Sidste stævnemøde - data Fiction

- øh, javel, hr. - ... Vagthavende ville ikke give ham den tilfredsstillelse at blive genkendt
med det samme.
- Det er Landsretssagfører Sejrsen. Jeg har netop konstateret, at min bil ikke længere
befinder sig der, hvor jeg anbragte den i morges. Med andre ord: den er blevet stjålet, men det
må efterhånden være gået op for Dem, hr. Betjent.
- Javel (- din højrøvede Avekat) øh, hr. Sejrsen. De anmelder, at deres automobil er blevet
stjålet. Hvorfra er bemeldte køretøj blevet bortfjernet?
- Hernede foran bygningen. Jeg har mine folk rendende ind og ud hele dagen. Alligevel er
der ingen af de tumber, der har registreret, at den er væk!
Landsretssagfører Adam Sejrsen - "Savskærer Savesen" mellem onde tunger - var ikke just
kendt for sit varme hjerte. Lederen af egnens største ejendoms- og advokatvirksomhed var
derimod kendt for to ting. Han blev gift ind i Konsul Gyldenkvists familie og overtog ved
konsulens død kontrollen over en ukendt, men sagnomspunden formue, og han var en kold
skid, som kun interesserede sig for at gøre føromtalte formue endnu større, uanset
konsekvenserne for sine omgivelser.
Vagthavendes stemme afslørede intet om hans personlige tanker ved sagførerens
anmeldelse.
- Ja, hvis jeg må bede om mærke og indregistreringsnummer, hr. Sejrsen?
- Man kan åbenbart ikke tillade sig at arbejde sent i denne by uden at ens ejendele bliver
udsat for alskens overgreb. Hvor ville det være rart, hvis politiet bare en gang imellem
passede deres job og sikrede byens borgere mod den slags.
- øh, bilens mærke og - ...
- Det er en sølvgrå Mercedes, årgang 98, snuppede sagføreren ham af. -
Registreringsnummeret er - som De sikkert udmærket ved i forvejen - "SEJR 2". Sejrsen
havde været den første i byen til at anskaffe sig "ego-plader" til husstandens fire køretøjer.
SEJR 1 var året før kørt til de evige skrotmarker efter sagførerens lidt for hasarderede omgang
med en kommunal lygtepæl. I byen var man ikke det mindste overrasket over, at Sejrsen var
sluppet fra ulykken uden en skramme. Var der noget ukrudt, som havde svært ved at forgå,
var det Savskæreren, lød de enige bagtalelser.
- SEJR 2, javel, hr. ... sølvgrå ... Mer...cedes. Vagthavende sørgede omhyggeligt for at stave
rigtigt. Det var ikke klogt at lave selv den mindste fejl, når det drejede sig om Sejrsen. -
Havde bilen andre særlige kendetegn?
- Nej, og hvis De vil være så venlig at efterlyse den hurtigst muligt. Jeg er meget glad for
den bil! Sejrsen lagde på.
Vagthavende gloede på telefonrøret. (- Hold fest for en opførsel!) Han betragtede
hovedrystende sine få notater på den gule blok. Han drejede sig i stolen ved lyden af døren,
der netop gik op. Sørensen og Langvad trådte ind i vagtstuen med de sædvanlige vink til
skråhuen.
- Hva' gi'r I. Jeg har lige modtaget en anmeldelse om et biltyveri i Hovedgaden. Og hvem
tror I, det var?
Kollegerne rystede på hovedet. De var mere optaget af at hænge jakkerne og få varme i
fingrene. Sørensen havde allerede en kop svagt dampende kaffe i den ene hånd.
- Sejrsen! Hm? Og tror I den høj-og-så-videre tølper havde tid til, at jeg stillede ham de
lovbefalede spørgsmål, hva'? Næ-næ, ikke HR. Savskærer Savesen! Han knaldede røret på,
næsten før jeg kunne nå at skrive nummeret ned.
_____________________________________________________________________________________________________
Sidste stævnemøde Jens E.Hansen, 1998 Side 6