.19.b: http://business-standard.com/newsimgfiles/image/aluminum.jpg
ill.19.c: http://www.tilatbetale.dk/images/A4%20kobber.jpg
Ill.19.D: http://www.canyonhobbies.com/v/vspfiles/photos/PAR10417-2.jpg
Ill.20: http://www.flickr.com/photos/popqz/111526564/sizes/l/in/photostream/
Ill.22: http://www.flickr.com/photos/deanspic/2829527972/sizes/o/in/photostream/
Ill.25: Egen Illustration
Ill.26: egen Illustration
Ill.27.A: http://www.core.form-ula.com/wp-content/uploads/2007/09/office-da.jpg
ill.27.b: Egne skitsemodeller
Ill.28.a: https://secure.arch.virginia.edu/groups/communiwiki/wiki/13031/images/__thumbs__/e4e40.jpg
Ill.28.b: Egne Skitsemodeller
Ill.29: Egen model
Ill.30.a: http://www.archtracker.com/wp-content/uploads/2010/05/art615-P-520x346.jpg
ill.30.b: Egne skitsemodeller
Ill.31: Egne modeller
Ill.32: Eget billede
Ill.33: egne modeller
Ill.34: Egne renderinger
Ill.35: Egne modeller
Ill.36: Egne billeder og illustrationer
Ill.37: Egne billeder
Ill.38.aa: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/e/e3/3_Resistors.jpg
Ill.38.ab: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/c0/LEDs_8_5_3mm.JPG
Ill.38.b: Egne illustrationer
Ill.39: Egne billeder
litteratur
1. Videnskabsteori, Birker,J, 2007, Munksgaard, 1. e-bogudgave, 1.oplag, s. 98
2. Fordrag, synegikursus ved Marie Kramer, d. 20.10.10
3. Utzon logbog vol. V, 2009, Mogens Prip-Buus & Edition Bløndal, Edition Bløndal
4 Design metodik ID1, Marianne Stokholh d.11.10.10
5. TÆND, PH lampens historie, Jørstian Tina og Munk Nielsen poul erik, 1994, Gyldendal, 1 udg. 2 opl.
6. http://www.rethinkclimate.org/udstilling/rethink-relations/?show=byp d. 24.11.10
7. http://www.berlingske.dk/anmeldelser/olafur-eliasson-om-rum-lys-og-tid d. 24.11.10
8 http://www.lyssyn.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=40&Itemid=36 d.22.11.10
9. http://da.henninglarsen.com/arkitektur/digitale-vaerktoejer.aspx d. 26.11.10
10. http://viden.jp.dk/binaries/an/8291.pdf d.25.11.10
11. Fordrag med henrik Nykjær, Phillips Jylland d. 28.10.10
12. http://www.elsparefonden.dk/forbruger/produkter/belysning/halogenpaerer/nyeste-halogenpaerer d. 17.11.10
13. http://www.rplastics.com/plexprimer.html d. 28.11.10
14. http://en.wikipedia.org/wiki/Aluminium d. 28.11.10
15. http://da.wikipedia.org/wiki/Kobber d.28.11.10
16. http://www.vvsu.dk/kobber.htm d. 28.11.10
17. Http://www.holm-holm.dk/pc.htm d.01.12.10
18. http://www.pmma.dk/Acryl_kontra_polycarbonat.aspx?Lang=da-DK d.01.12.10
19. Design og Produktudvikling, Jørgen Bruhn, 2003, Dansk design center, s. 6-11
20. https://secure.arch.virginia.edu/groups/communiwiki/wiki/13031/images/__thumbs__/e4e40.jpg
21. http://fc.vucaarhus.dk/maskinflexfysikb/modul2/materialer/Note%20Brydningsloven.pdf d. 10.12.10
47

48
appendiks
lysberegninger
I forbindelse med projektet er der udregnet på antallet af dioder og lumen i lampen samt i rummet.
Spidsgatterhallen har vi opdelt således at det er de hvide felter vi ønsker at oplyse.
Arealet af gulvet: 15x15= 225 m2.
Det belyste område er 1/4 af gulvarealet: 225m2 x 1/4 = 56,25 m2
I rummet ønskes 200 lux fordelt på 56,25 m2: 200lux x 56,25 m2 = 11.250 lumen
Antallet af lumen pr. lampe: 11,250 lumen / 6lamper = 1875 lumen pr. lampe
1 diode har 10000 mcd = 10000mcd/1000mcd= 10 cd = 10 lumen
Antallet af dioder pr. lampe: 1875 lumen /10 lumen = 187,5 dioder pr. lampe.
statik
49

50
A
x
L
x
M A
M A
R A
R A
c
-FxL
M(x)
L
x
F
V(x) M(x)
c
x
L
q
M A
M A
A
R Ay
A
M(x)
x
L
x
(qx^2)/2
q
q
V(x)
V(x) M(x)
L
51
x

52
Ill.38b
53