2008 juni side 1-13 - Christianshavneren

More documents

Recommendations

Info

8 Christianshavneren nr. 5 / juni 2008 Børnehaven Smyrnavej overrækker en gave til Naturværkstedet ved Lis Valentin Sofiegårdens børnehave forærede Naturværkstedet en trillebør Thorkild havde bagt boller og rabarbertærte til Fru Bjerregaard, her forklarer han, hvordan hans ovn fungerer Sommeren er på vej „Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget“. Christianshavns Travaljelaug holdt med traditionel kanonsalut en festlig standerhejsning i de forfaldne skure på Kanonbådsvej den 7. maj. „Det er ganske sandt“. Travaljelauget har nu officielt givet sommeren lov til at indfinde sig. Det skete i bragende solskin, onsdag den 7. maj, da Claës Hagström, Christianshavns Travaljelaugs formand, åbnede for laugets 16. sæson i den af staten misrøgtede kulturarv ved navn Kanonbådsskur nr. 3 på Holmen. En del af skuret har huset travaljerne Kongen og Hvalen for vinterens klargøring til den kommende sæson. Det er glædeligt at se brave christianshavnere bivåne dette vigtige fikspunkt i Travaljelaugets kalender, som standerhejsningen er. Det vidner om interesse for at komme ud og nyde den fri- Skolen for Tai Chi Chuan Christiania Siden 1984 Qi Gong og Tai chi for begyndere og øvede Lars Ewé, tlf. 32 57 87 13 www.energivaerkstedet.eu Husets kunstnere Naturværkstedet Kløvermarken holdt som bekendt 10 års jubilæum. Overborgmesteren var desværreforhindret i at komme på selve dagen den 24. maj. Men kom og lykønskede dagen før. …helt, helt utroligt sagde overborgmester, Ritt Bjerregaard efter at Lis Valentin, leder af Naturværkstedet, havde vist det 5.000 kvadratmeter store paradis frem. Lis fortalte om det økologiske kolonihavehus, som har både passiv og aktiv soludnyttelse og vilde husløg på ske luft og få brugt kræfter ved årerne, mens vi viser landkrabberne, hvordan anstændige søfolk begår sig, sagde formanden, som med glimt i øjet tillige bemærkede, at christianshavnerne og øvrige folkefærd, der har deres gang ved havnen, må vente med at se de ivrige roere på vandet. For - som han tørt konstaterede - ser det også i år ud til, at der er langt større interesse for at ro de historiske joller, end der er for at være med til at vedligeholde dem. Efter talen og standerhejsningens obligatoriske og autoriserede kanonsalut takkede formanden den flittige skare, der med sandpapir og skrabere, knofedt og lak har været og fortsat er aktive med istandsættelsen af Hvalen. Og med hentydning til en af fortidens store skikkelser pointerede han: Ritt Bjerregaard og Lis Valentin på vej op ad „bjerget Ti år for naturen taget. Om alle tiltagene med at åbne børns øjne for naturen, institutioner kan f. eks. få deres egen lille urtehave, de kan dyrke planter der dufter, farver eller kan spises. Værkstedet besøges af 6.000 børnehavebørn om året og denne dag var der ekstra mange børn som var Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget! Engelsk anerkendelse med White Ensign: Ved standerhejsningen var i øvrigt det britiske orlogsflag, White Ensign, også sat. kommet for at ønske til lykke. Og det er et helt utrolig dejligt sted Lis og hendes hjælpere har fået skabt her midt i København. Stedet drives i samarbejde med Miljøtjenesten i Københavns Kommune, København Energi og Miljø Kontor, Landsforeningen for Frie Om baggrunden for dette forklarede Per Bruhn, Travaljelaugets næstformand, materielmester og primus motor i forbindelse med fartøjsklargøringen: Da Travaljelauget 16. august sidste år deltog i landsætningen af engelske Børnehaver og Fritidshjem, Miljøkontrollen og Genbyg. Naturværkstedet ligger Kløvermarksvej 35 og kontakter er: tlf. 20668005, www.groeninstitution. kk.dk/naturværkstedet Tekst og fotos: Marie Markus landstyrker i Vedbæk, markeredes 200-året for det historiske forspil til Københavns bombardement i 1807, ønskede chefen for den engelske styrke at vise sin påskønnelse af vores gedigne, sømandsmæssige indsats ved at overrække os deres orlogsflag. Og som tegn på, at landgangen 200 år senere fandt sted i venskabelig fordragelighed, indtager den gamle modstanders flag nu en hædersplads hos Christianshavns Travaljelaug. TV Lorrys indslag om begivenheden sidste år, kan ses på Internet: http:// www.tv2lorry.dk/moduler/ nyheder/showregvideo .asp?dato=16-08-2007 &cID=1&vId=379026. Vil du vide mere se: www.travaljelauget.dk ClaësHägström Foto: anvar tollan
Formand for Beboerhusforeningen Lone Jensen overrækker Christianshavnerprisen til Britta Krogh-Lund, mens sønnesønnerne ser til. Overrækkelse af Christianshavnerprisen Fredag d. 23.5. var der overrækkelse af årets Christianshavner Pris ved en reception i Christianshavns Beboerhus Prisen gik i år til Britta Krog-Lund. Formanden for Beboerhuset Lone Jensen holdt en tale hvor hun kunne fortælle, at det var hende en stor glæde at overrække Britta prisen, og at det var en enig generalforsamling der stod bag valget af Britta. Begrundelsen for at Britta fik prisen er hendes store engagement på Christianshavn, hvor hun blandt andet har været formand for Lokalrådet samt Beboerhus Foreningen, og gjort et kæmpe stykke arbejde for at bevare Sofiebadet. Hun har dannet fredsvagter og fejet gader efter urolighederne her på Christianshavn, og er alt i alt en ildsjæl vi alle her på Christianshavn har glæde af. Prisen er kr. 5.000,- som Britta fik overrakt af Lone, samt en smuk buket blomster og et Christianshavner Pris diplom. Britta takkede mange gange for prisen, og hun var glad for at være kommet med i kredsen af sprælske og civil ulydige. Hun har hele livet lagt vægt på at tage vare på eget liv og tage sagen i egen hånd, og som hun udtrykte det: ”et nej er ikke et nej, før man har prøvet en gang til”. Se endvidere interviewet med Britta andet sted på siden. Beboerhuset var vært ved receptionen, og de mange fremmødte blev forkælet med kølige drikke og et dejligt traktement som husets kok Caroline havde lavet. Tekst: JKN, foto: Carsten Michaëlis Christianshavneren nr. 5 / juni 2008 9 En Christianshavnsk Ildsjæl Britta Krogh-Lund er modtager af Beboerhusets pris i 2008. Britta er en af Christianshavnere kendt ildsjæl og aktivist. Britta bor i Amagergade 1 siden 1974, hvor det lykkedes at redde et gammelt hus fra nedrivning og sikre rammen om et siden velfungerende bofællesskab, organiseret som en andelsforening. I de første år var de nabo til optagelserne af ”Huset på Christianshavn” med vicevært Meyer og de andre. I en 10-årig periode fungerede Britta som gymnasielærer på Det frie Gymnasium, for senere at blive embedskone i kommunens Vej og Park. I alle årene på Christianshavn har Britta markeret sig som en af bydelens ypperste aktivister. Hun har været involveret i kampen om Sofiegården, Beboerhuset, Lokalrådet, Sofiebadet, radioen, biblioteket, trafikken og meget mere. Britta fortæller, at hendes aktivisme bunder i, at hvis hun synes noget er forkert, så må det kunne laves om. Hun nævner som eksempel trafikken i Prinsessegade, hvor det gjaldt om at sikre bl.a. skolebørnene en sikker skolevej. Her kunne civil ulydighed være nødvendigt, at tage sagen i egen hånd, arrangere kaffeborde i gaden. Hun nævner et langt anti-autoritært liv. Kampen mod nedrivningen af Sofiegården og borgmester Edel Saunte blev tabt, men det blev den sidste store nedrivning på Christianshavn. Og en ny saneringspolitik blev resultatet. I kampen for etableringen af Beboerhuset var Britta meget central. Kommunen havde planer om at nedrive den gamle Kofoeds skole og bygge et parkeringshus på grunden! Britta og de øvrige aktivister besatte bygningen i 1975. Efter et par års ulovlig besættelse lykkedes det at få kommunens accept af, at der blev etableret et brugerstyret Beboerhus, og Britta blev den første forkvinde. Et klart eksempel på at aktionslinien førte til positive resultater, hvis den blev gennemført med tilstrækkelig stædighed. Da Beboerhusets selvstyre nogle år senere var truet af kommunens ønske om en ensartet forvaltning, var Britta atter med i bestyrelsen. Britta understreger, at drivkraften er et ønske om reelt demokrati, og at der er tale om venlige aktioner, hvor civil ulydighed er et middel, men at hun aldrig har været tilhænger af vold. Et andet eksempel på aktionsliniens effektivitet var oprettelse af Sofiebadet i den gamle badeanstalt i Sofiegade. Her lykkedes det også at få stoppet kommunens planer om en børneinstitution. Tilsvarende kan nævnes kommunes planer for en del år siden om at lukke Christians- Herman Iversen og en anden højt elsket aktivist Lone Jensen. Foto: Marie Markus Jørgen Schlotmann hilser på Britta Krogh-Lund Beboerhus – ikke medborgerhus Af: Peter I. Petersen Hvis du som ny christianshavner vil være sikker på at fornærme de ansatte i Beboerhuset, så skal du bare omtale deres arbejdsplads som et medborgerhus. Beboerhuset er nemlig noget ganske særligt: Et hus styret af brugerne, eller beboerne; deraf navnet. Ikke medborgere, som måske lugter lidt for meget af at være noget kommunalt eller ministerielt. Driftsoverenskomst Beboerhuset har en driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Det vil i grove træk sige, at huset modtager et kommunalt tilskud og passer sig selv, hvis altså rammerne overholdes. Rammerne forhandles på plads på en række møder mellem kommunens embedsmænd på den ene side og repræsentanter fra beboerhusforeningen og husets personale på den anden. De flerårige aftaler sikrer stabilitet i driften af huset. Hvert år indsender huset en virksomhedsplan til kommunen, så embedsmændene kan se, at skatteyderne får de lovede ydelser for deres penge. Den øverste myndighed Siden 1975, da Beboerhuset blev besat, har den øverste myndighed i huset været bestyrelsen. Det er brugerne af huset der vælger bestyrelsen, og dermed er det altså brugerne der bestemmer over huset. Det kan jo virke noget stift at mødes til generalforsamlinger to gange om året, men de mange generalforsamlinger tjener flere formål. De er for det første med til at sikre, at brugerne altid har hånd i hanke med, hvad bestyrelsen egentlig går og foretager sig. Altså at der er tæt konktakt mellem brugerne af huset og deres repræsentanter. Den ene af årets to generalforsamlinger deler også penge ud til aktiviteter i huset. På den generalforsamling dukker brugerne af husets mange tilbud op og argumenterer for, hvorfor netop deres aktivitet skal have den og den sum penge. Det betyder at musikere, radiofolk, tegnere, keramikere, dansere og mange andre kommer og taler deres sag. Som regel foregår det i fred og fordragelighed, men havns bibliotek. Britta var med til at arrangere en aktion, der gik ud på at hjemlåne samtlige bibliotekets bøger, så kommunen kunne se, at der var et behov, støttet af bydelens beboere. Jeg spørger om denne aktivisme aldrig har bragt Britta på kant med hendes arbejdsgiver, kommunen. Britta nævner, at det stort set er gået godt, bortset fra en gang hun blev forflyttet fra trafikområdet, da hun havde figureret på forsiden af Christianshavneren, mens hun styrede en af aktionerne i Prinsessegade. Ellers er det lykkedes hende at manøvrere under chefer så forskellige som Gunna Stark og Søren Pind. I dag er hun beskæftiget med byens parkanlæg, og kæmper i den sammenhæng for at Christianshavns volde, inklusiv Christianias del, kan bevares som mest mulig natur, med vægt på diversitet. På et spørgsmål om, hvordan hun holder ilden ved lige, svarer Britta, at hun ikke kan holde sig i ro, når hun ser noget, hun synes er forkert. Hun er født optimist, og tror på demokratiet i den aktivistiske version. Hun tror ikke, man skal være født på Christianshavn for at være christianshavner, men at man er det fra første dag, man flytter ind i bydelen. Bydelen har ændret sig i de sidste 30 til 40 år, når det gælder social sammensætning, f.eks. er der meget få indvandrere i bydelen. Hun indrømmer også, at der er et problem med at få den næste generation engageret i de lokale aktioner, f.eks. i Lokalrådet, som Britta også i en periode var formand for. Som fremtidige aktionsområder nævner Britta, at få dæmpet trafikken i Torvegade og få gjort Torvet til et mere værdigt samlingspunkt for bydelen. Torvet trænger til en renovering, det er et problem både med de mange cykler ved metronedgangen og med Brugsens lukkethed ud mod Torvet. På spørgsmålet om en ildsjæl aldrig går på pension, svarer Britta, at hun planlægger at stoppe som embedskone i kommunen om ca. 1 år, men at hun ingen planer har om at stoppe som aktivist. Hun forventer, at kunne anvende den frigjorte tid på nye aktioner, bl.a. på at skabe bedre forhold for indvandrerne, for at de indrages mere i det danske demokrati. Det gælder om at give alle mulighed for indflydelse på eget liv og omgivelserne. Britta modtog Beboerhusets pris ved en velbesøgt reception i husets cafe den 23. maj. Peter Mark Kampfæller: Anne Poulsen og Britta Krogh-Lund nogle gange bringes et par enkelte kunstnersind i oprør, og så kan bølgerne gå højt. Og hvorfor er det interessant? Beboerhuset er interessant i sig selv, som kulturelt kraftcentrum på Christianshavn med tilbud i snart sagt enhver retning. Men foreningen bag huset er også interessant. Det er en meget stor styrke, at have en veldrevet foreningen, som står bag et veldrevet hus, og som nyder lokal forankring og opbakning. Efter nogle år med tilbagegang i medlemstallet, er foreningen nu igen i vækst. Det lokale, brugernære demokrati lever og har det godt. I hvert fald i Christianshavns Beboerhus. Hvis du vil være med i dette græsrodseksperiment, som nu har varet i mere 30 år, så meld dig ind på www.beboerhus.dk eller nede i Beboerhusets café.
Page 1 and 2: Bydelsavis nr. 5 / juni 2008 / 25.
Page 3 and 4: Christianshavneren har tidligere be
Page 5 and 6: Havnebro og broer over Christiansha
Page 7: Den 1. juni var det 100 år siden,
Page 11: Mellemskoledrengene Christianshavns

2008 juni side 1-13 - Christianshavneren

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?