Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

Det moderne folkebibliotek
som katalysator for social kapital
I et samfund, hvor det er muligt at låne bøger online, downloade musik fra internettet og blive ven med
sin yndlingsforfatter på Facebook, kunne man fristes til at stille spørgsmålet, om det fysiske bibliotek
fortsat har en berettigelse. I et social kapitalistisk perspektiv er svaret helt klart: ja!
Sara Lea Rosenmeier, direktør, Nørregård-Nielsen og Rosenmeier ApS – Rådgivende Sociologer
Det moderne folkebibliotek er blandt andre ting et komplekst mødested
– en social arena, hvor planlagte og uplanlagte møder, virtuelle
møder, organiserede møder med politikere, forfattere osv. finder
sted. I sin funktion af mødested har biblioteket et potentiale til at
igangsætte processer, der kan højne den sociale kapital i lokalsamfundet
–men er det rent faktisk også det, der sker?
Hvad er social kapital?
Social kapital er et udtryk for sammenhængskraften i f.eks. samfund og
organisationer. Den centrale præmis inden for teorierne om social kapital
er, at sociale netværk har værdi. Ved at indgå i sociale relationer baseret
på netværk, normer og tillid, får mennesker adgang til nogle ressourcer,
der udspringer af denne mellemmenneskelighed. Den sociale kapital udgør
altså en ressource, der rækker udover det blotte fællesskab: en produktiv
kraft, der gør f.eks. en gruppe eller et samfund til andet og mere
end blot en samling mennesker, der hver især forfølger egne mål. Regnestykket
2+2 = 5 illustrerer fint dette forhold; at indgåelsen i netværk
vil have et oftest positivt afkast for det enkelte menneske i form af social
kapital, samt at man ved at indgå i sociale netværk får lettere ved at forfølge
individuelle og kollektive mål.
Teorien skelner mellem to former for social kapital: den afgrænsende sociale
kapital og den brobyggende sociale kapital. Afgrænsende social kapital
bygger på stærke sociale bånd indadtil i en gruppe og betegner
bånd mellem mennesker, der ligner hinanden i kraft af f.eks. social status,
stillingskategori eller etnisk baggrund - altså homogene grupper.
Brobyggende social kapital derimod bygger på sociale bånd udadtil og
opstår mellem mennesker med forskellig baggrund fra forskellige sociale
lag. Denne form for social kapital går på tværs af de mere homogene
fællesskaber og danner grobund for udvidede identiteter med adgang til
en bred vifte af informationer og muligheder.
Betydningen af den afgrænsende sociale kapital er ofte blevet fremhævet,
men det er vigtigt ikke at underkende vigtigheden af den brobyg-
gende kapitals potentiale. Hvor den afgrænsede sociale kapital er nødvendig
for at skabe sammenhængskraft og solidaritet internt i gruppen,
er den brobyggende sociale kapital nemlig helt afgørende for udvikling,
fornyelse og f.eks. integration.
Biblioteket som brobygger?
En norsk undersøgelse peger i retning af, at der på bibliotekerne er seriøst
potentiale for skabelse af generaliseret tillid og udvikling af brobyggende
social kapital. Undersøgelsen viser blandt andet, at godt en tredjedel
af biblioteksbrugerne er faldet i snak med personer, som de ikke
kendte i forvejen under deres besøg på biblioteket, og knap halvdelen
angiver, at de på biblioteket har lært eller observeret ting omkring personer,
der er forskellige fra dem selv.
Endvidere har bibliotekerne et vældigt potentiale i forhold til integration
og brobygning mellem forskellige kulturer, ikke mindst fordi at man som
ny i Danmark via bibliotekerne har mulighed for at bevæge sig fra deltagelse
i periferien til mere krævende deltagelse og på denne måde langsomt
tilegne sig viden om sit lokalsamfund og sine medborgere.
Hvis bibliotekerne skal udvikle brobyggerpotentialet, kræver det en fortsat
bevægelse i retning af det ‘sociale bibliotek’, hvor biblioteket tilpasser
sig brugerne, og hvor det er accepteret, at bibliotekerne også har en social
forpligtelse og lægger vægt på alternative tilbud. En sådan udvikling
kræver, at man som bibliotek arbejder aktivt for, at det er sådan et type
sted, man gerne vil være, og desuden at man som bibliotekar kan rumme
funktioner, der ikke altid tager udgangspunkt i ens faglige ressourcer.
En anden forudsætning for at bibliotekerne kan udvikle brobyggerpotentialet
er, at gratisprincippet fastholdes. Brugerbetaling er en kortsigtet
løsning på nogle problemer, men med en samfundsmæssig og social
slagside, idet brobygning mellem f.eks. forskellige generationer og kulturer
på biblioteket - og dermed også opbygningen af stærke lokalsamfund
- vil få vanskeligere vilkår.
Sara Lea Rosenmeier, direktør og cand.scient.soc., har i 2007 sammen med Paul Hegedahl
været redaktør på bogen Social kapital som teori og praksis.
Yderligere læsning: Putnam, Robert: Bowling Alone – The Collapse and Revival of American
Community. 2000
Audunson, Ragnar, m.fl.: Public libraries, social capital and low intensive meeting places. 2007
Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 5
7