Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

DANMARKSBIBLIOTEKER 

Nr 5. 2008 

DB forslag: Fælles nationalt-kommunalt Bibliotekshåndslag 

Biblioteket og den sociale kapital • Er PLAY en trussel? 

Danske biblioteksstuderende i Cairo - tyske i Skanderborg 

Bud på en BIBLIOTEKS-KANON

INDHOLD 

Skønt sommeren stadig er over os, kigger Danmarks Biblioteksforening og bladet fremad! 

Nyt fælles nationalt og kommunalt HÅNDSLAG skal værne om bibliotekerne og deres service til borgerne i en tid med sparekrav. 

Et andet aktuelt ønske fra DB er en udvidet, moderne statistik, så det er muligt reelt at vurdere brugen og forskydninger i 

benyttelsen. 

Er den nye TDC-service PLAY en trussel mod bibliotekernes musikbetjening? Nej, lyder det fra faglig side – læs hvorfor. 

Læs også om Sara Rosenmeiers vurdering: biblioteket er en del af lokalsamfundets sociale kapital og kan fungere som brobygger, 

men det forudsætter nyudvikling. Andre artikler ser på veje til udvikling: Mobil service, Kvalitetsfokus, Lean-strategier og 

Hjælp fra unge som fremtidens rumskabere. De klassiske biblioteksværdier er dog fortsat vigtige, og Nan Dahlkild præsenterer 

her sit bud på en dansk BIBLIOTEKSKANON 

Sommerindslaget er Thomas’ historie, en tysk biblioteksstudent og hans indtryk af danske biblioteker! 

Forsidefoto: Også danske biblioteksstuderende tager på studietur, her på besøg i Alexandria Biblioteket, Cairo. Foto, Henrik Dybdahl 

3 Tilbage til basis! 

4 Danmarks Biblioteksforening søger ny direktør 

4 Fælles politiske og faglige visioner 

Kommentar fra Henrik Thomsen 

5 DB’s KULTURKONFERENCE 2008 om velfærd 

6 Hvorfor genopfinde den dybe tallerken? 

Replik fra Marianne Hermansen 

7 Det moderne folkebibliotek som katalysator 

for social kapital 

Sara Lea Rosenmeier 

8 KortNyt 

9 EBLIDA på vej til en bredere og mere aktiv rolle 

Winnie Vitzansky 

9 Ophavsretsundtagelser under pres 

10 Biblioteker og menneskerettigheder i Ramallah 

Stuart Hamilton 

11 Play - den første rigtige trussel mod 

Bibliotekernes Netmusik.dk 

Susanne Buus-Pedersen og Jens Bang Petersen 

12 Nye metoder til kvalitetsmåling skal afprøves i praksis 

Lone Knakkergaard 

Publikationsdata – se bagsiden 

12 Behov for udvidet biblioteksstatistik 

Lone Knakkergaard og Tine Brødsgaard 

13 Den usynlige succes - Biblioteksstatistikken 

fortæller ikke hele sandheden 

15 Biblioteket i hånden - nye veje til digitale 

tjenester 

16 Benedikte Kragh-Schwarz 

og Peter Birk stopper 

17 Om kvalitets beskaffenhed 

Ellen Warrer Bertelsen 

18 Vi skal være synlige i integrationsdebatten 

Kommentar fra Lise Hækkerup 

19 Årets klassiker 2008: Den danske sang 

Søren Sørensen 

20 Danske biblioteker set med tyske briller! 

Thomas Gerd Tom Markotten 

22 Besøg i verdens ældste bibliotek 

Kirstine Hagen Thomsen, Tine Jørgensen 

og Henrik Dybdahl 

24 Lean og ny energi i Aabenraa 

Bente Skøtt Christiansen 

26 Hvordan inddrager vi de unge? 

Louise Overgaard 

26 Vejen til bedre kulturtilbud til unge 

Tomas Hemmer-Hansen 

28 Linjen bagud! En dansk bibliotekskanon 

Nan Dahlkild

LEDER 

Tilbage til basis! 

Vagn Ytte Larsen, formand, Danmarks Biblioteksforening 

I sidste nummer af Danmarks Biblioteker skrev jeg i lederen, at vi 

har brug for en ny fælles politisk biblioteksvision. 

De seneste udviklinger i biblioteker underbygger efter min mening 

klart det krav. Jeg tænker her først og fremmest på aftalerne mellem 

regeringen og kommunerne, der intet indeholder om kultur og 

intet om biblioteker. Kulturpolitikerne og biblioteksmedarbejderne 

skal på hårdt arbejde de kommende måneder! 

Men også den fornyede bølge af filiallukninger, som er i gang i kølvandet 

på de 105 filialer, der lukkede i 2007, er en forkert udvikling. 

Vi har i Danmarks Biblioteksforening hele tiden haft den holdning, 

at det kan være ok at lukke små, utidssvarende filialer, hvis 

pengene vel at mærke bruges til at styrke det samlede bibliotekstilbud 

i en kommune. Men hvis det udelukkende drejer sig om besparelser, 

så er vi stærkt betænkelige. 

Den betænkelighed bliver ikke mindre, når vi ser, at en af landets 

store, rige kommuner, Lyngby-Tårbæk, overvejer at lukke alle sine 

filialer, så kommunens 50.000 indbyggere udelukkende skal betjenes 

fra hovedbiblioteket i Lyngby – alene med det formål at spare 

penge. Heldigvis er forslaget endnu ikke vedtaget, og jeg håber ikke, 

at det bliver vedtaget, for det er en helt forkert udvikling. 

Det er uheldigt, fordi det er med til at udtynde lokalsamfundenes 

funktioner, og specielt børn, gamle og fysisk handicappede lades i 

stikken. 

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg 

Her midt i videnssamfundet har vi mere end nogensinde brug for det 

lokale kultur- og informationssted, men med den økonomiske situation, 

der tegner sig for kommunerne i 2009, er jeg virkelig bekymret 

for, om politikerne igen i år vil bruge bibliotekerne som spareobjekt. 

Kan vi virkelig være det bekendt i et af verdens rigeste samfund? 

Jeg mener, at vi har brug for at besinde os på hvilke værdier, bibliotekerne 

repræsenterer i vores samfund, og hvad det er, borgerne 

og lokalsamfundene har brug for. 

Vi skal igen sætte fokus på biblioteksidéen og på folkebibliotekernes 

bærende værdier som kultur- og informationsskabende institution. 

Ikke mindst bibliotekets rolle som “demokratiudvikler” gennem 

borgernes “selvstændige meningsdannelse”, som det hed i en 

ældre bibliotekslov, er helt central i dagens Danmark. 

Dét har vi brug for at samle os om i et fælles nationalt og kommunalt 

håndslag. Og til min store glæde ser det ud til, at Danmarks 

Biblioteksforening sammen med landets forfatterforeninger kan gå 

sammen om en henvendelse til kulturminister Brian Mikkelsen. 

Dét arbejder vi på, og min påstand er, at ressourcerne til biblioteket 

vil følge med, hvis vi har en fælles vision om fremtidens folkebibliotek, 

for vi har aldrig haft mere brug for det værdibaserede bibliotek, 

end vi har nu – midt i det globaliserede videnssamfund! 

Formand: Vagn Ytte Larsen (A), udvalgsfmd., Odsherred • 1. næstformand: Hanne Pigonska (V), udvalgsmedl., Odsherred • 2. næstformand: Lone Knakkergaard, bibliotekschef, Vejle 

• Flemming Knudsen (A), rådmand, Århus • Michael Frederiksen (A), udvalgsfmd., Faxe • Jørn Rye Rasmussen (F), udvalgsfmd., Silkeborg 

• Lisbet Rosendahl (V), udvalgsfmd, Varde • Lene Byrialsen, bibliotekschef, Odense • Kirsten Boelt, publikumschef, Aalborg • Kirsten Sparvath, bibliotekschef, Kolding

4 

Danmarks Biblioteksforening 

søger ny direktør 

Stillingen er opslået, og ansættelse vil ske i samarbejde med Lundgaard Konsulenterne. 

Se stillingsopslag på www.dbf.dk 

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg 

og Winnie Vitzansky, direktør for 

DB siden starten af 1998, har aftalt, at 

Winnie Vitzansky fratræder sin stilling med 

udgangen af november måned 2008 kort 

efter sin 63 års fødselsdag. 

Kommentar til DB-lederen i nr 4, 2008 

Foreningen planlægger en afskedsreception 

fredag den 31. oktober i umiddelbar 

forlængelse af repræsentantskabsmødet, 

som afholdes i Lyngby, og beder alle sætte 

kryds i kalenderen allerede nu. 

Fælles politiske og faglige visioner 

Henrik Thomsen, rådmand for Skole- og Kulturforvaltningen i Aalborg og fmd. for Biblioteksforeningen i Region Nordjylland 

I lederen i Danmarks Biblioteker nr. 4, 

2008 giver Vagn Ytte Larsen, formanden 

for Danmarks Biblioteksforening 

udtryk for stor afstand mellem politikere 

og fagfolk i forhold til biblioteksudviklingen. 

Set med nordjyske briller er det en helt 

forkert påstand. 

Ét eksempel er den politisk vedtagne vision om 

Aalborg Bibliotekernes fremtid, som bl.a. indebærer 

udvikling af forskellige profiler for lokalbibliotekerne. 

Det “åbne” bibliotek i Vodskov (a 

la Gjern) med 66 åbningstimer og 23 timers betjening 

er en af de faglige måder at udmønte 

en sådan profil på. 

Aalborg Bibliotekernes børnebiblioteksprojekt er 

andet eksempel på politisk og faglig enighed 

om at afprøve nye veje. 

Det nye og spændende hovedbibliotek i Hjørring 

er et tredje eksempel på en nyskabende biblioteksindretning, 

som kun er lykkedes, fordi politikerne 

og biblioteksfolk sammen turde gå nye 

veje. Og i Frederikshavn er politikerne tæt på at 

have vedtaget en lokal bibliotekspolitik. 

Den seneste tids biblioteksdebat har jo netop 

ikke været en uoverensstemmelse mellem poli- 

tikere og professionelle – men mellem forlæggere/forfattere 

og bibliotekarer! 

Hvis der er tale om en afstand, er det snarere 

mellem stat og kommune og på grund af 

manglende forståelse og kendskab fra statens 

side til virkeligheden i kommunerne. Siden juni 

2007 har f.eks. Danmarks Biblioteksforening og 

bibliotekerne i Aalborg og København forsøgt at 

få statslig opbakning til at opkræve gebyr for de 

store mængder af uafhentede bestillinger. 

Jeg er dog enig i, at det vil være godt med en 

mere overordnet politisk diskussion og en mere 

åben debat om bibliotekernes rolle i dagens 

Danmark. 

Vi står i et skifte, der er behov for en bredere 

forståelse af bibliotekernes opgaver, og der er 

behov for en nytænkning og en udvikling af 

biblioteksbegrebet.

Velkommen til Danmarks Biblioteksforenings 

Kulturkonference 2008 

Velfærd 

– også et spørgsmål om livskvalitet og kultur! 

Tirsdag den 16. september i Remisen i Brande 

Med kommunal- og opgavereformen fik kommunerne nye og vigtige opgaver på sundhedsområdet. 

Danmarks Biblioteksforening rejser på sin store kulturkonference to væsentlige spørgsmål i den sammenhæng: 

• Har kultur og kulturtilbud indflydelse på borgernes livskvalitet og sundhed? 

• Hvis ja, hvordan og hvilken rolle kan biblioteket spille i den forbindelse? 

Vær med til at debattere den nye opgave og mulighederne på kulturområdet. 

Alle er velkomne, invitationer er netop nu på vej ud til kommunernes Kulturudvalg, Social- og sundhedsudvalg, 

til bibliotekerne med flere. 

Program, priser og tilmelding på www.dbf.dk 

Bag DBs store konferencer står Danmarks Biblioteksforenings Kulturudvalg 

Dette års konference gennemføres med støtte fra Ikast-Brande kommune

6 

Hvorfor genopfinde den dybe tallerken? 

Replik fra Marianne Hermansen, salgs- og markedschef, DBC 

“Ja, lad os få noget på skærmene - nu!” Under denne overskrift 

skrev Tomas Hemmer-Hansen, Sidsel Bech-Petersen og Knud 

Schulz i sidste nummer af Danmarks Biblioteker (4, 2008) om et nyt 

biblioteksinitiativ, der skal skabe grobund for samarbejde bibliotekerne 

imellem om indholdsproduktion til store og små skærme. DBC 

mener at have løsningen i denne replik (Forkortet af redaktionen). 

På opfordringer fra adskillige parter i den danske bibliotekssektor har 

DBC allerede udviklet et middel til at nå målet: Sirpa, lanceret februar i 

år, så hvorfor opfinde den dybe tallerken en gang til? 

Sirpa opfylder behovet for relevant og aktuelt indhold til bibliotekernes 

storskærme præsenteret i et grafisk flot og professionelt udtryk og har en 

nem og overskuelig editerings-platform, så bibliotekerne selv kan tilføje 

og generere indhold til deres storskærme. 

I samarbejde med bl.a. litteratursiden.dk, musikbibliotek.dk, Mediefabrik- 

ken, videnskab.dk, borger.dk og dk4 udkommer Sirpa hver uge med en 

nyhedssløjfe, der præsenterer aktuelle kulturnyheder, information, inspiration 

og events. Professionelt bearbejdet og appetitvækkende sat sammen 

i tekst, billeder, lyd og klip fra film, spil og tv til inspiration for brugerne 

(og ikke-brugerne!). 

Pt. ligger der ca. 800 rettighedsclearede billeder og lydklip i høj kvalitet, 

der frit må anvendes af bibliotekerne. Et kardinalpunkt i relation til succesfuld 

og rationel formidling via storskærmene er selvsagt også muligheden 

for at samarbejde og dele indhold med hinanden. Og i Sirpa kan 

indholdet netop deles både lokalt, kommunalt og nationalt – mellem hovedbibliotek 

og filialer og på tværs af kommunegrænser. 

Alle der har haft berøring med rettighedsclearing ved, at det kan være en 

Sisyfos-opgave af dimensioner at få rimelige aftaler i hus vedrørende rettigheder, 

og at det ofte er en dyr, besværlig og tidskrævende proces. 

I Sirpa er det arbejde klaret!

Det moderne folkebibliotek 

som katalysator for social kapital 

I et samfund, hvor det er muligt at låne bøger online, downloade musik fra internettet og blive ven med 

sin yndlingsforfatter på Facebook, kunne man fristes til at stille spørgsmålet, om det fysiske bibliotek 

fortsat har en berettigelse. I et social kapitalistisk perspektiv er svaret helt klart: ja! 

Sara Lea Rosenmeier, direktør, Nørregård-Nielsen og Rosenmeier ApS – Rådgivende Sociologer 

Det moderne folkebibliotek er blandt andre ting et komplekst mødested 

– en social arena, hvor planlagte og uplanlagte møder, virtuelle 

møder, organiserede møder med politikere, forfattere osv. finder 

sted. I sin funktion af mødested har biblioteket et potentiale til at 

igangsætte processer, der kan højne den sociale kapital i lokalsamfundet 

–men er det rent faktisk også det, der sker? 

Hvad er social kapital? 

Social kapital er et udtryk for sammenhængskraften i f.eks. samfund og 

organisationer. Den centrale præmis inden for teorierne om social kapital 

er, at sociale netværk har værdi. Ved at indgå i sociale relationer baseret 

på netværk, normer og tillid, får mennesker adgang til nogle ressourcer, 

der udspringer af denne mellemmenneskelighed. Den sociale kapital udgør 

altså en ressource, der rækker udover det blotte fællesskab: en produktiv 

kraft, der gør f.eks. en gruppe eller et samfund til andet og mere 

end blot en samling mennesker, der hver især forfølger egne mål. Regnestykket 

2+2 = 5 illustrerer fint dette forhold; at indgåelsen i netværk 

vil have et oftest positivt afkast for det enkelte menneske i form af social 

kapital, samt at man ved at indgå i sociale netværk får lettere ved at forfølge 

individuelle og kollektive mål. 

Teorien skelner mellem to former for social kapital: den afgrænsende sociale 

kapital og den brobyggende sociale kapital. Afgrænsende social kapital 

bygger på stærke sociale bånd indadtil i en gruppe og betegner 

bånd mellem mennesker, der ligner hinanden i kraft af f.eks. social status, 

stillingskategori eller etnisk baggrund - altså homogene grupper. 

Brobyggende social kapital derimod bygger på sociale bånd udadtil og 

opstår mellem mennesker med forskellig baggrund fra forskellige sociale 

lag. Denne form for social kapital går på tværs af de mere homogene 

fællesskaber og danner grobund for udvidede identiteter med adgang til 

en bred vifte af informationer og muligheder. 

Betydningen af den afgrænsende sociale kapital er ofte blevet fremhævet, 

men det er vigtigt ikke at underkende vigtigheden af den brobyg- 

gende kapitals potentiale. Hvor den afgrænsede sociale kapital er nødvendig 

for at skabe sammenhængskraft og solidaritet internt i gruppen, 

er den brobyggende sociale kapital nemlig helt afgørende for udvikling, 

fornyelse og f.eks. integration. 

Biblioteket som brobygger? 

En norsk undersøgelse peger i retning af, at der på bibliotekerne er seriøst 

potentiale for skabelse af generaliseret tillid og udvikling af brobyggende 

social kapital. Undersøgelsen viser blandt andet, at godt en tredjedel 

af biblioteksbrugerne er faldet i snak med personer, som de ikke 

kendte i forvejen under deres besøg på biblioteket, og knap halvdelen 

angiver, at de på biblioteket har lært eller observeret ting omkring personer, 

der er forskellige fra dem selv. 

Endvidere har bibliotekerne et vældigt potentiale i forhold til integration 

og brobygning mellem forskellige kulturer, ikke mindst fordi at man som 

ny i Danmark via bibliotekerne har mulighed for at bevæge sig fra deltagelse 

i periferien til mere krævende deltagelse og på denne måde langsomt 

tilegne sig viden om sit lokalsamfund og sine medborgere. 

Hvis bibliotekerne skal udvikle brobyggerpotentialet, kræver det en fortsat 

bevægelse i retning af det ‘sociale bibliotek’, hvor biblioteket tilpasser 

sig brugerne, og hvor det er accepteret, at bibliotekerne også har en social 

forpligtelse og lægger vægt på alternative tilbud. En sådan udvikling 

kræver, at man som bibliotek arbejder aktivt for, at det er sådan et type 

sted, man gerne vil være, og desuden at man som bibliotekar kan rumme 

funktioner, der ikke altid tager udgangspunkt i ens faglige ressourcer. 

En anden forudsætning for at bibliotekerne kan udvikle brobyggerpotentialet 

er, at gratisprincippet fastholdes. Brugerbetaling er en kortsigtet 

løsning på nogle problemer, men med en samfundsmæssig og social 

slagside, idet brobygning mellem f.eks. forskellige generationer og kulturer 

på biblioteket - og dermed også opbygningen af stærke lokalsamfund 

- vil få vanskeligere vilkår. 

Sara Lea Rosenmeier, direktør og cand.scient.soc., har i 2007 sammen med Paul Hegedahl 

været redaktør på bogen Social kapital som teori og praksis. 

Yderligere læsning: Putnam, Robert: Bowling Alone – The Collapse and Revival of American 

Community. 2000 

Audunson, Ragnar, m.fl.: Public libraries, social capital and low intensive meeting places. 2007 

Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 5 

7

8 

Kort/Nyt 

DEMOKRATIHJØRNET åbnet på Vanløse Bibliotek 

Spil Dansk sidste år, med Helle Henning på Københavns Hovedbibliotek. Fotograf: Anders Beier. 

Spil Dansk Dagen er som bekendt en årligt 

tilbagevendende begivenhed. Siden 2001 

har dagen samlet hele den danske musikbranche 

og tusindvis af musikglade mennesker 

landet over for at fejre dansk musik i al 

dens bredde og mangfoldighed den sidste 

torsdag i oktober. 

I år er der Spil Dansk Dag torsdag den 30. oktober, 

og KODA, der har taget initiativ til dagen, 

opfordrer alle landets biblioteker til også at deltage. 

Sidste år blev der arrangeret koncerter 

både traditionelle og utraditionelle steder og 

med over 1000 arrangementer var det en rekord 

og en stor succes; KODA håber, at lige så 

mange bakker op om dagen i 2008! Erfaringerne 

fra de seneste år viser, at bibliotekernes 

musikarrangementer trækker rigtigt mange 

Ritt Bjerregaard, overborgmester i København, stillede som den første op til 

en snak i DEMOKRATIHJØRNET fredag den 21. juni og er fuld af lovord om 

denne mulighed for at møde borgerne helt uformelt. Efter åbningen kom der 

fuldt blus på snakken, og Ritt kom i ilden! 

I DEMOKRATIHJØRNET kan man fremover to gange om måneden mødes 

med lokalpolitikere, aktive foreningsfolk og professionelle, der arbejder med 

forhold, som har betydning for Vanløse og bydelens udvikling. Hjørnet tilbyder 

også netadgang, pjecer og bøger om Vanløse; det er skabt i et samarbejde 

mellem Vanløse Lokaludvalg og Vanløse Bibliotek. 

mennesker. Andre aktører er: professionelle, 

amatører, børn og voksne, musikorganisationer, 

DR Radio, spillesteder, kommuner, skoler, musikskoler, 

lokalradioer, kulturhuse, orkestre, kor 

og mange flere. 

Vær med til at forme dagen med dit/jeres arrangement 

eller deltag i en af de mange musikalske 

begivenheder, der finder sted den 30. 

oktober. Tilmeld jeres arrangement og følg med 

på www.spildansk.dk. 

Guldhilsen fra kulturminister 

Vagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening, 

overrakte den 10. juni Britta Gyldenklev 

en hilsen fra kulturminister Brian Mikkelsen. 

Hilsenen har, som man kunne læse i 

“Bibliotekssamarbejde på højt plan” i sidste 

nummer af bladet været undervejs siden DBs 

årsmøde i starten af marts. Her fortalte Britta 

Gyldenklev 400 delegerede og kulturministeren 

om sit succesrige arbejde med lektiecaféen på 

Kvaglund Bibliotek. Som tak ønskede den entusiastiske 

forkæmper for lektiecaféer sig en 

autograf fra kulturministeren. 

En af konferencens deltagere var Sønderborgs 

viceborgmester, Jørn Lehmann Petersen. Han 

foreslog, at Brian Mikkelsen skulle skrive sin 

autograf på en mursten. Denne blev efterfølgende 

belagt med 22 karat guld og overrakt til 

Britta Gyldenklev.

EBLIDA på vej til en 

bredere og mere aktiv rolle 

Winnie Vitzansky, direktør, Danmarks Biblioteksforening 

Rapport fra Councilmøde i Amsterdam, 

maj 2008 

Da EBLIDA, den europæiske biblioteksforening, 

blev stiftet for mere end 15 år siden, 

var det med det formål at sikre de europæiske 

biblioteker en stemme i EU (eller EF, 

som det jo hed dengang). 

En række biblioteksforeninger, deriblandt 

Danmarks Biblioteksforening, havde set, at 

det var nødvendigt at kunne påvirke den EU 

lovgivning, der ville få betydning for bibliotekerne. 

Det var klogt og fremsynet, som det klart 

fremgik, da EU i 2001 vedtog en ny ophavsretslovgivning, 

som bl.a. sætter færdselsreglerne 

for det digitale bibliotek. 

Men lige så vigtigt det er, at vi har en lobbyorganisation, 

der kan tale bibliotekernes og 

borgernes sag i Bruxelles, ligeså svingende 

er behovet for en aktiv lobby. Det afhænger 

fuldstændig af hvilke lovgivningsinitiativer, 

der er undervejs. 

Biblioteksparaplyen har henvendt sig til danske 

EU-parlamentsmedlemmer på opfordring af den 

finske biblioteksforening, som oplyser, at EUkommissæren 

for det indre marked, Mr. Charles 

Mc Creevy, har foreslået at udvide den tidsperiode 

for ophavsretsbeskyttelse, som pt. gælder 

for lydoptagelser fra de nuværende 50 år til 

95 år i den europæiske union. 

Til gengæld har vi altid brug for et fælleseuropæisk 

forum til udvikling og drøftelse af europæisk 

bibliotekspolitik. Derfor ønsker EBLIDAs 

nuværende præsident, Gerald Leitner, generalsekretær 

i den østrigske biblioteksforening, at 

EBLIDA kommer til at spille en bredere og mere 

aktiv rolle, bl.a. som forum for politikudviklingen 

i de mange europæiske biblioteksforeninger, 

der er medlemmer af EBLIDA. 

Det var et af de centrale temaer på Councilmødet 

i Haag, hvor Gerald Leitner konstaterede, at 

der mangler en europæisk bibliotekspolitik, og 

Leitner foreslog, at EBLIDA tager initiativ til i 

samarbejde med NAPLE (National Authorities on 

Public Libraries in Europe) at få lavet et såkaldt 

White Paper, som beskriver bibliotekernes rolle 

i det europæiske Vidensamfund. 

Der var stor opbakning til Leitners tanker – både 

fra EBLIDAs Executive Committee og fra 

medlemmerne, og for at understrege sammenhængen 

mellem EBLIDAs traditionelle arbejde 

og bibliotekspolitikudviklingen havde EBLIDA i 

samarbejde med de hollandske biblioteksfore- 

Ophavsretsundtagelser under pres 

En sådan udvidelse af beskyttelsesperioden vil 

have vidtrækkende konsekvenser. 

Et af mange problemer er, at det vil være umuligt 

for f.eks. biblioteker at lave digitale sikkerhedskopier 

af lydmateriale, som de ganske lovligt 

har erhvervet. En digital kopi vil nemlig 

kræve tilladelse fra samtlige medvirkende rettighedshavere. 

Hvis disse ikke kan lokaliseres, 

og det kan jo være mere end vanskeligt 95 år 

efter, at lydoptagelsen er fremstillet, kan et bibliotek 

ikke fremstille sikkerhedskopien. Dette 

kan betyde, at en skrøbelig lydoptagelse går til 

og dermed går tabt for eftertiden. 

Den finske biblioteksforening har fremsendt en 

henvendelse til de finske medlemmer af EU 

Parlamentet og bedt dem protestere mod forslaget, 

og de danske biblioteksorganisationer i 

Biblioteksparaplyen valgte at tage samme initiativ 

over for de danske parlamentsmedlemmer. 

ninger arrangeret et heldagsseminar på det nye 

hovedbibliotek i Amsterdam med titlen: “Advocacy 

and Libraries”. 

Advocacy opgaver 

Her skal blot fremhæves to oplæg. Rolf Hapel, 

direktør for Borgerservice og biblioteker, Århus, 

holdt et fremragende oplæg om “Innovation and 

setting the agenda for the future”, hvor han visionært 

trak udviklingslinjerne op med baggrund 

i bibliotekernes værdigrundlag. 

Og Bert Mulder, professor i Information, Teknologi 

og Samfund ved Haags Universitet, talte ligeså 

fremragende om de ændrede betingelser i 

dagens samfund, der udfordrer de traditionelle 

velfærdsydelser og dermed bibliotekerne. Det 

stiller bl.a. stigende krav om synlighed og nærvær 

i det offentlige rum. 

Alt i alt var årets EBLIDA Council både berigende 

og perspektivrigt, og det lover godt for det 

kommende arbejde. 

Flere af de danske parlamentarikere, heriblandt 

Christel Schaldemose (Socialdemokratiet) og 

Hanne Dahl (Junibevægelsen), har allerede svaret 

på henvendelsen og har lovet at tage sagen 

op. 

/KGJ 

Biblioteksparaplyen er samarbejdsorgan for: 

Bibliotekarforbundet 

Bibliotekschefforeningen 

Danmarks Biblioteksforening 

Danmarks Forskningsbiblioteksforening 

Danmarks Skolebibliotekarer 

HK Kommunal Biblioteksudvalget 

HK-STAT Danmark. TR-Kollegiet for de Statslige Biblioteker 

Kommunernes Skolebiblioteksforening 


9

10 

Biblioteker og 

menneskerettigheder 

IFLA bag international konference i Ramallah om vigtigheden af menneskerettighederne 

i relation til biblioteksarbejde 

Stuart Hamilton, IFLA Senior Policy Advisor 

Biblioteksvirksomhed og ytringsfrihed, fri adgang til information, 

tolerance og accept af anderledestænkende og respekt for mangfoldighed 

dannede sammen med kulturelle rettigheder i bibliotekssammenhæng 

rammen om tre dages konference i Palæstina, men 

også overgreb på menneskerettigheder i forhold til biblioteker samt 

konkrete praktiske biblioteksløsninger var på programmet. 

I dagene 31. marts til 2. april organiserede IFLA og FAIFE (IFLAs komité: 

Free Access to Information and Freedom of Expression), i samarbejde 

med Ramallah Center for Human Rights Studies, en International konference 

om biblioteker og menneskerettigheder. Konferencen var en opfølgning 

på et delegationsbesøg til israelske og palæstinensiske kolleger i 

april 2007. Under ledelse af bibliotekschef Frode Bakken fra Norge og 

undertegnede, lavede man i 2007 et udkast til et regelsæt, som også beskrev 

aktiviteter fremstillet til at hjælpe kolleger i de besatte palæstinensiske 

områder til at forbedre biblioteksservicen og sikre bibliotekskompetencer 

mv. i området. 

Claudia Lux, IFLA’s præsident, åbnede konferencen i en fyldt konferencesal 

på et Vestbred hotel. Sammen med den palæstinensiske kulturmi-nister 

og Ramallahs borgmester, talte hun om behovet for at erkende de 

vanskeligheder palæstinensiske bibliotekarer oplever og samtidig beholde 

fokus på bibliotekarernes muligheder for at øge adgangsfrihed til information 

for deres brugere. Medieinteressen i begivenheden var intens 

– Al-Jazeera transmitterede åbningsceremonien og konferencens første 

møde via satellit, mens de tre største aviser i Palæstina (Al-Quds, Al-Ayyam 

og Al-Hayat) dækkede konferencen i alle tre dage. 

Under hele konferencen var vægten lagt på palæstinensiske biblioteker 

og deres nuværende situation uden at bruge anledningen udelukkende til 

at koncentrere sig på kritik af israelsk politik over for de besatte områder. 

I stedet handlede indlæggene om vigtigheden af biblioteker på de 

palæstinensiske fængsler, rollen biblioteker kan spille i postkonflikt-situationer, 

censur af materialer relateret til den israelsk-palæstinensiske konflikt 

i andre lande og flere andre teoretiske indlæg vedrørende sammenhænge 

mellem biblioteker og menneskerettigheder. 

Konferencen havde et internationalt islæt med deltagere fra Tyskland, 

Frankrig, USA, Bosnien-Hercegovina, Malawi, Egypten, Storbritannien, 

Norge og Canada. Men vigtigere var, at konferencen gav palæstinensiske 

bibliotekarer nye muligheder for at drøfte deres situation og konferencens 

indlæg. Kolleger fra hele Vestbreden kom til Ramallah – mange 

havde aldrig før mødt hinanden eller haft mulighed for at møde hinanden 

i de seneste år. Alt i alt var konferencen vært for mere end 80 permanente 

palæstinensiske deltagere – hvoraf kun få før har haft chancen for 

at deltage i en international begivenhed på dette niveau, hvilket gav en 

enestående mulighed for netværksbygning samt lejlighed til at drøfte 

fremtidigt arbejde. Desværre fik kolleger fra Gaza, som kun kan kommunikere 

med kolleger på Vestbreden via telefon, e-mail og videokonference, 

ikke bevilget visum tids nok til at deltage i konferencen. 

Ved konferencens afslutning stod det klart, at den har skabt en ny begyndelse, 

et nyt afsæt for bibliotekarer og deres rolle i samfundet og har 

sat gang i ikke alene fremtidigt projektsamarbejde mellem bibliotekarer i 

de besatte områder, men også med bibliotekarer fra andre lande. 

Især norske biblioteker er i fuld gang med fælles projekter relateret til 

digitalisering og uddannelse, og IFLA støtter deltagelse af to palæstinensiske 

bibliotekarer i et program på Mortenson Center i USA senere i år, 

samt inddragelse af IFLA’s ALP program (Action for Development through 

Libraries Programme Core Activity) i fremtidige uddannelsesworkshops, 

som der er stort behov for i det palæstinensiske bibliotekssamfund. 

Andre projekter bliver snart annonceret. 

Referat og opsamling fra konferencen er under udarbejdelse og kan snart 

ses på IFLAs hjemmeside. Også den tidligere delegationsrapport fra april 

2007 kan læses, se 

http://www.ifla.org/faife/faife/FAIFE-Mission-report-Aug2007.pdf.

PLAY den første rigtige TRUSSEL 

mod Bibliotekernes Netmusik.dk 

Men så er det heller ikke værre! 

Susanne Buus-Pedersen, bibliotekar, Københavns Digitale Bibliotek og Jens Bang Petersen, bibliotekar, Gentofte Bibliotekerne 

Lad os slå det fast med det samme. Bibliotekerne 

har grund til at være stolte over 

Netmusik.dk. Her har vi et eksempel på innovation, 

der rækker ud over, hvad man ser 

i bibliotekssektoren andre steder i verden. 

Netmusik.dk er ægte bibliotekstænkning og 

en stærk service til musikglade danskere. 

I Danmark, hvor biblioteksloven sidestiller 

alle materialer, har tankegangen været: 

hvad gør vi for at videreføre de danske musikbiblioteker 

i den teknologiske tidsalder, 

så vi stadig har et tilbud til brugerne, når 

fastformsmedierne udfases. 

Det er lykkedes rigtig flot. Med en enkelt undtagelse 

er alle danske biblioteker med i Netmusik.dk 

og det nationale aspekt har skabt en international 

bevågenhed. Det er fristende at hvile 

på laurbærrene, men det skal man ikke overveje! 

For bedst som vi gik og troede, at lovlige 

gratistilbud var forbeholdt bibliotekerne, kommer 

TDC pludselig med musiktjenesten PLAY. 

TDC’s PLAY 

PLAY er blot et af mange eksempler på, hvilke 

strategier den kommercielle musikbranche 

overvejer for at få forbrugerne tilbage. På TDC’s 

hjemmeside kan man læse: “Det koster ikke 

noget at have PLAY, når man er TDC Bredbånds- 

eller mobilkunde”. Det er naturligvis en 

sandhed med modifikationer, for TDC har betalt 

et flercifret millionbeløb til musikindustrien for 

tjenesten, og selvfølgelig er det forbrugeren, 

der betaler regningen. Den gemmer sig bare i 

abonnementet. 

TDC’s kunder elsker allerede PLAY. I løbet af 

maj måned blev der hentet mere end 1,7 millioner 

singler og album til pc’er og mobiltelefoner. 

Når man tager i betragtning, at maj har sat 

rekord i antal solskinstimer og udendørsliv, er 

1,7 millioner download et formidabelt resultat. 

Hvad kan Netmusik.dk? 

Det kan Netmusik.dk slet ikke hamle op med. 

Men det er måske heller ikke så vigtigt, for vi 

kan noget andet: 

• Netmusik.dk henvender sig til alle borgere 

– ikke kun TDC’s kunder. 

• Netmusik.dk har et mere alsidigt repertoire 

end PLAY. 

• PLAY tilbyder ca. 1 million tracks. Indholdet i 

Netmusik.dk nærmer sig 2 millioner tracks. 

• PLAY er ikke nemmere at bruge end Netmusik.dk. 

Filerne er sikrede med DRM (digital 

rights management) ligesom filerne fra Netmusik.dk. 

De kan kun anvendes mobilt på en 

mobiltelefon, ikke på diverse bærbare afspillere. 

Vigende salg og nye veje 

Musikbranchen er tvunget til at finde nye veje 

pga. det vigende salg. Det kræver derfor en 

overlevelsesstrategi for Netmusik.dk. En del af 

strategien bør være at skabe en musikfaglig 

materialevalgsgruppe, som skal sikre, at kvaliteten 

og bredden i indholdet bliver udbygget til 

den standard, man kender fra det fysiske bibliotekstilbud. 

Der er f.eks. ikke nok klassisk musik 

med i Netmusik.dk, og store dele af den 

danske musik mangler, selvom den er udgivet 

på CD og altså foreligger i digital form. Indholdet 

er ekstremt vigtigt i den konkurrenceverden, 

vi befinder os i, og her kan bibliotekerne 

noget, de andre ikke kan. 

Nye formater og ny formidling 

Udvikling af nye formidlingsformater bør indtænkes 

i strategien. Bibliotekernes Netmusik er 

en låneordning, og det skal den blive ved med 

at være. Bagsiden af medaljen har været – og 

er – at vi har måttet døje med den forkætrede 

DRM-sikring af musikfilerne. Vi skal kunne garantere, 

at musikken ikke kan kopieres, og at 

den kun kan lånes ud i en begrænset periode. 

Ud over at være besværlig at håndtere så udelukker 

DRM-sikringen også Mac og Linux-brugere 

fra at være med, fordi den kun understøtter 

et begrænset antal mobile afspillere. 

Den løsning, der ligger lige for, er streaming. 

Ved streaming forstås, at man ikke downloader 

musikken til sin PC, mobiltelefon eller bærbare 

afspiller. I stedet klikker man på musikfilen, så 

går afspilningen i gang. Løsningen kan konstrueres, 

så man kan genstarte sit stream inden for 

låneperioden, og musikken tager ingen plads 

op på pc’en eller mobiltelefonen. Om et til to år 

går vi alle sammen rundt med en ‘telefon’ med 

mobilt bredbånd, der kan håndtere streaming 

af både lyd og billede. Det er helt oplagt at 

hoppe på den udvikling, og så vil bibliotekerne 

igen, for en tid, være foran andre gratis konkurrenter. 

Det er vigtigt, vi gør os klart, at PLAY ikke vil 

være den eneste konkurrent ret længe. I den 

virtuelle verden går det stærkt, og der vil altid 

komme konkurrenter, hvis man har en god idé. 

Det skal bibliotekerne forstå at håndtere, men 

uden at blive grebet af panik. 


11

12 

Nye metoder til 

kvalitetsmåling skal 

afprøves i praksis 

Danmarks Biblioteksforening udgav i 2007 kvalitetsmålingsrapporten 

Strategi, værdi og kvalitet af prof. Niels Ole Pors. I rapportens 

andet bind angives en metode til kvalitetsmålinger i bibliotekerne. 

Denne metode afprøver 10 kommuners folkebiblioteker i praksis i 

den kommende tid. 

Danmarks Biblioteksforening har fået støtte fra Udviklingspuljen for 

folke- og skolebiblioteker til projektet. 

Metoden tager afsæt i Balanced Scorecard modellen, som flere danske 

biblioteker tidligere har brugt. Modellen er dog blevet tilpasset og trimmet, 

så den er direkte målrettet biblioteker. Desuden indeholder metoden 

en række målinger, der tager afsæt i bibliotekernes forskellige roller, 

f. eks. som læringscenter og kulturhus. 

De 10 biblioteker, som afprøver kvalitetsmålingsprojektets nye metoder, 

skal udover at gennemføre de beskrevne målinger, vurdere, om der er 

behov for supplerende målinger. I den forbindelse er de elektroniske medier, 

de sociale teknologier og ikke mindst bibliotekernes evne til at 

“komme ud af huset”, både fysisk og på nettet, et særligt fokusområde. 

En del af målingerne foretages via udtræk fra bibliotekssystemerne, andre 

fra brugerundersøgelser. Firmaet Tento har beredvilligt stillet deres 

nyudviklede værktøj til brugerundersøgelser til rådighed for projektet. 

Værktøjet kan erhverves gennem Dansk BiblioteksCenter. 

Efter evalueringen af metodens brugbarhed er målet, at den sammen 

med de erhvervede erfaringer kan implementeres i folkebibliotekerne fra 

2010. En implementering må forventes at kræve både systemændringer 

og investeringer i brugerundersøgelsesværktøjet. 

De deltagende kommunernes biblioteker er: Esbjerg, Fredericia, Gentofte, 

Herning, Ikast-Brande, Odense, Roskilde, Skanderborg, Viborg og Aalborg. 

Projektleder er Lilli Mortensen, Vejle Bibliotekerne. 

/Lone Knakkergaard 

Bibliotekschef i Vejle 

Behov for nye op 

og udvidet biblio 

Lone Knakkergaard, bibliotekschef i Vejle, 2. næstformand i 

Danmarks Biblioteksforening, og Tina Brødsgaard Andersen, 

kommunikationsmedarbejder ved Vejle Bibliotekerne 

Bibliotekerne befinder sig i en brydningstid, hvor udlånet af bøger 

falder, mens brugen af de nye medier stiger drastisk. På Vejle Bibliotekerne 

mærker man tendensen og er som mange af landets øvrige 

biblioteker på udkig efter nye måder til at synliggøre brugernes 

ændrede forbrugsmønstre og krav til en moderne biblioteksvirksomhed. 

Statistik giver som grundprincip en status over det sidste års udvikling 

set i forhold til tidligere år. Holder man sig snævert til denne definition, 

kan de bagudskuende udregninger af tal synes en smule reaktionære. 

Heldigvis er statistik en fleksibel størrelse, der af de danske folkebiblioteker 

fungerer som et vigtigt strategisk ledelsesværktøj, hvor de retrospektive 

tal bruges til at se ind i fremtiden. 

Vejle Bibliotekerne har erfaring med at bruge statistik som en vigtig legitimering 

af bibliotekernes rolle i kommunerne og i samfundet generelt. 

Derudover bruger bibliotekerne også de mange tal og sammenligninger 

som rettesnor for, hvordan man som biblioteksvirksomhed bedst kan prioritere 

sine ressourcer, så de lever op til borgernes forventninger til folkebibliotekets 

fremtidige ydelser. 

Der er behov for, at statistikken opdateres og udvides med flere detaljer 

end hidtil. For at statistik kan bruges fremadrettet og ikke pludselig ender 

i en reaktionær stampe, er det afgørende, at målingsenhederne, kriterierne 

og sammenligningsgrundlaget tager udgangspunkt i den virkelighed, 

et moderne folkebibliotek befinder sig i. 

Tal fra Vejle Bibliotekerne 

I Vejle Kommune har udlånet pr. indbygger traditionelt været blandt de 

højeste i landet. Her dokumenterede tallene fra 2006 en tendens, der er 

generel også på landsplan. Udlånet af de traditionelle fysiske materialer 

falder, mens udlånet af de nye medier, brugen af hjemmesiden og de 

elektroniske resurser stiger. 

Vejle Bibliotekernes udlånstal fra 2007 er præget af sammenlægningerne 

i forbindelse med kommunalreformen, der har genereret et stort fald i 

udlånet pr. indbygger. Ser man bort fra de særlige omstændigheder for 

2007, bekræfter tallene dog den udvikling i ændrede udlånsmønstre, som 

også tallene fra 2006 dokumenterede. Tendensen fortsætter, når man 

sammenligner tallene fra de første fem måneder af 2008 med de samme 

måneder af 2007. Dog er udlånet af boglige materialer overraskende nok 

kun faldet med 0,4 %, mens udlånet af de nye medier er steget markant. 

Udlånet af film på dvd er steget med 36 %, udlånet af spil på cd-rom el-

lysninger 

teksstatistik 

ler playstation er steget med 40 %, og endelig er udlånet af lydbøger på 

cd steget med 41 %. Det var forventet, at udlånet af musik på cd’er ville 

falde pga. den nærmest eksplosive stigning på over 100 % i brugen af 

Bibliotekernes Netmusik. Dette har dog ikke været tilfældet, og i stedet 

har der været en lille stigning på 2 % i forhold til samme periode i 2007. 

Ændrede adfærdsmønstre fordrer nye målingssystemer 

De sidste års tal fra Vejle Bibliotekerne viser altså, at borgerne stadig er 

flittige biblioteksbrugere, men at deres vaner ændrer sig markant. 

For at kunne tegne et skarpere billede af denne udvikling bør statistikkens 

målinger eksempelvis rumme en dybere måling af bibliotekets teknologiske 

resurser samt af de sociale teknologier. Det er vigtigt at synliggøre 

denne udvikling, for at vi kan analysere, hvordan det bedst kan betale 

sig at prioritere vores kræfter. 

I kvalitetsmålingsprojektet, som Danmarks Biblioteksforening har initieret 

og udgivet, og som er udarbejdet af professor Niels Ole Pors, Danmarks 

Biblioteksskole, påpeges i øvrigt nødvendigheden af, at bibliotekerne også 

indregner andre undersøgelser end de rent kvantitative. Brugerundersøgelser 

er med til at tegne et mere nuanceret billede af, hvad borgerne 

forventer og ønsker. 

Nye supplerende veje 

På Vejle Bibliotekerne er vi også i gang med at udvide de traditionelle 

statistikmålinger med supplerende målinger og undersøgelser. Her undersøges 

bl.a., hvordan man kan bruge det nye fælles KPI-index til en 

dybere analyse af brugernes adfærd på hjemmesiden og i bibliotekskatalogen. 

Samtidig anvendes elektroniske brugerundersøgelser til at se på 

borgernes tilfredshed med bibliotekets ydelser. Endelig er Vejle Bibliotekerne 

i gang med et udviklingsprojekt, Linkpakken, som ud over at være 

en smart måde at formidle links til netsteder som erstatning for lån, giver 

mulighed for at opsamle statistik over, hvor mange links, der formidles 

ad denne vej. 

Behov for fælles grundlag 

De enkelte bibliotekers nye målingssystemer kan nuancere billedet af 

den udvikling, bibliotekerne befinder sig i. Men det er vigtigt at fastholde, 

at det må være et mål at finde frem til et nyt fælles grundlag, som er 

mere fleksibelt og dybdegående end tidligere. 

Et fælles grundlag kan også bruges til benchmarking og gensidig læring, 

så de danske folkebiblioteker fortsat kan dokumentere og legitimere deres 

berettigelse i samfundet og leve op til brugernes krav om klarhed, 

kvalitet, innovation og sammenhæng i biblioteksbetjeningen. 

“Danmarks Biblioteksforening opfordrer 

Styrelsen til at få moderniseret statistikken, 

så den giver et mere reelt billede af 

brugen af bibliotekernes mange tilbud” 

Den usynlige 

succes 

Biblioteksstatistikken fortæller ikke 

hele sandheden 

Folke- og 

Forskningsbiblioteksstatistik 

2007 

Den netop offentliggjorte Folke- og Forskningsbiblioteksstatistik fra Styrelsen 

for Bibliotek og Medier viser, at udlånet fra landets folkebiblioteker, 

trods omfattende lukninger af biblioteker i kølvandet på kommunalreformen, 

ikke er faldet mærkbart. 

Trods disse vanskelige forhold er det glædeligt at konstatere, at bibliotekerne 

endnu engang har udvist stor omstillingsparathed og formået at 

bevare et bibliotekstilbud som også under de nye vilkår er attraktivt for 

borgerne. 

Og så giver statistikken faktisk ikke engang det korrekte billede af tilstanden 

på bibliotekerne. En lang række digitale tilbud er i dag tilgængelige 

på bibliotekerne, tilbud som benyttes i større og større omfang, men 

det registrerer Biblioteksstatistikken ikke systematisk. 

Direktøren for Styrelsen gør da også i sit forord til årets statistik ganske 

kort opmærksom på dette problem, samtidig med at det konstateres, at 

bibliotekerne fortsat ændrer sig. 

“Det bør være en selvfølge, at bibliotekerne måles på deres faktiske aktiviteter 

og ikke kun måles på udlånet af fysiske materialer” siger Vagn Ytte 

Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening. 

Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor Styrelsen til at få moderniseret 

statistikken, så den giver et mere reelt billede af brugen af bibliotekernes 

mange tilbud. 

Vagn Ytte Larsen mener, at den manglende dokumentation af brugen af 

bibliotekernes digitale tjenester kan sætte bibliotekerne i en vanskelig situation, 

når der f.eks i budgetforhandlinger skal argumenteres for at vedligeholde 

og udbygge disse tjenester, uanset at tjenesterne faktisk bliver 

flittigt benyttet. 

“Det er i alles interesse, at statistikken giver et så præcist billede af bibliotekernes 

aktiviteter som muligt. Danmarks Biblioteksforening ser derfor 

frem til snarlige initiativer fra Styrelsens side, så Biblioteksstatistikken 

kan blive moderniseret på samme måde som bibliotekerne selv formår 

løbende at holde deres tilbud til borgerne opdaterede” slutter Vagn Ytte 

Larsen. 


13

Hjørring Bibliotek 

 

 

 

 

- Create Room for Experience

Biblioteket i hånden 

Om bibliotekernes forsøg med at tilbyde nye veje til de mange tjenester ad digital vej 

Michael Larsen, informationskonsulent og webredaktør, Danmarks Biblioteksforening 

Mobiltelefonen og internettet vil i løbet af blot et par år smelte helt 

sammen. Mobilen er med overalt, folk vil søge oplysninger uanset, 

hvor de befinder sig, og derfor er det vigtigt, at biblioteket også er 

tilgængeligt overalt. 

Udbydere af tjenester og informationskilder til mobiltelefonen vil vokse 

markant i antal, og det vil fremover ikke kun være større firmaer, som er 

spillere på denne bane. Også bibliotekerne skal med, og det er derfor også 

nødvendigt at få indsamlet erfaringer med brugen af de nye muligheder, 

også fordi fremtidens brugere i endnu højere grad end nu vil anvende 

mobilen som en helt og aldeles integreret del af hverdagen. 

DB-fokus på nye teknologier 

Folkebiblioteket skal podcastes og bibliotekerne skal tænke mere offensivt, 

når det gælder de nye digitale tjenester og indhold på internet. Der 

skal tænkes i nyudvikling af decentral service gennem ny biblioteksservice 

og -vidensadgang via mobiltelefoner og andre håndholdte enheder, lyder 

det i et af Danmarks Biblioteksforenings Budskaber om biblioteksudvikling 

(2006). 

Tilbage i efteråret 2007 arrangerede DB derfor i samarbejde med DBC og 

Danmarks Biblioteksskoles Kursusafdeling temadagen “Biblioteket i 

hånden”. Fokus var på bibliotekernes muligheder for at anvende forskellige 

teknologier, der supplerer nettet til formidling af bibliotekernes tilbud 

til borgerne, og at nå brugerne i alle aldre via de mange forskellige mobile 

telefoner og andre enheder af forskellig slags. 

Trådløse muligheder 

Den 26. maj i år lagde Vejle Bibliotek så lokaler til 2. afdeling af temadagen 

“Biblioteket i hånden”. 

Baggrunden for at fokusere på de digitale muligheder ligger helt naturligt 

i den hastigt voksende udbredelse af bl.a. trådløse netværk og behovet 

for ny decentral service efter de sidste par års mange filiallukninger. 

Stadig flere byer opretter områder med trådløs adgang for borgerne, ligesom 

der findes tiltag, hvor brugere giver andre adgang til egne trådløse 

netværk og dermed får genereret stadig større områder med trådløs adgang 

(se f.eks. www.fon.com). Udbredelsen af hotspots vil kraftigt øge 

både muligheden og konkurrencen om borgernes opmærksomhed. Store 

datamængder bliver distribueret trådløst, og kampen om ‘kundernes’ opmærksomhed 

vokser dag for dag. 

I det perspektiv var temadagen i Vejle en opløftende oplevelse, da den 

med tre helt konkrete cases gav et tydeligt bevis på, at man på en række 

biblioteker var godt i gang med at tænke i nye baner og afprøve forskellige 

nye digitale tjenester, som borgerne kan benytte sig af, bl.a. via mobiltelefonen. 

Mobile biblioteksforsøg 

Med “Det Mobile Bibliotek” viste Aalborg Bibliotekerne første version af 

en mobiloptimeret adgang til bibliotekets services, hvor borgerne har adgang 

til en række tjenester, og med www.mobib.nu er der desuden lavet 

en indgang til biblioteket skræddersyet specielt til mobiltelefonen. 

På Kolding Bibliotekerne er man i gang med at afprøve semacodes. Med 

mobiltelefonen kan man scanne semacodes på materialer og herigennem 

blive ledt direkte videre til flere informationer om materialerne. 

Endelig blev Herlev Bibliotekernes Ultra-FM gennemgået. Podcast er en 

oplagt mulighed for bibliotekerne til at udbrede flere informationer til interesserede 

brugere, og de mange tekniske muligheder blev diskuteret. 

Disse tre eksempler var blot nogle af en lang række af forsøg, som finder 

sted på bibliotekerne netop nu. Nysgerrigheden var også på denne anden 

temadag om emnet stor og vidner om, at mange biblioteker allerede er 

parate til at afprøve de nye muligheder. 

Efterårets arrangement viste, at der tages mange både store og små 

skridt ud af den digitale vej på landets biblioteker, og interessen for at 

høre om disse initiativer var så stor ved efterårets arrangement, at de tre 

arrangører valgte at afholde endnu en temadag med dette emne som udgangspunkt. 

Om vi vil det eller ej ... 

De tekniske muligheder vokser hele tiden, og selv om det til tider kan synes 

lidt uoverskueligt, hvor der skal sættes ind, så er det vigtigt at huske 

på, at nye bibliotekstjenester på mobilen ikke blot er en nødvendig service, 

men også en helt oplagt måde aktivt at markedsføre biblioteket på 

over for borgerne. Det handler om at være med, og erfaringerne som 

blev delt på temadagen inspirerer forhåbentlig til endnu flere forsøg rundt 

omkring, så bibliotekerne kan ruste sig til at tage endnu et skridt ud af 

den digitale motorvej. Ligesom det i disse tider med bibliotekslukninger 

er en ny måde at yde decentral service på. 

Mere om de tre cases på temadagen: 

Aalborg: http://www.njl.dk/Det_mobile_bibliotek-306.aspx 

Kolding: http://www.koldingbib.dk/02367/03200/ 

Herlev: http://www.herlev.bibnet.dk/musik/podcast/ 

Hent præsentationer fra dagen via www.db.dk – Kurser – Oplæg og præsentationer. 


15

16 

TO VISIONÆRE, ENGAGEREDE BIBLIOTEKSFORKÆMPERE STOPPER 

Benedikte Kragh-Schwarz 

Danske bibliotekers indsats for service til etniske 

minoriteter og integration fremhæves 

stadig oftere som noget af det mest effektive 

og dygtige integrationsarbejde i landet. 

En af områdets pionérer, bibliotekar og konsulent 

Benedikte Kragh-Schwarz, Statens 

Bibliotekscenter for Integration (SBCI), valgte 

at gå på efterløn i april i år. 

Peter Birk 

En af væsenets store biblioteksudviklere forlader 

arenaen. Stadsbibliotekar Peter Birk, 

går efter 39 års ansættelse ved Silkeborg 

Bibliotekerne 1. august i år på pension. 

Umiddelbart kunne så mange årtier i et og 

samme system – Birk kom til Silkeborg i 

1969 straks efter sin elevtid i Thisted – måske 

af nogen ses som idéforladthed, men det 

er stik modsat i dette tilfælde! 

SBCI – indtil 2006 Indvandrerbiblioteket – bygger 

i hovedsagen på Benedikte Kragh-Schwarz 

og hendes stabs utrættelige arbejde, siden det 

hele startede som Gæstearbejdersamlingen på 

Gentofte Bibliotek i 1970. Benedikte Kragh- 

Schwarz blev den første leder, og det blev et til 

tider meget vanskeligt arbejde gennem mange 

år at føre samlingen frem til at blive en etableret 

overbygning for folkebibliotekerne. 

Da Benedikte Kragh-Schwarz i 1988 fik tildelt 

Bibliotekarforbundets Døssingpris hed det i BFs 

daværende formand, Johannes Balslevs, tale 

bl.a.: “Du er utrættelig i din rådgivning af de 

enkelte biblioteker og har stor viden om de forskellige 

folks sprog og kulturelle egenart. Indvandrerbiblioteket 

kunne og burde være en 

åben samling for indvandrere og flygtninge ved 

siden af overbygningsfunktionen for folkebibliotekerne. 

Men det tillader normering og budgetter 

ikke. 

Trods disse vanskeligheder, som er politisk bestemte, 

har Benedikte Kragh-Schwarz gjort et 

Få har som Peter Birk evnet at forny sin egen 

arbejdsplads som bl.a. musikbibliotekar og siden 

vice- og stadsbibliotekar. Og det vel at 

mærke altid med fokus på service til Silkeborgs 

biblioteksbrugere. 

Nytænkende, udogmatisk og uhildet har han 

igen og igen sammen med sin utrættelige stab 

af dygtige medarbejdere og andre gode lokale 

kræfter m.fl. gennem årene medvirket til at 

sætte Silkeborg Bibliotek på dagsordenen omkring 

store og små udviklingsinitiativer; ofte på 

pionérbasis, forud for resten af sektoren og 

uden at afvente autoriserede centrale vejledninger. 

I flæng kan nævnes biblioteksprojekter som opbygning 

af musikbibliotek, edb- og IT-løsninger, 

bedst-på-nettet hjemmeside, købeknap til Bog 

& Idé, etisk regnskab, område- og helhedstænkning, 

den lærende organisation, først med 

selvbetjent aflevering og sortering plus chips, 

Zoomtext til blinde og svagtseende, ny decen- 

sejt og grænseoverskridende arbejde for at 

fastholde lovens krav om betjening af fremmedsprogede 

minoriteter.” 

Benedikte Kragh-Schwarz har siden fortsat sit 

engagerede arbejde for Indvandrerbiblioteket/ 

SBCI som overbibliotekar, siden som leder, da 

Indvandrerbiblioteket blev en del af Statsbiblioteket 

og i de seneste år som konsulent. 

I tidens løb har hun desuden været med i spidsen 

for udviklingen af andre services bl.a. biblioteksportalerne 

Finfo.dk og Kvindefinfo.dk, ligesom 

hun har været en højt respekteret repræsentant 

for danske biblioteker i internationalt 

bibliotekssamarbejde. Hun var f.eks. med 

til at starte IFLAs Section on Library Services to 

Multicultural Populations. 

/Berit Sandholt Jacobsen, formidlingschef, 

Greve Bibliotekerne og Suzanne Schytt, 

specialkonsulent, Helsingør Bibliotekerne 

tral service med selvbetjent filial i Gjern. Ikke 

kun mange danske kolleger har hentet inspiration 

i Silkeborg-løsninger, besøgene fra udlandet 

har også, bogstaveligt talt, været utallige i 

de forløbne år. 

Peter Birks store engagement og dygtighed 

som igangsætter når klart legendariske højder, 

godt støttet af en vis portion stædighed, og har 

krævet megen energi af kollegerne i tidens løb. 

At det også har været muntert viste den flotte 

afskedsreception, biblioteket lavede for Birk 

sidst i juni. 

/HN

Om kvalitets beskaffenhed 

Den smukkeste offentlige ting er Bøger! Lød det fra Peter Dahler-Larsen, professor ved 

Syddansk Universitet, på Biblioteksforeningen Region Sjællands fyraftensmøde i foråret 

Ellen Warrer Bertelsen, bibliotekschef, Faxe Kommune 

Biblioteksforeningens fyraftensmøde den 13. maj på Næstved Bibliotek 

gik på temaet Kvalitet, og oplægsholder var professor Peter 

Dahler-Larsen, som har beskæftiget sig med kvalitet og evaluering i 

mange år. 

Kom man i forventning om 1 1/2 times afslappende foredrag, så var 

man gået galt! Fuld opmærksomhed og de små hjerneceller på 

højkant var nødvendigt for at følge Dahler-Larsen i hans refleksioner 

over, hvad kvalitet er, på baggrund af sin seneste bog: Kvalitetens 

beskaffenhed. 

Begrebet kvalitet er en del af bibliotekernes lovgrundlag og har da også i 

tidernes løb været genstand for debat fagfolk imellem. Kvalitetsreformen 

er lanceret med det formål at forbedre kvaliteten af den offentlige service, 

borgernes behov skal i centrum, og de offentligt ansatte skal have 

mere attraktive arbejdspladser. 

Så det burde være indlysende, at alle ved, hvad kvalitet er, når det betyder 

så meget for hele vores samfunds indretning. 

Men ved vi nu også det? Peter Dahler-Larsens incitament til at skrive 

Kvalitetens beskaffenhed, var en irritation over så mange, der kan udtale 

sig om kvalitet uden at gøre sig umage med at finde ud af, hvad kvalitet 

er. 

Problemet med kvalitet i dag er, at vi kan forlange kvalitet overalt. Lige 

fra relationen børn – voksne til kvaliteten af offentlige ydelser. Kvalitet er 

således ikke noget, vi hver især har, men også et fælles anliggende. Et af 

disse fælles anliggender er vores biblioteker – og de fælles bøger er den 

smukkeste offentlige ting! 

Hvad ligger der i begrebet kvalitet? 

Ordet kommer af det latinske qualis, som betyder hvorledes, hvadhed, af 

hvilken beskaffenhed. Platon problematiserer dette ved at stille spørgsmålet: 

Hvor meget beror på tingen selv – det objektive, og hvor meget på 

vores subjektive opfattelse af tingen? Bevidst eller ubevidst tillægger vi 

genstanden værdifulde egenskaber og får dermed et ansvar for kvalitetsbestemmelsen. 

Kvalitet kan bo i produktet selv og i den måde produktet 

produceres på. Kvalitet kan henvise til noget sanseligt og noget værdimæssigt. 

Begrebet lader sig ikke sådan indkredse, men vi kan kende 

kvalitet, når vi møder den, bl.a. i den ekstraordinære oplevelse; vi kan 

mærke den i maven! 

Kvalitetsmålinger – evalueringer: 

Fire aktuelle operationaliseringer 

Vi kender det fra vores hverdag. Henvendelser om/opfordringer til at vi lige 

udfylder et spørgeskema – ‘det tager kun 15 minutter’ – vi måler og 

vejer og sammenligner. Ser alvorlige ud når et tal, vi ønsker skal gå op, 

går ned, osv. osv. 

En af de meget almindelige målemetoder er at sætte nogle standarder, 

som man så kan forholde sig til. Perspektivet stammer fra industrien, 

hvor det normale er det, der har kvalitet – afvigelser skal kasseres. Viser 

en måling, at man ligger under gennemsnittet, vil man ofte arbejde på at 

komme op på gennemsnittet, uden at stille spørgsmålet om gennemsnittet 

egentlig er interessant for netop den kommune, det bibliotek. Der 

bruges ikke tid på at undersøge, hvad der ligger bag ens egne resultater. 

Kvalitet bliver et ønske om at undgå at falde igennem, og dermed udelukkes 

f.eks.det ekstraordinære, det overraskende. 

Målgruppen for mange undersøgelser er brugerne. Som offentlig institution 

vil vi gerne lytte til brugerne, centrum for vores ydelser. Men brugerne 

er inkonsistente. Resultatet af en undersøgelse viser f.eks., at brugerne 

ønsker en bestemt ydelse, men når de så får den, er det uinteressant. 

Derfor overrask brugerne, lad dem få noget, de ikke havde regnet med, 

så kan de blive vildt glade! Ofte er vi imidlertid oppe mod uforenelige 

brugerkrav. F.eks. kan der være uforenelige krav til en samfundsinstitution 

som museer, hvor brugerne ønsker ét, og en forskningsforpligtelse 

kræver noget andet. 

Det forventes af offentlige organisationer, at de har en evalueringskultur, 

og at de kan dokumentere, at de har et kvalitetssikringssystem. Problemet 

med mange af disse evalueringer er, at evaluator ofte kommer til at 

tjekke kvalitetssikringssystemets kvalitet i stedet for kvaliteten af ydelsen. 

Vil vi noget med undersøgelser af kvaliteten af en offentlig indsats, så 

bør vi flytte vores fokus fra regler, input, processer og output. 

Vi burde se mere på effekten – hvad der kommer ud af den offentlige 

ydelse. 

Stor tak til Biblioteksforeningen Region Sjælland, for at invitere en kapacitet 

som Peter Dahler-Larsen til et Fyraftensmøde. Det var en ekstraordinær 

oplevelse, gav stof til eftertanke – kort sagt: Det var kvalitet! Mere 

af den slags - tak! 


17

Lise Ingeborg Hækkerup på Nørrebro bibliotek. Foto: Lillemor Laidlaw 

18 

Vi skal være endnu mere 

synlige i integrationsdebatten 

Kommentar fra Nørrebro Bibliotek 

Lise Hækkerup, bibliotekar 

Det er ikke altid, bibliotekerne nævnes, når talen falder på integration. 

Ærgerligt nok, for netop selve folkebiblioteksideen er så oplagt, 

at bibliotekerne i en langt højere grad burde være aktive aktører i 

integrationsbestræbelserne, end tilfældet er. Men er man sådan udfordret, 

at ens bibliotek er placeret i en bydel, hvor mere end 30 % 

af befolkningen er af anden etnisk herkomst end dansk – og derfor 

måske ikke helt biblioteksvante – må man naturligvis tage andre 

initiativer, end dem, man ellers forventer af et folkebibliotek. Det er 

situationen for os på Nørrebro Bibliotek. 

Hjemmebesøg 

Hvis man tror på, at en fælles, kulturel referenceramme er nødvendig, 

hvis integration skal lykkes, er opsøgende arbejde og personlig kontakt 

derfor helt afgørende – og indsatsen skal ske så tidligt som muligt. Den 

somaliske mor med de fem børn, som måske end ikke taler dansk, skal i 

tale, og biblioteket præsenteres som et sted, hvor mulighederne for integration 

findes. Derfor har Nørrebro Bibliotek siden 2004 med støtte fra 

Integrationsministeriet og Biblioteksstyrelsen, drevet opsøgende arbejde 

over for småbørnsfamilierne i Mjølnerparken, et boligområde, hvor mere 

end 80 % af beboerne er af anden etnisk herkomst. 

I alt fire gange besøges hver familie. Første gang, når barnet er nyfødt, 

sidste lige inden skolestart. Ved hvert besøg har biblioteket en lille gave 

med til barnet, en stofbog, en pegebog, en Bamse & Kylling, og til sidst 

Halfdans ABC. Småbørn har brug for fortællinger, og børn med anden etnisk 

baggrund, som ikke er vokset op med de ikoner og referencer, der 

er en selvfølge for mange danske børn, som f.eks. Bamse og Kylling, Alfons, 

Cirkeline og Pippi, skal selvfølgelig lære dem at kende. Nyttigt også, 

hvis man skal begå sig i børnehaven. Gennem en fælles reference opstår 

legen, og gennem legen udvikler sproget sig. Derfor opfordres familien til 

at bruge biblioteket, og betydningen af sprogstimulering og vigtigheden 

af begrebs- og sprogforståelse som led i barnets videreudvikling i det hele 

taget, understreges. 

Børnehaveklassen 

Biblioteket står bag et lignende initiativ på Nørrebros skoler, hvor vi nu 

på andet år er til stede på allerførste dag i børnehaveklassen. Her præsenterer 

vi os for børn og forældre – danske og udenlandske, så den afgørende 

trekant: skole, bibliotek, forældre er skabt. Tilsvarende initiativ 

tages overfor 3. klasserne. 

Initiativet www.sprogporten er nu sat på Københavns Kommunes budget, 

foreløbig i tre år. Det vil sige, at andre bydele end Nørrebro bliver inddraget, 

ligesom en personaleudvidelse har været en nødvendighed. 

Bibliotekets særlige styrke 

Bibliotekerne er så egnede til initiativer, som såvel danske som tosprogede 

kan have glæde af. Åbningstiderne er tilpassede, så de fleste kan 

komme i deres fritid. At låne materiale er gratis, og der føres ikke kontrol 

med, hvem der kommer, og hvem der går. At bøger, aviser og tidsskrifter 

på de traditionelle indvandrersprog indgår i mange bibliotekers materialebestand, 

er efterhånden heller ikke et særsyn på biblioteker, hvor befolkningen 

er blandet – ligesom mange biblioteker har taget opgaven 

med lektiecafeer, specielt henvendt til to-sprogede elever, op. Derfor kan 

det undre, at bibliotekerne ofte glemmes i integrationsdebatten. Forstår 

man at udnytte tilbudene, dvs. ved man overhovedet, at de findes, er de i 

virkeligheden en guldgrube, som det ville være oplagt at udnytte i integrationsbestræbelserne.

Årets klassiker 2008: 

DEN 

DANSKE 

SANG 

Søren Sørensen, forfatter og bl.a. medlem 

af Klassikerdagens Komité 

Klassikerdagen 2008, tirsdag den 23. september, fejrer Den danske 

sang med hovedvægt på dens litterære kvaliteter 

Den Danske Sang er en særlig genre, opstået i mødet mellem et publikums 

behov og en gruppe digteres trang og evne i de halvandet hundrede 

år fra ca. 1800 til ca. 1950, en form for lyrik, der udtrykker en art kollektiv 

bevidsthed omkring afgørende begivenheder i historien og fremført 

til melodier, der er kendte i forvejen eller hurtigt indlæres. De enkelte 

værker er ofte skrevet til bestemte lejligheder, tænkt til eller gjort brugbare 

som fællessang. 

Efter 1950 har enkelte digtere taget genren op, og fra tiden før de folkelige 

vækkelser findes der ligeledes enkelte værker, der naturligt har fundet 

plads i den. 

Den Danske Sang er enestående derved, at der ikke findes paralleller i 

andre sprogsamfund end det danske, men også ved at ikke alle sange på 

dansk er danske sange, og ikke alle danske sange nødvendigvis er på 

dansk eller er skrevet af danske digtere (i snæver forstand), men kan 

være på norsk eller svensk. 

En væsentlig forudsætning for denne genre er den lutherske menighedssalme, 

der har gjort danskerne fortrolige med fælles afsyngning af fælles 

TEKSTER: 

Folkehøjskolens Sangbog 14. til 17. udgave 

Højskolesangbogen 18. udgave 

Den blå Sangbog (1867-1946) 

Danmark synger 

Ring & Grytter: Vore Skolesange 

Modersmål-Selskabets Syng-Dansk-Kanon u.å. 

Georg Metz: Den danske sang. 2001 

Mogens Wenzel Andreasen: Danske Sange. 1981 

Magnus Stevns (red.): Vor nationale Sang. 1941 

Klassikerdagen 2008 

Tirsdag den 23. september 

Blicher 

DEN DANSKE SANG 

Den danske sang er en klassiker,fordi den har haft grundlæggende betydning i dansk åndsliv gennem en 

række lyriske værker med litterære kvaliteter.Et stort antal mennesker over en lang række af år har tilegnet 

sig sangene, ofte lært dem udenad, citeret fra dem - og naturligvis sunget dem! 

Klassikerdagen 2008 sætter teksten og det litterære i brændpunktet. 

Tjek ind på www.klassikerdagen.dk 

Danmarks Biblioteksforening • Samrådet for de litterære selskaber • Støttet af Kunstrådet • Plakat: Stæhr Grafisk • Foto: Det Kongelige Bibliotek 

erkendelser, i den lutherske salme af religiøse erfaringer, i den danske 

sang af folkelige oplevelser af arbejdsliv og opvækstvilkår i de særlige 

naturgivne forhold der findes i Jylland og på Øerne, af det danske sprogs 

karakteristiske egenskaber og af de historiske erfaringer der har gjort 

indtryk på og sat præg på bevidstheden. 

Et kendetegn ved den danske sang, set som litteratur, som lyrik, er, at 

den helt overvejende er forfattet af dem, der også i øvrigt står som de 

fremtrædende personligheder i dansk (samt dansk-norsk og svensk) litteratur, 

men også at den er overordentlig udbredt i sin egenskab af brugslyrik, 

dyrket i foreningslivet som i skoler og oplysningsaktiviteter og ved 

sin brug bidrager til at skabe sammenhænge mellem de forskellige områder, 

inden for hvilke tilværelsen udfolder sig. 

Det viser sig bl.a. derved, at de fleste landsorganisationer og nogle regionale 

har fundet det hensigtsmæssigt at skabe deres egen sangbog og 

ved udvalget af sange sigte mod at udhæve det særlige ved den enkelte 

organisation ved siden af det folkeligt forenende. Centralt står - siden 

1890'erne - Folkehøjskolens Sangbog/ Højskolesangbogen. 

Download plakaten og få flere idéer til lokale arrangementer 

på klassikerdagen.dk. 

BEHANDLINGER: 

Per Warming: Jorden synger. 2007 

Karen Bjerre (red.): Sanghåndbogen. 2006 

Per Warming: Store Ører - verden ifølge sangskriverne. 1992 

Hans Kuhn: Defining a Nation in Song. 1990 

Per Warming: Folkelig sang der swinger 

- fra Grundtvig til Kim Larsen. 1988 

Karl Bak: Højskolesangbogens historie. 1977 

Karl Clausen: Dansk Folkesang gennem 150 år. 1958 

Drachman 

Gelsted 

Holstein 

Aakjaer 


19

Danske bibliote 

Skanderborg har haft en tysk biblioteksstu 

Thomas Gerd Tom Markottem, tysk praktikant i Skanderborg 

Mit navn er Thomas Gerd Tom Markotten, jeg er 29, tysker og læser 

biblioteks- og informationsvidenskab på 3. år i Leipzig. 

Som en del af vores uddannelse på højskolen i Leipzig (HTWK Leipzig) 

skal alle studerende på 3. år i seks måneds praktik. Det er normalt, 

at studerende er i Tyskland, nogle studerende er i Storbritannien, 

men jeg fik muligheden at komme på Skanderborg Kommunes 

Biblioteker i Danmark. 

Men hvorfor Danmark? 

På Bibliotekskongressen i Leipzig (marts 2007) var Danmark gæsteland 

og jeg fik mit første indtryk af Danmarks biblioteker. Jeg skal indrømme 

at jeg var fuldstændig overrasket over de muligheder I har i Danmark. 

Senere, tæt på sommeren har jeg haft den opgave at lave en præsentation 

på vores seminar om internationale biblioteker. Selvfølgelig valgte jeg 

Danmark, og derfor har jeg læst meget om Danmark – og på samme 

tidspunkt har jeg hørt om en kontakt imellem min professor Gerhard 

Hacker og Skanderborgs Bibliotekschef Jørgen Bartholdy. Derfor har jeg 

skrevet til Jørgen om det er muligt for mig at komme til Skanderborg, og 

heldigvis var det muligt. 

Efter seks måneder i Danmark hvad er så forskellen imellem Danmark 

og Tyskland? Der er så mange ting, at jeg ikke ved hvor jeg 

skal begynde. 

For eksempel har danskerne en Biblioteksstyrelse. I Tyskland? I Tyskland 

har politikerne besluttet at “Das Deutsche Bibliotheksinstitut (DBI)”, som 

har haft lignende funktion som Biblioteksstyrelsen i Danmark ikke er så 

vigtig og den blev lukket den første januar 2000. 

Jeg tror faktisk at en national biblioteksstyrelse er især vigtig i Tyskland 

med vores 16 delstater, der gør standardløsninger meget svære. Denne 

bedre, standardløsning finder man i Danmark. 

Forbilledlig er for eksempel den danske nationalbibliotekskatalog “bibliotek.dk”. 

Sådan noget har vi ikke i Tyskland. Nogle store Biblioteker har 

lagt deres katalog sammen, og KVK (Karlsruher Virtueller Katalog) er et 

lysglimt i den tyske katalogmørke. Men hvis du gerne vil have alle tyske 

biblioteker eller alle biblioteker i din delstat på et katalog: Forsæt med at 

drømme! 

Jeg tror en anden grund til at tyskerne har ikke en enkelt katalog er at vi 

ikke har en virksomhed som DBC. Ofte registrerer hvert enkelte bibliotek

ker set med tyske briller! 

derende i praktik 

litteraturen på deres katalogiseringssoftware. Det betyder to ting. Først: 

det er en stor tidsspilde når 100 biblioteker katalogiserer samme bog, så 

betyder det at måske 80 forskellige mennesker sidder på pcen og skriver 

det hele fra forfatteren til forlag i deres system. I Danmark gør det DBC 

for de fleste bibliotekerne. 

Den anden ting er at systemerne ikke snakke særlig godt sammen i 

Tyskland. Sådan nogle ting letter ikke en nationalkatalog i Tyskland, men 

hvem skal beslutte og støtte sådan et projekt, hvis ikke man har en biblioteksstyrelsen. 

En anden konklusion af denne problemer er at fjernlån på folkebiblioteker 

naesten ikke er kendt i Tyskland. Ja, jeg indrømme vi har sådan noget 

som fjernlån, men ... 

Først: Du skal betale for fjernlån. Låner skal betale porto eller en del af 

porto for sin fjernlån. 

Anden: Når det er noget absolut almindeligt som en normal music CD vil 

biblioteket ofte bare ikke skaffe det fra en anden bibliotek. Hvis du er 

heldig vil biblioteket købe denne CD, men fordi tyske folkebiblioteker ikke 

har ret mange penge (vi snakker om at danske folkebiblioteker har omkring 

ni gange så mange penge som tyske folkebiblioteker til materialindkøb!) 

så vil du som konklusion ikke få denne CD. 

Men der eksisterer nogle ting, der er bedre i Tyskland: For eksempel har 

tyske biblioteker rettighed at købe DVD/Film som de private køber DVDer. 

Det er lovligt at give denne DVDer til udlån. 

En anden ting er at tyske biblioteker ikke kender noget som karenstid for 

ny musik-CDer. Det er en ting, som jeg absolut ikke kan forstår. Lidt 

mærkelig er i denne sammenhæng at man kan låne musik fra netmusik.dk 

uden karenstid. 

Hvad er rigtig godt i Danmark: Danske bibliotekarer er åbne for nye 

ting. De laver mange projekter for eksempel: 

- Bibstream 

- Netmusik.dk (nu på regulær drift) 

- 23 ting 

- Gjern Bibliotek (ubemandet biblioteksfilial) 

- eBogsBibliotek.dk 

Det betyder for mig at danske bibliotekarer stræber efter at være med på 

tidens puls. Jeg synes at det er en hemmelighed bag deres succes. Når 

jeg tænker om den aktuelle diskussion om Pernille Schaltzes forslag: at 

sætte bøger, der ikke er udlånt i de sidste tre år i kaelderen. Ok, det er 

rigtig godt at mange mennesker blander sig ind i den diskussion, nogle 

gang var kommentarerne ikke meget formålstjenlig, men sådan kan det 

være på en hidsig diskussion. Jeg har været på Københavns hovedbibliotek 

med en kollega fra Skanderborg. Og nu kan jeg absolut forstå Pernille 

Schaltz. Hylderne er meget, meget presset med bøger. Man har simpelthen 

ikke lyst at gå til hylden og tage en bog fra fordi man skal være bange 

at man bliver begravet under bøgerne. Der er kun plads for et par 

bøger til at stå med forsiden til låners ansigt. Det er ikke sjovt og ja, jeg 

indrømmer at nogle gange vælger jeg en bog afhængig forsiden og det 

gør også lånerne. 

Det er ikke et spørgsmål om at fortrænge bøger fra hylden, det er et 

spørgsmål om at tilbyde lånerne et dejligt biblioteket som de er tilfredse 

med og at sikre at de kommer på biblioteket. Udviklingen kan ingen 

standse og det har mange gange blevet sagt at bøger vil dø. Jeg tror at 

det vil de aldrig og det er godt. Det er bare et spørgsmål om at lave en 

god præsentation af bøger og materialer. 

Jeg vil bare sige som konklusion: Det er i Danmark meget bedre end i 

Tyskland hvor jeg ofte har det indtryk af, at nogle bibliotekarer er lidt 

bange for fremtiden. I Danmark søger man ny ting, nye medier, nye formidlingsmåder, 

biblioteker vil være med og jeg er sikker på, at så længe 

de gør det: vil Danmarks biblioteker stå på verdens spids! 

På imponerende få måneder (seks!!) har Skanderborgs 

praktikant, Thomas fra Tyskland, lært sig at tale/skrive 

dansk. Artiklen her er kun korrekturrettet ganske lidt /red. 


21

22 

Besøg i verdens 

ældste bibliotek 

Kirstine Hagen Thomasen, Tine Jørgensen og Henrik Dybdahl, studerende ved Danmarks Biblioteksskole i København 

Inspireret af en Ordrig Onsdag, de studerendes 

månedlige temamøde på københavnerskolen, 

i starten af 2007 om det antikke bibliotek 

i Alexandria, valgte 32 studerende på 

tværs af årgange og hold at planlægge og 

gennemføre en uges studietur til Egypten. 

Cairo kalder 

Første biblioteksfaglige element var et besøg 

på Mubarak Public Library i Cairo-forstaden Giza. 

På trods af byens på mange måder kaotiske 

forhold med biler, støj og smog overalt, foregik 

besøget i næsten vante rammer. Vi havde nemlig 

allerede mødt bibliotekets ledere, da de i 

løbet af vinteren var på kursus på Biblioteksskolen 

i forbindelse med et Danida udviklingsprojekt, 

som skal gøre det muligt at åbne endnu 

et offentligt bibliotek i Cairo. 

Der er ingen tradition for folkebiblioteker i 

Egypten, og udviklingen og finansieringen af 

dette det første medlemskabs-baserede udlånende 

bibliotek i Cairo er sket i samarbejde 

med tyske Bertelmann Foundation. Måske er 

det derfor, at indretningen og præsentationen 

af materialerne i høj grad virker europæisk, og 

hvis det ikke havde været for udsigten til Nilen, 

kunne man ligeså godt have befundet sig på et 

dansk folkebibliotek. Biblioteksnørder spottede 

dog små tegn på de kulturelle og religiøse forskelle, 

f.eks. var Biblen placeret i gruppe 29 

under andre religioner, mens Koranen stod i 

gruppe 22. Biblioteket virkede som en fredelig 

kontrast til den støvede og larmende verden 

uden for de bevogtede mure. Som en særlig 

gestus fik vi lov til at se modeller over den 

kommende filial. Vinderen af arkitektkonkurrencen 

skulle afsløres få dage efter vores besøg. 

Afslutningsvis blev vi inviteret om bag kulisserne 

og til en storslået udsigt over Nilen og en 

imponerende buffet af hvinende søde kager og 

petit fours. 

Biblioteket i Alexandria 

Det store mål med turen var biblioteket i den 

gamle havneby Alexandria. Det oprindelige bibliotek 

blev grundlagt af Ptolemaios den 2. og 

var i antikken det største bibliotek i verden. 

Gennem en simpel, men effektiv, materialepolitik 

sørgede man for, at alle skriftruller, der kom 

til byen, blev afskrevet, hvorefter originalen 

blev placeret på bibliotekets hylder og en kopi 

afleveret til den tidligere ejer. Biblioteket forsvandt 

gennem plyndringer og brand fuldstændigt, 

og intet er i dag bevaret. 

Tilbage i 1974 opstod ideen om at bygge et nyt 

bibliotek i Alexandria til ære for det gamle. I 

slutningen af 2002 stod Bibliotheca Alexandrina 

på 80.000 m2 færdigt, tegnet af det norske arkitektfirma 

Snöhetta – og stærkt støttet af den 

egyptiske præsident Hosni Mubarak, som også 

har lagt navn til Cairos folkebibliotek. Prisen for 

opførelsen beløb sig til USD 220 mio. og indeholder 

et forskningsbibliotek, et bibliotek for 

børn og unge samt en museumsafdeling. 

Vi havde på forhånd taget kontakt til biblioteket 

og gjort opmærksomme på, at vi som bibliotekarstuderende 

var interesserede i at få indsigt i 

driften af biblioteket. Først fik vi imidlertid standardrundvisningen, 

som på systematisk vis og 

ved hjælp af guider, der afløste hinanden, førte 

os og sværme af egyptiske skolebørn og japanske 

turister gennem museumssamlingerne af 

old-egyptiske og islamiske artefakter. 

Her blev vi ligeledes præsenteret for nogle af 

bibliotekets digitaliseringsprojekter, der formidler 

gamle arabiske tekster ved hjælp af trykfølsomme 

skærme, der blandt andet giver mulighed 

for at få teksten forstørret og oversat. 

Der var også lejlighed til at beundre arkitekturen 

indefra. Den cylindriske bygning indeholder 

syv etager, hvoraf de øverste fik et blødt ovenlys 

i grønne og blå farver fra det skrå tag. Interiøret 

var holdt i lys beton og lyst træ, hvilket 

gav et venligt og fredfyldt indtryk. 

Som en pendant til antikkens forsøg på at overskue 

og inkludere al tilgængelig viden, vedligeholder 

Bibliotheca Alexandrina en kopi af det 

San Francisco-styrede projekt Internet Archive 

(www.archive.org), der arkiverer store dele af 

nettet. 

Den bibliotekariske rundvisning tog os bag kulisserne 

i biblioteket, og vi fik lejlighed til at se 

et specialbibliotek for blinde og svagtseende, et 

musikbibliotek og en større samling mikrofilmkopier 

af gamle arabiske tekster. Desuden så vi

afdelingerne for børn og unge. Selv om vi kun 

fik begrænsede oplysninger om den daglige 

drift af biblioteket, fik vi indtryk af, at anvendelsen 

af biblioteket ikke står mål med de arkitektoniske 

rammer. Mange reoler stod halvtomme, 

og hvis man så bort fra de mange, der blev vist 

rundt i museumsafdelingerne, var der ikke 

overvældende mange brugere. Biblioteket skriver 

selv på deres hjemmeside (www.bibalex. 

org), at der er plads til millioner af bøger. Men 

så mange findes der langt fra. Ifølge tal fra 

Wikipedia, hvor det trods alt er lykkedes os at 

finde noget talmateriale, indeholdt biblioteket i 

2002 en halv million bøger, og det er beregnet, 

at der med det nuværende indkøbsbudget vil gå 

80 år, før alle hylder er fyldt op. Én af vores 

guider valgte også at pointere et fremtidssikret 

element, nemlig udlånsskranker. Det er pt. ikke 

muligt at låne, men når den tid kommer, står 

skrankerne klar ... 

Turistdelen 

Man kan dårligt slippe afsted med at besøge 

Egypten uden også at se pyramiderne og ikke 

mindst det eneste af antikkens syv vidundere, 

som stadig står: Keops-pyramiden. Området er 

hektisk med skoleklasser, kamelpoliti og souvenirsælgere, 

men ikke desto mindre kan disse 

distraktioner sagtens ignoreres, når man går 

rundt og forundres over de fantastiske bygningsværker 

– og når man afslutningsvis står 

og betragter Sfinxen, kan man ikke andet end 

at overgive sig. 

Afsluttes dagen med et besøg på Det Egyptiske 

Museum, har man for alvor følelsen af at være 

hensat til tidligere tiders storhed. At Det Egyptiske 

Museum samtidig er et overvældende eksempel 

på dårlig formidling af et fantastisk indhold, 

gør på et eller andet niveau ikke oplevelsen 

mindre. Museet har fungeret siden 1902 og 

indeholder nogle af verdens mest kendte mumier, 

statuer, stentavler og andre genstande fra 

den egyptiske oldtid. Alt dette er bunket op rum 

efter rum tilsyneladende uden meget system og 

kun med ganske få skilte. Det var næsten komisk, 

at de få skilte der fandtes, så ud til at 

være lige så gamle som museet selv og var forfattet 

nogle gange på arabisk, nogle gange på 

engelsk og i enkelte tilfælde på fransk. Men 

hvad gør det, når man står omkring skattene 

fra barnekongen Tutankhamons grav (barnekongen 

selv var i eksil på British Museum i 

London). 

Turen var arrangeret af de studerende, som 

delvist betalte selv, indsamlede penge via fredagsbar 

og fik støtte fra Danmarks Biblioteksskole 

og Oticon-fonden. 

Alexandria Biblioteket, fotos: Henrik Dybdahl 

Stemning fra Cairo, foto: Tine Jørgensen 

En større gruppe studerende 

fra Biblioteksskolen 

i København rejste i 

marts i år til Egypten for 

at besøge Mubarak-biblioteket 

i Cairo og det i 

bibliotekskredse så omtalte 

Alexandria Bibliotek 

Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 5 23

24 

Udviklingsfond til 

lokale initiativer 

Digitale tilbud og produkter i samspil 

med folkebibliotekernes viden 

og mulighed for face to face vejledning, 

giver helt nye muligheder for 

brugere med særlige behov. 

Bibliotekskampagnen: ”Gi’ dit 

bibliotek en chance til” har sat 

fokus på disse muligheder og 

lægger op til søsætning af endnu 

flere nye lokale initiativer. Det 

kunne være i form af læringsmiljøer 

eller samarbejdsprojekter med 

lokale brugergrupper f.eks. ordblinde 

eller synshandicappede. 

Pointen er, at få fortalt, at der er 

masser at hente på biblioteket ud 

over almindelige trykte bøger. 

Bliv inspireret på www.e17.dk 

under bibliotekskampagnen: 

”Gi’ dit bibliotek en chance til”. 

DBB’s Udviklingsfond stiller midler 

til rådighed for udviklingsarbejde, 

der er med til at sikre blinde og 

andre læsehandicappedes 

informationsmæssige ligestilling. 

Ansøgningsfrist: 15. oktober 08. 

Læs mere på: 

www.dbb.dk/Fakta/fakta.asp 

Lean og ny energi 

Hindsgavlkonferencen 2008 – et nyt DB-Syd tiltag – gav 

Aabenraa Bibliotekerne input til fremtidige satsninger 

Bente Skøtt Christiansen, IT-koordinator ved Aabenraa Bibliotekerne 

Hindsgavl Slot dannede én af de første spæde 

forårsdage en perfekt konferenceramme 

omkring Lean, innovation og kvalitetsreform. 

DB-Syd Biblioteks- og kulturforening 

havde valgt at sætte fokus på tre aktuelle 

indsatsområder. Områder, der måske er blevet 

talt meget om i mange forskellige sammenhænge, 

men som her kunne betragtes i 

en sammenhæng og af andre personalegrupper 

end ledere. 

Aabenraa Bibliotekerne var repræsenteret af en 

bredt sammensat gruppe – hvilket skulle vise 

sig at være en god idé, for vi kom hjem med ny 

energi til både lean-processer og nyudvikling af 

organisationen! Mere om det senere. 

Daglig drift - største hindring 

for innovation 

Første punkt på programmet var Jesper Vej, 

virksomhedskonsulent, der med sit oplæg “Innova’ 

hva for noget?”, fortalte om innovation 

fra tanke til handling. Essensen i foredraget 

var, at innovation har vi vel altid lavet – blot 

skal det systematiseres. Og den største hindring 

for effektiv innovation er den daglige drift! 

Man kan dog komme langt ved målrettet at 

sætte innovative processer i gang, få innovationsskaberne 

på banen og legalisere, at man 

flytter prioriteringen fra almindelig drift til inno- 

vativ tænkning og handling. Man skal synliggøre 

både internt og eksternt, at der er innovation 

i gang. Og ikke mindst: Der skal være 

plads til fejl. Ikke alt nyt lykkes, hvilket er en 

vigtig erkendelse i en innovativ organisation. 

En del af innovationsprocessen er at afdække 

brugernes ikke-erkendte behov, f.eks. via en 

markedsanalyse. I det hele taget er inddragelsen 

af brugerne et centralt indsatsområde på 

mange biblioteker i dag og vil blive hele grundlaget 

for vores fremtidige innovation. 

“At klatre på reolerne” 

og “Kunne låne dyr!” 

Flemming Knudsen er rådmand i Århus og fortalte 

om innovationsstrategien i Borgerservice 

og Biblioteker i Århus. 

Her har man med sin innovationsstrategi organiseret 

innovationen, markedsanalysen og brugerinddragelsen. 

I arbejdet med det nye Multimediehus 

i Århus inddrages brugerne aktivt i 

forskellige sammenhænge. Flemming Knudsen 

viste en film, hvor børn fra Århus arbejdede 

med fremtidens børnebibliotek. I den meget 

kreative proces lavede børnene bl.a. modeller 

som udtryk for deres idéer. Nogle af idéerne 

var stilleområder, at kunne bevæge sig, at klatre 

på reolerne, en dejlig have, at låne dyr. Den 

lille film var for mange en øjenåbner for, hvor-

i Aabenraa 

blandt andre 

dan børn kan medinddrages i innovationsprocessen. 

Lean kræver forandring af kulturen 

Efter en dejlig frokost og en gåtur i det smukke 

forårsvejr, var der dømt Lean. Lean er det effektiviseringsværktøj, 

som Toyota-fabrikkerne 

med stor succes – og bevågenhed – anvender. 

“Kan det bruges i den offentlige sektor?”, var 

spørgsmålet, som Bo Nielsen, Rambøll, havde 

fået stillet. 

Bo Nielsen skitserede kort, hvad Lean står for. 

De 5 Lean-principper siger noget om fokus på 

værdi for kunden, skabe flow i en arbejdsproces, 

fjerne unødvendige trin og stræbe efter det 

perfekte med løbende forbedringer. Lean er let 

– når man ser på værktøjet, metoden. Lean er 

svært – når man ser implementering og den 

nødvendige forandringsledelse. Det vil nemlig 

ofte kræve en forandring af hele kulturen og 

holdningerne på arbejdsstedet. 

Lean i praksis 

“Kan vi så overhovedet blive mere effektive i 

bibliotekerne?” Lars Friis Kristiansen, vicebibliotekschef 

i Holbæk Bibliotek, fortalte om, hvordan 

man lokalt tog Lean i brug i forbindelsen 

med kommunesammenlægningen. Første Leanprojekt 

var klargøring af de nye materialer. De 

lavede først en gennemgang af alle arbejdsgan- 

Vi skal finde ud af, 

hvad brugerne har brug for 

... i stedet for at finde brugere til 

det, vi har 

“ 

“ 

ge og indrettede derefter et nyt kontor efter Lean-principperne. 

Dvs. kun relevante arbejdsredskaber 

og inventar, og med reoler langs alle 

vægge for at skabe overblik og synlighed. Der 

er nu fire ens arbejdspladser, som tyve personer 

på skift benytter, og man har derfor skemalagte 

‘vagter’ i klargøringskontoret. Holbæk har 

også med succes anvendt Lean-principperne 

på andre områder, f.eks. på ekspeditionsområdet. 

“Lean-light” i Aabenraa 

Fra Aabenraa Bibliotekerne deltog vi med en 

bredt sammensat gruppe af medarbejdere, og 

det skulle vise sig at være en god investering. 

For efter konferencen satte vi os sammen et 

par timer og diskuterede dagens mange input 

og afledt af dem, også mere lokale spørgsmål: 

“Vi skal finde ud af, hvad brugerne har 

brug for i stedet for at finde brugere til 

det, vi har” 

Det gav nye idéer bl.a. til fokusgrupper med 

børn med vægt på, at børn skal have en kreativ 

tilgang til emnet. Og beskrivelsen af Lean-processen 

fik flere arbejdsområder til at poppe op 

hos os: Fremfinding, materialeklargøring, telefonpasning. 

Desuden skal vi nu måske også arbejde 

med informationsflow og videndeling i 

Lean-perspektiv. 

Innovation er at turde 

Innovationsvinklen satte også mange tanker i 

gang. Når innovationstænkningen integreres 

påvirkes holdninger i organisationen. Det er 

simpelthen her, vi begynder. Vi skal turde sætte 

fokus på enkelte målgrupper, prioritere og 

målrette innovationen. Det er ligeledes vigtigt at 

synliggøre, det nye vi har gang i, både eksternt 

men også en internt. En ting er vis: Innovation 

giver ny energi! 

Fotos: Helen Præstegård, Vejle Bibliotekerne 


25

26 

Hvordan inddrager vi de unge? 

Hvordan kan de unge deltage i udvikling? 

Projekt MEeting YOUth i Stockholm satte spot på emnet 

Louise Overgaard, projektleder, Hovedbiblioteket i Århus 

Klokken har ikke slået 7, vi står på Århus 

Hovedbanegård, og stemningen er høj. Det 

er den første dag efter skolernes sommerferie, 

men her står fire 15-årige og fryder sig 

over, at de ikke skal møde i skole sammen 

med deres klassekammerater, og det til 

trods for, at deres klassekammerater slet 

ikke er stået op endnu. 

Vi er nemlig på vej til Stockholm, her har vi sat 

andre unge og bibliotekskolleger fra Polen, 

Sverige og Norge stævne ved et tværnationalt 

seminar. Via workshops, leg og dialog skal vi 

se, om vi kan finde frem til, hvad der skal til 

for, at unge vil involvere sig i udviklingsarbejde 

– i dette tilfælde om biblioteker. Nogle af deltagerne 

har allerede mødt hinanden ved et kickoff 

møde i Århus, mens andre mødes for første 

gang – allerede fra start går snakken livligt. Tre 

spændende og inspirerende dage med inputs 

og koncentreret arbejde venter forude. 

I dag har jeg virkelig gjort en forskel! 

I løbet af de tre dage bliver der diskuteret på 

fulde drøn i grupper om cases som “I er elevrådet 

på en skole og vil gerne engagere de andre 

elever i kampen mod narko. Hvordan får I dem 

til at engagere sig?” og “I er en gruppe bibliotekarer, 

som vil inddrage unge i udviklingen af 

et bibliotek. Hvilke opgaver skal de varetage, 

og hvad skal motivere dem?”. Grupperne er 

inddelt efter alder, så de voksne ikke overtager 

scene og diskussion – det har vi nemlig en 

slem tendens til! På tredjedagen fremlægger de 

forskellige grupper deres arbejde for hinanden 

og for en ekstern jury bestående af unge og 

bibliotekschefen fra PUNKTmedis. Den bedste 

idé og den bedste præsentation kåres. Der bliver 

fremlagt mange gode idéer, og de unge går 

op i det – der er fabrikeret smykker, der er 

skuespil og eventyr. Efter præsentationen siger 

en af de danske piger lidt skuffet: “Jamen, vi 

fik slet ikke fortalt om alle de ting, som vi har 

diskuteret, og vi har virkelig diskuteret så intenst”. 

En norsk dreng ringer til sin mor og siger 

“I dag har jeg virkelig gjort en forskel!”. 

Hjælp, vi har en teenager i huset! 

Fra projektets begyndelse havde vi en forvent- 

ning om, at præsentationerne ville være det interessante, 

men det viste sig hurtigt, at vi tog 

fejl. Det interessante var at høre de unge fortælle 

om deres dagligdag – hvor virkede forholdet 

til de voksne ikke, hvad gjorde dem ligeglade 

– og deres feedback på de opgaver og diskussioner, 

der var sat op – virkede det planlagte, 

eller virkede det ikke? Der var kontant 

afregning: Manglende koncentration, klar kritik 

og “Nej, det gider vi ikke” gav facilitatorerne 

klare instrukser om, hvad der virker i samspillet 

med de unge, og hvad der ikke virker. 

Instrukserne er samlet i en Best Practice Report. 

Rapporten indeholder dels en række begrundelser 

for, hvorfor man skal inddrage unge 

mennesker og dels råd til, hvordan man skal 

gøre det. Den helt overordnede konklusion på 

projektet er, at unge ikke er så meget anderledes 

end voksne – de vil have en oplevelse af, 

at det arbejde, de udfører, er meningsfuldt. De 

vil tages seriøst og ikke mødes med den kendte 

frase “Hjælp, vi har en teenager i huset”. 

Den tabte generation 

For kommuner og biblioteker, som ønsker at 

sætte fokus på unge, er måden, vi møder dem 

på, alfa og omega. Hvis de én gang føler sig 

uvelkomne, kommer de ikke igen. Hvis vi ikke 

er lydhøre over for den unge generation, risikerer 

vi at miste en generation af fremtidige biblioteksbrugere. 

En samtale med og inddragelse af unge kan 

støve bibliotekernes image af og give dem et 

andet syn på, hvad og hvem biblioteket er: Biblioteket 

er ikke bare en institution, det er ikke 

bare information, biblioteket er også mennesker 

og kontakter. Biblioteket skal være plads 

for rummelighed og dialog. Og kan biblioteket 

bidrage til en diskussion blandt unge om demokrati, 

ansvar og livet på tværs af grænser, så er 

det nok ikke så slemt, at diskussionen for et 

par dage er rykket ud af klasselokalet – for det 

var tre lærerige dage. 

Fakta 

Århus Hovedbibliotek var koordinator for projekt MEeting 

YOUth, mens Deichmanske Bibliotek (Oslo Hovedbibliotek), 

PUNKTmedis og Ursynow Bibliotek deltog 

som partnere. Projektet fik støtte af EU-Kommissionens 

YOUTH PROGRAMME og løb fra 1. februar 2007 

til 1. marts 2008. Download projektrapporten på 

www.aakb.dk/meetingyouth. 

Vejen til 

Temadag om 

involvering af 

unge i udviklingen 

af ungdomstilbud 

Tomas Hemmer-Hansen, 

Århus Kommunes Biblioteker 

Vil man nå ind til de unge, må man sørge 

for at komme ud til dem først! Brugerundersøgelser 

af forskellig art og udviklingsforberedende 

projekter med de unge som lønnede 

medarbejdere er bl.a. vejen frem. 

Århus Hovedbibliotek holdt 12. juni en temadag 

om, hvordan man laver bedre kulturtilbud for 

unge. Der var oplæg fra Hovedbibliotekets eget 

ungdomsprojekt Mindspot bl.a. inspireret af EUprojektet 

MEeting YOUth, ligeledes omtalt her 

på siden, DR’s B&U-afdeling, Betty Nansen 

Teatret og Unges laboratorier for kunst (u.l.k.). 

Hvordan man laver bedre kulturtilbud for de unge? 

- lød dagens tema. Svaret var det samme, 

uanset hvem af oplægsholderne der udgød sine 

erfaringer fra arbejdet med ungdomstilbud: hvis 

man vil nå ind til de unge, må man sørge for at 

komme ud til dem først. Og man skal inddrage 

de unge på de unges præmisser. Louise Overgaard 

fra Mindspot, Bo Kousgaard fra DR, Morten 

Larsen fra Betty Nansen Teatrets ungdomsprojekt 

C:ntact, Nana Bernhart fra projektet 

u.l.k. fra Statens Museum for Kunst, ja selv 

de unge Mindspottere, der er en central del af

edre kulturtilbud til UNGE 

udviklingen af ungdomstilbud på Hovedbiblioteket, 

var alle enige. 

I øjenhøjde 

Først og fremmest skal de unge mødes i øjenhøjde, 

så de føler sig respekteret og nyttige. 

Man må ikke som voksen tovholder basere sig 

på formodninger om, hvordan de unge tænker, 

for de er sjældent rigtige. I stedet skal man lytte 

til de unge og give dem masser af plads til at 

udfolde sig og diskutere, hvad, de synes, kunne 

være godt for det projekt, de sidder med. Et 

godt ungdomstilbud er altså et tilbud, hvor de 

unge selv får lov til at skabe, vise hvad de kan 

og være aktive i stedet for tilhørere. Temadagens 

unge Mindspottere holdt engagerede oplæg 

om deres syn på sagen, ligesom teatergruppen 

Taskforce opførte et stykke, hvor fem 

unge hver især fortalte en historie, der har defineret 

deres liv. 

Dynamik 

En væsentlig faktor i arbejdet med unge er, at 

verden hele tiden udvikler sig. Mange unge rykker 

fra det ene tilbud til det næste, så snart der 

er noget nyt, der er mere interessant. De venter 

ikke på, at voksne tager sig sammen til at følge 

med, og hvis man ikke er oppe på dupperne, 

mister man de unge til andre bedre tilbud, end 

dem man selv har – og det er vel at mærke i 

de unges øjne, ikke de voksnes. Ungdomsprojekter 

skal således være i konstant udvikling, 

og en af metoderne, til at sørge for at man følger 

med de unge, er at lave brugerundersøgelser. 

Eksempelvis via unge paneler, der diskuterer 

et givent projekt med voksne tovholdere, så 

der hele tiden er inputs, og så man får sorteret 

de dårlige ‘voksen-idéer’ fra med det samme. 

En god idé er også at ansætte unge fast på sit 

projekt, så dialogen hele tiden er i gang. 

Løn og noget på CV’et 

Det er vigtigt at sørge for, at det kan betale sig 

for de unge at være med. Unge i dag har 

enormt mange tilbud, og de har travlt. Derfor er 

det bedst for begge parter, at de får noget ud 

af deres arbejde. Det gælder både, hvis de er 

lønnede og frivillige. For de unge kan en lønnet 

ansættelse selvfølgelig fungere som studiejob, 

så de kan tjene lidt ekstra til SU’en. Som frivillige 

får de noget at skrive på CV’et og eventuelt 

en udtalelse med sig. Konklusionen her var på 

temadagen, at man må drage sine egne erfaringer, 

hvorvidt aflønnede eller frivillige unge er 

den bedste løsning, men for projektlederne sørger 

en lønnet ansættelse for, at man kan stille 

flere krav til de unge om at få skabt nogle resultater. 

På den måde får man også de unge til 

at have en givtig ansvarsfølelse. 

Alt i alt 

Vil man lave gode attraktive tilbud for de unge, 

må man have dem i tale. De vil rigtig gerne 

være med, hvis ellers man kan skabe de rigtige 

rammer for deres deltagelse, så de føler sig 

både trygge og væsentlige. 

Se oplæg på: 

http://www.netvaerket.org/group/mindspot. 

Hent information om: 

EU-projektet MEeting YOUth på www.aakb.dk/meetingyouth 

Mindspotterne, på bloggen: www.mindspot.dk og på 

www.aakb.dk/mindspot. 


27

28 

LINJEN BAGUD! 

En dansk bibliotekskanon 

12 danske biblioteksbygninger 

Nan Dahlkild, lektor og ph.d. i biblioteksarkitektur ved Danmarks Biblioteksskole 

I 2006 udkom Kulturministeriets omdiskuterede Kulturkanon, som 

havde til formål at skabe kendskab og opmærksomhed omkring 

kulturarven på forskellige felter. Tilsvarende har Nan Dahlkild, lektor 

i biblioteksarkitektur, her skabt et udvalg af 12 på forskellig vis 

nyskabende og seværdige danske biblioteksbygninger. 

Det drejer sig både om folke- og forskningsbiblioteker og er et forsøg 

på at synliggøre det fysiske biblioteksrum og dets kvaliteter. 

Kvalitet forstået ud fra både arkitektoniske og bibliotekariske kriterier er i 

de bedste eksempler - men langt fra altid - sammenfaldende. Ved valget 

af de 12 biblioteker her er der lagt vægt på både æstetik, bibliotekstype, 

brug og historisk betydning som forbillede for øvrige biblioteksbyggerier. 

Kun eksisterende bygninger, som er åbne for besøgende og stadig har 

biblioteks- eller bibliotekslignende funktioner, indgår i udvalget. Rækkefølgen 

er kronologisk efter den ældste stadig eksisterende del af biblioteket. 

DET CLASSENSKE BIBLIOTEK 

Den ældste stadig fungerende offentlige biblioteksbygning i Danmark, 

Det Classenske Bibliotek fra 1796 i Amaliegade 38 i København, er et fint 

eksempel på oplysningstidens klassicistiske biblioteksarkitektur. Mæcenen 

var generalmajor, fabrikant Johan Frederik Classen, der grundlagde 

kanonstøberiet og krudtværket i Frederiksværk, og arkitekten var hans 

bror Peter Hersleb Classen, som var påvirket af den franske oplysningsarkitektur. 

Biblioteket åbnedes for offentligheden i 1797 med en samling 

på ca. 25.000 bind. Det eksisterede frem til 1867, hvor størstedelen af 

samlingen overgik til det nybyggede Universitetsbibliotek i Fiolstræde. I 

dag huser bygningen Konservatorskolens Bibliotek, som i forenklet form 

giver indtryk af rummets oprindelige karakter. Bibliotekssalen med lyse 

træreoler fylder stadig bygningens to midterste etager. 

UNIVERSITETSBIBLIOTEKET 

En af Danmarks fineste biblioteksbygninger er Universitetsbiblioteket i 

Fiolstræde fra 1861. På fornem vis forenes her den klassiske bibliotekssal 

med moderne jernkonstruktioner og sirlige pastelfarvede dekorationer. 

Universitetsbiblioteket blev oprettet i 1482 som det første offentlige 

danske bibliotek. Karakteristisk for arkitekt J. D. Herholdts universitetsbibliotek 

i Fiolstræde er sammenhængen mellem bygningens ydre og in- 

dre, mellem facadens “frie historicisme” og den moderne støbejernskonstruktion 

i bibliotekssalen. De mange vinduer udgør som et andet moderne 

træk en næsten sammenhængende glasfacade, som opleves fint om 

aftenen, når man fra Fiolstræde ser ind på de belyste reoler med bogrygge 

i mange farver. Dvs. med en ny campusplan har Københavns Universitet 

nu valgt, at bygningen fra 2009 ikke længere skal huse de hidtidige 

biblioteksfunktioner i stedet skal administration og specialestuderende 

flytte ind. Universitetets ledelse har dog lovet fortsat offentlig adgang i et 

omfang, det ikke forstyrrer brugen af bygningen, som i øvrigt er fredet. 

KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTEKER 

Kunstakademiet fik i 1758 sit eget bibliotek. Det har siden haft flere placeringer 

og knopskydninger. Da Charlottenborg i 1882 fik en ny udstillingsbygning, 

tegnet af Ferdinand Meldahl og Albert Jensen, blev den 

indrettet som et datidens kulturhus med afstøbningssamling, atelier og 

bibliotek og udstillingssale. 

Danmarks Kunstbibliotek er i dag vellykket restaureret og samtidig funktionelt 

og æstetisk fornyet. Biblioteket er holdt i klare gule, røde og sorte 

farver, der svarer til farverne i gulvets oprindelige flisemønster. Publikum 

har fået adgang til den mest aktuelle del af samlingen gennem indførelse 

af åbne hylder. Ligeledes er læsesalen nænsomt istandsat. Til Kunstakademiets 

forskellige biblioteker hører også Arkitektskolens Bibliotek på 

Holmen. Biblioteket er indrettet i et tidligere maskinhus, hvor det lyse 

rum er fint udnyttet med karakter af basilika. 

Til samme gruppe af fagligt specialiserede biblioteker hører også Kunstindustrimuseets 

Bibliotek fra 1926. Kaare Klints tegninger til bibliotekets 

læsesalon med møbler og reoler bærer præg af gennemtænkt proportionering 

og gyldne snit. 

STATSBIBLIOTEKET 

Med lysekroner udformet som insekter med røde, gule, blå og grønne 

sten og edderkoppespind af glasperler, farvede glasmosaikker og rige 

udskæringsarbejder er det oprindelige Statsbibliotek og senere Erhvervsarkiv 

i Århus det nærmeste, man i Danmark kommer et bibliotek udformet 

som Aladdins hule. Ansvarlig for bibliotekets udformning er Hack 

Kampmann, der var kgl. bygningsinspektør for det jyske område. Bibliotekets 

indre er præget af Hansen Reistrups tre store lysekroner, båret af 

snore spundet af seks edderkopper under glaskuplerne.

Det nuværende Statsbibliotek er bygget sammen med Århus Universitet 

med sit eget bogtårn fra 1963. Biblioteket er opført af beton med store 

magasiner både over og under jorden, men med skalmur af gule teglsten 

og tag af gule vingetegl, således at det arkitektonisk svarer til universitetskomplekset 

i øvrigt. Ligesom amerikanske universiteters bogtårne 

hæver det sig symbolsk over campus. 

DET KONGELIGE BIBLIOTEK 

Det kongelige kunstkammer og bibliotek fik sin egen bygning i Rigsdagsgården 

i 1673, men i 1906 flyttede biblioteket til den nuværende bygning, 

tegnet af Hans J. Holm. Bygningen kan ses som en katedral, hvor 

skibet udvider sig så meget, at der bliver plads til to indre gårde. Disse 

gårde var i de første forslag udformet som små grønne haveanlæg, som 

dog aldrig er blevet realiseret. 

Det centrale rum i Holms bygning er den basilikaformede læsesal med 

seks blanke granitsøjler i hele rummets højde. Bag publikumslokalerne 

ligger tre fløje med magasiner i fem etager, som af hensyn til lys, luftgennemstrømning 

og opvarmning har jernriste som gulv. Det kongelige 

Bibliotek var og er Danmarks største magasinbibliotek. De store magasiner 

lever op til biblioteksbegrebets oprindelige betydning som “boglager”. 

I 1999 fik Det kongelige Bibliotek med tilbygningen Den sorte Diamant en 

markant placering ved havnefronten og hælder ud over havneløbet. Med 

fire nye læsesale, lokaler til mange typer af kulturelle arrangementer og 

udstillingssal i kælderen har Det kongelige Bibliotek også fået karakter af 

kulturhus. Foyerens størrelse og karakter af transitorisk rum associerer til 

den internationale lufthavnsarkitekturs ankomst- og transithaller. Foyeren 

er det centrale rum i tilbygningen, hvor læsesalen er det i den gamle 

bygning. 

FOLKEBIBLIOTEKERNE 

Mens det markante nationale og regionale kulturelle byggeri af teatre, 

museer og biblioteker frem til forrige århundredskifte var knyttet til de 

store byers borgerlige offentlighed, var bogsamlingsbevægelsen og udbygningen 

af folkebibliotekerne i begyndelsen af det tyvende århundrede 

i højere grad forbundet med de mindre samfund, højskolerne og andelsbevægelsen, 

både indholdsmæssigt, arkitektonisk og beliggenhedsmæssigt. 

De første nybyggede folkebiblioteksbygninger var undervejs samti- 

Statsbiblioteket Det Kgl. Bibliotek. Den sorte Diamant 

dig med biblioteksloven fra 1920. Det var praktiske og robuste rødstensbygninger. 

I løbet af tyverne og trediverne nybyggedes mange folkebiblioteker, heraf 

en god del i jyske købstæder og stationsbyer. Typisk var de udformet 

som et lille videnstempel med symmetrisk grundplan, formet som en 

sommerfugl med indgang og voksenudlån placeret i midteraksen som 

krop og voksenlæsesal og børnebibliotek på hver side som vinger. De tre 

typer af biblioteksrum var kendetegnet af forskellige funktioner, adfærdsformer 

og bibliotekaridentiteter. 

Bibliotekerne rykkede fra sidegadernes små hjemlige læsestuer frem til 

større og mere selvstændige bygninger om ikke ved hovedgaden, så dog 

med en mere central beliggenhed eller med mere plads på større grunde 

i byernes udkanter. Til videnstemplernes kvaliteter hørte deres genkendelighed, 

klare funktionsopdeling, gode pladsforhold og luftige lokaler 

med højt til loftet. 

Der var tydelig sammenhæng mellem arkitektur, indretning og vidensorganisering. 

Plan, indretning, møblering og opstilling af boglige materialer 

var karakteriseret af orden, saglighed og stabilitet. 

SILKEBORG BIBLIOTEK 

Silkeborg Bibliotek fra 1920 indeholdt oprindelig også badeanstalt i kælderen 

og museum på tagetagen og var dermed, som flere af de første 

biblioteksbygninger, forbundet med flere funktioner rettet mod både sjæl 

og legeme. Bibliotekets middelalderinspirerede facade minder om tidens 

højskolebyggeri. 

THISTED BIBLIOTEK 

Bøgerne opstilledes i ensartede kunstlæderbind efter den danske decimalklassedeling. 

Thisted Bibliotek er opført 1937-38 som et typisk videnstempel, der stadig 

er præget af de oprindelige kvaliteter. Dertil kommer bibliotekets fine 

udsmykning med Jens Søndergårds malerier. 

NYBORG BIBLIOTEK 

Nyborg Bibliotek var et af mellemkrigstidens sidste nybyggede biblioteker. 

Kulturpolitisk var det et bygningsmanifest for forestillingen om “Kulturen 

for folket”. Biblioteket er tegnet af Erik Møller og Flemming Lassen 

og stod færdigt i 1939. Det ligger på en halvø i voldgraven foran Nyborg 


29

30 

Slot som to rødstenslænger, forbundet af en lav glasgang. Med sin åbne 

og imødekommende udformning brød det med tidens monumentale biblioteker 

og blev et epokegørende hovedværk inden for en ny bibliotekstype, 

hvor den lette adgang, de frie rumlige forløb og indretningen med lyse 

træmøbler var et fint udtryk for demokratiseringen af folkeoplysningen. 

Også bibliotekets indre var gennemarbejdet og originalt. Interiøret 

blev udformet i samarbejde med den senere internationalt kendte møbelarkitekt 

Hans J. Wegner. 

LYNGBY BIBLIOTEK 

Lyngby Bibliotek kan på flere måder ses som efterkrigstidens parallel til 

Nyborg, ikke mindst beliggenhedsmæssigt. Det udtrykte ligesom Nyborg 

periodens kulturpolitiske intentioner og illustrerede udviklingen fra tredivernes 

oplysende folkekultur til tressernes velfærd, kulturcentre og eksperimenterende 

modernisme. Kulturcentertanken og inddragelsen af nye 

medier kom til udtryk gennem initiativer som kunst- og musikbibliotek 

samt bibliotekscafé og udstillingsarealer. Også internationalt fik den 

skandinaviske models åbne, uformelle og hverdagsorienterede biblioteksrum 

betydning for biblioteksarkitekturen i det 20. århundredes anden 

halvdel. Udviklingen i efterkrigstiden bevægede sig i retning af biblioteksmiljøer, 

der var “light, spacious and informal”, og i den internationale 

faglitteratur indgik skandinaviske biblioteker ofte som forbilleder. 

AALBORG MEDBORGERHUS OG BIBLIOTEK 

I halvfjerdserne satte kommunalreformen yderligere gang i byggeriet af 

nye og større biblioteker. Derudover udvikledes en række nye forsamlingssteder 

fra alternative og græsrodsprægede aktivitetshuse over lokale 

beboerhuse til mere kommunale medborgerhuse. 

Som eksempler på biblioteker som del af medborgerhuse kan nævnes 

byggeriet i Aalborg fra 1980, tegnet med klar arkitektonisk profil af Dall 

og Lindhardtsen. Her forbindes offentlige institutioner med det omgivende 

byrum, så der skabes et helt system af indre gader og torve. De små 

vinduer i medborgerhusets ydre og indre mure er indfattet af samme type 

betonelementer, således at facaderne fortsætter som husrækker ind i 

bygningen. Et lille trekantet torv leder hen til indgangen til biblioteket, der 

fører ind til bibliotekets store udlånssal, der i sig selv er udformet som et 

stort bibliotekstorv. Et stort prismeformet glashjørne forbinder biblioteket 

og dets omgivelser, og en hvidmalet jernkonstruktion bærer glaselementer 

og tag. 

Lyngby Bibliotek 

HINNERUP BIBLIOTEK OG KULTURHUS 

En markant tendens fra de seneste ti års biblioteksbyggeri er, at mange 

nyere biblioteker er bygget ind i en større kulturel eller social sammenhæng. 

Samtidig har informationsteknologiens frisættelse af de klassiske 

biblioteksfunktioner givet mulighed for en friere og mere æstetisk indretning 

af bibliotekerne, der afspejler periodens forskellige arkitektoniske 

udtryk. Forsøg på at tiltrække “den kreative klasse” påvirker også udformningen 

af det fysiske rum. 

Den dekonstruktive arkitektur er repræsenteret i moderat udgave med 

Hinnerup Bibliotek og Kulturhus fra 1993, tegnet af 3xNielsen. Bygningen 

ligger ved jernbanen med stationen og stationsbyen til den ene side og 

skoven til den anden side. Beliggenheden i nærheden af de kørende tog 

markeres af rosa fartstriber. Inde i bygningen skyder funktioner, blokke 

og blå skærmvægge sig skævt ind i hinanden. Dekonstruktionen i det arkitektoniske 

udtryk afspejler både tidens arkitekturfilosofi, men også tidens 

biblioteksdebat, hvor der sættes spørgsmålstegn ved det traditionelle 

biblioteks kulturformidling og kvalitetsbegreber. 

KVARTERSHUSET I HOLMBLADSGADE 

Udviklingen fra industrisamfund til videnssamfund har også afspejlet sig i 

bebyggelsesformer og placering af institutioner. Karakteristisk for det postindustrielle 

samfund er funktionstømningen af tidligere industrikvarterer 

og havneområder. 

Udbygningen af Kvartershuset i Holmbladsgadekvarteret er en del af et 

kvartersløft af et tidligere fabriksområde på det nordlige Amager, præget 

af nedslidning og sociale problemer. Selve industribygningen fra 1880 er 

udnyttet som bibliotek og café i stueetagen og kontorer for organisationer 

og bevægelser i de øverste etager. Den tilbyggede mødesal med glasvægge 

er tænkt som “en hule i træerne” på stammer af skæve betonsøjler.

ARRANGEMENTER 2008 

5.-6. sept. DB Syd - Biblioteks- og kulturforeningen i Region Syddanmark 

Sandbjerg Konferencen 

16. sept. DB Kulturkonference 2008. Velfærd også et spørgsmål om livskvalitet og 

kultur! Remisen i Brande 

18. sept. Biblioteksforeningen Region Sjælland. Fyraftensmøde 

Bestyrelsesmøde. Aksen – Odsherred Bibliotek, Asnæs 

8.-10. okt. The Smart City and its Libraries – International conference København 

Arr. af Københavns Kommunes Biblioteker med støtte bl.a. fra DB 

30. okt. Biblioteksforeningen Region Sjælland. Fyraftensmøde 

Forretningsudvalgsmøde. Greve Bibliotek 

31. okt. DB Repræsentantskab. Repræsentantskabsmøde 

Sophienholm, Lyngby 

6. nov. Danmarks Biblioteksforening. Konference om bibliotekernes service 

over for erhvervslivet 

28. nov. DB Forretningsudvalg. Tur Danmark møde på Bornholm 

28.- 29. nov. DB Forretningsudvalg. Strategiseminar og Forretningsudvalgsmøde 

Bornholm. 

10. dec. Biblioteksforeningen Region Sjælland. Fyraftensmøde 

Bestyrelsesmøde. Sorø 

Danmarks Biblioteksskole præsenterer: 

Mediegeneration.com 

Temadag d. 4. september 2008, Danmarks Biblioteksskole, København 

I nutidens mediesamfund bruger de yngre generationer medierne i mange forskellige sammenhænge. Det kan 

være som vidensbank, underholdning, kommunikationsmiddel og til at pleje deres sociale kontakter. 

Med hovedfokus på de yngre mediegenerationer vil temadagen give nogle bud på, hvordan 

nutidigt mediebrug kan inspirere bibliotekerne i udviklingen af brug af medier, nye formidlingsformer og nye 

fortællinger om biblioteket som institution. 

Kom og mød: 

Asta Wellejus, Die 

Asta Experience 

Malene Charlotte 

Larsen, AUC 

Lis Faurholt, 

University College 

Syd 

Medlemspris kr. 250,inkl. 

moms + forsendelse 

Ikke medlemmer kr. 343,75 

inkl. moms + forsendelse 

Studerende ved 

Danmarks Biblioteksskole kr. 100,inkl. 

moms + forsendelse 

Bestilling kan ske på www.dbf.dk/publikationer 

Gitte Engholm, 

Nationalmusset 

Gerd Ravnholt, 

Nationalmuseet 

Du kan tilmelde dig temadagene og få yderligere informationer hos: 

Danmarks Biblioteksskole, Kursus- og konsulentafdelingen 

Tlf. 3258 6066 – http://www.db.dk/kon/temadage/f2008/generation.asp - konsulent@db.dk 

Tove Roed, 

Danmarks 

Biblioteksskole

Afsender 

Danmarks Biblioteksforening. 

Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V 

NY DB PUBLIKATION 

Magasinpost B 

Modtager 

ALL THAT... 

AND BOOKS TOO! 

EN RUNDREJSE GENNEM AMERIKANSKE BIBLIOTEKER 

Af Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen 

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING 

De amerikanske folkebiblioteker tiltrækker sig i disse år stor opmærksomhed blandt 

nordiske biblioteksfolk. I All that ...and books too! giver Casper Hvenegaard-Rasmussen 

og Henrik Jochumsen, lektorer ved Danmarks Biblioteksskole, en velskrevet, facetteret 

og tilgængelig beretning fra deres rejser gennem amerikanske folkebiblioteker 

og om bibliotekernes betydning i lokalsamfundet. Bogen er gennemillustreret, 

68 sider i magasinformat. 

Medlemspris 135, - + moms og forsendelse 

Ikke medlemmer 189, - + moms og forsendelse 

Bibliotekarstuderende DB-medlemmer: 

Bestilling via www.dbf.dk. 

50, - + moms og forsendelse 

Danmarks Biblioteker • Medlemsblad for Danmarks Biblioteksforening • 12 årg., nr. 5, august 2008 • Adresse: Danmarks Biblioteksforening • Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V 

Telefon: 33 25 09 35 • e-mail: dbf@dbf.dk. www.dbf.dk • Redaktør: Hellen Niegaard (hn@dbf.dk), ansvarsh. 

Medieudvalget er rådg. f. tidsskrift og hjemmeside: Svend Thue Damgaard (B), Niels Dejgaard, Lene Harder, Carl Gustav Johannsen, Pia Friis, Michael Larsen, 

(webred. for DB’s hjemmeside) og Hellen Niegaard. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 6. 15.9. 2008 • Tidligere numre: Se www.danmarksbiblioteker.dk 

Annoncer: Formater og priser: www.dbf.dk, publikationer • Grafisk produktion: Stæhr Grafisk 

Tryk: CS Grafisk A/S • Oplag: 2.073 • ISSN nr.: 1397-1026 • Abonnementspris: For medlemmer kr. 300,- • For ikke-medlemmer kr. 650,-

Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?