Prædiken til 2. juledag, d. 26. december 2006, af ... - Sct. Peders sogn

Prædiken til 2. juledag, d. 26. december 2006, af Torben Hjul Andersen.
Sct. Peder: 114, 118, 129 – 122, [439 v. 3 + 125], 115
Kom Herre Jesus med juleglæden til os i vore huse. Amen.
Julens huse rummer mange ting. Reklamen fremstiller julens huse som fulde af familiehygge,
samtale, åbenhed, overskud, masser af tid, ro, god økonomi. Vi kender alle det billede af hvordan et
rigtigt ”julens hus” skal se ud. Og det er det, som vi længes efter. Og derfor fristes vi af reklamen:
Hvis du bare køber denne dims, eller giver den som gave, så er julens hus helt rigtigt, og familien,
samtalen, sneen, kælken og børnene på kælken, ild i pejsen og alle de andre ting, vil helt automatisk
indfinde sig – uanset om man har pejs, børn, familie eller de andre ting.
Men julens huse rummer mange ting – eller andre ting. Hvad rummer dit julens hus? Hvad rummer
du i dit liv? For nogen rummer det en stor glæde – måske fordi de er blevet gift eller har fået et barn
i årets løb. For andre en sønderrivende sorg – måske fordi de er blevet skilt eller har mistet et barn.
For nogen en dyb ro, fordi julens rytme tager over og indfører en anden tid. For andre en yderligere
stressfaktor fordi man oven i alt andet også skal sørge for julesylte og småkager – hjemmelavet
naturligvis. For nogen en stor taknemmelighed fordi sygdommen blev overvundet. For andre en
usikkerhed eller angst fordi sygdommen truer og gør fremtiden uvis. For nogen rummer julens hus
en stor rigdom i form af et familieliv, hvor man gør livet større for hinanden. For andre er det en
daglig længsel efter at have andre mennesker i sit livs hus.
Hvad rummer dit julens hus?
Det er anden juledag, og de bibeltekster, som bliver læst i kirkerne i dag synes langt væk fra
granguirlander, hygge og marcipansnitter. Derfor kan det være voldsomt at komme i kirke anden
juledag. Men på en måde også voldsomt befriende, fordi vi kan tale om hvad der findes i hele huset
og ikke kun hvad der findes i julehusets ”showroom.” Her i kirken taler vi om hele huset – også det
som vi søger at gemme væk i kælderen. Og det er der en stor befrielse i.
Det vil jeg vende tilbage til om lidt, men først lige lidt om den sammenhæng, som dagens
evangelium er taget ud fra i Matthæusevangeliet. Kapitel 23 er et langt opgør med farisæerne.
Farisæerne var fromme mennesker, der var meget optaget af overholdelse af moseloven og især de
renhedsforskrifter, som står heri. Det er f.eks. hvad man må spise og hvad man ikke må spise; hvad
man må gøre på en sabbat og hvad man ikke må gøre – alt sammen ud fra moseloven; altså det de
mente var Guds lov. Respektable mennesker, som tog det meget alvorligt, hvordan man skulle leve.
Når Jesus kritiserer farisæerne her i kapitel 23 er det især ud fra at de fortolker lovens bogstav, og
ikke lovens ånd; de ser på enkelthandlingerne men ikke på hele mennesket.
Vore dages farisæere er ikke meget anderledes – bortset fra et afgørende punkt. Også i dag er der
mennesker der fortæller os, hvordan vi skal overholde loven: Du skal skære fedtet af flæskestegen;
du skal gå 40 km. for at forbrænde julemiddagen; du skal være positiv; du skal glemme dine gamle
fejl og se fremad; du skal indrette dig smagfuldt; du skal ….. Især her ved juletid træder det tydeligt
frem: ”Nu skal du høre hvordan du skal indrette et rigtigt julens hus. Sådan er loven.” Men på et
punkt er vore dages farisæere anderledes. Dengang fastholdt de at loven var givet af Gud, som
overalt blev beskrevet som barmhjertig. Vore dages lovgiver; idealbilledet, den offentlige mening er
ikke barmhjertig. Og det betyder at vi betragter os som skyldige når vores julens hus ikke svarer til
”det rigtige.” Vi bærer selv skylden.

Det er derfor, at det er en befrielse, at der her i kirken tales om hele huset – også det i kælderen;
fejlene, det brudte, den sønderrivende sorg, skylden, skammen – og alt det andet. Det betyder
nemlig at du ikke behøver at gemme det væk eller skjule de værste skavanker med julehjerter og
nissemænd. Du og dit liv er kendt – af den barmhjertige Gud, Jesu Kristi kærlige far. Jesus kalder i
dagens evangelium til at vi vil høre til hos ham, som kyllingerne under hønens vinger. Hvis vi
derimod vil klare det selv, så bliver det som han siger: ”Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde
og tomt.” Var det så bare tomt kunne man tænke, men der er desværre også alt det i kælderen.
Det er en befrielse, at man ikke behøver desperate kamuflageaktioner med gran eller ”højt fra træets
g rønne top,” men kan vide, at alt er kendt – af den kærlige Gud. Og så rummer dagens evangelium
ikke blot en juleafsløring, men også en juleglæde: ”Velsignet være han, som kommer, i Herrens
navn.” Det er julens evangelium: Den kærlige Gud nøjes ikke med at afsløre; vil ikke blot åbne alle
døre i vort livs hus – også til skyldens og skammens rum i kælderen, men han kommer selv og vil
bo med os i vort hus. Da er det ikke øde og tomt. Barnet blev født i en stald i Betlehem, og da kan
han bo selv i det mest ramponerede hus og den usleste rønne. Så uanset om du lige nu synes at dit
livs hus er godt eller om du ser det som sammenstyrtningstruet, så vil Kristus være den, som
kommer til dig, i Herrens navn; den barmhjertiges navn, den kærliges navn. Som vi skal synge om
lidt: Den yndigste rose er funden – blandt stiveste torne oprunden.
Hvad betyder det så, at Kristus kommer og vil bo med dig i dit livs hus? Bliver kælderen så ryddet
og alt forandret, kan vi leve uden at miste, uden det brudte, uden delebørnene, og alt det andet? Nej,
livet bliver ikke uproblematisk i en dyb lænestol foran pejsen, som julehuset ofte fremstilles som.
Kristus er ikke tjeneren der klarer alt, medens du hviler. Der er dog en ting, som han vil bære ud for
dig, og det er din skyld. Når du åbner døren til skyldens rum i kælderen og åbent og ærligt
vedkender: Dette er mit. Det er al min skyld, som jeg gerne vil af med, men ikke kan selv, så er
Kristus der og som den eneste kan han bære det ud af dit hus og ind i sin Fars hus, der netop har
plads til alt det, som vi ikke kan magte.
Hvad så med alt det andet i livets hus? Ja, først og fremmest betyder julens budskab at han kommer
– du er ikke alene med dine glæder, dine sorger, din ensomhed, dit julestress, dine overvejelser om
dit livs rolle, dine uforløste længsler – og alt det andet, som lige nu kan fylde i dit julehus. Da er
huset ikke øde og tomt. Du er ikke alene. Det er fyldt af Herren selv, for han kommer i Herrens
navn. Det er julens glædelige budskab: At han kommer og vil bo i dit livs hus, og med ham kommer
alt det, som hører til i Herrens navn: Tilgivelsen, barmhjertigheden, sandheden, retfærdigheden,
kærligheden. Det er den sande juleglæde, den krævende juleglæde. Det krævende at vi skal se sandt,
åbent og direkte på vort livs hus, og følge ham i den Ånd, som skal herske i huset, i Husherrens
Ånd. Og det er en Ånd som fremmer livet og er barmhjertig.
Det er julebudet til os der bygge her i mørket og dødens skygge. Det julebudskab, som vil
gennemtrænge hele dit og mit julehus og ikke vil nøjes med en enkelt lyskæde på facaden. Den
glæde der rækker ind mellem grave. Den glæde der rækker ud mod livet. Den glæde, som ser åbent
på fortiden, og kalder til kamp for at fremtiden formes i Herrens Ånd.
Glædelig jul – i dit hus – i Herrens navn.
Amen.