Indhold

1952
1953
1954
1955
Indhold
APRIL
KAMPEN MOD TUBERKULOSEN
1952
1952 1953
5
1954
1955
Forord 7
Knud Rasmussen og arkivet 9
April Kampen mod tuberkulosen 14
Maj Forårsstemning i Rådhushaven 16
Juni Kongeligt besøg 17
Juli Boldesager Friluftsbad 18
August Daglige sysler 20
September Mønstring af havnearbejdere 21
Oktober Skibsbyggeri i krise 22
November Juleudsmykningen sættes op 23
December Julehilsen til Færøerne 24
Januar Esbjerg Havn i vinterdragt 26
Februar Hjælp til Holland 27
Marts Første fjernsynsudsendelse 28
April Forår 30
Maj Mål til studenterhuen 32
Juni Sangerstævne 33
Juli Industrifiskeri 34
August Ny bolig 36
September Folketingsvalg 38
Oktober Esbjerg Børnefilmklub 39
November ESA Bio åbner 40
December Lucia-fest 42
Januar Slagteriet rives ned 44
Februar Byhistorisk udstilling 45
Marts »Skærer det hele og sparer det halve« 46
April Smuglere i havnen 47
Maj Kronprins Frederik genindsættes 48
Juni Millionbrand på havnen 50
Juli Sommerferiens trængsler 52
August Høst med hestekræfter 53
September Musikuge i Esbjerg 54
Oktober Besøg på Grådyb Skole 56
November 5000 Oslo-frokoster daglig 57
December Farende folks vinterkvarter 58
Januar Hermod 50 år 60
Februar Esbjerg Tovværksfabrik 50 år 62
Marts »De får samtalen straks« 63
April Parkeston sendes til Klaksvig 64
Maj Befrielsen ti år 66
Juni De første lærere fra aftenseminariet 67
Juli Fællesskuet 68
August Fagenes Fest 70
September Frodesgadebroen 71
Oktober Færdselskundskab 72
November Vælg-selv-systemet i Frem 73
December Skolernes juleafslutning 74

1956
1957
1958
1959
Indhold
1956
1957
1958
1959
Januar Storm over Esbjerg 76
Februar Isvinter 78
Marts Mannequinopvisning på Palads Hotel 80
April Fra fiskepakhus til moderne filetfabrik 81
Maj En tordenjet i Esbjerg 82
Juni Studenterne springer ud 84
Juli Der bades på livet løs i havnen 86
August Første skoledag 87
September Verdensberømt marcipankunst 88
Oktober Børneværelset 89
November Ungarnsopstanden 90
December Oppustelig redningsflåde 92
Januar Minde- og takkegudstjenesten 94
Februar Kommunens budget 95
Marts Baden-Powells søn på besøg 96
April Fiskeriministeriets kvalitetsudvalg 97
Maj Som fjernsynet så Esbjerg 98
Juni Esbjergs useværdigheder 100
Juli Vestjyllands første motel 102
August Jubilæumsudstilling 103
September Gammelt og nyt 104
Oktober Sønderjyske malere 105
November Fiskeeksport til England 106
December Julekalenderen på børnehjemmet 108
Januar Nytårsparade på Grønttorvet 110
Februar KFUMs ungdomsborg 112
Marts Spændende borgmestervalg 114
April Vestjysk pioner 115
Maj Motorcross på Korskro-banen 116
Juni Indre Missions årsmøde 117
Juli Forsøgskutteren Jens Væver 118
August Årstidens grøntsager 119
September Blichfeldt udvider 120
Oktober Blå Kors-basar 122
November Vestkystens Kiosk 123
December Juleskibet 124
Januar Spangsbjergskolen skyder op 126
Februar Ny seminariebygning 127
Marts Centralhotellet lukker 128
April Invasion af pygmæ-elefanter 130
Maj Engelsk flådebesøg 131
Juni EfBs sommerferietur 132
Juli Gæster fra hele verden 133
August Land og by mødes 134
September Den »sorgløse«, jazzglade ungdom 135
Oktober Ikke lege med tændstikker 136
November Kunstfrossen skøjtebane 137
December Vestkystens julekoncert 138

Pressefotograf Knud Rasmussen med
sit kamera. Billedet blev bragt i avisen
den 12. september 1952 i anledning
af, at han udbød et aftenskolekursus
i fotografering. B 481

Knud Rasmussen og arkivet
Da planlægningen af markeringen
af 50-års jubilæet for Esbjerg
Byhistoriske Arkiv gik i gang,
var ét at elementerne næsten
givet på forhånd, nemlig udgivelse
af en jubilæumsbog.
Med arkivets tradition for udgivelse
af lokalhistorisk litteratur
overrasker det næppe mange,
men det kommer formodentlig
bag på adskillige, at ikke arkivets
historie skrives, men at hovedvægten
derimod ligger på at
skildre den tid, hvori arkivet opstod.
Valget var ikke svært. Dels
er 1950’erne en spændende periode,
der med efterdønningerne
af besættelsen og 2. Verdenskrig
på mange måder fastholdt Danmark
i en gammel samfundsstruktur,
dels havde Esbjerg Byhistoriske
Arkiv et meget interessant
og sammenhængende negativarkiv
fra netop denne periode
fra pressefotograf Knud
Rasmussen, der var tilknyttet
dagbladet Vestkysten.
Knud Rasmussen
Knud Rasmussen blev født i Århus
den 23. juni 1923. I august
1942 kom han i lære som reklamefotograf
hos den velrenommeredeÅrhus-virksomhedHammerschmidts
Klichéfabrik. Uddannelsen
blev afbrudt af værnepligten
fra 17. juni 1945 til 10.
april 1946, hvorefter han vendte
tilbage til uddannelsesstedet for
at fortsætte sin uddannelse. Den
1. maj 1947 var han udlært reklamefotograf.
Han blev tilbudt at
fortsætte hos Hammerschmidts
Klichéfabrikog det tog han imod.
En dag i begyndelsen af 1952
kom vennen Eigil Rasmussen,
som var blevet turist- og erhvervschef
i Esbjerg, på besøg.
De kendte bl.a. hinanden fra
Dansk Vandrelaugs Århus-afdeling,
hvor Eigil Rasmussen hav-
de været formand og Knud Rasmussen
aktivt medlem. På et
tidspunkt opfordrede Knud Rasmussen
Eigil Rasmussen til at sige
til, hvis han hørte om et ledigt
job som pressefotograf. Det havde
han nemlig også lært i sin læretid,
idet københavnerbladene
brugte Hammerschmidts fotografer
til pressefotos. Kort tid efter
ringede Eigil Rasmussen og
fortalte, at en stilling som pressefotograf
var ledig ved dagbladet
Vestkysten.Knud Rasmussen
søgte og fik stillingen med tiltrædelse
den 1. maj 1952.
Sådan endte århusianeren Knud
Rasmussen, der egentlig hellere
ville have været kok, men som
ikke måtte få den uddannelse for
sin mor, som pressefotograf i Esbjerg.
Det første møde med Esbjerg var
ikke særlig morsomt for tilflytteren
Knud Rasmussen, for der
var ingen lejligheder at få. De
første par måneder overlod Eigil
Rasmussens ham derfor et børneværelse.
Derefter indrettede
dagbladet Vestkysten en lejlighed
til ham i Kongensgade. Den
var på 3 1 ⁄2 værelser med varmt og
koldt vand, badeværelse og
fjernvarme. Så kunne hustruen
Irma og sønnen flytte til Esbjerg
og et almindeligt familieliv begynde.
Der var nok at se til i Esbjerg, for
de første 13 år var Knud Rasmussen
avisens eneste pressefotograf.
Allerede den 30. april, altså
dagen før sin ansættelse, kastede
han sig ud i at fotografere
Esbjerg og dens borgere i store
og små begivenheder.
Efterhånden blev han kendt i alle
kredse i byen som den lille,
muntre mand med kameraet om
halsen. Navnet Knud Rasmussen
blev dog ikke brugt i profes-
Tjenestebilen i 1952 – en Opel – som bragte Knud Rasmussen rundt i Syd- og
Vestjylland. B 559
1952
9

hvordan hans omfattende arkiv
kunne sikres for eftertiden. Med
daværende borgmester A. K.
Nielsens støtte lykkedes det i
1986 at sikre det meget værdifulde
kildemateriale for eftertiden.
De mange negativer blev afleveret
i de negativmapper, Knud
Rasmussen oprindelig havde
brugt. Når han vendte hjem fra
en af sine fotoopgaver, fremkaldte
han negativerne i sit mørke-
kammer på avisen, leverede aktuelle
positiver til redaktionens
videre arbejde og arkiverede alle
sine negativer i kronologisk rækkefølge.
Kun årsskifterne var noteret
- ellers var den ingen form
for tekst.
At gøre denne omfattende og
yderst værdifulde negativsamling
tilgængelig for offentligheden
var ikke så lidt af en udfordring.
Et beskæftigelsesprojekt
Pressefotograf Knud Rasmussen i sit
mørkekammer på dagbladet Vestkysten,
Kongensgade 33-35, i 1952. B
294.
blev løsningen. Det gik i gang i
sommeren 1989 og strakte sig
indtil udgangen af 1994. Fire
unge arbejdsløse var tilknyttet
projektet på fuld tid under ledelse
af arkivar Morten Mortensen
på halv tid og fotograf Torben
Meyer på fuld tid, og deres
koncentrerede indsats bragte tilgængeliggørelsen
et stort skridt
fremad. Negativerne blev ompakket
til moderne acetatlommer,
interessante motiver valgt
ud til kopiering i 13x18, der blev
fremstillet sikkerhedsnegativ af
de udvalgte motiver og de udvalgte
fotografier efterfølgende
identificeret på baggrund af avisens
oplysninger. Når oplysningerne
var fundet frem, blev de
indtastet i arkivets edb-registreringsprogram
Arkibas, så de er
elektronisk søgbare. De B-numre,
som er anført i billedteksterne,
henviser til denne billedregistrering.
I alt er omkring 9.000
af de omkring 73.000 mulige
fotografier udvalgt til identifikation,
hvilket dog ikke udelukker
anvendelsen af de øvrige negativer.
Hver eneste negativark er
nemlig blevet kontaktkopieret,
så man på den måde kan få et
overblik over udvalgte og ikkeudvalgte
fotos. Desuden giver
kontaktkopierne et udmærket
visuelt overblik over, hvad en
pressefotograf i Esbjerg har beskæftiget
sig med i mere end 30
år.Knud Rasmussen bidrog i projektet
med supplerende oplysninger
og nåede at se det færdige
resultat inden sin død i 1998.
I forbindelse med arbejdet med
denne bog er det dog blevet konstateret,
at negativsamlingen ikke
er komplet. Alle negativer fra
11

12
Kontaktkopierne af negativerne med markering af, hvilke
fotos der er udvalgt til forstørrelse. D 10.414
byggeriet af dagbladet Vestkystens
nye hus på Banegårdspladsen
indgår således ikke i samlingen,
der heller ikke indeholder
mange sports-negativer. Formodentlig
er negativer fra disse
to typer begivenheder blevet
holdt separat.
Nogle typer fotos vil man også
lede forgæves efter. Det gælder
f.eks. fotos fra 1. maj-festligheder.
Da Knud Rasmussen kom til
Esbjerg i 1952, havde byen endnu
fire aviser. Ud over Venstreavisen
Vestkysten, som han kom
til at arbejde for, var det den socialdemokratiske
Vestjyden, den
radikale Sydvestjyden og den
konservative Esbjerg Bladet.
Denne politiske deling slog naturligvis
også igennem i pressefotografernes
arbejde og optagelser,men
Knud Rasmussen har
dog taget flere fotos fra byens arbejdspladser.
Ved at sammenholde negativerne
og billederne i avisen kan
man endvidere se, at mange af
optagelserne aldrig blev trykt i
avisen. En del af disse fotos har
imidlertid så stor kulturhistorisk
værdi, at de er udvalgt til kopiering
og også har fundet plads i
denne bog. Andre af disse, ikke
publicerede optagelser kunne
med lige så stor ret være udvalgt,
men er det ikke. Heldigvis
er det gennem kontaktkopierne
forholdsvis let selv at dykke ned
i dette utrolige, visuelle kildemateriale.
Udover offentliggørelsen i aviserne
blev et udvalg af Knud
Rasmussens billeder offentliggjort
i bogform. Det skete i 1979,
hvor Esbjerg Typografiske Lav
udgav bogen, 25 års tilbageklik
med Ras. Bogens tekst var skrevet
af Karl Bjarna Provst, en journalist-kollega
fra dagbladet Vestkysten.
Nogle få af billederne fra
Mapperne med kontaktkopier af de bevarede negativer
fra pressefotograf Knud Rasmussens arkiv. D 10.413
denne bog er også gengivet her,
men med en fyldigere tekst.
Fra slutningen af 1994 til udgangen
af 1995 dannede udvalgte
Knud Rasmussen-fotos udgangspunkt
for en artikelserie i
JydskeVestkysten med titlen Fotografiet
fortæller. Til hvert foto
havde medarbejdere ved Esbjerg
Byhistoriske Arkiv skrevet en
uddybende tekst. Nogle af fotografierne
fra denne serie indgår
også i denne bog.
I bogen er billederne naturligvis
hovedkilden, men på baggrund
af de tilhørende artikler i avisen
er der skrevet en tekst, der sætter
de enkelte billeder ind i en større
sammenhæng. Teksterne er redigeret,
men det er forsøgt at holde
tidens sproglige tone.

Den 7. maj 1952 bragte dagbladet
Vestkysten dette fotografi af to legende
børn, som Knud Rasmussen havde mødt
på én af sine første ture rundt i Esbjerg.
På hjørnet af Østergade og Norgesgade
var de travlt optaget af at lege med en
brandhane - ikke ligefrem den mest lovlige
af lege, hvad man også ser af deres
ansigter og holdning. Billedet næsten
lugter af røvfuld. B 44
1952

1952
14
KAMPEN MOD TUBERKULOSEN APRIL
Bannere på Torvet ved Skolegade opfordrede esbjergenserne til at gå til undersøgelse mod tuberkulose. B 375
■ Den 30. april 1952 oplyste dagbladet
Vestkysten, at nu kom folkeundersøgelsen
mod tuberkulose
til Esbjerg efter at have været
i gang i Ribe Amt siden 20.
marts. Bag folkeundersøgelsen
stod Nationalforeningen til Tuberkulosens
Bekæmpelse. I alt
blev 24.000 esbjergensere inviteret
til at blive undersøgt. De var
i førskolealderen (dvs. årgang
1945-1950, begge iberegnet) og
fra 14 år op til og med 34 år. Personer
over 35 år måtte dog også
gerne blive undersøgt, hvis de
havde lyst, men de fik ingen
skriftlig invitation og skulle selv
tage initiativet. Skolebørnene
blev undersøgt ved rutinemæssige
undersøgelser i andet regi.
Undersøgelserne begyndte på
Rørkjær Skole den 1. maj kl.
14.00, og efter syv dages under-
søgelser dér blev undersøgelserne
flyttet til Stormgades Skole,
hvor de skulle fortsætte i
yderligere ti dage. To undersøgelseshold
var i gang, og de havde
hver en kapacitet på 150 personer
i timen.
Selve undersøgelsen bestod i en
tuberkulinprøve og en hurtig
røntgenfotografering. Fire dage
senere mødte man igen til aflæsning
af tuberkulinprøven samt
orientering om udfaldet af røntgenfotograferingen.
På én gang
fik man derfor besked, om tuberkulinprøven
var slået an, om alt
var i orden eller det var nødvendigt
at vaccinere. Statistisk set
ville kun én ud af hver 2.000
undersøgte vise sig at være angrebet
af tuberkulose uden at vide
det. Tallet bekræftedes af de
25.000 undersøgelser,man allere-
de havde gennemført i Ribe
Amt. Der var fundet 27 gamle
tuberkulosetilfælde, som man
forventede ved nærmere undersøgelse
ville vise sig at være ikke-aktive.
Desuden var der fundet
syv-otte nye tilfælde af tuberkulose,
24 andre tilfælde af
lungelidelser samt tre patienter
med svulster.
Gennemsnitlig lå Ribe Amt på
en undersøgelsesprocent på 65-
70% af de indbudte. Folkeundersøgelsens
arrangør frygtede dog,
at Esbjerg ville trække dette gennemsnit
ned. Dels var esbjergenserne
allerede godt dækket ind
med hensyn til undersøgelser og
vaccination takket være Spangsberg
Sanatorium. Dels blev fiskerne
undersøgt regelmæssigt,
ligesom mange virksomheder
havde årlige undersøgelsesdage.

APRIL KAMPEN MOD TUBERKULOSEN
På mange forskellige måder blev
esbjergenserne mindet om den
forestående folkeundersøgelse.
Ud over hyppige artikler i aviserne
viste Nationalforeningen
til Tuberkulosens Bekæmpelse
en kortfilm i biografen. Den blev
senere skiftet ud med en lydtrailer
umiddelbart efter reklamerne
og før hovedfilmen.
Desuden blev der hængt plakater
op over hele byen, Erhvervskontorets
vinduer blev udsmykket
med en særudstilling, der
var bannere over Torvet, ligesom
bannere ved undersøgelsesstederne
viste, hvad der foregik.
Selv om Nationalforeningen til
Tuberkulosens Bekæmpelse var
nok så hurtig til at garantere, at
tuberkulinprøven var smertefri,
og at man end ikke behøvede
lægge tøjet i forbindelse med
røntgenfotograferingen, blev folkeundersøgelsen
ikke populær i
Esbjerg. Efter 17 reelle undersøgelsesdage
i byen var kun 14.913
personer blevet undersøgt, heraf
3.000-3.500 ikke-indbudte. Det
gav en mødeprocent på ca. 50 eller
betydeligt under Ribes 67%.
29 tilfælde af tuberkuløs infektion
var blevet konstateret i Esbjerg.
Heraf var de 20 ældre, ikke
aktive tilfælde, der allerede var
kendte. Fire personer var straks
blevet indlagt eller stod for at
skulle indlægges, og fem personer
skulle undersøges yderligere.
Med disse tal lå Esbjerg over
landsgennemsnittet med hensyn
til udbredelsen af tuberkulose.
■
Dagbladet Vestkysten,
den 7. maj 1952.
Udstilling i Erhvervskontorets vinduer, Torvet 17, fra slutningen af april 1952. B 376
En lille pige vaccineres mod tuberkulose
på Rørkjær Skole den 1. maj
1952. B 372
1952
15

1952
16
Torvet set fra Rådhushaven i begyndelsen af maj 1952. B 46
■ Det gode forårsvejr fik esbjergensere
til at trække udenfor.
Bænkene i Rådhushaven var tæt
besat af fortrinsvis ældre men-
FORÅRSSTEMNING I RÅDHUSHAVEN MAJ
nesker, som ikke blot nød det gode
forårsvejr, men også sad i første
parket med hensyn til at følge
med i Torvets puls.
■
Dagbladet Vestkysten
den 1. og 7. maj 1952.
Rådhushaven set fra Torvet mod Danmarksgade i begyndelsen af maj 1952. B 47

JUNI KONGELIGT BESØG
De tre prinsesser, fra venstre Margrethe, Anne-Marie og Benedikte, med hver sin »fikse frugtkurv«, som de fik ved deres
korte besøg i Esbjerg i juni 1952. Bag prinsesserne ses bl.a. stationsforstander Fournaise og politimester Hebo. B 242
■ Den 19. juni var dronning Ingrid
og de tre prinsesser på vej til
England. Rejsen foregik med det
ordinære lyntog fra København
til Esbjerg og derfra over Nordsøen
med Englandsbåden Kronprinsesse
Ingrid.
Egentlig var de kongelige blot på
gennemrejse, men alligevel stod
Esbjerg på den anden ende, næsten
som ved et officielt besøg.
Trods stiv blæst og enkelte regnskyl
strømmede 3.000-4.000 feststemte
esbjergensere, heriblandt
mange skolebørn, i timerne før
togets ankomst ned til havnen
for at hylde de kongelige.
Det blev en lang ventetid, for toget
viste sig at være 23 minutter
forsinket. Lyntogets motor ville
nemlig ikke starte, da det skulle
køre fra borde i Nyborg. Trods
forsinkelsen blev der alligevel
tid til officiel modtagelse på Englandskaj,
hvor fru fiskeriminister
Knud Rée overrakte blomster til
dronningen i overværelse af fru
borgmester Hans Nissen. Desuden
var politimester Hebo, stationsforstander
Fournaise, kaptajnløjtnant
Gydesen fra Vestjysk
Marinedistrikt samt havneingeniør
Beck tilstede.
Næppe havde Dronningen og
prinsesserne vist sig, før hurraråbene
brød løs, og på vejen
hen til Englandsbåden kom småpiger
løbende med yderligere
blomster til såvel dronningen
som prinsesserne, som desuden
hver fik en »fiks frugtkurv«,
som det hed. På kajen havde
Det Danske Pigespejderkorps og
KFUK-spejderne taget opstilling
i galla og med faner. Yderligere
blomster fulgte, inden Dronning
Ingrid hilste på førerne fra de to
korps og gik om bord på Englandsbåden,
mens man sang.
Modtagelseskomiteen på båden
bestod af direktør Gaarde, DFDS,
og kontorchef Chr. P. Christensen
fra DFDS-afdeling i Esbjerg.
Før afgang kom dronningen og
de tre prinsesser frem på promenadedækket
og blev hilst af taktfaste
hurraråb. Anne-Marie var
for lille til at kunne se over rælingen,
men en skammel sikrede
hende udsyn og mulighed for at
blive set. Ved de kongeliges opdukken
begyndte de to spejderkorps
at synge Der er et yndigt
land, mens dronningen og prinsesserne
vinkede til de forsamlede
esbjergensere på kajen, og skibet
forsinket lagde fra kaj kl.
18.25.
Kort efter afgang kunne de kongelige
gæster indtage en menu
som bestod af suppe, fiskefilet,
lammekotelet eller andebryst, ostekiks,
jordbær og kaffe.
■
Dagbladet Vestkysten
den 19. juni 1952.
1952
17

1952 ■ Den 1. juli 1952 blev en skelsættende
dato for svømningen i
Esbjerg, for da blev Boldesager
Friluftsbad taget i brug som byens
første friluftsbad. Bassinet,
der var 25x10 meter og 3 meter
dybt på det dybeste sted og rummede
500 kubikmeter vand, var
forsynet med to vipper på henholdsvis
en og tre meter.
18
Foruden at være friluftsbad var
bassinet anlagt som branddam
for Civilforsvaret. Bassinet var
projekteret af Stadsbygmesterens
BOLDESAGER FRILUFTSBAD JULI
Kontor og opført under ledelse
af civilingeniør B. Leth-Pedersen.
Det kostede 80.-90.000 kr. at
anlægge inklusiv det nødvendige
maskineri.
Forsøgsvis blev friluftsbadet åbnet
for publikum i to måneder,
selv om der var visse indskrænkninger
de første 14 dage.
Kun den ene garderobe med afsæbningsrum
var færdig, så indtil
den 15. juli var der på ulige
datoer kun åbent for mandlige
og på lige datoer kun for kvinde-
lige gæster. I begyndelse var der
adgang til friluftsbadet fra Nørrebrogade
gennem skolegården,
men når en projekteret flisegang
var færdig, skulle der kun være
direkte adgang fra Edelsvej. Ved
en speciel modtagelsesdisk inde
i friluftsbadet købte man som
gæst i friluftsbadet en billet og
eventuelt sæbe og håndklæde,
for som i andre friluftsbade og
svømmebassiner var afsæbning
obligatorisk. Afsæbningen fandt
sted efter omklædning i rummelige
og lyse garderober, hvor
Friluftsbadet blev populært til stævner. Ved Svømmeklubben Esbjergs stævne den 3. august 1952 udførte Niels Højen et
såkaldt svanehop. B 26.592

JULI BOLDESAGER FRILUFTSBAD
man fik udleveret bøjle med pose
og badenummer. Nummeret
skulle dels sikre udlevering af
det rigtige tøj senere, dels kunne
bruges til kalde gæster op af
svømmebassinet efter en times
forløb, når der var stort rykind
eller kø udenfor. Ved ringe besøg
var der derimod ubegrænset badetid.
Hygiejneproblemerne kunne ikke
blot løses ved afsæbning af
brugerne. Badevandet måtte også
tilsættes klor og salt. Desuden
sikrede et rensningsanlæg med
en kapacitet på 100 kubikmeter i
timen et bakteriefrit svømmebassin.
Vandet kunne opvarmes
til en konstant temperatur på
mellem 18-20 grader, hvorfor
man håbede på en badesæson
fra april-oktober.
Den officielle åbning fandt sted
torsdag, den 3. juli, og i de kommende
måneder var friluftsbadet
åbent alle hverdage fra kl. 14-
20 og søndag fra kl. 8-12 og igen
fra kl. 14-20. Forsøget skulle vise,
om det kunne betale sig at holde
friluftsbadet åbent for offentligheden.
Foruden penge til dækning
af den tekniske drift skulle
der også være løn til den livredder,
der var fast tilknyttet frilufsbadet.
■
Dagbladet Vestkysten den
2. juli og den 4. august 1952.
Ved svømmestævnet den 3. august 1952 indgik også en vandpolokamp mellem Esbjerg og Svendborg i programmet.
B 517
1952
19

1952
20
En såkaldt svinemand - eller spildmand
- med sin tungtlastede cykel
med tønder fulde af indsamlede
madrester. B 511
■ På sine ture rundt i Esbjerg tog
KnudRasmussenmange fotografier
af esbjergensere, som var
travlt beskæftiget med deresdaglige
arbejde.
Det kunne som her være af svinemanden,
som man ofte mødte
i kvarteret omkring Ved Skoven,
hvor han samlede madrester
sammen til foder af den svinebesætning,
han havde hjemme ved
sit hus.
Det kunne også være et fotografi
af lygtemanden, der sørgede for,
at byens gadebelysning virkede.
Gasgadelygterne i Esbjerg var
ved at blive erstattet med elektriske
gadelygter, men der var
endnu 700 gasgadelygter tilbage
i byen, som skulle passes og plejes.
De blev tændt ved fjernstyring,
tidsindstillede ure eller af
lygtemænd.
■
Dagbladet Vestkysten
den 8. og 19. august 1952.
En lygtemand pudser en gasgadelygte
på Gl. Vardevej over for Esbjerg
Tovværksfabrik. B 499
DAGLIGE SYSLER AUGUST

SEPTEMBER MØNSTRING AF HAVNEARBEJDERE
Overforvalter Olesen, DFDS, udtager havnearbejdere ved Mønstringshuset. B 666
■ Havnearbejderne på Esbjerg
Havn arbejdede som daglejere.
På næsten bibelsk vis stillede de
sig hver dag op ved Mønstringshuset
på havnen i håb om at blive
udpeget til en af dagens arbejdsopgaver.
Det kunne f.eks.
være at laste en af Englandsbådene
med de 120-130 kg. tunge
sække med baconsider eller de
50 kg. tunge smørdritler. Her er
overforfalter Olesen fra DFDS
ved at udtage de havnearbejdere,
han skulle bruge til en arbejdsopgave.
Blev man ikke udtaget,
var der ikke andet for end
at vente på næste opgave, som
måske først kom næste dag eller
et par dage senere.
Rigtigt knokkelarbejde var det at
være havnearbejder i 1950’erne
og næsten yderligere ti år endnu,
indtil containere og moderne
teknisk udstyr afløste havnens
hårde fysiske arbejde.
■
Billedet kom aldrig i avisen,
men kan dateres til begyndelsen
af september 1952
1952
21

1952 ■ I midten af oktober skrev dagbladet
Vestkysten om krise hos
Esbjergs skibsbyggerier. To af
byens værfter havde halvfærdige
kuttere stående urørt i 1 1 ⁄2 år.
Krisen var ikke speciel for Esbjerg-værfterne,
men udtryk for
et landsdækkende problem i
branchen, hvor man skønnede
ikke at have haft så dårlige tider
de sidste 20 år. Baggrunden for
krisen mentes at være fiskeriets
høje driftsudgifter, der begrænsede
de unges muligheder for at
begynde for sig selv. En almindelig
stor kutter med acceptabel
motor kostede på denne tid ca.
180.000 kr.
22
SKIBSBYGGERI I KRISE OKTOBER
N. P. Jensens Skibsbyggeri havde
afleveret sin sidste kutter i midten
af 1951 og havde ikke fået
ordrer siden. A/S Raun-Bybergs
Skibsbyggeri havde ikke bygget
en kutter siden 1946 og endnu
ikke fundet en køber til den kutter,
man havde begyndt at bygge
på eget initiativ. Jensen & Lauridsens
Skibsbyggeri havde også
en halvfærdig kutter stående på
bedding, men ligeledes uden køber.
Bedst så situationen ud for Søren
Andersens Skibsbyggeri. I juli
1952 havde værftet afleveret en
kutter til Skagen, og i maj 1951
havde det leveret en kutter til Esbjerg.
Disse to kuttere var de
eneste, der var blevet leveret fra
et Esbjerg-værft i to år.
De dårlige afsætningsforhold fik
mange skibstømrere til at søge
over i andre erhverv.
■
Dagbladet Vestkysten
den 16. oktober 1952.
På a/s Raun-Bybergs Skibsbyggeri havde denne halvfærdige kutter stået urørt i 1 1 ⁄2 år. Dækket var blevet lagt, men byggeriet
ville først blive fortsat, når en køber meldte sig. B 754

NOVEMBER JULEUDSMYKNINGEN SÆTTES OP
■ Ved hjælp af en meget høj stige
og en hjælper til at styre stigen
var en elektriker allerede fra
begyndelsen af november 1952
travlt beskæftiget med at hænge
lysguirlander op i Kongensgade.
Siden skulle de ægte granguirlander
hænges op, så juleudsmykningen
kunne stå klar til at
blive tændt fredag den 28. november.
■
Dagbladet Vestkysten den 12.
og 28. november 1952.
Ophængning af lysguirlander i
Kongensgade. B 720
De færdige guirlander i Kongensgade med lysene tændt den 28. november 1952. B 22.736
1952
23

1952 ■ Færinger og andre med tilknytning
til Færøerne havde i
1950’erne mulighed for at sende
en personlig julehilsen til deres
familie og bekendte på øerne.
Lørdag den 20. december 1952
åbnede Statsradiofonien sine studier
til formålet.
24
I Esbjerg samledes 30 personer
på Det Ny Missionshotel i Skolegade.
De kom ikke blot fra Esbjerg,
men fra Holmsland, Varde,
Ribe, Vrøgum, Fole og Fanø.
Ventetiden var dog lang. Udsendelsen
begyndte kl. 22.15, men
først 1 1 ⁄2 time senere blev det Esbjerg-studiets
tur.
Bygningssnedker John Petersen,
Darumvej 106, var én af de 30
fremmødte. Han var kommet til
Danmark 15 år tidligere og havde
hvert år benyttet sig af muligheden
for at sende en jule- og
nytårshilsen via radioen til familien
på klippeøerne. Nu i 1952
JULEHILSEN TIL FÆRØERNE DECEMBER
havde han sin hustru og sønnerne
Thorleif på otte og Eyvind på
seks med. Det var længe, børnene
måtte vente på at komme til
mikrofonen, men ved at bruge
det meste af lørdag aften på at lave
julekonfekt lykkedes det at
holde dem vågne, så de kunne
ønske farmor glædelig jul.
Også for de andre fremmødte
føltes tiden lang. To søstre fra Fanø
havde medbragt strikketøj,
og de slog ventetiden i restaurationslokalerne
ihjel ved at arbejde
flittigt med pindene. Julegaverne
skulle jo være færdige til
den 24. december.
Ældste mand ved mikrofonen
blev pensioneret overlærer Johs.
Aagard,Bramming,der på grund
af lærermangel var vikar på Sønderby
Skole ved Ringkøbing.
Han var mødt frem for at sende
en julehilsen til sin datter og svigersøn.
■
Dagbladet Vestkysten
den 22. december 1952.
»Glædelig jul, farmor«, ønskede otteårige
Thorleif Petersen sin farmor på
Færøerne. Nu børnene skulle i
radioen havde de fået deres bedste
tøj på og brylcreme i håret - men
måske ikke helt nok til at tæmme de
vilde lokker. (B 805)

APRIL KAMPEN MOD TUBERKULOSEN
1953 19531952
1953 bød på intet mindre end et valg
til rigsdagen, et grundlovsvalg og et
folketingsvalg. Folkeafstemningen om
grundlovsændringen fandt sted tirsdag
den 28. maj 1953. Man stemte bl.a. om
indførelse af kvindelig arvefølge, afskaffelse
af Landstinget og om en nedsættelse
af valgretsalderen. Grundlovsændringen
blev vedtaget med 46% jastemmer
og valgretsalderen nedsat fra
25 til 23 år. Her stemmes der på Danmarksgades
Skole. B 1.130
25 25

1953
26
Esbjerg Havn set fra luften den 8. januar 1953. B 870
■ Inden vinteren midlertidigt
slap sit tag, fløj »Ras«, formodentlig
sammen med Per Perch
som pilot, hen over Esbjerg
Havn. Det resulterede bl.a. i dette
stemningsfulde foto af Esbjerg
Havn en vinterdag.
De dominerende bygninger på
billedet er Dampcentralen med
ESBJERG HAVN I VINTERDRAGT JANUAR
kraftig røg op af skorstenen og
til venstre i billedet landbrugets
fryse- og kølehus. I forgrunden
ved Englandskaj skimtes m/s
Alexandra og ved Frankrigskaj
m/s Ficaria. I Dokhavnen ses
den oplagte Englandsbåd m/s
A. P. Bernstorff.
■
Dagbladet Vestkysten
den 9. januar 1953.

FEBRUAR HJÆLP TIL HOLLAND
■ Den 1. februar 1953 fejede en
voldsom storm hen over England,
Belgien og Holland med
store ødelæggelser til følge.
Værst gik det ud over Holland,
der oplevede den største oversvømmelse
i mere end 500 år. En
voldsom stormflod fik digerne
til at bryde sammen, så havet
fossede ind over marker og
landsbyer fra hundredmeterlange
digegennembrud. Havet rev
straks 250 mennesker bort, men
det endelige antal omkomne nåede
op over 1.800 personer, da
man fik fuldt overblik over katastrofens
omgang. Over 600.000
mennesker blev berørt af oversvømmelsen,
og de materielle
ødelæggelser var enorme.
Den fortvivlende situation i Holland
satte en spontan hjælpeaktion
i gang i Esbjerg allerede den
3. februar. Initiativtagere var lederen
af Falckstationen i Borger-
gade, E. P. Havemose, og han fik
den hollandske konsul i Esbjerg,
direktør Jens Hassing, erhvervschef
Eigil Rasmussen, assurandør
Lysholdt fra Røde Kors og
politimester Hebo med i arbejdsgruppen.
Ideen var at indsamle
tøj i to dage og sende det ned til
Holland i en fiskebil.
Hurtig hjælp var nødvendig, så
allerede samme eftermiddag gik
man i gang. Højttalervogne blev
sendt rundt i byens gader for at
opfordre private og handlende
til at give tøj og tæpper. Indsamlingsstedet
var Falckstationen i
Borgergade.
Efter kun tre dages indsamling
var der kommet 18 tons tøj, 300
tæpper, 100 madrasser, et stort
antal skovle, gummistøvler og
andet fodtøj samt 12.000 kr. ind.
Torsdag, den 5. februar kunne
hjælpekomiteen sende tre fiske-
biler - to fra International Autotransport
og en fra J. C. C. Dyekjær
- afsted til Holland. Med sig
havde de borgergaven fra Esbjerg
og bidrag fra Bramming,
Grindsted, Ribe og Varde.
Uden problemer forløb sagen
dog ikke. Røde Kors i København
krævede, at det indsamlede
tøj m.m. skulle sendes over
København. Da det ikke lykkedes
at overtale københavnerne
til at frafalde kravet, valgte komiteen
i Esbjerg at se bort fra det
- og så kom accepten fra Røde
Kors hovedkvarter: »Send bare
fiskebilerne fra Esbjerg afsted«!
■
Dagbladet Vestkysten
den 4.-6. februar 1953.
Der blev arbejdet i lyntempo næsten døgnet rundt på Falckstationen i Borgergade den 5. februar 1953. Tøjgaver til Hollands-indsamlingen
hobede sig op overalt i garagerne, og lotter og Falck-folk var hele dagen i fuld sving med at pakke
ud, sortere og pakke i sække igen. B 25.690
1953
27

1953 ■ Danmarks Radio begyndte at
sende fjernsynsudsendelser den
2. oktober 1951. Disse programmer
kunne dog kun modtages
tæt ved København.
28
I Esbjerg var der andre muligheder.
En af de lokale pionerer på
fjernsynsområdet var radioforhandler
Aage Hass, Kongensgade
28. Gennem længere tid havde
han arbejdet med forskellige
fjernsynsapparater og -antenner
for at opfange fjernsyn fra Hamborg,
men først lørdag den 23. fe-
FØRSTE FJERNSYNSUDSENDELSE MARTS
bruar lykkedes det ham at modtage
et helt program på sit store
B&O-fjernsyn, uden der var tilsluttet
et specielt forstærkerapparat.
Dagbladet Vestkysten var inviteret
med til denne premiere, og
det nye medie vakte straks stor
begejstring. Der blev sendt fjernsyn
fra kl. 20-22, og programmet
var meget alsidigt. Der blev bl.a.
vist en udsendelse om London
1876,Nordsøfiskerietogenspændende
film fra Brasilien. Udsen-
delsen gik klart igennem og blev
kun lidt skæmmet af uro i billedet.
Avisens udsendte medarbejder
drog straks læren: Har man
først sat sig foran apparatet med
den lille billedskærm, er det
svært at løsrive sig igen.
Søndag den 1. marts havde Aage
Hass atter held med at modtage
tysk fjernsyn. Fra Køln blev
der sendt en ishockeylandskamp
mellem Tyskland og Schweiz.
Denne oplevelse blev mange flere
esbjergensere til del, for Aage
Radioforhandler Aage Hass holder privat premiere på fjernsyn i Esbjerg lørdag den 23. februar 1953. B 945

MARTS FØRSTE FJERNSYNSUDSENDELSE
Opløb foran Aage Hass Radioforretning, Kongensgade 28, søndag den 1. marts 1953 for at se den første offentlige
fjernsynsudsendelse i Esbjerg: En ishockeylandskamp i Køln mellem Schweiz og Tyskland. B 887
Hass stillede nemlig fjernsynsapparatet
ned i udstillingsvinduet,
så man kunne se udsendelsen
fra gaden.
Aage Hass var ikke ene om at eksperimentere
med fjernsyn i Esbjerg.
Også Jaspers Radio havde
forsøg i gang, men mens signalerne
kom klart igennem til Aage
Hass, var der mange afbrydelser
i modtagelsen hos Jaspers Radio.
Råd for bedre modtagekvalitet
var der dog. Blev der installeret
en antenneforstærker og sat en
højere placeret antenne op, ville
det i Esbjerg være muligt konstant
at modtage fjernsyn fra
Hamborg. Dog kun fra kl. 20-22,
hvor fjernsynet sendte.
At købe sig et fjernsyn var imidlertid
endnu i mange år uden for
de flestes økonomiske formåen,
så det var meget populært på sin
aftenspadseretur at gør stop foran
en af radio- og tv-forhandlerne
for at følge med i aftenens
fjernsynsudsendelser.
■
Dagbladet Vestkysten
den 2. marts 1953.
1953
29

1953
30
FORÅR APRIL
Esbjergensere nød forårssolen på
Torvet den 10. april. De talte med
hinanden, barnet fik en is, men der
var ingen grønne flasker. B 1.427
Nok havde varmen meldt sin ankomst,
men blade manglede træerne
endnu nogen tid, som det ses her ved
ledvogterhuset, Krogsgårdsvej 11 i
Tjæreborg den 11. april. B 1.445
På Raun-Bybergs Skibsbyggeri havde
skibstømrerne den 10. april travlt
med at fjerne udenbordsklædningen
på en fiskekutter, som gerne skulle i
søen i løbet af 14 dage. B 1.429