Natriumacetat - Kemishow

Udførelse 3:
Hav lidt natriumacetatkrystaller på fi ngrene og knips over den
åbne fl aske. Som ved et trylleslag ”fryser” væsken.
Lidt for meget en tryllekunst, men meget imponerende.
Man kan også hælde væsken tyndt ud på en glasplade, så man
kan se krystalvæksten, men så har den det med at krystallisere i
tide og utide (kan evt. bruges som start på ”istappen”).
Hvad sker der?
De fl este stoffer, man smelter, vil størkne igen, når de køler ned.
Det sker typisk ved, at der spontant dannes nogle små primærkrystaller,
der så vokser videre, til alt er størknet. Nogle stoffer
kan imidlertid afkøles under smeltepunktet eller det punkt,
hvor de burde være fældet ud af en opløsning.
En forklaring på dette fænomen antages at være, at når primærkrystallen
dannes, opstår der lokalt en lavere koncentration af
stoffet, som krystallen opløses i igen. Primærkrystallen skal altså
over en vis kritisk størrelse, før den ”er levedygtig”. Krystaller,
der er store nok til at være synlige, er store nok til at starte processen.
Når smelten størkner, frigøres stoffets smeltevarme, og temperaturen
stiger til stoffets smeltepunkt (55-58 ºC afhængigt af
vandindhold), indtil alt er størknet. Denne effekt anvendes i
nogle typer varmepuder og er også baggrunden for det gamle
husråd, at en fl aske vand i kassen sammen med ens grøntsager,
kan holde dem frostfri i let frost.
Hvis man putter f.eks. sukkerkrystaller i væsken, starter krystalliseringen
som regel ikke, da sukkeret godt nok er krystallinsk,
men har den forkerte krystallografi ske rumgruppe i forhold til
natriumacetat.
Man kan diskutere, om natriumacetaten smelter eller opløses
(i sit eget krystalvand). Der er ikke nogen klar defi nition på,
hvornår det er det ene eller det andet.
Bemærkninger
Hvis væsken størkner til en fast masse, når den køler ned, er
den enten ikke helt smeltet, eller der er ikke tilsat nok vand.
Hvis smelten bliver til en grødet krystalmasse, som dog stadig
kan podes og størkne helt efter nedkøling, skal den tilsættes
128