HVAD ER ET NATURSYN? - VBN - Aalborg Universitet

det er også et erfaringsrum – en verden.” 7 Natursynet er begge dele, et rum af menneskelige
erfaringer og en analytisk konstruktion, gennem hvilken disse erfaringer søges begrebet.
Hastrup fortsætter: Den analytiske implikation” er ikke alene et eksternt postulat, men også en
intern oplevelse.” 8 Som aspekt af et menneskeligt erfaringsrum er natursynet en oplevet virkelighed
– det kommer til udtryk gennem ordets anvendelse i sproget, i kommunikationen mellem
mennesker, både dagligsprogligt og fagligt. Som analytisk konstruktion er natursynet et begreb, via
hvilket den oplevede virkelighed søges forstået og reflekteret. Den analytiske konstruktion af
begrebet natursyn er ikke blot et eksternt postulat, men refererer netop også til en intern oplevelse, i
og med at natursyn er noget der udspiller sig og omtales i det levede livs erfaringsverden.
Et natursyn kan da siges at udspille sig mellem det levede livs erfaringsverden og de analytiske
konstruktioner – ikke som blot det ene eller det andet, men som en bevægelse i selve feltet mellem
erfaringsverden og konstruktion.
Indikationer på at et natursyn findes
Inden for filosofien har der gennem historien stået diskussioner om, hvad naturen er, og hvordan vi
kommer til erkendelse af denne natur. De første filosoffer i antikkens Grækenland betegnes ofte
som ’naturfilosoffer’. Det er f.eks. Thales, der anså vand som altings urstof; Pythagoras, for hvem
kosmos kunne beskrives ved matematiske forhold; Anaxagoras, som viste om bag stoffet til en
verdenfornuft (’nus’); Demokrit, med hans lære om udelelige størrelser, atomer. Hos skikkelser som
disse trådte fornuftbaserede betragtninger over naturen og dens beskaffenhed i stedet for mytiske
forestillinger. Uagtet at antikkens filosoffer ikke brugte ordet ’natursyn’, kan diskussionerne meget
vel opfattes som et udtryk for brydninger mellem forskellige natursyn.
Fra den tidlige middelalder og gennem den senere vesterlandske historie har der været en
brydning mellem teologiske og videnskabelige forestillinger om menneskers forhold til naturen. Et
dominant træk i den kirkelige lære var, at den skabte natur - det jordiske, det kødelige, det sanselige
- er noget laverestående, som mennesker skulle distancere sig fra. Opmærksomheden skulle i stedet
rettes mod den skabende kraft bag skaberværket, dvs. mod det guddommelige. Som
naturvidenskaberne vandt frem hen imod oplysningstiden, blev skaberværket genstand for en
særskilt opmærksomhed, nemlig gennem erfaringsbaserede studier af sanseverdenen. Siden
Darwins tid har f.eks. den videnskabelige teori om naturlig evolution stået over for religiøse
antagelser om, at livsformerne er udslag af guddommelig skaberkraft, i dag f.eks. under navn af
’intelligent design’. Med anvendelse af natursyn som en nutidig analytisk konstruktion, i hvis optik
historien anskues, fremstår også her en brydning mellem forskellige natursyn. Dog er det ikke som
klart afgrænset størrelse, at natursynet ytrer sig, men som et perspektiv på brydningen mellem
betydninger knyttet til henholdsvis den religiøse og den videnskabelige sfære. Eksemplet bidrager
da til at illustrere den tidligere pointe, at natursynet må forstås som et led i et kulturelt
betydningsunivers – og dertil: At det er som led i et betydningsunivers at natursynet ’findes’.
Også praktiske brydninger kan anskues i natursynets optik. Den tidligere omtalte brydning
gennem en lang historisk periode mellem to samfundsaktiviteter, naturudnyttelse og
naturbeskyttelse, kan beskrives fra mange vinkler, bl.a. med inddragelse af historisk skiftende
økonomiske, tekniske og andre materielle omstændigheder såvel som skiftende politiske og
ideologiske m.fl. vilkår. Opmærksomheden om natursynets rolle er én vinkel på en kompleks
problematik, men også blot én blandt mulige vinkler.
Som før nævnt var skovene engang primært et økonomisk produktionsobjekt. Det var den
bærende tankegang bag skovlovgivningen gennem knap to århundreder, med rødder tilbage til
7 Hastrup 1988: 129
8 Ibid.: 129
14