pamflet om oplevet kommunalpolitik, helt gratis, lige her - Trine Nebel

50
Trine Nebel Schou trinenebel.dk
op i to parallelle fortællinger. Det vil give læseren mulighed for at følge de
samme 9 timer oplevet på to forskellige måder. Opsplitningen af fortællingen
sker kl. 04 på valgnatten. Tre timer efter at SF forlod oppositionen, og hvor
min kollega, Henrik Brade Johansen og jeg, gik hver til sit i den tro at alting
var overstået.
Vi mødtes igen 9 timer senere, hvor magtkampen om borgmesterposten og
udvalgsformandsposter atter var blusset op. Henrik og jeg oplevede de ni timer
meget forskelligt og havde reageret forskelligt. For at give så nuanceret
et indblik i de dramatiske timer, bringer jeg begge vores beskrivelser. Mit håb
er at læseren kan se for sig, hvor hurtigt tingene kan ændre sig, og hvordan
små detaljer som en telefon stillet på lydløs, kan indvirke på en magtkamp.
Mellem tissepausen fra kl. 00.45 og til kl. 04, hvor vi forlod rådhuset, skete
der følgende.
Et parti skiftede side og magten forsvandt
Der gik ikke mange minutter før vi blev opmærksomme på, at SF’erens ‘kone’
var den socialdemokratiske forhandler. Han havde ringet op til SF’s spidskandidat
og haft held til at vriste ham ud af oppositionens arme. Tilbuddet
SF’eren var blevet lokket med, var til at tage at føle på. Borgmesterposten i
Lyngby-Taarbæk kommune var lokkemaden.
I noget tiden troede vi at SF ville komme tilbage og konfrontere oppositionen,
som SF havde været en del indtil kl. 00.30 på valgnatten. Som alliancepart
med den øvrige opposition forventede vi et forhandlingsoplæg, hvor SF ville
forsøge at optimere deres position. Det scenarium vi overvejede som sandsynligt
var, at Venstre som det største oppositionsparti skulle afgive borgmesterposten
til SF, mod at magten blev på oppositionens hænder. I overensstemmelse
med hele valgkampens ånd og behovet for nye vinde. Det skete
ikke.
Fra vinderstemning til taberstemning
Det tager ikke mange timer at komme fra en vinderstemning til en taberstemning.
Klokken var hen mod 02.30, da det stod klart for resten af oppositionens
forhandlere at slaget var tabt. Vi fik fra borgmesterkontoret, der fungerede
som det andet forhandlingslokale, at vide, at magthaverne gennem tres år, nu
suppleret af SF, havde underskrevet en konstitueringsaftale. Alle tre partier
havde skrevet det samme papir under. Det var dét papir, der senere blev vist