23.07.2013 Views

Membranen sladrer om membranpumpers funktion - Memphys

Membranen sladrer om membranpumpers funktion - Memphys

Membranen sladrer om membranpumpers funktion - Memphys

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Fordi det indre af lipiddobbeltlaget er s<strong>om</strong> olie, er det meget vanskeligt for specielt<br />

vandopløselige stoffer, s<strong>om</strong> for eksempel uorganiske salte med natrium- eller kaliumioner, at<br />

trænge gennem laget. Af samme grund skal proteiner og specielt ionkanaler og ionpumper have en<br />

helt særlig opbygning for at kunne befindes sig indlejret i membraner: de skal have et midterstykke,<br />

s<strong>om</strong> er olieagtigt, men med ender, s<strong>om</strong> er opløselige i vand. Vi siger, at membranproteinerne er<br />

hydrofobisk tilpasset lipidmembranen.<br />

Denne hydrofobe tilpasning udgør en slags mekanisme, med hvilken membranen og<br />

de indlejrede proteiner gensidig kan påvirke hinanden. Vi taler <strong>om</strong> lipid-protein vekselvirkninger.<br />

Der er mange andre mekanismer; for eksempel kan proteinerne have en ge<strong>om</strong>etrisk form eller<br />

elektriske ladninger, s<strong>om</strong> påvirker lipiderne og dermed membranen. Lipid-proteinvekselvirkninger<br />

er af stor betydning for proteinernes <strong>funktion</strong>er. På den ene side kan ændringer i lipidmembranen,<br />

der for eksempel skyldes kemiske stoffer (bl.a. visse lægemiddelstoffer) eller ydre påvirkninger<br />

(bl.a. stress og surhedsgrad), medvirke til, at proteinets <strong>funktion</strong> påvirkes. På den anden side kan<br />

proteinet, mens det udfører sin <strong>funktion</strong>er, påvirke lipidmembranen, for eksempel hvis proteinet<br />

ændrer form eller hydrofob tilpasning.<br />

Modeller viser vejen<br />

I et forsøg på at afklare, hvordan proteiner og lipidmembraner gensidigt påvirker hinanden, bruger<br />

forskerne forskellige modelsystemer, s<strong>om</strong> er tilstrækkeligt simple til, at man kan foretage<br />

kvantitative målinger af lipid-proteinvekselvirkningerne, men samtidig tilstrækkeligt realistiske til,<br />

at de kan lede til ny indsigt. Et sådant lipid-protein modelsystem er lipos<strong>om</strong>er opbygget af nogle få<br />

forskellige slags lipidmolekyler, der kan danne lipos<strong>om</strong>er. I disse lipos<strong>om</strong>er indbygges så proteiner,<br />

s<strong>om</strong> opremses fra levende celler.<br />

Det er muligt at oprense Na + /K + -pumper fra forskellige celle- og vævstyper. Her<br />

benytter vi os af, at naturen allerede har opkoncentreret Na + /K + -pumper i visse væv og organer. Det<br />

gælder f.eks. hjerne og nyre, der er meget rige på Na + /K + -pumper (meget aktive organer). Vi bruger<br />

også saltkirtler fra pighajer, der hjælper hajen med at k<strong>om</strong>me af med det NaCl, den indtager, når<br />

den har spist. Saltkirtlerne er på størrelse med en lillefinger og indeholder næsten 50% Na + /K + -<br />

pumper. Disse proteiner kan indbygges i små lipos<strong>om</strong>er bestående af to slags lipidmolekyler, hvoraf<br />

den ene slags er kolesterol, s<strong>om</strong> er en vigtig k<strong>om</strong>ponent i alle cellemembraner. Lipos<strong>om</strong>erne er ca.<br />

100nm i diameter, og man kan ved biokemiske analyser vise, at pumperne forsat er enzymatisk<br />

aktive i lipos<strong>om</strong>erne. Disse små lipos<strong>om</strong>er, s<strong>om</strong> er meget mindre end, hvad man kan se i et<br />

lysmikroskop, kan nu tvinges til at smelte sammen i meget store lipos<strong>om</strong>er ved at udsætte dem for<br />

svingende elektriske felter. Hermed dannes kæmpestore lipos<strong>om</strong>er, s<strong>om</strong> typisk er 20-40µm i<br />

diameter og derfor synlige i et lysmikroskop.<br />

Det er meget småt og hele tiden i bevægelse<br />

Problemet med at studere ting, s<strong>om</strong> er meget små, for eksempel molekyler og ultratynde<br />

lipidmembraner, er, at de hele tiden er i bevægelse. Molekylerne udfører, hvad vi kalder Brownske<br />

bevægelser, s<strong>om</strong> skyldes, at vandmolekyler hele tiden støder ind i dem, så proteinerne k<strong>om</strong>me til at<br />

opføre en tilfældig dans. Desuden er lipidmembraner ofte så bløde, at de også k<strong>om</strong>mer til at udføre<br />

en slags Brownske bevægelser. De ændrer simpelthen form på en tilfældig måde, når<br />

vandmolekylerne støder ind i dem. Disse tilfældige bevægelser er mere volds<strong>om</strong>me, jo højere<br />

temperaturen er.<br />

Det kan derfor synes s<strong>om</strong> en stor ulempe for næremere studier, at membranerne<br />

udfører disse uregelmæssige, såkaldt termiske bevægelser. Imidlertid kan man udnytte de termiske<br />

bevægelser til at lære noget <strong>om</strong> membranernes mekaniske egenskaber. Ved at analysere, hvorledes<br />

lipos<strong>om</strong>erne ændrer form gennem tiden, kan man for eksempel bestemme membranens stivhed.<br />

2<br />

Bouvrais, Cornelius, Ipsen & Mouritsen: <strong>Membranen</strong> <strong>sladrer</strong> <strong>om</strong> <strong>membranpumpers</strong> <strong>funktion</strong>

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!