pamflet om oplevet kommunalpolitik, helt gratis, lige her - Trine Nebel

51
Trine Nebel Schou trinenebel.dk
frem i pressen.
Af konstitueringsaftalen fremgik det, at SF fik borgmesterposten, men at de to
gamle magtpartier Konservative og Socialdemokraterne, fik hver deres viceborgmesterpost,
og reelt kunne sidde som dukkeførere for SF, der kun havde
fire mandater, mens Konservative og Socialdemokraterne havde fire hver, og
derfor flertal internt i denne magtkonstellation.
Sms-beskeder til den lokale presse
Udviklingen af forhandlingerne sms’ede jeg til journalisten fra den lokale avis,
der var gået hjem i den tro, at Venstre havde vundet borgmesterposten. Jeg
fortalte journalisten, at magten havde skiftet hænder. Heller ikke journalisten
havde set det som sandsynligt at et af oppositionspartierne ville skifte side,
og var derfor gået hjem. Men sådan endte de første fire timer efter midnat på
valgnatten efter kommunalvalget 2009.
Personligt var min skuffelse enorm. Jeg følte at den forgangne valgperiode
og samarbejdet i en samlet, omend noget broget, opposition, var spild af tid.
Jeg havde været den i oppositionen, der havde været mest skeptisk i forhold
til SF’s lidt vage loyalitet, og jeg havde haft kæmpe diskussioner med min kollega,
Henrik Brade Johansen, om min mavefornemmelse når det kom til SF. På
et tidspunkt gik bølgerne så højt, at vi ikke tale sammen i fire dage, hvilket for
os, som meget tætte kollegaer, var det samme som en mindre krise. Jeg følte
derfor SF’s svigt sved særlig meget, og i situationen oplevede jeg det som, at
arbejdet med at vælte det siddende styre havde været forgæves. Jeg var træt,
skuffet, opgivende og totalt desillusioneret, da jeg kl. 04 forlod rådhuset sammen
med min partifælle Henrik Brade Johansen, der mut konstaterede: ”Du
fik ret”.