Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Atlantsammenslutningen

More documents

Recommendations

Info

– forum for sikkerhedspolitik 2012 bliver et spændende år på flere punkter. I 2011 spredte Det Arabiske Forår inspiration til hele verden. Bl.a. har Occupy Wall Street bevægelsen åbenlyst fundet opmuntring i de kæmpe forsamlinger det er lykkedes at mobilisere i de arabiske lande. Det seneste valg i Rusland viser også folkelige tilkendegivelser i hidtil uset omfang mod Medvedev- Putinregimet. I Tunesien, Egypten og Libyen så vi, at folket er i stand til at vælte regimer, hvis blot man står sammen på tværs af religiøse, politiske og sociale skel. De tre revolutioner blev udført på hver deres måde og i Libyens tilfælde med international støtte. Med diktatorernes fald er revolutionen dog kun lige begyndt. Systembevarende kræfter og strukturer er i mange arabiske lande fortsat dominerende. Udfordringen bliver nu at omsætte ønsket om medbestemmelse og respekten for visse fundamentale rettigheder, til faktiske demokratier og sunde økonomier til samfundet og folkets bedste, i modsætning til blot elitens. Dette er mindst lige så stor en udfordring som processen med at bringe despoterne til fald. Håbet består, men om udfaldet af leder Den tyrkiske model Atlantsammenslutningen Ryvangs Allé 1 DK-2100 København Ø Tlf.: (+45) 39 27 19 44 Fax: (+45) 39 27 56 26 E-mail: atlant@atlant.dk www.atlant.dk disse revolutioner er der delte meninger. Det er bemærkelsesværdigt, at flere af de nye styrer – midlertidige eller valgte – ser et demokrati med inspiration i den tyrkiske model som en mulighed. Derfor kan Tyrkiets relationer til de tre lande i 2012, blive afgørende for udfaldet af Det Arabiske Forår. Det ved man også i EU, hvor løsningen af den økonomiske krise fylder dagsordenen. Til sammenligning står Tyrkiet med en sund økonomi, og har banket på EU-porten – uden at komme ind – i længere tid end noget andet land. Dog har EU og Tyrkiets parløb traditionelt været præget af gode intentioner og på handelsområdet især, er samarbejdet særdeles veludviklet. Hvad Danmark i den forbindelse kan opnå med sit EU formandskab i det første halvår af 2012, bliver særdeles interessant at følge. Også for NATO bliver Tyrkiet fremover en vigtig allieret. Som medlem af alliancen siden 1952 har Tyrkiet længe været en trofast støtte. Pga. geografiske forhold, som f.eks. naboskab til Iran og relativt tæt på Rusland, har Tyrkiet været strategisk vigtig for NATO under Den Kolde Krig og vil fortsat være det fremover. Atlantsammenslutningen vil med dette Atlantsammenslutningen takker følgende for økonomisk støtte til udgivelsen af denne udgave af Sikkerhedspolitisk INFO: EUROPA-NÆVNET og NATO PDD – forum for sikkerhedspolitik nummer af Sikkerhedspolitisk INFO – med afsæt i en historisk og aktuel gennemgang - tegne et billede af Tyrkiets fremtidige muligheder og udfordringer i et internationalt perspektiv. Med sit NATO medlemskab, de tætte forbindelser til EU og sidst men ikke mindst, det gode forhold til MENA landene, bliver Tyrkiet i flere sammenhænge en særdeles vigtig aktør. Her præsenterer vi med stud .mag. Andreas Mølvig Larsen som forfatter muligheden for at blive sat ind i de mange forhold, der gør Tyrkiet til et land der vil få fortsat stor opmærksomhed, i de næste mange år. Med mottoet – viden fremmer forståelse – ønsker vi god læselyst Troels Frøling Generalsekretær Atlantsammenslutningen har siden 1950 informeret den danske befolkning om NATO og dansk udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik. Som en landsdækkende og internationalt orienteret NGO fungerer Atlantsammenslutningen som bindeled mellem politikere, forskere, studerende og den brede befolkning og som et forum for sikkerhedspolitisk debat. Sikkerhedspolitisk INFO udgives af Atlantsammenslutningen og kan bestilles enkeltvis eller i klassesæt mod et mindre gebyr. Ansvarshavende redaktør: Troels Frøling Redaktør: Søren Kyster Hvelplund Forfatter: Andreas Mølvig Larsen Forside : Verdensledere samlet ved G20-topmøde i Toronto, juni 2010. Fra venstre ses: Første række: USA’s præsident Obama, Saudi Arabiens konge Abdulaziz Al Saud, den franske præsident Nicolas Sarkozy. Anden række: Etiopiens premierminister Meles Zenawi, Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan, og den indiske premierminister Manmohan Singh. Tredje række: Brasiliens finansminister Mantega, EU Kommissionens formand Manuel Barroso, og præsident for Verdensbanken Robert Zoellick. Foto © EU Layout/tryk: Kosmos Grafisk ApS · 66139075 Oplag 1.000 stk. ISSN: 1602-0952(tryk version) · ISSN: 1903-6396(Elektronisk version)
Tyrkiet – landet i midten… Siden Tyrkiets grundlæggelse i årene efter 1. Verdenskrig har landet været en vigtig brik i både regionens og Vestens sikkerhedspolitiske spil. Tyrkiet er en af EU’s og NATOs vigtigste samarbejdspartnere i regionen. De bilaterale forbindelser til andre lande i Mellemøsten samt Tyrkiets økonomiske og politiske samarbejder med Vestlige aktører, gør landets netværk omfattende. Tyrkiets geopolitiske forhold gør landet til en vigtig strategisk spiller for USA og NATO. Det har historien vist flere eksempler på, men i lige så høj grad kommer det til udtryk den dag i dag, senest med opsætning af radarer på tyrkisk grund som en del af NATOs missilskjold. For EU er Tyrkiet vigtig af flere grunde. Den fremskredne handel parterne imellem gør, at økonomiske interesser vejer særdeles tungt i dette forhold. Også med henblik på Tyrkiets fremtidige medlemskab af EU er de politiske forhold af stor interesse. Det seneste årti har Tyrkiet vars let og gennemført reformer i overensstemmelse med EU’s anvisninger, men f.eks. angående menneskerettigheder er der stadig plads til forbedringer. Samtidig har det religiøse udtryk fået større synlighed i det offentlige rum, hvilket regeringen internationalt har fået både ris og ros for - afhængigt af afsenderen. For Danmark er Tyrkiet ligeledes noget særligt. Da gæstearbejderen blev ”hot” fra 1960’erne, var en stor del af dem fra Tyrkiet. Dansk indvandrings historie i nyere tid er således forbundet med Tyrkiet. Også i forbindelse med det danske formandskab for EU i det første halvår af 2012, kan Tyrkiet vise sig at spille en stor rolle. Her har Danmark mulighed for at forstærke EU’s forbindelse til Tyrkiet. Tyrkiets stillinger og handlinger påvirker dermed det internationale samfund i et omfang sjældent set. Det Arabiske Forår har vist at folket på tværs af religioner og landegrænser ønsker og – endnu vigtigere endda - tør, kæmpe for deres rettigheder, mod en overmagt der i midler og anciennitet ellers synes uovervindelig. Dette har spredt håb og inspireret mennesker over det meste af verden, i særdeleshed i regionen. Men udover push-faktorerne; de ringe kår og de begivenheder der har fungeret som ”dråben”, hvad har de revolutionære kræfter så haft af håb for tiden efter regimets fald? I f.eks. Tunesien – der har været i forreste række af forårslandene – har der ikke været lagt skjul på at det politiske system i Tyrkiet har været deres inspiration. Alle disse forhold kombineret gør, at Tyrkiet er et land der går en meget spændende fremtid i møde. Mulighederne for at landet kan blive en endnu større spiller i både regionen og på den internationale scene synes i den grad at være til stede. Således er der behov for indblik i de faktorer og forhold der gør sig gældende både nu og fremover. Et sekulært system i en muslimsk nation Da den Tyrkiske Republik blev grundlagt i 1923 var inspirationen hovedsageligt hentet i de europæiske nationalstater og sekulære principper. Særligt har den franske variation laïcité udgjort grundlaget for den tyrkiske sekularisme. Det har i høj grad betydet beskyttelse af det offentlige rum fra religiøs udbredelse og påvirkning. Den tyrkiske sekularisme er dog ikke helt som den franske. Mest af alt er den tyrkiske version sin egen. Sekularisme indføres dog ikke over én nat. Det var en længere proces der startede med afskaffelsen af kalifatet, hvilket reelt først skete i 1924. Dette i sig selv markerede enden på den religiøst funderede institution. Slagordet blev loyalitet over for nationen i modsætning til loyalitet og underkastelse over for Gud. Af konstitutionen fra 1924 fremgår det dog at Islam officielt var statsreligionen i Tyrkiet. Ad to omgange – i henholdsvis 1928 og 1937 - ændrede man konstitutionens artikel 2 fra at fremhæve Islam som statsreligion til eksplicit, at erklære Tyrkiet for en sekulær stat. Det medførte en helt ny identitetsforståelse og tilhørsforhold som borger. Laïcité Fransk form for sekularisme. En adskillelse der først og fremmest skal sikre statens uafhængighed af religionen ved at forhindre religiøs udbredelse og påvirkning i den politiske sfære og det offentlige rum. Staten sætter rammerne for religionen. Adskiller sig fra den amerikanske sekularisme der først og fremmest skal sikre religionsfriheden. Altså skal religionen ikke påvirkes eller begrænses af statslig indblanding. 1 Fakta om Tyrkiet Nabolande: Grækenland, Bulgarien, Georgien, Armenien, Aserbajdsjan, Iran, Irak, Syrien Hovedstad: Ankara Befolkningsstørrelse: 73.728.988 (estimeret 31. December 2010) 3
Page 1: info s i k k e r h e d s p o l i t
Page 5 and 6: deret som et skridt i den forkerte
Page 7 and 8: Efter at have givet Israels præsid

Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Atlantsammenslutningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?