23.07.2013 Views

Indhold

Indhold

Indhold

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

JUNI KONGELIGT BESØG

De tre prinsesser, fra venstre Margrethe, Anne-Marie og Benedikte, med hver sin »fikse frugtkurv«, som de fik ved deres

korte besøg i Esbjerg i juni 1952. Bag prinsesserne ses bl.a. stationsforstander Fournaise og politimester Hebo. B 242

■ Den 19. juni var dronning Ingrid

og de tre prinsesser på vej til

England. Rejsen foregik med det

ordinære lyntog fra København

til Esbjerg og derfra over Nordsøen

med Englandsbåden Kronprinsesse

Ingrid.

Egentlig var de kongelige blot på

gennemrejse, men alligevel stod

Esbjerg på den anden ende, næsten

som ved et officielt besøg.

Trods stiv blæst og enkelte regnskyl

strømmede 3.000-4.000 feststemte

esbjergensere, heriblandt

mange skolebørn, i timerne før

togets ankomst ned til havnen

for at hylde de kongelige.

Det blev en lang ventetid, for toget

viste sig at være 23 minutter

forsinket. Lyntogets motor ville

nemlig ikke starte, da det skulle

køre fra borde i Nyborg. Trods

forsinkelsen blev der alligevel

tid til officiel modtagelse på Englandskaj,

hvor fru fiskeriminister

Knud Rée overrakte blomster til

dronningen i overværelse af fru

borgmester Hans Nissen. Desuden

var politimester Hebo, stationsforstander

Fournaise, kaptajnløjtnant

Gydesen fra Vestjysk

Marinedistrikt samt havneingeniør

Beck tilstede.

Næppe havde Dronningen og

prinsesserne vist sig, før hurraråbene

brød løs, og på vejen

hen til Englandsbåden kom småpiger

løbende med yderligere

blomster til såvel dronningen

som prinsesserne, som desuden

hver fik en »fiks frugtkurv«,

som det hed. På kajen havde

Det Danske Pigespejderkorps og

KFUK-spejderne taget opstilling

i galla og med faner. Yderligere

blomster fulgte, inden Dronning

Ingrid hilste på førerne fra de to

korps og gik om bord på Englandsbåden,

mens man sang.

Modtagelseskomiteen på båden

bestod af direktør Gaarde, DFDS,

og kontorchef Chr. P. Christensen

fra DFDS-afdeling i Esbjerg.

Før afgang kom dronningen og

de tre prinsesser frem på promenadedækket

og blev hilst af taktfaste

hurraråb. Anne-Marie var

for lille til at kunne se over rælingen,

men en skammel sikrede

hende udsyn og mulighed for at

blive set. Ved de kongeliges opdukken

begyndte de to spejderkorps

at synge Der er et yndigt

land, mens dronningen og prinsesserne

vinkede til de forsamlede

esbjergensere på kajen, og skibet

forsinket lagde fra kaj kl.

18.25.

Kort efter afgang kunne de kongelige

gæster indtage en menu

som bestod af suppe, fiskefilet,

lammekotelet eller andebryst, ostekiks,

jordbær og kaffe.

Dagbladet Vestkysten

den 19. juni 1952.

1952

17

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!