Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

DANMARKSBIBLIOTEKER

Nr 5. 2008

DB forslag: Fælles nationalt-kommunalt Bibliotekshåndslag

Biblioteket og den sociale kapital • Er PLAY en trussel?

Danske biblioteksstuderende i Cairo - tyske i Skanderborg

Bud på en BIBLIOTEKS-KANON

INDHOLD

Skønt sommeren stadig er over os, kigger Danmarks Biblioteksforening og bladet fremad!

Nyt fælles nationalt og kommunalt HÅNDSLAG skal værne om bibliotekerne og deres service til borgerne i en tid med sparekrav.

Et andet aktuelt ønske fra DB er en udvidet, moderne statistik, så det er muligt reelt at vurdere brugen og forskydninger i

benyttelsen.

Er den nye TDC-service PLAY en trussel mod bibliotekernes musikbetjening? Nej, lyder det fra faglig side – læs hvorfor.

Læs også om Sara Rosenmeiers vurdering: biblioteket er en del af lokalsamfundets sociale kapital og kan fungere som brobygger,

men det forudsætter nyudvikling. Andre artikler ser på veje til udvikling: Mobil service, Kvalitetsfokus, Lean-strategier og

Hjælp fra unge som fremtidens rumskabere. De klassiske biblioteksværdier er dog fortsat vigtige, og Nan Dahlkild præsenterer

her sit bud på en dansk BIBLIOTEKSKANON

Sommerindslaget er Thomas’ historie, en tysk biblioteksstudent og hans indtryk af danske biblioteker!

Forsidefoto: Også danske biblioteksstuderende tager på studietur, her på besøg i Alexandria Biblioteket, Cairo. Foto, Henrik Dybdahl

3 Tilbage til basis!

4 Danmarks Biblioteksforening søger ny direktør

4 Fælles politiske og faglige visioner

Kommentar fra Henrik Thomsen

5 DB’s KULTURKONFERENCE 2008 om velfærd

6 Hvorfor genopfinde den dybe tallerken?

Replik fra Marianne Hermansen

7 Det moderne folkebibliotek som katalysator

for social kapital

Sara Lea Rosenmeier

8 KortNyt

9 EBLIDA på vej til en bredere og mere aktiv rolle

Winnie Vitzansky

9 Ophavsretsundtagelser under pres

10 Biblioteker og menneskerettigheder i Ramallah

Stuart Hamilton

11 Play - den første rigtige trussel mod

Bibliotekernes Netmusik.dk

Susanne Buus-Pedersen og Jens Bang Petersen

12 Nye metoder til kvalitetsmåling skal afprøves i praksis

Lone Knakkergaard

Publikationsdata – se bagsiden

12 Behov for udvidet biblioteksstatistik

Lone Knakkergaard og Tine Brødsgaard

13 Den usynlige succes - Biblioteksstatistikken

fortæller ikke hele sandheden

15 Biblioteket i hånden - nye veje til digitale

tjenester

16 Benedikte Kragh-Schwarz

og Peter Birk stopper

17 Om kvalitets beskaffenhed

Ellen Warrer Bertelsen

18 Vi skal være synlige i integrationsdebatten

Kommentar fra Lise Hækkerup

19 Årets klassiker 2008: Den danske sang

Søren Sørensen

20 Danske biblioteker set med tyske briller!

Thomas Gerd Tom Markotten

22 Besøg i verdens ældste bibliotek

Kirstine Hagen Thomsen, Tine Jørgensen

og Henrik Dybdahl

24 Lean og ny energi i Aabenraa

Bente Skøtt Christiansen

26 Hvordan inddrager vi de unge?

Louise Overgaard

26 Vejen til bedre kulturtilbud til unge

Tomas Hemmer-Hansen

28 Linjen bagud! En dansk bibliotekskanon

Nan Dahlkild

LEDER

Tilbage til basis!

Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening

I sidste nummer af Danmarks Biblioteker skrev jeg i lederen, at vi

har brug for en ny fælles politisk biblioteksvision.

De seneste udviklinger i biblioteker underbygger efter min mening

klart det krav. Jeg tænker her først og fremmest på aftalerne mellem

regeringen og kommunerne, der intet indeholder om kultur og

intet om biblioteker. Kulturpolitikerne og biblioteksmedarbejderne

skal på hårdt arbejde de kommende måneder!

Men også den fornyede bølge af filiallukninger, som er i gang i kølvandet

på de 105 filialer, der lukkede i 2007, er en forkert udvikling.

Vi har i Danmarks Biblioteksforening hele tiden haft den holdning,

at det kan være ok at lukke små, utidssvarende filialer, hvis

pengene vel at mærke bruges til at styrke det samlede bibliotekstilbud

i en kommune. Men hvis det udelukkende drejer sig om besparelser,

så er vi stærkt betænkelige.

Den betænkelighed bliver ikke mindre, når vi ser, at en af landets

store, rige kommuner, Lyngby-Tårbæk, overvejer at lukke alle sine

filialer, så kommunens 50.000 indbyggere udelukkende skal betjenes

fra hovedbiblioteket i Lyngby – alene med det formål at spare

penge. Heldigvis er forslaget endnu ikke vedtaget, og jeg håber ikke,

at det bliver vedtaget, for det er en helt forkert udvikling.

Det er uheldigt, fordi det er med til at udtynde lokalsamfundenes

funktioner, og specielt børn, gamle og fysisk handicappede lades i

stikken.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Her midt i videnssamfundet har vi mere end nogensinde brug for det

lokale kultur- og informationssted, men med den økonomiske situation,

der tegner sig for kommunerne i 2009, er jeg virkelig bekymret

for, om politikerne igen i år vil bruge bibliotekerne som spareobjekt.

Kan vi virkelig være det bekendt i et af verdens rigeste samfund?

Jeg mener, at vi har brug for at besinde os på hvilke værdier, bibliotekerne

repræsenterer i vores samfund, og hvad det er, borgerne

og lokalsamfundene har brug for.

Vi skal igen sætte fokus på biblioteksidéen og på folkebibliotekernes

bærende værdier som kultur- og informationsskabende institution.

Ikke mindst bibliotekets rolle som “demokratiudvikler” gennem

borgernes “selvstændige meningsdannelse”, som det hed i en

ældre bibliotekslov, er helt central i dagens Danmark.

Dét har vi brug for at samle os om i et fælles nationalt og kommunalt

håndslag. Og til min store glæde ser det ud til, at Danmarks

Biblioteksforening sammen med landets forfatterforeninger kan gå

sammen om en henvendelse til kulturminister Brian Mikkelsen.

Dét arbejder vi på, og min påstand er, at ressourcerne til biblioteket

vil følge med, hvis vi har en fælles vision om fremtidens folkebibliotek,

for vi har aldrig haft mere brug for det værdibaserede bibliotek,

end vi har nu – midt i det globaliserede videnssamfund!

Formand: Vagn Ytte Larsen (A), udvalgsfmd., Odsherred • 1. næstformand: Hanne Pigonska (V), udvalgsmedl., Odsherred • 2. næstformand: Lone Knakkergaard, bibliotekschef, Vejle

• Flemming Knudsen (A), rådmand, Århus • Michael Frederiksen (A), udvalgsfmd., Faxe • Jørn Rye Rasmussen (F), udvalgsfmd., Silkeborg

• Lisbet Rosendahl (V), udvalgsfmd, Varde • Lene Byrialsen, bibliotekschef, Odense • Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg • Kirsten Sparvath, bibliotekschef, Kolding

4

Danmarks Biblioteksforening

søger ny direktør

Stillingen er opslået, og ansættelse vil ske i samarbejde med Lundgaard Konsulenterne.

Se stillingsopslag på www.dbf.dk

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

og Winnie Vitzansky, direktør for

DB siden starten af 1998, har aftalt, at

Winnie Vitzansky fratræder sin stilling med

udgangen af november måned 2008 kort

efter sin 63 års fødselsdag.

Kommentar til DB-lederen i nr 4, 2008

Foreningen planlægger en afskedsreception

fredag den 31. oktober i umiddelbar

forlængelse af repræsentantskabsmødet,

som afholdes i Lyngby, og beder alle sætte

kryds i kalenderen allerede nu.

Fælles politiske og faglige visioner

Henrik Thomsen, rådmand for Skole- og Kulturforvaltningen i Aalborg og fmd. for Biblioteksforeningen i Region Nordjylland

I lederen i Danmarks Biblioteker nr. 4,

2008 giver Vagn Ytte Larsen, formanden

for Danmarks Biblioteksforening

udtryk for stor afstand mellem politikere

og fagfolk i forhold til biblioteksudviklingen.

Set med nordjyske briller er det en helt

forkert påstand.

Ét eksempel er den politisk vedtagne vision om

Aalborg Bibliotekernes fremtid, som bl.a. indebærer

udvikling af forskellige profiler for lokalbibliotekerne.

Det “åbne” bibliotek i Vodskov (a

la Gjern) med 66 åbningstimer og 23 timers betjening

er en af de faglige måder at udmønte

en sådan profil på.

Aalborg Bibliotekernes børnebiblioteksprojekt er

andet eksempel på politisk og faglig enighed

om at afprøve nye veje.

Det nye og spændende hovedbibliotek i Hjørring

er et tredje eksempel på en nyskabende biblioteksindretning,

som kun er lykkedes, fordi politikerne

og biblioteksfolk sammen turde gå nye

veje. Og i Frederikshavn er politikerne tæt på at

have vedtaget en lokal bibliotekspolitik.

Den seneste tids biblioteksdebat har jo netop

ikke været en uoverensstemmelse mellem poli-

tikere og professionelle – men mellem forlæggere/forfattere

og bibliotekarer!

Hvis der er tale om en afstand, er det snarere

mellem stat og kommune og på grund af

manglende forståelse og kendskab fra statens

side til virkeligheden i kommunerne. Siden juni

2007 har f.eks. Danmarks Biblioteksforening og

bibliotekerne i Aalborg og København forsøgt at

få statslig opbakning til at opkræve gebyr for de

store mængder af uafhentede bestillinger.

Jeg er dog enig i, at det vil være godt med en

mere overordnet politisk diskussion og en mere

åben debat om bibliotekernes rolle i dagens

Danmark.

Vi står i et skifte, der er behov for en bredere

forståelse af bibliotekernes opgaver, og der er

behov for en nytænkning og en udvikling af

biblioteksbegrebet.

Velkommen til Danmarks Biblioteksforenings

Kulturkonference 2008

Velfærd

– også et spørgsmål om livskvalitet og kultur!

Tirsdag den 16. september i Remisen i Brande

Med kommunal- og opgavereformen fik kommunerne nye og vigtige opgaver på sundhedsområdet.

Danmarks Biblioteksforening rejser på sin store kulturkonference to væsentlige spørgsmål i den sammenhæng:

• Har kultur og kulturtilbud indflydelse på borgernes livskvalitet og sundhed?

• Hvis ja, hvordan og hvilken rolle kan biblioteket spille i den forbindelse?

Vær med til at debattere den nye opgave og mulighederne på kulturområdet.

Alle er velkomne, invitationer er netop nu på vej ud til kommunernes Kulturudvalg, Social- og sundhedsudvalg,

til bibliotekerne med flere.

Program, priser og tilmelding på www.dbf.dk

Bag DBs store konferencer står Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg

Dette års konference gennemføres med støtte fra Ikast-Brande kommune

6

Hvorfor genopfinde den dybe tallerken?

Replik fra Marianne Hermansen, salgs- og markedschef, DBC

“Ja, lad os få noget på skærmene - nu!” Under denne overskrift

skrev Tomas Hemmer-Hansen, Sidsel Bech-Petersen og Knud

Schulz i sidste nummer af Danmarks Biblioteker (4, 2008) om et nyt

biblioteksinitiativ, der skal skabe grobund for samarbejde bibliotekerne

imellem om indholdsproduktion til store og små skærme. DBC

mener at have løsningen i denne replik (Forkortet af redaktionen).

På opfordringer fra adskillige parter i den danske bibliotekssektor har

DBC allerede udviklet et middel til at nå målet: Sirpa, lanceret februar i

år, så hvorfor opfinde den dybe tallerken en gang til?

Sirpa opfylder behovet for relevant og aktuelt indhold til bibliotekernes

storskærme præsenteret i et grafisk flot og professionelt udtryk og har en

nem og overskuelig editerings-platform, så bibliotekerne selv kan tilføje

og generere indhold til deres storskærme.

I samarbejde med bl.a. litteratursiden.dk, musikbibliotek.dk, Mediefabrik-

ken, videnskab.dk, borger.dk og dk4 udkommer Sirpa hver uge med en

nyhedssløjfe, der præsenterer aktuelle kulturnyheder, information, inspiration

og events. Professionelt bearbejdet og appetitvækkende sat sammen

i tekst, billeder, lyd og klip fra film, spil og tv til inspiration for brugerne

(og ikke-brugerne!).

Pt. ligger der ca. 800 rettighedsclearede billeder og lydklip i høj kvalitet,

der frit må anvendes af bibliotekerne. Et kardinalpunkt i relation til succesfuld

og rationel formidling via storskærmene er selvsagt også muligheden

for at samarbejde og dele indhold med hinanden. Og i Sirpa kan

indholdet netop deles både lokalt, kommunalt og nationalt – mellem hovedbibliotek

og filialer og på tværs af kommunegrænser.

Alle der har haft berøring med rettighedsclearing ved, at det kan være en

Sisyfos-opgave af dimensioner at få rimelige aftaler i hus vedrørende rettigheder,

og at det ofte er en dyr, besværlig og tidskrævende proces.

I Sirpa er det arbejde klaret!

Det moderne folkebibliotek

som katalysator for social kapital

I et samfund, hvor det er muligt at låne bøger online, downloade musik fra internettet og blive ven med

sin yndlingsforfatter på Facebook, kunne man fristes til at stille spørgsmålet, om det fysiske bibliotek

fortsat har en berettigelse. I et social kapitalistisk perspektiv er svaret helt klart: ja!

Sara Lea Rosenmeier, direktør, Nørregård-Nielsen og Rosenmeier ApS – Rådgivende Sociologer

Det moderne folkebibliotek er blandt andre ting et komplekst mødested

– en social arena, hvor planlagte og uplanlagte møder, virtuelle

møder, organiserede møder med politikere, forfattere osv. finder

sted. I sin funktion af mødested har biblioteket et potentiale til at

igangsætte processer, der kan højne den sociale kapital i lokalsamfundet

–men er det rent faktisk også det, der sker?

Hvad er social kapital?

Social kapital er et udtryk for sammenhængskraften i f.eks. samfund og

organisationer. Den centrale præmis inden for teorierne om social kapital

er, at sociale netværk har værdi. Ved at indgå i sociale relationer baseret

på netværk, normer og tillid, får mennesker adgang til nogle ressourcer,

der udspringer af denne mellemmenneskelighed. Den sociale kapital udgør

altså en ressource, der rækker udover det blotte fællesskab: en produktiv

kraft, der gør f.eks. en gruppe eller et samfund til andet og mere

end blot en samling mennesker, der hver især forfølger egne mål. Regnestykket

2+2 = 5 illustrerer fint dette forhold; at indgåelsen i netværk

vil have et oftest positivt afkast for det enkelte menneske i form af social

kapital, samt at man ved at indgå i sociale netværk får lettere ved at forfølge

individuelle og kollektive mål.

Teorien skelner mellem to former for social kapital: den afgrænsende sociale

kapital og den brobyggende sociale kapital. Afgrænsende social kapital

bygger på stærke sociale bånd indadtil i en gruppe og betegner

bånd mellem mennesker, der ligner hinanden i kraft af f.eks. social status,

stillingskategori eller etnisk baggrund - altså homogene grupper.

Brobyggende social kapital derimod bygger på sociale bånd udadtil og

opstår mellem mennesker med forskellig baggrund fra forskellige sociale

lag. Denne form for social kapital går på tværs af de mere homogene

fællesskaber og danner grobund for udvidede identiteter med adgang til

en bred vifte af informationer og muligheder.

Betydningen af den afgrænsende sociale kapital er ofte blevet fremhævet,

men det er vigtigt ikke at underkende vigtigheden af den brobyg-

gende kapitals potentiale. Hvor den afgrænsede sociale kapital er nødvendig

for at skabe sammenhængskraft og solidaritet internt i gruppen,

er den brobyggende sociale kapital nemlig helt afgørende for udvikling,

fornyelse og f.eks. integration.

Biblioteket som brobygger?

En norsk undersøgelse peger i retning af, at der på bibliotekerne er seriøst

potentiale for skabelse af generaliseret tillid og udvikling af brobyggende

social kapital. Undersøgelsen viser blandt andet, at godt en tredjedel

af biblioteksbrugerne er faldet i snak med personer, som de ikke

kendte i forvejen under deres besøg på biblioteket, og knap halvdelen

angiver, at de på biblioteket har lært eller observeret ting omkring personer,

der er forskellige fra dem selv.

Endvidere har bibliotekerne et vældigt potentiale i forhold til integration

og brobygning mellem forskellige kulturer, ikke mindst fordi at man som

ny i Danmark via bibliotekerne har mulighed for at bevæge sig fra deltagelse

i periferien til mere krævende deltagelse og på denne måde langsomt

tilegne sig viden om sit lokalsamfund og sine medborgere.

Hvis bibliotekerne skal udvikle brobyggerpotentialet, kræver det en fortsat

bevægelse i retning af det ‘sociale bibliotek’, hvor biblioteket tilpasser

sig brugerne, og hvor det er accepteret, at bibliotekerne også har en social

forpligtelse og lægger vægt på alternative tilbud. En sådan udvikling

kræver, at man som bibliotek arbejder aktivt for, at det er sådan et type

sted, man gerne vil være, og desuden at man som bibliotekar kan rumme

funktioner, der ikke altid tager udgangspunkt i ens faglige ressourcer.

En anden forudsætning for at bibliotekerne kan udvikle brobyggerpotentialet

er, at gratisprincippet fastholdes. Brugerbetaling er en kortsigtet

løsning på nogle problemer, men med en samfundsmæssig og social

slagside, idet brobygning mellem f.eks. forskellige generationer og kulturer

på biblioteket - og dermed også opbygningen af stærke lokalsamfund

- vil få vanskeligere vilkår.

Sara Lea Rosenmeier, direktør og cand.scient.soc., har i 2007 sammen med Paul Hegedahl

været redaktør på bogen Social kapital som teori og praksis.

Yderligere læsning: Putnam, Robert: Bowling Alone – The Collapse and Revival of American

Community. 2000

Audunson, Ragnar, m.fl.: Public libraries, social capital and low intensive meeting places. 2007

Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 5

7

8

Kort/Nyt

DEMOKRATIHJØRNET åbnet på Vanløse Bibliotek

Spil Dansk sidste år, med Helle Henning på Københavns Hovedbibliotek. Fotograf: Anders Beier.

Spil Dansk Dagen er som bekendt en årligt

tilbagevendende begivenhed. Siden 2001

har dagen samlet hele den danske musikbranche

og tusindvis af musikglade mennesker

landet over for at fejre dansk musik i al

dens bredde og mangfoldighed den sidste

torsdag i oktober.

I år er der Spil Dansk Dag torsdag den 30. oktober,

og KODA, der har taget initiativ til dagen,

opfordrer alle landets biblioteker til også at deltage.

Sidste år blev der arrangeret koncerter

både traditionelle og utraditionelle steder og

med over 1000 arrangementer var det en rekord

og en stor succes; KODA håber, at lige så

mange bakker op om dagen i 2008! Erfaringerne

fra de seneste år viser, at bibliotekernes

musikarrangementer trækker rigtigt mange

Ritt Bjerregaard, overborgmester i København, stillede som den første op til

en snak i DEMOKRATIHJØRNET fredag den 21. juni og er fuld af lovord om

denne mulighed for at møde borgerne helt uformelt. Efter åbningen kom der

fuldt blus på snakken, og Ritt kom i ilden!

I DEMOKRATIHJØRNET kan man fremover to gange om måneden mødes

med lokalpolitikere, aktive foreningsfolk og professionelle, der arbejder med

forhold, som har betydning for Vanløse og bydelens udvikling. Hjørnet tilbyder

også netadgang, pjecer og bøger om Vanløse; det er skabt i et samarbejde

mellem Vanløse Lokaludvalg og Vanløse Bibliotek.

mennesker. Andre aktører er: professionelle,

amatører, børn og voksne, musikorganisationer,

DR Radio, spillesteder, kommuner, skoler, musikskoler,

lokalradioer, kulturhuse, orkestre, kor

og mange flere.

Vær med til at forme dagen med dit/jeres arrangement

eller deltag i en af de mange musikalske

begivenheder, der finder sted den 30.

oktober. Tilmeld jeres arrangement og følg med

på www.spildansk.dk.

Guldhilsen fra kulturminister

Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening,

overrakte den 10. juni Britta Gyldenklev

en hilsen fra kulturminister Brian Mikkelsen.

Hilsenen har, som man kunne læse i

“Bibliotekssamarbejde på højt plan” i sidste

nummer af bladet været undervejs siden DBs

årsmøde i starten af marts. Her fortalte Britta

Gyldenklev 400 delegerede og kulturministeren

om sit succesrige arbejde med lektiecaféen på

Kvaglund Bibliotek. Som tak ønskede den entusiastiske

forkæmper for lektiecaféer sig en

autograf fra kulturministeren.

En af konferencens deltagere var Sønderborgs

viceborgmester, Jørn Lehmann Petersen. Han

foreslog, at Brian Mikkelsen skulle skrive sin

autograf på en mursten. Denne blev efterfølgende

belagt med 22 karat guld og overrakt til

Britta Gyldenklev.

EBLIDA på vej til en

bredere og mere aktiv rolle

Winnie Vitzansky, direktør, Danmarks Biblioteksforening

Rapport fra Councilmøde i Amsterdam,

maj 2008

Da EBLIDA, den europæiske biblioteksforening,

blev stiftet for mere end 15 år siden,

var det med det formål at sikre de europæiske

biblioteker en stemme i EU (eller EF,

som det jo hed dengang).

En række biblioteksforeninger, deriblandt

Danmarks Biblioteksforening, havde set, at

det var nødvendigt at kunne påvirke den EU

lovgivning, der ville få betydning for bibliotekerne.

Det var klogt og fremsynet, som det klart

fremgik, da EU i 2001 vedtog en ny ophavsretslovgivning,

som bl.a. sætter færdselsreglerne

for det digitale bibliotek.

Men lige så vigtigt det er, at vi har en lobbyorganisation,

der kan tale bibliotekernes og

borgernes sag i Bruxelles, ligeså svingende

er behovet for en aktiv lobby. Det afhænger

fuldstændig af hvilke lovgivningsinitiativer,

der er undervejs.

Biblioteksparaplyen har henvendt sig til danske

EU-parlamentsmedlemmer på opfordring af den

finske biblioteksforening, som oplyser, at EUkommissæren

for det indre marked, Mr. Charles

Mc Creevy, har foreslået at udvide den tidsperiode

for ophavsretsbeskyttelse, som pt. gælder

for lydoptagelser fra de nuværende 50 år til

95 år i den europæiske union.

Til gengæld har vi altid brug for et fælleseuropæisk

forum til udvikling og drøftelse af europæisk

bibliotekspolitik. Derfor ønsker EBLIDAs

nuværende præsident, Gerald Leitner, generalsekretær

i den østrigske biblioteksforening, at

EBLIDA kommer til at spille en bredere og mere

aktiv rolle, bl.a. som forum for politikudviklingen

i de mange europæiske biblioteksforeninger,

der er medlemmer af EBLIDA.

Det var et af de centrale temaer på Councilmødet

i Haag, hvor Gerald Leitner konstaterede, at

der mangler en europæisk bibliotekspolitik, og

Leitner foreslog, at EBLIDA tager initiativ til i

samarbejde med NAPLE (National Authorities on

Public Libraries in Europe) at få lavet et såkaldt

White Paper, som beskriver bibliotekernes rolle

i det europæiske Vidensamfund.

Der var stor opbakning til Leitners tanker – både

fra EBLIDAs Executive Committee og fra

medlemmerne, og for at understrege sammenhængen

mellem EBLIDAs traditionelle arbejde

og bibliotekspolitikudviklingen havde EBLIDA i

samarbejde med de hollandske biblioteksfore-

Ophavsretsundtagelser under pres

En sådan udvidelse af beskyttelsesperioden vil

have vidtrækkende konsekvenser.

Et af mange problemer er, at det vil være umuligt

for f.eks. biblioteker at lave digitale sikkerhedskopier

af lydmateriale, som de ganske lovligt

har erhvervet. En digital kopi vil nemlig

kræve tilladelse fra samtlige medvirkende rettighedshavere.

Hvis disse ikke kan lokaliseres,

og det kan jo være mere end vanskeligt 95 år

efter, at lydoptagelsen er fremstillet, kan et bibliotek

ikke fremstille sikkerhedskopien. Dette

kan betyde, at en skrøbelig lydoptagelse går til

og dermed går tabt for eftertiden.

Den finske biblioteksforening har fremsendt en

henvendelse til de finske medlemmer af EU

Parlamentet og bedt dem protestere mod forslaget,

og de danske biblioteksorganisationer i

Biblioteksparaplyen valgte at tage samme initiativ

over for de danske parlamentsmedlemmer.

ninger arrangeret et heldagsseminar på det nye

hovedbibliotek i Amsterdam med titlen: “Advocacy

and Libraries”.

Advocacy opgaver

Her skal blot fremhæves to oplæg. Rolf Hapel,

direktør for Borgerservice og biblioteker, Århus,

holdt et fremragende oplæg om “Innovation and

setting the agenda for the future”, hvor han visionært

trak udviklingslinjerne op med baggrund

i bibliotekernes værdigrundlag.

Og Bert Mulder, professor i Information, Teknologi

og Samfund ved Haags Universitet, talte ligeså

fremragende om de ændrede betingelser i

dagens samfund, der udfordrer de traditionelle

velfærdsydelser og dermed bibliotekerne. Det

stiller bl.a. stigende krav om synlighed og nærvær

i det offentlige rum.

Alt i alt var årets EBLIDA Council både berigende

og perspektivrigt, og det lover godt for det

kommende arbejde.

Flere af de danske parlamentarikere, heriblandt

Christel Schaldemose (Socialdemokratiet) og

Hanne Dahl (Junibevægelsen), har allerede svaret

på henvendelsen og har lovet at tage sagen

op.

/KGJ

Biblioteksparaplyen er samarbejdsorgan for:

Bibliotekarforbundet

Bibliotekschefforeningen

Danmarks Biblioteksforening

Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Danmarks Skolebibliotekarer

HK Kommunal Biblioteksudvalget

HK-STAT Danmark. TR-Kollegiet for de Statslige Biblioteker

Kommunernes Skolebiblioteksforening


9

10

Biblioteker og

menneskerettigheder

IFLA bag international konference i Ramallah om vigtigheden af menneskerettighederne

i relation til biblioteksarbejde

Stuart Hamilton, IFLA Senior Policy Advisor

Biblioteksvirksomhed og ytringsfrihed, fri adgang til information,

tolerance og accept af anderledestænkende og respekt for mangfoldighed

dannede sammen med kulturelle rettigheder i bibliotekssammenhæng

rammen om tre dages konference i Palæstina, men

også overgreb på menneskerettigheder i forhold til biblioteker samt

konkrete praktiske biblioteksløsninger var på programmet.

I dagene 31. marts til 2. april organiserede IFLA og FAIFE (IFLAs komité:

Free Access to Information and Freedom of Expression), i samarbejde

med Ramallah Center for Human Rights Studies, en International konference

om biblioteker og menneskerettigheder. Konferencen var en opfølgning

på et delegationsbesøg til israelske og palæstinensiske kolleger i

april 2007. Under ledelse af bibliotekschef Frode Bakken fra Norge og

undertegnede, lavede man i 2007 et udkast til et regelsæt, som også beskrev

aktiviteter fremstillet til at hjælpe kolleger i de besatte palæstinensiske

områder til at forbedre biblioteksservicen og sikre bibliotekskompetencer

mv. i området.

Claudia Lux, IFLA’s præsident, åbnede konferencen i en fyldt konferencesal

på et Vestbred hotel. Sammen med den palæstinensiske kulturmi-nister

og Ramallahs borgmester, talte hun om behovet for at erkende de

vanskeligheder palæstinensiske bibliotekarer oplever og samtidig beholde

fokus på bibliotekarernes muligheder for at øge adgangsfrihed til information

for deres brugere. Medieinteressen i begivenheden var intens

– Al-Jazeera transmitterede åbningsceremonien og konferencens første

møde via satellit, mens de tre største aviser i Palæstina (Al-Quds, Al-Ayyam

og Al-Hayat) dækkede konferencen i alle tre dage.

Under hele konferencen var vægten lagt på palæstinensiske biblioteker

og deres nuværende situation uden at bruge anledningen udelukkende til

at koncentrere sig på kritik af israelsk politik over for de besatte områder.

I stedet handlede indlæggene om vigtigheden af biblioteker på de

palæstinensiske fængsler, rollen biblioteker kan spille i postkonflikt-situationer,

censur af materialer relateret til den israelsk-palæstinensiske konflikt

i andre lande og flere andre teoretiske indlæg vedrørende sammenhænge

mellem biblioteker og menneskerettigheder.

Konferencen havde et internationalt islæt med deltagere fra Tyskland,

Frankrig, USA, Bosnien-Hercegovina, Malawi, Egypten, Storbritannien,

Norge og Canada. Men vigtigere var, at konferencen gav palæstinensiske

bibliotekarer nye muligheder for at drøfte deres situation og konferencens

indlæg. Kolleger fra hele Vestbreden kom til Ramallah – mange

havde aldrig før mødt hinanden eller haft mulighed for at møde hinanden

i de seneste år. Alt i alt var konferencen vært for mere end 80 permanente

palæstinensiske deltagere – hvoraf kun få før har haft chancen for

at deltage i en international begivenhed på dette niveau, hvilket gav en

enestående mulighed for netværksbygning samt lejlighed til at drøfte

fremtidigt arbejde. Desværre fik kolleger fra Gaza, som kun kan kommunikere

med kolleger på Vestbreden via telefon, e-mail og videokonference,

ikke bevilget visum tids nok til at deltage i konferencen.

Ved konferencens afslutning stod det klart, at den har skabt en ny begyndelse,

et nyt afsæt for bibliotekarer og deres rolle i samfundet og har

sat gang i ikke alene fremtidigt projektsamarbejde mellem bibliotekarer i

de besatte områder, men også med bibliotekarer fra andre lande.

Især norske biblioteker er i fuld gang med fælles projekter relateret til

digitalisering og uddannelse, og IFLA støtter deltagelse af to palæstinensiske

bibliotekarer i et program på Mortenson Center i USA senere i år,

samt inddragelse af IFLA’s ALP program (Action for Development through

Libraries Programme Core Activity) i fremtidige uddannelsesworkshops,

som der er stort behov for i det palæstinensiske bibliotekssamfund.

Andre projekter bliver snart annonceret.

Referat og opsamling fra konferencen er under udarbejdelse og kan snart

ses på IFLAs hjemmeside. Også den tidligere delegationsrapport fra april

2007 kan læses, se

http://www.ifla.org/faife/faife/FAIFE-Mission-report-Aug2007.pdf.

PLAY den første rigtige TRUSSEL

mod Bibliotekernes Netmusik.dk

Men så er det heller ikke værre!

Susanne Buus-Pedersen, bibliotekar, Københavns Digitale Bibliotek og Jens Bang Petersen, bibliotekar, Gentofte Bibliotekerne

Lad os slå det fast med det samme. Bibliotekerne

har grund til at være stolte over

Netmusik.dk. Her har vi et eksempel på innovation,

der rækker ud over, hvad man ser

i bibliotekssektoren andre steder i verden.

Netmusik.dk er ægte bibliotekstænkning og

en stærk service til musikglade danskere.

I Danmark, hvor biblioteksloven sidestiller

alle materialer, har tankegangen været:

hvad gør vi for at videreføre de danske musikbiblioteker

i den teknologiske tidsalder,

så vi stadig har et tilbud til brugerne, når

fastformsmedierne udfases.

Det er lykkedes rigtig flot. Med en enkelt undtagelse

er alle danske biblioteker med i Netmusik.dk

og det nationale aspekt har skabt en international

bevågenhed. Det er fristende at hvile

på laurbærrene, men det skal man ikke overveje!

For bedst som vi gik og troede, at lovlige

gratistilbud var forbeholdt bibliotekerne, kommer

TDC pludselig med musiktjenesten PLAY.

TDC’s PLAY

PLAY er blot et af mange eksempler på, hvilke

strategier den kommercielle musikbranche

overvejer for at få forbrugerne tilbage. På TDC’s

hjemmeside kan man læse: “Det koster ikke

noget at have PLAY, når man er TDC Bredbånds-

eller mobilkunde”. Det er naturligvis en

sandhed med modifikationer, for TDC har betalt

et flercifret millionbeløb til musikindustrien for

tjenesten, og selvfølgelig er det forbrugeren,

der betaler regningen. Den gemmer sig bare i

abonnementet.

TDC’s kunder elsker allerede PLAY. I løbet af

maj måned blev der hentet mere end 1,7 millioner

singler og album til pc’er og mobiltelefoner.

Når man tager i betragtning, at maj har sat

rekord i antal solskinstimer og udendørsliv, er

1,7 millioner download et formidabelt resultat.

Hvad kan Netmusik.dk?

Det kan Netmusik.dk slet ikke hamle op med.

Men det er måske heller ikke så vigtigt, for vi

kan noget andet:

• Netmusik.dk henvender sig til alle borgere

– ikke kun TDC’s kunder.

• Netmusik.dk har et mere alsidigt repertoire

end PLAY.

• PLAY tilbyder ca. 1 million tracks. Indholdet i

Netmusik.dk nærmer sig 2 millioner tracks.

• PLAY er ikke nemmere at bruge end Netmusik.dk.

Filerne er sikrede med DRM (digital

rights management) ligesom filerne fra Netmusik.dk.

De kan kun anvendes mobilt på en

mobiltelefon, ikke på diverse bærbare afspillere.

Vigende salg og nye veje

Musikbranchen er tvunget til at finde nye veje

pga. det vigende salg. Det kræver derfor en

overlevelsesstrategi for Netmusik.dk. En del af

strategien bør være at skabe en musikfaglig

materialevalgsgruppe, som skal sikre, at kvaliteten

og bredden i indholdet bliver udbygget til

den standard, man kender fra det fysiske bibliotekstilbud.

Der er f.eks. ikke nok klassisk musik

med i Netmusik.dk, og store dele af den

danske musik mangler, selvom den er udgivet

på CD og altså foreligger i digital form. Indholdet

er ekstremt vigtigt i den konkurrenceverden,

vi befinder os i, og her kan bibliotekerne

noget, de andre ikke kan.

Nye formater og ny formidling

Udvikling af nye formidlingsformater bør indtænkes

i strategien. Bibliotekernes Netmusik er

en låneordning, og det skal den blive ved med

at være. Bagsiden af medaljen har været – og

er – at vi har måttet døje med den forkætrede

DRM-sikring af musikfilerne. Vi skal kunne garantere,

at musikken ikke kan kopieres, og at

den kun kan lånes ud i en begrænset periode.

Ud over at være besværlig at håndtere så udelukker

DRM-sikringen også Mac og Linux-brugere

fra at være med, fordi den kun understøtter

et begrænset antal mobile afspillere.

Den løsning, der ligger lige for, er streaming.

Ved streaming forstås, at man ikke downloader

musikken til sin PC, mobiltelefon eller bærbare

afspiller. I stedet klikker man på musikfilen, så

går afspilningen i gang. Løsningen kan konstrueres,

så man kan genstarte sit stream inden for

låneperioden, og musikken tager ingen plads

op på pc’en eller mobiltelefonen. Om et til to år

går vi alle sammen rundt med en ‘telefon’ med

mobilt bredbånd, der kan håndtere streaming

af både lyd og billede. Det er helt oplagt at

hoppe på den udvikling, og så vil bibliotekerne

igen, for en tid, være foran andre gratis konkurrenter.

Det er vigtigt, vi gør os klart, at PLAY ikke vil

være den eneste konkurrent ret længe. I den

virtuelle verden går det stærkt, og der vil altid

komme konkurrenter, hvis man har en god idé.

Det skal bibliotekerne forstå at håndtere, men

uden at blive grebet af panik.


11

12

Nye metoder til

kvalitetsmåling skal

afprøves i praksis

Danmarks Biblioteksforening udgav i 2007 kvalitetsmålingsrapporten

Strategi, værdi og kvalitet af prof. Niels Ole Pors. I rapportens

andet bind angives en metode til kvalitetsmålinger i bibliotekerne.

Denne metode afprøver 10 kommuners folkebiblioteker i praksis i

den kommende tid.

Danmarks Biblioteksforening har fået støtte fra Udviklingspuljen for

folke- og skolebiblioteker til projektet.

Metoden tager afsæt i Balanced Scorecard modellen, som flere danske

biblioteker tidligere har brugt. Modellen er dog blevet tilpasset og trimmet,

så den er direkte målrettet biblioteker. Desuden indeholder metoden

en række målinger, der tager afsæt i bibliotekernes forskellige roller,

f. eks. som læringscenter og kulturhus.

De 10 biblioteker, som afprøver kvalitetsmålingsprojektets nye metoder,

skal udover at gennemføre de beskrevne målinger, vurdere, om der er

behov for supplerende målinger. I den forbindelse er de elektroniske medier,

de sociale teknologier og ikke mindst bibliotekernes evne til at

“komme ud af huset”, både fysisk og på nettet, et særligt fokusområde.

En del af målingerne foretages via udtræk fra bibliotekssystemerne, andre

fra brugerundersøgelser. Firmaet Tento har beredvilligt stillet deres

nyudviklede værktøj til brugerundersøgelser til rådighed for projektet.

Værktøjet kan erhverves gennem Dansk BiblioteksCenter.

Efter evalueringen af metodens brugbarhed er målet, at den sammen

med de erhvervede erfaringer kan implementeres i folkebibliotekerne fra

2010. En implementering må forventes at kræve både systemændringer

og investeringer i brugerundersøgelsesværktøjet.

De deltagende kommunernes biblioteker er: Esbjerg, Fredericia, Gentofte,

Herning, Ikast-Brande, Odense, Roskilde, Skanderborg, Viborg og Aalborg.

Projektleder er Lilli Mortensen, Vejle Bibliotekerne.

/Lone Knakkergaard

Bibliotekschef i Vejle

Behov for nye op

og udvidet biblio

Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle, 2. næstformand i

Danmarks Biblioteksforening, og Tina Brødsgaard Andersen,

kommunikationsmedarbejder ved Vejle Bibliotekerne

Bibliotekerne befinder sig i en brydningstid, hvor udlånet af bøger

falder, mens brugen af de nye medier stiger drastisk. På Vejle Bibliotekerne

mærker man tendensen og er som mange af landets øvrige

biblioteker på udkig efter nye måder til at synliggøre brugernes

ændrede forbrugsmønstre og krav til en moderne biblioteksvirksomhed.

Statistik giver som grundprincip en status over det sidste års udvikling

set i forhold til tidligere år. Holder man sig snævert til denne definition,

kan de bagudskuende udregninger af tal synes en smule reaktionære.

Heldigvis er statistik en fleksibel størrelse, der af de danske folkebiblioteker

fungerer som et vigtigt strategisk ledelsesværktøj, hvor de retrospektive

tal bruges til at se ind i fremtiden.

Vejle Bibliotekerne har erfaring med at bruge statistik som en vigtig legitimering

af bibliotekernes rolle i kommunerne og i samfundet generelt.

Derudover bruger bibliotekerne også de mange tal og sammenligninger

som rettesnor for, hvordan man som biblioteksvirksomhed bedst kan prioritere

sine ressourcer, så de lever op til borgernes forventninger til folkebibliotekets

fremtidige ydelser.

Der er behov for, at statistikken opdateres og udvides med flere detaljer

end hidtil. For at statistik kan bruges fremadrettet og ikke pludselig ender

i en reaktionær stampe, er det afgørende, at målingsenhederne, kriterierne

og sammenligningsgrundlaget tager udgangspunkt i den virkelighed,

et moderne folkebibliotek befinder sig i.

Tal fra Vejle Bibliotekerne

I Vejle Kommune har udlånet pr. indbygger traditionelt været blandt de

højeste i landet. Her dokumenterede tallene fra 2006 en tendens, der er

generel også på landsplan. Udlånet af de traditionelle fysiske materialer

falder, mens udlånet af de nye medier, brugen af hjemmesiden og de

elektroniske resurser stiger.

Vejle Bibliotekernes udlånstal fra 2007 er præget af sammenlægningerne

i forbindelse med kommunalreformen, der har genereret et stort fald i

udlånet pr. indbygger. Ser man bort fra de særlige omstændigheder for

2007, bekræfter tallene dog den udvikling i ændrede udlånsmønstre, som

også tallene fra 2006 dokumenterede. Tendensen fortsætter, når man

sammenligner tallene fra de første fem måneder af 2008 med de samme

måneder af 2007. Dog er udlånet af boglige materialer overraskende nok

kun faldet med 0,4 %, mens udlånet af de nye medier er steget markant.

Udlånet af film på dvd er steget med 36 %, udlånet af spil på cd-rom el-

lysninger

teksstatistik

ler playstation er steget med 40 %, og endelig er udlånet af lydbøger på

cd steget med 41 %. Det var forventet, at udlånet af musik på cd’er ville

falde pga. den nærmest eksplosive stigning på over 100 % i brugen af

Bibliotekernes Netmusik. Dette har dog ikke været tilfældet, og i stedet

har der været en lille stigning på 2 % i forhold til samme periode i 2007.

Ændrede adfærdsmønstre fordrer nye målingssystemer

De sidste års tal fra Vejle Bibliotekerne viser altså, at borgerne stadig er

flittige biblioteksbrugere, men at deres vaner ændrer sig markant.

For at kunne tegne et skarpere billede af denne udvikling bør statistikkens

målinger eksempelvis rumme en dybere måling af bibliotekets teknologiske

resurser samt af de sociale teknologier. Det er vigtigt at synliggøre

denne udvikling, for at vi kan analysere, hvordan det bedst kan betale

sig at prioritere vores kræfter.

I kvalitetsmålingsprojektet, som Danmarks Biblioteksforening har initieret

og udgivet, og som er udarbejdet af professor Niels Ole Pors, Danmarks

Biblioteksskole, påpeges i øvrigt nødvendigheden af, at bibliotekerne også

indregner andre undersøgelser end de rent kvantitative. Brugerundersøgelser

er med til at tegne et mere nuanceret billede af, hvad borgerne

forventer og ønsker.

Nye supplerende veje

På Vejle Bibliotekerne er vi også i gang med at udvide de traditionelle

statistikmålinger med supplerende målinger og undersøgelser. Her undersøges

bl.a., hvordan man kan bruge det nye fælles KPI-index til en

dybere analyse af brugernes adfærd på hjemmesiden og i bibliotekskatalogen.

Samtidig anvendes elektroniske brugerundersøgelser til at se på

borgernes tilfredshed med bibliotekets ydelser. Endelig er Vejle Bibliotekerne

i gang med et udviklingsprojekt, Linkpakken, som ud over at være

en smart måde at formidle links til netsteder som erstatning for lån, giver

mulighed for at opsamle statistik over, hvor mange links, der formidles

ad denne vej.

Behov for fælles grundlag

De enkelte bibliotekers nye målingssystemer kan nuancere billedet af

den udvikling, bibliotekerne befinder sig i. Men det er vigtigt at fastholde,

at det må være et mål at finde frem til et nyt fælles grundlag, som er

mere fleksibelt og dybdegående end tidligere.

Et fælles grundlag kan også bruges til benchmarking og gensidig læring,

så de danske folkebiblioteker fortsat kan dokumentere og legitimere deres

berettigelse i samfundet og leve op til brugernes krav om klarhed,

kvalitet, innovation og sammenhæng i biblioteksbetjeningen.

“Danmarks Biblioteksforening opfordrer

Styrelsen til at få moderniseret statistikken,

så den giver et mere reelt billede af

brugen af bibliotekernes mange tilbud”

Den usynlige

succes

Biblioteksstatistikken fortæller ikke

hele sandheden

Folke- og

Forskningsbiblioteksstatistik

2007

Den netop offentliggjorte Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik fra Styrelsen

for Bibliotek og Medier viser, at udlånet fra landets folkebiblioteker,

trods omfattende lukninger af biblioteker i kølvandet på kommunalreformen,

ikke er faldet mærkbart.

Trods disse vanskelige forhold er det glædeligt at konstatere, at bibliotekerne

endnu engang har udvist stor omstillingsparathed og formået at

bevare et bibliotekstilbud som også under de nye vilkår er attraktivt for

borgerne.

Og så giver statistikken faktisk ikke engang det korrekte billede af tilstanden

på bibliotekerne. En lang række digitale tilbud er i dag tilgængelige

på bibliotekerne, tilbud som benyttes i større og større omfang, men

det registrerer Biblioteksstatistikken ikke systematisk.

Direktøren for Styrelsen gør da også i sit forord til årets statistik ganske

kort opmærksom på dette problem, samtidig med at det konstateres, at

bibliotekerne fortsat ændrer sig.

“Det bør være en selvfølge, at bibliotekerne måles på deres faktiske aktiviteter

og ikke kun måles på udlånet af fysiske materialer” siger Vagn Ytte

Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening.

Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor Styrelsen til at få moderniseret

statistikken, så den giver et mere reelt billede af brugen af bibliotekernes

mange tilbud.

Vagn Ytte Larsen mener, at den manglende dokumentation af brugen af

bibliotekernes digitale tjenester kan sætte bibliotekerne i en vanskelig situation,

når der f.eks i budgetforhandlinger skal argumenteres for at vedligeholde

og udbygge disse tjenester, uanset at tjenesterne faktisk bliver

flittigt benyttet.

“Det er i alles interesse, at statistikken giver et så præcist billede af bibliotekernes

aktiviteter som muligt. Danmarks Biblioteksforening ser derfor

frem til snarlige initiativer fra Styrelsens side, så Biblioteksstatistikken

kan blive moderniseret på samme måde som bibliotekerne selv formår

løbende at holde deres tilbud til borgerne opdaterede” slutter Vagn Ytte

Larsen.


13

Hjørring Bibliotek

- Create Room for Experience

Biblioteket i hånden

Om bibliotekernes forsøg med at tilbyde nye veje til de mange tjenester ad digital vej

Michael Larsen, informationskonsulent og webredaktør, Danmarks Biblioteksforening

Mobiltelefonen og internettet vil i løbet af blot et par år smelte helt

sammen. Mobilen er med overalt, folk vil søge oplysninger uanset,

hvor de befinder sig, og derfor er det vigtigt, at biblioteket også er

tilgængeligt overalt.

Udbydere af tjenester og informationskilder til mobiltelefonen vil vokse

markant i antal, og det vil fremover ikke kun være større firmaer, som er

spillere på denne bane. Også bibliotekerne skal med, og det er derfor også

nødvendigt at få indsamlet erfaringer med brugen af de nye muligheder,

også fordi fremtidens brugere i endnu højere grad end nu vil anvende

mobilen som en helt og aldeles integreret del af hverdagen.

DB-fokus på nye teknologier

Folkebiblioteket skal podcastes og bibliotekerne skal tænke mere offensivt,

når det gælder de nye digitale tjenester og indhold på internet. Der

skal tænkes i nyudvikling af decentral service gennem ny biblioteksservice

og -vidensadgang via mobiltelefoner og andre håndholdte enheder, lyder

det i et af Danmarks Biblioteksforenings Budskaber om biblioteksudvikling

(2006).

Tilbage i efteråret 2007 arrangerede DB derfor i samarbejde med DBC og

Danmarks Biblioteksskoles Kursusafdeling temadagen “Biblioteket i

hånden”. Fokus var på bibliotekernes muligheder for at anvende forskellige

teknologier, der supplerer nettet til formidling af bibliotekernes tilbud

til borgerne, og at nå brugerne i alle aldre via de mange forskellige mobile

telefoner og andre enheder af forskellig slags.

Trådløse muligheder

Den 26. maj i år lagde Vejle Bibliotek så lokaler til 2. afdeling af temadagen

“Biblioteket i hånden”.

Baggrunden for at fokusere på de digitale muligheder ligger helt naturligt

i den hastigt voksende udbredelse af bl.a. trådløse netværk og behovet

for ny decentral service efter de sidste par års mange filiallukninger.

Stadig flere byer opretter områder med trådløs adgang for borgerne, ligesom

der findes tiltag, hvor brugere giver andre adgang til egne trådløse

netværk og dermed får genereret stadig større områder med trådløs adgang

(se f.eks. www.fon.com). Udbredelsen af hotspots vil kraftigt øge

både muligheden og konkurrencen om borgernes opmærksomhed. Store

datamængder bliver distribueret trådløst, og kampen om ‘kundernes’ opmærksomhed

vokser dag for dag.

I det perspektiv var temadagen i Vejle en opløftende oplevelse, da den

med tre helt konkrete cases gav et tydeligt bevis på, at man på en række

biblioteker var godt i gang med at tænke i nye baner og afprøve forskellige

nye digitale tjenester, som borgerne kan benytte sig af, bl.a. via mobiltelefonen.

Mobile biblioteksforsøg

Med “Det Mobile Bibliotek” viste Aalborg Bibliotekerne første version af

en mobiloptimeret adgang til bibliotekets services, hvor borgerne har adgang

til en række tjenester, og med www.mobib.nu er der desuden lavet

en indgang til biblioteket skræddersyet specielt til mobiltelefonen.

På Kolding Bibliotekerne er man i gang med at afprøve semacodes. Med

mobiltelefonen kan man scanne semacodes på materialer og herigennem

blive ledt direkte videre til flere informationer om materialerne.

Endelig blev Herlev Bibliotekernes Ultra-FM gennemgået. Podcast er en

oplagt mulighed for bibliotekerne til at udbrede flere informationer til interesserede

brugere, og de mange tekniske muligheder blev diskuteret.

Disse tre eksempler var blot nogle af en lang række af forsøg, som finder

sted på bibliotekerne netop nu. Nysgerrigheden var også på denne anden

temadag om emnet stor og vidner om, at mange biblioteker allerede er

parate til at afprøve de nye muligheder.

Efterårets arrangement viste, at der tages mange både store og små

skridt ud af den digitale vej på landets biblioteker, og interessen for at

høre om disse initiativer var så stor ved efterårets arrangement, at de tre

arrangører valgte at afholde endnu en temadag med dette emne som udgangspunkt.

Om vi vil det eller ej ...

De tekniske muligheder vokser hele tiden, og selv om det til tider kan synes

lidt uoverskueligt, hvor der skal sættes ind, så er det vigtigt at huske

på, at nye bibliotekstjenester på mobilen ikke blot er en nødvendig service,

men også en helt oplagt måde aktivt at markedsføre biblioteket på

over for borgerne. Det handler om at være med, og erfaringerne som

blev delt på temadagen inspirerer forhåbentlig til endnu flere forsøg rundt

omkring, så bibliotekerne kan ruste sig til at tage endnu et skridt ud af

den digitale motorvej. Ligesom det i disse tider med bibliotekslukninger

er en ny måde at yde decentral service på.

Mere om de tre cases på temadagen:

Aalborg: http://www.njl.dk/Det_mobile_bibliotek-306.aspx

Kolding: http://www.koldingbib.dk/02367/03200/

Herlev: http://www.herlev.bibnet.dk/musik/podcast/

Hent præsentationer fra dagen via www.db.dk – Kurser – Oplæg og præsentationer.


15

16

TO VISIONÆRE, ENGAGEREDE BIBLIOTEKSFORKÆMPERE STOPPER

Benedikte Kragh-Schwarz

Danske bibliotekers indsats for service til etniske

minoriteter og integration fremhæves

stadig oftere som noget af det mest effektive

og dygtige integrationsarbejde i landet.

En af områdets pionérer, bibliotekar og konsulent

Benedikte Kragh-Schwarz, Statens

Bibliotekscenter for Integration (SBCI), valgte

at gå på efterløn i april i år.

Peter Birk

En af væsenets store biblioteksudviklere forlader

arenaen. Stadsbibliotekar Peter Birk,

går efter 39 års ansættelse ved Silkeborg

Bibliotekerne 1. august i år på pension.

Umiddelbart kunne så mange årtier i et og

samme system – Birk kom til Silkeborg i

1969 straks efter sin elevtid i Thisted – måske

af nogen ses som idéforladthed, men det

er stik modsat i dette tilfælde!

SBCI – indtil 2006 Indvandrerbiblioteket – bygger

i hovedsagen på Benedikte Kragh-Schwarz

og hendes stabs utrættelige arbejde, siden det

hele startede som Gæstearbejdersamlingen på

Gentofte Bibliotek i 1970. Benedikte Kragh-

Schwarz blev den første leder, og det blev et til

tider meget vanskeligt arbejde gennem mange

år at føre samlingen frem til at blive en etableret

overbygning for folkebibliotekerne.

Da Benedikte Kragh-Schwarz i 1988 fik tildelt

Bibliotekarforbundets Døssingpris hed det i BFs

daværende formand, Johannes Balslevs, tale

bl.a.: “Du er utrættelig i din rådgivning af de

enkelte biblioteker og har stor viden om de forskellige

folks sprog og kulturelle egenart. Indvandrerbiblioteket

kunne og burde være en

åben samling for indvandrere og flygtninge ved

siden af overbygningsfunktionen for folkebibliotekerne.

Men det tillader normering og budgetter

ikke.

Trods disse vanskeligheder, som er politisk bestemte,

har Benedikte Kragh-Schwarz gjort et

Få har som Peter Birk evnet at forny sin egen

arbejdsplads som bl.a. musikbibliotekar og siden

vice- og stadsbibliotekar. Og det vel at

mærke altid med fokus på service til Silkeborgs

biblioteksbrugere.

Nytænkende, udogmatisk og uhildet har han

igen og igen sammen med sin utrættelige stab

af dygtige medarbejdere og andre gode lokale

kræfter m.fl. gennem årene medvirket til at

sætte Silkeborg Bibliotek på dagsordenen omkring

store og små udviklingsinitiativer; ofte på

pionérbasis, forud for resten af sektoren og

uden at afvente autoriserede centrale vejledninger.

I flæng kan nævnes biblioteksprojekter som opbygning

af musikbibliotek, edb- og IT-løsninger,

bedst-på-nettet hjemmeside, købeknap til Bog

& Idé, etisk regnskab, område- og helhedstænkning,

den lærende organisation, først med

selvbetjent aflevering og sortering plus chips,

Zoomtext til blinde og svagtseende, ny decen-

sejt og grænseoverskridende arbejde for at

fastholde lovens krav om betjening af fremmedsprogede

minoriteter.”

Benedikte Kragh-Schwarz har siden fortsat sit

engagerede arbejde for Indvandrerbiblioteket/

SBCI som overbibliotekar, siden som leder, da

Indvandrerbiblioteket blev en del af Statsbiblioteket

og i de seneste år som konsulent.

I tidens løb har hun desuden været med i spidsen

for udviklingen af andre services bl.a. biblioteksportalerne

Finfo.dk og Kvindefinfo.dk, ligesom

hun har været en højt respekteret repræsentant

for danske biblioteker i internationalt

bibliotekssamarbejde. Hun var f.eks. med

til at starte IFLAs Section on Library Services to

Multicultural Populations.

/Berit Sandholt Jacobsen, formidlingschef,

Greve Bibliotekerne og Suzanne Schytt,

specialkonsulent, Helsingør Bibliotekerne

tral service med selvbetjent filial i Gjern. Ikke

kun mange danske kolleger har hentet inspiration

i Silkeborg-løsninger, besøgene fra udlandet

har også, bogstaveligt talt, været utallige i

de forløbne år.

Peter Birks store engagement og dygtighed

som igangsætter når klart legendariske højder,

godt støttet af en vis portion stædighed, og har

krævet megen energi af kollegerne i tidens løb.

At det også har været muntert viste den flotte

afskedsreception, biblioteket lavede for Birk

sidst i juni.

/HN

Om kvalitets beskaffenhed

Den smukkeste offentlige ting er Bøger! Lød det fra Peter Dahler-Larsen, professor ved

Syddansk Universitet, på Biblioteksforeningen Region Sjællands fyraftensmøde i foråret

Ellen Warrer Bertelsen, bibliotekschef, Faxe Kommune

Biblioteksforeningens fyraftensmøde den 13. maj på Næstved Bibliotek

gik på temaet Kvalitet, og oplægsholder var professor Peter

Dahler-Larsen, som har beskæftiget sig med kvalitet og evaluering i

mange år.

Kom man i forventning om 1 1/2 times afslappende foredrag, så var

man gået galt! Fuld opmærksomhed og de små hjerneceller på

højkant var nødvendigt for at følge Dahler-Larsen i hans refleksioner

over, hvad kvalitet er, på baggrund af sin seneste bog: Kvalitetens

beskaffenhed.

Begrebet kvalitet er en del af bibliotekernes lovgrundlag og har da også i

tidernes løb været genstand for debat fagfolk imellem. Kvalitetsreformen

er lanceret med det formål at forbedre kvaliteten af den offentlige service,

borgernes behov skal i centrum, og de offentligt ansatte skal have

mere attraktive arbejdspladser.

Så det burde være indlysende, at alle ved, hvad kvalitet er, når det betyder

så meget for hele vores samfunds indretning.

Men ved vi nu også det? Peter Dahler-Larsens incitament til at skrive

Kvalitetens beskaffenhed, var en irritation over så mange, der kan udtale

sig om kvalitet uden at gøre sig umage med at finde ud af, hvad kvalitet

er.

Problemet med kvalitet i dag er, at vi kan forlange kvalitet overalt. Lige

fra relationen børn – voksne til kvaliteten af offentlige ydelser. Kvalitet er

således ikke noget, vi hver især har, men også et fælles anliggende. Et af

disse fælles anliggender er vores biblioteker – og de fælles bøger er den

smukkeste offentlige ting!

Hvad ligger der i begrebet kvalitet?

Ordet kommer af det latinske qualis, som betyder hvorledes, hvadhed, af

hvilken beskaffenhed. Platon problematiserer dette ved at stille spørgsmålet:

Hvor meget beror på tingen selv – det objektive, og hvor meget på

vores subjektive opfattelse af tingen? Bevidst eller ubevidst tillægger vi

genstanden værdifulde egenskaber og får dermed et ansvar for kvalitetsbestemmelsen.

Kvalitet kan bo i produktet selv og i den måde produktet

produceres på. Kvalitet kan henvise til noget sanseligt og noget værdimæssigt.

Begrebet lader sig ikke sådan indkredse, men vi kan kende

kvalitet, når vi møder den, bl.a. i den ekstraordinære oplevelse; vi kan

mærke den i maven!

Kvalitetsmålinger – evalueringer:

Fire aktuelle operationaliseringer

Vi kender det fra vores hverdag. Henvendelser om/opfordringer til at vi lige

udfylder et spørgeskema – ‘det tager kun 15 minutter’ – vi måler og

vejer og sammenligner. Ser alvorlige ud når et tal, vi ønsker skal gå op,

går ned, osv. osv.

En af de meget almindelige målemetoder er at sætte nogle standarder,

som man så kan forholde sig til. Perspektivet stammer fra industrien,

hvor det normale er det, der har kvalitet – afvigelser skal kasseres. Viser

en måling, at man ligger under gennemsnittet, vil man ofte arbejde på at

komme op på gennemsnittet, uden at stille spørgsmålet om gennemsnittet

egentlig er interessant for netop den kommune, det bibliotek. Der

bruges ikke tid på at undersøge, hvad der ligger bag ens egne resultater.

Kvalitet bliver et ønske om at undgå at falde igennem, og dermed udelukkes

f.eks.det ekstraordinære, det overraskende.

Målgruppen for mange undersøgelser er brugerne. Som offentlig institution

vil vi gerne lytte til brugerne, centrum for vores ydelser. Men brugerne

er inkonsistente. Resultatet af en undersøgelse viser f.eks., at brugerne

ønsker en bestemt ydelse, men når de så får den, er det uinteressant.

Derfor overrask brugerne, lad dem få noget, de ikke havde regnet med,

så kan de blive vildt glade! Ofte er vi imidlertid oppe mod uforenelige

brugerkrav. F.eks. kan der være uforenelige krav til en samfundsinstitution

som museer, hvor brugerne ønsker ét, og en forskningsforpligtelse

kræver noget andet.

Det forventes af offentlige organisationer, at de har en evalueringskultur,

og at de kan dokumentere, at de har et kvalitetssikringssystem. Problemet

med mange af disse evalueringer er, at evaluator ofte kommer til at

tjekke kvalitetssikringssystemets kvalitet i stedet for kvaliteten af ydelsen.

Vil vi noget med undersøgelser af kvaliteten af en offentlig indsats, så

bør vi flytte vores fokus fra regler, input, processer og output.

Vi burde se mere på effekten – hvad der kommer ud af den offentlige

ydelse.

Stor tak til Biblioteksforeningen Region Sjælland, for at invitere en kapacitet

som Peter Dahler-Larsen til et Fyraftensmøde. Det var en ekstraordinær

oplevelse, gav stof til eftertanke – kort sagt: Det var kvalitet! Mere

af den slags - tak!


17

Lise Ingeborg Hækkerup på Nørrebro bibliotek. Foto: Lillemor Laidlaw

18

Vi skal være endnu mere

synlige i integrationsdebatten

Kommentar fra Nørrebro Bibliotek

Lise Hækkerup, bibliotekar

Det er ikke altid, bibliotekerne nævnes, når talen falder på integration.

Ærgerligt nok, for netop selve folkebiblioteksideen er så oplagt,

at bibliotekerne i en langt højere grad burde være aktive aktører i

integrationsbestræbelserne, end tilfældet er. Men er man sådan udfordret,

at ens bibliotek er placeret i en bydel, hvor mere end 30 %

af befolkningen er af anden etnisk herkomst end dansk – og derfor

måske ikke helt biblioteksvante – må man naturligvis tage andre

initiativer, end dem, man ellers forventer af et folkebibliotek. Det er

situationen for os på Nørrebro Bibliotek.

Hjemmebesøg

Hvis man tror på, at en fælles, kulturel referenceramme er nødvendig,

hvis integration skal lykkes, er opsøgende arbejde og personlig kontakt

derfor helt afgørende – og indsatsen skal ske så tidligt som muligt. Den

somaliske mor med de fem børn, som måske end ikke taler dansk, skal i

tale, og biblioteket præsenteres som et sted, hvor mulighederne for integration

findes. Derfor har Nørrebro Bibliotek siden 2004 med støtte fra

Integrationsministeriet og Biblioteksstyrelsen, drevet opsøgende arbejde

over for småbørnsfamilierne i Mjølnerparken, et boligområde, hvor mere

end 80 % af beboerne er af anden etnisk herkomst.

I alt fire gange besøges hver familie. Første gang, når barnet er nyfødt,

sidste lige inden skolestart. Ved hvert besøg har biblioteket en lille gave

med til barnet, en stofbog, en pegebog, en Bamse & Kylling, og til sidst

Halfdans ABC. Småbørn har brug for fortællinger, og børn med anden etnisk

baggrund, som ikke er vokset op med de ikoner og referencer, der

er en selvfølge for mange danske børn, som f.eks. Bamse og Kylling, Alfons,

Cirkeline og Pippi, skal selvfølgelig lære dem at kende. Nyttigt også,

hvis man skal begå sig i børnehaven. Gennem en fælles reference opstår

legen, og gennem legen udvikler sproget sig. Derfor opfordres familien til

at bruge biblioteket, og betydningen af sprogstimulering og vigtigheden

af begrebs- og sprogforståelse som led i barnets videreudvikling i det hele

taget, understreges.

Børnehaveklassen

Biblioteket står bag et lignende initiativ på Nørrebros skoler, hvor vi nu

på andet år er til stede på allerførste dag i børnehaveklassen. Her præsenterer

vi os for børn og forældre – danske og udenlandske, så den afgørende

trekant: skole, bibliotek, forældre er skabt. Tilsvarende initiativ

tages overfor 3. klasserne.

Initiativet www.sprogporten er nu sat på Københavns Kommunes budget,

foreløbig i tre år. Det vil sige, at andre bydele end Nørrebro bliver inddraget,

ligesom en personaleudvidelse har været en nødvendighed.

Bibliotekets særlige styrke

Bibliotekerne er så egnede til initiativer, som såvel danske som tosprogede

kan have glæde af. Åbningstiderne er tilpassede, så de fleste kan

komme i deres fritid. At låne materiale er gratis, og der føres ikke kontrol

med, hvem der kommer, og hvem der går. At bøger, aviser og tidsskrifter

på de traditionelle indvandrersprog indgår i mange bibliotekers materialebestand,

er efterhånden heller ikke et særsyn på biblioteker, hvor befolkningen

er blandet – ligesom mange biblioteker har taget opgaven

med lektiecafeer, specielt henvendt til to-sprogede elever, op. Derfor kan

det undre, at bibliotekerne ofte glemmes i integrationsdebatten. Forstår

man at udnytte tilbudene, dvs. ved man overhovedet, at de findes, er de i

virkeligheden en guldgrube, som det ville være oplagt at udnytte i integrationsbestræbelserne.

Årets klassiker 2008:

DEN

DANSKE

SANG

Søren Sørensen, forfatter og bl.a. medlem

af Klassikerdagens Komité

Klassikerdagen 2008, tirsdag den 23. september, fejrer Den danske

sang med hovedvægt på dens litterære kvaliteter

Den Danske Sang er en særlig genre, opstået i mødet mellem et publikums

behov og en gruppe digteres trang og evne i de halvandet hundrede

år fra ca. 1800 til ca. 1950, en form for lyrik, der udtrykker en art kollektiv

bevidsthed omkring afgørende begivenheder i historien og fremført

til melodier, der er kendte i forvejen eller hurtigt indlæres. De enkelte

værker er ofte skrevet til bestemte lejligheder, tænkt til eller gjort brugbare

som fællessang.

Efter 1950 har enkelte digtere taget genren op, og fra tiden før de folkelige

vækkelser findes der ligeledes enkelte værker, der naturligt har fundet

plads i den.

Den Danske Sang er enestående derved, at der ikke findes paralleller i

andre sprogsamfund end det danske, men også ved at ikke alle sange på

dansk er danske sange, og ikke alle danske sange nødvendigvis er på

dansk eller er skrevet af danske digtere (i snæver forstand), men kan

være på norsk eller svensk.

En væsentlig forudsætning for denne genre er den lutherske menighedssalme,

der har gjort danskerne fortrolige med fælles afsyngning af fælles

TEKSTER:

Folkehøjskolens Sangbog 14. til 17. udgave

Højskolesangbogen 18. udgave

Den blå Sangbog (1867-1946)

Danmark synger

Ring & Grytter: Vore Skolesange

Modersmål-Selskabets Syng-Dansk-Kanon u.å.

Georg Metz: Den danske sang. 2001

Mogens Wenzel Andreasen: Danske Sange. 1981

Magnus Stevns (red.): Vor nationale Sang. 1941

Klassikerdagen 2008

Tirsdag den 23. september

Blicher

DEN DANSKE SANG

Den danske sang er en klassiker,fordi den har haft grundlæggende betydning i dansk åndsliv gennem en

række lyriske værker med litterære kvaliteter.Et stort antal mennesker over en lang række af år har tilegnet

sig sangene, ofte lært dem udenad, citeret fra dem - og naturligvis sunget dem!

Klassikerdagen 2008 sætter teksten og det litterære i brændpunktet.

Tjek ind på www.klassikerdagen.dk

Danmarks Biblioteksforening • Samrådet for de litterære selskaber • Støttet af Kunstrådet • Plakat: Stæhr Grafisk • Foto: Det Kongelige Bibliotek

erkendelser, i den lutherske salme af religiøse erfaringer, i den danske

sang af folkelige oplevelser af arbejdsliv og opvækstvilkår i de særlige

naturgivne forhold der findes i Jylland og på Øerne, af det danske sprogs

karakteristiske egenskaber og af de historiske erfaringer der har gjort

indtryk på og sat præg på bevidstheden.

Et kendetegn ved den danske sang, set som litteratur, som lyrik, er, at

den helt overvejende er forfattet af dem, der også i øvrigt står som de

fremtrædende personligheder i dansk (samt dansk-norsk og svensk) litteratur,

men også at den er overordentlig udbredt i sin egenskab af brugslyrik,

dyrket i foreningslivet som i skoler og oplysningsaktiviteter og ved

sin brug bidrager til at skabe sammenhænge mellem de forskellige områder,

inden for hvilke tilværelsen udfolder sig.

Det viser sig bl.a. derved, at de fleste landsorganisationer og nogle regionale

har fundet det hensigtsmæssigt at skabe deres egen sangbog og

ved udvalget af sange sigte mod at udhæve det særlige ved den enkelte

organisation ved siden af det folkeligt forenende. Centralt står - siden

1890'erne - Folkehøjskolens Sangbog/ Højskolesangbogen.

Download plakaten og få flere idéer til lokale arrangementer

på klassikerdagen.dk.

BEHANDLINGER:

Per Warming: Jorden synger. 2007

Karen Bjerre (red.): Sanghåndbogen. 2006

Per Warming: Store Ører - verden ifølge sangskriverne. 1992

Hans Kuhn: Defining a Nation in Song. 1990

Per Warming: Folkelig sang der swinger

- fra Grundtvig til Kim Larsen. 1988

Karl Bak: Højskolesangbogens historie. 1977

Karl Clausen: Dansk Folkesang gennem 150 år. 1958

Drachman

Gelsted

Holstein

Aakjaer


19

Danske bibliote

Skanderborg har haft en tysk biblioteksstu

Thomas Gerd Tom Markottem, tysk praktikant i Skanderborg

Mit navn er Thomas Gerd Tom Markotten, jeg er 29, tysker og læser

biblioteks- og informationsvidenskab på 3. år i Leipzig.

Som en del af vores uddannelse på højskolen i Leipzig (HTWK Leipzig)

skal alle studerende på 3. år i seks måneds praktik. Det er normalt,

at studerende er i Tyskland, nogle studerende er i Storbritannien,

men jeg fik muligheden at komme på Skanderborg Kommunes

Biblioteker i Danmark.

Men hvorfor Danmark?

På Bibliotekskongressen i Leipzig (marts 2007) var Danmark gæsteland

og jeg fik mit første indtryk af Danmarks biblioteker. Jeg skal indrømme

at jeg var fuldstændig overrasket over de muligheder I har i Danmark.

Senere, tæt på sommeren har jeg haft den opgave at lave en præsentation

på vores seminar om internationale biblioteker. Selvfølgelig valgte jeg

Danmark, og derfor har jeg læst meget om Danmark – og på samme

tidspunkt har jeg hørt om en kontakt imellem min professor Gerhard

Hacker og Skanderborgs Bibliotekschef Jørgen Bartholdy. Derfor har jeg

skrevet til Jørgen om det er muligt for mig at komme til Skanderborg, og

heldigvis var det muligt.

Efter seks måneder i Danmark hvad er så forskellen imellem Danmark

og Tyskland? Der er så mange ting, at jeg ikke ved hvor jeg

skal begynde.

For eksempel har danskerne en Biblioteksstyrelse. I Tyskland? I Tyskland

har politikerne besluttet at “Das Deutsche Bibliotheksinstitut (DBI)”, som

har haft lignende funktion som Biblioteksstyrelsen i Danmark ikke er så

vigtig og den blev lukket den første januar 2000.

Jeg tror faktisk at en national biblioteksstyrelse er især vigtig i Tyskland

med vores 16 delstater, der gør standardløsninger meget svære. Denne

bedre, standardløsning finder man i Danmark.

Forbilledlig er for eksempel den danske nationalbibliotekskatalog “bibliotek.dk”.

Sådan noget har vi ikke i Tyskland. Nogle store Biblioteker har

lagt deres katalog sammen, og KVK (Karlsruher Virtueller Katalog) er et

lysglimt i den tyske katalogmørke. Men hvis du gerne vil have alle tyske

biblioteker eller alle biblioteker i din delstat på et katalog: Forsæt med at

drømme!

Jeg tror en anden grund til at tyskerne har ikke en enkelt katalog er at vi

ikke har en virksomhed som DBC. Ofte registrerer hvert enkelte bibliotek

ker set med tyske briller!

derende i praktik

litteraturen på deres katalogiseringssoftware. Det betyder to ting. Først:

det er en stor tidsspilde når 100 biblioteker katalogiserer samme bog, så

betyder det at måske 80 forskellige mennesker sidder på pcen og skriver

det hele fra forfatteren til forlag i deres system. I Danmark gør det DBC

for de fleste bibliotekerne.

Den anden ting er at systemerne ikke snakke særlig godt sammen i

Tyskland. Sådan nogle ting letter ikke en nationalkatalog i Tyskland, men

hvem skal beslutte og støtte sådan et projekt, hvis ikke man har en biblioteksstyrelsen.

En anden konklusion af denne problemer er at fjernlån på folkebiblioteker

naesten ikke er kendt i Tyskland. Ja, jeg indrømme vi har sådan noget

som fjernlån, men ...

Først: Du skal betale for fjernlån. Låner skal betale porto eller en del af

porto for sin fjernlån.

Anden: Når det er noget absolut almindeligt som en normal music CD vil

biblioteket ofte bare ikke skaffe det fra en anden bibliotek. Hvis du er

heldig vil biblioteket købe denne CD, men fordi tyske folkebiblioteker ikke

har ret mange penge (vi snakker om at danske folkebiblioteker har omkring

ni gange så mange penge som tyske folkebiblioteker til materialindkøb!)

så vil du som konklusion ikke få denne CD.

Men der eksisterer nogle ting, der er bedre i Tyskland: For eksempel har

tyske biblioteker rettighed at købe DVD/Film som de private køber DVDer.

Det er lovligt at give denne DVDer til udlån.

En anden ting er at tyske biblioteker ikke kender noget som karenstid for

ny musik-CDer. Det er en ting, som jeg absolut ikke kan forstår. Lidt

mærkelig er i denne sammenhæng at man kan låne musik fra netmusik.dk

uden karenstid.

Hvad er rigtig godt i Danmark: Danske bibliotekarer er åbne for nye

ting. De laver mange projekter for eksempel:

- Bibstream

- Netmusik.dk (nu på regulær drift)

- 23 ting

- Gjern Bibliotek (ubemandet biblioteksfilial)

- eBogsBibliotek.dk

Det betyder for mig at danske bibliotekarer stræber efter at være med på

tidens puls. Jeg synes at det er en hemmelighed bag deres succes. Når

jeg tænker om den aktuelle diskussion om Pernille Schaltzes forslag: at

sætte bøger, der ikke er udlånt i de sidste tre år i kaelderen. Ok, det er

rigtig godt at mange mennesker blander sig ind i den diskussion, nogle

gang var kommentarerne ikke meget formålstjenlig, men sådan kan det

være på en hidsig diskussion. Jeg har været på Københavns hovedbibliotek

med en kollega fra Skanderborg. Og nu kan jeg absolut forstå Pernille

Schaltz. Hylderne er meget, meget presset med bøger. Man har simpelthen

ikke lyst at gå til hylden og tage en bog fra fordi man skal være bange

at man bliver begravet under bøgerne. Der er kun plads for et par

bøger til at stå med forsiden til låners ansigt. Det er ikke sjovt og ja, jeg

indrømmer at nogle gange vælger jeg en bog afhængig forsiden og det

gør også lånerne.

Det er ikke et spørgsmål om at fortrænge bøger fra hylden, det er et

spørgsmål om at tilbyde lånerne et dejligt biblioteket som de er tilfredse

med og at sikre at de kommer på biblioteket. Udviklingen kan ingen

standse og det har mange gange blevet sagt at bøger vil dø. Jeg tror at

det vil de aldrig og det er godt. Det er bare et spørgsmål om at lave en

god præsentation af bøger og materialer.

Jeg vil bare sige som konklusion: Det er i Danmark meget bedre end i

Tyskland hvor jeg ofte har det indtryk af, at nogle bibliotekarer er lidt

bange for fremtiden. I Danmark søger man ny ting, nye medier, nye formidlingsmåder,

biblioteker vil være med og jeg er sikker på, at så længe

de gør det: vil Danmarks biblioteker stå på verdens spids!

På imponerende få måneder (seks!!) har Skanderborgs

praktikant, Thomas fra Tyskland, lært sig at tale/skrive

dansk. Artiklen her er kun korrekturrettet ganske lidt /red.


21

22

Besøg i verdens

ældste bibliotek

Kirstine Hagen Thomasen, Tine Jørgensen og Henrik Dybdahl, studerende ved Danmarks Biblioteksskole i København

Inspireret af en Ordrig Onsdag, de studerendes

månedlige temamøde på københavnerskolen,

i starten af 2007 om det antikke bibliotek

i Alexandria, valgte 32 studerende på

tværs af årgange og hold at planlægge og

gennemføre en uges studietur til Egypten.

Cairo kalder

Første biblioteksfaglige element var et besøg

på Mubarak Public Library i Cairo-forstaden Giza.

På trods af byens på mange måder kaotiske

forhold med biler, støj og smog overalt, foregik

besøget i næsten vante rammer. Vi havde nemlig

allerede mødt bibliotekets ledere, da de i

løbet af vinteren var på kursus på Biblioteksskolen

i forbindelse med et Danida udviklingsprojekt,

som skal gøre det muligt at åbne endnu

et offentligt bibliotek i Cairo.

Der er ingen tradition for folkebiblioteker i

Egypten, og udviklingen og finansieringen af

dette det første medlemskabs-baserede udlånende

bibliotek i Cairo er sket i samarbejde

med tyske Bertelmann Foundation. Måske er

det derfor, at indretningen og præsentationen

af materialerne i høj grad virker europæisk, og

hvis det ikke havde været for udsigten til Nilen,

kunne man ligeså godt have befundet sig på et

dansk folkebibliotek. Biblioteksnørder spottede

dog små tegn på de kulturelle og religiøse forskelle,

f.eks. var Biblen placeret i gruppe 29

under andre religioner, mens Koranen stod i

gruppe 22. Biblioteket virkede som en fredelig

kontrast til den støvede og larmende verden

uden for de bevogtede mure. Som en særlig

gestus fik vi lov til at se modeller over den

kommende filial. Vinderen af arkitektkonkurrencen

skulle afsløres få dage efter vores besøg.

Afslutningsvis blev vi inviteret om bag kulisserne

og til en storslået udsigt over Nilen og en

imponerende buffet af hvinende søde kager og

petit fours.

Biblioteket i Alexandria

Det store mål med turen var biblioteket i den

gamle havneby Alexandria. Det oprindelige bibliotek

blev grundlagt af Ptolemaios den 2. og

var i antikken det største bibliotek i verden.

Gennem en simpel, men effektiv, materialepolitik

sørgede man for, at alle skriftruller, der kom

til byen, blev afskrevet, hvorefter originalen

blev placeret på bibliotekets hylder og en kopi

afleveret til den tidligere ejer. Biblioteket forsvandt

gennem plyndringer og brand fuldstændigt,

og intet er i dag bevaret.

Tilbage i 1974 opstod ideen om at bygge et nyt

bibliotek i Alexandria til ære for det gamle. I

slutningen af 2002 stod Bibliotheca Alexandrina

på 80.000 m2 færdigt, tegnet af det norske arkitektfirma

Snöhetta – og stærkt støttet af den

egyptiske præsident Hosni Mubarak, som også

har lagt navn til Cairos folkebibliotek. Prisen for

opførelsen beløb sig til USD 220 mio. og indeholder

et forskningsbibliotek, et bibliotek for

børn og unge samt en museumsafdeling.

Vi havde på forhånd taget kontakt til biblioteket

og gjort opmærksomme på, at vi som bibliotekarstuderende

var interesserede i at få indsigt i

driften af biblioteket. Først fik vi imidlertid standardrundvisningen,

som på systematisk vis og

ved hjælp af guider, der afløste hinanden, førte

os og sværme af egyptiske skolebørn og japanske

turister gennem museumssamlingerne af

old-egyptiske og islamiske artefakter.

Her blev vi ligeledes præsenteret for nogle af

bibliotekets digitaliseringsprojekter, der formidler

gamle arabiske tekster ved hjælp af trykfølsomme

skærme, der blandt andet giver mulighed

for at få teksten forstørret og oversat.

Der var også lejlighed til at beundre arkitekturen

indefra. Den cylindriske bygning indeholder

syv etager, hvoraf de øverste fik et blødt ovenlys

i grønne og blå farver fra det skrå tag. Interiøret

var holdt i lys beton og lyst træ, hvilket

gav et venligt og fredfyldt indtryk.

Som en pendant til antikkens forsøg på at overskue

og inkludere al tilgængelig viden, vedligeholder

Bibliotheca Alexandrina en kopi af det

San Francisco-styrede projekt Internet Archive

(www.archive.org), der arkiverer store dele af

nettet.

Den bibliotekariske rundvisning tog os bag kulisserne

i biblioteket, og vi fik lejlighed til at se

et specialbibliotek for blinde og svagtseende, et

musikbibliotek og en større samling mikrofilmkopier

af gamle arabiske tekster. Desuden så vi

afdelingerne for børn og unge. Selv om vi kun

fik begrænsede oplysninger om den daglige

drift af biblioteket, fik vi indtryk af, at anvendelsen

af biblioteket ikke står mål med de arkitektoniske

rammer. Mange reoler stod halvtomme,

og hvis man så bort fra de mange, der blev vist

rundt i museumsafdelingerne, var der ikke

overvældende mange brugere. Biblioteket skriver

selv på deres hjemmeside (www.bibalex.

org), at der er plads til millioner af bøger. Men

så mange findes der langt fra. Ifølge tal fra

Wikipedia, hvor det trods alt er lykkedes os at

finde noget talmateriale, indeholdt biblioteket i

2002 en halv million bøger, og det er beregnet,

at der med det nuværende indkøbsbudget vil gå

80 år, før alle hylder er fyldt op. Én af vores

guider valgte også at pointere et fremtidssikret

element, nemlig udlånsskranker. Det er pt. ikke

muligt at låne, men når den tid kommer, står

skrankerne klar ...

Turistdelen

Man kan dårligt slippe afsted med at besøge

Egypten uden også at se pyramiderne og ikke

mindst det eneste af antikkens syv vidundere,

som stadig står: Keops-pyramiden. Området er

hektisk med skoleklasser, kamelpoliti og souvenirsælgere,

men ikke desto mindre kan disse

distraktioner sagtens ignoreres, når man går

rundt og forundres over de fantastiske bygningsværker

– og når man afslutningsvis står

og betragter Sfinxen, kan man ikke andet end

at overgive sig.

Afsluttes dagen med et besøg på Det Egyptiske

Museum, har man for alvor følelsen af at være

hensat til tidligere tiders storhed. At Det Egyptiske

Museum samtidig er et overvældende eksempel

på dårlig formidling af et fantastisk indhold,

gør på et eller andet niveau ikke oplevelsen

mindre. Museet har fungeret siden 1902 og

indeholder nogle af verdens mest kendte mumier,

statuer, stentavler og andre genstande fra

den egyptiske oldtid. Alt dette er bunket op rum

efter rum tilsyneladende uden meget system og

kun med ganske få skilte. Det var næsten komisk,

at de få skilte der fandtes, så ud til at

være lige så gamle som museet selv og var forfattet

nogle gange på arabisk, nogle gange på

engelsk og i enkelte tilfælde på fransk. Men

hvad gør det, når man står omkring skattene

fra barnekongen Tutankhamons grav (barnekongen

selv var i eksil på British Museum i

London).

Turen var arrangeret af de studerende, som

delvist betalte selv, indsamlede penge via fredagsbar

og fik støtte fra Danmarks Biblioteksskole

og Oticon-fonden.

Alexandria Biblioteket, fotos: Henrik Dybdahl

Stemning fra Cairo, foto: Tine Jørgensen

En større gruppe studerende

fra Biblioteksskolen

i København rejste i

marts i år til Egypten for

at besøge Mubarak-biblioteket

i Cairo og det i

bibliotekskredse så omtalte

Alexandria Bibliotek

Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 5 23

24

Udviklingsfond til

lokale initiativer

Digitale tilbud og produkter i samspil

med folkebibliotekernes viden

og mulighed for face to face vejledning,

giver helt nye muligheder for

brugere med særlige behov.

Bibliotekskampagnen: ”Gi’ dit

bibliotek en chance til” har sat

fokus på disse muligheder og

lægger op til søsætning af endnu

flere nye lokale initiativer. Det

kunne være i form af læringsmiljøer

eller samarbejdsprojekter med

lokale brugergrupper f.eks. ordblinde

eller synshandicappede.

Pointen er, at få fortalt, at der er

masser at hente på biblioteket ud

over almindelige trykte bøger.

Bliv inspireret på www.e17.dk

under bibliotekskampagnen:

”Gi’ dit bibliotek en chance til”.

DBB’s Udviklingsfond stiller midler

til rådighed for udviklingsarbejde,

der er med til at sikre blinde og

andre læsehandicappedes

informationsmæssige ligestilling.

Ansøgningsfrist: 15. oktober 08.

Læs mere på:

www.dbb.dk/Fakta/fakta.asp

Lean og ny energi

Hindsgavlkonferencen 2008 – et nyt DB-Syd tiltag – gav

Aabenraa Bibliotekerne input til fremtidige satsninger

Bente Skøtt Christiansen, IT-koordinator ved Aabenraa Bibliotekerne

Hindsgavl Slot dannede én af de første spæde

forårsdage en perfekt konferenceramme

omkring Lean, innovation og kvalitetsreform.

DB-Syd Biblioteks- og kulturforening

havde valgt at sætte fokus på tre aktuelle

indsatsområder. Områder, der måske er blevet

talt meget om i mange forskellige sammenhænge,

men som her kunne betragtes i

en sammenhæng og af andre personalegrupper

end ledere.

Aabenraa Bibliotekerne var repræsenteret af en

bredt sammensat gruppe – hvilket skulle vise

sig at være en god idé, for vi kom hjem med ny

energi til både lean-processer og nyudvikling af

organisationen! Mere om det senere.

Daglig drift - største hindring

for innovation

Første punkt på programmet var Jesper Vej,

virksomhedskonsulent, der med sit oplæg “Innova’

hva for noget?”, fortalte om innovation

fra tanke til handling. Essensen i foredraget

var, at innovation har vi vel altid lavet – blot

skal det systematiseres. Og den største hindring

for effektiv innovation er den daglige drift!

Man kan dog komme langt ved målrettet at

sætte innovative processer i gang, få innovationsskaberne

på banen og legalisere, at man

flytter prioriteringen fra almindelig drift til inno-

vativ tænkning og handling. Man skal synliggøre

både internt og eksternt, at der er innovation

i gang. Og ikke mindst: Der skal være

plads til fejl. Ikke alt nyt lykkes, hvilket er en

vigtig erkendelse i en innovativ organisation.

En del af innovationsprocessen er at afdække

brugernes ikke-erkendte behov, f.eks. via en

markedsanalyse. I det hele taget er inddragelsen

af brugerne et centralt indsatsområde på

mange biblioteker i dag og vil blive hele grundlaget

for vores fremtidige innovation.

“At klatre på reolerne”

og “Kunne låne dyr!”

Flemming Knudsen er rådmand i Århus og fortalte

om innovationsstrategien i Borgerservice

og Biblioteker i Århus.

Her har man med sin innovationsstrategi organiseret

innovationen, markedsanalysen og brugerinddragelsen.

I arbejdet med det nye Multimediehus

i Århus inddrages brugerne aktivt i

forskellige sammenhænge. Flemming Knudsen

viste en film, hvor børn fra Århus arbejdede

med fremtidens børnebibliotek. I den meget

kreative proces lavede børnene bl.a. modeller

som udtryk for deres idéer. Nogle af idéerne

var stilleområder, at kunne bevæge sig, at klatre

på reolerne, en dejlig have, at låne dyr. Den

lille film var for mange en øjenåbner for, hvor-

i Aabenraa

blandt andre

dan børn kan medinddrages i innovationsprocessen.

Lean kræver forandring af kulturen

Efter en dejlig frokost og en gåtur i det smukke

forårsvejr, var der dømt Lean. Lean er det effektiviseringsværktøj,

som Toyota-fabrikkerne

med stor succes – og bevågenhed – anvender.

“Kan det bruges i den offentlige sektor?”, var

spørgsmålet, som Bo Nielsen, Rambøll, havde

fået stillet.

Bo Nielsen skitserede kort, hvad Lean står for.

De 5 Lean-principper siger noget om fokus på

værdi for kunden, skabe flow i en arbejdsproces,

fjerne unødvendige trin og stræbe efter det

perfekte med løbende forbedringer. Lean er let

– når man ser på værktøjet, metoden. Lean er

svært – når man ser implementering og den

nødvendige forandringsledelse. Det vil nemlig

ofte kræve en forandring af hele kulturen og

holdningerne på arbejdsstedet.

Lean i praksis

“Kan vi så overhovedet blive mere effektive i

bibliotekerne?” Lars Friis Kristiansen, vicebibliotekschef

i Holbæk Bibliotek, fortalte om, hvordan

man lokalt tog Lean i brug i forbindelsen

med kommunesammenlægningen. Første Leanprojekt

var klargøring af de nye materialer. De

lavede først en gennemgang af alle arbejdsgan-

Vi skal finde ud af,

hvad brugerne har brug for

... i stedet for at finde brugere til

det, vi har

“

“

ge og indrettede derefter et nyt kontor efter Lean-principperne.

Dvs. kun relevante arbejdsredskaber

og inventar, og med reoler langs alle

vægge for at skabe overblik og synlighed. Der

er nu fire ens arbejdspladser, som tyve personer

på skift benytter, og man har derfor skemalagte

‘vagter’ i klargøringskontoret. Holbæk har

også med succes anvendt Lean-principperne

på andre områder, f.eks. på ekspeditionsområdet.

“Lean-light” i Aabenraa

Fra Aabenraa Bibliotekerne deltog vi med en

bredt sammensat gruppe af medarbejdere, og

det skulle vise sig at være en god investering.

For efter konferencen satte vi os sammen et

par timer og diskuterede dagens mange input

og afledt af dem, også mere lokale spørgsmål:

“Vi skal finde ud af, hvad brugerne har

brug for i stedet for at finde brugere til

det, vi har”

Det gav nye idéer bl.a. til fokusgrupper med

børn med vægt på, at børn skal have en kreativ

tilgang til emnet. Og beskrivelsen af Lean-processen

fik flere arbejdsområder til at poppe op

hos os: Fremfinding, materialeklargøring, telefonpasning.

Desuden skal vi nu måske også arbejde

med informationsflow og videndeling i

Lean-perspektiv.

Innovation er at turde

Innovationsvinklen satte også mange tanker i

gang. Når innovationstænkningen integreres

påvirkes holdninger i organisationen. Det er

simpelthen her, vi begynder. Vi skal turde sætte

fokus på enkelte målgrupper, prioritere og

målrette innovationen. Det er ligeledes vigtigt at

synliggøre, det nye vi har gang i, både eksternt

men også en internt. En ting er vis: Innovation

giver ny energi!

Fotos: Helen Præstegård, Vejle Bibliotekerne


25

26

Hvordan inddrager vi de unge?

Hvordan kan de unge deltage i udvikling?

Projekt MEeting YOUth i Stockholm satte spot på emnet

Louise Overgaard, projektleder, Hovedbiblioteket i Århus

Klokken har ikke slået 7, vi står på Århus

Hovedbanegård, og stemningen er høj. Det

er den første dag efter skolernes sommerferie,

men her står fire 15-årige og fryder sig

over, at de ikke skal møde i skole sammen

med deres klassekammerater, og det til

trods for, at deres klassekammerater slet

ikke er stået op endnu.

Vi er nemlig på vej til Stockholm, her har vi sat

andre unge og bibliotekskolleger fra Polen,

Sverige og Norge stævne ved et tværnationalt

seminar. Via workshops, leg og dialog skal vi

se, om vi kan finde frem til, hvad der skal til

for, at unge vil involvere sig i udviklingsarbejde

– i dette tilfælde om biblioteker. Nogle af deltagerne

har allerede mødt hinanden ved et kickoff

møde i Århus, mens andre mødes for første

gang – allerede fra start går snakken livligt. Tre

spændende og inspirerende dage med inputs

og koncentreret arbejde venter forude.

I dag har jeg virkelig gjort en forskel!

I løbet af de tre dage bliver der diskuteret på

fulde drøn i grupper om cases som “I er elevrådet

på en skole og vil gerne engagere de andre

elever i kampen mod narko. Hvordan får I dem

til at engagere sig?” og “I er en gruppe bibliotekarer,

som vil inddrage unge i udviklingen af

et bibliotek. Hvilke opgaver skal de varetage,

og hvad skal motivere dem?”. Grupperne er

inddelt efter alder, så de voksne ikke overtager

scene og diskussion – det har vi nemlig en

slem tendens til! På tredjedagen fremlægger de

forskellige grupper deres arbejde for hinanden

og for en ekstern jury bestående af unge og

bibliotekschefen fra PUNKTmedis. Den bedste

idé og den bedste præsentation kåres. Der bliver

fremlagt mange gode idéer, og de unge går

op i det – der er fabrikeret smykker, der er

skuespil og eventyr. Efter præsentationen siger

en af de danske piger lidt skuffet: “Jamen, vi

fik slet ikke fortalt om alle de ting, som vi har

diskuteret, og vi har virkelig diskuteret så intenst”.

En norsk dreng ringer til sin mor og siger

“I dag har jeg virkelig gjort en forskel!”.

Hjælp, vi har en teenager i huset!

Fra projektets begyndelse havde vi en forvent-

ning om, at præsentationerne ville være det interessante,

men det viste sig hurtigt, at vi tog

fejl. Det interessante var at høre de unge fortælle

om deres dagligdag – hvor virkede forholdet

til de voksne ikke, hvad gjorde dem ligeglade

– og deres feedback på de opgaver og diskussioner,

der var sat op – virkede det planlagte,

eller virkede det ikke? Der var kontant

afregning: Manglende koncentration, klar kritik

og “Nej, det gider vi ikke” gav facilitatorerne

klare instrukser om, hvad der virker i samspillet

med de unge, og hvad der ikke virker.

Instrukserne er samlet i en Best Practice Report.

Rapporten indeholder dels en række begrundelser

for, hvorfor man skal inddrage unge

mennesker og dels råd til, hvordan man skal

gøre det. Den helt overordnede konklusion på

projektet er, at unge ikke er så meget anderledes

end voksne – de vil have en oplevelse af,

at det arbejde, de udfører, er meningsfuldt. De

vil tages seriøst og ikke mødes med den kendte

frase “Hjælp, vi har en teenager i huset”.

Den tabte generation

For kommuner og biblioteker, som ønsker at

sætte fokus på unge, er måden, vi møder dem

på, alfa og omega. Hvis de én gang føler sig

uvelkomne, kommer de ikke igen. Hvis vi ikke

er lydhøre over for den unge generation, risikerer

vi at miste en generation af fremtidige biblioteksbrugere.

En samtale med og inddragelse af unge kan

støve bibliotekernes image af og give dem et

andet syn på, hvad og hvem biblioteket er: Biblioteket

er ikke bare en institution, det er ikke

bare information, biblioteket er også mennesker

og kontakter. Biblioteket skal være plads

for rummelighed og dialog. Og kan biblioteket

bidrage til en diskussion blandt unge om demokrati,

ansvar og livet på tværs af grænser, så er

det nok ikke så slemt, at diskussionen for et

par dage er rykket ud af klasselokalet – for det

var tre lærerige dage.

Fakta

Århus Hovedbibliotek var koordinator for projekt MEeting

YOUth, mens Deichmanske Bibliotek (Oslo Hovedbibliotek),

PUNKTmedis og Ursynow Bibliotek deltog

som partnere. Projektet fik støtte af EU-Kommissionens

YOUTH PROGRAMME og løb fra 1. februar 2007

til 1. marts 2008. Download projektrapporten på

www.aakb.dk/meetingyouth.

Vejen til

Temadag om

involvering af

unge i udviklingen

af ungdomstilbud

Tomas Hemmer-Hansen,

Århus Kommunes Biblioteker

Vil man nå ind til de unge, må man sørge

for at komme ud til dem først! Brugerundersøgelser

af forskellig art og udviklingsforberedende

projekter med de unge som lønnede

medarbejdere er bl.a. vejen frem.

Århus Hovedbibliotek holdt 12. juni en temadag

om, hvordan man laver bedre kulturtilbud for

unge. Der var oplæg fra Hovedbibliotekets eget

ungdomsprojekt Mindspot bl.a. inspireret af EUprojektet

MEeting YOUth, ligeledes omtalt her

på siden, DR’s B&U-afdeling, Betty Nansen

Teatret og Unges laboratorier for kunst (u.l.k.).

Hvordan man laver bedre kulturtilbud for de unge?

- lød dagens tema. Svaret var det samme,

uanset hvem af oplægsholderne der udgød sine

erfaringer fra arbejdet med ungdomstilbud: hvis

man vil nå ind til de unge, må man sørge for at

komme ud til dem først. Og man skal inddrage

de unge på de unges præmisser. Louise Overgaard

fra Mindspot, Bo Kousgaard fra DR, Morten

Larsen fra Betty Nansen Teatrets ungdomsprojekt

C:ntact, Nana Bernhart fra projektet

u.l.k. fra Statens Museum for Kunst, ja selv

de unge Mindspottere, der er en central del af

edre kulturtilbud til UNGE

udviklingen af ungdomstilbud på Hovedbiblioteket,

var alle enige.

I øjenhøjde

Først og fremmest skal de unge mødes i øjenhøjde,

så de føler sig respekteret og nyttige.

Man må ikke som voksen tovholder basere sig

på formodninger om, hvordan de unge tænker,

for de er sjældent rigtige. I stedet skal man lytte

til de unge og give dem masser af plads til at

udfolde sig og diskutere, hvad, de synes, kunne

være godt for det projekt, de sidder med. Et

godt ungdomstilbud er altså et tilbud, hvor de

unge selv får lov til at skabe, vise hvad de kan

og være aktive i stedet for tilhørere. Temadagens

unge Mindspottere holdt engagerede oplæg

om deres syn på sagen, ligesom teatergruppen

Taskforce opførte et stykke, hvor fem

unge hver især fortalte en historie, der har defineret

deres liv.

Dynamik

En væsentlig faktor i arbejdet med unge er, at

verden hele tiden udvikler sig. Mange unge rykker

fra det ene tilbud til det næste, så snart der

er noget nyt, der er mere interessant. De venter

ikke på, at voksne tager sig sammen til at følge

med, og hvis man ikke er oppe på dupperne,

mister man de unge til andre bedre tilbud, end

dem man selv har – og det er vel at mærke i

de unges øjne, ikke de voksnes. Ungdomsprojekter

skal således være i konstant udvikling,

og en af metoderne, til at sørge for at man følger

med de unge, er at lave brugerundersøgelser.

Eksempelvis via unge paneler, der diskuterer

et givent projekt med voksne tovholdere, så

der hele tiden er inputs, og så man får sorteret

de dårlige ‘voksen-idéer’ fra med det samme.

En god idé er også at ansætte unge fast på sit

projekt, så dialogen hele tiden er i gang.

Løn og noget på CV’et

Det er vigtigt at sørge for, at det kan betale sig

for de unge at være med. Unge i dag har

enormt mange tilbud, og de har travlt. Derfor er

det bedst for begge parter, at de får noget ud

af deres arbejde. Det gælder både, hvis de er

lønnede og frivillige. For de unge kan en lønnet

ansættelse selvfølgelig fungere som studiejob,

så de kan tjene lidt ekstra til SU’en. Som frivillige

får de noget at skrive på CV’et og eventuelt

en udtalelse med sig. Konklusionen her var på

temadagen, at man må drage sine egne erfaringer,

hvorvidt aflønnede eller frivillige unge er

den bedste løsning, men for projektlederne sørger

en lønnet ansættelse for, at man kan stille

flere krav til de unge om at få skabt nogle resultater.

På den måde får man også de unge til

at have en givtig ansvarsfølelse.

Alt i alt

Vil man lave gode attraktive tilbud for de unge,

må man have dem i tale. De vil rigtig gerne

være med, hvis ellers man kan skabe de rigtige

rammer for deres deltagelse, så de føler sig

både trygge og væsentlige.

Se oplæg på:

http://www.netvaerket.org/group/mindspot.

Hent information om:

EU-projektet MEeting YOUth på www.aakb.dk/meetingyouth

Mindspotterne, på bloggen: www.mindspot.dk og på

www.aakb.dk/mindspot.


27

28

LINJEN BAGUD!

En dansk bibliotekskanon

12 danske biblioteksbygninger

Nan Dahlkild, lektor og ph.d. i biblioteksarkitektur ved Danmarks Biblioteksskole

I 2006 udkom Kulturministeriets omdiskuterede Kulturkanon, som

havde til formål at skabe kendskab og opmærksomhed omkring

kulturarven på forskellige felter. Tilsvarende har Nan Dahlkild, lektor

i biblioteksarkitektur, her skabt et udvalg af 12 på forskellig vis

nyskabende og seværdige danske biblioteksbygninger.

Det drejer sig både om folke- og forskningsbiblioteker og er et forsøg

på at synliggøre det fysiske biblioteksrum og dets kvaliteter.

Kvalitet forstået ud fra både arkitektoniske og bibliotekariske kriterier er i

de bedste eksempler - men langt fra altid - sammenfaldende. Ved valget

af de 12 biblioteker her er der lagt vægt på både æstetik, bibliotekstype,

brug og historisk betydning som forbillede for øvrige biblioteksbyggerier.

Kun eksisterende bygninger, som er åbne for besøgende og stadig har

biblioteks- eller bibliotekslignende funktioner, indgår i udvalget. Rækkefølgen

er kronologisk efter den ældste stadig eksisterende del af biblioteket.

DET CLASSENSKE BIBLIOTEK

Den ældste stadig fungerende offentlige biblioteksbygning i Danmark,

Det Classenske Bibliotek fra 1796 i Amaliegade 38 i København, er et fint

eksempel på oplysningstidens klassicistiske biblioteksarkitektur. Mæcenen

var generalmajor, fabrikant Johan Frederik Classen, der grundlagde

kanonstøberiet og krudtværket i Frederiksværk, og arkitekten var hans

bror Peter Hersleb Classen, som var påvirket af den franske oplysningsarkitektur.

Biblioteket åbnedes for offentligheden i 1797 med en samling

på ca. 25.000 bind. Det eksisterede frem til 1867, hvor størstedelen af

samlingen overgik til det nybyggede Universitetsbibliotek i Fiolstræde. I

dag huser bygningen Konservatorskolens Bibliotek, som i forenklet form

giver indtryk af rummets oprindelige karakter. Bibliotekssalen med lyse

træreoler fylder stadig bygningens to midterste etager.

UNIVERSITETSBIBLIOTEKET

En af Danmarks fineste biblioteksbygninger er Universitetsbiblioteket i

Fiolstræde fra 1861. På fornem vis forenes her den klassiske bibliotekssal

med moderne jernkonstruktioner og sirlige pastelfarvede dekorationer.

Universitetsbiblioteket blev oprettet i 1482 som det første offentlige

danske bibliotek. Karakteristisk for arkitekt J. D. Herholdts universitetsbibliotek

i Fiolstræde er sammenhængen mellem bygningens ydre og in-

dre, mellem facadens “frie historicisme” og den moderne støbejernskonstruktion

i bibliotekssalen. De mange vinduer udgør som et andet moderne

træk en næsten sammenhængende glasfacade, som opleves fint om

aftenen, når man fra Fiolstræde ser ind på de belyste reoler med bogrygge

i mange farver. Dvs. med en ny campusplan har Københavns Universitet

nu valgt, at bygningen fra 2009 ikke længere skal huse de hidtidige

biblioteksfunktioner i stedet skal administration og specialestuderende

flytte ind. Universitetets ledelse har dog lovet fortsat offentlig adgang i et

omfang, det ikke forstyrrer brugen af bygningen, som i øvrigt er fredet.

KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTEKER

Kunstakademiet fik i 1758 sit eget bibliotek. Det har siden haft flere placeringer

og knopskydninger. Da Charlottenborg i 1882 fik en ny udstillingsbygning,

tegnet af Ferdinand Meldahl og Albert Jensen, blev den

indrettet som et datidens kulturhus med afstøbningssamling, atelier og

bibliotek og udstillingssale.

Danmarks Kunstbibliotek er i dag vellykket restaureret og samtidig funktionelt

og æstetisk fornyet. Biblioteket er holdt i klare gule, røde og sorte

farver, der svarer til farverne i gulvets oprindelige flisemønster. Publikum

har fået adgang til den mest aktuelle del af samlingen gennem indførelse

af åbne hylder. Ligeledes er læsesalen nænsomt istandsat. Til Kunstakademiets

forskellige biblioteker hører også Arkitektskolens Bibliotek på

Holmen. Biblioteket er indrettet i et tidligere maskinhus, hvor det lyse

rum er fint udnyttet med karakter af basilika.

Til samme gruppe af fagligt specialiserede biblioteker hører også Kunstindustrimuseets

Bibliotek fra 1926. Kaare Klints tegninger til bibliotekets

læsesalon med møbler og reoler bærer præg af gennemtænkt proportionering

og gyldne snit.

STATSBIBLIOTEKET

Med lysekroner udformet som insekter med røde, gule, blå og grønne

sten og edderkoppespind af glasperler, farvede glasmosaikker og rige

udskæringsarbejder er det oprindelige Statsbibliotek og senere Erhvervsarkiv

i Århus det nærmeste, man i Danmark kommer et bibliotek udformet

som Aladdins hule. Ansvarlig for bibliotekets udformning er Hack

Kampmann, der var kgl. bygningsinspektør for det jyske område. Bibliotekets

indre er præget af Hansen Reistrups tre store lysekroner, båret af

snore spundet af seks edderkopper under glaskuplerne.

Det nuværende Statsbibliotek er bygget sammen med Århus Universitet

med sit eget bogtårn fra 1963. Biblioteket er opført af beton med store

magasiner både over og under jorden, men med skalmur af gule teglsten

og tag af gule vingetegl, således at det arkitektonisk svarer til universitetskomplekset

i øvrigt. Ligesom amerikanske universiteters bogtårne

hæver det sig symbolsk over campus.

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

Det kongelige kunstkammer og bibliotek fik sin egen bygning i Rigsdagsgården

i 1673, men i 1906 flyttede biblioteket til den nuværende bygning,

tegnet af Hans J. Holm. Bygningen kan ses som en katedral, hvor

skibet udvider sig så meget, at der bliver plads til to indre gårde. Disse

gårde var i de første forslag udformet som små grønne haveanlæg, som

dog aldrig er blevet realiseret.

Det centrale rum i Holms bygning er den basilikaformede læsesal med

seks blanke granitsøjler i hele rummets højde. Bag publikumslokalerne

ligger tre fløje med magasiner i fem etager, som af hensyn til lys, luftgennemstrømning

og opvarmning har jernriste som gulv. Det kongelige

Bibliotek var og er Danmarks største magasinbibliotek. De store magasiner

lever op til biblioteksbegrebets oprindelige betydning som “boglager”.

I 1999 fik Det kongelige Bibliotek med tilbygningen Den sorte Diamant en

markant placering ved havnefronten og hælder ud over havneløbet. Med

fire nye læsesale, lokaler til mange typer af kulturelle arrangementer og

udstillingssal i kælderen har Det kongelige Bibliotek også fået karakter af

kulturhus. Foyerens størrelse og karakter af transitorisk rum associerer til

den internationale lufthavnsarkitekturs ankomst- og transithaller. Foyeren

er det centrale rum i tilbygningen, hvor læsesalen er det i den gamle

bygning.

FOLKEBIBLIOTEKERNE

Mens det markante nationale og regionale kulturelle byggeri af teatre,

museer og biblioteker frem til forrige århundredskifte var knyttet til de

store byers borgerlige offentlighed, var bogsamlingsbevægelsen og udbygningen

af folkebibliotekerne i begyndelsen af det tyvende århundrede

i højere grad forbundet med de mindre samfund, højskolerne og andelsbevægelsen,

både indholdsmæssigt, arkitektonisk og beliggenhedsmæssigt.

De første nybyggede folkebiblioteksbygninger var undervejs samti-

Statsbiblioteket Det Kgl. Bibliotek. Den sorte Diamant

dig med biblioteksloven fra 1920. Det var praktiske og robuste rødstensbygninger.

I løbet af tyverne og trediverne nybyggedes mange folkebiblioteker, heraf

en god del i jyske købstæder og stationsbyer. Typisk var de udformet

som et lille videnstempel med symmetrisk grundplan, formet som en

sommerfugl med indgang og voksenudlån placeret i midteraksen som

krop og voksenlæsesal og børnebibliotek på hver side som vinger. De tre

typer af biblioteksrum var kendetegnet af forskellige funktioner, adfærdsformer

og bibliotekaridentiteter.

Bibliotekerne rykkede fra sidegadernes små hjemlige læsestuer frem til

større og mere selvstændige bygninger om ikke ved hovedgaden, så dog

med en mere central beliggenhed eller med mere plads på større grunde

i byernes udkanter. Til videnstemplernes kvaliteter hørte deres genkendelighed,

klare funktionsopdeling, gode pladsforhold og luftige lokaler

med højt til loftet.

Der var tydelig sammenhæng mellem arkitektur, indretning og vidensorganisering.

Plan, indretning, møblering og opstilling af boglige materialer

var karakteriseret af orden, saglighed og stabilitet.

SILKEBORG BIBLIOTEK

Silkeborg Bibliotek fra 1920 indeholdt oprindelig også badeanstalt i kælderen

og museum på tagetagen og var dermed, som flere af de første

biblioteksbygninger, forbundet med flere funktioner rettet mod både sjæl

og legeme. Bibliotekets middelalderinspirerede facade minder om tidens

højskolebyggeri.

THISTED BIBLIOTEK

Bøgerne opstilledes i ensartede kunstlæderbind efter den danske decimalklassedeling.

Thisted Bibliotek er opført 1937-38 som et typisk videnstempel, der stadig

er præget af de oprindelige kvaliteter. Dertil kommer bibliotekets fine

udsmykning med Jens Søndergårds malerier.

NYBORG BIBLIOTEK

Nyborg Bibliotek var et af mellemkrigstidens sidste nybyggede biblioteker.

Kulturpolitisk var det et bygningsmanifest for forestillingen om “Kulturen

for folket”. Biblioteket er tegnet af Erik Møller og Flemming Lassen

og stod færdigt i 1939. Det ligger på en halvø i voldgraven foran Nyborg


29

30

Slot som to rødstenslænger, forbundet af en lav glasgang. Med sin åbne

og imødekommende udformning brød det med tidens monumentale biblioteker

og blev et epokegørende hovedværk inden for en ny bibliotekstype,

hvor den lette adgang, de frie rumlige forløb og indretningen med lyse

træmøbler var et fint udtryk for demokratiseringen af folkeoplysningen.

Også bibliotekets indre var gennemarbejdet og originalt. Interiøret

blev udformet i samarbejde med den senere internationalt kendte møbelarkitekt

Hans J. Wegner.

LYNGBY BIBLIOTEK

Lyngby Bibliotek kan på flere måder ses som efterkrigstidens parallel til

Nyborg, ikke mindst beliggenhedsmæssigt. Det udtrykte ligesom Nyborg

periodens kulturpolitiske intentioner og illustrerede udviklingen fra tredivernes

oplysende folkekultur til tressernes velfærd, kulturcentre og eksperimenterende

modernisme. Kulturcentertanken og inddragelsen af nye

medier kom til udtryk gennem initiativer som kunst- og musikbibliotek

samt bibliotekscafé og udstillingsarealer. Også internationalt fik den

skandinaviske models åbne, uformelle og hverdagsorienterede biblioteksrum

betydning for biblioteksarkitekturen i det 20. århundredes anden

halvdel. Udviklingen i efterkrigstiden bevægede sig i retning af biblioteksmiljøer,

der var “light, spacious and informal”, og i den internationale

faglitteratur indgik skandinaviske biblioteker ofte som forbilleder.

AALBORG MEDBORGERHUS OG BIBLIOTEK

I halvfjerdserne satte kommunalreformen yderligere gang i byggeriet af

nye og større biblioteker. Derudover udvikledes en række nye forsamlingssteder

fra alternative og græsrodsprægede aktivitetshuse over lokale

beboerhuse til mere kommunale medborgerhuse.

Som eksempler på biblioteker som del af medborgerhuse kan nævnes

byggeriet i Aalborg fra 1980, tegnet med klar arkitektonisk profil af Dall

og Lindhardtsen. Her forbindes offentlige institutioner med det omgivende

byrum, så der skabes et helt system af indre gader og torve. De små

vinduer i medborgerhusets ydre og indre mure er indfattet af samme type

betonelementer, således at facaderne fortsætter som husrækker ind i

bygningen. Et lille trekantet torv leder hen til indgangen til biblioteket, der

fører ind til bibliotekets store udlånssal, der i sig selv er udformet som et

stort bibliotekstorv. Et stort prismeformet glashjørne forbinder biblioteket

og dets omgivelser, og en hvidmalet jernkonstruktion bærer glaselementer

og tag.

Lyngby Bibliotek

HINNERUP BIBLIOTEK OG KULTURHUS

En markant tendens fra de seneste ti års biblioteksbyggeri er, at mange

nyere biblioteker er bygget ind i en større kulturel eller social sammenhæng.

Samtidig har informationsteknologiens frisættelse af de klassiske

biblioteksfunktioner givet mulighed for en friere og mere æstetisk indretning

af bibliotekerne, der afspejler periodens forskellige arkitektoniske

udtryk. Forsøg på at tiltrække “den kreative klasse” påvirker også udformningen

af det fysiske rum.

Den dekonstruktive arkitektur er repræsenteret i moderat udgave med

Hinnerup Bibliotek og Kulturhus fra 1993, tegnet af 3xNielsen. Bygningen

ligger ved jernbanen med stationen og stationsbyen til den ene side og

skoven til den anden side. Beliggenheden i nærheden af de kørende tog

markeres af rosa fartstriber. Inde i bygningen skyder funktioner, blokke

og blå skærmvægge sig skævt ind i hinanden. Dekonstruktionen i det arkitektoniske

udtryk afspejler både tidens arkitekturfilosofi, men også tidens

biblioteksdebat, hvor der sættes spørgsmålstegn ved det traditionelle

biblioteks kulturformidling og kvalitetsbegreber.

KVARTERSHUSET I HOLMBLADSGADE

Udviklingen fra industrisamfund til videnssamfund har også afspejlet sig i

bebyggelsesformer og placering af institutioner. Karakteristisk for det postindustrielle

samfund er funktionstømningen af tidligere industrikvarterer

og havneområder.

Udbygningen af Kvartershuset i Holmbladsgadekvarteret er en del af et

kvartersløft af et tidligere fabriksområde på det nordlige Amager, præget

af nedslidning og sociale problemer. Selve industribygningen fra 1880 er

udnyttet som bibliotek og café i stueetagen og kontorer for organisationer

og bevægelser i de øverste etager. Den tilbyggede mødesal med glasvægge

er tænkt som “en hule i træerne” på stammer af skæve betonsøjler.

ARRANGEMENTER 2008

5.-6. sept. DB Syd - Biblioteks- og kulturforeningen i Region Syddanmark

Sandbjerg Konferencen

16. sept. DB Kulturkonference 2008. Velfærd også et spørgsmål om livskvalitet og

kultur! Remisen i Brande

18. sept. Biblioteksforeningen Region Sjælland. Fyraftensmøde

Bestyrelsesmøde. Aksen – Odsherred Bibliotek, Asnæs

8.-10. okt. The Smart City and its Libraries – International conference København

Arr. af Københavns Kommunes Biblioteker med støtte bl.a. fra DB

30. okt. Biblioteksforeningen Region Sjælland. Fyraftensmøde

Forretningsudvalgsmøde. Greve Bibliotek

31. okt. DB Repræsentantskab. Repræsentantskabsmøde

Sophienholm, Lyngby

6. nov. Danmarks Biblioteksforening. Konference om bibliotekernes service

over for erhvervslivet

28. nov. DB Forretningsudvalg. Tur Danmark møde på Bornholm

28.- 29. nov. DB Forretningsudvalg. Strategiseminar og Forretningsudvalgsmøde

Bornholm.

10. dec. Biblioteksforeningen Region Sjælland. Fyraftensmøde

Bestyrelsesmøde. Sorø

Danmarks Biblioteksskole præsenterer:

Mediegeneration.com

Temadag d. 4. september 2008, Danmarks Biblioteksskole, København

I nutidens mediesamfund bruger de yngre generationer medierne i mange forskellige sammenhænge. Det kan

være som vidensbank, underholdning, kommunikationsmiddel og til at pleje deres sociale kontakter.

Med hovedfokus på de yngre mediegenerationer vil temadagen give nogle bud på, hvordan

nutidigt mediebrug kan inspirere bibliotekerne i udviklingen af brug af medier, nye formidlingsformer og nye

fortællinger om biblioteket som institution.

Kom og mød:

Asta Wellejus, Die

Asta Experience

Malene Charlotte

Larsen, AUC

Lis Faurholt,

University College

Syd

Medlemspris kr. 250,inkl.

moms + forsendelse

Ikke medlemmer kr. 343,75

inkl. moms + forsendelse

Studerende ved

Danmarks Biblioteksskole kr. 100,inkl.

moms + forsendelse

Bestilling kan ske på www.dbf.dk/publikationer

Gitte Engholm,

Nationalmusset

Gerd Ravnholt,

Nationalmuseet

Du kan tilmelde dig temadagene og få yderligere informationer hos:

Danmarks Biblioteksskole, Kursus- og konsulentafdelingen

Tlf. 3258 6066 – http://www.db.dk/kon/temadage/f2008/generation.asp - konsulent@db.dk

Tove Roed,

Danmarks

Biblioteksskole

Afsender

Danmarks Biblioteksforening.

Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V

NY DB PUBLIKATION

Magasinpost B

Modtager

ALL THAT...

AND BOOKS TOO!

EN RUNDREJSE GENNEM AMERIKANSKE BIBLIOTEKER

Af Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

De amerikanske folkebiblioteker tiltrækker sig i disse år stor opmærksomhed blandt

nordiske biblioteksfolk. I All that ...and books too! giver Casper Hvenegaard-Rasmussen

og Henrik Jochumsen, lektorer ved Danmarks Biblioteksskole, en velskrevet, facetteret

og tilgængelig beretning fra deres rejser gennem amerikanske folkebiblioteker

og om bibliotekernes betydning i lokalsamfundet. Bogen er gennemillustreret,

68 sider i magasinformat.

Medlemspris 135, - + moms og forsendelse

Ikke medlemmer 189, - + moms og forsendelse

Bibliotekarstuderende DB-medlemmer:

Bestilling via www.dbf.dk.

50, - + moms og forsendelse

Danmarks Biblioteker • Medlemsblad for Danmarks Biblioteksforening • 12 årg., nr. 5, august 2008 • Adresse: Danmarks Biblioteksforening • Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V

Telefon: 33 25 09 35 • e-mail: dbf@dbf.dk. www.dbf.dk • Redaktør: Hellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. tidsskrift og hjemmeside: Svend Thue Damgaard (B), Niels Dejgaard, Lene Harder, Carl Gustav Johannsen, Pia Friis, Michael Larsen,

(webred. for DB’s hjemmeside) og Hellen Niegaard. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6. 15.9. 2008 • Tidligere numre: Se www.danmarksbiblioteker.dk

Annoncer: Formater og priser: www.dbf.dk, publikationer • Grafisk produktion: Stæhr Grafisk

Tryk: CS Grafisk A/S • Oplag: 2.073 • ISSN nr.: 1397-1026 • Abonnementspris: For medlemmer kr. 300,- • For ikke-medlemmer kr. 650,-

Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?