og bilagsrapport

Kapitel 4 Geoteknik
Terrænkoten findes i området mellem kote +4,0 og +4,2, mens kælderens underkant etableres
i kote -0,5. Der etableres derfor en ca. 4,5 m dyb udgravning, som til to af siderne afgrænses
af nedrammede spunsvægge. Til de to øvrige sider etableres skråningsanlæg, hvis
stabilitet er beskrevet i dette afsnit.
Det er antaget, at skråningernes anlæg ønskes mindst mulig, idet skråninger med store anlæg
tager meget plads fra den øvrige del af byggepladsen. Derfor er der udført beregninger
for anlæg 2:3 og 1:2.
Stabilitetsundersøgelsen er foretaget på baggrund af ekstremmetoden. En forudsætning for
benyttelse af denne metode er kendskab til jordbundsforholdene samt jordlagenes styrkeegenskaber.
Der blev foretaget otte prøveboringer på området før den gamle rutebilstation
blev revet ned, hvilket er de eneste oplysninger, der haves omkring jordbundsforholdene.
Prøveboringerne viste et meget varieret geoteknisk grundlag, og det vides derfor ikke,
hvordan lagdelingen er i selve skråningerne.
Med baggrund i dette er stabiliteten af skråningerne undersøgt for to mulige jordbundsforhold.
I det første tilfælde er det antaget, at skråningen hovedsageligt består af sand, hvilket
svarer til forholdene i en af de boringer, der er foretaget indenfor kælderens afgrænsning.
Der findes dog et sandet lerlag, hvis egenskaber er antaget svarende til sandlagets. Konsekvensen
af dette er, at der ikke er taget højde for kohæsionsbidraget, hvilket er en tilnærmelse
for brudfiguren. Tilfældet er efterfølgende benævnt skråning 1.
I det andet tilfælde, skråning 2, består skråningen dels af organiske materialer og dels af
sandlag. Lagdelingen er fremkommet ved at lave en retlinet interpolation mellem to boringer
i hver ende af byggepladsen. De to skråninger, samt koter for jordoverflade, laggrænser
og udgravningsniveau, fremgår af figur 4-15.
44