Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

More documents

Recommendations

Info

28 LINJEN BAGUD! En dansk bibliotekskanon 12 danske biblioteksbygninger Nan Dahlkild, lektor og ph.d. i biblioteksarkitektur ved Danmarks Biblioteksskole I 2006 udkom Kulturministeriets omdiskuterede Kulturkanon, som havde til formål at skabe kendskab og opmærksomhed omkring kulturarven på forskellige felter. Tilsvarende har Nan Dahlkild, lektor i biblioteksarkitektur, her skabt et udvalg af 12 på forskellig vis nyskabende og seværdige danske biblioteksbygninger. Det drejer sig både om folke- og forskningsbiblioteker og er et forsøg på at synliggøre det fysiske biblioteksrum og dets kvaliteter. Kvalitet forstået ud fra både arkitektoniske og bibliotekariske kriterier er i de bedste eksempler - men langt fra altid - sammenfaldende. Ved valget af de 12 biblioteker her er der lagt vægt på både æstetik, bibliotekstype, brug og historisk betydning som forbillede for øvrige biblioteksbyggerier. Kun eksisterende bygninger, som er åbne for besøgende og stadig har biblioteks- eller bibliotekslignende funktioner, indgår i udvalget. Rækkefølgen er kronologisk efter den ældste stadig eksisterende del af biblioteket. DET CLASSENSKE BIBLIOTEK Den ældste stadig fungerende offentlige biblioteksbygning i Danmark, Det Classenske Bibliotek fra 1796 i Amaliegade 38 i København, er et fint eksempel på oplysningstidens klassicistiske biblioteksarkitektur. Mæcenen var generalmajor, fabrikant Johan Frederik Classen, der grundlagde kanonstøberiet og krudtværket i Frederiksværk, og arkitekten var hans bror Peter Hersleb Classen, som var påvirket af den franske oplysningsarkitektur. Biblioteket åbnedes for offentligheden i 1797 med en samling på ca. 25.000 bind. Det eksisterede frem til 1867, hvor størstedelen af samlingen overgik til det nybyggede Universitetsbibliotek i Fiolstræde. I dag huser bygningen Konservatorskolens Bibliotek, som i forenklet form giver indtryk af rummets oprindelige karakter. Bibliotekssalen med lyse træreoler fylder stadig bygningens to midterste etager. UNIVERSITETSBIBLIOTEKET En af Danmarks fineste biblioteksbygninger er Universitetsbiblioteket i Fiolstræde fra 1861. På fornem vis forenes her den klassiske bibliotekssal med moderne jernkonstruktioner og sirlige pastelfarvede dekorationer. Universitetsbiblioteket blev oprettet i 1482 som det første offentlige danske bibliotek. Karakteristisk for arkitekt J. D. Herholdts universitetsbibliotek i Fiolstræde er sammenhængen mellem bygningens ydre og indre, mellem facadens “frie historicisme” og den moderne støbejernskonstruktion i bibliotekssalen. De mange vinduer udgør som et andet moderne træk en næsten sammenhængende glasfacade, som opleves fint om aftenen, når man fra Fiolstræde ser ind på de belyste reoler med bogrygge i mange farver. Dvs. med en ny campusplan har Københavns Universitet nu valgt, at bygningen fra 2009 ikke længere skal huse de hidtidige biblioteksfunktioner i stedet skal administration og specialestuderende flytte ind. Universitetets ledelse har dog lovet fortsat offentlig adgang i et omfang, det ikke forstyrrer brugen af bygningen, som i øvrigt er fredet. KUNSTAKADEMIETS BIBLIOTEKER Kunstakademiet fik i 1758 sit eget bibliotek. Det har siden haft flere placeringer og knopskydninger. Da Charlottenborg i 1882 fik en ny udstillingsbygning, tegnet af Ferdinand Meldahl og Albert Jensen, blev den indrettet som et datidens kulturhus med afstøbningssamling, atelier og bibliotek og udstillingssale. Danmarks Kunstbibliotek er i dag vellykket restaureret og samtidig funktionelt og æstetisk fornyet. Biblioteket er holdt i klare gule, røde og sorte farver, der svarer til farverne i gulvets oprindelige flisemønster. Publikum har fået adgang til den mest aktuelle del af samlingen gennem indførelse af åbne hylder. Ligeledes er læsesalen nænsomt istandsat. Til Kunstakademiets forskellige biblioteker hører også Arkitektskolens Bibliotek på Holmen. Biblioteket er indrettet i et tidligere maskinhus, hvor det lyse rum er fint udnyttet med karakter af basilika. Til samme gruppe af fagligt specialiserede biblioteker hører også Kunstindustrimuseets Bibliotek fra 1926. Kaare Klints tegninger til bibliotekets læsesalon med møbler og reoler bærer præg af gennemtænkt proportionering og gyldne snit. STATSBIBLIOTEKET Med lysekroner udformet som insekter med røde, gule, blå og grønne sten og edderkoppespind af glasperler, farvede glasmosaikker og rige udskæringsarbejder er det oprindelige Statsbibliotek og senere Erhvervsarkiv i Århus det nærmeste, man i Danmark kommer et bibliotek udformet som Aladdins hule. Ansvarlig for bibliotekets udformning er Hack Kampmann, der var kgl. bygningsinspektør for det jyske område. Bibliotekets indre er præget af Hansen Reistrups tre store lysekroner, båret af snore spundet af seks edderkopper under glaskuplerne.
Det nuværende Statsbibliotek er bygget sammen med Århus Universitet med sit eget bogtårn fra 1963. Biblioteket er opført af beton med store magasiner både over og under jorden, men med skalmur af gule teglsten og tag af gule vingetegl, således at det arkitektonisk svarer til universitetskomplekset i øvrigt. Ligesom amerikanske universiteters bogtårne hæver det sig symbolsk over campus. DET KONGELIGE BIBLIOTEK Det kongelige kunstkammer og bibliotek fik sin egen bygning i Rigsdagsgården i 1673, men i 1906 flyttede biblioteket til den nuværende bygning, tegnet af Hans J. Holm. Bygningen kan ses som en katedral, hvor skibet udvider sig så meget, at der bliver plads til to indre gårde. Disse gårde var i de første forslag udformet som små grønne haveanlæg, som dog aldrig er blevet realiseret. Det centrale rum i Holms bygning er den basilikaformede læsesal med seks blanke granitsøjler i hele rummets højde. Bag publikumslokalerne ligger tre fløje med magasiner i fem etager, som af hensyn til lys, luftgennemstrømning og opvarmning har jernriste som gulv. Det kongelige Bibliotek var og er Danmarks største magasinbibliotek. De store magasiner lever op til biblioteksbegrebets oprindelige betydning som “boglager”. I 1999 fik Det kongelige Bibliotek med tilbygningen Den sorte Diamant en markant placering ved havnefronten og hælder ud over havneløbet. Med fire nye læsesale, lokaler til mange typer af kulturelle arrangementer og udstillingssal i kælderen har Det kongelige Bibliotek også fået karakter af kulturhus. Foyerens størrelse og karakter af transitorisk rum associerer til den internationale lufthavnsarkitekturs ankomst- og transithaller. Foyeren er det centrale rum i tilbygningen, hvor læsesalen er det i den gamle bygning. FOLKEBIBLIOTEKERNE Mens det markante nationale og regionale kulturelle byggeri af teatre, museer og biblioteker frem til forrige århundredskifte var knyttet til de store byers borgerlige offentlighed, var bogsamlingsbevægelsen og udbygningen af folkebibliotekerne i begyndelsen af det tyvende århundrede i højere grad forbundet med de mindre samfund, højskolerne og andelsbevægelsen, både indholdsmæssigt, arkitektonisk og beliggenhedsmæssigt. De første nybyggede folkebiblioteksbygninger var undervejs samti- Statsbiblioteket Det Kgl. Bibliotek. Den sorte Diamant dig med biblioteksloven fra 1920. Det var praktiske og robuste rødstensbygninger. I løbet af tyverne og trediverne nybyggedes mange folkebiblioteker, heraf en god del i jyske købstæder og stationsbyer. Typisk var de udformet som et lille videnstempel med symmetrisk grundplan, formet som en sommerfugl med indgang og voksenudlån placeret i midteraksen som krop og voksenlæsesal og børnebibliotek på hver side som vinger. De tre typer af biblioteksrum var kendetegnet af forskellige funktioner, adfærdsformer og bibliotekaridentiteter. Bibliotekerne rykkede fra sidegadernes små hjemlige læsestuer frem til større og mere selvstændige bygninger om ikke ved hovedgaden, så dog med en mere central beliggenhed eller med mere plads på større grunde i byernes udkanter. Til videnstemplernes kvaliteter hørte deres genkendelighed, klare funktionsopdeling, gode pladsforhold og luftige lokaler med højt til loftet. Der var tydelig sammenhæng mellem arkitektur, indretning og vidensorganisering. Plan, indretning, møblering og opstilling af boglige materialer var karakteriseret af orden, saglighed og stabilitet. SILKEBORG BIBLIOTEK Silkeborg Bibliotek fra 1920 indeholdt oprindelig også badeanstalt i kælderen og museum på tagetagen og var dermed, som flere af de første biblioteksbygninger, forbundet med flere funktioner rettet mod både sjæl og legeme. Bibliotekets middelalderinspirerede facade minder om tidens højskolebyggeri. THISTED BIBLIOTEK Bøgerne opstilledes i ensartede kunstlæderbind efter den danske decimalklassedeling. Thisted Bibliotek er opført 1937-38 som et typisk videnstempel, der stadig er præget af de oprindelige kvaliteter. Dertil kommer bibliotekets fine udsmykning med Jens Søndergårds malerier. NYBORG BIBLIOTEK Nyborg Bibliotek var et af mellemkrigstidens sidste nybyggede biblioteker. Kulturpolitisk var det et bygningsmanifest for forestillingen om “Kulturen for folket”. Biblioteket er tegnet af Erik Møller og Flemming Lassen og stod færdigt i 1939. Det ligger på en halvø i voldgraven foran Nyborg Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 5 29
Page 1 and 2: DANMARKSBIBLIOTEKER Nr 5. 2008 DB f
Page 3 and 4: LEDER Tilbage til basis! Vagn Ytte
Page 5 and 6: Velkommen til Danmarks Biblioteksfo
Page 7 and 8: Det moderne folkebibliotek som kata
Page 9 and 10: EBLIDA på vej til en bredere og me
Page 11 and 12: PLAY den første rigtige TRUSSEL mo
Page 13 and 14: lysninger teksstatistik ler playsta
Page 15 and 16: Biblioteket i hånden Om biblioteke
Page 17 and 18: Om kvalitets beskaffenhed Den smukk
Page 19 and 20: Årets klassiker 2008: DEN DANSKE S
Page 21 and 22: ker set med tyske briller! derende
Page 23 and 24: afdelingerne for børn og unge. Sel
Page 25 and 26: i Aabenraa blandt andre dan børn k
Page 27: edre kulturtilbud til UNGE udviklin
Page 31 and 32: ARRANGEMENTER 2008 5.-6. sept. DB S

Hent pdf (2,6 MB) - Danmarks Biblioteker

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?