abstract - VBN - Aalborg Universitet

38
elektronik
Integrationen af dioder i designet har været mere
kompleks end umiddelbart antaget. Beregninger på
hvor mange candela hver enkelt diode skal lyse
med, for at opnå et optimalt antal lux inden for
det område, som lampen skal oplyse er foretaget
(se appendiks). Valget faldt på en diode, der udsender
10 candela i en vinkel på 20 grader.
Der er gjort overvejelser omkring udskiftning af
dioderne. Tanken er et simpelt element som placeres
på bagkanten af armen ud for hver plade med et
hunstik. Denne skal forbinde dioderne parallelt,
således at ikke alle går ud, hvis blot en enkelt
skulle brænde ud, som det ville ske i et serielt
system. De enkelte dioder skal produceres med modstand
placeret tæt på og hanstik til forbindelse.
Ledningerne, som føres via armenes inderside,
består af et transparent plastmateriale, således
at de ikke fremstår tydelige. De fastmonteres via
et tilsvarende låsesystem som fladerne, ved at
påsætte en lille akrylplade med en slids, samt et
hul hvori ledningen passer. (Se illustration)
diodeholder
Da diodernes placering kræver megen præcisering
for, at lyset spredes i fladerne bedst muligt og
for at undgå blænding fra diodens side, er der eksperimenteret
med udviklingen af et “hylster” til
dioderne. Hylsteret fungerer desuden som varmeafledning
for dioden og gør udskiftning relativt
simpel. Materialerne kobber og aluminium var i
spil, men rent æstetisk og praktisk med hensyn til
varmeledning blev det vurderet at aluminium er det
bedste materiale.
Ill.38a
Ill.38b
konstruktion
Armene monteres på skiverne som er kernen i konstruktionen.
På armene er et antal slidser hvor
fladerne påsættes. Fladerne er ligeledes forsynet
med en slidse således, at fladerne fastlåses på
armene; samme princip benyttes på skiverne. Størrelsen
af fladerne vokser opefter. Der er bevidst
arbejdet med at blotlægge lampens konstruktion og
derfor er der arbejdet med at konstruere lampen
på simpel vis, for at konstruktionen ikke hæmmer
udtrykket. I forlængelse heraf er der valgt et materiale,
som ikke lægger skjul på konstruktionen,
og dermed heller ikke elektronikken som også er
integreret i designet.
størrelse
Tidligt i produktudviklingen, lavede vi vurderinger
på størrelsen af de endelige lamper. Dette gjorde
vi ganske enkelt ved, at lave hurtige modeller i
1:1, og holde dem op i den rigtige højde ved hjælp
af en stige, hvorved det var muligt at vurdere, om
den fyldte for meget eller for lidt i rummet.
samlesystemer
I 3D-programmet Rhinoceros er der arbejdet med forskellige
samlinger af akrylglasplader. Her er eksperimenteret
med forskellige tolerancegrader samt
udformning på slidser og tænder. De samlinger, som
var forsynet med tænder, var uadskillelige, eller
gik i stykker ved adskillelse. Andre havde så stor
en tolerance, at de ikke kunne fæstne hinanden. Vi
fandt derfor frem til et enkelt samlingssystem,
bestående af en slids i hver flade. Tolerancen af
disse er så lav, at den ene flade lige netop kan gå
ind i den anden, og samtidigt sidde så godt fast, at
den ikke falder ud. Nem demontering af fladerne er
essentielt ved rengøring samt udskiftning af dioder
og da samtlige flader har en hældning skal lampen
sættes i enorme svingninger før fladerne potentielt
kunne falde ud. Da akryl kan have tendens til at slå
revner, er slidserne undersøgt ved at stressbelaste
dem. En af de undersøgte plader havde et skarpt udskåret
hjørne i slidsen, mens den anden var let rundet.
Hypotetisk vil den runde kunne klare et større
træk, men ingen af de to krakelerede ved forsøget.
Ill.39
39