Download PDF - Vor tids danske roman

Recommendations

Info

20 > Lars Husums debutbog om en dum skid, der får besøg af Jesus, er braget igennem til stor undren for den ydmyge forfatter. Og så er der det med telefonnummeret … Af JESPER STEIN LARSEN Der står et virkeligt telefonnummer på en af siderne i Lars Husums debutroman. Og det kunne han godt skrive, for hvem skulle finde på at ringe til det? Hvem skulle i det hele taget finde på at udgive bogen? Og kunne han overhovedet gøre den færdig? Lars Husum er en tvivlende og ydmyg mand, men han er også meget glad og stolt. Og det er der ikke noget at sige til. I dag – blot fire uger efter udgivelsen – er bogen solgt til udgivelse i seks lande, den måtte trykkes i andet oplag, inden den var udkommet, og telefonnummeret i Lars Husums bog er for længst blevet kimet ned. Historien begynder for tre år siden, hvor titlen kom til ham, da han stod med hænderne begravet i opvaskebaljen og dagdrømte. ”Mit venskab med Jesus Kristus” skulle den hedde. Den skulle handle om en voldelig sjuft, Nikolaj, som en dag får besøg af Jesus, der vil frelse ham ved at tage ham tilbage til hans barndomsby, Tarm, hvor Lars Husum i øvrigt selv er vokset op. Lars satte sig til tasterne lige efter opvasken og skrev første kapitel. Det er jo en bog, jeg er ved at skrive, tænkte han, men kan jeg det? Så gik det hverken bedre eller værre, end at kæresten skred og efterlod ham med store mængder tid og uforløst energi. Og så kørte han på med romanen. To år, talrige omskrivninger og 400 sider senere sendte den håbefulde forfatter sit manus ind til mastodonten Gyldendal og forberedte sig på at vente i mindst et par måneder. Nok var det lykkedes ham at skrive en roman, men at få den udgivet … Telefon fra Klareboderne Der gik to dage. Så ringede dansk skønlitteraturs godfather, den litterære direktør Johannes Riis himself. Husum, der stadig var lidt overrasket over, at han havde kunnet skrive en hel roman, fik opringningen på sit arbejde i Filmbyen i Hvidovre og måtte bagefter stille sig ud på en af de frønnede bænke uden for kontoret og hoppe. Johannes Riis havde bedt ham komme til møde. Da han troppede op på forlaget i Klareboderne i hjertet af København, indledte Johannes Riis mødet med at sige: »Sikke en vidunderlig og uventet julegave at få …« Resten er historie, som de siger i USA. Bogen udkom til pæne anmeldelser, stor opmærksomhed og efterspørgsel, og Husums debut er forelø- big på vej ud i Sverige, Norge, Holland, Litauen, Frankrig og Italien. England og USA har budt på bogen, og filmrettighederne er ved at blive solgt. Det forløb har han ét ord for: »Pløk! Fuldstændig pløk! Jeg fatter det ikke. Jeg er jublende lykkelig og dybt overrasket. Det har været den største oplevelse i mit liv at få den skrevet og få den ud i verden til folk, som læser den. De udenlandske forlag har været enormt begejstrede. Og det har givet mig blod på tanden, men jeg er da spændt på, om jeg overhovedet kan skrive en roman til. Jeg har ikke holdt fri i to et halvt år. Jeg har kørt batterierne helt ned. Jeg er kommet hjem fra arbejde og har sat mig ned og skrevet, indtil jeg er gået i seng.« En bog til kroppen Hans bog er skrevet i en direkte prosa med mange replikker, den er krydret med avisartikler og anmeldelser, og selv om den behandler mange tragiske hændelser, har den en munter og humoristisk tone. »Jeg ville skrive noget, som var behageligt at læse, som havde en lethed i sig, selv om emnet var tungt. Sproget må ikke være forelsket i sig selv. Litteratur kan let blive for meta- > Lars Husum er født i 1974 i Tarm. Han bor på Nørrebro. > Uddannelse: Dramaturg fra Aarhus Universitet. > Lever af: Tekstforfatter og konceptudvikler for Workz – et tidl. datterselskab til Zentropa. > Inspireret af: Erlend Loe og Douglas Coupland, John Irving og Jakob Ejersbo. Filmen ”Fight Club”, bandet Suede, The Smiths og Morrissey – sangen ”Girlfriend in a coma” er et eksempel på, at man kan være dybt tragisk eller brutal og have en varme samtidig. Det er jo fuldstændig pløk! for-mættet. Jeg vil gerne sige tingene lige ud, skrive en bog, som går i kroppen, den skal ikke kun tale til hovedet, den skal føles, ikke bare tænkes. På en måde synes jeg, at jeg har skrevet bandet Suedes to første album i romanform, noget, som er bredt og skævt på samme tid, legende og ligetil, men også alvorligt.« Trods titel og Jesu genkomst er Lars Husum langtfra en religiøs mand, men næstekærligheden er hans budskab. »Der er jo et budskab om at søge kærligheden, og det er selvfølgelig rodfæstet i det kristne budskab om næstekærlighed, men det er ikke religiøst. Her er ingen frelse efter jordelivet, men et budskab om, at vi skal opføre os ordentligt, være solidariske og søge kærligheden her og nu i livet.« Telefonnummeret i bogen – det er såmænd Lars Husums private. Det var meningen, at folk skulle falde over det og så kunne nogle få af de få læsere ringe, men sådan gik det altså ikke. Bogen læses af flere end få, og en anmelder var endda så fræk at trykke nummeret i sin anmeldelse og opfordre læserne til at ringe. Og det gjorde et par hundrede så. Prøv selv at få fat på bogen, og ring og se, hvad der sker! Foto: SANNE VILS AXELSEN
Det skal gøre ondt Præcise hårde slag, der skal ramme et blødt punkt. Sådan vil Dorthe Nors gerne have sine noveller. De skal kunne mærkes. Og de skal overraske. »Jeg kan godt lide det sted, hvor sætningerne brækker over. Hvor det begynder et sted og ender et helt andet med noget pludseligt faretruende eller humoristisk. Alvoren må gerne brydes af noget satirisk, og det må gerne være kantet og med et glimt i øjet, selv når det er lidt brutalt,« siger hun. Den karakteristik passer godt på hendes nye novellesamling, ”Kantslag”. Her er hverdagsfortællinger fra et udkants- eller underdanmark, der sjældent får stemme i litteraturen, små historier, ofte set gennem børneøjne, om store ting, tab, smerte, død, underspillet med en murende uro og med overraskelser, der åbner for en befriende latter. Som når fortælleren i en novelle om jægeres gensidige aflivning af hinandens syge hunde fortæller, at et rent skud er det bedste: »Et rent skud, når hunden er i gang med noget, den godt kan lide, er en god død for en hund, ligesom nogen gerne måtte skyde ham, en dag han er så langt oppe i Tina, han kan komme.« Eller når det om Tina i samme novelle siges, at hun var den type kvinde, »der ikke havde noget imod at stikke hånden ind i en and og trække kråsen ud.« Så har vi Tina på plads. Men Dorthe Nors er mere end en kontant sprogkunstner. Hun vil røre læseren. Hendes bøger skal mærkes i maven og hjertet – ikke bare med intellektet. »På universitetet lærte vi, at litteratur skulle ramme et teoretisk og æstetisk niveau, som gjorde, at man til gengæld ikke kunne føle teksterne. Man skulle percipere dem med sin hjerne, klippe dem i stykker og sætte dem op på en pæn måde. Det var mig dybt imod. Jeg vil gerne ramme hovedet og bevidstheden, men det skal samtidig ramme maven og hjertet. Du kan ikke huske en tekst, hvis du ikke er blevet ramt, rørt, har grædt eller grint. Min forrige roman var der mange, der græd over. Det var dejligt. Så vidste jeg, at den virkede.« Folk uden sprog Hvad tror du, du rammer med ”Kantslag”? »Det virker, som om jeg har givet stemme til folk, som ellers ikke ville kunne tale selv. Det er en slags mentalmonologer til folk, som ikke selv har sprog. Jeg håber, at jeg åbner indtil nogle rum i læseren, hvor de føler sig genkendt i deres menneskelighed. Den svenske forfatter Kerstin Ekman har sagt, at hun gerne vil danne billeder, som folk kan tænke og føle i. Det er det, jeg gerne vil, og måske det, jeg har ramt.« I mange af novellerne er man usikker på, hvad der konkret er sket, men man har en fornemmelse af noget grumt og grimt, som når den depressive og angste mor og hendes barn i afslutningsnovellen, ”Vadehavet”, vandrer ud i tågen på stranden ved Fanø. Drukner de eller? »Det er jo ikke spændingsopbyg- gende. Det er en slags murren, en grumhed. Det er ikke noget, jeg skriver direkte, men noget, som folk putter ind i novellerne. Jeg vil gerne have de ting, der findes i tavsheden.« Titlen kom til hende, da hun en dag sad i forfatteren Knud Sørensens sommerhus og så ud over klitterne. Den spiller på håndkantslag, men har flere betydninger. »Den ene side af det er, at de skal ramme som et håndkantsslag, men et kantslag betyder også, at der bliver slået et skår af noget finere porcelæn, så det handler også om, når ting eller mennesker får patina. I alle mine bøger har jeg arbejdet meget med at skildre mennesker i overgange mellem en livssituation og en anden, kantslagssituationer, hvor de står og skal tage en beslutning om at gøre noget nyt, de skal ud af en sorg og tilbage til livet. Måske magter de det ikke, men de står på kanten,« siger hun. Nu smutter jeg Hun er meget optaget af relationen mellem børn og voksne, barnets måde at se på verden og de voksne på eller voksne, der tænker tilbage på, hvordan de oplevede verden, da de var børn. »Barnets friske og uforløjede måde at se verden på inspirerer mig. De lyver ikke. De har ikke noget filter, der gør, at de sorterer det ubehagelige fra. Det er derfor, det er så voldsomt at være barn. Den vidunderlige barndom er en skrøne, for både lykken og ulykken mærkes 10 gange stærkere. Alle overgangene føles voldsomme. Vi voksne har lært at VINTERBØGER GENNEMBRUD Dorthe Nors vil røre sin læser og danne billeder, som folk selv kan tænke og digte videre i. Af JESPER STEIN LARSEN undvige dem, vi kan sige fra, men børnene er ofte prisgivne. Det er ikke tilfældigt, at de fleste børn på et eller andet tidspunkt laver det stunt med at binde en bylt på ryggen og gå i et forsøg på at undslippe barndommens sårbarhed og bare blive voksen nu. Alle børn har prøvet at pakke en dukkevogn og sige: Nu smutter jeg. Nu vandrer jeg ud af barndommen, nu vil jeg væk.« Hun synes, der skrives megen god dansk litteratur lige nu, men kunne godt ønske sig, at der var højere til loftet, mere forskellighed og flere, der prøvede kræfter med de store fortællinger. »Vi er en lille stamme, og vi skriver også meget for at lyde som hinanden. Det kan godt være et problem, når vi er så lille et samfund. Vi mangler vovemod til at turde den store litteratur, den litteratur, der vover at slå langt ind i mennesket, samtidig med at den tør række ud og op. Vi er lidt for stilistisk orienterede og bange for at stikke ud.« Dorthe Nors debuterede efter endt universitetsstudie i 2000 med romanen ”Soul”, men siden hun som otteårig hørte, at der var noget, der hed forfatter, har hun vidst, at det var det, hun var. »Jeg har skrevet altid, selv om jeg ikke havde nemt ved det i universitetsårene. Den dag jeg afleverede mit speciale, tog jeg hjem og skrev i fem uger, og det blev min første roman. Jeg vidste, at det var det, jeg skulle. Jeg var ligeglad med, om jeg skulle leve af havregrød, og det er jeg også kommet til,« siger hun. > Dorthe Nors, født 1970 i Herning. Bor i Valby. > Uddannelse: Cand.mag. i nordisk litteratur og kunsthistorie fra Aarhus Universitet i 1999. > Lever af: Oversættelser af svensk og norsk litteratur til dansk, underviser i litteratur og skrivning på forskellige højskoler og folkeuniversiteter. > Inspireret af: Svensk litteratur, Göran Tunström, Selma Lagerlöf, Kerstin Ekman, Astrid Lindgren – forfattere, der får en til både at føle og tænke. > Bøger: Soul, roman, 2000. Stormesteren, roman, 2003. Ann Lie, roman, 2005. Kantslag, noveller, 2008. Foto: SANNE VILS AXELSEN 21
Page 1 and 2: LØRDAG DEN 8. NOVEMBER 2008 vinter
Page 3 and 4: shoppen.dk
Page 5 and 6: Jussi Adler-Olsen: Alfabethuset (19
Page 7 and 8: » Når man står midt i det sansel
Page 9 and 10: HAMILTONS SIDSTE KAMP Storpolitiske
Page 11 and 12: holde mig kørende lidt. Jeg ligger
Page 13 and 14: Der er mange krimiforfattere, der s
Page 15: Skønlitteratur Faglitteratur alle
Page 18 and 19: CD /dvd alle priser er vejledende L
Page 22 and 23: 22 At overgive sig til magien Torbe
Page 24 and 25: 24 © Disney Barks i boksen Klassik
Page 26 and 27: 26 NETOP UDKOMMET www.forlagetajour
Page 28 and 29: 28 Umulige kristne NYHED! De kristn
Page 30 and 31: 30 www.lytteratur.dk På lytteratur
Page 32: 32 Mød Morgenavisen Jyllands-Poste

Download PDF - Vor tids danske roman

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?