Download PDF - Vor tids danske roman

Foto: TORBEN STROYER
> Henriette Rostrup er født i 1970,
bor på Vesterbro.
> Uddannelse: Cand.mag. i moderne
litteratur og litteraturformidling fra
Københavns Universitet.
> Lever af: Oversættelser.
> Inspireret af: Celine, John Dos
Passos, Philip Kerr.
> Bøger: Afkom, noveller, 2007.
I dag og i morgen, roman, 2008.
Der er historier alle vegne i Henriette
Rostrups liv. Når hun sidder i en
bus, vælter de ind i hovedet på hende.
Sætninger, mimik, samtaler og
ansigter. Hun bliver bombarderet
med indtryk.
»Jeg ser rundt og hører, hvad folk
siger, og jeg kan ikke lukke ned for
det. En togtur til Dyrehaven kan gøre
mig svimmel af træthed, fordi jeg ikke
har noget filter. Jeg skriver, fordi
der presser sig så meget på, fordi jeg
ellers ville blive skrup-sindssyg,« siger
hun smilende.
Så slemt er det ikke gået endnu.
Det er lykkedes hende at sortere ganske
grundigt i virkelighedens bombardement;
så grundigt, at der er
kommet en 430 sider hyperrealistisk
roman om et dusin menneskeskæbner
på Nørrebro i året 2007 ud af det.
”I dag og i morgen” hedder bogen,
som i en tid, hvor hver en flække i
udkantsdanmark har fået sin egen
hjemstavnsroman, sætter København
på det litterære landkort, så man kan
mærke stenbroen under fødderne.
»Jeg har boet i den ejendom, hvor
en del af handlingen finder sted, og
jeg kender stederne godt, lejligheder-
ne, baggården, vaskekælderen, cafeerne,
gaderne, det er mit København,«
siger Henriette Rostrup.
Ideen til romanen kom, da der
blev udskrevet en romankonkurrence,
hvor kravet var, at den skulle foregå
på et år i København.
Det store puslespil
»Det, syntes jeg, var så åndssvagt,
men så provokerede en af mine veninder
mig alligevel til at gå i gang –
ikke for at deltage i konkurrencen –
men jeg brugte rammen, og det viste
sig at være en positiv ramme, efterhånden
som det skred frem. Jeg sad
på mit kontor med en hel væg plastret
til af små sedler og rykkede
rundt på dem for at holde styr på min
handling og mit persongalleri. Det
var et enormt puslespil, men jeg blev
mere og mere begejstret for mine
personer.«
De er bl.a. et ungt forældrepar i
krise, en politimand, der stalker en
mistænkt, som han er forelsket i, en
ældre dame, der taler med sin afdøde
mand, en pige, hvis mor har slået faderen
ihjel, og en gravid kvinde, hvis
mand lever et dobbeltliv med kokain.
Romanen sættes i gang af en brand i
et redskabsskur i den ejendom, hvor
en del af personerne bor, og kulminerer
midtvejs, da en bus ved Nørreport
Station bliver sprunget i luften
ved et terrorangreb.
»Jeg bestemte mig fra start for, at
der skulle ske et terrorangreb i København.
For det nærer jeg en forventning
om, at der gør en dag. Jeg
kan ikke forestille mig, at vi går fri.
Det er ikke angst eller paranoia, men
hvorfor skulle vi slippe? Jeg synes, vi
er meget naive, hvis vi tror, der ikke
er nogen, der kunne finde på at gøre
noget her i vores lille H.C. Andersenland.
Til at begynde med skulle romanen
foregå i 2005, men så kom
Muhammed-tegningerne, og jeg ville
ikke have, at man skulle kunne sige,
at attentatet var på grund af dem, så
jeg rykkede det op til 2007.«
Angst og nyheder
Ud over de mange menneskeskæbner
er bogen krydret med nyhedstelegrammer,
som giver den et dokumentarisk
præg. De fleste er virkelige,
mens nogle få er skabt på baggrund
af romanens fiktive handling. Telegrammerne
er med til at give romanen
et hektisk præg – af moderne,
fortravlet liv sat i relief af alverdens
død og ødelæggelse.
VINTERBØGER FORBRUG GENNEMBRUD 19
Terrorangreb i København
Historierne kører konstant rundt i Henriette Rostrups hoved. Det er der kommet en samtidsroman
om mennesker i København ud af.
Af JESPER STEIN LARSEN
»Nyhederne sætter en realistisk
ramme, men nyhedsstrømmen skaber
jo også angst i vores liv. Der er død og
elendighed, når man åbner en avis.
Man kan godt længes tilbage til dengang,
nyheder kom på hesteryg, og
krigen var ovre, før man fik besked
om, at den fandtes.«
Karaktererne findes
Men det er personerne og deres udvikling,
der er drivkraften for Henriette
Rostrup .
»Terrorangrebet er ikke temaet,
det er en begivenhed, som sætter sit
præg på menneskene i romanen. Karaktererne
udvikler sig selv. Jeg ved
noget om dem, men ikke alt, og jeg
kan ikke altid få dem derhen, hvor jeg
gerne vil. Jeg kan ikke pludselig forvandle
Marie, som er skrøbelig og
tyndhudet, til en handlekraftig kvinde,
og den hårde Line kan ikke pludselig
blive blød og mild, så det er også noget
med at følge de karakterer, man
har skabt, på deres egen vej gennem
livet. Det er en proces, hvor jeg er mediet;
de findes, før jeg kommer på
dem, det er bare mig, der skriver dem
frem,« siger hun.
LØRDAG DEN 8. NOVEMBER 2008