Indhold
Indhold
Indhold
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
1952<br />
1953<br />
1954<br />
1955<br />
<strong>Indhold</strong><br />
APRIL<br />
KAMPEN MOD TUBERKULOSEN<br />
1952<br />
1952 1953<br />
5<br />
1954<br />
1955<br />
Forord 7<br />
Knud Rasmussen og arkivet 9<br />
April Kampen mod tuberkulosen 14<br />
Maj Forårsstemning i Rådhushaven 16<br />
Juni Kongeligt besøg 17<br />
Juli Boldesager Friluftsbad 18<br />
August Daglige sysler 20<br />
September Mønstring af havnearbejdere 21<br />
Oktober Skibsbyggeri i krise 22<br />
November Juleudsmykningen sættes op 23<br />
December Julehilsen til Færøerne 24<br />
Januar Esbjerg Havn i vinterdragt 26<br />
Februar Hjælp til Holland 27<br />
Marts Første fjernsynsudsendelse 28<br />
April Forår 30<br />
Maj Mål til studenterhuen 32<br />
Juni Sangerstævne 33<br />
Juli Industrifiskeri 34<br />
August Ny bolig 36<br />
September Folketingsvalg 38<br />
Oktober Esbjerg Børnefilmklub 39<br />
November ESA Bio åbner 40<br />
December Lucia-fest 42<br />
Januar Slagteriet rives ned 44<br />
Februar Byhistorisk udstilling 45<br />
Marts »Skærer det hele og sparer det halve« 46<br />
April Smuglere i havnen 47<br />
Maj Kronprins Frederik genindsættes 48<br />
Juni Millionbrand på havnen 50<br />
Juli Sommerferiens trængsler 52<br />
August Høst med hestekræfter 53<br />
September Musikuge i Esbjerg 54<br />
Oktober Besøg på Grådyb Skole 56<br />
November 5000 Oslo-frokoster daglig 57<br />
December Farende folks vinterkvarter 58<br />
Januar Hermod 50 år 60<br />
Februar Esbjerg Tovværksfabrik 50 år 62<br />
Marts »De får samtalen straks« 63<br />
April Parkeston sendes til Klaksvig 64<br />
Maj Befrielsen ti år 66<br />
Juni De første lærere fra aftenseminariet 67<br />
Juli Fællesskuet 68<br />
August Fagenes Fest 70<br />
September Frodesgadebroen 71<br />
Oktober Færdselskundskab 72<br />
November Vælg-selv-systemet i Frem 73<br />
December Skolernes juleafslutning 74
1956<br />
1957<br />
1958<br />
1959<br />
<strong>Indhold</strong><br />
1956<br />
1957<br />
1958<br />
1959<br />
Januar Storm over Esbjerg 76<br />
Februar Isvinter 78<br />
Marts Mannequinopvisning på Palads Hotel 80<br />
April Fra fiskepakhus til moderne filetfabrik 81<br />
Maj En tordenjet i Esbjerg 82<br />
Juni Studenterne springer ud 84<br />
Juli Der bades på livet løs i havnen 86<br />
August Første skoledag 87<br />
September Verdensberømt marcipankunst 88<br />
Oktober Børneværelset 89<br />
November Ungarnsopstanden 90<br />
December Oppustelig redningsflåde 92<br />
Januar Minde- og takkegudstjenesten 94<br />
Februar Kommunens budget 95<br />
Marts Baden-Powells søn på besøg 96<br />
April Fiskeriministeriets kvalitetsudvalg 97<br />
Maj Som fjernsynet så Esbjerg 98<br />
Juni Esbjergs useværdigheder 100<br />
Juli Vestjyllands første motel 102<br />
August Jubilæumsudstilling 103<br />
September Gammelt og nyt 104<br />
Oktober Sønderjyske malere 105<br />
November Fiskeeksport til England 106<br />
December Julekalenderen på børnehjemmet 108<br />
Januar Nytårsparade på Grønttorvet 110<br />
Februar KFUMs ungdomsborg 112<br />
Marts Spændende borgmestervalg 114<br />
April Vestjysk pioner 115<br />
Maj Motorcross på Korskro-banen 116<br />
Juni Indre Missions årsmøde 117<br />
Juli Forsøgskutteren Jens Væver 118<br />
August Årstidens grøntsager 119<br />
September Blichfeldt udvider 120<br />
Oktober Blå Kors-basar 122<br />
November Vestkystens Kiosk 123<br />
December Juleskibet 124<br />
Januar Spangsbjergskolen skyder op 126<br />
Februar Ny seminariebygning 127<br />
Marts Centralhotellet lukker 128<br />
April Invasion af pygmæ-elefanter 130<br />
Maj Engelsk flådebesøg 131<br />
Juni EfBs sommerferietur 132<br />
Juli Gæster fra hele verden 133<br />
August Land og by mødes 134<br />
September Den »sorgløse«, jazzglade ungdom 135<br />
Oktober Ikke lege med tændstikker 136<br />
November Kunstfrossen skøjtebane 137<br />
December Vestkystens julekoncert 138
Pressefotograf Knud Rasmussen med<br />
sit kamera. Billedet blev bragt i avisen<br />
den 12. september 1952 i anledning<br />
af, at han udbød et aftenskolekursus<br />
i fotografering. B 481
Knud Rasmussen og arkivet<br />
Da planlægningen af markeringen<br />
af 50-års jubilæet for Esbjerg<br />
Byhistoriske Arkiv gik i gang,<br />
var ét at elementerne næsten<br />
givet på forhånd, nemlig udgivelse<br />
af en jubilæumsbog.<br />
Med arkivets tradition for udgivelse<br />
af lokalhistorisk litteratur<br />
overrasker det næppe mange,<br />
men det kommer formodentlig<br />
bag på adskillige, at ikke arkivets<br />
historie skrives, men at hovedvægten<br />
derimod ligger på at<br />
skildre den tid, hvori arkivet opstod.<br />
Valget var ikke svært. Dels<br />
er 1950’erne en spændende periode,<br />
der med efterdønningerne<br />
af besættelsen og 2. Verdenskrig<br />
på mange måder fastholdt Danmark<br />
i en gammel samfundsstruktur,<br />
dels havde Esbjerg Byhistoriske<br />
Arkiv et meget interessant<br />
og sammenhængende negativarkiv<br />
fra netop denne periode<br />
fra pressefotograf Knud<br />
Rasmussen, der var tilknyttet<br />
dagbladet Vestkysten.<br />
Knud Rasmussen<br />
Knud Rasmussen blev født i Århus<br />
den 23. juni 1923. I august<br />
1942 kom han i lære som reklamefotograf<br />
hos den velrenommeredeÅrhus-virksomhedHammerschmidts<br />
Klichéfabrik. Uddannelsen<br />
blev afbrudt af værnepligten<br />
fra 17. juni 1945 til 10.<br />
april 1946, hvorefter han vendte<br />
tilbage til uddannelsesstedet for<br />
at fortsætte sin uddannelse. Den<br />
1. maj 1947 var han udlært reklamefotograf.<br />
Han blev tilbudt at<br />
fortsætte hos Hammerschmidts<br />
Klichéfabrikog det tog han imod.<br />
En dag i begyndelsen af 1952<br />
kom vennen Eigil Rasmussen,<br />
som var blevet turist- og erhvervschef<br />
i Esbjerg, på besøg.<br />
De kendte bl.a. hinanden fra<br />
Dansk Vandrelaugs Århus-afdeling,<br />
hvor Eigil Rasmussen hav-<br />
de været formand og Knud Rasmussen<br />
aktivt medlem. På et<br />
tidspunkt opfordrede Knud Rasmussen<br />
Eigil Rasmussen til at sige<br />
til, hvis han hørte om et ledigt<br />
job som pressefotograf. Det havde<br />
han nemlig også lært i sin læretid,<br />
idet københavnerbladene<br />
brugte Hammerschmidts fotografer<br />
til pressefotos. Kort tid efter<br />
ringede Eigil Rasmussen og<br />
fortalte, at en stilling som pressefotograf<br />
var ledig ved dagbladet<br />
Vestkysten.Knud Rasmussen<br />
søgte og fik stillingen med tiltrædelse<br />
den 1. maj 1952.<br />
Sådan endte århusianeren Knud<br />
Rasmussen, der egentlig hellere<br />
ville have været kok, men som<br />
ikke måtte få den uddannelse for<br />
sin mor, som pressefotograf i Esbjerg.<br />
Det første møde med Esbjerg var<br />
ikke særlig morsomt for tilflytteren<br />
Knud Rasmussen, for der<br />
var ingen lejligheder at få. De<br />
første par måneder overlod Eigil<br />
Rasmussens ham derfor et børneværelse.<br />
Derefter indrettede<br />
dagbladet Vestkysten en lejlighed<br />
til ham i Kongensgade. Den<br />
var på 3 1 ⁄2 værelser med varmt og<br />
koldt vand, badeværelse og<br />
fjernvarme. Så kunne hustruen<br />
Irma og sønnen flytte til Esbjerg<br />
og et almindeligt familieliv begynde.<br />
Der var nok at se til i Esbjerg, for<br />
de første 13 år var Knud Rasmussen<br />
avisens eneste pressefotograf.<br />
Allerede den 30. april, altså<br />
dagen før sin ansættelse, kastede<br />
han sig ud i at fotografere<br />
Esbjerg og dens borgere i store<br />
og små begivenheder.<br />
Efterhånden blev han kendt i alle<br />
kredse i byen som den lille,<br />
muntre mand med kameraet om<br />
halsen. Navnet Knud Rasmussen<br />
blev dog ikke brugt i profes-<br />
Tjenestebilen i 1952 – en Opel – som bragte Knud Rasmussen rundt i Syd- og<br />
Vestjylland. B 559<br />
1952<br />
9
hvordan hans omfattende arkiv<br />
kunne sikres for eftertiden. Med<br />
daværende borgmester A. K.<br />
Nielsens støtte lykkedes det i<br />
1986 at sikre det meget værdifulde<br />
kildemateriale for eftertiden.<br />
De mange negativer blev afleveret<br />
i de negativmapper, Knud<br />
Rasmussen oprindelig havde<br />
brugt. Når han vendte hjem fra<br />
en af sine fotoopgaver, fremkaldte<br />
han negativerne i sit mørke-<br />
kammer på avisen, leverede aktuelle<br />
positiver til redaktionens<br />
videre arbejde og arkiverede alle<br />
sine negativer i kronologisk rækkefølge.<br />
Kun årsskifterne var noteret<br />
- ellers var den ingen form<br />
for tekst.<br />
At gøre denne omfattende og<br />
yderst værdifulde negativsamling<br />
tilgængelig for offentligheden<br />
var ikke så lidt af en udfordring.<br />
Et beskæftigelsesprojekt<br />
Pressefotograf Knud Rasmussen i sit<br />
mørkekammer på dagbladet Vestkysten,<br />
Kongensgade 33-35, i 1952. B<br />
294.<br />
blev løsningen. Det gik i gang i<br />
sommeren 1989 og strakte sig<br />
indtil udgangen af 1994. Fire<br />
unge arbejdsløse var tilknyttet<br />
projektet på fuld tid under ledelse<br />
af arkivar Morten Mortensen<br />
på halv tid og fotograf Torben<br />
Meyer på fuld tid, og deres<br />
koncentrerede indsats bragte tilgængeliggørelsen<br />
et stort skridt<br />
fremad. Negativerne blev ompakket<br />
til moderne acetatlommer,<br />
interessante motiver valgt<br />
ud til kopiering i 13x18, der blev<br />
fremstillet sikkerhedsnegativ af<br />
de udvalgte motiver og de udvalgte<br />
fotografier efterfølgende<br />
identificeret på baggrund af avisens<br />
oplysninger. Når oplysningerne<br />
var fundet frem, blev de<br />
indtastet i arkivets edb-registreringsprogram<br />
Arkibas, så de er<br />
elektronisk søgbare. De B-numre,<br />
som er anført i billedteksterne,<br />
henviser til denne billedregistrering.<br />
I alt er omkring 9.000<br />
af de omkring 73.000 mulige<br />
fotografier udvalgt til identifikation,<br />
hvilket dog ikke udelukker<br />
anvendelsen af de øvrige negativer.<br />
Hver eneste negativark er<br />
nemlig blevet kontaktkopieret,<br />
så man på den måde kan få et<br />
overblik over udvalgte og ikkeudvalgte<br />
fotos. Desuden giver<br />
kontaktkopierne et udmærket<br />
visuelt overblik over, hvad en<br />
pressefotograf i Esbjerg har beskæftiget<br />
sig med i mere end 30<br />
år.Knud Rasmussen bidrog i projektet<br />
med supplerende oplysninger<br />
og nåede at se det færdige<br />
resultat inden sin død i 1998.<br />
I forbindelse med arbejdet med<br />
denne bog er det dog blevet konstateret,<br />
at negativsamlingen ikke<br />
er komplet. Alle negativer fra<br />
11
12<br />
Kontaktkopierne af negativerne med markering af, hvilke<br />
fotos der er udvalgt til forstørrelse. D 10.414<br />
byggeriet af dagbladet Vestkystens<br />
nye hus på Banegårdspladsen<br />
indgår således ikke i samlingen,<br />
der heller ikke indeholder<br />
mange sports-negativer. Formodentlig<br />
er negativer fra disse<br />
to typer begivenheder blevet<br />
holdt separat.<br />
Nogle typer fotos vil man også<br />
lede forgæves efter. Det gælder<br />
f.eks. fotos fra 1. maj-festligheder.<br />
Da Knud Rasmussen kom til<br />
Esbjerg i 1952, havde byen endnu<br />
fire aviser. Ud over Venstreavisen<br />
Vestkysten, som han kom<br />
til at arbejde for, var det den socialdemokratiske<br />
Vestjyden, den<br />
radikale Sydvestjyden og den<br />
konservative Esbjerg Bladet.<br />
Denne politiske deling slog naturligvis<br />
også igennem i pressefotografernes<br />
arbejde og optagelser,men<br />
Knud Rasmussen har<br />
dog taget flere fotos fra byens arbejdspladser.<br />
Ved at sammenholde negativerne<br />
og billederne i avisen kan<br />
man endvidere se, at mange af<br />
optagelserne aldrig blev trykt i<br />
avisen. En del af disse fotos har<br />
imidlertid så stor kulturhistorisk<br />
værdi, at de er udvalgt til kopiering<br />
og også har fundet plads i<br />
denne bog. Andre af disse, ikke<br />
publicerede optagelser kunne<br />
med lige så stor ret være udvalgt,<br />
men er det ikke. Heldigvis<br />
er det gennem kontaktkopierne<br />
forholdsvis let selv at dykke ned<br />
i dette utrolige, visuelle kildemateriale.<br />
Udover offentliggørelsen i aviserne<br />
blev et udvalg af Knud<br />
Rasmussens billeder offentliggjort<br />
i bogform. Det skete i 1979,<br />
hvor Esbjerg Typografiske Lav<br />
udgav bogen, 25 års tilbageklik<br />
med Ras. Bogens tekst var skrevet<br />
af Karl Bjarna Provst, en journalist-kollega<br />
fra dagbladet Vestkysten.<br />
Nogle få af billederne fra<br />
Mapperne med kontaktkopier af de bevarede negativer<br />
fra pressefotograf Knud Rasmussens arkiv. D 10.413<br />
denne bog er også gengivet her,<br />
men med en fyldigere tekst.<br />
Fra slutningen af 1994 til udgangen<br />
af 1995 dannede udvalgte<br />
Knud Rasmussen-fotos udgangspunkt<br />
for en artikelserie i<br />
JydskeVestkysten med titlen Fotografiet<br />
fortæller. Til hvert foto<br />
havde medarbejdere ved Esbjerg<br />
Byhistoriske Arkiv skrevet en<br />
uddybende tekst. Nogle af fotografierne<br />
fra denne serie indgår<br />
også i denne bog.<br />
I bogen er billederne naturligvis<br />
hovedkilden, men på baggrund<br />
af de tilhørende artikler i avisen<br />
er der skrevet en tekst, der sætter<br />
de enkelte billeder ind i en større<br />
sammenhæng. Teksterne er redigeret,<br />
men det er forsøgt at holde<br />
tidens sproglige tone.
Den 7. maj 1952 bragte dagbladet<br />
Vestkysten dette fotografi af to legende<br />
børn, som Knud Rasmussen havde mødt<br />
på én af sine første ture rundt i Esbjerg.<br />
På hjørnet af Østergade og Norgesgade<br />
var de travlt optaget af at lege med en<br />
brandhane - ikke ligefrem den mest lovlige<br />
af lege, hvad man også ser af deres<br />
ansigter og holdning. Billedet næsten<br />
lugter af røvfuld. B 44<br />
1952
1952<br />
14<br />
KAMPEN MOD TUBERKULOSEN APRIL<br />
Bannere på Torvet ved Skolegade opfordrede esbjergenserne til at gå til undersøgelse mod tuberkulose. B 375<br />
■ Den 30. april 1952 oplyste dagbladet<br />
Vestkysten, at nu kom folkeundersøgelsen<br />
mod tuberkulose<br />
til Esbjerg efter at have været<br />
i gang i Ribe Amt siden 20.<br />
marts. Bag folkeundersøgelsen<br />
stod Nationalforeningen til Tuberkulosens<br />
Bekæmpelse. I alt<br />
blev 24.000 esbjergensere inviteret<br />
til at blive undersøgt. De var<br />
i førskolealderen (dvs. årgang<br />
1945-1950, begge iberegnet) og<br />
fra 14 år op til og med 34 år. Personer<br />
over 35 år måtte dog også<br />
gerne blive undersøgt, hvis de<br />
havde lyst, men de fik ingen<br />
skriftlig invitation og skulle selv<br />
tage initiativet. Skolebørnene<br />
blev undersøgt ved rutinemæssige<br />
undersøgelser i andet regi.<br />
Undersøgelserne begyndte på<br />
Rørkjær Skole den 1. maj kl.<br />
14.00, og efter syv dages under-<br />
søgelser dér blev undersøgelserne<br />
flyttet til Stormgades Skole,<br />
hvor de skulle fortsætte i<br />
yderligere ti dage. To undersøgelseshold<br />
var i gang, og de havde<br />
hver en kapacitet på 150 personer<br />
i timen.<br />
Selve undersøgelsen bestod i en<br />
tuberkulinprøve og en hurtig<br />
røntgenfotografering. Fire dage<br />
senere mødte man igen til aflæsning<br />
af tuberkulinprøven samt<br />
orientering om udfaldet af røntgenfotograferingen.<br />
På én gang<br />
fik man derfor besked, om tuberkulinprøven<br />
var slået an, om alt<br />
var i orden eller det var nødvendigt<br />
at vaccinere. Statistisk set<br />
ville kun én ud af hver 2.000<br />
undersøgte vise sig at være angrebet<br />
af tuberkulose uden at vide<br />
det. Tallet bekræftedes af de<br />
25.000 undersøgelser,man allere-<br />
de havde gennemført i Ribe<br />
Amt. Der var fundet 27 gamle<br />
tuberkulosetilfælde, som man<br />
forventede ved nærmere undersøgelse<br />
ville vise sig at være ikke-aktive.<br />
Desuden var der fundet<br />
syv-otte nye tilfælde af tuberkulose,<br />
24 andre tilfælde af<br />
lungelidelser samt tre patienter<br />
med svulster.<br />
Gennemsnitlig lå Ribe Amt på<br />
en undersøgelsesprocent på 65-<br />
70% af de indbudte. Folkeundersøgelsens<br />
arrangør frygtede dog,<br />
at Esbjerg ville trække dette gennemsnit<br />
ned. Dels var esbjergenserne<br />
allerede godt dækket ind<br />
med hensyn til undersøgelser og<br />
vaccination takket være Spangsberg<br />
Sanatorium. Dels blev fiskerne<br />
undersøgt regelmæssigt,<br />
ligesom mange virksomheder<br />
havde årlige undersøgelsesdage.
APRIL KAMPEN MOD TUBERKULOSEN<br />
På mange forskellige måder blev<br />
esbjergenserne mindet om den<br />
forestående folkeundersøgelse.<br />
Ud over hyppige artikler i aviserne<br />
viste Nationalforeningen<br />
til Tuberkulosens Bekæmpelse<br />
en kortfilm i biografen. Den blev<br />
senere skiftet ud med en lydtrailer<br />
umiddelbart efter reklamerne<br />
og før hovedfilmen.<br />
Desuden blev der hængt plakater<br />
op over hele byen, Erhvervskontorets<br />
vinduer blev udsmykket<br />
med en særudstilling, der<br />
var bannere over Torvet, ligesom<br />
bannere ved undersøgelsesstederne<br />
viste, hvad der foregik.<br />
Selv om Nationalforeningen til<br />
Tuberkulosens Bekæmpelse var<br />
nok så hurtig til at garantere, at<br />
tuberkulinprøven var smertefri,<br />
og at man end ikke behøvede<br />
lægge tøjet i forbindelse med<br />
røntgenfotograferingen, blev folkeundersøgelsen<br />
ikke populær i<br />
Esbjerg. Efter 17 reelle undersøgelsesdage<br />
i byen var kun 14.913<br />
personer blevet undersøgt, heraf<br />
3.000-3.500 ikke-indbudte. Det<br />
gav en mødeprocent på ca. 50 eller<br />
betydeligt under Ribes 67%.<br />
29 tilfælde af tuberkuløs infektion<br />
var blevet konstateret i Esbjerg.<br />
Heraf var de 20 ældre, ikke<br />
aktive tilfælde, der allerede var<br />
kendte. Fire personer var straks<br />
blevet indlagt eller stod for at<br />
skulle indlægges, og fem personer<br />
skulle undersøges yderligere.<br />
Med disse tal lå Esbjerg over<br />
landsgennemsnittet med hensyn<br />
til udbredelsen af tuberkulose.<br />
■<br />
Dagbladet Vestkysten,<br />
den 7. maj 1952.<br />
Udstilling i Erhvervskontorets vinduer, Torvet 17, fra slutningen af april 1952. B 376<br />
En lille pige vaccineres mod tuberkulose<br />
på Rørkjær Skole den 1. maj<br />
1952. B 372<br />
1952<br />
15
1952<br />
16<br />
Torvet set fra Rådhushaven i begyndelsen af maj 1952. B 46<br />
■ Det gode forårsvejr fik esbjergensere<br />
til at trække udenfor.<br />
Bænkene i Rådhushaven var tæt<br />
besat af fortrinsvis ældre men-<br />
FORÅRSSTEMNING I RÅDHUSHAVEN MAJ<br />
nesker, som ikke blot nød det gode<br />
forårsvejr, men også sad i første<br />
parket med hensyn til at følge<br />
med i Torvets puls.<br />
■<br />
Dagbladet Vestkysten<br />
den 1. og 7. maj 1952.<br />
Rådhushaven set fra Torvet mod Danmarksgade i begyndelsen af maj 1952. B 47
JUNI KONGELIGT BESØG<br />
De tre prinsesser, fra venstre Margrethe, Anne-Marie og Benedikte, med hver sin »fikse frugtkurv«, som de fik ved deres<br />
korte besøg i Esbjerg i juni 1952. Bag prinsesserne ses bl.a. stationsforstander Fournaise og politimester Hebo. B 242<br />
■ Den 19. juni var dronning Ingrid<br />
og de tre prinsesser på vej til<br />
England. Rejsen foregik med det<br />
ordinære lyntog fra København<br />
til Esbjerg og derfra over Nordsøen<br />
med Englandsbåden Kronprinsesse<br />
Ingrid.<br />
Egentlig var de kongelige blot på<br />
gennemrejse, men alligevel stod<br />
Esbjerg på den anden ende, næsten<br />
som ved et officielt besøg.<br />
Trods stiv blæst og enkelte regnskyl<br />
strømmede 3.000-4.000 feststemte<br />
esbjergensere, heriblandt<br />
mange skolebørn, i timerne før<br />
togets ankomst ned til havnen<br />
for at hylde de kongelige.<br />
Det blev en lang ventetid, for toget<br />
viste sig at være 23 minutter<br />
forsinket. Lyntogets motor ville<br />
nemlig ikke starte, da det skulle<br />
køre fra borde i Nyborg. Trods<br />
forsinkelsen blev der alligevel<br />
tid til officiel modtagelse på Englandskaj,<br />
hvor fru fiskeriminister<br />
Knud Rée overrakte blomster til<br />
dronningen i overværelse af fru<br />
borgmester Hans Nissen. Desuden<br />
var politimester Hebo, stationsforstander<br />
Fournaise, kaptajnløjtnant<br />
Gydesen fra Vestjysk<br />
Marinedistrikt samt havneingeniør<br />
Beck tilstede.<br />
Næppe havde Dronningen og<br />
prinsesserne vist sig, før hurraråbene<br />
brød løs, og på vejen<br />
hen til Englandsbåden kom småpiger<br />
løbende med yderligere<br />
blomster til såvel dronningen<br />
som prinsesserne, som desuden<br />
hver fik en »fiks frugtkurv«,<br />
som det hed. På kajen havde<br />
Det Danske Pigespejderkorps og<br />
KFUK-spejderne taget opstilling<br />
i galla og med faner. Yderligere<br />
blomster fulgte, inden Dronning<br />
Ingrid hilste på førerne fra de to<br />
korps og gik om bord på Englandsbåden,<br />
mens man sang.<br />
Modtagelseskomiteen på båden<br />
bestod af direktør Gaarde, DFDS,<br />
og kontorchef Chr. P. Christensen<br />
fra DFDS-afdeling i Esbjerg.<br />
Før afgang kom dronningen og<br />
de tre prinsesser frem på promenadedækket<br />
og blev hilst af taktfaste<br />
hurraråb. Anne-Marie var<br />
for lille til at kunne se over rælingen,<br />
men en skammel sikrede<br />
hende udsyn og mulighed for at<br />
blive set. Ved de kongeliges opdukken<br />
begyndte de to spejderkorps<br />
at synge Der er et yndigt<br />
land, mens dronningen og prinsesserne<br />
vinkede til de forsamlede<br />
esbjergensere på kajen, og skibet<br />
forsinket lagde fra kaj kl.<br />
18.25.<br />
Kort efter afgang kunne de kongelige<br />
gæster indtage en menu<br />
som bestod af suppe, fiskefilet,<br />
lammekotelet eller andebryst, ostekiks,<br />
jordbær og kaffe.<br />
■<br />
Dagbladet Vestkysten<br />
den 19. juni 1952.<br />
1952<br />
17
1952 ■ Den 1. juli 1952 blev en skelsættende<br />
dato for svømningen i<br />
Esbjerg, for da blev Boldesager<br />
Friluftsbad taget i brug som byens<br />
første friluftsbad. Bassinet,<br />
der var 25x10 meter og 3 meter<br />
dybt på det dybeste sted og rummede<br />
500 kubikmeter vand, var<br />
forsynet med to vipper på henholdsvis<br />
en og tre meter.<br />
18<br />
Foruden at være friluftsbad var<br />
bassinet anlagt som branddam<br />
for Civilforsvaret. Bassinet var<br />
projekteret af Stadsbygmesterens<br />
BOLDESAGER FRILUFTSBAD JULI<br />
Kontor og opført under ledelse<br />
af civilingeniør B. Leth-Pedersen.<br />
Det kostede 80.-90.000 kr. at<br />
anlægge inklusiv det nødvendige<br />
maskineri.<br />
Forsøgsvis blev friluftsbadet åbnet<br />
for publikum i to måneder,<br />
selv om der var visse indskrænkninger<br />
de første 14 dage.<br />
Kun den ene garderobe med afsæbningsrum<br />
var færdig, så indtil<br />
den 15. juli var der på ulige<br />
datoer kun åbent for mandlige<br />
og på lige datoer kun for kvinde-<br />
lige gæster. I begyndelse var der<br />
adgang til friluftsbadet fra Nørrebrogade<br />
gennem skolegården,<br />
men når en projekteret flisegang<br />
var færdig, skulle der kun være<br />
direkte adgang fra Edelsvej. Ved<br />
en speciel modtagelsesdisk inde<br />
i friluftsbadet købte man som<br />
gæst i friluftsbadet en billet og<br />
eventuelt sæbe og håndklæde,<br />
for som i andre friluftsbade og<br />
svømmebassiner var afsæbning<br />
obligatorisk. Afsæbningen fandt<br />
sted efter omklædning i rummelige<br />
og lyse garderober, hvor<br />
Friluftsbadet blev populært til stævner. Ved Svømmeklubben Esbjergs stævne den 3. august 1952 udførte Niels Højen et<br />
såkaldt svanehop. B 26.592
JULI BOLDESAGER FRILUFTSBAD<br />
man fik udleveret bøjle med pose<br />
og badenummer. Nummeret<br />
skulle dels sikre udlevering af<br />
det rigtige tøj senere, dels kunne<br />
bruges til kalde gæster op af<br />
svømmebassinet efter en times<br />
forløb, når der var stort rykind<br />
eller kø udenfor. Ved ringe besøg<br />
var der derimod ubegrænset badetid.<br />
Hygiejneproblemerne kunne ikke<br />
blot løses ved afsæbning af<br />
brugerne. Badevandet måtte også<br />
tilsættes klor og salt. Desuden<br />
sikrede et rensningsanlæg med<br />
en kapacitet på 100 kubikmeter i<br />
timen et bakteriefrit svømmebassin.<br />
Vandet kunne opvarmes<br />
til en konstant temperatur på<br />
mellem 18-20 grader, hvorfor<br />
man håbede på en badesæson<br />
fra april-oktober.<br />
Den officielle åbning fandt sted<br />
torsdag, den 3. juli, og i de kommende<br />
måneder var friluftsbadet<br />
åbent alle hverdage fra kl. 14-<br />
20 og søndag fra kl. 8-12 og igen<br />
fra kl. 14-20. Forsøget skulle vise,<br />
om det kunne betale sig at holde<br />
friluftsbadet åbent for offentligheden.<br />
Foruden penge til dækning<br />
af den tekniske drift skulle<br />
der også være løn til den livredder,<br />
der var fast tilknyttet frilufsbadet.<br />
■<br />
Dagbladet Vestkysten den<br />
2. juli og den 4. august 1952.<br />
Ved svømmestævnet den 3. august 1952 indgik også en vandpolokamp mellem Esbjerg og Svendborg i programmet.<br />
B 517<br />
1952<br />
19
1952<br />
20<br />
En såkaldt svinemand - eller spildmand<br />
- med sin tungtlastede cykel<br />
med tønder fulde af indsamlede<br />
madrester. B 511<br />
■ På sine ture rundt i Esbjerg tog<br />
KnudRasmussenmange fotografier<br />
af esbjergensere, som var<br />
travlt beskæftiget med deresdaglige<br />
arbejde.<br />
Det kunne som her være af svinemanden,<br />
som man ofte mødte<br />
i kvarteret omkring Ved Skoven,<br />
hvor han samlede madrester<br />
sammen til foder af den svinebesætning,<br />
han havde hjemme ved<br />
sit hus.<br />
Det kunne også være et fotografi<br />
af lygtemanden, der sørgede for,<br />
at byens gadebelysning virkede.<br />
Gasgadelygterne i Esbjerg var<br />
ved at blive erstattet med elektriske<br />
gadelygter, men der var<br />
endnu 700 gasgadelygter tilbage<br />
i byen, som skulle passes og plejes.<br />
De blev tændt ved fjernstyring,<br />
tidsindstillede ure eller af<br />
lygtemænd.<br />
■<br />
Dagbladet Vestkysten<br />
den 8. og 19. august 1952.<br />
En lygtemand pudser en gasgadelygte<br />
på Gl. Vardevej over for Esbjerg<br />
Tovværksfabrik. B 499<br />
DAGLIGE SYSLER AUGUST
SEPTEMBER MØNSTRING AF HAVNEARBEJDERE<br />
Overforvalter Olesen, DFDS, udtager havnearbejdere ved Mønstringshuset. B 666<br />
■ Havnearbejderne på Esbjerg<br />
Havn arbejdede som daglejere.<br />
På næsten bibelsk vis stillede de<br />
sig hver dag op ved Mønstringshuset<br />
på havnen i håb om at blive<br />
udpeget til en af dagens arbejdsopgaver.<br />
Det kunne f.eks.<br />
være at laste en af Englandsbådene<br />
med de 120-130 kg. tunge<br />
sække med baconsider eller de<br />
50 kg. tunge smørdritler. Her er<br />
overforfalter Olesen fra DFDS<br />
ved at udtage de havnearbejdere,<br />
han skulle bruge til en arbejdsopgave.<br />
Blev man ikke udtaget,<br />
var der ikke andet for end<br />
at vente på næste opgave, som<br />
måske først kom næste dag eller<br />
et par dage senere.<br />
Rigtigt knokkelarbejde var det at<br />
være havnearbejder i 1950’erne<br />
og næsten yderligere ti år endnu,<br />
indtil containere og moderne<br />
teknisk udstyr afløste havnens<br />
hårde fysiske arbejde.<br />
■<br />
Billedet kom aldrig i avisen,<br />
men kan dateres til begyndelsen<br />
af september 1952<br />
1952<br />
21
1952 ■ I midten af oktober skrev dagbladet<br />
Vestkysten om krise hos<br />
Esbjergs skibsbyggerier. To af<br />
byens værfter havde halvfærdige<br />
kuttere stående urørt i 1 1 ⁄2 år.<br />
Krisen var ikke speciel for Esbjerg-værfterne,<br />
men udtryk for<br />
et landsdækkende problem i<br />
branchen, hvor man skønnede<br />
ikke at have haft så dårlige tider<br />
de sidste 20 år. Baggrunden for<br />
krisen mentes at være fiskeriets<br />
høje driftsudgifter, der begrænsede<br />
de unges muligheder for at<br />
begynde for sig selv. En almindelig<br />
stor kutter med acceptabel<br />
motor kostede på denne tid ca.<br />
180.000 kr.<br />
22<br />
SKIBSBYGGERI I KRISE OKTOBER<br />
N. P. Jensens Skibsbyggeri havde<br />
afleveret sin sidste kutter i midten<br />
af 1951 og havde ikke fået<br />
ordrer siden. A/S Raun-Bybergs<br />
Skibsbyggeri havde ikke bygget<br />
en kutter siden 1946 og endnu<br />
ikke fundet en køber til den kutter,<br />
man havde begyndt at bygge<br />
på eget initiativ. Jensen & Lauridsens<br />
Skibsbyggeri havde også<br />
en halvfærdig kutter stående på<br />
bedding, men ligeledes uden køber.<br />
Bedst så situationen ud for Søren<br />
Andersens Skibsbyggeri. I juli<br />
1952 havde værftet afleveret en<br />
kutter til Skagen, og i maj 1951<br />
havde det leveret en kutter til Esbjerg.<br />
Disse to kuttere var de<br />
eneste, der var blevet leveret fra<br />
et Esbjerg-værft i to år.<br />
De dårlige afsætningsforhold fik<br />
mange skibstømrere til at søge<br />
over i andre erhverv.<br />
■<br />
Dagbladet Vestkysten<br />
den 16. oktober 1952.<br />
På a/s Raun-Bybergs Skibsbyggeri havde denne halvfærdige kutter stået urørt i 1 1 ⁄2 år. Dækket var blevet lagt, men byggeriet<br />
ville først blive fortsat, når en køber meldte sig. B 754
NOVEMBER JULEUDSMYKNINGEN SÆTTES OP<br />
■ Ved hjælp af en meget høj stige<br />
og en hjælper til at styre stigen<br />
var en elektriker allerede fra<br />
begyndelsen af november 1952<br />
travlt beskæftiget med at hænge<br />
lysguirlander op i Kongensgade.<br />
Siden skulle de ægte granguirlander<br />
hænges op, så juleudsmykningen<br />
kunne stå klar til at<br />
blive tændt fredag den 28. november.<br />
■<br />
Dagbladet Vestkysten den 12.<br />
og 28. november 1952.<br />
Ophængning af lysguirlander i<br />
Kongensgade. B 720<br />
De færdige guirlander i Kongensgade med lysene tændt den 28. november 1952. B 22.736<br />
1952<br />
23
1952 ■ Færinger og andre med tilknytning<br />
til Færøerne havde i<br />
1950’erne mulighed for at sende<br />
en personlig julehilsen til deres<br />
familie og bekendte på øerne.<br />
Lørdag den 20. december 1952<br />
åbnede Statsradiofonien sine studier<br />
til formålet.<br />
24<br />
I Esbjerg samledes 30 personer<br />
på Det Ny Missionshotel i Skolegade.<br />
De kom ikke blot fra Esbjerg,<br />
men fra Holmsland, Varde,<br />
Ribe, Vrøgum, Fole og Fanø.<br />
Ventetiden var dog lang. Udsendelsen<br />
begyndte kl. 22.15, men<br />
først 1 1 ⁄2 time senere blev det Esbjerg-studiets<br />
tur.<br />
Bygningssnedker John Petersen,<br />
Darumvej 106, var én af de 30<br />
fremmødte. Han var kommet til<br />
Danmark 15 år tidligere og havde<br />
hvert år benyttet sig af muligheden<br />
for at sende en jule- og<br />
nytårshilsen via radioen til familien<br />
på klippeøerne. Nu i 1952<br />
JULEHILSEN TIL FÆRØERNE DECEMBER<br />
havde han sin hustru og sønnerne<br />
Thorleif på otte og Eyvind på<br />
seks med. Det var længe, børnene<br />
måtte vente på at komme til<br />
mikrofonen, men ved at bruge<br />
det meste af lørdag aften på at lave<br />
julekonfekt lykkedes det at<br />
holde dem vågne, så de kunne<br />
ønske farmor glædelig jul.<br />
Også for de andre fremmødte<br />
føltes tiden lang. To søstre fra Fanø<br />
havde medbragt strikketøj,<br />
og de slog ventetiden i restaurationslokalerne<br />
ihjel ved at arbejde<br />
flittigt med pindene. Julegaverne<br />
skulle jo være færdige til<br />
den 24. december.<br />
Ældste mand ved mikrofonen<br />
blev pensioneret overlærer Johs.<br />
Aagard,Bramming,der på grund<br />
af lærermangel var vikar på Sønderby<br />
Skole ved Ringkøbing.<br />
Han var mødt frem for at sende<br />
en julehilsen til sin datter og svigersøn.<br />
■<br />
Dagbladet Vestkysten<br />
den 22. december 1952.<br />
»Glædelig jul, farmor«, ønskede otteårige<br />
Thorleif Petersen sin farmor på<br />
Færøerne. Nu børnene skulle i<br />
radioen havde de fået deres bedste<br />
tøj på og brylcreme i håret - men<br />
måske ikke helt nok til at tæmme de<br />
vilde lokker. (B 805)
APRIL KAMPEN MOD TUBERKULOSEN<br />
1953 19531952<br />
1953 bød på intet mindre end et valg<br />
til rigsdagen, et grundlovsvalg og et<br />
folketingsvalg. Folkeafstemningen om<br />
grundlovsændringen fandt sted tirsdag<br />
den 28. maj 1953. Man stemte bl.a. om<br />
indførelse af kvindelig arvefølge, afskaffelse<br />
af Landstinget og om en nedsættelse<br />
af valgretsalderen. Grundlovsændringen<br />
blev vedtaget med 46% jastemmer<br />
og valgretsalderen nedsat fra<br />
25 til 23 år. Her stemmes der på Danmarksgades<br />
Skole. B 1.130<br />
25 25
1953<br />
26<br />
Esbjerg Havn set fra luften den 8. januar 1953. B 870<br />
■ Inden vinteren midlertidigt<br />
slap sit tag, fløj »Ras«, formodentlig<br />
sammen med Per Perch<br />
som pilot, hen over Esbjerg<br />
Havn. Det resulterede bl.a. i dette<br />
stemningsfulde foto af Esbjerg<br />
Havn en vinterdag.<br />
De dominerende bygninger på<br />
billedet er Dampcentralen med<br />
ESBJERG HAVN I VINTERDRAGT JANUAR<br />
kraftig røg op af skorstenen og<br />
til venstre i billedet landbrugets<br />
fryse- og kølehus. I forgrunden<br />
ved Englandskaj skimtes m/s<br />
Alexandra og ved Frankrigskaj<br />
m/s Ficaria. I Dokhavnen ses<br />
den oplagte Englandsbåd m/s<br />
A. P. Bernstorff.<br />
■<br />
Dagbladet Vestkysten<br />
den 9. januar 1953.
FEBRUAR HJÆLP TIL HOLLAND<br />
■ Den 1. februar 1953 fejede en<br />
voldsom storm hen over England,<br />
Belgien og Holland med<br />
store ødelæggelser til følge.<br />
Værst gik det ud over Holland,<br />
der oplevede den største oversvømmelse<br />
i mere end 500 år. En<br />
voldsom stormflod fik digerne<br />
til at bryde sammen, så havet<br />
fossede ind over marker og<br />
landsbyer fra hundredmeterlange<br />
digegennembrud. Havet rev<br />
straks 250 mennesker bort, men<br />
det endelige antal omkomne nåede<br />
op over 1.800 personer, da<br />
man fik fuldt overblik over katastrofens<br />
omgang. Over 600.000<br />
mennesker blev berørt af oversvømmelsen,<br />
og de materielle<br />
ødelæggelser var enorme.<br />
Den fortvivlende situation i Holland<br />
satte en spontan hjælpeaktion<br />
i gang i Esbjerg allerede den<br />
3. februar. Initiativtagere var lederen<br />
af Falckstationen i Borger-<br />
gade, E. P. Havemose, og han fik<br />
den hollandske konsul i Esbjerg,<br />
direktør Jens Hassing, erhvervschef<br />
Eigil Rasmussen, assurandør<br />
Lysholdt fra Røde Kors og<br />
politimester Hebo med i arbejdsgruppen.<br />
Ideen var at indsamle<br />
tøj i to dage og sende det ned til<br />
Holland i en fiskebil.<br />
Hurtig hjælp var nødvendig, så<br />
allerede samme eftermiddag gik<br />
man i gang. Højttalervogne blev<br />
sendt rundt i byens gader for at<br />
opfordre private og handlende<br />
til at give tøj og tæpper. Indsamlingsstedet<br />
var Falckstationen i<br />
Borgergade.<br />
Efter kun tre dages indsamling<br />
var der kommet 18 tons tøj, 300<br />
tæpper, 100 madrasser, et stort<br />
antal skovle, gummistøvler og<br />
andet fodtøj samt 12.000 kr. ind.<br />
Torsdag, den 5. februar kunne<br />
hjælpekomiteen sende tre fiske-<br />
biler - to fra International Autotransport<br />
og en fra J. C. C. Dyekjær<br />
- afsted til Holland. Med sig<br />
havde de borgergaven fra Esbjerg<br />
og bidrag fra Bramming,<br />
Grindsted, Ribe og Varde.<br />
Uden problemer forløb sagen<br />
dog ikke. Røde Kors i København<br />
krævede, at det indsamlede<br />
tøj m.m. skulle sendes over<br />
København. Da det ikke lykkedes<br />
at overtale københavnerne<br />
til at frafalde kravet, valgte komiteen<br />
i Esbjerg at se bort fra det<br />
- og så kom accepten fra Røde<br />
Kors hovedkvarter: »Send bare<br />
fiskebilerne fra Esbjerg afsted«!<br />
■<br />
Dagbladet Vestkysten<br />
den 4.-6. februar 1953.<br />
Der blev arbejdet i lyntempo næsten døgnet rundt på Falckstationen i Borgergade den 5. februar 1953. Tøjgaver til Hollands-indsamlingen<br />
hobede sig op overalt i garagerne, og lotter og Falck-folk var hele dagen i fuld sving med at pakke<br />
ud, sortere og pakke i sække igen. B 25.690<br />
1953<br />
27
1953 ■ Danmarks Radio begyndte at<br />
sende fjernsynsudsendelser den<br />
2. oktober 1951. Disse programmer<br />
kunne dog kun modtages<br />
tæt ved København.<br />
28<br />
I Esbjerg var der andre muligheder.<br />
En af de lokale pionerer på<br />
fjernsynsområdet var radioforhandler<br />
Aage Hass, Kongensgade<br />
28. Gennem længere tid havde<br />
han arbejdet med forskellige<br />
fjernsynsapparater og -antenner<br />
for at opfange fjernsyn fra Hamborg,<br />
men først lørdag den 23. fe-<br />
FØRSTE FJERNSYNSUDSENDELSE MARTS<br />
bruar lykkedes det ham at modtage<br />
et helt program på sit store<br />
B&O-fjernsyn, uden der var tilsluttet<br />
et specielt forstærkerapparat.<br />
Dagbladet Vestkysten var inviteret<br />
med til denne premiere, og<br />
det nye medie vakte straks stor<br />
begejstring. Der blev sendt fjernsyn<br />
fra kl. 20-22, og programmet<br />
var meget alsidigt. Der blev bl.a.<br />
vist en udsendelse om London<br />
1876,Nordsøfiskerietogenspændende<br />
film fra Brasilien. Udsen-<br />
delsen gik klart igennem og blev<br />
kun lidt skæmmet af uro i billedet.<br />
Avisens udsendte medarbejder<br />
drog straks læren: Har man<br />
først sat sig foran apparatet med<br />
den lille billedskærm, er det<br />
svært at løsrive sig igen.<br />
Søndag den 1. marts havde Aage<br />
Hass atter held med at modtage<br />
tysk fjernsyn. Fra Køln blev<br />
der sendt en ishockeylandskamp<br />
mellem Tyskland og Schweiz.<br />
Denne oplevelse blev mange flere<br />
esbjergensere til del, for Aage<br />
Radioforhandler Aage Hass holder privat premiere på fjernsyn i Esbjerg lørdag den 23. februar 1953. B 945
MARTS FØRSTE FJERNSYNSUDSENDELSE<br />
Opløb foran Aage Hass Radioforretning, Kongensgade 28, søndag den 1. marts 1953 for at se den første offentlige<br />
fjernsynsudsendelse i Esbjerg: En ishockeylandskamp i Køln mellem Schweiz og Tyskland. B 887<br />
Hass stillede nemlig fjernsynsapparatet<br />
ned i udstillingsvinduet,<br />
så man kunne se udsendelsen<br />
fra gaden.<br />
Aage Hass var ikke ene om at eksperimentere<br />
med fjernsyn i Esbjerg.<br />
Også Jaspers Radio havde<br />
forsøg i gang, men mens signalerne<br />
kom klart igennem til Aage<br />
Hass, var der mange afbrydelser<br />
i modtagelsen hos Jaspers Radio.<br />
Råd for bedre modtagekvalitet<br />
var der dog. Blev der installeret<br />
en antenneforstærker og sat en<br />
højere placeret antenne op, ville<br />
det i Esbjerg være muligt konstant<br />
at modtage fjernsyn fra<br />
Hamborg. Dog kun fra kl. 20-22,<br />
hvor fjernsynet sendte.<br />
At købe sig et fjernsyn var imidlertid<br />
endnu i mange år uden for<br />
de flestes økonomiske formåen,<br />
så det var meget populært på sin<br />
aftenspadseretur at gør stop foran<br />
en af radio- og tv-forhandlerne<br />
for at følge med i aftenens<br />
fjernsynsudsendelser.<br />
■<br />
Dagbladet Vestkysten<br />
den 2. marts 1953.<br />
1953<br />
29
1953<br />
30<br />
FORÅR APRIL<br />
Esbjergensere nød forårssolen på<br />
Torvet den 10. april. De talte med<br />
hinanden, barnet fik en is, men der<br />
var ingen grønne flasker. B 1.427<br />
Nok havde varmen meldt sin ankomst,<br />
men blade manglede træerne<br />
endnu nogen tid, som det ses her ved<br />
ledvogterhuset, Krogsgårdsvej 11 i<br />
Tjæreborg den 11. april. B 1.445<br />
På Raun-Bybergs Skibsbyggeri havde<br />
skibstømrerne den 10. april travlt<br />
med at fjerne udenbordsklædningen<br />
på en fiskekutter, som gerne skulle i<br />
søen i løbet af 14 dage. B 1.429