Sidste stævnemøde - data Fiction

Sidste stævnemøde
PROLOG
Vorkøbing er nok en af de mindst kendte byer i Danmark.
Gemt af vejen et sted mellem Næstved og Vordingborg på sydspidsen af Sjælland, syv
kilometer fra den nærmeste togstation og ganske uden nævneværdige turistattraktioner, ligger
den beskedne købstad omgivet af skove og marker og ... bliver temmelig overset. Byen er
ikke helt uden kontakt med omverdenen, for naturligvis arbejder en del af byens borgere
udenfor kommunens grænser, udefrakommende arbejder ligeledes i Vorkøbing og
selvfølgelig følger Vorkøbing med i alt, hvad der sker i resten af Danmark og verden med.
Alligevel må man sige, at et langt stykke hen ad vejen lever byen sit eget liv, med sine egne
skrevne og uskrevne regler, sit eget moralsæt og sidst men ikke mindst med sine indbyggeres
fælles bevidsthed om og - lad os sige det rent ud - stolthed over, at Vorkøbing klarer sig selv.
Egnen har aldrig dannet rammen om store historiske begivenheder og mange berømtheder
kan byen heller ikke prale med. Visse personer rager lokalt op i mængden. Bystyret og
borgerskabets spidser, virksomhedsejerne og lederne af diverse organisationer dukker i sagens
natur op i lokalbladet med jævne mellemrum, men det er ikke det, som skaber den største
opmærksomhed. Til gengæld har mange Vorkøbingensere et forbavsende godt øje for, hvad
der går i svang blandt såvel høj som lav på egnen. Hvilket ikke betyder, at alle ved alt om alle,
ejheller at alt nødvendigvis kommer frem i lyset. Små og store hemmeligheder, uudtalte
sandheder, fordækte gerninger og forbindelser trives fint mellem alt det åbenlyse, det
officielle og især det festlige, folkelige og fornøjelige. Som i andre små samfund lever man
også i Vorkøbing efter devisen: Vi passer vort - og så kan resten af verden ellers sejle videre i
sin egen sø.
Samfundet, byen og kommunen Vorkøbing har sin top og sin bund, sin elite og sin bredde.
Man har sit eget politi, hospital, postkontor og busselskab, en svømmehal, to kommuneskoler
og syv efterskoler, men intet gymnasium. Bygherrer og entreprenører ændrer langsomt på
egnens udseende. Hovedgadens butikker skifter umærkeligt karakter og størrelse, de gamle
købstadshuse omgives ubarmhjertigt af villakvarterer og betonkarreer, mens de
omkringliggende landsbyer og bøndergårde kæmper en sej kamp for ikke at bukke under for
affolkning. Ganske som i resten af landet.
Forskellen - for der er en forskel - er, at enkeltpersoners opførsel og handlinger ofte kan få
langt større effekt i Vorkøbing end det normalt sker i større samfund.
Som for eksempel alt det, der skete den fredag sidst i februar for et par år siden, hvor man
ventede på, at Per, også kaldet "Soldaten", skulle vende hjem fra Hovedstaden.
Og i lang tid derefter.
***
_____________________________________________________________________________________________________
Sidste stævnemøde Jens E.Hansen, 1998 Side 1