Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

More documents

Recommendations

Info

16 TO VISIONÆRE, ENGAGEREDE BIBLIOTEKSFORKÆMPERE STOPPER Benedikte Kragh-Schwarz Danske bibliotekers indsats for service til etniske minoriteter og integration fremhæves stadig oftere som noget af det mest effektive og dygtige integrationsarbejde i landet. En af områdets pionérer, bibliotekar og konsulent Benedikte Kragh-Schwarz, Statens Bibliotekscenter for Integration (SBCI), valgte at gå på efterløn i april i år. Peter Birk En af væsenets store biblioteksudviklere forlader arenaen. Stadsbibliotekar Peter Birk, går efter 39 års ansættelse ved Silkeborg Bibliotekerne 1. august i år på pension. Umiddelbart kunne så mange årtier i et og samme system – Birk kom til Silkeborg i 1969 straks efter sin elevtid i Thisted – måske af nogen ses som idéforladthed, men det er stik modsat i dette tilfælde! SBCI – indtil 2006 Indvandrerbiblioteket – bygger i hovedsagen på Benedikte Kragh-Schwarz og hendes stabs utrættelige arbejde, siden det hele startede som Gæstearbejdersamlingen på Gentofte Bibliotek i 1970. Benedikte Kragh- Schwarz blev den første leder, og det blev et til tider meget vanskeligt arbejde gennem mange år at føre samlingen frem til at blive en etableret overbygning for folkebibliotekerne. Da Benedikte Kragh-Schwarz i 1988 fik tildelt Bibliotekarforbundets Døssingpris hed det i BFs daværende formand, Johannes Balslevs, tale bl.a.: “Du er utrættelig i din rådgivning af de enkelte biblioteker og har stor viden om de forskellige folks sprog og kulturelle egenart. Indvandrerbiblioteket kunne og burde være en åben samling for indvandrere og flygtninge ved siden af overbygningsfunktionen for folkebibliotekerne. Men det tillader normering og budgetter ikke. Trods disse vanskeligheder, som er politisk bestemte, har Benedikte Kragh-Schwarz gjort et Få har som Peter Birk evnet at forny sin egen arbejdsplads som bl.a. musikbibliotekar og siden vice- og stadsbibliotekar. Og det vel at mærke altid med fokus på service til Silkeborgs biblioteksbrugere. Nytænkende, udogmatisk og uhildet har han igen og igen sammen med sin utrættelige stab af dygtige medarbejdere og andre gode lokale kræfter m.fl. gennem årene medvirket til at sætte Silkeborg Bibliotek på dagsordenen omkring store og små udviklingsinitiativer; ofte på pionérbasis, forud for resten af sektoren og uden at afvente autoriserede centrale vejledninger. I flæng kan nævnes biblioteksprojekter som opbygning af musikbibliotek, edb- og IT-løsninger, bedst-på-nettet hjemmeside, købeknap til Bog & Idé, etisk regnskab, område- og helhedstænkning, den lærende organisation, først med selvbetjent aflevering og sortering plus chips, Zoomtext til blinde og svagtseende, ny decen- sejt og grænseoverskridende arbejde for at fastholde lovens krav om betjening af fremmedsprogede minoriteter.” Benedikte Kragh-Schwarz har siden fortsat sit engagerede arbejde for Indvandrerbiblioteket/ SBCI som overbibliotekar, siden som leder, da Indvandrerbiblioteket blev en del af Statsbiblioteket og i de seneste år som konsulent. I tidens løb har hun desuden været med i spidsen for udviklingen af andre services bl.a. biblioteksportalerne Finfo.dk og Kvindefinfo.dk, ligesom hun har været en højt respekteret repræsentant for danske biblioteker i internationalt bibliotekssamarbejde. Hun var f.eks. med til at starte IFLAs Section on Library Services to Multicultural Populations. /Berit Sandholt Jacobsen, formidlingschef, Greve Bibliotekerne og Suzanne Schytt, specialkonsulent, Helsingør Bibliotekerne tral service med selvbetjent filial i Gjern. Ikke kun mange danske kolleger har hentet inspiration i Silkeborg-løsninger, besøgene fra udlandet har også, bogstaveligt talt, været utallige i de forløbne år. Peter Birks store engagement og dygtighed som igangsætter når klart legendariske højder, godt støttet af en vis portion stædighed, og har krævet megen energi af kollegerne i tidens løb. At det også har været muntert viste den flotte afskedsreception, biblioteket lavede for Birk sidst i juni. /HN
Om kvalitets beskaffenhed Den smukkeste offentlige ting er Bøger! Lød det fra Peter Dahler-Larsen, professor ved Syddansk Universitet, på Biblioteksforeningen Region Sjællands fyraftensmøde i foråret Ellen Warrer Bertelsen, bibliotekschef, Faxe Kommune Biblioteksforeningens fyraftensmøde den 13. maj på Næstved Bibliotek gik på temaet Kvalitet, og oplægsholder var professor Peter Dahler-Larsen, som har beskæftiget sig med kvalitet og evaluering i mange år. Kom man i forventning om 1 1/2 times afslappende foredrag, så var man gået galt! Fuld opmærksomhed og de små hjerneceller på højkant var nødvendigt for at følge Dahler-Larsen i hans refleksioner over, hvad kvalitet er, på baggrund af sin seneste bog: Kvalitetens beskaffenhed. Begrebet kvalitet er en del af bibliotekernes lovgrundlag og har da også i tidernes løb været genstand for debat fagfolk imellem. Kvalitetsreformen er lanceret med det formål at forbedre kvaliteten af den offentlige service, borgernes behov skal i centrum, og de offentligt ansatte skal have mere attraktive arbejdspladser. Så det burde være indlysende, at alle ved, hvad kvalitet er, når det betyder så meget for hele vores samfunds indretning. Men ved vi nu også det? Peter Dahler-Larsens incitament til at skrive Kvalitetens beskaffenhed, var en irritation over så mange, der kan udtale sig om kvalitet uden at gøre sig umage med at finde ud af, hvad kvalitet er. Problemet med kvalitet i dag er, at vi kan forlange kvalitet overalt. Lige fra relationen børn – voksne til kvaliteten af offentlige ydelser. Kvalitet er således ikke noget, vi hver især har, men også et fælles anliggende. Et af disse fælles anliggender er vores biblioteker – og de fælles bøger er den smukkeste offentlige ting! Hvad ligger der i begrebet kvalitet? Ordet kommer af det latinske qualis, som betyder hvorledes, hvadhed, af hvilken beskaffenhed. Platon problematiserer dette ved at stille spørgsmålet: Hvor meget beror på tingen selv – det objektive, og hvor meget på vores subjektive opfattelse af tingen? Bevidst eller ubevidst tillægger vi genstanden værdifulde egenskaber og får dermed et ansvar for kvalitetsbestemmelsen. Kvalitet kan bo i produktet selv og i den måde produktet produceres på. Kvalitet kan henvise til noget sanseligt og noget værdimæssigt. Begrebet lader sig ikke sådan indkredse, men vi kan kende kvalitet, når vi møder den, bl.a. i den ekstraordinære oplevelse; vi kan mærke den i maven! Kvalitetsmålinger – evalueringer: Fire aktuelle operationaliseringer Vi kender det fra vores hverdag. Henvendelser om/opfordringer til at vi lige udfylder et spørgeskema – ‘det tager kun 15 minutter’ – vi måler og vejer og sammenligner. Ser alvorlige ud når et tal, vi ønsker skal gå op, går ned, osv. osv. En af de meget almindelige målemetoder er at sætte nogle standarder, som man så kan forholde sig til. Perspektivet stammer fra industrien, hvor det normale er det, der har kvalitet – afvigelser skal kasseres. Viser en måling, at man ligger under gennemsnittet, vil man ofte arbejde på at komme op på gennemsnittet, uden at stille spørgsmålet om gennemsnittet egentlig er interessant for netop den kommune, det bibliotek. Der bruges ikke tid på at undersøge, hvad der ligger bag ens egne resultater. Kvalitet bliver et ønske om at undgå at falde igennem, og dermed udelukkes f.eks.det ekstraordinære, det overraskende. Målgruppen for mange undersøgelser er brugerne. Som offentlig institution vil vi gerne lytte til brugerne, centrum for vores ydelser. Men brugerne er inkonsistente. Resultatet af en undersøgelse viser f.eks., at brugerne ønsker en bestemt ydelse, men når de så får den, er det uinteressant. Derfor overrask brugerne, lad dem få noget, de ikke havde regnet med, så kan de blive vildt glade! Ofte er vi imidlertid oppe mod uforenelige brugerkrav. F.eks. kan der være uforenelige krav til en samfundsinstitution som museer, hvor brugerne ønsker ét, og en forskningsforpligtelse kræver noget andet. Det forventes af offentlige organisationer, at de har en evalueringskultur, og at de kan dokumentere, at de har et kvalitetssikringssystem. Problemet med mange af disse evalueringer er, at evaluator ofte kommer til at tjekke kvalitetssikringssystemets kvalitet i stedet for kvaliteten af ydelsen. Vil vi noget med undersøgelser af kvaliteten af en offentlig indsats, så bør vi flytte vores fokus fra regler, input, processer og output. Vi burde se mere på effekten – hvad der kommer ud af den offentlige ydelse. Stor tak til Biblioteksforeningen Region Sjælland, for at invitere en kapacitet som Peter Dahler-Larsen til et Fyraftensmøde. Det var en ekstraordinær oplevelse, gav stof til eftertanke – kort sagt: Det var kvalitet! Mere af den slags - tak! Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 5 17
Page 1 and 2: DANMARKSBIBLIOTEKER Nr 5. 2008 DB f
Page 3 and 4: LEDER Tilbage til basis! Vagn Ytte
Page 5 and 6: Velkommen til Danmarks Biblioteksfo
Page 7 and 8: Det moderne folkebibliotek som kata
Page 9 and 10: EBLIDA på vej til en bredere og me
Page 11 and 12: PLAY den første rigtige TRUSSEL mo
Page 13 and 14: lysninger teksstatistik ler playsta
Page 15: Biblioteket i hånden Om biblioteke
Page 19 and 20: Årets klassiker 2008: DEN DANSKE S
Page 21 and 22: ker set med tyske briller! derende
Page 23 and 24: afdelingerne for børn og unge. Sel
Page 25 and 26: i Aabenraa blandt andre dan børn k
Page 27 and 28: edre kulturtilbud til UNGE udviklin
Page 29 and 30: Det nuværende Statsbibliotek er by
Page 31 and 32: ARRANGEMENTER 2008 5.-6. sept. DB S

Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?