Læs hele raportagen fra Nationalpark Mols Bjerge i - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Læs hele raportagen fra Nationalpark Mols Bjerge i - Naturstyrelsen

y NaTIoNalPaRK MolS BJeRGe y aF jesPer H i M M elsTrUP | FOTO: MarTin DaM y

34 M i l j ø D a n M a r k n r . 4 A U G U S T 2 0 0 9

oplevelsernes

i slutningen af august åbner Hendes Majestæt Dronningen

nationalpark Mols bjerge i østjylland. Ud over store

naturoplevelser, en fantastisk varieret flora og fauna er

nationalparken en ren skattekiste af fortidsminder fra

både gamle og meget gamle dage.


nationalpark

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 A U G U S T 2 0 0 9

35


y NaTIoNalPaRK MolS BJeRGe y aF jesPer H i M M elsTrUP | FOTO: MarTin DaM y

Skovfoged Kim Friis Egefjord ved et af

Nationalpark Mols Bjerges imponerende

gamle asketræer.

29. august får Danmark sin anden nationalpark,

når Hendes Majestæt Dronningen

indvier de omkring 150 kvadratkilometer

land og 30 kvadratkilometer

vand i Østjylland som: Nationalpark

Mols Bjerge.

Med 14.000 fastboende i lavsæsonen

og op til 52.000 i højsæsonen på Syddjursland

bliver der tale om en nationalpark,

der i den grad skal tilbyde op-

Poskær stenhus blev bygget for omkring 3.300 år siden. Det er

Danmarks største runddysse – og den ligger midt i Mols Bjerge.

36 M i l j ø D a n M a r k n r . 4 A U G U S T 2 0 0 9

levelser i naturen for menneskets krop

og sind. Lige netop det aspekt har man

fra starten været meget bevidst om under

planlægningen af nationalparken,

fortæller skovfoged Kim Friis Egefjord

fra Skov- og Naturstyrelsen Kronjylland.

– Der er sket det, at folk er blevet mere

aktivt natursøgende. Det er en samfundsudvikling,

som har gjort, at det

nu ikke længere er nok at bruge naturen

til mad og husly. Nu ønsker man også

at bruge naturen som oplevelsesrum, så

der er simpelthen opstået en større bevidsthed

om naturarealerne, siger Kim

Friis Egefjord.

Tre generationer i naturen

Det er en af de første sommerdage i året,

og vi befinder os på Danmarks ældste

middelaldervej, den kunstigt anlagte

dæmning ud til Kalø Slotsruin, og kan i

baggrunden skimte den jyske hovedstad

under et par regntunge skyer.

Og med 7.000 sommerhuse i området

og otte-ti campingpladser er der til tider

rigtig mange besøgende, ikke mindst fra

Århus, fortæller skovfogeden.

– Tidligere var man mere stationære,

men nu er velfærdsgoderne og motionen

kommet til. Vores tællinger viser blandt

andet, at vi ofte ser tre generationer på

en bilsøndag, og folk er blevet flittige

med kaffe- og picnickurve. Men vores

største brugergruppe er stadig folk, der

går sig en tur og nyder naturens fred og

ro, siger han.

Ternen fisker sig en formiddagsgodbid

for næsen af os, mens skoven genlyder af

skud. Det er Jægerskolen, der holder skydetræning

frem til kl. 12.

Danmarks og træernes historie

Kalø Slotsruin er med mere end 90.000

gæster om året uden sammenligning den

mest besøgte destination i det, der bliver

Nationalpark Mols Bjerge. Og slotsruinen

markerer samtidig den vestlige indgang

til den enorme park, der strækker

sig over den sydlige del af Djursland og

indbefatter både Stubbe Sø, Begtrup Vig

og købstaden Ebeltoft.

– Slotsruinen er jo et godt eksempel på

det kulturlandskab, som ligger i nationalparken.

Her er der mulighed for at besøge

et stykke danmarkshistorie samtidig

med, at du får en unik naturoplevelse.

Vi begiver os i jeep videre i nationalparken

og standser ved et træ, hvis lige

der ikke findes mange af herhjemme.


– Det er en gammel ask, og den har måske

200-300 år på bagen. Men vi nænner

ikke at bore i den for at få den korrekt

dateret, så det må bero på skovfogedens

gæt, smiler Kim Friis Egefjord.

En spytklat derfra finder vi en væltet

bøg. Den har ligget på jorden siden stormen

i 1981, og med vilje har Skov- og

Naturstyrelsen ikke fjernet den.

- Sådan en bøg er ren Empire State

Building for insekter og svampe, som

ellers befinder sig på rødlisten. Problemet

er, at vi er blevet for gode til at rydde

op, så den her har vi besluttet at lade

ligge, siger Kim Friis Egefjord, mens

han river et stykke bark af den væltede

skyskraber, hvilket får det til at myldre

frem med bænkebidere, ørentvister og

larver.

Kammer for de døde

Jeepen kører os østover mod det egentlige

Mols Bjerge (som kun er en ganske

lille del af området Nationalpark Mols

Bjerge). Vi får et smukt vue ud over de

bølgende marker med vigene, bugterne

og halvøen Helgenæs. Om kort tid vil

noget kunne kalde sig en del af nationalparken,

mens andet forbliver fx habitatområde.

Den kunstigt anlagte dæmning ud til Kalø Slotsruin er

Danmarks ældste middelaldervej.

– Når man kommer hertil, behøver

man jo ikke at vide præcis, hvor nationalparkens

grænser ligger i det smukke

landskab. Det er mest interessant i administrationsmæssig

sammenhæng, understreger

Kim Friis Egefjord.

Vi standser ved Danmarks største runddysse,

Poskær Stenhus, som blev bygget

i bondestenalderen for omkring 3.300 år

siden. Selve dyssens sekskantede gravkammer

består af fem store bæresten,

hvorpå der ligger en ca. 11,5 tons tung

dæksten.

– Tidligere troede man, at dysserne

kun var for høvdingene, men siden hen

har man fundet ud af, at gravkamrene

har fungeret som gravsted for mange

generationer i lokalsamfundene. Så her

kan sagtens have ligget rigtig mange

døde, forklarer skovfogeden.

Han tilføjer, at arkæologerne har fundet

ud af, at man dengang sandsynligvis

placerede de døde på bårer uden for

gravkammeret for at lade ravnene (som

blev betragtet som hellige) spise af kødet,

inden resterne blev stedt til hvile.

Tjærenellike og stålorm

Selve Mols Bjerge er karakteriseret ved

sit bakkede terræn med de store enge og

Nationalpark Mols Bjerge har fået sin egen

vandretursfolder, som bl.a. kan hentes på Skovog

Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk

de kuperede overdrev. Vi støder ind i en

flok måger, der er i gang med et gastronomisk

festorgie i form af gåsebiller,

der kravler op fra jorden for at se dagens

lys. Og vi standser mellem lyngplanter,

græshopper og høgeurt for at bese tjærenelliken,

der har fået sit navn, fordi den

op ad stænglen udsender et tjærelignende,

klistret sekret, der gør det svært for

insekter og biller at nå toppen og dermed

blomsterne og nektaren.

– Det er de her meget artsrige overdrev,

som er målet, siger Kim Friis Egefjord,

og videregiver et godt råd til at

M i l j ø D a n M a r k n r . 4 A U G U S T 2 0 0 9

37


y NaTIoNalPaRK MolS BJeRGe y aF jesPer H i M M elsTrUP | FOTO: MarTin DaM y

opleve naturen på naturlig vis.

– Når du er ude i naturen, så prøv at

sætte dig ned et sted og vær helt stille i

fem minutter. Så er det som om, naturen

lukker op igen, og fuglene og insekterne

igen begynde at give lyd fra sig.

Uadskilleligt

En 5. Klasse fra den lokale Skødstrup

Skole er på naturpatrulje, mens to

midaldrende ægtepar cykler forbi. Vi

finder en stendød stålorm på toppen af

bronzealdergravpladserne Trehøje, hvor

man fra 127 meter over havets overflade

kan beskue hele den sydlige del af

Djursland og få en god fornemmelse af

både Nationalpark Mols Bjerges imponerende

størrelse – og af dens indhold.

I sandhed natur og kultur i skøn forening.

– Det er uadskilleligt, siger Kim Friis

Egefjord og spejder ud over bakkerne.

Hendes Majestæt Dronningen kan uden

tvivl allerede nu godt begynde at glæde

sig.

38 M i l j ø D a n M a r k n r . 4 A U G U S T 2 0 0 9

De mange tusinde årlige gæster i Mols Bjerge kan også møde får og skovkvæg,

som Skov- og Naturstyrelsen har udsat i nationalparken for at pleje naturen.

Kalø Slot

I 1313 nedkæmpede Kong Erik Menved det jyske bondeoprør og opførte herefter fire kon-

geborge for at få styr på tropperne i Jylland. En af disse var Kalø Slot, som blev placeret

strategisk genialt på en isoleret ø i Århusbugten. Det gjorde borgen næsten uindtagelig, da

den eneste adgang var via den 500 meter lange kunstigt opbyggede dæmning fra fastlandet,

som i dag er den bedst bevarede og længste middelaldervej i Danmark. Senere kom

kongeborgen til at fungere som lenmandssæde for Djursland – og ikke mindst som fængsel

for vederstyggelige fanger som svenskeren Gustav Vasa (der ville dræbe den danske konge,

men flygtede forklædt som studehandler og senere i øvrigt selv blev svensk konge), som den

mest kendte. Siden 1945 har slotsruinen været ejet af staten.

More magazines by this user
Similar magazines