nr. 6 2008 - Danmarks Biblioteksforening

DANMARKSBIBLIOTEKER 

Nr 6. 2008 

DB støtter ministerinitiativ om ny biblioteksstrategi 

Budget og lukninger år 1 efter kommunalreformen 

Hjørrings fantastiske oplevelses- og værestedsbibliotek 

Internationalt tema: IFLA 2008 - ALA - Singapore - Jobbytte

INDHOLD 

To forhold karakteriserer især Vidensamfundet: informationsteknologien og globaliseringen. Danmarks Biblioteksforening opfordrer 

varmt danske biblioteker til at have øje for international udvikling og samarbejde på tværs af grænser, ligesom foreningen 

selv på forskellig vis er engageret direkte i internationale sammenhænge. Det kan være svært at følge med i det hele. Vi bringer 

derfor denne gang et decideret internationalt temanummer. Med de første indtryk fra årets IFLA konference i Quebec (2. del 

af årets IFLA-rapport følger i nr. 7), beretning fra en studierejse til Singapore, den amerikanske biblioteksforenings årsmøde på 

Los Angeles-kanten og fra et jobbytte mellem Odense og Bergen. Der er masser af inspiration at hente. 

Der er også masser af inspiration i Hjørrings nye bibliotek! Et særdeles spændende bud på det moderne oplevelses- og værestedsbibliotek 

og formentlig Nordens mest attraktive nye folkebibliotek. Læs det store indslag og husk: DB tilbyder besøg i 

Hjørring i forbindelse med Årsmøde 2009, der jo finder sted i Aalborg 11.-13. marts. 

Forsidefoto: Et rødt bånd og masser af nye indretningsidéer gør Hjørrings nye bibliotek til et regulært tilløbsstykke. Foto: Bosch&Fjord/Laura Stamer 

3 Ny biblioteksstrategi - DB støtter ministerinitiativ 

4 Højtlæsning i hele Norden 

“SKUMRINGSTIME” den 10. november 

4 Litteraturen ud i rummet - og i hele landet 

Ny udstilling om dansk poesi 

5 Hvad blev det til? Lukninger, budgetter og statistik 

år 1 efter kommunalreformen 

Hellen Niegaard 

6 Replik til ombudsmandens udmelding om SMS-bøder 

Rolf Hapel 

7 Globalt perspektiv på bibliotekerne 

og de basale frihedsrettigheder 

Per Nyeng 

8 Fingeraftryk i stedet for sygesikringskort 

Jane Grooss 

9 Bibliotekerne i oplevelsesøkonomien 

Tom Ahlberg 

10 Én på opleveren - Det nye bibliotek i Hjørring 


15 Digte på Torvet i Sæby 

Benny Andersen med på “Digtets Dag” i Sæby 

15 Arkitekturens dag - også for biblioteker 

16 Netlydbog.dk - en succes 

Susanne Buus-Pedersen 

16 EBLIDA søger ny direktør 

Andrew Cranfield 

Publikationsdata – se bagsiden 

17 Per Hasle - ny rektor på biblioteksskolen 

17 DB Syds nye Bibliotekspris 2008 uddelt 

18 Gatesprisen 2008 til Veracruz 

Per Nyeng 

MED IFLA I QUÉBEC 

18 Det grænseoverskridende bibliotek 

Per Nyeng 

20 Biblioteksindtryk fra Québec 

21 OCLC-rapport: Hvad giver støtte 

til biblioteker 

21 Dansk indflydelse på OCLC’s nye struktur 

Poul Erlandsen 

22 “Libraries change lives”. Indtryk fra ALA’s 

årsmøde i Anaheim, USA 


24 Barack Obama og Laura Bush 

om bibliotekernes betydning 

25 Biblioteket og den sociale kapital i USA 

Vagn Ytte Larsen 

26 Syv danske ‘innovationspecialists’ på 

inspirationstur i Singapore 

Sara Jørgensen, Lars Bornæs og Pernille Schaltz 

28 Jobbytte Odense – Bergen 

Michael Larsen og Karen Marie Loge 

30 Engelsk for alle på Roskilde Bibliotek 

Pernille Carneiro Juel

LEDER 

Ny biblioteksstrategi 

- DB støtter ministerinitiativ 

Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening 

Kulturministeren kom sidst i august med et kulturpolitisk arbejdsprogram, 

hvor han bl.a. skriver, at “folkebibliotekernes formidlingsrolle i 

vidensamfundet bør granskes, så vi kan få udarbejdet en samlet strategi 

for, hvordan folkebibliotekernes rolle kan være med til at fremme 

målsætningerne i regeringens globaliseringsstrategi”. 

I de seneste numre af Danmarks Biblioteker har jeg efterlyst en fælles 

national og kommunal biblioteksvision. Det har længe været øverste 

prioritet i Danmarks Biblioteksforenings politiske arbejde, men hidtil har 

vi ikke haft held med at råbe ministeren op. 

Danmarks Biblioteksforening hilser derfor ministerens initiativ varmt 

velkommen, og vi har øjeblikkelig henvendt os til Brian Mikkelsen og tilbudt 

vores assistance i den kommende “granskning”, som vi samtidig 

anmoder om kommer til at gå hurtigt. 

For behovet er stort, som jeg gentagne gange har påpeget. Nøglen til 

en fortsat god lokal udvikling af bibliotekerne, er det fælles håndslag, 

som en sådan strategi er en forudsætning for. Det er nødvendigt, at vi 

gearer bibliotekerne til en ny virkelighed, der både kræver en ny udadvendthed 

og en klar offensiv holdning – både hos bibliotekernes politikere 

og personale. 

Det er jo ikke tilstrækkeligt, at vi, der arbejder med bibliotekerne, kan 

se, hvor vigtig en rolle bibliotekerne har, bl.a. som medspiller i udviklingen 

af den nødvendige sociale kapital og folkeoplysning i det moderne 

velfærdssamfund. At det er en grundlæggende viden hos både borgerne 

og deres politikere er en forudsætning for den politiske vilje til at 

satse på bibliotekerne – også i fremtiden. 

Så nu bliver det vigtigt, at alle gode kræfter i dansk biblioteksvæsen 

bakker op om ministerens arbejde og sikrer, at den nye samlede stra- 

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg 

tegi både rummer de mange nye servicetilbud, men også tager højde 

for nyudvikling af de klassiske biblioteksydelser. Vi mener nemlig fortsat, 

at det er på tide, at vi besinder os på, hvilke værdier, bibliotekernes 

repræsenterer i vores samfund, og hvad borgerne og lokalsamfundene 

har brug for. 

Jeg kan garantere, at Danmarks Biblioteksforening vil lægge alle sine 

kræfter i arbejdet, og for at sikre en stærk forankring vil jeg sammen 

med foreningens direktør tage rundt til alle foreningens regionsforeninger 

og drøfte indholdet i en ny strategi med dem. 

Udmeldingen fra Brian Mikkelsen kom samtidig med, at jeg netop var 

vendt hjem fra Quebec, Canada, hvor jeg havde deltaget i endnu en meget 

spændende konference i IFLA, den internationale biblioteksforening. 

Her blev jeg bestyrket i min opfattelse af bibliotekernes nødvendige 

rolle i udviklingen af det moderne samfund. Det blev gang på gang 

understreget, at uden biblioteket risikerer vi, at folk drukner i information, 

men får mindre og mindre viden. 

Især i Canada og USA, læs mere i ALA-artiklen side 25, ser vi nogle meget 

spændende og bevidste initiativer til at koble den samfundsmæssige 

og økonomiske udvikling sammen med bibliotekernes service. Og 

det ligger også helt i tråd med det tema, som den nyvalgte presidentelect, 

Ellen Tise fra Sydafrika, har valgt: “Libraries as Drivers of The 

Knowledge Society”. Det tema vil komme til at fylde meget de kommende 

år, og i Danmarks Biblioteksforening vil vi følge det op, bl.a. på 

årsmødet til marts i Aalborg. 

Kulturministerens arbejdsprogram: http://www.kum.dk/sw75555.asp 

DBs pressemeddelelse: http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=5392 

Formand: Vagn Ytte Larsen (A), udvalgsfmd., Odsherred • 1. næstformand: Hanne Pigonska (V), udvalgsmedl., Odsherred • 2. næstformand: Lone Knakkergaard, bibliotekschef, Vejle 

• Flemming Knudsen (A), rådmand, Århus • Michael Frederiksen (A), udvalgsfmd., Faxe • Jørn Rye Rasmussen (F), udvalgsfmd., Silkeborg 

• Lisbet Rosendahl (V), udvalgsfmd, Varde • Lene Byrialsen, bibliotekschef, Odense • Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg • Kirsten Sparvath, bibliotekschef, Kolding

4 

Højtlæsning i hele Norden 

Skumringstime 2008 byder 

på den traditionsrige og 

stemningsfulde 

historiefortælling 

i stearinlysenes skær. 

En sand nordisk tradition! 

I Norden har vi de korte mørke efterårs- og 

vinterdage til fælles. I tidligere tider – før TV 

og computere blev en del af vores hverdag – 

var højtlæsning i de mørke vinteraftener en 

udbredt nordisk tradition. Mandag den 10. 

november 2008 får den gamle nordiske fortælletradition 

igen nyt liv, når biblioteker i 

hele Norden for 12. gang inviterer til 

“Skumringstime”. Det bliver en uge fyldt 

med oplæsning, udstillinger, debatter og 

mange andre kulturelle oplevelser på biblioteker, 

skoler og andre mødesteder rundt om 

i hele Norden og Baltikum. 

Verdens største højtlæsnings event 

Måske kan vi sætte verdensrekord i højtlæsning, 

når tusindvis af nordboer - på nøjagtig 

samme tidspunkt - samles for at lytte til højt- 

læsning, som i år er en nyskreven tekst af den 

finske forfatter Eeva Kilpi. 

Men allerede kl. 9 mandag den 10. november 

vil skolebørn, børnehavebørn m.fl. samles over 

hele Norden til ”Morgengry” og oplæsning af 

islandske Gudrún Helgadóttirs pragtfulde billedbog 

”Flumbra - en islands troldemor” for de 

mindste og Manu Sareens "Iqbhal Farooq og 

den sorte pjerrot", kapitel 1, for de lidt større. 

Alle kan være med 

Børn, unge, voksne og gamle alle er velkomne 

“Digte for begyndere og letøvede”, dansk poesi 

for et bredt publikum – er en ny udstilling på 

vej rundt i landet fra Ringkøbing over Ålborg, 

Århus, Odense og Helsinge, og den er pt. i 

København. Her er der mulighed for at opleve 

kærlighedshjørnet, digtmaskinen og overdimensionerede 

bøger, der tilsammen sender din 

nysgerrighed og følelser langt ud i det litterære 

himmelrum. Ideen med udstillingen er at skabe 

en øget interesse for litteraturens verden. 

Med udstillingen “Digte for begyndere og let 

øvede” kan man blandt meget andet træde ind 

til at lytte med. Biblioteker, skoler og foreninger 

kan tilmelde sig den nordiske biblioteksuge på 

projektets hjemmeside. Alle tilmeldte får gratis 

tilsendt årets plakat og postkort. Her kan man 

også downloade årets tekster samt et Idékatalog 

med tips og idéer til egne lokale arrangementer. 

Skumringstimen støttes af mange, bl.a. af Danmarks 

Biblioteksforening, men ikke mindst af 

Foreningen Norden og indtil nu af PR-foreningen 

for nordiske biblioteker. Læs mere på 

hjemmesiden: www.bibliotek.org. 

Litteraturen ud i rummet – og i hele landet 

i poetiske universer, spille på enarmede tyveknægte 

omformet til digtmaskiner, oparbejde 

analytiske evner i et digtanalysespil og lade sig 

omslutte af kendte kærlighedsdigtes søde og 

sønderrivende favntag. Der er tale om en helt 

ny måde at eksponere litteratur på! 

Bag projektet står: Litteraturen ud i rummet 

med Jens Begtrup, Martin Kristensen og Maria 

Wernberg fra ANTITESE, et anderledes kommunikationsbureau 

for kulturskabende og kreative 

virksomheder.

Hvad blev det til? 

Lukninger, budgetter og statistik år 1 efter kommunalreformen 

Hellen Niegaard, redaktør 

Så kom afklaringen på et af det sidste års mest 

debatterede biblioteksspørgsmål. Som Danmarks 

Biblioteksforenings to tendensundersøgelser 

fra 2006 og 2007 om kommunalreformens 

konsekvenser har peget på, så er der tale 

om mere end 100 lukninger og reducerede biblioteksbudgetter. 

Omsider viser nemlig sommerens 

offentliggjorte biblioteksstatistik de officielle 

tal. Fra 2006 til 2007 er knap 20% (131) 

biblioteker lukket, oplyses det. Men det er vel 

set i sammenhæng med kommunalreformens 

reduktion af antallet af kommuner til små 100 

ikke i sig selv alarmerende? 

Med hensyn til udgiftsniveauet oplyses det 

Hvert femte bibliotek lukket 

Berlingske Tidende 5. august 

Sidste år måtte hvert femte bibliotek herhjemme 

dreje nøglen om men selv om der er blevet 

længere mellem udlånsstederne, låner danskerne 

stadig lige så meget på landets biblioteker, 

skriver journalist Jeppe Bangsgaard på 

baggrund af en analyse nyhedsbrevet Søndag 

Aften bragte i august. Han noterer, at det samlede 

udlån kun er faldet med 1,7% i 2007 og 

bogudlånet med 0,6%. Heroverfor udtrykker 

Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost 

bekymring for, at det bliver vanskeligere at få 

adgang til bibliotekets tilbud, specielt for børn, 

ligesom hun frygter flere lukninger, når kommunerne 

lægger budget for næste år. Danmarks 

Biblioteksforening mener ikke, at det 

nødvendigvis er problematisk at lukke biblioteker, 

men ser en fare for, at svage grupper som 

børn og gamle i udkantsområderne mister adgang 

til biblioteksservice. Et aspekt som DBs 

direktør Winnie Vitzansky gerne så kom med i 

opgørelsen, så man er sikker på, at udkantsområderne 

ikke tømmes for kulturelle og infor- 

imidlertid, at det målt i faste priser i 2007 er 

hele 6,4% mindre end i 2006. Dette er foruroligende. 

For reformen skulle ikke gerne medføre 

ringere biblioteksservice til borgerne, men nytænkt 

biblioteksservice. Der er ikke brug for 

budgetnedgang, men omfordeling af biblioteksbudgetterne. 

Hvordan kan man ellers sikre en 

stadig og stærkt nødvendig nyudvikling i virksomheden, 

matchende udviklingen på it/mediesiden 

og borgernes ændrede medievaner og 

fastholdelse af kvalitet i servicen? 

Flere har i sommerens avisindlæg frygtet, at 

ovennævnte forhold er ensbetydende med reduceret 

service. Statistikken for f.eks. både 

Sagt om lukningerne 

mationsmæssige tilbud. Hos Kommunernes 

Landsforening mener formand for KLs Børneog 

Kulturudvalg, Henrik Larsen, at diskussionen 

bør handle mere om kvalitet end om nærhed og 

er glad for, at det tilsyneladende er lykkedes de 

nye biblioteker at lokke de små filialbibliotekers 

lånere til. 

Små bibliotekers død påvirker ikke udlån 

Dagbladet, Danske Kommuner Online, Information, 

Kristeligt Dagblad 5-6. august 2008 m.fl 

Selv om 20% af landets biblioteker drejede 

nøglen om efter kommunalreformen, sætter 

lukningerne sig tilsyneladende ikke spor på udlånsstatistikkerne. 

Faktisk faldt det samlede 

udlån kun med 1,7% i 2007. Bibliotekernes 

største aktiv, bogudlånet, faldt kun med 0,6%. 

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Vagn 

Ytte Larsen, glæder sig over, at danskernes 

læselyst ikke er svundet ind i takt med, at antallet 

af biblioteker blev slanket. Men de små 

bibliotekers succes skal ikke kun måles i udlånsstatistikker. 

De små biblioteker er også et 

mødested for lokalbefolkningen. Hos KL hæfter 

åbningstimer og udlån viser da også fald. 

Åbningstimerne er således i perioden samlet 

set blevet skåret med 5,8%, mens udlånsaktiviteten 

i perioden er faldet med 1,7%. Det går 

klart den gale vej: bibliotekerne bør holde længere 

åbent. Om bibliotekslån reelt er faldet? Vel 

– her burde også de forskellige e-materialer 

medtælles, bl.a. er downloads af tekstdokumenter 

steget med 11,9% i forhold til 2006. 

Danmarks Biblioteker vil løbende informere om 

udviklingen og forventer i sine to næste numre 

både at bringe indslag om de nye budgetter og 

tendenserne, når det gælder vilje til nyudvikling 

og kvalitetssikring lokalt. 

man sig ved det positive i, at bibliotekerne har 

bevaret deres position som primær kulturinstitution 

i kommunerne. 

Kommunalt 

Politiken 7. august 2008 

Journalist og forfatter Lone Kühlmann skriver 

om kommunalreformen og lukningstruede 

kommunebiblioteker og ser et billede af at forvaltningerne 

- og politikerne - hele vejen igennem 

vælger det laveste serviceniveau, når 

kommunekasserne skal køres sammen og efterlyser 

eksempler på det modsatte. 

Folkelig kulturs grundsten, kommunebibliotekerne, 

bliver fusioneret (det betyder nedlagt) 

overalt, skriver hun. Og råder alle, ”der ser deres 

kommunale bibliotek – eller andre nødvendige 

kommunale tilbud – i farezonen til at være 

opmærksomme på, at det er nu i den kommende 

tid, de kommunale budgetter bliver lagt. 

Som borger er man også vælger, og der er 

kommunevalg til næste år”. Hun peger afslutningsvis 

på, at: ”Politikerne vil rigtig gerne vide, 

hvad vælgerne mener. Inden valget.” 

Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 6 

5

6 

Rolf Hapel, forvaltningschef, Borgerservice og Biblioteker, Århus 

Ombudmanden har netop indskærpet, at de kommunale biblioteker 

ikke må undlade at udsende sms-påmindelser til brugerne – hvis 

begrundelsen er, at det vil resultere i tabte bødeindtægter. Ombudsmanden 

er enig med Kulturministeriet og Biblioteksstyrelsen i, at 

biblioteksbøder er til for at sikre en hurtigere cirkulation af udlånsmedierne, 

ikke for at skabe indkomster til bibliotekerne. 

Jeg repræsenterer selv en kommune, der allerede for en årrække siden 

indførte sms-varslinger som en service til brugerne. Alligevel kan jeg 

godt forstå de overvejelser, som f.eks. Odense Kommune har haft. Der 

har man åbent angivet de økonomiske tab i form af mistede bødeindtægter 

som årsag til ikke at indføre sms-påmindelser inden lånetids udløb. 

Man kan spørge sig, hvorfor de kommunale biblioteker har så stort fokus 

på bødeindtægter? Hovedårsagen er den bibliotekslov, der blev vedtaget i 

år 2000. Den fordoblede maximumrammen for bibliotekernes bødestørrelser. 

Det var explicit forudsat, at dette greb skulle skaffe kommunerne 

merindtægter på 30-40 mill. kr. årligt. De forøgede indtægter skulle gå til 

finansiering af de meromkostninger, som loven ville påføre kommunerne! 

Hvis man er i tvivl om, at det faktisk var hensigten, at kommunerne skulle 

skaffe sig ekstra indtægter gennem forøgede bødeindtægter, kan man 

f.eks. se den trykte version af Lov om Biblioteksvirksomhed, som Biblio- 

Danmarks Biblioteksforening er grundlæggende enig med ombudsmanden 

– i alle tilfælde i forhold til sms-hovedproblematikken, 

som han har rejst. For det handler ikke om at tjene 

penge på servicen, men om at sikre borgerne den bedst mulige 

service. Det fastslår DB direktør Winnie Vitzansky, som også 

mener, at alle biblioteker bør arbejde på at få SMS-varslingstilbuddet 

i stand. 

Debatindlæg apropos ombudsmandens udmelding 

om, at ”Biblioteker ikke må tjene penge på bøder” 

Ombudsmandens indskærpelse 

løser ikke bibliotekernes problem 

Må bibliotekerne kalkulere med bødeindtjening? 

teksstyrelsen udgav i 2000 (s. 45) eller Biblioteksstyrelsens egen nyhedspublikation 

Nyt fra Nyhavn, (nr. 2 juni 2004, s. 25), hvor det om evalueringen 

af biblioteksloven hedder: "De muligheder kommunerne fik for 

selv at kunne bidrage til lovens finansiering: muligheden for flere gebyrindtægter 

og muligheden for at udvikle nye betalbare ydelser...". 

Ved adskillige møder for biblioteksledere har man hørt den statslige biblioteksstyrelse 

lægge vægt på, at kommunerne selv kunne skaffe sig indkomster 

ved forøgede gebyrer. Derfor er det forunderligt, at både styrelsen 

og Kultuministeriet nu tilsyneladende lider af hukommelsessvigt i 

forhold til bødernes rolle i den økonomiaftale, der knytter sig til loven. Nu 

huskes kun den del, der handler om at ".. at tilskynde folkebibliotekernes 

lånere til at aflevere lånt materiale senest ved lånetidens udløb". Kravet 

på kommunerne om at skaffe sig egenindtægter gennem forøgede bødeindtægter, 

glemmes derimod bekvemt. 

Faktum er, at de kommunale biblioteker er anbragt i en klemme: På den 

ene side vil de gerne yde en god service over for brugerne og sikre en 

god cirkulation af udlånsmedierne gennem at tilbyde sms-påmindelser 

inden lånetiden ophører. På den anden side indgår bøderne ofte på finansieringssiden 

af budgettet, og mistede indtægter betyder nedskæringer 

på budgetter, der ofte er pressede i forvejen. Her ligger det virkelige problem, 

og det kalder på politiske løsninger. 

Om sagen skal rejses i en bredere politisk sammenhæng? 

Det, oplyser Winnie Vitzansky, til Danmarks Biblioteker vil biblioteksforeningens 

Forretningsudvalg tage op på et kommende 

møde.

Globalt perspektiv på bibliotekerne 

og de basale frihedsrettigheder 

Per Nyeng, journalist 

Mens de tidligere rapporter fra den internationale biblioteksforening 

IFLA’s komité for Freedom of Access to Information and Freedom of Expression 

var udarbejdet af det nu nedlagte FAIFE-kontor i København, har 

IFLA denne gang entreret med Department of Information Services på 

universitetet i Sydafrikas hovedstad Pretoria, hvor et forskerteam under 

ledelse af professor Theo Bothma har forestået indsamlingen og bearbejdelsen 

af oplysninger. Og det er rapporten bestemt ikke blevet ringere af. 

For den, der er optaget af over en bred front at få menneskerettighederne 

styrket, og som betragter adgangen til et stærkt og højt kvalificeret 

bibliotekstilbud, som en af de væsentlige forudsætninger for det, er der 

et væld af nyttige informationer at hente her. 

Det er den fjerde rapport fra FAIFE af denne beskaffenhed, og hvad landedeltagelse 

angår den mest omfattende. Mens 84 af de 229 lande, som 

er registreret i FN’s register over verdens lande, var repræsenteret i undersøgelsen 

i 2005, så er i alt 116 lande med i denne nye rapport, heraf 

33 lande som ikke tidligere har været med. Vægten er lagt på folkebiblioteksforhold, 

men også forholdene for skolebiblioteker og universitetsbiblioteker 

beskrives. 

Udover at tage pulsen på menneskerettighedssituationen i de repræsenterede 

lande, så rummer FAIFE-rapporten også væsentlige biblioteksstatistiske 

oplysninger, bl.a. om graden af biblioteksadgang til internet. Ligesom 

respondenterne er blevet spurgt, om der på biblioteksområdet 

opereres med netfiltre, om der i det pågældende land er vedtaget antiterrorlove, 

om bibliotekerne deltager i kampagner mod HIV/AIDS. Samt om 

der af de nationale biblioteksorganisationer er vedtaget et sæt etiske retningslinjer. 

Hvilket 57 nationale biblioteksforeninger har gjort, mens andre 

27 tilkendegiver, at de har intentioner om at gøre det inden for de 

næste to år. 

Til den uvillige restgruppe hører pudsigt nok Danmarks Biblioteksforening 

og det danske Bibliotekarforbund, som i fællesskab har besvaret spørgeskemaet. 

Her er holdningen, at det må være op til det enkelte bibliotek at 

diskutere behovet for en code of ethics, og dens eventuelle implementering 

i biblioteksarbejdet. 

Under titlen "Access to libraries and information: Towards a fairer 

world" har FAIFE udsendt en rapport om menneskerettighederne set 

i relation til biblioteksudviklingen rundt omkring på kloden 

Endvidere fremgår det, at biblioteksverdenen i 34 af de 116 lande har tilsluttet 

sig IFLA’s Internet Manifesto, og at endnu færre, nemlig 29, har 

sluttet op bag The Glasgow Declaration on Libraries, Informations Services 

and Intellectual Freedom. 

Rapporterne fra de enkelte lande bygger i vid udstrækning på oplysninger 

indhentet hos nationale biblioteksforeninger, biblioteksmyndigheder eller 

nationalbiblioteker. Men desværre er sådanne respondenter ikke altid 

sandhedsvidner, når det handler om at besvare spørgsmål om forekomsten 

af censur og overgreb på ytringsfriheden og andre fundamentale 

menneskerettigheder. Enten - som det anføres af forskerteamet - fordi 

de simpelthen ikke har det fornødne overblik, eller fordi de af frygt for repressalier 

er uvillige til at tale klarsprog. Derfor har forskerteamet, hvor 

det skønnedes nødvendigt, suppleret oplysningerne fra nationalt bibliotekshold 

med meldinger fra uafhængige menneskerettighedsorganisationer 

som Amnesty International, Human Rights Watch og Reporters 

without Borders. Og at det har styrket troværdigheden viser alene det 

forhold, at der af respondenterne fra bibliotekshold kun meldes om censur 

og overgreb i 19 af de 116 lande, mens dette antal i kraft af oplysningerne 

fra menneskerettighedsorganisationerne kommer helt op på 82. 

Denne skævhed i tilbagemeldingerne får Theo Bothma og hans forskerteam 

til helt konkret at foreslå IFLA at opbygge en database, hvortil der 

løbende kan indrapporteres om tilfælde af censur, intimidering, overvågning, 

utidig indblanding i borgernes privatsfære (brud på privacy) og andre 

overgreb. Specielt i relation til den indvirkning sådanne krænkelser 

har på biblioteksvæsenet i de pågældende lande. Og at der i denne forbindelse 

udvikles metoder, der kan sikre meddelere (f.eks. Whistle-blowers) 

anonymitet. Men det dystre billede, der i rapporten tegnes, bør i det 

hele taget anspore IFLA og dens medlemsorganisationer til at fortsætte 

og med alle mulige midler intensivere indsatsen på dette minerede område, 

lyder opfordringen. 

IFLA/FAIFE World Report 2007 kan bestilles på publications@ifla.org 

i trykt udgave. Eller hentes i pdf-format på: 

http://www.ifla.org/faife/report/world_report_2007.htm 


7

8 

Let og sikkert udlån 

med fingeraftryk 

Ringkøbing Bibliotek tilbyder brugerne at identificere sig med fingeraftryk i stedet for 

sygesikringskort. Den nye teknologi giver hurtig betjening og sikker registrering 

Jane Grooss, overbygningsjournaliststuderende 

Læg fingeren i fingeraftrykslæseren og du 

er genkendt på et øjeblik. Med et enkelt bip 

og en lille lystig melodi bydes brugeren velkommen. 

Det er nemt, hurtigt og effektivt, 

for man har altid sin finger med sig, og det 

er slut med at stå og rode efter sit sygesikringskort, 

når man skal låne bøger på biblioteket. 

Som det første bibliotek i Danmark anvender 

Ringkøbing Bibliotek fingeraftryk i stedet 

for sygesikringskort som identifikation. 

Fordelen for brugerne er, at de ikke længere 

behøver at huske sygesikringskortet for at låne 

noget med hjem. Biblioteket oplever hurtig ekspedition 

og en stor sikkerhed for brugers identitet, 

fordi man fjerner risikoen for, at en person 

låner bøger, film eller cd’er med en anden persons 

sygesikringskort. Erfaringerne er dog, at 

ca. 1 ud 200 i dag ikke accepteres af systemet 

og fortsat må anvende sygesikringskortet. 

Der skal opfordring til 

“Vi har haft ordningen i et år nu, og har ca. 750 

brugere af systemet. De fleste af dem, vi opfordrer 

til at bruge fingeraftryk, takker ja til tilbuddet,” 

fortæller bibliotekschef ved Ringkøbing 

Bibliotek, Per Høgh. 

Og det kræver næsten altid en opfordring, før 

brugerne lader deres fingeraftryk registrere. 

Derfor kører biblioteket af og til kampagner for 

at få folk til at anvende metoden. Senest i april 

da videnskabsminister, Helge Sander, for tredje 

gang inden for kort tid besøgte biblioteket for at 

følge projektet. 

Sikkerheden er i orden 

Nogle brugere ønsker ikke at lade deres fingeraftryk 

registrere. De er nervøse for, at oplysningerne 

kan blive anvendt i anden sammenhæng, 

f.eks. til overvågning. “Men det er der ingen fare 

for”, lover Per Høgh. “Den stramme danske 

datasikkerhedslov giver ikke mulighed for, at 

kriminalpolitiet eller andre kan få adgang til oplysningerne.” 

Desuden et det ikke et komplet fingeraftryk, 

der gemmes, men et antal punkter på fingeren, 

der omsættes til en matematisk formel, så fingeraftrykket 

gemmes på krypteret form. Datatilsynet 

har godkendt systemet. Biblioteket er i 

forvejen godkendt til at opbevare cpr-numre, og 

Datatilsynet havde derfor ingen problemer med 

at give godkendelsen. 

Alle bruger det 

Da systemet blev indført, troede mange, at det 

især ville tiltrække unge. Det viste sig imidlertid, 

at de første, der lod sig registrere, var et 

ældre ægtepar omkring de 70 år. 

“Der faldt alle vores fordomme om, hvem der 

ville bruge systemet, og hvem der ikke ville,” 

griner Per Høgh, og siden viste det sig, at unge 

som gamle, højtuddannede såvel som ufaglærte, 

bruger det. Mange børn morer sig med at 

bruge det, og så kan de låne bøger, uden at far 

eller mor (og sygesikringskortet) er med. 

Giv bibliotekerne fingeren 

På Ringkøbing Bibliotek overvejes nu, om det 

indscannede fingeraftryk kan anvendes andre 

steder f.eks. ved kopimaskinen, hvis de, der 

kopierer, forlods satte penge ind på en konto. Eller 

når man har reserveret en pc og skal tilkendegive, 

at man er kommet, eller til log ind når man 

skal bruge et mødelokale. Måske kan man endda 

bydes velkommen til biblioteket med forslag til 

nye bøger eller film af den slags, man plejer at 

låne. 

De helt store gevinster ved biometri kommer dog 

først, når det fulde selvbetjeningsbibliotek indføres 

i løbet af nogle år. Her vil det være oplagt at 

bruge fingeraftryk i stedet for sygesikringskort for 

at opnå en tilstrækkelig sikker identifikation af 

brugeren. 

Med tiden håber Per Høgh også, at de øvrige biblioteker 

i kommunen indfører systemet, så man - 

uanset hvilket bibliotek i kommunen man ønsker 

at låne materiale fra - blot kan give biblioteket 

fingeren! 

Fakta om biometri 

Biometri er teknologi, som genkender en person ud fra 

f.eks. fingeraftryk eller irisscanning. 

Ringkøbing-Skjern Kommune satser på at blive landets 

førende inden for biometri. Kommunen opretter snarest 

et videnscenter for biometri. 

Ti private virksomheder i kommunen overvejer, hvordan 

de kan indtænke biometri i produktionen. 

På byens bryghus anvendes fingeraftryk for at opnå aktionærrabat. 

Videnskabsministeriet følger kommunens satsning tæt 

og har en embedsmand i følgegruppen.

BIBLIOTEKERNE I OPLEVELSESØKONOMIEN 

Måske er der ingen penge i bibliotekerne, men det kan alligevel være værd 

at tænke oplevelsesøkonomisk 

Tom Ahlberg, redaktør, Søndag Aften 

Copenhagen Business School, CBS, har iværksat 

et stort forskningsprojekt om kunst, kompetence 

og konkurrence i den danske oplevelsesøkonomi. 

Forskningen indebærer omfattende 

analyser af udvalgte kulturøkonomiske felter, fx 

museer, film og mode. Da forskningsprojektet 

ikke prætenderer at være altomfattende, og da 

man rimeligvis fokuserer på områder, hvor man 

umiddelbart må tro, at der er mest “økonomi” i 

oplevelserne, er det vel naturligt, at bibliotekerne 

ikke er i fokus. Hvem tager fat på en rapport 

om Bibliotekerne i oplevelsesøkonomien? 

Det nærmeste, bibliotekerne kan bidrage til 

med økonomi i gængs forstand, er måske bødeindtægterne, 

og det er næppe, hvad brugerne 

kalder for en oplevelse. Samme hovedregel 

gælder dog for snart sagt alle andre kulturelle 

institutionsfelter, som er baseret på offentlig 

støtte: bundlinjen er negativ, og uanset vækst 

vil økonomien forblive negativ. Derfor anvendes 

begrebsparametre fra oplevelsesøkonomien 

som metoder og vinklinger, ikke som en sektor 

med egentlig indflydelse på nationaløkonomien. 

De største statslige museer har man fra politisk 

hold frataget muligheden for væsentlige entréindtægter, 

og dermed er grundkonditionerne 

vel de samme for bibliotekerne. 

Der bygges biblioteker 

Dette er en agenda, som alle kulturinstitutioner 

bliver nødt til at forholde sig til. Også bibliotekerne, 

hvilket man i høj grad allerede gør. Bogen 

Biblioteksrummet fra Danmarks Biblioteksforening 

har til formål at inspirere til nye biblioteksbyggerier, 

-indretninger og -strukturer. Bogen 

viser, hvor alsidigt, nyorienteret og spændende 

biblioteker der bygges både i udlandet 

og inden for landets grænser (så længe biblioteksændringerne 

sker uden for Københavns Hovedbibliotek, 

giver de nemlig ikke modstand). 

Der bygges og regeres, der flyttes materialer, 

der skabes teknologiske nybrud, og der arbejdes 

med kreative partnerskaber. Helt i oplevelsesøkonomiens 

ånd. 

CBS-projektet “Oplevelsesudvikling i Danske 

Attraktioner” har til formål at udvikle “attraktionerne 

til fremtidens krav om gode oplevelser og 

til gæster, der shopper attraktionsoplevelser i 

en globaliseret verden". Blandt projektets hovedbudskaber 

er: 

• At kende sin basis - klarhed om mission, 

vision og strategi 

• Viden er vejen - gennem kunde- og markedsanalyser 

og teori 

• Gæsten i centrum - at tale med og ikke til 

gæsten 

• Involvering skaber værdi - gæsten er med til 

at skabe oplevelsen 

• Husk helheden - kerneoplevelsen kan ikke 

stå alene 

• Samarbejde er guld værd - med lokalsamfund, 

andre attraktioner og brancher 

• Genbesøg er bedre end besøg - fornyelse og 

tilknytning 

• Det kan betale sig - afkast for attraktionen 

selv og for samfundet. 

(Her gengivet efter Dorte Skot-Hansen: Museerne 

i den danske oplevelsesøkonomi, 2008). 

Danske folkebiblioteker arbejder med mange af 

de redskaber, der her hentydes til. Men dette 

arbejde kan systematiseres, prioriteres og implementeres. 

Museerne får lov 

I debatten om ændringerne på museerne, er 

det gennemgående vurderingen, at det politiske 

niveau gennem den seneste årrække har opprioriteret 

publikums- og salgsindsatsen og dermed 

nedprioriteret de øvrige basale museumsopgaver: 

indsamling, registrering, bevaring og 

forskning. For bibliotekernes vedkommende er 

kravet fra politisk side i påfaldende grad det 

modsatte: der kan ikke laves en enquete blandt 

politiske partier om bibliotekspolitik, uden at 

halvdelen siger, at bøgerne er kerneydelsen. 

Dermed siger politikerne samtidig, at man ikke 

skal gøre mest muligt for at imødekomme publikums 

ønsker og behov, at man faktisk ikke 

må satse på oplevelsen. Det politiske krav er 

konserverende og dermed forsinkende i forhold 

til samfundets øvrige udvikling i krav og forventninger 

til de offentlige institutioner. Og i 

den offentlige debat er ligeledes kravene til bibliotekernes 

bevaring hyppigt stærkere end kravene 

til formidling. 

Heldigvis for bibliotekerne er dette i højere grad 

et Christiansborg-syn, end det syn der er gældende 

i kommunerne, som har driftsansvaret. 

Et syn som tydeligt viser sig, når socialdemokraterne 

markerer voldsom modstand mod 

etablering af et privat-offentligt samspil om 

biblioteksdrift i Ringsted. Samme parti har vist 

ikke haft noget som helst at udsætte mod tilsvarende 

samarbejdsform mellem B & W og 

Københavns Bymuseum om DieselHouse. På 

museumsområdet kan man benytte markedsmodeller 

uden politisk betænkelighed, samme 

regler gælder ikke for bibliotekerne. 

Hvad med bibliotekerne 

På museumsområdet har både Staten og kommunerne 

valgt at øge budgetterne, Staten med 

klart fokus på formidlingsarbejdet. På biblioteksområdet 

har Staten valgt at fastholde et 

gammelt bibliotekssyn og samtidig give flere 

penge til kommunerne, som kommunerne har 

valgt at bruge til andre formål. Kommunerne 

har massivt nedlagt biblioteksfilialer. 

Det vil være naivt at tro, at bibliotekerne står 

foran væsentlige merbevillinger. Vejen frem 

skal måske handle om at tænke oplevelsesøkonomisk: 

hellere en attraktiv ny filial end tre forældede. 

Hellere nye partnerskaber end ingen 

venner. Hellere lære af den kommercielle sektors 

salgsmetoder, end at lagre bøger uden efterspørgsel. 

Hellere åbne vidder end berøringsangst. 

Så altså: Hvem tager fat på en rapport om Bibliotekerne 

i oplevelsesøkonomien? 


9

10 

Én på opleveren 

VELKOMMEN til Danmarks mest spektakulære bibliotek; Hjørring har taget skridtet 

fuldt ud og skabt det ultimative oplevelses- og værestedsbibliotek sammen med 

indretningsarkitekterne Bosch & Fjord 


Pladsen i det nye bibliotek virker meget generøs - specielt set i forhold til det gamle, tætpakkede bibliotek i Codanhus. Udtryk 

og indretning er skabt på basis af personalets idéer og drømme og bl.a. erfaringer fra Frederikshavnerbørneprojektet 

12. april skete det så: Hjørring Kommune 

slog dørene op til sit nye hovedbibliotek – 

med den røde tråd! Siden har borgere, politikere, 

leverandører, biblioteksaficionados 

og journalister (endog helt fra Singapore) 

valfartet til byen. 

Det er der god grund til. Her er der tale om 

det til dato mest attraktive moderne oplevelses- 

og værestedsbibliotek i Danmark. 

Skabt ved at sammentænke formidling og 

rum, og ved brug af et rødt bånd og et noget 

anderledes udvalg af inventar. 

Ny profil 

Biblioteket har for alvor fået en ny dimension – 

det er blevet mødested og omdrejningspunkt 

for hele byen. Hjørring Bibliotek flyttede ikke 

bare teltpælene fra Codanhus til det nye Metropolen, 

reelt rykkede man fra det 20. århundredes 

bibliotek til det 21. århundredes. Biblioteket 

er ikke længere kun et “bogudlånssted” men et 

bogstavelig talt rummeligt sted, hvor brugerne 

og deres aktiviteter har første prioritet. 

Biblioteket er faktisk mere end mødested, det 

er samtidig et kulturcenter, hvor alle mulige 

mennesker hænger ud og kan lide at være. 

Hvor bøgerne ikke bare står med ryggen frem, 

men med forsiden udad, og hvor de og alle de 

andre mediemuligheder formidles på en helt ny 

og langt mere indbydende måde. Biblioteket er 

til for brugerne og karakteriseres først og fremmest 

af et sandt bombardement af aktiviteter 

og et rødt bånd – ind over gulve og fremad i 

bakker og dale. 

Atmosfære og bånd 

Det Røde Bånd binder hele biblioteket sammen 

som en fast organisme. Det kan virke uoverskueligt 

ved første øjekast, når det snor sig ind 

og ud mellem de mange siddemuligheder af 

forskellig art og skaber en art podium for udstilling, 

siddeplads o.l. Men det medvirker sam-

tidig til at skabe sammenhæng og helhed. 

Båndets lidt vilde gang gennem det store 

etrumsbibliotek på 3.500 m2 skaber i sammenhæng 

med stedets generøse plads struktur og 

udsyn. Farveglæde, skrappe kulører og spraglede 

siddearrangementer giver sammen med to 

sæt loftshøje, hvide træreoler med stiger og 

med bøger udstillet som hos de store udenlandske 

boghandlere en fantastisk stemning. 

Inde i de hvide firkanter skjuler sig bl.a. tre huleagtige 

temanicher med småudstillinger bygget 

op med både materialer og skærmtilbud, og 

så de to kulisselagre til internt brug til alt udstillingsgrejet 

o.l. 

Indtrykket er varmt og imødekommende. Her er 

folk i alle aldre alle vegne. De kan li’ det, fortæller 

Carsten Winther, stadsbibliotekar, begejstret. 

Også de unge, som man mange andre 

steder oplever forlader biblioteket til fordel for 

caféer og googling. “De unge, som vi følte, at vi 

havde tabt, er kommet tilbage – og der er flere 

af dem. De siger, at det er et fedt sted at komme 

– og mødes.” Hele 39% flere besøgende 

har man haft i de tre første måneder. Hvor 

Hjørring Bibliotek havde et besøgstal i april-juni 

2007 på 52.587, lød tallet for samme periode i 

år på omkring 73.000. Der er potentiale til mere; 

det afhænger af en bedre udendørs og en 

frækkere centermæssig skiltning for biblioteket. 

Også udlånet er markant stigende. 

Zoner & Service 

Der er lyst- og larmezoner, og der er stilleområder 

med fordybelse og mahogni-stemning. 

Man finder det hele her. Børn, unge og voksne 

er ikke placeret i hver sit reservat, der er glidende 

overgang mellem aldersgrupper og formidling 

på tværs af aldre. 

VELKOMMEN står der forude med store sorte 

bogstaver på en informationsø, straks man træder 

ind, og her kan man få hjælp og søge infor- 

mation. Hvis man da ikke vælger at gå til højre 

og synke ned i en af lounge-områdets store 

sofaflydere og kigge på nogle nyhedsskærme. 

Til venstre ligger den nye café – der kan mere 

end en kop latte. 

Den Røde Tråd er ikke, som sådan nogle sædvanligvis 

er det, den lige vej til viden. Her er 

den nærmere et garnnøgle, hvis enkelttråde, filtret 

ud, lokker den besøgende i mange forskellige 

retninger. Griber man den lige fremad, 

trækkes man ind forbi selvbetjeningen – med 

udlån og aflevering og videre ind i voksenbiblioteket, 

forbi fire meget orangefarvede studierum 

og hen mod Playstation, FILM, LYD og andre 

medier – og en kæmpesofa. Og så Digtertrappen 

naturligvis efterfulgt af romaner og siden 

hen faglitteratur. Og lad mig ikke glemme 

Magasinet. Et herlig klassisk biblioteksmiljø 

med bl.a. magelige Chesterfield-stole og med 

magasinsamlingerne placeret i selve biblioteksrummet 

til fri og direkte afbenyttelse. 

Et egentligt læringscenter er her ikke – men tilbud 

rundt omkring i form af et langbord med 

både faste pc’ere og med plads til egne bærbare. 

Man kan i princippet sætte sig ned alle steder 

og arbejde, for her er trådløs opkobling 

overalt. 

Lader man sig trække den anden vej rundt, 

kommer man ind igennem caféen med adgang 

til salen og toiletfaciliteter og videre ind i børnebiblioteket. 

Et eldorado af oplevelser med et 

regulært forældretilbud i VIP-hjørnet (Very Important 

Parents). Rummet kalder på det barnligt-fantasifulde. 

Her er ved siden af de helt almindelige 

bibliotekstilbud også Animatoren, 

Læserøret, Ordkløveren, Rutsjereolen, Sandkassen 

og Vandpytten – til fælles læsning for små 

og store. Og så er der selvfølgelig Scenen. 

En af tre – for biblioteket har to mere – til aktiviteter 

i selve rummet. 

Med bøger fra gulv til loft – jamen, hvordan 

skal man så klare sig, hvis man er blind eller 

sidder i rullestol? De lokale handicappede er tilfredse, 

for “fint, at man let kan finde frem til 

VELKOMMEN – for her får man jo betjening, og 

så er sagen klaret!” De sætter pris på fraværet 

af dørtærskler og på teleslyngen. 

Traditionelle bibliotekarborde findes også: ét for 

børn og ét for voksne placeret undervejs på Det 

Røde Bånd, men i øvrigt findes bibliotekarerne 

rundt i udlånet i færd med at tale med brugerne 

eller med at redigere bånd og rum. 

Kunsten – at holde interessen fanget 

Biblioteksrummet er blevet bibliotekarernes 

redskab til at formidle. Nye personaleroller og 

brud med vanetænkning er dagens kost. Arbejdet 

med løbende at redigere og derved markedsføre 

biblioteket og sikre genbesøg er en 

vigtig og meget omfattende opgave. Dét at redigere 

et traditionelt udlånsområde tager tid, så 

dét at redigere et bibliotek som Hjørrings, hvor 

det hele er “out in the open”, er en kolossal 

opgave og idémæssigt krævende. Her er massevis 

af udstillingshylder, tre temanicher og ikke 

mindst det røde bånd, som skal opdateres 

systematisk for at skabe den nødvendige dynamik 

og dermed fastholde borgernes lyst til at 

kigge forbi. 

Konceptet giver merarbejde, og der er ikke tale 

om en udvidelse af personalet. Men: “Der er ikke 

én meter af det røde bånd, som der ikke er 

taget ansvar på”, fortæller udviklingschef Børge 

Søndergård glad. “Alle har ansvar for en bid, og 

alle går til opgaven med højt humør; det er 

utroligt stimulerende for os alle at opleve brugernes 

begejstring og glæde over de nye muligheder 

– fantastisk; stress-symptomer har heldigvis 

været begrænset til en enkelt.” 

Opgaveorganisering 

Åbningstiderne er de samme som hidtil – 175 t 

i hele kommunen til de 67.000 indbyggere – 45 

årsværk eller ca. 50 personer plus det løse. 

Den meget større aktivitet og den løbende redi- 


11

12 

gering betyder, at åbningstiden ikke kan øges 

uden ekstra bemanding. DOG har man besluttet 

fra 1. oktober at holde søndags-åbent mellem 

kl. 12-15 den 1. søndag i måneden, så man 

følger centrets butikker. 

Organisationen er team-opbygget i selvstyrende 

grupper, en håndfuld på hovedbiblioteket og en 

for hver afdeling. De er nedsat på tværs af faggrupper 

og hvert team har en koordinator. 

Strukturen er flad og består i øvrigt af en tremands 

ledelse med stadsbibliotekar Carsten 

Winther, publikumschef Janni Sørensen og udviklingschef 

Børge Søndergård. Alle tre indgår i 

vagtdækningen. Vagtskemaet laves ikke af ledelsen, 

men er én medarbejders ansvar, “én vi 

alle har fuld tillid til”. Der arbejdes med flydende 

bogbestand, og en bogvalgskomité på fem 

personer står for anskaffelser. 

Usynligt i gågaden 

Hvor indretningskonceptet og visionen i sig selv 

allerede nu har markedsført biblioteket i det 

ganske land, så savnes biblioteket og den røde 

tråd i selve bybilledet. Besynderligt, fordi Centerledelsen 

øjensynlig er stærkt interesseret i at 

tage fordel af bibliotekets attraktionskraft og 

dets 1.400 daglige besøgende i forhold til at 

styrke lokaleudlejning og butiksomsætning. 

Metropolen er et privat byggeri midt i Hjørring. SKAT Region Nord holder til i 

højhusdelen på 10 etager. Indkøbscentret i stuen, fitness og bibliotek på første 

sal i en to-etagers bygning i glas og beton. P-pladser findes i kælderetagen. 

Hvorfor ikke tage fordel af den spektakulære 

røde tråd og få trukket den ud på Østergade og 

gjort biblioteket synligt? Indkig i biblioteker 

med dejlige rum med masser af aktiviteter og 

venlig stemning nærmest “suger” folk ind. Så 

en anden oplagt idé vil være samarbejde med 

naboen eller udvidelse mod Østergade, så dette 

fantastiske bibliotekstilbud ses helt ud i gadebilledet 

og lokker endnu flere indenfor. 

Byens kreative inspirationskilde 

Biblioteket har fået ny profil og byen et nyt mødested, 

hvis indretning og tilbud vil blive til inspiration 

for brugerne og dertil uden tvivl danne 

skole. Det er flot tænkt og ambitiøst gjort. Der 

er derfor grund til at ønske lokalpolitikerne tillykke, 

fordi de turde, og bibliotekets stab, fordi 

de entusiastisk har vovet at give sig i kast med 

den meget servicekrævende stærke vision om 

det 21. århundredes oplevelses- og værestedsbibliotek 

i form af Bosch & Fjords fantastiske 

univers. 

Hold takten! 

Det Røde Bånd, tja måske bliver man træt af 

det på sigt, men det tilfører biblioteket en anden 

rumlighed og bryder velgørende med den 

traditionelle institutionsoplevelse. Servicemæssigt 

– ja, så skal rummet gentænkes løbende, 

og som omtalt skal f.eks. læringsfaciliteterne 

styrkes og de digitale ressourcer synliggøres 

yderligere. Det er der planer om, men det er 

også klart, at så må der flere hænder til. Der 

løbes tydeligvis allerede stærkt nu; Hjørring får 

meget for sine penge. 

Kommunen brugte ifølge Statistik 2007, netop 

udkommet, omkring 445 kroner per indbygger 

(2007) og ligger dermed under landsgennemsnittets 

lige godt 500 kroner ift. bruttodriftsudgifterne. 

I 2008 ligger udgiften på 444 kroner. 

Heldigvis tyder alt på meget beskedne besparelser 

i 2009. Så hold takten kære politikere; 

denne investering bør og skal plejes! Personalets 

store engagement klarer meget, men gør 

det ikke alene. Uden fremsynede politikere og 

solide lokale samarbejdspartnere vil bukserne 

sprække. 

Hjørrings nye bibliotek er et fantastisk dejligt 

sted at besøge og opholde sig i, og det bliver 

utrolig spændende at vende tilbage. Besøg for 

eksempel Hjørring i forbindelse med Danmarks 

Biblioteksforenings årsmøde 2009 i marts i 

Ålborg! 

Foto: Bosch&Fjord/Laura Stamer/Hjørring Bibliotek 

FAKTA OM HJØRRING BIBLIOTEK 

Areal: 5.090 m 2 

Husleje: 2.4 mio. + forbrug 

Byggeudgift: 13 mio. kr. – indretning 

Centerarkitekter: Schmidt Hammer Lassen 

Indretningsarkitekter: Bosch & Fjord 

Den Røde Tråd: Bruno Hansen Snedkerier 

Biblioteksinventar: BCI 

Skiltning & udstillingsudstyr: Niels-Krogh Andersen 

Lys: In-Lyz 

IT/EDB: Hjørring EL-Teknik 

Cafédrift: PMU-Sindal (Praktisk Medhjælper Uddannelse) 

Mødelokaler: Tre (heraf et åbent til fri afbenyttelse) + sal til 220 personer 

IT: Trådløs opkobling overalt + 34 pc’er til publikum i ø 

Sponsorer: Salen/udsmykning: A. Enggaard, Sparekassen Vendsyssel, 

Spar NORD, Nordjysk Bank 

Øvrige fakta: http://www.hjoerring.dk/sw73592.asp

Godt & Skidt 

Hvad er I mest glade for ved det nye bibliotek 

og hvor skal der følges op? Danmarks 

Biblioteker bad Carsten Winther og Børge 

Søndergård hver i sær nævne to-tre ting. 

Carsten Winther: 

Det allerbedste er at opleve de lokale borgeres 

stolthed og glæde over deres bibliotek, og at 

begejstringen smitter af på personalet! 

Og så dét, at vi omsider selv kan afholde arrangementer 

– i biblioteket eller i salen; år ud og 

år ind har vi måttet låne os frem ude i byen. 

Jeg er også glad for de nye partnerskaber og 

kontakter. Biblioteket er blevet attraktivt, det 

har det aldrig været før, og har fået lokale venner, 

som vi kan trække på, og som støtter vores 

initiativer. Det drejer sig for eksempel om 

Erhvervsrådet, Handelsstandsforeningen og 

Byggesocietetet. Det er bl.a. via disse, at man 

fik sponseret et flygel til salen, og her er det 

idéen at lave jazz-arrangementer om lørdagen i 

butikkernes åbningstid. 

Vi skal helt klart have gjort noget ved synligheden 

og udendørsskiltningen, det er virkelig et 

ømt punkt. Derudover må vi have “efterset” de 

hjørner, som ikke rigtig fungerer – for eksem- 

pel Digtertrappen – og så eventuelt gjort vores 

læringsrumsmuligheder bedre, tydeligere. 

Børge Søndergård: 

At få lov til som bibliotekar at lege sine drømme 

ud, at kunne lave biblioteket anderledes og 

kunne sætte en ny milepæl for biblioteker er 

helt fantastisk. En milepæl, som borgere og politikere 

er så glade for, at de tager folk med 

herhen og viser det frem. Vi har fået et sindssygt 

lækkert sted – virkelig et kultursted, man 

bliver glad for at komme i, arbejde i, og som 

man kan være stolt af. Personalet går rundt og 

lyser, og så har vi lige akkurat råd til en lille 

søndagsåbning én gang om måneden. 

Lære og opleve. Ja, oplevelser er her masser 

af. Det med videnstedet har vi bevidst ikke 

gjort meget ud af. Og hvad angår læring, så er 

vi kommet langt bedre med, men vi må fortsat 

arbejde med det. Samme forhold synes jeg 

gælder de elektroniske ressourcer og formidlingsopdatering 

her. Vi er dog i gang, for eksempel 

i Loungen, og vi arbejder også med en 

TVNEWS aftale à la Kolding, med facebook.com 

og youtube.com, men formidling via skærme 

kræver også megen redigering. 

Spontane brugerreaktioner: 

“Hold kæft, hvor er her flot!” 

“Er det her virkelig et bibliotek!?” 

“Sker det her virkelig i Hjørring!?” 

NÆSTE STOP – LOKALBIBLIOTEKERNE! 

Næste store indsatsområde bliver lokalbibliotekerne, 

de skal hver især have deres egen profil. Nogle for 

eksempel i form af bibliotek og borgerservice, andre 

i kombination med turistkontor o.l. 

Vi sætter gang i arbejdet i efteråret med en workshop 

for alle, oplyser udviklingschef Børge Søndergård, og 

der skal ligge en indstilling til byrådet om det hele i 

2009. Den nye Hjørring Kommune, sammenlagt af de 

gamle Løkken-Vrå, Hirtshals, Hjørring og Sindal kommuner, 

tilbyder i dag biblioteker i Hirtshals, Løkken, Vrå 

og Sindal. Bogbussen klarer 16 holdepladser og institutionsbesøg. 

I Sindal blev der i øvrigt i forbindelse med sammenlægningen 

nedlagt fire helt små filialer. På spørgsmålet 

om, hvad det har betydet, lyder svaret fra udviklingschefen: 

Øget udlån. P.t. har man i Sindalområdet 3,5 

timer bogbus hver uge, og udlånet er steget med 

400%. Og nu stiger udlånene i lokalbibliotekerne samlet 

set. Uden tvivl, mener Carsten Winther og Børge 

Søndergård begge, er der tale om en afsmittende “biblioteksopmærksomhed 

generelt” trods politikernes frygt 

for en modsat udvikling. 


13

Hjørring Bibliotek 

Børnebiblioteket 

 

 

 

- Create Room for Experience

Digte 

på Torvet i Sæby 

Kan man læse digte på et torv? Ja, det kan 

man i Sæby. For anden gang flød rim og 

remser, vers, lyrik, musik og dans fra scenen 

på Sæby Torv, da Digtets Dag for anden 

gang løber af stablen fredag den 29. august 

fra om eftermiddagen kl. 15.00. 

Danmarks national-skjald Benny Andersen 

gæstede byen og læste et udvalg af sine egne 

Den 1. oktober 2008 markerer Akademisk 

Arkitektforening ”Arkitekturens Dag” i Danmark. 

Ligesom i resten af verden vil denne 

dag byde på spændende, sjove og nærværende 

arrangementer for mange mennesker 

og aldersgrupper, der har lyst til at vide 

mere om arkitektur. 

digte op. Benny Andersen er den mest læste og 

sungne moderne danske lyriker og blev modtaget 

med åbne arme af børn og voksne. 

Musik og lyrik i børnehøjde 

Succesen med Digtets Dag fra 2006, hvor 

Klaus Rifbjerg var hovedindslaget, blev gentaget 

i år sammen med bl.a. mange børn og unge 

fra Sæby og opland, der til anledningen selv 

I Vestjylland kan du høre barokmusik i en 

betonbunker. I Hjørring kan du opleve en danser 

danse sig gennem fremtidens bibliotek, og 

Kolding Bibliotek byder på foredrag om højhuse 

og byudvikling. På Fyn kan du se, hvordan arkitekten 

arbejdede for 100 år siden. I København 

kan du opleve hæsblæsende arkitekturstumfilm 

midt imellem høje bygninger. Og arkitektvirk- 

havde skrevet digte, som de læste op på scenen. 

Børnenes digte akkompagneredes af musikstykker 

skrevet af Jens Nielsen specielt komponeret 

til dagen. Børnenes digte fra dagen udgives og 

kan fås hos byens butikker, mens originalerne 

kan læses på Sæby Bibliotek, som udstiller digtene 

lige nu. 

Læs mere via www.arkitektforeningen.dk, hvor 

man også på ‘Det sker’ kan informere om lokale 

aktiviteter 

Arkitekturens dag - også for biblioteker 

somheder vil åbne dørene for offentligheden og 

vise deres tegnebordsprojekter frem. 

Aktiviteter landet over giver mulighed for at opleve 

arkitektur på helt nye måder – både indefra, 

udefra og sammen med andre kunstarter. 

/Marie Bak Mortensen, projektleder 


15

Blekingegadebanden 1 • Drageløberen • Livstid • Blekingegadebanden 

2, Den hårde kerne • Under en strålende 

Netlydbog.dk sol • Nærvær, En praktisk - bibliotekerne 

guide til at leve i nuet • 

Løgnhalsen fra Umbrien • Frygtens Ansigt • Ryd op i dit 

er med på en lytter 

rod • Shamran • Midnatstimen • Spøgelseslinien 1 • 

Mere end halvdelen af landets biblioteksbrugere har adgang til at downloade 

Spøgelseslinien Blekingegadebanden til 2 deres • mp3-afspiller Spøgelseslinien 3 • Krøniker fra 

Kvæhl Susanne • Buus-Pedersen, Spøgelseslinien projektleder, Københavns Digitale 4 Bibliotek • Maskiner sanser ikke 

16 

Omsider har danskerne lukket ørerne op for 

LYDbøger. I mange lande, især de engelsktalende, 

har lydbøger været en bragende 

succes i flere år, og på nettet vokser antallet 

af sites, hvorfra man kan downloade lydbøger, 

nærmest eksplosivt. 

Netlydbog.dk er de danske bibliotekers nye store 

satsning på online indhold. Pr. 1. august 

2008 tilbydes der ca. 200 titler fra flg. forlag: 

Audioteket, Boglyd, Gyldendal, Tellerup og Viatone 

(Bechs Forlag). Projektet har af flere grunde 

været længe undervejs. Især har forlagenes 

utryghed spillet ind. Et projekt af denne art er 

af indlysende grunde uinteressant, hvis der ikke 

er noget særligt indhold. Imidlertid er for- 

For snart 2 1/2 år siden tiltrådte jeg stillingen 

som direktør for EBLIDA, og jeg kan 

uden tøven sige, at det har været en fantastisk 

oplevelse at være med til at påvirke 

den europæiske bibliotekspolitiske dagsorden 

i et tæt samarbejde med biblioteksfolk 

fra foreninger og institutioner i Europa. 

I øjeblikket søger EBLIDA en ny direktør, idet 

min kontrakt udløber i starten af 2009, og jeg 

vil hermed gerne opfordre læsere af Danmarks 

Biblioteker til at overveje at søge denne stilling. 

Selvom det er en gammel kliché at tale om udfordringer 

frem for problemer, mener jeg, at 

bibliotekerne har en enestående mulighed for 

at sætte en ny dagsorden, men at dette kun 

kan ske i et tæt og strategisk samarbejde på 

tværs af landegrænser. Som direktør for EBLIDA 

handlingerne med de danske forlag blevet lettere, 

fordi Gyldendal LYD har valgt at gå med. 

Det har bl.a. affødt flere uopfordrede henvendelser 

fra små forlag. 

Forsinkelsen har sjovt nok vist sig at være en 

fordel for projektets gennemslagskraft. Da netlydbog.dk 

endelig gik i luften den 23. april 

2008, faldt det nemlig sammen med en massiv 

interesse i pressen for lydbogen som online 

medie. 

Konsortiet bag netlydbog.dk består af bibliotekerne 

i København, Frederiksberg, Gentofte, 

Århus, Herning, Aalborg og Randers. Interessen 

for projektet er så massiv, at konsortiet har besluttet 

allerede i projektfasen at lukke interesserede 

biblioteker ind. Det betyder i skrivende 

handler det om at skabe et bredt netværk, inddrage 

den nødvendige ekspertise fra medlemsorganisationerne, 

initiere samarbejde med organisationer, 

der arbejder for de samme principielle 

mål som EBLIDA og sidst men ikke 

mindst at reagere på og forsøge at påvirke de 

politiske tiltag, som udspringer fra den Europæiske 

Unions institutioner. 

Som direktør for EBLIDA får man helt sikkert en 

travl hverdag, men samtidig får man en kolossal 

mulighed for at opbygge et fagligt og personligt 

netværk i den europæiske biblioteksverden. 

Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at 

EBLIDA ikke nødvendigvis forventer ansøgere 

med 20 års international erfaring for dem findes 

der faktisk ikke mange af. Det, vi leder efter, 

er en person med den energi og drive som 

stund, at 2.5 millioner biblioteksbrugere fra 24 

biblioteker landet over nu har adgang til at 

streame og downloade lydbøger gratis, mens 

22 biblioteker, der repræsenterer ca. 1 million 

brugere, står i kø for at blive koblet på løsningen. 

Netlydbog.dk samarbejder med virksomhederne 

Publizon A/S og Elib om infrastruktur og platform. 

Dansk Bibliotekscenter (DBC) registrerer 

de digitale lydbøger til nationalbibliografien. 

Bøgerne er derfor søgbare på bibliotek.dk og i 

de lokale biblioteksbaser. 

I projektperioden (2007-2008) støttes netlydbog.dk 

med udviklingsmidler fra Styrelsen for 

Bibliotek og Medier. 

Læs meget mere på www.netlydbog.dk. 

Nye verdener og nye udfordringer! EBLIDA søger direktør 

Andrew Cranfield 

skal til for at sikre, at EBLIDA kan være bibliotekernes 

samlende stemme i Europa. 

Hermed er opfordringen givet videre; fristen er 

3. oktober – se http://www.eblida.org/ Vi glæder 

os til rigtig mange ansøgninger.

Klap hesten! 

Per Hasle ny rektor for Biblioteksskolen 

Så fik Danmarks Biblioteksskole ny rektor igen. 

Et enigt ansættelsesudvalg, hvori bl.a. direktør 

Winnie Vitzansky, Danmarks Biblioteksforening, 

har siddet, pegede blandt de 17 ansøgere på 

Per Hasle som en overbevisende kandidat og 

den rigtige mand på posten. 

Per Hasle tiltrådte 1. september og kommer fra 

en stilling ved Aalborg Universitet som professor 

i informationsvidenskab og har bl.a. været 

studieleder ved humanistisk informatik og leder 

af eliteuddannelsen i informationsarkitektur. 

Inspireret af B. J. Fogg, Stanford University og 

dennes idéer om captology, arbejdes der på elitestudiet 

Persuasive Design siden 2006 med, 

hvordan teknik som bl.a. computere, hjemmesider, 

mobiltelefoner og videospil kan få brugere, 

mennesker, til at opfylde deres egne mål, 

eller måske endda gøre noget, de oprindeligt 

ikke havde til hensigt. 

Ledende børnebibliotekar i Varde Inger Agerkrog 

Kjeldsens hjerte brænder for at præsentere 

børn for kultur i bred forstand og for fortælling 

og litteratur i særdeleshed. Den nystiftede 

bibliotekspris på 25.000 kroner blev overrakt 

den 5. september på Sydregionens årlige 

konference på Sandbjerg ved Sønderborg. 

Om fremtiden og de mange nye tiltag, hvoraf 

nogle endog særdeles vidtgående, som hans 

forgænger Lars Qvortrup, i dag dekan på Danmarks 

Pædagogiske Universitet, nåede at 

iværksætte i sine blot 10 måneder på rektorposten, 

hvoraf nedlukning af skolens bibliotek, 

biblioteksområdets fagbibliotek, vakte stor harme 

og undren i organisationerne herunder i 

Danmarks Biblioteksforening, siger Par Hasle til 

Bibliotekarforbundet’s blad Bibliotekspressen 

nr. 12: “Det er fornuftige tiltag, men der skal 

også være tid til at synke forandringerne. – De 

værdier og den viden, der er på Danmarks Biblioteksskole, 

skal ikke sejles agterud” Og han 

understreger, at han ikke er konservativ, men 

en ven af konsolidering: “Jeg tror på, at skolen 

skal det, der på jævnt danske hedder klappe 

hesten”. 

Skolens nye rektor har stor erfaring og har derved 

en indsigt, som Danmarks Biblioteksskole 

DB Syds Bibliotekspris 2008 uddelt! 

Inger Agerkrog Kjeldsen får prisen for sit store 

engagement i at give børn muligheder for op 

gennem børnehave- og skoletiden at blive fortrolige 

med kultur, og dermed sikre børnenes 

kendskab til forskellige udtryksformer og styrke 

deres evne til at deltage i en demokratisk dialog. 

Men DB Syds Forretningsudvalg fremhæver 

især Inger Agerkrog Kjeldsens projekt ”Den kulturelle 

rygsæk”, som betyder, at børnene en 

gang hvert år - fra de går i børnehave til de forlader 

folkeskolen - præsenteres for forskelligartede 

kulturelle oplevelser, så de selv kan vælge 

kulturelle interesser, uafhængigt af hvad deres 

forældre ellers interesserer sig for. ”Den kulturelle 

rygsæk” er nu et fast tilbud til alle klassetrin 

i skolerne i Varde, og til 4. klasserne i Esbjerg 

og Fanø kommuner i regi af Kulturregion 

Vadehavet. 

kan drage stor nytte af i arbejdet med at videreudvikle 

såvel biblioteks- og informationsvidenskaben 

som studiemiljøet, mener kulturministeren 

i forbindelse med udpegningen. 

Brian Mikkelsen udtaler: “For en mindre uddannelsesinstitution 

som Danmarks Biblioteksskole 

ligger udfordringen i at få den biblioteksfaglige 

tradition og viden til at gå op i en højere enhed 

med nye medier og kommunikationsformer. Det 

er min klare overbevisning, at Per Hasle vil 

kunne løfte den udfordring. Per Hasle har en 

stærk faglig baggrund i informations- og medievidenskab, 

samtidig med at han har blik for 

biblioteksskolens traditionelle kernekompetencer. 

Per Hasle vil i kraft af sit store netværk 

kunne sætte biblioteksskolens kompetencer i 

spil i et frugtbart samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, 

både nationalt og internationalt, 

og med offentlige og private aftagere.” 

Ét andet af Inger Kjeldsens spændende initiativer, 

som har vakt interesse ud over Varde kommunes 

grænser, er ”Børnehavebibliotekerne”. 

Varde Bibliotek har oprettet små ”biblioteksafdelinger” 

i børnehaverne, så ingen børn i Varde 

kommune har kunnet undgå at stifte bekendtskab 

med bibliotekets mange spændende muligheder.”Bibliotekerne 

må være dér, hvor børnene 

og forældrene er. Når børn får læst historier 

højt, bliver de bedre til at bruge sproget og 

fortælle historier”, fortalte en meget glad Inger 

Agerkrog Kjeldsen bl.a. i forbindelse med prismodtagelsen. 


Foto: Michael Bo Rasmussen 

17

18 

Samuel de Champlain skitserer planen for det kommende Québec. I 1633 blev 

han af kardinal Richelieu udnævnt til gouverneur de la Nouvelle France. Da han 

tre år senere døde, havde den koloni, han i 1608 grundlagde, 150 beboere. I dag 

har Québec by ca. 700.000 indbyggere og Quibec-provinsen ca. 7,5 mio. Billedet 

stammer fra Québecs 300-års jubilæum i 1908. 

Og Gates-prisen 2008 

gik til ... 

Udover at en større udbredelse af internet og it betyder mere cool cash 

for Microsoft, ligger der givetvis også helt ideelle motiver bag oprettelsen 

af Bill & Melinda Gates Foundations bibliotekspris: Access to Learning 

Award. Som fondens medformand, Bill Gates far, William H. Gates udtrykker 

det: Vores engagement i bibliotekssagen kan koges ned til ét forhold: 

”The power of knowledge to change lives”. En velinformeret og 

indsigtsfuld befolkning vil generelt være sundere, rigere og klogere end 

en uvidende. 

Årets pris (1 mio. dollars) gik til et projekt i delstaten Veracruz i Mexico - 

det såkaldte Vasconcelos Program. Organisationen fik prisen for at bringe 

informations- og biblioteksservice ud til landbefolkningen i fjerntliggende 

områder. 24 store robuste køretøjer med faciliteter til holdundervisning, 

topmoderne it-udstyr og kompetente instruktører kører rundt i fattige 

landdistrikter og under besøg af op til to ugers varighed i de små lokalsamfund 

lærer befolkningen at benytte it og via internettet finde den 

eftertragtede nål i høstakken, og hvad den ellers har brug for. Foreløbig 

er programmet nået ud til 120.000 mennesker i 200 lokalsamfund , og 

det har bragt forandring og nye muligheder og håb om en bedre fremtid 

til disse samfund, sagde William Gates under prisoverrækkelsen på IFLAkonferencen 

i Québec. 

Med IFLA i Québec 

DET GRÆNSEOVE 

Per Nyeng, journalist 

At give alle mennesker adgang til information og viden - på tværs af 

tid, rum og afstand. At mindske gabet mellem de informationsrige 

og informationsfattige. Og at dæmme op for overvågning af borgernes 

biblioteksbenyttelse. Det er bibliotekernes fornemste opgave, 

lød meldingen fra årets IFLA-konference i Québec 

For 400 år siden slog den vidt berejste franske sømand og eventyrer 

Samuel de Champlain sig ned ved St. Lawrenceflodens udløb, og det 

blev den første faste bosættelse på de kanter og begyndelsen til det 

Québec, der fra 10.-14. august i år var værtsby for den internationale 

biblioteksforening IFLA's 74. verdenskonference. Det var tredje gang en 

sådan konference blev afholdt i Canada. Til forskel fra de to tidligere (Toronto 

1967 og Montreal 1982) var det dog ikke så meget Canada, men 

La Nouvelle France, der denne gang manifesterede sig over for konferencens 

ca. 4.000 deltagere fra 150 lande. Et Québec, hvor befolkningen i 

frankofili synes at slå selv Charles de Gaulle med flere alen. Det var ham, 

der under et besøg i Canada i begyndelsen af 1969 udråbte sit højst udiplomatiske: 

Vive Québec Libre! 

Det flerkulturelle, åbne samfund 

"Libraries without borders: Navigating towards global understanding" lød 

hovedparolen for IFLA-konferencen i Québec, og i sin tale under åbningsceremonien 

i Québecs Centre des Congrès fremhævede Claudia 

Lux, IFLA's præsident siden sidste års konference i Durban i Sydafrika, 

bibliotekernes rolle som porte til global sameksistens og forståelse. På 

tværs af etnicitet, religion politisk overbevisning, kultur og sprog. Som et 

konkret resultat af IFLA’s indsats i tilslutning hertil pegede hun på det 

multikulturelle 10-punkts manifest, som IFLA-sektionen for Library Services 

to Multicultural Populations har udarbejdet. Det forventes at få det 

blå stempel på UNESCO’s næste generalkonference (oversættelse til 

dansk bringes i næste nummer. Red.). 

På det pressemøde, som afholdtes på konferencens andendag, præsenteredes 

et andet, af IFLA's Governing Board nys konfirmeret manifest for 

"Transparency, Good Governance and Freedom from Corruption", som 

FAIFE (IFLA-komitén for Free Access to Information and Freedom of Expression) 

har været pennefører for. 

Det er et mineret område, vi med dette manifest bevæger os ud i, medgav 

FAIFE-komiteens formand Paul Sturges, og vi forestiller os da heller 

ikke, at bibliotekarer med dette manifest i hånden farer ud i samfundet 

og aktionerer mod korruption og uduelig regeringsførelse. Det kan i mange 

lande være livsfarligt. Men vi opfordrer bibliotekerne og deres medarbejdere 

til at være opmærksomme på de spørgsmål, manifestet rejser. Til 

at sikre, at deres brugere kan få, hvad der eksisterer af tilgængelig information, 

f.eks. om deres lovmæssige rettigheder. Til i samarbejde med 

f.eks. anti-corruption og human-right NGO'ere bevidst at bidrage til en 

styrkelse af det åbne samfund. 

Nævnes i forlængelse heraf skal også lige, at hele 27 personer, der øn-

RSKRIDENDE BIBLIOTEK 

skede at deltage i konferencen, var blevet nægtet visum af Canadas ambassader 

i en række 3. verdenslande. Det harmonerede ikke ligefrem 

med konferencens overordnede tema, og jo heller ikke med, at IFLA før 

valg af nyt konferenceland altid forsøger at sikre sig, at biblioteksfolk fra 

alle andre lande frit kan deltage. Så afvisningerne havde naturligt nok 

vakt bestyrtelse i IFLA's hovedkvarter i Haag. Det lykkedes for IFLA at få 

ændret enkelte af visumafvisningerne. Men fremover må vi være langt 

tidligere ude. Både med kontakter til myndighederne og med råd og bistand 

til delegerede, der er kommet i klemme. At først protestere og 

agere et par måneder før den årlige konference finder sted er for sent, 

sådan som verden er skruet sammen efter 9/11, konstaterede IFLA's ledelse 

på omtalte pressemøde. Noget som allerede op til næste års konference 

kan vise sig klogt. Den foregår i Berlusconis Italien. 

Stil og bibliotekspassion 

Som hovedtaler under åbningshøjtideligheden havde den nationale organisationskomité 

fundet en person, som med hele sin brogede etniske og 

kulturelle baggrund og i sit arbejde har været grænseoverskridende, 

nemlig “Her excellence the Right Honourable Michaëlle Jean, Governor 

General of Canada”, som hun tituleredes i programmet. Sammen med sine 

forældre kom hun i 1968 som flygtning fra Papa Doc’s ludfattige og 

undertrykte Haiti til Canada. Efter en glorværdig journalistkarriere her 

blev hun i 2005 udnævnt til Dronning Elisabeth II’s højeste repræsentant i 

Canada - den 27. i rækken. 

I sin medrivende og indtrængende tale kom Michaëlle Jean både rundt 

om Bibliotheca Alexandria og det af serbisk-bosniske nationalister i 1992 

bombarderede og brandhærgede national- og universitetsbibliotek i Sarajevo. 

Ligesom hun refererede til Borges Biblioteket i Babel og Alberto 

Manguels Nattens Bibliotek. Først og fremmest fremhævede Michaëlle 

Jean dog, hvordan nutidens biblioteker takket være den nye teknologi i 

sin informations- og videnformidling kan overskride det fysiske rums begrænsninger 

og med internettet har fået et overordentligt magtfuldt redskab 

til gavn for samfundsudviklingen og en løbende demokratiseringsproces. 

Men, som hun også påpegede: "Uden bibliotekarer - disse beskyttere 

af verdens hukommelse - vil de nye teknologier være tomme 

skaller". 

Advocacy og Privacy 

Adskillige gange under konferencen opfordrede Claudia Lux deltagerne til 

at sætte kraftfuld trumf bag den stadig mere centrale opgave omkring 

advocacy. Til at kæmpe, agitere, bedrive lobbyvirksomhed og vække og 

udfordre den offentlige opinion og det politiske establishment med strategiske, 

klare og velforberedte udspil og visioner. Til at etablere alliancer 

og partnerskaber og omvende fjender og ignoranter til venner og forbundsfæller 

for bibliotekssagen: "Som biblioteksfolk kan vi ikke forandre 

verden, men vi kan blive mere synlige, hvis vi tydeligt demonstrerer 

mange af de gode værdier, bibliotekerne og deres medarbejdere repræ- 

At ethvert barn får adgang til et bibliotek, er en særlig hjertesag for 

guvernør Michaëlle Jean, tv. 

I den globale biblioteksverden betragtes kulturel mangfoldighed som 

noget værdifuldt, og respekt for forskellige kulturer, attituder og måder 

at leve på som en nøgle til gensidig forståelse, fremholdt IFLA-præsident 

Claudia Lux, th. 

senterer, og sørger for, at bibliotekerne bliver mere nærværende for dem, 

der træffer beslutningerne om the future of mankind. “Libraries on the 

Agenda” er da også, hvad Claudia Lux har valgt som tema for sin præsidentperiode. 

Samtidig opfordrede IFLA-præsidenten bibliotekerne til at stå vagt om et 

begreb som privacy. At borgernes biblioteksbenyttelse friholdes fra en 

overvågning, der med terroristbekæmpelse som påskud i foruroligende 

grad griber om sig, er en meget afgørende del af en fri og ucensureret 

adgang til information og viden, fastslog hun. 

IFLA’s skrøbelige økonomi 

Næste år afholdes IFLA’s World Library and Information Congress i Milano. 

I 2010 henlægges den til Brisbane i Australien, og i skarp konkurrence 

med Mexico er Puerto Rico netop blevet udpeget som værtsland i 

2011. Skal der mere konkret handling og stærkere offensive initiativer 

bag de årlige IFLA-konferencers store, overordnede armbevægelser, fanfarer 

og rosenrøde besværgelser om bibliotekernes umådelige fortrin og 

potentialer og centrale opgaver i vidensamfundet bliver det dog grundlæggende 

vigtigt – helst inden Milano, Brisbane og Puerto Rico – at få 

konsolideret og styrket IFLA's økonomiske råderum. Den rundhåndede 

støtte fra svenske SIDA, som i flere år bl.a. er kommet FAIFE og ALP 

(Action for Development through Libraries Programme) til del, hænger i 

en tynd tråd, og den million dollars, som IFLA har fået stillet til rådighed 

af Bill and Melinda Gates Foundation til brug for sin nye og stærkt tiltrængte 

advocacy-indsats, er snart sluppet op. Så også andre sponsorer 

og nye indtægtsmuligheder må og skal findes, lød det bekymret fra IFLAkassereren 

Gunnar Sahlin. 

Men, som det anførtes i Québec: “Where there’s learning, there’s a 

way”. Og læring er i udstrakt grad, hvad der på alle plan i IFLA gennemsyrer 

arbejdet. Det giver håb om, at IFLA trods de aktuelle lommesmerter 

ikke har lagt sin bedste fremtid bag sig. 

Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 6 19

20 

Biblioteksindtryk fra Québec 

Blandt Québecs mange biblioteker af forskellig slags begejstredes IFLA’s delegater især over to. 

Det helt unikke og store Bibliothèque et Archives nationales du Québec (BAnQ) og et lillebitte 

folkebibliotek indrettet i en kirke 

BAnQ og Francophone-portalen 

Årets IFLA-konference faldt ikke kun sammen med 400-årsjubilæet for 

Québec by. Også på delstaten biblioteksfront var der noget af fejre. Nemlig 

10-året for vedtagelsen af loven om oprettelse af La Grande Bibliothèque 

- Bibliothèque et Archives nationales de Québec (BAnQ). Et stort 

kombineret folkebibliotek, nationalbibliotek, regeringsbibliotek, nationalarkiv 

(siden 2006) og virtuelt bibliotek under ét. I 2005 samlet i en ny, 

centralt placeret bygning i Montreal, den anden af de to franskdominerede 

storbyer i Québec-provinsen. Det store nye biblioteksbyggeri beliggende 

i Montréals latinerkvarter og tegnet af arkitekterne Patkau Architects 

& Menkes Shooner Dagenais Letourneux, modtager hver uge omkring 

55.000 besøgende. Ud over denne bygning omfatter BAnQ-systemet 

11 andre lokaliteter i ni byer. 

Også en ny internetportal – Regroupement francophone des bibliotheques 

nationales numériques – til den digitaliserede nationale franskorienterede 

kulturarv i 14 lande fejredes med forpremiere i forbindelse med 

konferencen. Udover initiativtagerne BAnQ og Bibliothéque nationale de 

France i Paris deltager Belgien, Schweitz, Luxembourg, Haiti, Cambodia, 

Madagascar, Marokko, Ægypten, Tunis, Senegal, Mali og Vietnam. 90% 

af de 6.000 sprog, der findes globalt, er truet af udslettelse. Men at det 

for fransk – for Molières modersmål – går den stik modsatte vej, skal 

Francophone-portalen bidrage til. 

Bibliotek for en dollar 

Québecs formentlig mindste, men sandsynligvis også hyggeligste folkebibliotek 

lå lige om hjørnet fra IFLA konferencen: Saint Jean-Baptiste 

Bibliothèque, indrettet i en gammel kirke fra 1822. Kirken St. Matthews 

blev fredet i 1976 og købt af byrådet for en dollar i 1979! Efter nogle 

nødvendige ændringer og lidt nyindretning inden døre åbnede biblioteket 

i 1980 og har siden været velbesøgt, som en lille eventyrlig oase i et livligt 

butiks- og cafémiljø. 

At genbruge gamle bygninger er næsten altid problematisk, at genbruge 

en (kulturarvs)kirke som bibliotek, det er svært. Men her er det på trods 

af alle odds lykkedes quebec’erne at skabe både fine rammer om nutidens 

biblioteksservice i miniformat og gode læsepladser for kvarterets 

folk, herunder dets mange unge studerende. Biblioteket tilbyder ved siden 

af bog- og medieudlån, mange tidsskrifter og aviser naturligvis også 

fri internetadgang. 

Det er vel kættersk at skrive det, men måske kunne lukningstruede kirker 

her i landet nogen steder bruges på samme måde!? 

HN/ 

La Grande Bibliothèque 

Markedsføring af den nye internetportal 

Saint Jean-Baptiste Bibliothéque

Fra bevidsthed til støtte 

OCLC kortlægger bevæggrunde til at støtte biblioteker bevillingsmæssigt 


Hvilke faktorer styrker henholdsvis begrænser lokal økonomisk støtte 

til biblioteket? Vil en national biblioteksstøtte-kampagne kunne øge og 

styrke støtte til de amerikanske biblioteker? Sådan er udgangspunktet 

for From Awareness to Funding. A study of library support in America, 

OCLCs nyeste rapport i serien OCLC Membership Reports, som er gennemført 

med 1.2 mio. US $ fra Bill & Melinda Gates Fonden. 

I disse tider, hvor der diskuteres biblioteksbudgetter, manglende politisk 

forståelse for øgning af biblioteksbudgetter, behov for mere bevidst lobbyarbejde 

omkring biblioteker, national markedsføringsindsats o.s.v., er 

der inspiration at hente på den anden side af Atlanterhavet. 

Her har OCLC kigget nærmere på, hvad der skal til, når vi taler om at 

skabe bevidsthed omkring bibliotekerne og om at rejse midler til biblioteksservicen 

og den nødvendige nyudvikling. Interessant er det at vide, 

at: 

• De mest ihærdige biblioteksstøtter ikke er dem, som hyppigst benytter 

biblioteket 

• Opfattelsen/oplevelsen af bibliotekaren er en væsentlig faktor i forhold 

til at yde biblioteksstøtte 

• Stemmeberettigede, som ser biblioteket som “transformational” 

(udviklende for den enkelte) frem for “informational” (informationsgivende 

alene), er mere tilbøjelige til at øge bevillinger/skatter som led 

i deres støtte. 

OCLC ny struktur med globalt fokus 

Dansk indflydelse på OCLCs fremtidsudvikling 

OCLC er den største biblioteksvirksomhed i USA med databaser, fælleskatalog 

og fjernlån. I centrum er OCLC’s WorldCat, et globalt fællesskab 

og netværk af biblioteker, som sikrer adgang til bibliografiske og andre 

data: mere end 85 millioner bibliografiske poster og mere end 57.000 

deltagende biblioteker. Hvert 10. sekund, hedder det, kommer en ny titelpost 

til og et fjernlån eksekveres hvert 4. sekund. Over halvdelen af 

posterne er ikke-engelsksprogede titler. 

OCLC’s Members Council vedtog i foråret et nyt sæt vedtægter for hele 

medlemsorganisationen. I erkendelse af, at OCLC igennem de seneste år 

er gået fra at være et samarbejde imellem biblioteker i hovedsageligt 

USA til at være en langt mere global sammenslutning med medlemmer i 

en lang række lande jorden rundt, havde OCLC’s Board of Trustees anbefalet 

ændringer til de eksisterende vedtægter. Disse blev vedtaget med 

overvejende majoritet, og med énstemmig opbakning fra de 8 repræsentanter 

fra OCLC EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika). 

“[The Library] is necessary for us to continue growing as 

a society and have ideas for the 

future... We always have to be open to knowledge and I 

see the library as one place to help us gain that knowledge” 

Super supporter, Medford, Oregon 

Resultaterne kan ikke uden videre sammenlignes. I USA findes flere former 

at rejse midler til at drive folkebiblioteker på; nogle steder sker det, 

som her i forbindelse med vedtagelse af offentlige kommunale budgetter, 

andre steder afholder man offentlige afstemninger om budgetterne til offentlige 

projekter som bl.a. bibliotekerne. 

Resultaterne er dog klart tankevækkende. Der er tale om en særdeles interessant 

undersøgelse og meget relevant læsning, også for danske biblioteker. 

Hent hele rapporten på oclc.org - http://www.oclc.org/reports/ - 

eller bestil den i trykt form. 

Poul Erlandsen, afdelingsleder, Dokumentlevering & Samlinger, Danmarks Pædagogiske Bibliotek og medlem af OCLC’s brugerråd 

De nye vedtægter indebærer, at Members Council omdannes til et Global 

Council, og at der samtidig oprettes tre til seks Regional Councils. Desuden 

skal der udarbejdes en ny definition af, hvordan medlemsstatus af 

OCLC opnås. For mange af de amerikanske OCLC medlemsbiblioteker er 

der tale om ret så drastiske ændringer, eftersom de naturligvis føler et 

ejerskab for den service, som er blevet bygget op over årene finansieret 

af deres midler, men de fleste var altså enige om vigtigheden af at inddrage 

biblioteker og andre kulturelle institutioner i et globalt samarbejde 

frem for at holde fast i egne traditioner og interesser. Den nye struktur 

forventes gennemført over en periode på 12-18 måneder, undertegnede 

er en af de otte nye OCLC repræsentanter fra Europa, Mellemøsten og 

Afrika-Gruppen. 


21

“Libraries change lives” 

Amerikanerne kommer i biblioteket! I biblioteket – uanset om vi taler om det fysiske eller 

biblioteket på nettet – så spiller bibliotekets tilbud i USA en stærk rolle i samfundet bl.a. 

gennem de mange programaktiviteter 


I Danmark prinser vi os ofte af at have verdens 

bedste biblioteker – og helt løgn er det 

vel heller ikke – men besøg i USA viser, at vi 

også kan lære meget af andre, når det gælder 

ny forståelse af bibliotekets rolle. Sammen 

med DBs formand, Vagn Ytte Larsen, 

deltog jeg i år i ALA 2008, den amerikanske 

biblioteksforenings årsmøde i Anaheim ved 

Los Angeles. 

Mere end 22.000 biblioteksfolk, leverandører 

og specialister diskuterede livligt aktuelle biblioteksspørgsmål 

og nødvendig udvikling i sommervarmen. 

ALA kongressen giver en fælles 

platform for alle Amerikas biblioteker; her samles 

simpelthen alle biblioteksinteresser og -organisationer 

på tværs af enkeltstater og bibliotekstyper. 

Bibliotekerne står i USA - som over store dele 

af verden - over for en række centrale udfordringer. 

Fra spørgsmål om intellektuel frihed og 

ret til viden over nye it-muligheder, ny litteratur, 

gaming i biblioteket til læring, kamp for 

læsning samt sprog og så naturligvis den herskende 

økonomiske krise. 

Biblioteket ses i høj grad som et lokomotiv for 

både personlig og samfundsmæssig udvikling. 

Sidste år alene, udlånte amerikanske bibliote- 

ker ifølge ALA mere end 2 billioner bøger, 

dvd’er, videoer, spil og lydbøger og dertil kommer 

digital brug af bibliotekerne. 

Folkets universitet 

Selv om USA’s aktuelle økonomikrise naturligvis 

også influerer på biblioteksbudgetterne og 

bl.a. har ført til lukninger, så har biblioteket 

fortsat en enorm betydning. Bl.a. som initiativtager 

for en række programmer i tillæg til bøger, 

musik og digitale ressourcer mm. Vidnesbyrd 

efter vidnesbyrd har dokumenteret, at biblioteket 

har og i mange år fremover vil have en 

stærk position i lokalsamfundene. 

Det er en kendt sag, at kirken i USA uanset 

trosretning står bag mange sociale programaktiviteter. 

Men det samme gør biblioteket! Det 

fungerer som samfundets møde- og samlingssted 

og udgør, som man siger her: a greater 

good, en central og værdifuld lokal aktør. Libraries 

change lives, hedder et amerikansk slogan 

og gang på gang understreges bibliotekets betydning. 

Ikke alene som leverandør af bøger eller 

netservices, men som en afgørende transformational 

infrastruktur i samfundet. Biblioteket 

er folkets universitet, livet igennem. 

Hvid eller sort, rød eller gul – biblioteket er 

simpelthen stedet for den enkelte amerikaners 

udvikling gennem programaktiviteter omkring 

Et studiebesøg på et af verdens mest omtalte 

folkebiblioteker “The Experience Library” i 

Cerritos, åbnet i 2002, var en kæmpeoplevelse. 

Cerritos’ direktør Don Buckley tog imod DB’s 

formand Vagn Ytte Larsen og Hellen Niegaard 

læsning, sprog, it-teknologi, helbred og borgerskab 

i tillæg til de klassiske ydelser som sted 

for kulturoplevelser og adgang til viden. 

Et eksempel er et program igangsat af ALA’s 

præsident, Roy Loriene, som på mødet blev afløst 

af Jim Rettig. Hun har gennem sit fokus på 

oprindelige folk, hun er selv af indiansk afstamning, 

og sit eget program til indfødte børn de 

sidste par år bl.a. medvirket til særligt at styrke 

indiansk-amerikanske og spansktalende børn 

via sprogstimulerende biblioteksprogrammer 

udviklet i samarbejde med lokale communities. 

Børnene får her ikke alene mulighed for at lære 

engelsk og begå sig i samfundet, hvad der er 

helt afgørende for samfundsudviklingen som 

sådan, de gør det via viden om egne kulturer. 

Store dele af den amerikanske befolkning taler 

spansk i dagligdagen, den latinamerikanske 

indflydelse er jo stor, og det gælder ikke mindst 

det man her kalder non-citizens; illegale indvandrere. 

Den amerikanske biblioteksforening har desuden 

i samarbejde med One Dollar General butikkerne 

– som findes alle vegne og i de udsatte 

områder ofte er de eneste dagligvarebutikker 

– igangsat et program kaldet “The American 

Dream Starts@yourlibrary“. Imponerende og 

helt i tråd med den voksende aktivitet, vi i Danmark 

har set omkring Gellerup, Vollsmose og 

Kvaglund biblioteker, hvor biblioteker samarbejder 

med andre lokale foreninger og institutioner 

og på tværs af sektorer evner at skabe ny communty-centre. 

Biblioteket som rum 

I dag taler man i USA om at være i biblioteket! 

Vi går ikke længere på biblioteket – for biblioteket 

bruges både som rum og via nettet. “Isn’t 

great to be in the library whereever that is!”, 

som Joseph Janes, professor ved International

School of University of Washington i Seattle og 

aktiv debattør formulerede det meget præcist. 

Alligevel har det fysiske biblioteksrum en stor 

betydning i lokalsamfundet, som vi oplevede 

ved selvsyn i tre vidt forskellige biblioteker: 

Cerritos, Los Angeles og Orange City. 

Interessant og paradoksalt i forhold til økonomien 

og bibliotekslukningerne ses nemlig en 

række nye biblioteksbyggerier i en række amerikanske 

delstater og kommuner. Hvorfor? Fordi 

biblioteket som begreb og sted også er med til 

at give kommuner og lokalområder egen profil 

og identitet – og så skæpper de nye markante 

byggerier også i kassen i forhold til den sociale 

kapital, og som understøtter af demokratiets 

behov for aktive veluddannede borgere; besøg 

på Seattles verdensberømte biblioteksbyggeri, 

tegnet af OMA/Rem Koolhaas og åbnet i 2004, 

har f.eks. øget turismeindtægterne i King County-området 

betragteligt. 

Betyder det så, at bibliotekerne her klarer sig 

gennem den meget hårde økonomiske krise 

uden besparelser? Nej, for selv om de fleste 

folkevalgte ser og anerkender bibliotekets værdi, 

så er helt op til 73% af den opfattelse, at 

biblioteket klarer sig og har et stort økonomisk 

råderum, og de er derfor villige til besparelser 

på området. Men det er en anden historie. 

Læs meget mere om amerikanske biblioteker i 

DBs nyeste publikation “All That and Books 

too”, se www.dbf.dk 

Cerritos har målrettet valgt sin profil som Oplevelses/læringsbibliotek 

og er indrettet i samarbejde 

med nogle Disneykonsulenter; det allerførste Disneyland 

fra 1955 ligger i nabolaget

24 

Også i USA arbejdes der med 

nye børn- og ungetilbud. 

På det megastore centralbiblioteke 

i Los Angeles, som også 

blev besøgt, er Teenscape indrettet 

sammen med unge biblioteksbrugere 

i stil med nye 

danske initiativer bl.a. i Århus, 

se Danmarks Biblioteker nr. 5. 

Præsidentkandidaten 

og den afgående førstedame om biblioteker 

BARACK OBAMA – demokraternes præsidentkandidat om 

biblioteket og dets betydning i USA 

“More than a building that houses books and data, the library represents 

a window to a larger world, the place where we’ve always come to discover 

big ideas and profound concepts that help the American story forward... 

At the moment that we persuade a child, any child, to cross that threshold, 

that magic threshold into a library, we change their lives forever, 

for the better. It’s an enormous force for good.” 

(American Libraries – August 2005) 

LAURA BUSH – USAs 1. dame 

Gift med præsident George W. Bush, og bibliotekar – tidligere medarbejder 

ved bl.a. Houston Public Library og et skolebibliotek i Austin 

“I want to thank librarians who work every single day to make sure 

people have access to every kind of information – for free. And I think 

that’s just very, very important. It’s important for our country, and it’s important 

for democracy, and it’s just very personally important for individuals.” 

“I think librarians – and I know you all discuss this probably, at different 

conferences – really need to do a lot more outreach. They (librarians, 

ed.) need to let people know both how important libraries are, and how 

important reading is.” 

(American Libraries. Samtale med redaktør Leonard Kniffel - Maj 2008)

Biblioteket og den sociale kapital i USA 

Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening 

“Uanset om Barack Obama eller John McCain ender i Det Hvide Hus 

som USA næste præsident, er den helt store udfordring at samle nationen 

om moral, etik og økonomi". Vernon Jordan, den 73-årige 

sorte borgerrettighedsforkæmper, jurist og forfatter var ikke i tvivl, 

da han talte for mere 20.000 biblioteks- og informationsfolk på ALA 

Conference 2008, den amerikanske biblioteksforenings kongres, i 

Anaheim ved Los Angeles i juni i år. 

Selv om krisen kradser, og moralen er flosset, arbejder USA’s biblioteker 

målrettet med de grundlæggende værdier. Bibliotekernes understøttelse 

af viden og læring giver profit. Ikke bare for de tusindvis af lovlige/ulovlige 

indvandrere og flygtninge. 

Bibliotekernes platform for læring gennem forskellige programaktiviteter 

som f.eks. krav til medborgerskab og sprog har afgørende betydning for 

deres liv, også gammelamerikanere trækker store veksler på biblioteket 

og dets kapital af viden og fagfolk. Ingen tvivl om, at biblioteket er et afgørende 

element i forhold til den sociale kapital. Amerikanerne bruger 

biblioteket meget flittigt, selv om de har lavere udlån end i Danmark pr. 

indbygger. 

Bibliotekets tilbud spiller en meget stærk rolle i lokalsamfundene i USA, 

og hele 64 pct. af voksne amerikanere har kort til biblioteket. Hvid eller 

sort, biblioteket er simpelthen stedet for den enkelte amerikaners udvikling. 

Orange City – nyt hovedbibliotek i en landkommune tidligere 

præget af appelsinplantager. Biblioteket tilbyder en 

serie af læringsprogrammer – bl.a. sprogprogrammer for 

immigranter 

Bibliotekets enestående styrke er: at det som et neutralt sted, ejet af fællesskabet 

står uden for alle autoriserede undervisningsinstanser og kulturtilbud. 

Det er anerkendt og står som en af demokratiets helt centrale 

institutioner. Når immigranter kommer til landet er rådet - af sted til biblioteket 

som det første! Folkeoplysning i det 21. århundrede. 

Jeg er overbevist om, at også danske biblioteker skal mere på banen 

med folkeoplysende programaktiviteter. I dag afvikles faktisk allerede introduktioner 

i netsøgning, f.eks. borger.dk, men det er som om, man ikke 

fuldt ud samfundsmæssigt anerkender bibliotekets styrke og kvaliteter 

her. Har vi råd til det i en tid med besparelser? Det gavner både nydanskere 

og indvandrere. Men også de alt, alt for mange unge danskere, 

som i dag ikke får sig en egentlig uddannelse. Her er klart behov for nytænkning 

omkring biblioteket og den sociale kapital. 

Jeg vil i Danmarks Biblioteksforening og over for vore eksterne partnere 

som Kulturministeriet, Folketingets medlemmer, Kommunernes Landsforening 

og Styrelsen for Bibliotek & Medier se på, hvordan også danske 

bibliotekers opgaver og kompetencer i tillæg til de traditionelle ydelser 

kan mobiliseres og bruges gennem velgennemtænkte programmer. For 

også vi har behov for den type folkeoplysning ved siden af bogudlån og 

nettjenester. 

Denne artikel er også bragt i dagbladet Information 15. juli i år. 


25

26 

Syv danske ‘innovation- 

specialists’ i Singapore! 

En gruppe fremtrædende biblioteksfolk har set Singapores meget omtalte biblioteker 

efter i sømmene og fandt bl.a. fine rammer, få personaler, høje udlån og en 

Cybrarian. Spørgsmålet er nu: Hvad kan det bruges til i Danmark? 

Sara Jørgensen, udviklingschef i Herning, Lars Bornæs, bibliotekschef i Viborg/fra 

1. oktober i Silkeborg, og Pernille Schaltz, chef for hovedbiblioteket i København 

Det er en kendt sag, at hvis man gerne vil 

have inspiration, er det en go’ ide at tage på 

tur i uvante omgivelser. I vores netværksgruppe 

bestående af udviklingsinteresserede 

biblioteksledere (som bl.a. står bag projektet 

“Den tredje vej”) diskuterede vi derfor 

i efteråret 2007 mulige udflugtsmål – og 

valget faldt hurtigt på Singapore. 

I efterhånden mange år havde vi hørt utallige, 

begejstrede bibliotekschefer fortælle om, hvor 

effektive og innovative de var derude østpå. Der 

måtte være nogle ideer at hugge og lade sig inspirere 

af. Så i starten af maj 2008, tog en del 

af os samt et par nye netværksdeltagere (Lars 

Bornæs, Viborg, Sara Jørgensen, Herning, Hans 

Nielsen, Randers, Bo Fristed, Århus, Mette 

Ploug Bergholt, Esbjerg og endelig Mats Hernvall 

og Pernille Schaltz, København) den lange 

flyvetur til Østen. Med hjem i bagagen havde vi 

en masse oplevelser og forundringsspørgsmål 

fra turen, der bl.a. blev støttet af Danmarks 

Biblioteksforening. 

Hvad karakteriserer så Singapore? 

Singapore er arealmæssigt en lille stat på 

størrelse med Bornholm og er groft sagt én stor 

bebyggelse. En republik som siden slutningen 

af 1960’erne dog fungerer som en et-partistat 

under ledelse af det altdominerende PAP, 

“People's Action Party”. Befolkningstallet er på 

4,4 millioner. Bibliotekerne i Singapore er én 

sammenhængende organisation, som ledes fra 

National Library (NLB) down town Singapore. 

Det vil altså sige, at der ikke, som herhjemme, 

findes selvstændige “kommunale” biblioteker. 

NLB har i alt ca. 1200 medarbejdere fordelt i 5 

organisatoriske enheder; National Library (Hovedbiblioteket), 

Public Library (regionale og lokale 

biblioteker), Digital ressource Management 

(databaser, web mv.), Library & professional 

Services (klargøring mv.) og endelig Virtual Library 

(innovationscenter). NLBs fysiske struktur 

bestod af 1 nationalt bibliotek, 3 regionale og 4 

lokale biblioteker, 10 specielle børnebiblioteker, 

4 skolebiblioteker og 13 specialbiblioteker. Bibliotekerne 

har 1 million aktive lånere, 37,3 millioner 

besøg årligt, 28,2 mio. årlige fysiske lån, 

45 mio. fornyelser og 40.000 forespørgsler pr. 

år. Mange af bibliotekerne er placeret i indkøbscentre 

og har åbent fra tidlig morgen til 

sent aften. 

Der er en række faktorer ved bibliotekerne i 

Singapore, som med danske øjne er meget 

slående: 

• Der er meget få personaler på bibliotekerne 

og derfor en udpræget selvbetjening og automatisering 

af processer. Et lokalt bibliotek med 

over 1 mio. besøgende pr. år havde f.eks. i alt 

6 personaler ansat. Referencespørgsmål kunne 

man rette til en “Cybrarian”; en telefon-service 

i selve biblioteket, og der var udelukkende selvudlån 

og -aflevering og ikke både-og som herhjemme. 

Derudover havde NLB udviklet en ekiosk, 

som var et møbel med indbygget computer, 

hvorpå borgerne kunne tilgå alle bibliotekets 

digitale og selvbetjeningsydelser fra ét interface. 

• Alligevel har man meget velbesøgte biblioteker 

med et højt udlån. Alle biblioteker vi besøgte 

var f.eks. proppet af unge, der lavede lektier 

og hyggede sig på biblioteket. Vi fandt så ud af 

at familierne pga. generel pladsmangel i landet 

bor i små lejligheder, hvilket kunne forklare, 

hvorfor de benytter biblioteket som mødested. 

Men de unge kunne sagtens have fundet et andet 

sted at hænge ud – men de opfattede biblioteket 

som trendy. 

• Der er brugt mange ressourcer på biblioteksrummet, 

der over alt fremstår nyt, gennemtænkt 

og indbydende. Ikke noget med slidte institutionsmøbler 

eller gamle pc’er og afleveringsautomater 

mv. 

• Opgaveløsningen, hvad enten det gælder telefon- 

eller mailservice, arrangementer, kampagner, 

PR, skiltning i selve biblioteket mv. er 

100% ensartet. Alt laves centralt og rulles ud 

på de lokale biblioteker. Det sikrede en stor 

genkendelighed – og det var let for personalet 

at være ‘med på noderne’ – det skulle de – og 

de fik alt materialet lige ned i turbanen. 

• Medieindkøbet er 100% efterspørgselsorienteret. 

Bibliotekarerne så lidt forundrede ud, da 

vi studsede over området med svulstig kærlighedslitteratur. 

Derovre er der ingen diskussioner 

om finkultur eller bibliotekernes opdragende 

funktion. Bare det, at man overhovedet læser, 

er godt.

Adelaine Tan, manager for Pasir Ris and Sengkang Community Libraries 

præsenterer The Cybrarian. Her kontakter borgeren på det næsten bibliotekarløse 

bibliotek et callcenter, der yder bibliotekarisk betjening 

Forundringsspørgsmål 

Dét vi diskuterede mest på turen, var det faktum, 

at man i Singapore formår at drive et biblioteksvæsen 

til så mange mennesker med så 

få personaler. På et af de meget store regionalbiblioteker 

med over en million besøgende om 

året, var der to personaler på vagt ad gangen. 

På trods af de i udlånet fraværende personaler, 

var tilfredsheden med bibliotekernes service 

tårnhøj. Naturligvis er det bl.a. kun muligt at 

have biblioteker med så få personaler, fordi al 

udvikling, kampagner, arrangementer mv. laves 

og leveres fra centralt hold. Og det er kun muligt, 

fordi biblioteksvæsnet er ét system. Det 

betød ikke, at vi i netværksgruppen straks forkastede 

det kommunale selvstyre på biblioteksområdet 

herhjemme. Men det lave antal ansatte 

kombineret med den høje brugertilfredshed 

var så bemærkelsesværdigt, at det bør rejse 

nogle diskussioner om den måde, vi i de danske 

biblioteker prioriterer vores tid. Kunne man 

lave vagtprincippet om og bl.a. anvende mere 

selvbetjening ved de ‘simple’, men basale 

funktioner som udlån, aflevering, betaling af 

bøder – og derved frigøre tid til den udvikling, 

vi alle så hårdt prøver at få tid til i den travle 

hverdag? Og kunne vi også herhjemme lykkes 

med at lave nogle centrale og fælles kampagner, 

som skaber en så flot genkendelighed og 

konsistens både i tilbud og udtryk, som i Singapore? 

Styrelsen for Bibliotek og Mediers kommende 

PR-kampagne kunne være et startskud i 

den retning – i Singapore så vi, at det har en 

stor og flot virkning med det ensartede udtryk! 

I Singapore var bibliotekerne for et par år siden 

igennem en stor sparerunde, hvor de reducerede 

deres personaler og bl.a. også derfor udviklede 

kraftigt på selvbetjeningsløsningerne. Bibliotekerne 

skulle gøres mere effektive, og man 

skulle bevise sit værd. Dét er en af grundene til 

de personaleløse biblioteker. Men de gjorde det 

så godt, at man for nyligt fik tildelt en stor pose 

penge, som de nu primært anvender til udvikling. 

Og selv om Singapore næsten ligger på 

den anden side af jorden, var det præcist de 

samme problematikker som herhjemme, de arbejdede 

med; nemlig hvordan skal biblioteket 

understøtte uddannelse og oplysning i en 

stærkt medialiseret verden? Og hvordan og i 

hvilken form skal biblioteket være på nettet? 

Det var spændende at se deres bud på løsningsmodeller, 

som ligner de danske bemærkelsesværdigt 

meget; de udviklede på det digitale 

bibliotek, lavede web 2.0 services, var ved 

at have et bibliotek på mobiltelefonen klar, eksperimenterede 

med intelligente reoler osv. I al 

beskedenhed – så er vi faktisk længere i Danmark 

på mange af disse områder. Men erkendelsen 

af at bibliotekerne derude har identificeret 

de samme udfordringer som herhjemme, 

understreger jo det faktum, at det er selve biblioteksbegrebet, 

der er under forvandling. 

I besøgets sidste dage deltog vi i en innovationkonference 

– og dér var sågar den singaporeanske 

version af biblioteksskolen under kraftig 

beskydning, præcis som herhjemme. Også dén 

skole har problemer med at identificere en 

Den Internsive brug af biblioteket sker meget ofte siddende ... på gulvet. 

fremtidig bibliotekars kompetencer, måske fordi 

vi generelt har svært ved præcist at formulere 

eksakte krav til personalet i et bibliotek, som 

vi kun nu er ved at ane og tegne konturerne af. 

Hvad så nu? 

Nu er det så blevet tid til at diskutere og afklare, 

hvordan vi kan tage det bedste af Singapores 

biblioteksvæsen, og implementere det i det 

danske. Kunne man lave yderligere selvbetjening 

og f.eks. en dansk version af e-kiosken? 

Er service på et bibliotek pr. definition lig med 

et vagtbord og bibliotekar i hver enkelt afdeling? 

Er der områder, hvor vi med succes kunne 

lave mere fælles og ensrette vores udtryk? 

Det vil vi nu arbejde videre med i netværksgruppen. 

Afrunding 

Og afslutningsvist tilbage til denne artikels titel. 

Hvad kalder man egentlig medlemmerne i en 

udviklingsnetværksgruppe på engelsk? Det blev 

af turens planlægger fra Esbjerg meget venligt 

oversat til “Innovation Specialist”. Titlen blev 

taget meget bogstaveligt derude – og overalt 

blev vi mødt med den traditionelle hilsen (samlede 

hænder og et buk) og så et “Welcome Innovation 

Specialists”. Nok lidt i overkanten og 

måske lidt flot sagt (og det affødte også et lille 

fnis i ny og næ.) Men der var ikke noget at gøre 

– det var sådan, vi var kendt. Nu må vi så bare 

her hjemvendt ydmygt forsøge at gøre os fortjent 

til titlen! 


27

28 

“ 

Blandt bibliotekarer, 

fjell og fjord 

Michael Larsen, bibliotekar Info 1, Odense Centralbibliotek 

Den bedste måde at lære et andet land at kende på er ved at komme 

til landet med sit fag og bruge det. Sådan hørte jeg engang en 

mekaniker fortælle. Når han kom til et andet land, gik han altid ind 

på et bilværksted, og så var der en umiddelbar kontakt. Og det er jo 

rigtigt nok - og det er faktisk den bemærkning, som har gjort, at 

bibliotekarfaget er blevet min nøgle til at kende et andet land bedre. 

Nemlig gennem et jobbytte med en norsk kollega. 

Byttet kom i stand på den måde, at jeg først spurgte ledelsen på Odense 

Centralbibliotek, om de kunne forestille sig, at der kom en anden i stedet 

for mig i tre måneder - det kunne de godt! Så spurgte jeg og min kone 

os selv, hvor vi kunne tænke os at komme hen i en kvartal-lang pause 

fra hverdagen – det blev Norge og Færøerne. Derefter skrev jeg så til de 

biblioteker, som lå i de byer vi kunne tænke os at bo i i Norge og på 

Færøerne. Og heldigvis gav det gevinst. Karen Marie Loge fra Bergens 

Offentlige Bibliotek havde lyst til at jobbe på Odense Centralbibliotek i 

den periode, vi havde tænkt på. 

Hvordan gik det 

Den korte historie er, at jeg og min familie har været glade for jobbyttet. 

Det har været tre dejlige måneder i Bergen, hvor vi har oplevet såvel vinter 

som forår/sommer. 

På biblioteket har jeg haft vagter i udlånet, sat bøger på plads, lavet lidt 

til ‘hjemmesiden deres’, og lavet to kurser “Bøger skal læses, så alle 

hører dem," som også udbydes på Danmarks Biblioteksskole. 

Specielt bed jeg mærke i, at Bergen bibliotek er rigtig gode til at engagere 

lokale forfattere i produktionen af stof til deres hjemmeside. Måske et 

eksempel til efterfølgelse i Danmark, hvor flere biblioteker og forfattere 

som bekendt har været lidt på kant med hinanden i den seneste tid. 

Udfordringen og det spændende har ligget i at blive placeret på en arbejdsplads 

i et andet land med et andet sprog. Og det har været en stor 

tilfredsstillelse at gøre erfaringer på det område. Jeg har haft søde kollegaer 

og tålmodige lånere, der har måttet finde sig i spørgsmål om stavemåder 

og anmodninger om at de gentog, hvad de lige havde sagt. Men 

som tiden er gået, er sproget og sikkerheden også blevet bedre og bedre. 

Det har været en god måde for mig personligt at lære en anden biblioteksverden 

at kende. Men jeg håber også meget, at Karen Maries og mit 

jobbytte kan være starten på, at Odense og Bergen biblioteker får tættere 

kontakt, og at vi måske bare har været de første af flere, som har gjort 

erfaringer i vores broderlande. 

Hovedudbyttet har dog absolut været at få et frisk pust i et andet land. Et 

pust, som har givet energi og kræfter til at fortsætte et langt arbejdsliv 

med fornyet styrke. De tre måneder har været en fremragende måde at 

blive mere kendt med et andet land på, end det kendskab du oplever fra 

turistbussens vinduer. Og det har været en fremragende måde at få en 

stærk oplevelse sammen som familie i udlandet, uden at det koster de 

store beløb (selv om Norge er et dyrt land at leve i!). Så modellen kan 

anbefales. 

Rent praktisk 

Der har selvfølgelig været en masse praktiske ting omkring byttet. Vi byttede 

jo ikke bare job, men også bolig, så Karen Marie boede i vores parcelhus, 

og vi boede i hendes lejlighed. 

Vores to børn på 7 og 10 år tog vi ud af skolen, og min kone underviste 

dem, mens hun havde forældreorlov fra sit job som pædagog. Idéen var 

jo netop, at vi skulle væk fra en hverdag fyldt med aftaler og planlægning. 

Og det lykkedes også fint. 

PS. Nej, det regnede faktisk ikke så meget her oppe. Så vi husker ikke 

Bergen som regnens by, men faktisk som solens by. 

Odense Centralbibliotek har i de senere år vægtet det internationale arbejde højt. Og Karen Marie og Michael’s jobbytte har været et konkret tiltag 

i det arbejde, en måde at arbejde internationalt på flere forskellige niveauer, så det ikke kun er noget, ledelsen gør. Når man arbejder i et andet 

land vil opholdet altid kaste en øget viden og bevidsthed af sig. Ikke kun om landet man arbejder i, men også som et spejl for ens egen arbejdsplads. 

Og en oplevelse og pause væk fra dagligdagen kan også være med til at skabe engagerede medarbejdere, som kommer tilbage med endnu mere 

energi og erfaringer, siger publikumschef Jytte Bræmer fra Odense Centralbibliotek. 

Danmarks Biblioteksforenings Fond har ydet støtte til turen. 

JOBBYTTE: BERGEN 

”

ODENSE: JOBBYTTE 

En og samme 

biblioteksdeig! 

Af Karen Marie Loge, avdelingsleder, Bergen Offentlige Bibliotek 

Forskellene mellem norsk og dansk biblioteksbetjening er ikke stor 

– og så alligevel. Egentlig synes jeg at innstilling og holdningen til 

biblioteket og bibliotekvesenet er ganske så likt i Norge og Danmark, 

vi er nok rullet ut av samme deig, men selvfølgelig er der forskjeller. 

Jeg har vært i Danmark mange ganger før jeg kom til Odense Centralbibliotek, 

lest danske bøker på dansk og sett mange danske filmer og tv-serier, 

samt hatt flere danske kollegaer og synes jo egentlig at jeg forsto 

dansk ganske godt. 

Men så stiller jeg i Info1, og her er biblioteketsystemet anderledes. Libra 

istedenfor Biblioteksystemer, DK istedenfor Dewey-klassificeringssystem, 

og det er ikke bare å sløyfe et siffer, dere gjør også sånne underlige ting 

som å klassifisere norsk litteratur på norsk i 85, som i Dewey ville bli Italiensk 

litteratur etc. 

Og så teller dere anderledes, hos oss heter det søtti, åtti og nitti, ikke firs 

og halvfems, for ikke så snakke om fem og halvfjers som dukker opp i 

stedenfor femoghalvfirs som jeg synes det burde bli hvis det var noen logikk 

i det. Dette kunne jeg i teorien før det kom, men å omsette de i 

praksis til lånerne når de kommer med sine stadige “skal hente reserveringsforespørsler” 

og ikke kjenner henterummeret? 

Vel det går ganske godt med tallene i dag, men så staver dere anderledes. 

Godt nok at jeg kan mye bytte k med g, så det blir digt og bøger og 

ikke dikt og bøker, men verre er det med disse vokalene som vi også 

har, men som dere uttaler anderledes, så jeg får feil vokal. Hedigvis er 

mine kollegaer i Info1 og lånerne ganske tålmodige, og med en seddel 

og penn gir lånerne meg løsningen. 

Den svenske bibliotekar 

Det er veldig få lånere som oppfatter at jeg er norsk, de fleste mener at 

jeg er svensk, jeg har ofte fårr “Tack så mycket” når jeg er ferdig å hjelpe 

en låner. Jeg har også truffet en ung mann som øyeblikkelig sa til 

meg at jeg var svensk, det kunne han høre fordi han studert nordisk på 

universitet og var veldig interessert i språk (!) En annen mann jeg hjalp 

sa “Du er altså den nye svenske bibliotekaren det går rykter om” 

Arbeidet i Info1,og på kontoret, arbeidet med boklister, det faglig ansvar 

for vedlikehold av en del av samlingen, med kassering og plassere bøker 

i dep.skjøn, og å følge med i faget og foreslå innkjøp av nye bøker er 

som her. Vi skriver lesetips, er med på biblioteksvakten og “chat med en 

bibliotekar”gjør vi og, men vi kaller oss bibliotekarer, og ikke fagreferenter. 

I Norge er fagreferentene ansatt på universitet- og høyskolebibliotekene 

med universitetseksamen, og har ansvar for oversikt over faget sitt, 

innkjøp og klassifisering av bøkene, men ikke det daglige biblioteksararbeid. 

Hver mandag når jeg har vakt fra 12.30-15 kommer en person og gir 

meg en nydelig blomsterbukett, som jeg hurtig skifter ut med forrige 

ukes bukett, det gjør meg litt ekstra glad hver gang, selv om den ikke er 

til meg personlig. Det er litt uvant for meg å sitte i kontorlandskap og 

være den lykkelige eier av tre hyller, en bokvogn og blått navneskilt , 

men ikke ha fast pc eller kontorplass . Men det er hyggelig og sosialt, og 

også faglige samtaler mellom bordene. Man finner jo alltid en plass, og 

jeg har ikke beveget meg så veldig mye vekk fra de fire bord for Info1? 

Lånerne oppfører seg også omtrent som hjemme, de vil låne de samme 

bøkene som i Bergen, vi har de samme titlene på reserveringslistene og 

avisleserne ser og oppfører seg som de som sitter rundt avisbordene i 

underetasjen hos oss. Hjemme er også bibliotekarene og assistentene 

tettere på hverandre, vi har stort sett samme arbeidsfordeling som her, 

men de arbeider på samme avdelingen med samme avdelingsleder i Hovedutlånet 

som voksenavdelingen heter i Bergen. 

Inspiration 

Ved Bergen Off. Biblioteket er vi imponert over Litteratursiden.dk og arbeider 

mot et tilsvarende nettsted i Norge. Leseringene på nettet, og også 

fysisk i biblioteket er noe jeg vil arbeide mer for hjemme, og nå har 

jeg jo hatt Michael i Bergen som nok også har snakket varmt om dette. 

Jeg synes dere er kjempeheldige som har en god IT/PR avdeling, det virker 

veldig inspirende å få en ide som så også kan utvikles visuelt av profesjonelle 

designere. 

BogenKommer-lånerne er ikke noen ny ide for meg, men jeg har aldri 

jobbet med dem før. De finnes ved mange bibliotek i Norge, men på Bergen 

Off. Bibliotek finnes de kun som institusjonslån. Dette skal jeg nok ta 

med meg hjem. 

Jeg har hatt en god tid her i Odense, både faglig og sosialt, og som avsluttning 

vil jeg bare anbefale dere alle til å prøve en slik utveksling. Og 

jeg er sikker på at i fremtiden vel dere alle synes dere forstår norsk. 

SELVFØLGELIG er alle også hjertelig velkommen til Bergen, jeg foreslo 

felles studietur for Jytte Bræmer, og det regner faktisk ikke alltid. 


29

30 

Engelsk for alle – fast 

biblioteksservice i fremtiden 

Engelsk for alle har haft stor succes med at få voksne til at forbedre deres engelsk af lyst. 

Der arbejdes nu på at finde en model, der kan sikre tilbuddet i en landsdækkende version 

Pernille Carneiro Juel, kommunikationsmedarbejder, Roskilde Bibliotekerne 

Da projektet Engelsk for alle gik i luften i 2006, var det for at få bibliotekernes 

engelske materialer frem i lyset. Brugerne skulle opleve 

et lettilgængeligt og inspirerende tilbud, både i det fysiske rum og 

på hjemmesiden www.engelskforalle.dk, som beskrevet i Danmarks 

Biblioteker nr. 6, 2007. 

Populære tilbud 

Efter to år er det blevet tid til at gøre status, og statistikken taler sit eget 

tydelige sprog. www.engelskforalle.dk har dagligt omkring 100 brugere. 

Udlånet af engelsksprogede materialer på Herning og Roskilde Bibliotekerne 

er fordoblet. Mere end 1600 personer har taget et “sprogtjek” på 

siden. Det er især de “lette” genrer såsom magasiner og livsstilsbøger, 

der er populære. Mange brugere udtrykker stor tilfredshed med, at der er 

plads til at udvikle sig. Man kan starte med de tynde bøger og finde ud 

af, at man rent faktisk godt kan læse dem. For efterfølgende at avancere 

til et sværere niveau og på den måde løbende forbedre sit engelske. 

Lyt til brugerne 

Engelsk for alle har ramt en “åre i tiden”, og det er lykkedes at udvikle et 

engelsktilbud i biblioteksregi, der rammer bredt. Men hvad skyldes succesen? 

Bent B. Andresen fra Danmarks Pædagogiske Universitet stod i 

foråret i spidsen for en omfattende evalueringsrapport. Ifølge ham beror 

brugernes tilfredshed først og fremmest på, at Engelsk for alle er baseret 

på nytænkning. Derudover er det afgørende, at man har satset på lettilgængelige 

og aktuelle emner. Gennem hele forløbet har projektet været 

præget af brugerdrevet innovation, og der er brugt mange ressourcer på 

løbende analyser og interviews. 

Fremtidig service 

I maj måned blev der holdt en konference på Roskilde Bibliotek om de 

praktiske erfaringer fra Engelsk for alle. Projektgruppen er lige nu i tænkeboks 

for at omsætte succesen til et permanent koncept. 

Projektleder Mette Egelund (Roskilde Bibliotek) fortæller, “Engelsk for alle 

rummer alt det, som et moderne folkebibliotek skal kunne - oplysning, 

læring, kulturel aktivitet og en dokumentérbar effekt på brugernes interesse 

for vores materialer. Ressourceforbruget er på et niveau, så det kan 

holdes inden for bibliotekernes almindelige budgetter. Så det er helt oplagt 

at udbrede servicen til mange flere af landets biblioteker.” 

Der er oprettet “satellitter” på Hvalsø Bibliotek og Skovlunde Bibliotek, og 

andre interesserede biblioteker eftersøges. 

Læs mere på www.engelskforalle.dk – eller kontakt projektgruppen på 

kontakt@engelskforalle.dk.

ARRANGEMENTER 2008 

16. sept. Danmarks Biblioteksforening 

Kulturkonference. Velfærd – også et spørgsmål om 

livskvalitet og kultur! 

Remisen i Brande 

18. sept. Biblioteksforeningen Region Sjælland 

Fyraftensmøde 

Bestyrelsesmøde 

Aksen – Odsherred Bibliotek, Asnæs 

23. sept. Danmarks Biblioteksforening m.fl. 

Klassikerdagen: Den danske sang 

Vartovssalen kl. 17. i København 

9. okt. Biblioteksforeningen Region Sjælland 

Biblioteket til de kommende generationer. 

Foredrag af Carsten Jessen 

Slagelse Bibliotek 

26. okt. Biblioteksforeningerne i Region Hovedstaden 

og Region Sjælland 

Studietur til Berlin 

30. okt. DB Forretningsudvalg 

Forretningsudvalgsmøde 

Lyngby 

30. okt. Biblioteksforeningen Region Sjælland 



Greve Bibliotek 

30. okt. DB Forretningsudvalg 


Lyngby/København 

31. okt. DB Repræsentantskab 

Repræsentantskabsmøde 

Sophienholm, Lyngby 

Afskedsreception for Winnie Vitzansky kl. 15-17 

6. nov. Danmarks Biblioteksforening 

Viden skaber vækst .Konference om bibliotekernes service 

over for erhvervslivet. 

FUHU Konferencecenter, København 

13.-14. nov. Biblioteksforeningen i Region Nordjylland 

Studietur til Oslo 

26. nov. Biblioteksforeningen i Region Hovedstaden 


Ordrup Bibliotek 

28. nov. DB Forretningsudvalg 

Tur Danmark møde på Bornholm 

28.- 29. nov. DB Forretningsudvalg 

Strategiseminar og Forretningsudvalgsmøde 

Bornholm. 

10. dec. Biblioteksforeningen Region Sjælland 



Sorø 

Danmarks Biblioteksskole præsenterer: 

Fremtidens børn i fremtidens biblioteker 

Konference d. 2. oktober 2008, Kulturøen, Middelfart 

Arrangeret af Danmarks Biblioteksskoles Kursus- og konsulentafdeling for Styrelsen for Bibliotek og Medier 

I foråret 2008 udsendte udvalget vedrørende fremtidens biblioteksbetjening af børn en rapport med analyser og 

anbefalinger, der skal bringe bibliotekernes formidling til børn helt i front. 

Blandt rapportens mange konklusioner peges der blandt andet på behovet for et kompetenceløft, mere leg og 

mere kommunikation, større kendskab til børns kultur og flere nationale løsninger. 

Denne konference tager pulsen på de initiativer, der er igangsat som opfølgning på rapporten og retter blikket 

mod de nye udfordringer. Dagens oplægsholdere vil blandt andet give en introduktion til nye udviklingsprojekter 

og strategier, herunder lancering af en ny netportal. 

Du kan tilmelde dig konferencen og få yderligere informationer hos: 

Danmarks Biblioteksskole, Kursus- og konsulentafdelingen 

Tlf. 3234 1319 – http://www.db.dk/kon/temadage/e2008/fremtidsborn.asp - konsulent@db.dk

Afsender 

Danmarks Biblioteksforening. 

Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V 

Magasinpost B 

Modtager 

Ansøgning 

til 

Edvard Pedersens Biblioteksfond 

Fonden har til formål at yde støtte til dansk biblioteksvæsen, 

specielt dansk folkebiblioteksvæsen. 

Eksempelvis til forsøgsvirksomhed, gennemførelse af undersøgelser, 

stipendier til studierejser og til udgivelser. 

Fondens midler kan ikke anvendes til støtte af projekter med 

forretningsmæssig karakter. 

Næste ansøgningsfrist: 1. november 2008. 

Se ansøgningsvejledning på www.edvardp.dk. 

Ansøgninger skal være modtaget senest den 1. november, 

og stiles og sendes til fondens sekretær: 

Anni Møbjerg, Esbjerg Kommunes Biblioteker, Nørregade 19, 6700 Esbjerg. 

Danmarks Biblioteker • Medlemsblad for Danmarks Biblioteksforening • 12 årg., nr. 6, august 2008 • Adresse: Danmarks Biblioteksforening • Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V 

Telefon: 33 25 09 35 • e-mail: dbf@dbf.dk. www.dbf.dk • Redaktør: Hellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh. 

Medieudvalget er rådg. f. tidsskrift og hjemmeside: Svend Thue Damgaard (B), Niels Dejgaard, Lene Harder, Carl Gustav Johannsen, Pia Friis, Michael Larsen, 

(webred. for DB’s hjemmeside) og Hellen Niegaard. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 7. 1.11. 2008 • Tidligere numre: Se www.danmarksbiblioteker.dk 

Annoncer: Formater og priser: www.dbf.dk, publikationer • Grafisk produktion: Stæhr Grafisk 

Tryk: CS Grafisk A/S • Oplag: 2.073 • ISSN nr.: 1397-1026 • Abonnementspris: For medlemmer kr. 300,- • For ikke-medlemmer kr. 650,-

nr. 6 2008 - Danmarks Biblioteksforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?