Indhold

1952 ■ I midten af oktober skrev dagbladet
Vestkysten om krise hos
Esbjergs skibsbyggerier. To af
byens værfter havde halvfærdige
kuttere stående urørt i 1 1 ⁄2 år.
Krisen var ikke speciel for Esbjerg-værfterne,
men udtryk for
et landsdækkende problem i
branchen, hvor man skønnede
ikke at have haft så dårlige tider
de sidste 20 år. Baggrunden for
krisen mentes at være fiskeriets
høje driftsudgifter, der begrænsede
de unges muligheder for at
begynde for sig selv. En almindelig
stor kutter med acceptabel
motor kostede på denne tid ca.
180.000 kr.
22
SKIBSBYGGERI I KRISE OKTOBER
N. P. Jensens Skibsbyggeri havde
afleveret sin sidste kutter i midten
af 1951 og havde ikke fået
ordrer siden. A/S Raun-Bybergs
Skibsbyggeri havde ikke bygget
en kutter siden 1946 og endnu
ikke fundet en køber til den kutter,
man havde begyndt at bygge
på eget initiativ. Jensen & Lauridsens
Skibsbyggeri havde også
en halvfærdig kutter stående på
bedding, men ligeledes uden køber.
Bedst så situationen ud for Søren
Andersens Skibsbyggeri. I juli
1952 havde værftet afleveret en
kutter til Skagen, og i maj 1951
havde det leveret en kutter til Esbjerg.
Disse to kuttere var de
eneste, der var blevet leveret fra
et Esbjerg-værft i to år.
De dårlige afsætningsforhold fik
mange skibstømrere til at søge
over i andre erhverv.
■
Dagbladet Vestkysten
den 16. oktober 1952.
På a/s Raun-Bybergs Skibsbyggeri havde denne halvfærdige kutter stået urørt i 1 1 ⁄2 år. Dækket var blevet lagt, men byggeriet
ville først blive fortsat, når en køber meldte sig. B 754