4. semester rapport
4. semester rapport
4. semester rapport
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
TITEL:<br />
Eternitten<br />
- Byfornyelse i Aalborg<br />
PROJEKTPERIODE:<br />
B4<br />
2/2-28/5 2004<br />
PROJEKT GRUPPE:<br />
C124<br />
GRUPPEMEDLEMMER:<br />
Kenneth Krogh Christensen<br />
Mads-Peter Hansen<br />
Heidi Maria Hentze<br />
Claus Ottow Jensen<br />
Ivar Christian Bjerg Pedersen<br />
Allan Simonsen<br />
Kim Sørensen<br />
VEJLEDERE:<br />
Christina Foley<br />
Grete Thorsen<br />
Bent Jütte<br />
Anker Lohmann<br />
ANTAL KOPIER: 12<br />
RAPPORT SIDEANTAL: 103<br />
BILAG SIDEANTAL: 214<br />
TOTAL SIDEANTAL: 317<br />
SYNOPSIS:<br />
Tek. Nat. Fakultet<br />
B-sektoren<br />
Sohngårdsholmsvej 57<br />
9000 Aalborg<br />
www.civil.auc.dk/b<br />
I projektet er udarbejdet en be-<br />
byggelsesplan for et udvalgt område af<br />
Eternitten på baggrund af en analyse<br />
af de omkringliggende områder. Der er<br />
skitseprojekteret et separatsystem til<br />
afledning af spildevand fra delområdet<br />
til eksisterende afløbsnet.<br />
Med udgangspunkt i det udleverede ud-<br />
budsmateriale for universitetsbygnin-<br />
gen er dimensioneret et træspær med<br />
tilhørende samling. Endvidere er et be-<br />
tonkælderdæk med tilhørende søjle og<br />
bjælke dimensioneret. Endeligt er fire<br />
boreprofiler analyseret med henblik på<br />
fundering af universitetsbygningen.
Forord<br />
Denne <strong>rapport</strong> er udarbejdet på <strong>4.</strong> <strong>semester</strong> på Institut for Bygningsteknik ved det<br />
Teknisk Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet af gruppe C124 i pe-<br />
rioden 2. februar til 28. maj 200<strong>4.</strong><br />
Projektets overordnede tema er: Byggeriet og dets omgivelser<br />
Projektets emner er vægtet som:<br />
• Konstruktion 60%<br />
• Planlægning 20%<br />
• Miljø 20%<br />
Der er hentet inspiration til udarbejdelsen af projektet ved ekskursion til byggeplad-<br />
sen, hvor universitetsbygningen fra udbudsmaterialet er under opførelse.<br />
.<br />
Kenneth Krogh Christensen Mads-Peter Hansen<br />
Heidi Maria Hentze Claus Ottow Jensen<br />
Ivar Christian Bjerg Pedersen Allan Simonsen<br />
Kim Sørensen
Læsevejledning<br />
Projektet er opdelt i en hoved<strong>rapport</strong>, en bilags<strong>rapport</strong> og en tegningsmappe. Resul-<br />
tater og konklusioner er at finde i hoved<strong>rapport</strong>en, mens udregninger er i bilagsrap-<br />
porten. Tegningsmappen indeholder områdeplaner, grundplaner og detaljetegninger.<br />
Der er vedlagt en CD-rom, som indeholder hoved- og bilags<strong>rapport</strong> i PDF format,<br />
regneark i Microsoft Excel format og tekniske tegninger i AutoCAD format.<br />
Kildehenvisning i <strong>rapport</strong>en er angivet efter Harvard-metoden, dvs. at forfatterens<br />
efternavn og udgivelsesåret angives i skarp parentes som følgende:<br />
.<br />
[Forfatterens efternavn, Årstal for udgivelse]<br />
De fuldstændige kilder findes i kildelisten bagerst i hoved<strong>rapport</strong>en.<br />
Henvisning til figurer og tabeller angives ud fra det aktuelle kapitel og derefter<br />
fortløbende nummereret gennem kapitlet, således at den 5. figur i 2. kapitel i hoved-<br />
<strong>rapport</strong>en er betegnet: Figur 2.5. Tilsvarende er figur fem i bilag B angivet som<br />
Figur B.5. .
Indhold<br />
1 Indledning 2<br />
2 Eternittens historie 4<br />
3 Lokalområdet Eternitten 8<br />
3.1 Eternitten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8<br />
3.2 Vision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13<br />
3.3 Strukturanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />
3.4 Trafiktilslutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19<br />
3.5 Krav og forudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23<br />
4 Dispositionsplan for Eternitten 28<br />
<strong>4.</strong>1 Byplanrammeforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />
<strong>4.</strong>2 Lokalplanforslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38<br />
<strong>4.</strong>3 Skitseprojektering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39<br />
<strong>4.</strong>4 Bebyggelsesplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44<br />
<strong>4.</strong>5 Vurdering af bebyggelsesplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48<br />
5 Kloakering af Eternitten 50<br />
5.1 Afløbssystem i området . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50<br />
5.2 Beregningsforudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53<br />
5.3 Afløbssystem på Eternitten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57<br />
5.4 Vurdering af afløbssystem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63<br />
7
6 Bygningens bærende elementer 64<br />
6.1 Søjler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65<br />
6.2 Dækelementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65<br />
6.3 Yder- og indervægge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65<br />
6.4 Tagkonstruktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66<br />
6.5 Stabilitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66<br />
7 Spærkonstruktion 70<br />
7.1 Beregningsforudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71<br />
7.2 Skitseprojektering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71<br />
7.3 Detailprojektering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73<br />
8 Betonkonstruktion 78<br />
8.1 Beregningsforudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79<br />
8.2 Første kælderarrangement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79<br />
8.3 Andet kælderarrangement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84<br />
9 Fundering 90<br />
9.1 Analyse af boreprofiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93<br />
9.2 Beregningsforudsætninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93<br />
9.3 Jordaflejringernes parametre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94<br />
9.4 Vurdering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96<br />
10 Konklusion 98<br />
11 Litteraturliste 102
KAPITEL 1<br />
Indledning<br />
I det centrale Aalborg ligger Dansk Eternit, som er ejet af F.L. Smidth. Grunden an-<br />
vendes i dag til produktion af eternitplader, men i løbet af år 2004 vil produktionen<br />
ophøre, idet virksomheden flytter til udlandet. Grunden skal herefter udlægges til<br />
byfornyelse. I forbindelse hermed er det nødvendigt at udarbejde en dispositionsplan<br />
for Eternitten, hvis placering fremgår af figur 1.1.<br />
Figur 1.1<br />
Eternittens beliggenhed i Aalborg
Side 3 Kapitel 1<br />
I forbindelse med planlægning af området fremlægges et forslag, der både tilgodeser<br />
Aalborg Kommune og F.L Smidth’s interesser. Projektet har dermed til formål,<br />
at gøre grunden attraktiv for eventuelle købere. Således ønskes grunden udlagt til<br />
blandet erhvervs- og boligområde, hvor der fremsættes følgende ønsker:<br />
• Boligområdet skal fremstå som attraktivt boligmiljø<br />
• Den grønne kile skal videreføres gennem området<br />
• Erhvervsområdet må kun indeholde lettere industri<br />
Endvidere skal boligområdet tilgodese flest mulige parametre, herunder bl.a. udsigt<br />
og gåafstand til kollektiv trafik. I denne forbindelse detailprojekteres boligområdet<br />
med henblik på at udarbejde en bebyggelsesplan, idet området får stor indflydelse<br />
på Aalborgs fremtidige udvikling.<br />
Ved planlægning af området skal der anlægges regn- og spildevandsledninger i form af<br />
separat kloakeringsnet. Herunder skitseres det overordnede afløbssystem med over-<br />
sigt over tilslutningsmuligheder. For området, hvor der er udarbejdet bebyggelses-<br />
plan, udarbejdes et skitseprojekt for kloaknettet med tilhørende beregninger af led-<br />
ningernes kapacitet. Hertil udarbejdes en plantegning og et længdeprofil af to ud-<br />
valgte strækninger.<br />
I konstruktionsdelen er der taget udgangspunkt i det udleverede udbudsmateriale<br />
for en laboratoriebygning til Aalborg Universitet. På baggrund af disse tegninger<br />
redegøres for bygningens stabilitet.<br />
Ved tagkonstruktionen ses på forskellige spærudformninger gennem to skitseprojek-<br />
ter. Efterfølgende udvælges et spær til detailprojektering, hvor valg af tværsnitsdi-<br />
mensioner eftervises.<br />
For kælderkonstruktionen vurderes to arrangementer af plader, bjælker og søjler,<br />
hvorefter det mest hensigtsmæssige dimensioneres.<br />
Med udgangspunkt i den geotekniske <strong>rapport</strong>, analyseres fire forskellige boreprofiler<br />
for at undersøge de geotekniske forhold i området. På baggrung heraf dimensioneres<br />
et fundamentet til den omtalte universitetsbygning.
KAPITEL 2<br />
Eternittens historie<br />
Aalborg er en større provinsby, der ligger ved Limfjorden i Nordjylland. Byen har,<br />
grundet sin gode beliggenhed, gennem de sidste 200 år været med til at omdanne<br />
Danmark til industrination.<br />
De grønne områder har i gennem mange år spillet en central rolle i Aalborg, men med<br />
industrialiseringens indtog i starten af det 19. århundrede var det en nødvendighed,<br />
at inddrage mange, centralt og godt beliggende, idylliske områder. Et sådant område<br />
kunne man bl.a. finde ved Blegkilde tilbage i 1914, hvilket fremgår af figur 2.1 til<br />
højre.<br />
Figur 2.1<br />
Blegkilde park år 1914 [www.noks.dk]
Side 5 Kapitel 2<br />
Området var primært benyttet til parkanlæg for offentligheden og indeholdt gravede<br />
kanaler. Vandet udsprang fra Blegkildes væld for foden af kridtskrænten, bugtede<br />
sig rundt i anlægget under adskillige broer, for derefter af munde ud i Østeraa via<br />
sit naturlige løb - Blegkildestrømmen, der ses på figur 2.1.<br />
Parken var et yndefuldt udflugtssted for aalborgenserne og centrum for folkelig ud-<br />
foldelse, idet private sponsorer havde opstillet gymnastikredskaber til fri afbenyt-<br />
telse. Endvidere indeholdt området det kommunale vandværk, der blev sat i drift i<br />
185<strong>4.</strong><br />
I foråret 1897 blev den første pavilion opført i anlægget til glæde for anlæggets pub-<br />
likum både mht. beværtning og underholdning. Pavilionen kan ses på figur 2.2.<br />
Figur 2.2<br />
Pavilion før branden i år 1913 [www.noks.dk]<br />
Glæden varede imidlertid kort, idet pavilionen natten til den 5. august 1913 brændte<br />
ned til grunden. Senere samme år opkøbte Aalborg kommune grunden og opførte<br />
en gul murstensbygning med tegltag, hvor Cementfabrikken Danmark (eternit -<br />
fabrikkens forgænger) flyttede en del af sin produktion ind. Samme år havde kilde-<br />
vældet efterhånden mistet sin vandrigdom, fordi Aalborg Vandværk pumpede vand<br />
lige syd for kilden, hvorfor det blev valgt at lede Cementfabrikken Danmarks brugte<br />
kølevand ind i anlæggets kanaler.<br />
Aalborg Byråd bevilgede den 1<strong>4.</strong> maj 1914 en springvandskonstruktion af beton til<br />
Blegkilde, hvilken blev kendt som landets mest vandrige. Endvidere modtog byen i
Eternittens historie Side 6<br />
1933 en skulptur af brodermorderen Kain, som tillige fik en central plads i Blegkilde.<br />
Denne blev senere flyttet til Sohngårdsholmsparken, idet hele lystanlægget Bleg -<br />
kilde kom i klemme mellem Dansk Eternitfabrik, som Cementfabrikken Danmark<br />
med årenes udvikling var blevet omdannet til, og Aalborgs kommunale vandværk.<br />
Storhedstiden for den idylliske plet med de mange kendte sommerrevyer var ovre<br />
og en ny epoke for området - Dansk Eternitfabrik - blev en realitet med fabrikkens<br />
overtagelse af området den 15. august 1968 [Djernø, 1999].<br />
Dette projekt tager udgangspunkt i det nuværende område, som i folkemunde bliver<br />
kaldt ”Eternitten”, samt de omkringliggende veje - Sohngårdsholmsvej, Østre Allé<br />
og Sønderbro. Dansk Eternit stopper produktionen i Danmark i løbet af år 2004,<br />
hvorfor det ønskes at fremstille et forslag til anvendelse af området, således at det<br />
kommer til at fremstå attraktivt for byen. Oplægget tager udgangspunkt i en analyse<br />
af ”Eternitten” samt de omkringliggende områder for på denne måde at finde frem<br />
til en attraktiv løsning.
Side 7 Kapitel 2<br />
.
KAPITEL 3<br />
Lokalområdet Eternitten<br />
I det følgende kapitel undersøges anvendelsesmulighederne for eternitområdet med<br />
henblik på at tilgodese både kommuneplanen og èn eller flere fremtidige køberes<br />
interesse for grunden. Dansk Eternit, og dermed F.L. Smidth, ønsker at afhænde<br />
grunden, hvorfor forslaget ønskes at fremstå som økonomisk rentabel, samtidig med<br />
at Kommunens ønsker tilgodeses. Muligheden, for at der på dele af eternitgrunden<br />
er nedgravet affalds- og restprodukter fra produktionen, foreligger, hvorfor dette må<br />
medtages i planlægningen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i et visionsoplæg for<br />
det samlede område, der er på 36ha, hvorefter mulighederne for at opfylde visionen<br />
undersøges. Endeligt fremstilles henholdsvis en dispositionsplan og en bebyggelses-<br />
plan for en mulig fremtidig inddeling af eternitgrunden, som herefter kaldes ”Eter-<br />
nitten”.<br />
3.1 Eternitten<br />
Eternitten er placeret i det centrale Aalborg, hvilket fremgår af figur 3.1. Grun-<br />
den grænser op til to primærveje, Sønderbro og Østre Allé, og en sekundærvej,<br />
Sohngårdsholmsvej, som det ses på figur 3.2. Sønderbro forbinder Aalborg centrum<br />
med motorvej E45, hvorfor mange mennesker dagligt vil køre forbi grunden. Østre<br />
Allé forbinder den østlige med den vestlige del af byen, og der er således tale om to<br />
meget centrale trafikveje i Aalborg midtby.
Side 9 Kapitel 3<br />
Figur 3.1<br />
Områdets beliggenhed i Aalborg<br />
Østre Allé ligger i niveau med grunden og her findes i dag ind- og udkørsel til<br />
området gennem et signalreguleret kryds. Sønderbro ligger ligeledes i niveau med<br />
området. Modsat Sønderbro ligger Sohngårdsholmsvej, som kun i det nord-østlige<br />
hjørne ligger i samme niveau som grunden. Hældningen på Sohngårdsholmsvej er på<br />
ca. 50 0/00, hvilket gør, at der i den sydligste ende af grunden er en meget markant<br />
niveauforskel mellem vejen og grunden. Umiddelbart syd for biblioteksskolen, hvis<br />
placering kan ses på figur 3.2, findes en udkørsel fra området, som ikke bliver benyt-<br />
tet idag. Parallel med Sohngårdsholmsvej er anlagt en smal flisebelagt vej, som ved<br />
Humlebakken ligger i niveau med Sohngårdsholmsvej. Vejen er ikke bred nok til<br />
at kunne bruges som en lokalvej, men muligheden for at etablere en cykel-/gangsti<br />
foreligger.<br />
Den nordlige del af Eternitten er tæt bebygget med lager- og produktionshaller, som<br />
er i dårlig stand. Den sydlige del af grunden er speciel på grund af en kridtgrav samt<br />
adskillige karakteristiske plateauer.
Lokalområdet Eternitten Side 10<br />
Figur 3.2<br />
Eternitgrunden med omkringliggende veje<br />
Den nuværende indkørsel til Eternitten findes på Østre Allé. Denne kan muligvis<br />
benyttes til fremtidig ind- og udkørsel. Indkørselsmuligheden ses på figur 3.3 (1).<br />
Eternittens tilhørende kontorbygning, som ses på figur 3.3 (2), er af nyere dato.<br />
Denne bygning er pt. udlejet til Biblioteksskolen.<br />
På figur 3.3 (3) ses en meget speciel todelt bygning. Den ene bygningsdel består<br />
af seks tætplacerede siloer, mens den anden er en særpræget betonbygning. På<br />
grund af bygningens specielle udseende vil den evt. være bevaringsværdig som et<br />
minde fra det gamle eternitområde. Bygningen vil kunne fungere som et landmark i<br />
det nyetablerede område. Efter restaurering vil bygningen evt. kunne benyttes som
Side 11 Kapitel 3<br />
Figur 3.3<br />
Oversigtsbillede over Eternitten. De små billeder viser interessante<br />
bygninger<br />
restaurant, kontorbygning eller en form for museum.<br />
Ud mod Sønderbro er der anlagt to store siloer, hvilket kan ses på figur 3.3 (4).<br />
Det vil være muligt at restaurere og ombygge disse siloer til anden benyttelse. Fra<br />
toppen af siloerne er der en god udsigt over en stor del af Limfjorden, hvilket med<br />
fordel kan udnyttes.<br />
Som tidligere nævnt er en stor del af området bebygget med produktions- og lager-<br />
haller af ældre dato. Et eksempel herpå ses på figur 3.3 (5). Det vurderes imidlertid,<br />
at det ikke vil være rentabelt at restaurere eller benytte disse bygninger til andet<br />
formål, hvorfor de bør rives ned.<br />
På figur 3.3 (6) ses en produktionshal fra 1998, som er den eneste af de nuværende<br />
haller, der er i en nævneværdig god stand. På grund af hallens gode stand og for-<br />
nuftige størrelse vil den derfor, uden store ombygninger, kunne tages i brug til al-<br />
ternative formål.
Lokalområdet Eternitten Side 12<br />
Figur 3.4<br />
Den sydlig beliggende kridtgrav med karakteristiske plateauer<br />
På figur 3.4 ses den sydlige del af eternitområdet fra bunden af kridtgraven. På<br />
dette område har der været afgravet kridt til produktionen, og senere har det været<br />
anvendt som depot, hvoraf plateauerne i området er opstået. Området egner sig<br />
ikke til boliger pga. det begrænsede indfald af sollys i kridtgraven. Desuden er det<br />
endnu ikke klarlagt, om der er nedgravet asbest, hvilket kunne give problemer under<br />
opførelsen af en eventuel bebyggelse. På baggrund heraf vurderes det, at området<br />
vil kunne anvendes som et rekreativt område.<br />
3.1.1 Områdets topografi<br />
Eternitten og de omkringliggende områder er karakteriseret ved det kuperede ter-<br />
ræn. Af figur 3.5 fremgår højdekurverne i området, hvor der er markant højdeforskel<br />
mellem Eternittens sydligste- og nordligste hjørner. Grunden er overordnet delt op<br />
i tre områder pga. de eksisterende niveauforskelle. Inddelingen af områder kan ses<br />
på figur 3.5. Langs Sohngårdsholmsvej ligger et trekantet område, som er sammen-<br />
hængende med det sydligste område, der løber mod bunden af kridtgraven. Koten<br />
i dette område ligger mellem +12 og +14,5m, mens koten til de øvrige områder<br />
ligger mellem +3 og +7m. Afgrænsningen mellem de tre områder udgøres af stejle<br />
skrænter, hvilket er markeret på figur 3.5 med lyse linier gennem området.
Side 13 Kapitel 3<br />
Figur 3.5<br />
Områdets topografi. Den røde ramme afgrænser Eternitten, og de<br />
lyse linier opdeler området i niveauforskelle.<br />
3.2 Vision<br />
Visionen for området udarbejdes med det formål at skabe et velfungerende og at-<br />
traktivt område, der harmonerer med resten af Aalborg. Grunden skaber, med sin<br />
centrale beliggenhed i byen, mange muligheder for en fremtidig anvendelse. Eternit-<br />
fabrikkens bygninger vil kunne bruges til alternative produktionsmæssige erhvervs-<br />
formål, men på trods heraf vil produktionsvirksomheder, med interesse i Aalborg-<br />
området, formodentlig vælge et område, der ligger uden for centrum. På sådanne<br />
områder er grundprisen mere attraktiv, og selvom eternitområdet har en central<br />
trafikal beliggenhed, findes der lignende områder uden for centrum.<br />
I visionen for Eternitten er indeholdt et ønske om at ændre områdets nuværende sta-<br />
tus som industriområde til blandet by- og erhvervsområde. På en del af grunden vil<br />
der derfor blive etableret boliger, mens en anden del af grunden skal benyttes til er-<br />
hvervsmæssige formål. I denne henseende skal ”erhversmæssige formål” forstås, som<br />
en form for pladskrævende detailhandel, der eksempelsvis kunne være bilforhandlere,
Lokalområdet Eternitten Side 14<br />
møbelforretninger og lignende. I boligområdet tilstræbes en høj bebyggelsesprocent,<br />
og der vil, som et led i dannelsen af et harmonisk område, blive etableret en grøn<br />
kile, der vælges til at differentiere de to områder, som det ses på figur 3.6. Begrun-<br />
delsen for at placere erhvervsområdet ud mod Sønderbro er, dels at strækningen<br />
langs Sønderbro i markedsføringsmæssig sammenhæng er god til forretningsfacader,<br />
og dels at støjniveauet langs Sønderbro vurderes for højt til etablering af boliger.<br />
Figur 3.6<br />
Opdeling af Eternitgrunden ud fra visionen. Rød = erhvervsområde,<br />
Blå = boligområde, Grøn = rekreativt område<br />
Samlet vil visionen være, at etablere erhverv langs Sønderbro og Øster Allé, mens der<br />
ud mod Sohngårdsholmsvej skal placeres etagebyggeri. Den grønne kile skal føres ned<br />
midt gennem området og dermed dele området op. Kilen kan forbindes via en tunnel<br />
under Sohngårdsholmsvej med den eksisterende grønne kile, som forløber fra Golf-<br />
parken igennem Sohngårdsholmsparken. Ved Østre Allé kan kilen føres under vejen,<br />
dels for at forbinde Bornholmsgade med den grønne kile, men også for at skabe en<br />
sikker skolevej for de børn, der må forventes at skulle gå i skole på Sønderbro-skolen.
Side 15 Kapitel 3<br />
3.3 Strukturanalyse<br />
Eternittens omkringliggende områder, som kan ses på figur 3.7, vil blive analy-<br />
seret, med henblik på at fastlægge hvilke muligheder og faciliteter der bliver ud-<br />
budt i nærområderne. De aktuelle nærområder er Ø-gadekvarteret, Vejgård vest<br />
og Håndværkerkvarteret, og analysen omhandler handel, transport, undervisning og<br />
børnepasning. Områderne vil blive analyseret inden for en radius af 1km fra Bib-<br />
lioteksskolen.<br />
Handel<br />
Figur 3.7<br />
Eternittens omkringliggende områder<br />
I nærområderne omkring Eternitten findes en del indkøbsmuligheder i form af kiosker,<br />
købmænd, supermarkeder samt servicestationer. Områderne indeholder syv kiosker<br />
og tre servicestationer, hvoraf de fire nærmeste er anført på kortet med henholdsvis<br />
rødt og blåt, som kan ses på figur 3.8. Endvidere ligger der fire mindre købmænd og<br />
fem supermarkeder, hvilke er anført med henholdsvis gult og grønt.
Lokalområdet Eternitten Side 16<br />
Supermarkederne er fortrinsvis koncentreret i Vejgård. Der er således kun ét super-<br />
marked i Ø-gadekvarteret, der ligger i umiddelbar nærhed af Eternitten. På bag-<br />
grund af nærområdernes høje befolkningstal samt en forventning om et blomstrende<br />
boligområde på Eternitten med et nyt, stort kundegrundlag vurderes det, at der er<br />
potentiale for et supermarked af Netto-typen på Eternitten. Derfor foreslås det, at<br />
en del af grunden udlægges til dette formål.<br />
Figur 3.8<br />
Kort over nærmeste indkøbsmuligheder indenfor en radius af 1km.<br />
Rød = kiosker, blå = tankstationer, gul = købmænd, grøn = super-<br />
marked<br />
Institutioner<br />
Sohngårdsholmsvej og Bornholmsgade udgør tilsammen en del af uddannelseskilen<br />
i Aalborg, som fortsætter videre mod centrum. Denne placering giver god mulighed<br />
for at få børnene passet og efterfølgende i skole inden for en relativ kort afstand. I<br />
områderne kan der bl.a findes otte daginstitutioner, hvor de fem nærmeste er anført
Side 17 Kapitel 3<br />
med rødt samt seks folkeskoler, hvor Sønderbroskolen er offentlig, mens de resterende<br />
fem er private. De fire nærmeste folkeskoler er anført på kortet med gult, som kan<br />
ses på figur 3.9. Endvidere viser analysen, at der, for de børn der vælger at læse<br />
videre efter folkeskolen, også er mulighed for at vælge handelsskole eller gymnasium.<br />
Det kan heraf sluttes, at der ikke umiddelbart vil være behov for en daginstitution<br />
eller folkeskole på det nye Eternitten.<br />
Transport<br />
Figur 3.9<br />
Kort over nærmeste institutioner inden for en radius af 1km. Rød<br />
= daginstitutioner, gul = folkeskoler, grøn = handelsskole, blå =<br />
gymnasium<br />
Hvis boligområdet bliver opført på den ønskede placering, som det ses på figur 3.2,<br />
vil beboerne have gode offentlige transportmuligheder. Anlægges den føromtalte<br />
cykel/gangsti, samt en trappe i boligområdets sydligste ende op til T-krydset ved<br />
Humlebakken, vil beboerne have en maksimal afstand til et stoppested på blot 300m.<br />
Fra Sohngårdsholmsvej opnås forbindelse med både regional-, metro- og bybusser<br />
som alle har forbindelse til Aalborg Busterminal, der i fremtiden vil være knudepunkt
Lokalområdet Eternitten Side 18<br />
for alle linier. Endvidere er der busforbindelse fra Bornholmsgade. Busstoppeste -<br />
derne fremgår af figur 3.10. Det anses at være unødvendigt at anlægge busruter<br />
gennem området, da afstanden til nærmeste stoppested maksimalt er på 300m.<br />
Figur 3.10<br />
Kort over nærmeste busstoppesteder til området indenfor en radius<br />
af 1km. Rød=trafikknudepunkt, gul=nærmeste stoppesteder
Side 19 Kapitel 3<br />
3.4 Trafiktilslutning<br />
Det er nødvendigt at kunne afvikle trafikken til og fra området, hvorfor der i det føl-<br />
gende er set på, hvilke muligheder der er herfor, samt hvilke ulemper og konsekvenser<br />
det kan få for det eksisterende vejnet. Der analyseres fire tilslutningsmuligheder,<br />
samt hvilke fordele og ulemper der er for hver mulighed.<br />
Forslag 1<br />
Forslag 1 giver mulighed for tilkobling af erhvervsområdet til Sønderbro, mens<br />
trafikken fra boligområdet afvikles til Sohngårdsholmsvej, hvilket kan ses på figur 3.11.<br />
Figur 3.11<br />
Skitse 1 illustrerer, hvordan trafikken kan afvikles fra området<br />
For at gøre det muligt at afvikle trafikken til og fra området mod Sønderbro, er<br />
det nødvendigt at anlægge et ekstra lysreguleret kryds mellem de to eksisterende<br />
kryds ved Østre Allé/Sønderbro og Ny Kærvej/Sønderbro. Et forslag til anlæggelse<br />
af signalreguleret kryds fremgår af figur 3.12.<br />
Figur 3.12<br />
Sønderbro med og uden nyt signalreguleret kryds
Lokalområdet Eternitten Side 20<br />
Vejdirektoratet anbefaler, i henhold til tabel 3.1, en afstand mellem to signal -<br />
regulerede kryds på minimum 500-700m ved en hastighedsgrænse på 60-70km/t,<br />
hvilket er den tilladte hastighed på Sønderbro. Er afstanden mindre, bør krydsene<br />
tilpasses således, at der opstår ens grøntider. I dag er der 614m mellem de to ek-<br />
sisterende lysreguleringer på Sønderbro. Det betyder dels, at hastighedsgrænsen på<br />
Sønderbro bør ændres til 50km/t, og dels at signalgruppeplanerne for de tre kom-<br />
mende kryds må reguleres således, at de indgår i en grøn bølge, før der kan anlægges<br />
et ekstra kryds. Af tabel 3.1 fremgår det, at den vejledende krydsafstand ved 50km/t<br />
bør være minimum 400-500m.<br />
Tabel 3.1<br />
Vejledende afstande mellem kryds i byområder [Vejdirektoratet, .<br />
2000 1 ]<br />
Vejklasse Hastighedsklasse Krydsafstand<br />
Signalreguleret kryds/Rundkørsel T-kryds<br />
Trafikvej Høj (60-70km/t) 5-700m 3-400m<br />
Middel (50km/t) 4-500m 150m<br />
Lav (30-40km/t) - 100m<br />
Lokalvej Middel (50km/t) - 100m<br />
Lav (30-40km/t) - 50m<br />
Meget lav (10-20km/t) - -<br />
Tilkoblingen til Sohngårdsholmsvej kan ske via et signalreguleret T-kryds, eller som<br />
et T-kryds med ubetinget vigepligt. Der er fordele og ulemper ved begge muligheder.<br />
Ved anlæggelse af T-kryds med ubetinget vigepligt, vil der i spidstimen kunne opstå<br />
problemer med afvikling af trafikken fra boligområdet, især ved venstresving.<br />
Det eksisterende kryds på Østre Allé, der har afviklet trafikken fra Eternitten indtil<br />
nu, nedlægges. Dette giver en bedre afvikling af trafikken på Østre Allé samt større<br />
mulighed for en regelmæssig grøn bølge. Som det ser ud i dag styres krydset af spoler<br />
i vejen, hvilket kan give forskudte og delte grønne bølger langs vejen. Fordelen ved<br />
forslaget er således, at der opnås adgang til området både fra Sohngårdsholmsvej og<br />
Sønderbro, mens krydset på Østre Allé nedlægges.
Side 21 Kapitel 3<br />
Forslag 2<br />
Ved forslag 2 skal alt trafik afvikles til Østre Allé gennem det eksisterende kryds.<br />
Dette gør at Sohngårdsholmsvej og Sønderbro begge holdes fri for ændringer. Sam-<br />
tidig vil der altid være mulighed for at komme ud af området, da krydset er signal-<br />
reguleret. Forslaget medfører, at den grønne bølge på Østre Allé brydes, samt at der<br />
opstår kødannelse både på Eternitten og Østre Allé. Endvidere vil det være nød-<br />
vendigt at anlægge store vendearealer på Eternitten af hensyn til tunge trafikanter.<br />
Ulempen ved forslaget er, at alt trafikken til og fra hele området passerer gennem<br />
krydset ved Østre Allé, hvilket kan skabe kapacitetsproblemer hhv. i området og på<br />
Østre Allé.<br />
Forslag 3<br />
Figur 3.13<br />
Skitse 2 illustrerer, hvordan trafikken kan afvikles fra området<br />
Det tredje forslag er en kombination af de to forrige, hvor der er tilkobling til både<br />
Sohngårdsholmsvej, Østre Allé og Sønderbro. Forslaget gør det muligt for last -<br />
vognstrafik, at køre direkte igennem området når der skal læsses varer af til erhverv-<br />
sområdet, istedet for at der skal benyttes et større område til vendeareal. Skitsen<br />
for området kan ses på figur 3.1<strong>4.</strong><br />
Fordelen ved dette forslag er, at der vil ske en mere harmonisk afvikling af trafikken<br />
fra Eternitten, mens ulempen er, at kapaciteten på de omkringliggende strækninger<br />
nedsættes. Endvidere forudsætter dette forslag, at Karnersvej, som ligger overfor
Lokalområdet Eternitten Side 22<br />
indkørslen til Eternitten, lukkes. Samlet vurderes det, at erhversgrundene langs<br />
Sønderbro bliver mere attraktive for potentielle erhvervsdrivende, i takt med at<br />
kundernes fremkommelighed øges.<br />
Forslag 4<br />
Figur 3.14<br />
Skitse 3 illustrerer, hvordan trafikken kan afvikles fra området<br />
Forslag 4 er identisk med forslag 3 med den ene ændring, at den direkte vejforbindelse<br />
mellem boligområdet og den resterende del af Eternitten ikke etableres. Forslaget<br />
kan ses på figur 3.15. Der er en niveauforskel mellem erhvervs- og boligområdet<br />
på 7m, hvilket, i henhold til Vejdirektoratets vejledende anbefalinger for gradienter<br />
ved nyanlæg af veje på maksimalt 50 o/oo, vil give en rampelængde på minimum<br />
160m [Vejdirektoratet, 2002 2 ]. Til sammenligning er den gennemsnitlige hældning<br />
på Sohngårdsholmsvej 45-50 o/oo.<br />
Fordelen ved dette forslag i forhold til de øvrige er, at der skabes mindre trafik gen-<br />
nem boligområdet. Det må derfor vurderes, at boligområdet bliver mere trafiksikkert<br />
at opholde sig i.<br />
Valg af løsning<br />
Analysen viser, at det ikke er uden problemer at tilslutte Eternitten trafikalt til<br />
det eksisterende vejnet. Prioriteres tilgængeligheden højest ved at vælge forslag 3,<br />
nedsættes kapaciteten på de omkringliggende veje. Prioteres derimod kapaciteten
Side 23 Kapitel 3<br />
Figur 3.15<br />
Skitse 4 illustrerer, hvordan trafikken kan afvikles fra området<br />
højest ved at vælge enten forslag 1 eller 2, nedsættes tilgængeligheden til hele om-<br />
rådet. Forslag 4 er imidlertid fundet bedst egnet, da en god tilgængelighed til er<br />
-hvervsområdet er vigtig for en økonomisk grobund. Endvidere højnes trafiksikker-<br />
heden i boligområdet.<br />
3.5 Krav og forudsætninger<br />
Før det er muligt at planlægge og bygge på et område, er det nødvendigt at se<br />
på, hvilke bindinger og muligheder der er i området. Disse bindinger og muligheder<br />
kan være såvel politiske som fysiske. I dette afsnit undersøges, hvilke krav der er til<br />
området, før planlægningen kan begynde.<br />
Økonomiske forudsætninger<br />
En forudsætning for at et forslag til anvendelse af Eternitten kan realiseres er, at<br />
grunden bliver solgt til enten én eller flere købere. Oftest vil en købers interesse for en<br />
grund have en økonomisk baggrund, og derfor skal der være mulighed for at anlægge<br />
indtægtsgivende bebyggelse, gerne med en høj bebyggelsesprocent. I henhold til<br />
Byggelovens §6 må bebyggelsesprocenten for etagebyggeri ikke overstige 50. Dette<br />
gælder imidlertid ikke, hvis en lokalplan for området tillader andet, og eftersom der<br />
endnu ikke foreligger en lokalplan for området, åbner dette muligheden for en stor<br />
udnyttelse af grunden.
Lokalområdet Eternitten Side 24<br />
Fysiske forudsætninger<br />
I henhold til Bygningsreglementet fra 1995 (BR95) stilles der krav til, hvor høj<br />
en trafikstøjbelastning nybyggede boliger må udsættes for. Denne grænse ligger<br />
på 55dB, som måles ved facaden. Hvis støjbelastningen overskrider 55dB, skal be-<br />
byggelsen isoleres således, at det indvendige støjniveau ikke overstiger 30dB [BR95,<br />
1995].<br />
Der er beregnet støj fra trafikken på henholdsvis Sønderbro og Sohngårdsholmsvej.<br />
Beregningerne viser, at det ækvivalente støjniveau ligger på 72,1dB på Sønderbro,<br />
mens basisværdien for støj på Sohngårdsholmsvej er 67,7dB, hvilket fremgår af bi-<br />
lag A. På Sohngårdsholmsvej kan støjniveauet, pga. topografien, reduceres til 55dB<br />
i en afstand af ca. 30m fra vejmidten beregnet i en maksimal højde af 15m over<br />
terræn. Med baggrund i disse beregninger kan det konkluderes, at det er muligt at<br />
placere boliger ud mod Sohngårdsholmsvej. Ønskes det imidlertid at etablere boliger<br />
ud mod Sønderbro, vil det være en forudsætning, at der opstilles støjskærme samt<br />
udførelse af en kraftig isolering.<br />
I BR95 findes også krav til bebyggelsens højde- og afstandsforhold. Herunder hører<br />
bl.a. afstand til skel og maksimal højde på bygninger i forhold til bebyggelsesprocen-<br />
ten. Bestemmelserne gælder dog kun hvis gældende byplanvedtægt eller lokalplan<br />
ikke fastsætter andre bestemmelser.<br />
Politiske forudsætninger<br />
De tre væsentligste lovgivninger i forbindelse med byggeriet i Danmark er:<br />
• Byggeloven, der fortæller hvordan der må bygges,<br />
• Naturbeskyttelsesloven, der fortæller hvor der ikke må bygges<br />
• Planloven, der fortæller hvor, og delvist hvordan, der må bygges.<br />
Til Byggeloven hører to bygningsreglementer, Bygningsreglementet 1995 (BR95)<br />
og Bygningsreglementet for småhuse (BR98), og desuden en lang række normer.<br />
Normerne er ikke direkte lovstof, men et praktisk arbejdsredskab, der ved overhold-<br />
else sikrer, at byggelovens bestemmelser overholdes.
Side 25 Kapitel 3<br />
Naturbeskyttelsesloven beskriver en række emner vedrørende miljøet og naturen.<br />
Eksempelvis beskriver loven, hvor tæt og hvor højt der må bygges i nærheden af<br />
skove, søer, åer og kirker. Lovens formål er:<br />
... at medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske<br />
på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af<br />
dyre- og plantelivet [www.retsinfo.dk 1 ].<br />
Planloven, eller Bekendtgørelse af lov om planlægning, er opbygget om et rammestyrings-<br />
princip, som er et system af planer med følgende hierakiske rækkefølge af planer:<br />
• Landsplandirektiver<br />
• Landsplanredegørelsen<br />
• Regionplaner (med tilhørende Regionplanredegørelse)<br />
• Kommuneplaner<br />
• Lokalplaner<br />
Planlovens formål er:<br />
...at sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige in -<br />
teresser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets miljø og natur, så<br />
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets<br />
livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet[www.retsinfo.dk 2 ].<br />
Plansystemet er opbygget til at tage sig af planlægningen på forskellige niveauer,<br />
hvor landsplandirektiverne og -redegørelsen tager sig af planlægningen på det na-<br />
tionale niveau. Regionplanerne beskæftiger sig med planlægning på det regionale<br />
niveau i amterne, mens kommuneplaner og lokalplaner hører til på det kommunale<br />
niveau. Der findes i midlertid ikke nogen egentlig national plan, men nærmere nogle<br />
visioner, mål og interesser for fremtiden. Disse interesser varetages af Regionplanen,<br />
som ellers primært beskæftiger sig med det åbne land. Tilbage er kommuneplanen,<br />
som beskriver den overordnede kommunale planlægning. Herunder hører bl.a. hvor-<br />
dan bolig-, erhvervs- og serviceområder skal placeres i forhold til hinanden. Også
Lokalområdet Eternitten Side 26<br />
emner som rekreative områder, serviceforsyning og trafikbetjening tager kommune-<br />
planen sig af. Endligt er der lokalplanen, der specifikt definerer et udvalgt områdes<br />
bestemmelser. Det være sig hvor højt og bredt der må bygges, hvilken farve tagene<br />
i et afgrænset område må have, hvor tær der må bygges på omgivelser osv. Dog skal<br />
lokalplaners bestemmelser være i overensstemmelse med den overordnede planlæg<br />
-ning.<br />
Kommunal planlægning<br />
I følgende afsnit tages der primært højde for Aalborg Kommunes kommuneplans<br />
bestemmelser og ønsker. Det er ikke hele planen der omtales, men blot emner der<br />
umiddelbart kan være af interesse for Eternitten. Der eksisterer en byplanramme<br />
fra 1994 for det eksisterende eternitområde, men da hele området omdannes fra in-<br />
dustriområde til blandet by og -erhvervsområde, tages der ikke hensyn til planens<br />
bestemmelser [Kommuneplan, 1999].<br />
De emner der er specificeret i kommuneplanen, og som samtidig er af interesse for<br />
Eternitten, handler om bymønster, boliger og grøn struktur. Herunder er udvalgt<br />
nogle punkter fra kommuneplanen, der udtrykker kommunens ønsker [Kommune-<br />
plan, 1999]:<br />
• Byerne og bydelene skal indgå i en rollefordeling, som tilgodeser opretholdelse<br />
og eventuelt udbygning af den lokale service- og butiksforsyning og de lokale<br />
arbejdspladser.<br />
• Planlægningen (af boliger, red.) tilrettelægges efter et årligt boligbyggeri på 500<br />
boliger.<br />
• Generelt skal der planlægges efter at opnå højere bebyggelsestæthed og større<br />
blanding af byfunktioner.<br />
• Aalborg er en stor uddannelsesby og for at leve op til denne status vil der i de<br />
kommende år blive sat fokus på boliger til de unge.<br />
• Tilgængeligheden for handicappede skal inddrages ved planlægning af boligom-<br />
råder, byfornyelse m.v.<br />
• Det skal være muligt at færdes i et sammenhængende net af grønne områder<br />
og rekreative stier i hele kommunen.
Side 27 Kapitel 3<br />
Punkterne udtrykker bl.a. en målsætning om at styrke byens funktioner omkring<br />
midtbyen, hvilket bl.a. betyder et varieret udbud af forretninger i nærområderne.<br />
Dertil kommer et ønske om etablering af nye arbejdspladser i midtbyen.<br />
Med hensyn til boligområdet er der en målsætning om etablering af omkring 500<br />
boliger i hele kommunen i løbet af 10 år, der til dels både er handicap- og studieven-<br />
lige. Endvidere skal de grønne områder i Aalborg, i følge kommuneplanen, udvides<br />
og gøres mere synlige i landskabet.<br />
Alt dette er i overensstemmelse med visionen for området, hvor der blev opstil-<br />
let ønske om bolig- og erhvervsområde adskilt af et grønt område. Det kan derfor<br />
konkluderes, at visionen for Eternitten ikke strider kommuneplanens målsætning.
KAPITEL 4<br />
Dispositionsplan for Eternitten<br />
I dette kapitel præsenteres en mulig plan for det fremtidige eternitområde. Dette ind-<br />
befatter forslag til løsning af tilslutning til det eksisterende trafiknet og forslag til en<br />
bebyggelsesplan. Desuden præsenteres forslag til byplanrammer for hele Eternitten<br />
og forslag til en lokalplan for boligområdet. Der eksisterer en gældende byplanramme<br />
for Eternitten. Byplanrammens bestemmelser henviser til Eternitten som industri-<br />
område, og eftersom området omdannes til blandet erhvers- og boligområde, ses der<br />
bort fra byplanrammen [Kommuneplan, 1999].<br />
<strong>4.</strong>1 Byplanrammeforslag<br />
I dette afsnit vil en ny byplanramme for Eternitten blive beskrevet. Byplanrammen<br />
er en beskrivelse fra kommunen, som har til formål at sørge for, at kommunens in-<br />
teresser mht. bymønstre, fordeling af boliger og erhverv, trafikbetjening og service-<br />
ydelser mellem de forskellige bysamfund bliver tilgodeset. Kommuneplanens hoved-<br />
struktur er den overordnede, strategiske og sammenfattende fysiske plan for Aalborg<br />
Kommune.<br />
Området deles op i fem delområder; 2 boligområder (B1 og B2), 2 erhvervsområder<br />
(H1 og H2) samt et rekreativt område (R1). Områderne er inddelt, som det ses på<br />
figur <strong>4.</strong>1.
Side 29 Kapitel 4<br />
<strong>4.</strong>1.1 Boliger - B1<br />
Anvendelse<br />
Boligformål: Kollegier, ungdomsboliger.<br />
Opføres som etagebebyggelse.<br />
Byggemuligheder<br />
Bebyggelsesprocent: Højst 120<br />
Etager: Højst 16 + kælder<br />
Højde: Højst 55m<br />
Grundareal: 0,8ha<br />
Mål<br />
Figur <strong>4.</strong>1<br />
Områdeinddeling af Eternitten<br />
At skabe et attraktivt ungdomskompleks nær centrum og uddannelsesinstitutioner.
Dispositionsplan for Eternitten Side 30<br />
Det æstetiske<br />
Figur <strong>4.</strong>2<br />
Bebyggelsesområde B1<br />
Der må ikke anvendes byggematerialer, der virker skæmmende. Til gengæld ses pos-<br />
itivt på udformning af bygninger med høj arkitektonisk standard og et spændende<br />
udseende.<br />
Tekniske installationer som f.eks. ventilationsanlæg skal være skjult i bygninger.<br />
Det trafikale<br />
Området trafikbetjenes fra Sohngårdsholmsvej.<br />
<strong>4.</strong>1.2 Boliger - B2<br />
Anvendelse<br />
Boligformål: Lejligheder opføres som etagebebyggelse.
Side 31 Kapitel 4<br />
Byggemuligheder<br />
Bebyggelsesprocent: Højst 50<br />
Etager: Højst 4<br />
Højde: Højst 18m<br />
Grundareal: 6,6ha<br />
Mål<br />
Figur <strong>4.</strong>3<br />
Bebyggelsesområde B2<br />
At skabe et moderne område i centrum af Aalborg. Området skal tilgodese de halv<br />
offentlige områder i form af smukke og rekreative områder. Da området er højt be-<br />
liggende, ses der positivt på muligheden for, at alle bebyggelser får udsigt til grønt.<br />
Det æstetiske<br />
Der må ikke anvendes byggematerialer, der virker skæmmende. Til gengæld ses po<br />
-sitivt på udformning af bygninger med arkitektonisk høj standard og et spændende<br />
udseende.
Dispositionsplan for Eternitten Side 32<br />
Tekniske installationer skal være skjult i bygninger.<br />
Bebyggelsen skal gives et arkitektonisk smukt udseende og falde i harmoni med de<br />
grønne områder.<br />
Det grønne<br />
Det vægtes højt, at hver bebyggelse får udsigt ud over et rekreativt område, enten<br />
ved altan eller opholdsområde.<br />
Det trafikale<br />
Området trafikbetjenes fra Sohngårdsholmsvej. Der skal udlægges areal til parkering.<br />
For at bevare området så grønt som muligt, skal 50% af områdets parkeringspladser<br />
anlægges under jorden i form af parkeringskælder. Der kan nøjes med at udlægge én<br />
parkeringsplads pr. bolig. Arealer til senere udvidelse af parkeringsforholdene skal<br />
udlægges som grønt område, hvis størrelse skal svare til 0,5 parkeringsplads pr. bolig.<br />
<strong>4.</strong>1.3 Let industri m.m. - H1<br />
Figur <strong>4.</strong>4<br />
Industriområde H1.
Side 33 Kapitel 4<br />
Anvendelse<br />
• Butikker m. værksted<br />
• Store specialbutikker<br />
• Kontorer<br />
• Trykkerier<br />
• Engroshandel<br />
• Værksteder o.l.<br />
Byggemuligheder<br />
Bebyggelsesprocent: Højst 50<br />
Etager: Højst 2 + kælder<br />
Højde: Højst 8,5m<br />
Miljø<br />
Miljøklasse 1-3 [Kommuneplan A, 1999].<br />
De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj fremgår af skemaet Støj fra er-<br />
hverv [Kommuneplan B, 1999].<br />
Det æstetiske<br />
Områdets beliggenhed betinger, at bebyggelsen arkitektonisk set skal have en høj<br />
standard. Specielt er det vigtigt, at facaderne mod Sønderbro og Østre Allé ser<br />
præsentable ud. Monotone facader på f.eks. lagerbygninger kan ikke godkendes,<br />
og der må ikke anvendes byggematerialer, der virker skæmmende. Til gengæld ses<br />
positivt på udformning af bygninger med en varieret eller særpræget arkitektur.<br />
Udendørs udstilling af større salgsprodukter som f.eks. biler skal opstilles præsentabelt.<br />
Der er vist et eksempel på figur <strong>4.</strong>5. Tekniske installationer som f.eks. ventilations<br />
-anlæg skal være skjult i bygninger.
Det grønne<br />
Dispositionsplan for Eternitten Side 34<br />
Figur <strong>4.</strong>5<br />
Eksempel på facade mod Sønderbro<br />
Området skal gives en grøn karakter ved beplantning langs vejen. Der skal plantes<br />
allétræer langs lokalvejen. Arealerne mellem facaderne og gadelinien skal fremstå<br />
som grønne områder med buske eller lignende. Parkeringspladser i området skal<br />
omkranses af hæk eller buske.<br />
Det trafikale<br />
Området trafikbetjenes fra Østre Allé og Sønderbro.<br />
<strong>4.</strong>1.4 Let industri m.m. - H2<br />
Anvendelse<br />
• Butikker<br />
• Butikker m. værksted<br />
• Kontorer<br />
[Kommuneplan A, 1999]<br />
Byggemuligheder<br />
Bebyggelsesprocent: Højst 50<br />
Etager: Højst 2 + kælder<br />
Højde: Højde 8,5m
Side 35 Kapitel 4<br />
Miljø<br />
Miljøklasse 1-3 [Kommuneplan A, 1999].<br />
Figur <strong>4.</strong>6<br />
Industriområdet H2.<br />
De vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj fremgår af skemaet Støj fra er-<br />
hverv [Kommuneplan B].<br />
Det æstetiske<br />
Områdets beliggenhed betinger, at bebyggelsen arkitektonisk set skal have en høj<br />
standard. Specielt er det vigtigt, at facaderne mod Sohngårdsholmsvej og Østre Allé<br />
er præsentable. Der må ikke anvendes byggematerialer, der virker skæmmende. Til<br />
gengæld ses positivt på udformning af bygninger med en varieret eller særpræget<br />
arkitektur. Tekniske installationer som f.eks. ventilationsanlæg skal være skjult i<br />
bygninger.
Det grønne<br />
Dispositionsplan for Eternitten Side 36<br />
Området skal gives en grøn karakter ved beplantning langs lokalvejen, i form af al-<br />
létræer. Arealer mellem facaderne og gadelinien skal fremstå som grønne områder<br />
med buske eller lignende. Parkeringspladser i området skal omgives af hæk eller<br />
buske.<br />
Det trafikale<br />
Området trafikbetjenes fra Østre Allé.<br />
<strong>4.</strong>1.5 Rekreativt område - R1<br />
Status<br />
Figur <strong>4.</strong>7<br />
Det rekreative område R1<br />
Ubebygget område med kridtgrav, hvor gravningen er ophørt.<br />
Anvendelse<br />
Offentlige formål som skal udlægges til park. Området skal friholdes for anden be-<br />
byggelse end den, der er nødvendig for vedligeholdelse og benyttelse af parken.
Side 37 Kapitel 4<br />
Mål<br />
At skabe et rekreativt område, der kan føre den grønne kile videre fra Golfparken og<br />
ind mod centrum. Området skal anlægges med små bække og søer. Der skal plantes<br />
hæk eller buske ud mod erhvervsområdet H1. Der er givet et eksempel på figur <strong>4.</strong>8.<br />
Området skal virke som et grønt skel mellem boliger og erhvervsområder.<br />
Stier<br />
Figur <strong>4.</strong>8<br />
Eksempel på fremtidig udseende af park<br />
Der skal sikres offentligheden adgang til de rekreative arealer fra Østre Allé og<br />
Sohngårdsholmsvej.
Dispositionsplan for Eternitten Side 38<br />
<strong>4.</strong>2 Lokalplanforslag<br />
Det følgende er forslag til en del af et lokalplanforslag for boligområdet. Der omtales<br />
kun byplanmæssige emner, og tages derfor ikke stilling til installationer og udseende<br />
af bygninger m.m.<br />
Der kan dispenseres fra bestemmelserne i BR95, kapitel 3, hvis den overordnede<br />
harmoni i området ikke forringes.<br />
Lokalplanens formål, hvorfra der ikke kan dispenseres, er at sikre et ensartet præg<br />
for hele boligområdet med hensyn til bebyggelse, beplantning og vej- og parkerings<br />
-anlæg. Desuden tjener lokalplanen til at sikre et harmonisk og trafiksikkert område,<br />
der ikke generes af et støjniveau over det i kommuneplanens definerede niveau på<br />
55dB målt ved bygningsfacaden. Endeligt skal det sikres, igennem den grønne kile,<br />
at områdets harmoni ikke generes af erhvervsområdet i form af støj.<br />
Boligområdet afgrænses af Sohngårdsholmsvej mod øst, den grønne kile mod syd og<br />
vest og erhvervsområdet mod nord. Området udlægges kun til boligformål, hvilket<br />
fortrinsvist skal være etagebyggeri.<br />
På området skal bebyggelser placeres på den mest hensigtsmæssige måde. Solind-<br />
fald på facader, halvprivate områder og attraktiv udsigt fra boliger skal således<br />
-prioriteres højt. Parkeringspladser skal anlægges, så de syner mindst muligt i om-<br />
rådet, og om muligt anlægges under jorden. Der skal anlægges én parkeringsplads<br />
pr. bolig ved boligblokkene (B2-området) og 0,25 parkeringsplads pr. bolig ved ung-<br />
domsboligerne (B1-området). Desuden skal der sikres områder til senere udlæg af<br />
parkeringpladser til yderligere 0,5 parkeringsplads pr. bolig i B2-området. Endeligt<br />
skal der etableres 1-2 handicapvenlige parkeringpladser pr. 25. parkeringsplads.<br />
Bebyggelsesprocenten må ikke overskride henholdsvis 120 for B1 og 50 for B2. Der<br />
må ikke bygges højere end 4 etager eller en maksimal højde på 18m, og ikke nærmere<br />
Sohngårdsholmsvej end 30m. For området B1 defineret i byplanrammen gælder, at<br />
der ikke må bygges højere end 16 etager eller 55m. Hvis isolering af bebyggelsen i<br />
dette område kan sikre et maksimalt støjniveau fra omgivelserne i boligen på 30dB,<br />
kan bebyggelsen placeres nærmere Sohngårdsholmvej end 30m, dog ikke nærmere
Side 39 Kapitel 4<br />
end 15m.<br />
Området skal være trafiksikkert, hvorfor hastighedsbegrænsningen på de interne<br />
veje er 30km/t. Vejene på området etableres i henhold til Vejdirektoratets vej -<br />
ledende bredder på 2x2,75m, og der etableres hastighedsnedsættende foranstalt-<br />
ninger i form af indsnævringer eller vejbump. Området tilsluttes det eksisterende<br />
vejnet på Sohngårdsholmsvej umiddelbart syd for biblioteksskolen. På området skal<br />
der etableres gang- og cykelstiforbindelse til det grønne område.<br />
<strong>4.</strong>3 Skitseprojektering<br />
I det følgende er der på baggrund af analyserne blevet skitseprojekteret et forslag<br />
til udformning af det nye eternitområde. Der koncentreres hovedsageligt omkring<br />
boligområdet, hvis grundareal på 7,4ha fremgår af figur <strong>4.</strong>9.<br />
Figur <strong>4.</strong>9<br />
De enkelte delområders grundareal
Dispositionsplan for Eternitten Side 40<br />
<strong>4.</strong>3.1 Vejsystem<br />
I henhold til afsnittet om trafiktilslutninger er der valgt en løsning, hvor alle de om-<br />
talte indkørselsmuligheder benyttes. T-krydset på Østre Allé ligger uhensigtsmæs-<br />
sigt i forhold til den øvrige trafik, men da det ønskes at anlægge en indkøbsmu-<br />
lighed på hjørnet til Sohngårdsholmsvej, vil den ekstra indkørsel være fordelagtig.<br />
Indkørselsmuligheden kan ses på figur <strong>4.</strong>10 (1). Herved undgås det, at alt ind- og<br />
udkørsel til indkøbsstedet skal foregå via Sønderbro.<br />
Figur <strong>4.</strong>10<br />
Skitse der illustrerer, hvorledes ønskede veje og stier ønskes anlagt<br />
Fra krydset på Østre Allé vil det være muligt at køre igennem erhvervsområdet,<br />
hvilket kan ses på figur <strong>4.</strong>10 (2). Midt i erhvervsområdet sluttes vejen til Sønder-<br />
bro, se figur <strong>4.</strong>10 (3). Fordelen ved denne gennemkørselsmulighed er, at en større<br />
vendeplads for lastbilerne undgås.
Side 41 Kapitel 4<br />
<strong>4.</strong>3.2 Stisystem<br />
Der ønskes anlagt et cykel-/gangstisystem, således at det er muligt at komme fra<br />
krydset ved Humlebakken ned til den grønne kile, hvilket ses på figur <strong>4.</strong>10 (4). Ad<br />
denne stiforbindelse skal det være mulig at komme enten helt ud til Østre Allé og<br />
ind i boligområdet eller mod bunden af kridtgraven.<br />
Der er på nuværende tidspunkt anlagt en vej på eternitgrunden, som løber paral-<br />
lelt med Sohngårdsholmsvej, som det ses på figur <strong>4.</strong>10 (5). Denne vej omlægges til<br />
gangsti, således beboerne i boligområdet har en god alternativ vej til krydset ved<br />
Humlebakken. Vejen kan ikke på forsvarlig vis omlægges til cykelsti, da hældnin-<br />
gen skønnes at være mere end 50 o/oo. Anbefalet maksimal hældning ved nyanlæg af<br />
cykelstier fremgår af tabel <strong>4.</strong>1, og på den baggrund må det antages, at anlæggelse<br />
af cykelsti ikke er mulig.<br />
Tabel <strong>4.</strong>1<br />
Anbefalede maksimale gradienter ved nyanlæg af cykelsti [Vejdirek- .<br />
toratet, 2002 1 ]<br />
Stigning [ 0 /00 ] Største længde [m] Overvunden højdeforskel [m]<br />
50 (1:20) 50 2,5<br />
45 (1:22) 100 4,5<br />
40 (1:25) 200 8,0<br />
35 (1:29) 300 10,5<br />
30 (1:33) 500 15,0<br />
Der anlægges en eller flere stier som forbinder erhvervsområdet med boligområdet.<br />
<strong>4.</strong>3.3 Boligområdet<br />
Boligområderne B1 og B2 er de højest beliggende af de fem områder. Boligområdet<br />
afgrænses i øst af Sohngårdsholmsvej, og i vest af det store terrænmæssige fald, der<br />
er ned til det rekreative område. Ved bebyggelsen i område B1, tages der ikke i så<br />
stor grad højde for udsigt og solindfald. Dette skyldes, at bebyggelsen primært skal<br />
benyttes af unge studerende, som ikke har de store krav til udsigt og sollys i deres<br />
beboelse. Bebyggelsen i B2 opføres således, at hver lejlighed får udsigt over et grønt<br />
område. Det er, så vidt muligt, forsøgt at placere bebyggelsen således, at alle får sol.
Dispositionsplan for Eternitten Side 42<br />
<strong>4.</strong>3.4 Bebyggelsen - B1<br />
I området B1 skal der jf. kommuneplanrammen anlægges kollegieboliger. Derfor<br />
anlægges en bygning på 14x42m, som opføres med 16 etager. Hver etage har 12<br />
kollegieværelser, og i hver ende af bygningen er placeret trappeopgang og elevator,<br />
som det ses på figur <strong>4.</strong>11. På figur <strong>4.</strong>12 ses indretningen af to lejligheder i ungdoms-<br />
blokken.<br />
Figur <strong>4.</strong>11<br />
En etageplan i ungdomsblokken<br />
Figur <strong>4.</strong>12<br />
To lejligheder i ungdomsblokken. Hver lejlighed er på ca. 36m 2<br />
Det samlede etageareal for ungdomsblokken bliver således:<br />
.<br />
14m×42m×16etager = 9408m 2<br />
Dermed kan bebyggelsesprocenten beregnes:<br />
. 9408m 2<br />
= 118%<br />
8000m2
Side 43 Kapitel 4<br />
<strong>4.</strong>3.5 Bebyggelsen - B2<br />
Der anlægges i område B2 seks etageegendomme med ialt 39 opgange. Bebyggelserne<br />
opføres i fire etager og med en maksimal højde på 18m jf. kommuneplanrammen.<br />
Der tilstræbes en variation af indbyggerne i området. Derfor er der to typer lej-<br />
ligheder; en lejlighed på 86m 2 med køkken, bad, stue, altan og to værelser samt<br />
en lejlighed på 100m 2 med køkken, bad, stue, altan og tre værelser. Lejlighedernes<br />
indretning fremgår af figur <strong>4.</strong>13.<br />
Figur <strong>4.</strong>13<br />
Indretning af lejligheder i boligblokkene<br />
Det samlede etageareal for boligblokkene bliver således:<br />
.<br />
39 opgange×4 etager×(86m 2 +100m 2 ) = 29016m 2<br />
Dermed kan bebyggelsesprocenten beregnes:<br />
. 29016m2 = 44%<br />
66000m2
Dispositionsplan for Eternitten Side 44<br />
<strong>4.</strong>3.6 Erhvervsområdet<br />
Erhvervsområdet er det lavest beliggende delområde. Området afgrænses i vest af<br />
Sønderbro og i øst af den grønne kile. Erhvervsbebyggelsen opføres så tæt på Søn-<br />
derbro som muligt og med den ønskede facade parallelt med vejen. Imellem er-<br />
hvervsbebyggelsen og Sønderbro placeres de nødvendige parkeringsplader, som det<br />
ses på figur <strong>4.</strong>1<strong>4.</strong> Erhvervsområdet skal ikke huse producerende virksomheder, men<br />
der lægges op til anlæggelse af mange forskellige typer handelsvirksomheder.<br />
Figur <strong>4.</strong>14<br />
Illustration over en mulig placering af bygninger, p-pladser og vejen<br />
i erhvervsområdet.<br />
<strong>4.</strong>4 Bebyggelsesplan<br />
I dette afsnit beskrives boligområdet, som ses på figur <strong>4.</strong>15. I tegningsmappen findes<br />
på tegning 101 kortet i stort format. Kortets detaljer beskrives nærmere i det føl-<br />
gende afsnit.<br />
Visionen for boligområdet er, at skabe et harmonisk område der er trafiksikkert og<br />
behageligt at opholde sig i. Overordnet set prioriteres følgende fire punkter:<br />
• Solindfald på syd/vest vendte facader<br />
• Private og halv private opholdsområder
Side 45 Kapitel 4<br />
Figur <strong>4.</strong>15<br />
Overblik over boligområdet. De skraverede arealer er udlagt til park-<br />
eringsareal til udnyttelse efter behov<br />
• Attraktiv udsigt fra boliger<br />
• Trafiksikkert område der indbyder til ophold og leg<br />
I det følgende beskrives, hvordan boligområdet er opbygget, hvorfor veje, parke -<br />
ringspladser og bebyggelser m.m. er placeret, som de er i forhold til hinanden.<br />
Veje og stier<br />
Vejene indenfor boligområdet dimensioneres for en hastighedsgrænse på 30km/t,<br />
dvs. lav hastighedsklasse, da trafiksikkerheden prioriteres højt. Den anbefalede køre-<br />
sporsbredde er på 2,75m.
Dispositionsplan for Eternitten Side 46<br />
Vejenes forløb, som fremgår af figur <strong>4.</strong>15 anlægges således, at ingen boliger har<br />
direkte udsigt til vejene fra solsiden. Endvidere etableres hastighedsnedsættende<br />
foranstaltninger på vejen, således at der sikres en lav hastighed. Disse foranstalt-<br />
ninger kan være i form af indsnævring af vejen eller bump.<br />
Parkeringspladser<br />
Ifølge Aalborg Kommunes kommuneplan skal der være halvanden parkeringsplads<br />
pr. bolig i boligblokkene, hvilket giver 468 pladser ialt. Derudover skal der være<br />
0,25 parkeringsplads pr. bolig i ungdomsblokken. Dette giver alt i alt 512 pladser.<br />
Der vil fra starten kun blive anlagt 2/3 af alle parkeringspladserne, da der ifølge<br />
kommuneplanrammen kan nøjes med én parkeringsplads pr. bolig. Heraf anlægges<br />
2/3 i parkeringskældre under bebyggelsen. Den resterende 1/3 anlægges over jorden<br />
som gæsteparkering. Der er udlagt arealer til senere etablering af den sidste 1/3<br />
parkeringspladser, som det fremgår af figur <strong>4.</strong>15.<br />
Der anlægges således 360 parkeringspladser og sikres plads til yderligere 156 pladser<br />
til senere udlæg. Der etableres tre parkeringspladser og tre parkeringskældre i om-<br />
rådet, hvilket svarer til lokalplanens bestemmelser. Endvidere udlægges to områder<br />
med mulighed for fremtidig parkeringplads.<br />
Ved ungdomsblokken anlægges et parkeringsareal med 44 pladser, hvilket næsten<br />
dækker parkeringsbehovet på 48 pladser, som det ses på figur <strong>4.</strong>15.<br />
På de to øvrige parkeringsarealer er der ialt 75 pladser til rådighed, hvorfor der<br />
skal etableres 193 pladser i de tre parkeringskældre. Parkeringspladsernes placerings<br />
over jorden fremgår af figur <strong>4.</strong>15. Placeringen af parkeringskældre kan ses på tegning<br />
101 i tegningsmappen. Parkeringskældrenes endelige udformning fastlægges ikke her.<br />
Hver parkeringsplads er 2,3x5m, hvortil der kommer et manøvreareal på minimum<br />
6,9m, som det fremgår af figur <strong>4.</strong>16.
Side 47 Kapitel 4<br />
Bygninger<br />
Figur <strong>4.</strong>16<br />
Anlæg for parkering og standsning m.v. [Vejdirektoratet, 2002 2 ]<br />
Langs den sydvendte side af boligområdet er der placeret tre boligblokke angivet<br />
ved nr. 1-3, som det fremgår af figur <strong>4.</strong>15. Ved disse blokke er solindfaldet og den<br />
halvprivates sfære prioriteret højst. Udformningen af blokkene skaber et halvlukket<br />
område mod syd, som skaber et fælles område for beboerne i blokken.<br />
Blokken, nr. 4, umiddelbart nordvest for de ovennævnte blokke ligger sådan, at<br />
halvdelen af lejlighederne har aftensol, mens resten af lejlighederne har god udsigt<br />
mod nordvest ind over Aalborg midtby. Blokken kan ses på figur <strong>4.</strong>15. Niveauforskel-<br />
lene på Eternitten gør, at fremtidig bebyggelse i erhvervsområdet ikke vil ligge i vejen<br />
for udsigten, hvilket er prioriteret højest for de sidstnævnte lejligheder.<br />
For de to resterende boligblokke, nr. 5 og 6, er den privates sfære prioriteret knapt<br />
så højt, men derimod har disse lejligheder en god udsigt ud over det store fælles,<br />
grønne område midt i boligområdet. Det vil være en oplagt mulighed for børnefam-<br />
ilier at udnytte dette til at holde opsyn med børnene, mens de leger. Desuden ligger<br />
disse blokke optimalt med hensyn til solindfald.<br />
Ungdomsblokken, nr. 7, der ligger forholdsvis tæt ved Sohngårdsholmsvej, har en<br />
god central placering. Udsigt og solindfald vil være forskellig for de enkelte lejligheder<br />
samt at den halvoffentlige og halvprivates sfære er prioriteret lavt.
Dispositionsplan for Eternitten Side 48<br />
<strong>4.</strong>5 Vurdering af bebyggelsesplan<br />
I området, der er udlagt til boligbyggeri, er der anlagt 7 boligblokke med et samlet<br />
etageareal på 38.424m 2 . De 6 blokke i B2 er på 4 etager, mens kollegiebebyggelsen<br />
i B1 er på 16 etager. Dette giver en bebyggelsprocent på 120 i område B1 og ca. 43<br />
i område B2, hvilket er acceptabelt, idet der maksimalt tillades en bebyggelsespro-<br />
cent på 120 i område B1 og 50 i område B2. Det ville for F.L. Smidth være af større<br />
interesse med en endnu højere bebyggelsesprocent, da det vil resultere i en højere<br />
grundværdi. Årsagen til at bebyggelsesprocenten i område B2 ikke er sat højere end<br />
50 er, at området stadig skal kunne være rekreativt og harmonere med de omkring-<br />
liggende områder.<br />
Erhvervsområderne vil formentligt blive meget attraktive, da de har forbindelse di-<br />
rekte til E45. Endvidere er der mulighed for store facadearealer ud mod Sønderbro<br />
og Østre Allé, som er trafikale knudepunkter for såvel lokal- som fjerntrafik.<br />
Områdets tilkobling til det eksisterende vejnet sker gennem et signalreguleret T-<br />
kryds på henholdsvis Sønderbro og det eksisterende kryds på Østre Allé. Boligom-<br />
råderne trafikafvikles gennem et prioriteret T-kryds på Sohngårdsholmsvej. Der kan<br />
blive problemer med afvikling af trafikken ved krydset på Østre Allé, da afstandene<br />
mellem de tre kryds ikke er tilstrækkelig stor, og de må derfor reguleres således,<br />
at signalgruppeplanerne vil give en grøn bølge langs Østre Allé. Krydset er bevaret<br />
således, at der er mulighed for at afvikle trafikken gennem området, samt at vogn-<br />
tog, der skal forsyne erhvervsområdet, har mulighed for gennemkørsel.<br />
Stisystemet er prioriteret højt i området. Adgang til området kan ske gennem en<br />
tunnel fra Sohngårdsholmsparken, som kan fordele cykel-/gangtrafikken gennem den<br />
grønne kile ud til henholdsvis boligområdet og erhvervsområderne. Ved Østre Allé<br />
bliver ligeledes etableret en tunnel. Endvidere bliver det muligt, via trapper, at<br />
komme fra boligområdet til Sohngårdsholmsvej.<br />
Den nye dispositionsplan for Eternitten gør, at den grønne kile fra Sohngårdsholmsparken<br />
føres videre mod centrum under henholdsvis Sohngårdsholmsvej og Østre Allé.<br />
Eternitområdet vil derfor falde i harmoni med resten af Aalborg, hvor håndvær -<br />
kerkvarterets erhverv bliver afsluttet ud mod den grønne kile, og bebyggelserne fra
Side 49 Kapitel 4<br />
Vejgård bliver afsluttet af boligerne i den østlige del af grunden. Den grønne kile<br />
kommer således til at virke som en naturlig opdeling mellem erhverv og beboelse.<br />
Vurdering af visionen<br />
På baggrund af den endelige bebyggelsesplan kan det konkluderes, at visionen for<br />
Eternitten ikke tilgodeser Dansk Eternit, og dermed F.L. Smiths ønske om en<br />
økonomisk rentabel løsning. Til gengæld er Aalborg Kommunes interesser tilgo-<br />
deset mht. anlæggelse af store grønne områder samt en afklaring af den forventede<br />
boligudviddelse i både ø-gade kvarteret og Vejgård frem til år 2010.<br />
Fordele/ulemper ved bebyggelsesplanen<br />
Fordele<br />
• Den halvoffentlige sfære er prioriteret højt<br />
• Gode udsigtsforhold fra størstedelen af lejlighederne<br />
• Gode stiforbindelser til eksisterende stisystem<br />
• Stor trafiksikkerhed i form af hastighedsdæmpende foranstaltninger<br />
• Store grønne områder der danner samlingspunkt for hele bebyggelsen<br />
Ulemper<br />
• Forholdsvis lav bebyggelsesprocent<br />
• Enkelte boligblokke, nr. 1-3, kan blive udsat for vind på den halv privates sfære<br />
• Tilkobling til Sohngårdsholmsvej mht. trafikafvikling<br />
• Tunnelen til Sohngårdsholmsparken vil være en dyr løsning<br />
• Bebyggelsen er ikke handicapvenlig
KAPITEL 5<br />
Kloakering af Eternitten<br />
I dette kapitel skitseprojekteres afløbssystemet for boligområdet på Eternitten på<br />
baggrund af bebyggelsesplanen præsenteret i kapitel <strong>4.</strong> I tegningsmappen findes fire<br />
supplerende tegninger.<br />
5.1 Afløbssystem i området<br />
I de tre trafikveje, der afgrænser Eternitten, eksisterer nuværende afløbsledninger,<br />
hvorfor afledning af afløbsvand er mulig til alle tre veje. Det forudsættes i den sam-<br />
menhæng, at ledningerne har tilstrækkelig kapacitet til afløbsvandet fra Eternitten.<br />
Der kan maksimalt afledes 9,3l/s i regnvandsledningen. Som det fremgår af figur 5.1,<br />
planlægges afløbssystemet således, at afløbsvand fra erhvervsområdet afledes til Søn-<br />
derbro og Østre Allé, mens vand fra boligområdet afledes mod Sohngårdsholmsvej.<br />
Den overordnede begrundelse herfor er, at det må være hensigtsmæssigt at benytte<br />
de nærmest beliggende ledninger.<br />
I Sohngårdsholmsvej ligger i dag en fællesledning, som i fremtiden skal benyttes<br />
til regnvand, da et separatsystem i henhold til Aalborg Kommunes spildevandsplan<br />
ønskes etableret. Der etableret således en ny spildvandsledning til afledning af spilde-<br />
vand fra Eternitten, hvilket fremgår af figur 5.1. Spildevandet, som løber i den ek-
Side 51 Kapitel 5<br />
Figur 5.1<br />
Skitse over afledning af afløbsvand fra Eternitten. Rød=spildevand,<br />
blå=regnvand<br />
sisterende ledning i Sohngårdsholmsvej, ledes i stedet ad en anden eksisterende led-<br />
ning mod Vejgård ad Petersborgvej.
Kloakering af Eternitten Side 52<br />
Ved krydset Østre Allé/Sohngårdsholmsvej skal regnvandsledningen føres under<br />
Østre Allé, og derefter fortsætte i Bornholmsgade. Der gives en løsning på, hvordan<br />
denne krydsning kan udføres.<br />
Afløbssystemet i boligområdet bliver ligeledes et seperatssystem. Ledningerne pla-<br />
ceres i lokalvejene. Vejenes placering fremgår af figur 5.2.<br />
Figur 5.2<br />
Ledningsnettets placering i området
Side 53 Kapitel 5<br />
5.2 Beregningsforudsætninger<br />
I det følgende beskrives, hvilke forudsætninger der har indflydelse på dimensione-<br />
ring af afløbssystemet. De omtalte konstanter og størrelser benyttes til beregning af<br />
ledningsdimension, længdefald og vandstrømme.<br />
Ledningskapacitet<br />
Afløbssystemet dimensioneres således, at kravene om nødvendig ledningskapacitet<br />
og selvrensning bliver overholdt.<br />
Ved regn- og spildevandsledninger fastlægges den nødvendige ledningskapacitet ud<br />
fra forholdet mellem maksimal vandføring Qdim og ledningens vandføringsevne Qfuld.<br />
Forholdet er for ledningstyperne:<br />
Qdim<br />
Qfuld<br />
Qdim<br />
Qfuld<br />
≤ 1, 0 for regnvandsledninger<br />
≤ 0, 5 for spildevandsledninger<br />
For spildevandsledninger, der dimensioneres halvt fyldte, svarer ovennævnte forhold<br />
til en relativ vanddybde y/D=0,55.<br />
Selvrensning<br />
Selvrensning i både regnvands- og spildevandsledninger antages sikret ved en bestemt<br />
opnået værdi af bundforskydningsspændingen τ. Det er i beregningerne valgt ikke at<br />
benytte τ-værdierne fra DS432, som ellers kan benyttes som vejledende værdier, men<br />
derimod ofte benyttede værdier, der bygger på praktiske erfaringer. Disse værdier<br />
er som følger [Jütte, 2004]:<br />
τkr : 3 − 4 N/m 2 for regnvandsledninger<br />
τkr : 1, 5 − 3 N/m 2 for spildevandsledninger<br />
Der er ikke noget normkrav til bundforskydningsspændingen i den offentlige del af<br />
kloaknettet, og derfor er det anbefalede værdier, der benyttes.<br />
I regnvandsledninger benyttes 10% af den dimensionsgivende regnvandmængde til<br />
bestemmelse af forskydningsspændingen. På den måde opnås statistisk set selv -<br />
rensning to gange om måneden. Alternativt kan selvrensning sikres, ved at den
Kloakering af Eternitten Side 54<br />
fuldtløbende hastighed vf ≥ 1m/s.<br />
I spildevandsledninger bør der opstå selvrensning minimum én gang i døgnet, hvorfor<br />
time-døgnfaktorer bruges til at finde den maksimale time i minimumsdøgnet.<br />
Dimensionsgivende regnvandsstrømme<br />
Gentagelsesperioden for den dimensionsgivende regn bestemmes til T=2år gældende<br />
for boligområder [DS/EN 752, 1999]. Den dimensionsgivende regnvandsstrøm bestemmes<br />
ved hjælp af kasseregn, og for regnvarigheden tr = 10min bestemmes regninten-<br />
siteten i ud fra landsregnrækken til 140l/s/ha. Denne intensitet benyttes sålænge<br />
rørafstrømningstiden tf,r < regnvarigheden tr. Hvis tf,r varer længere end regn-<br />
varigheden benyttes andre metoder som eksempelvis tid-arealmetoden til bestem-<br />
melse af regnvandsstrømmen.<br />
Ud fra det overflademæssige udseende af området beregnes et reduceret areal Ared,<br />
hvis produkt med regnintensiteten i og regnvarigheden tr giver en samlet regn-<br />
vandsmængde. Der skelnes mellem følgende overfladetyper med tilhørende valgte<br />
afløbskoefficienter ϕ, som det fremgår af tabel 5.1.<br />
Tabel 5.1<br />
Afløbskoefficienter for delarealer<br />
Overfladetype Afløbskoefficient ϕ<br />
Tagflade 1,0<br />
Veje og P-plads 0,9<br />
Fliser 0,6<br />
Grønt areal langs Sohngårdsholmvej 0,1<br />
Øvrige grønne arealer 0,0<br />
Det antages, at der til hver opgang hører 50m 2 befæstet fliseareal, hvor en del af<br />
regnvandet vil sive ned gennem revner mellem fliserne. Det grønne område langs<br />
Sohngårdsholmsvej er et meget stejlt område, hvorfor det må påregnes, at en del af<br />
vandet vil løbe langs skrænten i stedet for ned i jorden. Derfor er det valgt at benytte<br />
en afløbskoefficient på 0,1. De øvrige grønne arealer antages at være så permeable,<br />
.
Side 55 Kapitel 5<br />
at regnvandet vil sive ned gennem jordoverfladen.<br />
Der må maksimalt afledes 1l/s/ha i regnvandsledningen fra boligområdet, og derfor<br />
skal der etableres et bassin og et anlæg, der sikrer, at denne strøm ikke overskrides.<br />
Dimensiongivende spildevandsstrøm<br />
Der findes to metoder til bestemmelse af dimensionsgivende spildevandsstrømme.<br />
I DS 432 findes en metode, der benyttes, indtil spildevandet fra ca. 200 personer<br />
afledes i en ledning. I metoden bestemmes en sum af forudsatte spildevandsstrømme,<br />
hvoraf den dimensionsgivende strøm kan bestemmes. For detaljer angående metoden<br />
henvises til normen.<br />
Hvis afløbsvandet fra mere end 200 personer afledes i en ledning, bestemmes den<br />
dimensionsgivende spildevandsstrøm vha. time-døgnfaktorer. Ud fra vandforbruget<br />
i et område kan det bestemmes, hvor stor en spildevandsmængde der forventes, da<br />
størstedelen af vandforbruget ender i afløbssystemet. Vandforbruget bestemmes pr.<br />
person.<br />
Antallet af personer i boligområdet er beregnet ved at addere antallet af 1-, 3- og<br />
4-værelseslejligheder med antallet af beboere, der i Aalborg Kommune statistisk<br />
set bor i den pågældende lejlighedsstørrelse, og derefter summere tallene. Da det<br />
antages, at hver person forbruger 200l vand/døgn, kan det samlede vandforbrug i<br />
døgnet udregnes. Til beregning af det maksimalt forventede vandforbrug adderes en<br />
time- og en døgnfaktor.<br />
På strækninger af afløbsnettet, hvortil der afledes vand fra mindre end 200 personer,<br />
benyttes udelukkende værdien fra den første metode. Hvor der afledes vand fra mere<br />
end 200 personer, benyttes værdien fra den anden metode, med mindre der stadig<br />
opnås en større vandføring fra første metode.<br />
Brøndafstande og lægningsdybder<br />
Den maksimale afstand mellem to brønde angives til 200m, hvis ledningen er selvrensende<br />
[Linde et al, 2002]. Da udgangspunktet for placering af brønde er, at ledningsnettet<br />
skal kunne efterses og renses ved behov, placeres brøndene i boligområdet efter nor-<br />
mal praksis med en maksimal afstand på 70-80m. I øvrigt placeres brøndene tættere
Kloakering af Eternitten Side 56<br />
hinanden, hvor ledningernes linjeføring skifter retning.<br />
I forbindelse med lægningsdybde er der flere forhold der skal tages højde for. Led-<br />
ninger skal ligge så dybt i jorden, at frostfri dybde er opnået, og hvor ledninger føres<br />
i veje med trafiklast, skal jorddækningen være så stor, at ledningerne ikke tager<br />
skade. Modsat er der også en maksimal lægningsdybde, der skal tages højde for.<br />
Dels bliver trykket i jorden i en vis dybde for stor til, at rørene kan modstå trykket,<br />
og dels er det dyrt at nedgrave ledninger i store dybder.<br />
Maksimale og minimale lægningsdybder fremgår af rørproducenternes produktkata-<br />
loger. Der benyttes i dimensioneringen fortrinsvist Uponor plastrør af klasse N. For<br />
plastrør er jorddækningen for trafiklast omkring 1m, mens den maksimale dybde er<br />
omkring 6m [Uponor, 1997]. I projekteringen af afløbssystemet vil det blive overvejet,<br />
om en pumpestation skal etableres, hvis lægningsdybden overskrider 3-4m. Bundlø-<br />
bet skal for både regn- og spildevandsledninger lægges i en dybde af 75cm under<br />
terræn, for at der opnås frostfri dybde.<br />
Rørmateriale<br />
Der kan benyttes både beton- og plastrør til afløbsledningerne, men det er valgt at<br />
benytte plastrør ud fra det kriterie, at håndteringen på arbejdspladsen herved gøres<br />
lettere.<br />
Som ved fastlæggelse af den dimensionsgivende τkr, findes der forskellige værdier for<br />
rørruheden k. Det er i beregningerne valgt at benytte de nyeste anbefalede værdier<br />
[Jütte, 2004]:<br />
k : 1, 5mm for plastrør ved vf < 1m/s<br />
k : 0, 6mm for plastrør ved vf ≥ 1m/s<br />
I beregninger for spildevandsledningerne er benyttet ruheden k=1,5mm, mens der<br />
for regnvandsledningerne er benyttet k=0,6mm.
Side 57 Kapitel 5<br />
5.3 Afløbssystem på Eternitten<br />
Kloaksystemet på Eternitten er anlagt som separatsystem med regn- og spildevands-<br />
ledningerne liggende parallelt med hinanden. I de følgende afsnit præsenteres resul-<br />
tater fra dimensioneringen af afløbsnettet.<br />
5.3.1 Dimensionering af regnvandsledninger<br />
Regnvandsledningerne er dimensioneret ud fra kriteriet om delfyldningsgrad og selv<br />
-rensning. Der er opnået bundforskydningsspændinger mellem 3,7 og 15,4 kN/m 2 ,<br />
og tilsvarende er den fuldtløbende hastighed vf i hele ledningsnettet større end 1m/s,<br />
hvorfor det må konkluderes, at ledningerne er selvrensende.<br />
På figur 5.3 ses, hvorledes regnvandsledningerne er placeret under lokalvejene.<br />
Figur 5.3<br />
Regnvandsledningernes placering<br />
Grundet områdets naturlige fald mod nord, har det været muligt at anlægge alle led-<br />
ninger som gravitationsledninger, hvorfor det ikke har været nødvendigt at etablere
Kloakering af Eternitten Side 58<br />
pumpestationer eller anlægge trykledninger. Ledningernes gradient ligger i interval-<br />
let 4-51 0/00, hvor de største gradienter findes i sideledninger til hovedledningerne.<br />
Den største vandføring i regnvandsnettet findes mellem brønd R7 og indløbet til<br />
bassinet. Vandføringen er bestemt til 248l/s, hvorfor det er nødvendigt at anlægge<br />
et regnvandsbassin. Der er benyttet pvc-rør med ledningsdimensionerne liggende<br />
mellem ø160mm og ø500mm. Den mindste lægningsdybde er 1,34m til bundløb,<br />
mens den største lægningsdybde er 3,14m. Da lægningsdybden ikke er større end<br />
dette, er der ikke anlagt pumpestationer.<br />
Regnvandsbassin<br />
I forbindelse med dimensionering af regnvandsnettet har det været nødvendigt at<br />
anlægge et regnvandsbassin før afledning til det eksisterende net, idet der maksimalt<br />
må afledes 1l/s/ha svarende til 9,3l/s fra området.<br />
Der er beregnet bassinvolumen for gentagelsesperioder på henholdsvis T=10år og<br />
T=20år. Ved dimensionering af bassinet er beregnet, at bassinets afløbstal a er<br />
5,24l/s/ha. Dette giver et bassinvolumen for T=10år på 475m 3 og for T=20år et<br />
bassinvolumen på 605m 3 .<br />
Der anlægges et bassin med et volumen på 605m 3 svarende til en gentagelsesperi-<br />
ode T=20år. Da bassinet ønskes anlagt under et befæstet parkeringsareal, må det<br />
antages, at der vil være tilstrækkeligt med plads til etablering af et regnvandsbassin<br />
af denne størrelse. Bassinets placering fremgår af figur 5.<strong>4.</strong>
Side 59 Kapitel 5<br />
Figur 5.4<br />
Bassinets placering i området<br />
Det vælges at anlægge et bassin opbygget af Wavin regnvandskasetter. Disse kaset-<br />
ter er dimensioneret til trafiklast og kan således placeres under befæstede arealer<br />
[Wavin, 2000]. De anvendte regnvandskasetter kan indeholde 192l vand og måler<br />
længde × bredde × højde: 0,5x1x0,4 meter, hvorfor det nødvendige antal kassetter<br />
er 3152. Der anlægges 3400 kasetter, som etableres i 5 lag, hvilket giver en bassindi-<br />
mension på 20x17x2 meter. Bassinet fremgår af figur 5.5.<br />
Figur 5.5<br />
Regnvandsbassinets udformning
Kloakering af Eternitten Side 60<br />
Afløbsregulering<br />
Fra udløbet af bassinet vælges det at benytte en drosselledning som afløbsregula-<br />
tor, således der maksimalt udledes 9,3l/s til kloaksystemet i Sohngårdsholmsvej.<br />
Drosselledningens indre diameter er beregnet til ø75mm. Ved nærmere gennem-<br />
gang af diverse rørproducenters produktkataloger er det erfaret, at en rørdiameter<br />
på 75mm ikke umiddelbart er i produktion. Det er muligt at få en sådan ledning<br />
specialproduceret, men dette vil være en økonomisk dårlig løsning. Det er derfor<br />
vurderet, at en bedre løsning vil være, at anlægge en almindelig ledning i den fulde<br />
længde på 65m med samme diameter som tilløbsledningen til basinet, dvs. en led-<br />
ning med en diameter på ø500mm. For at tage højde for den maksimale udledning af<br />
regnvand på 9,3l/s udstyres ledningen med en mekanisk åbne- og lukkemekanisme,<br />
således at en føler, som er placeret i bassinet, registrerer, når der er behov for at gøre<br />
åbningen i bassinet større. Føleren placeres øverst i bassinet, således at mekanismen<br />
kan erstatte et overløb, hvilket ellers ville have været nødvendigt at etablere, for<br />
derved at undgå oversvømmelse af bassinet.
Side 61 Kapitel 5<br />
5.3.2 Dimensionering af spildevandsledninger<br />
Spildevandsledningerne er ligeledes dimensioneret ud fra kriteriet om delfyldnings-<br />
grad og selvrensning. Spildevandsledningernes placering under lokalvejene framgår<br />
af figur 5.6.<br />
Figur 5.6<br />
Spildevandsledningernes placering<br />
Alle ledninger er anlagt som gravitationsledninger med gradienter mellem 5 og<br />
103%. Den mindste rørdimension er ø160mm, og den største er ø250mm.<br />
Der er opnået selvrensning i alle ledninger, da bundforskydningsspændingen lig-<br />
ger i intervallet 2-6kN/m 2 . Lægningsdybden varierer mellem 1 og 3m, hvorfor der<br />
ligeledes ikke etableres pumpestation på spildevandsledningen.
Kloakering af Eternitten Side 62<br />
5.3.3 Krydsning ved Østre Allé<br />
Ved etableringen af den nye regnvandsledning skal der tages højde for en eksi-<br />
sterende fællessledning, som kan ses på figur 5.7. Den eksisterende fællesledning<br />
er en ø1100mm betonledning.<br />
På figur 5.7 ses en skitse af hvordan fællesledningen ligger idag, samt hvordan den<br />
nye regnvandsledning kan anlægges. Regnvandsledningen er et ø500mm special be-<br />
tonrør med en godstykkelse på 144mm.<br />
Figur 5.7<br />
Forholdene før og efter krydsning af regnvandsledning med Østre<br />
Allé<br />
Årsagen til at den nye regnvandsledning ikke tilsluttes den eksisterende fællesledning<br />
i Østre Allé er, at Aalborg Kommune omlægger afløbssystemet til separatsystem,<br />
hvorefter denne ledning skal benyttes til spildevandsafledning.
Side 63 Kapitel 5<br />
5.4 Vurdering af afløbssystem<br />
Afløbssystemet i boligområdet er skitseprojekteret uden det har været nødvendig<br />
at etablere pumpesystemer eller trykledninger. Terrænet på boligområdet har en<br />
naturlig hældning mod nord, som bibeholdes efter byggemodning. Afledning af<br />
afløbsvandet sker til brønde i Sohngårdsholmvej, hvis bundkote ligger lavere end<br />
boligområdet. Derfor har det været muligt at anlægge både regnvands- og spilde-<br />
vandsledningerne som gravitationsledninger.
KAPITEL 6<br />
Bygningens bærende elementer<br />
I dette kapitel gennemgås opbygningen af bærende elementer i den konstruktion, som<br />
udbudsmaterialet fra Rambøll omhandler. Beskrivelsen dækker over søjler, dækele-<br />
menter og vægge.<br />
Figur 6.1<br />
Grundplan over bygningen. 1=bærende søjler, 2=stabiliserende in-<br />
dervæg og 3=stabiliserende ydervæg
Side 65 Kapitel 6<br />
6.1 Søjler<br />
Bærende søjler er placeret i kælder, stueetage, 1. og 2. sal. Placeringen af søjler er vist<br />
for stueetagen, hvilket fremgår af figur 6.1 punkt 1. Søjlerne dimensioneres i normal<br />
sikkerhedsklasse, normal kontrolklasse og passiv miljøklasse. Søjlerne optager alle<br />
lodrette kræfter i bygningen, og udføres i armeret beton med en minimumsstyrke på<br />
35MPa, som efter opførelsen overfladebehandles med maling. Søjlerne er 300mm i<br />
diameter og 4005mm høje, og er udført med indstøbt 10mm stålplader i toppen og<br />
bunden samt en M20 gevindstang i toppen og en tophat i bunden.<br />
6.2 Dækelementer<br />
Betondækelementer virker som loft over kælder, stue, 1. og 2. sal. Dækelementet for<br />
2. sal bliver overflødigt, idet tagkonstruktionen ændres fra oprindeligt et fladt tag<br />
til et sadeltag.<br />
Betonelementerne dimensioneres i normal sikkerhedsklasse, normal kontrolklasse og<br />
passiv miljøklasse. Dækelementerne udføres oprindeligt med en tykkelse på 220mm<br />
som hulelementer, således at egenvægten mindskes. Dette medfører, at de kræfter<br />
som bygningen skal optage, bliver mindre. Dækelementerne ændres imidlertid til<br />
massive betonelementer udført med slap armering, således dette tilpasses projektet.<br />
6.3 Yder- og indervægge<br />
Bærende vægge er placeret i stue, 1. og 2. sal. Ydervægge, som skal føre kræfter<br />
til fundamentet, udføres i 180mm beton med Y10 armeringsstænger. Armeringen<br />
må maksimal have en afstand på 150mm i både lodret og vandret retning. Betonen,<br />
som væggene opbygges af, skal have en styrke på 30Mpa. Denne styrke skal anvendes<br />
for både de stabiliserende indervægge og ydervæggen. Placeringen af stabiliserende<br />
indervægge og ydervæg fremgår af figur 6.1 henholdsvis nr. 2 og 3. Ydervægge iso-<br />
leres og beklædes efterfølgende på ydersiden med aluminium eller granit. Væggene<br />
dimensioneres i normal sikkerheds- og kontrolklasse, og passiv miljøklasse<br />
[Rambøll, 2003].
Bygningens bærende elementer Side 66<br />
6.4 Tagkonstruktion<br />
Som erstatning for det planlagte flade tag opføres et saddeltag. Den nye tagkon-<br />
struktion udføres med gitterspær placeret med 1 meter fra center til center, således<br />
dette passer ind i byggesystemet med isoleringen. Taget opføres som et let tag med<br />
isolering på spærfoden, idet der ikke foreligger planer om at udnytte loftet. Spæret<br />
udføres af firhøvlet konstruktionstræ i styrkeklasse K18 eller K24 samlet med enten<br />
tandplade eller sømsamlinger. Tagkonstruktionen overfører laster fra egenvægt og<br />
naturlaster til de planlagte søjler og indervægge. Tagkonstruktion dimensioneres i<br />
normal sikkerhed- og kontrolklasse mht. til lastkombinationer i brudgrænsetilstand.<br />
6.5 Stabilitet<br />
I det følgende bliver den pågældende bygnings stabilitet gennemgået. Bygningen<br />
er udført efter søjle-dæk princippet, hvor søjlerne overføre alle vertikale laster og<br />
væggene alle horisontale laster til fundamentet. Gennemgangen foregår således over<br />
to gange, hvor der først ses på de vertikale og efterfølgende på de horisontale kræfter.<br />
Hvert delemne starter fra tagkonstruktionen, hvorefter kræfternes vej til funda-<br />
mentet er beskrevet.<br />
6.5.1 Vertikale kræfter<br />
Lasterne fra tagbelægning, spær, søjler, vægge, øvrige nyttelaster samt en eventuelt<br />
sne- og vindlast udgør tilsammen de vertikale kræfter. Lasterne fra tagbeklædning,<br />
spær, sne- og vindlast føres igennem gitterstængerne til remme, som understøt-<br />
ter gitrene. Placeringen af remme fremgår af figur 6.2 punkt 1. Kræfterne føres<br />
fra remmene videre ned i understøttende søjler, hvorfra de føres direkte igennem<br />
betondækket på 2. sal, til understøttende søjler på 1. sal. Disse søjler fremgår af<br />
figur 6.2 punkt 2. Endvidere skal egenvægten af betondæk, indervægge, søjler samt<br />
nyttelast tillægges disse understøttende søjler på 1. sal, og så fremdeles på de øvrige<br />
etager. Fra 1. sal bliver kræfterne ligeledes ført igennem betondækket til de under-<br />
støttende søjler i stueetagen. Søjlerne fører kræfterne videre til stuedækket.
Side 67 Kapitel 6<br />
For søjler i stueetagen, der ikke er over kælderen, overføres kræfterne igennem<br />
stuedækket direkte til fundamentet, som det fremgår af figur 6.2 punkt 3. Hvor<br />
søjler i stueetagen er direkte over kælderen, overføres kræfter til de understøttende<br />
søjler i kælderen, hvorfra de overføres direkte til jorden. Her vil reaktioner modvirke<br />
kraftpåvirkningen, som det fremgår af figur 6.2 punkt <strong>4.</strong><br />
Figur 6.2<br />
Skitse af bygningen der viser de vertikale kræfters vej igennem kon-<br />
struktionen. Figuren er ikke målfast<br />
6.5.2 Horisontale kræfter<br />
Det statiske system for de vandrette kræfter består af to forskellige horisontale sys-<br />
temer. Det ene system udgør vindlasten på facaden, og det andet udgør vindlasten<br />
på gavlen. Vindlasten på facaden fremgår af figur 6.3 punkt 1.<br />
Når vinden virker vinkelret på facaden, vil spæret belastes sideværts. Det er således<br />
tagbeklædning og rækken af spær der optager lasterne, hvilke føres til remmene via<br />
gitterstænger. Endvidere vil begge gavle samt stabiliserende indervægge virke som<br />
skiver, hvor kræfterne bliver ført gennem disse til den modsatte facade, som det<br />
fremgår af figur 6.3 punkt 2. Herfra føres kræfterne til fundamentet, som det kan<br />
ses på figur 6.3 punkt 3.
Bygningens bærende elementer Side 68<br />
Figur 6.3<br />
Skitse af bygningen der viser de horisontale kræfters vej igennem<br />
konstruktionen vindlast mod facaden. Figuren er ikke målfast<br />
Når vindlasten virker vinkelret på gavlen, dvs. vinkelret på spæret, vil afstivning,<br />
udført med afstivningsspær, trykstang og diagonale trækbånd på hver side af kip-<br />
pen, føre lasterne via spærhovedet til understøttende remme. Trækbåndene fastgøres<br />
mellem to spær, som det ses på figur 6.3 punkt <strong>4.</strong> Ved sug på gavlen overføres den<br />
øverste reaktion fra afstivningsspæret direkte til trækbåndet. Ved tryk på gavlen<br />
overføres den øverste reaktion derimod gennem trykstangen til det andet trækbånd.<br />
Begge situationer fremgår af figur 6.<strong>4.</strong><br />
Figur 6.4<br />
Virkende trækbånd ved henholdsvis tryk eller sug på gavl
Side 69 Kapitel 6<br />
Endvidere føres den vinkelrette vindlast på gavlen via facaderne til modsatte gavl<br />
og herfra videre ned til fundamentet. Reaktionerne i fundamentet modvirker kræft-<br />
påvirkningerne med modsatrettede kræfter, og heraf opstår excentricitet. Excen-<br />
tricitet bevirker, at den ene halvdel af fundamentet får større lastpåvirkning end<br />
den anden halvdel. Denne skæve fordeling af kræfterne medfører, at kun dele af<br />
fundamentsarealet bliver udnyttet, hvorfor der skal tages hensyn til dette under di-<br />
mensioneringen af fundamentet. For det andet horisontale system gælder samme<br />
princip, dog føres vindlasten, som rammer ind på facaden, igennem vindgitre til<br />
modsatte gavl, hvor de ligeledes føres til fundamentet. Ved dette horisontale system<br />
kan der ligeledes opstå excentricitet.
KAPITEL 7<br />
Spærkonstruktion<br />
I dette kapitel er tagkonstruktionen for den udvalgte bygningsdel, som fremgår af<br />
figur 7.1, dimensioneret. Supplerende tegninger findes i tegningsmappen.<br />
Figur 7.1<br />
Plantegning for 2.sal. Spæret, der dimensioneres, ligger inden for<br />
den røde ramme<br />
Der er for tagkonstruktionen dimensioneret spærhoved, fod, gitterstænger og en<br />
samling mellem spærhoved og -fod. Tagkonstruktionen udføres af træspær, lægter<br />
og undertag. Endvidere anvendes 60x60 eternit skifre til tagbeklædning samt rock-<br />
wool til isolering. Ved dimensionering af tagkonstruktionen tages udgangspunkt i<br />
tegningerne af universitetsbygningen, som findes i udbudsmaterialet fra Rambøll,<br />
således at antal og placering af understøtninger er fastlagt. Bærende elementer<br />
fremgår af figur 7.2
Side 71 Kapitel 7<br />
Figur 7.2<br />
Bærende remme og væg til understøtning af spær<br />
7.1 Beregningsforudsætninger<br />
Dimensionering af spærkonstruktionen er udført i henhold til normerne:<br />
• DS 409 - Norm for sikkerhedsbestemmelse for konstruktioner<br />
• DS 410 - Norm for last på konstruktioner<br />
• DS 413 - Norm for trækonstruktioner<br />
Beregningerne gennemføres i brudgrænsetilstand 2.1 jf. DS409, idet den variable last<br />
anses for værende af væsentlig betydning. Spærelementerne dimensioneres i henhold<br />
til normal sikkerhedsklasse, normal kontrolklasse og anvendelsesklasse 2.<br />
7.2 Skitseprojektering<br />
Med henblik på at finde en tilfredsstillende udformning af spærkonstruktionen er der<br />
modelleret to skitseprojekter, et saksespær og et gitterspær, begge med en taghæld-<br />
ning α på 30 ◦ , hvorefter det mest fordelagtige er udvalgt til videre detailprojek- ter-<br />
ing. Skitseprojekterne er undersøgt for én lastkombination af egenvægt og snelast.<br />
Lastkombinationen med tilhørende lastkombinationsfaktorer ses i tabel 7.1.
Spærkonstruktion Side 72<br />
Tabel 7.1<br />
Lastkombination til skitseprojekt<br />
Lastkombination<br />
1.0 · G + 1.0 · S1<br />
• Egenvægten G for hele taget er beregnet til 0, 15kN/m<br />
• Snelasten S1 er beregnet til 0, 72kN/m og 0, 99kN/m for henholdsvis venstre<br />
og højre spærhoved<br />
Til skitseprojektering er taget udgangspunkt i firhøvlet konstruktionstræ i styrkeklasse<br />
K18 med tværsnitsdimensionerne, der fremgår af tabel 7.2.<br />
Tabel 7.2<br />
Tværsnitsdimensioner for firhøvlet træ i styrkeklasse K18, anvendt<br />
.<br />
til skitseprojektering<br />
Konstruktionsdel Dimension Trækvalitet<br />
Spærhoved 45x195mm K18<br />
Spærfod 45x95mm K18<br />
Gitterstænger 45x70mm K18<br />
Endvidere er skitseprojekterne symmetrisk opbygget omkring kip, således at pla-<br />
ceringen af gitterstænger er symmetrisk. Understøtningerne er imidlertid placeret<br />
asymmetrisk af hensyn til placeringen af understøttende remme.<br />
I skitseprojekt I modelleres et saksespær som en mulig løsning til udformning af<br />
spær. Skitseprojekt II er modelleret som et gitterspær. Figur 7.3 illustrerer gitter-<br />
føring samt placering af understøtninger for henholdsvis saksespær og gitterspær.<br />
Ved sammenligning af de to løsningsmuligheders snitkræfter er det konstateret, at<br />
kraftpåvirkningen ved den undersøgte lastkombination tilnærmelsesvis er ens for<br />
begge skitseprojekter. Den mest markante forskel i de to løsningsmuligheder viser<br />
sig at være i gitterstængerne. I skitseprojekt II er der stor sandsynlighed for søjle-<br />
virkning, idet gitterstængerne er op til 6m lange. Dette kan imidlertid mindskes<br />
. .
Side 73 Kapitel 7<br />
Figur 7.3<br />
Model af skitseprojekter. Skitseprojekt I - saksespær og skitseprojekt<br />
II - gitterspær<br />
vha. afstivning. Skitseprojekt I er derimod modelleret med flere gitterstænger og<br />
samlinger. Da der således ikke forekommer store forskelle i snitkræfterne for de to<br />
skitseprojekter, vil detailprojektet hovedsageligt tage udgangspunkt i, at bygnin-<br />
gen oprindeligt har fladt tag. Derfor vurderes det, at den ekstra loftshøjde ikke<br />
ønskes udnyttet samt at saksespærets understøtninger vil kræve, at betonelementer<br />
og bærende indervæg forlænges.<br />
7.3 Detailprojektering<br />
Gitterspæret er valgt som løsning til den eksisterende bygnings spærkonstruktion.<br />
Figur 7.4 viser spærets gitterføring med tilhørende mål samt placering af gangbro på<br />
loft og understøtninger.Understøtningernes placering er asymmetrisk, og de to yder-<br />
ste er indrykket. Spærets dimensioner kan også ses på tegning 301 i tegningsmappe.<br />
Figur 7.4<br />
Gitterspær til detailprojektering. Spærets gitterføring med mål. Alle<br />
mål i mm<br />
Gitterspæret undersøges for en række forskellige lastkombinationsmuligheder. Der er<br />
gennem faktorer taget højde for egenvægten af tagkonstruktionen, nyttelast fra en<br />
1,2m bred gangbro, snelast og vindlast. Snelast og vindlast vurderes værst placeret,<br />
virkende på den side af spæret, hvor der er det største spænd mellem understøt-
Spærkonstruktion Side 74<br />
ninger, som det ses på figur 7.<strong>4.</strong><br />
Efter gennemgang af de størst forekommende snitkræfter i spærmodellen, ved de<br />
forskellige lastkombinationsmuligheder og efterfølgende dimensionering, er fundet<br />
hvilke snitkræfter, der er dimensionsgivende for spæret. De valgte lastkombinationer<br />
fremgår af tabel 7.3.<br />
Tabel 7.3<br />
Dimensionsgivende lastkombinationer for gitterspæret<br />
Lastkomb. Last<br />
4 1.0 · G + 1.5 · S1 + 1.0 · Ny K<br />
10 1.0 · G + 1.3 · Ny M<br />
Lastkombination 4 virker som kortvarig last K og er dimensionsgivende for gitter-<br />
stænger og spærhoved. Lastkombination 10 virker som mellemlang last M er dimen-<br />
sionsgivende for spærfoden.<br />
Gitter<br />
Gitterstænger dimensioneres i brudgrænsetilstand mht. lastkombination 4, der virker<br />
som en K-last. Lastkombinationen er valgt udfra den største trykkende normalkraft<br />
i gitterstang 5-31, hvis placering fremgår af figur 7.5, idet der kun er normalkraft i<br />
gitteret.<br />
Figur 7.5<br />
Moment og normalkraftkurver i spærmodel mht. lastkombination 4<br />
Normalkraften på -12,01kN medfører en nødvendig tværsnitsdimension på 45 ×<br />
195mm for styrkeklasse K2<strong>4.</strong> På grund af den store dimension forslås der placeret<br />
trækbånd som vist på figur 7.6. Trækbånd medfører, for gitterstang 5-31, en udnyt-<br />
telsesgrad på 59% for et tværsnit på 45 × 120mm for styrkeklasse K2<strong>4.</strong> Den hårdest<br />
belastede af de resterende gitterstænger, stang 31-32, har for samme tværsnit en<br />
.
Side 75 Kapitel 7<br />
normalkraft på -8,96kN, hvilket giver en udnyttelsesgrad på 87%.<br />
Figur 7.6<br />
Trækbånd til mindskelse af den frie søjlelængde ls i spærets plan<br />
Gitterafstivninger indsættes for at stabilisere konstruktion ud af spærets plan. Pla-<br />
ceringen kan ses på figur 7.7. Antallet af gitterafstivninger er afhængig af, at løs-<br />
ningen med trækbånd og det dertilhørende tværsnit på 45 × 120mm benyttes for<br />
gitteret.<br />
Spærhoved<br />
Figur 7.7<br />
Placering af gitterafstivninger til reducering af fri søjlelængde ud af<br />
spærets plan<br />
Spærhovedet dimensioneres i brudgrænsetilstand mht. lastkombination 4, der virker<br />
som K-last. Lastkombinationen er valgt på baggrund af snitkræfter i knude 22, hvor<br />
momentet viser sig dimensionsgivende. Momentet er på -2,12kNm, hvilket giver en<br />
udnyttelsesgrad på 79% af spærhovedets tværsnit på 45 × 195mm for styrkeklasse<br />
K18. Placering af knude 22 og dertilhørende snitkræftkurver kan ses på figur 7.5.<br />
I anvendelsesgrænsetilstanden er undersøgt for nedbøjning af spærhoved, som mak-<br />
simal må udgøre 1/400 af spændvidden [Nielsen, 2001]. Nedbøjningen af spærhoved
Spærkonstruktion Side 76<br />
er undersøgt på baggrund af snelast, og viser sig af at blive på 0,99mm. Nedbøjnin-<br />
gen af spærhoved viser sig helt uden betydning, idet den maksimale nedbøjning<br />
tillader 8,11mm.<br />
Spærfod<br />
Spærfoden dimensioneres i brudgrænsetilstand mht. lastkombination 10, der virker<br />
som M-last. Lastkombinationen er valgt på grund af den forholdsvise lange last-<br />
varighed og deraf følgende lille regningsmæssige bæreevne. Momentet er på -0,53kNm,<br />
hvilket giver en udnyttelsesgrad på 83% af spærfodens tværsnit på 45 × 95mm for<br />
styrkeklasse K18. Placering af knude 31 og dertilhørende snitkræftkurver kan ses på<br />
figur 7.8.<br />
Figur 7.8<br />
Moment og normalkraftkurver i spærmodel mht. lastkombination 10<br />
I anvendelsesgrænsetilstanden er der undersøgt for nedbøjning af spærfod under<br />
gangbro. Placeringen af gangbro fremgår af figur 7.<strong>4.</strong> Der er undersøgt for en mak-<br />
simal nedbøjning på 1/400 af spændvidden. Nedbøjningen er 8,25mm, hvilket ligger<br />
tæt på normens krav på 8,38mm. Problemet løses ved at udføre konstruktionen med<br />
en pilhøjde, således at spærfoden udføres med en lille konveks bue.<br />
7.3.1 Samling<br />
En samling mellem spærhoved og -fod undersøges. Der regnes på en tandplade med<br />
størrelsen 400 × 85mm. Samlingen der dimensioneres er i højre hæl, grundet den<br />
valgte placering af last på spæret, hvor det vurderes at højre hæl vil være hårdest<br />
belastet. Samlingen dimensioneres mht. lastkombination 2, der virker som en K-last.<br />
Lastkombinationen er valgt, da den bidrager med de største snitkræfter i samlingen,<br />
hvilket betyder at lastvarigheden af forankringstyrken forringes. Pladen er dimen-<br />
sioneret mht. forankrings- og pladebrud, og det er sikret at samlingen vil kunne klare<br />
transport fra fabrikken til byggeplads. Beregningerne viser, at den valgte størrelse<br />
på 400 × 85mm er tilstrækkelig.
Side 77 Kapitel 7<br />
.
KAPITEL 8<br />
Betonkonstruktion<br />
I dette kapitel er kælderarrangementer for det udvalgte kælderareal, som er markeret<br />
med rød ramme på figur 8.1, dimensioneret. Det er for hver enkelte kælderarrange-<br />
ment valgt at dimensionere plader, bjælker og søjler, hvis placering angives på en<br />
figur under præsentationen af hver kælderarran- gement. Der tages udgangspunkt<br />
i tegningerne af universitetsbygningen, som findes i udbudsmaterialet fra Rambøll.<br />
Som supplement til afsnittet findes tegningerne 401, 402 og 403 i tegningsmappen.<br />
Figur 8.1<br />
Det udvalgte kælderareal markeret med en rød ramme. Elementerne<br />
til det første kælderarrangement er illustreret
Side 79 Kapitel 8<br />
8.1 Beregningsforudsætninger<br />
Dimensioneringen af kælderelementerne er udført i henhold til normerne:<br />
• DS409 - Norm for sikkerhedsbestemmelse for konstruktioner<br />
• DS410 - Norm for last på konstruktioner<br />
• DS411 - Norm for betonkonstruktioner<br />
Beregningerne gennemføres i brudgrænsetilstand 2.1 jf. DS409. Elementerne udføres<br />
i normal sikkerhedsklasse, normal materialekontrolklasse og passiv miljøklasse. Det<br />
forudsættes, at kælderelementerne ikke påvirkes af normalkræfter fra ydermurene.<br />
Der anvendes beton med en karakteristisk trykstyrke fck = 30MP a med maksimal<br />
kornstørrelse i tilslaget dmax = 16mm. Til længdearmeringen anvendes Ny Tentorstål<br />
med en karakteristisk trækflydespænding fyk = 550MP a.<br />
8.2 Første kælderarrangement<br />
Det første kælderarrangement er udformet således, at det udvalgte kælderareal overdækkes<br />
af en kontinuerlig in-situ støbt betonplade. Pladen er indspændt i den østvendte væg,<br />
med en indspændingsgrad i på 0,5. Bjælken, som forløber i ca. midten af rummet, er<br />
indstøbt i pladen, hvor indspændingsgraden i ligeledes er 0,5. Bjælken er kontinuerlig<br />
og understøttes af en søjle ca. på midten, hvilket fremgår af figur 8.2. Da bjælken<br />
er indstøbt i pladen, regnes pladen som værende to, og fast indspændt herover.<br />
Figur 8.2<br />
Oversigt over første kælderarrangement. Rød=bjælkens placering,<br />
blå=søjlens placering
Betonkonstruktion Side 80<br />
8.2.1 Betondæk<br />
Plade 1 og 2 har dimensionerne, som anført på figur 8.3. Plade 2 er den største i<br />
pladearrangementet, og vil derfor være dimensionsgivende.<br />
Figur 8.3<br />
Oversigt over nummerering af pladerandene for det første kælder-<br />
arrangement. Skitsen er ikke målfast<br />
Den pågældende plade er beregnet efter øvre- og nedreværdisætningerne. Resul-<br />
taterne heraf er anført i tabel 8.1. Øvreværdisætningen regnes ikke som dimen-<br />
sionsgivende, da den heraf fundne belastning ofte er underdimensioneret i forhold<br />
til den eksakte påvirkning. Pladen er dimensioneret for nedreværdisætningen, og<br />
længdearmering er bestemt heraf. Beregningerne findes i Bilag H.<br />
Tabel 8.1<br />
Brudmomenter for øvre- og nedreværdi for plade 2.<br />
x-retningen y-retningen Vilkårlig retning<br />
Øvreværdi 28,1 kNm/m<br />
Nedreværdi 11,97 kNm/m 39,89 kNm/m<br />
.
Side 81 Kapitel 8<br />
Af brudmomenterne for de fundne nedreværdier er armeringen for pladen bestemt.<br />
Resultaterne er angivet i tabel 8.2.<br />
Tabel 8.2<br />
Den dimensionsgivende armering for plade 2 for henholdsvis x- og<br />
.<br />
y-aksen<br />
8.2.2 Bjælke<br />
x-akse y-akse<br />
Plade 2 S6 pr. 175mm S12 pr. 200mm<br />
Virkende reaktioner på pladerandene er bestemt af nedreværdien for egenlasten qmin<br />
og egenlast+nyttelast qmax, som er anført i tabel 8.3 og tabel 8.4 med tilhørende<br />
nummereringer af pladerandene. Reaktionerne fremgår af figur 8.3.<br />
Tabel 8.3<br />
Reaktioner på pladerandene for qmax i det første pladearrangement<br />
Plade nr. Rand 1 kN/m Rand 2 kN/m Rand 3 kN/m Rand 4 kN/m<br />
1 30,12 12,96 35,76 12,21<br />
2 34,85 15,78 33,12 12,56<br />
Tabel 8.4<br />
Reaktioner på pladerandene for qmin i det første pladearrangement<br />
Plade nr. Rand 1 kN/m Rand 2 kN/m Rand 3 kN/m Rand 4 kN/m<br />
1 15,54 7,07 18,45 6,63<br />
2 19,10 7,75 16,13 7,23<br />
Udfra reaktioner er over- og undersidearmeringen dimensioneret efter plastici- tet-<br />
steorien, og resultatet heraf er 4 Ø16 armeringsstænger i oversiden, og 7 stk. Ø16 i<br />
undersiden. Placeringen af armeringen ses på figur 8.4 og figur 8.5. Længdearmerin-<br />
gen afsluttes med en forankningslængde, som over understøtning A er beregnet til<br />
181,3 mm. Fra understøtning A og 1200mm frem anlægges bøjlearmeringen med<br />
.<br />
.
Betonkonstruktion Side 82<br />
120mm mellemrum, og herefter med 200mm mellemrum. Bøjlearmeringens placerin-<br />
gen fremgår af figur 8.4, og udregningerne findes til Bilag J. Armeringens placering<br />
ses endvidere på tegning 401 og 402 tegningsmappen.<br />
Figur 8.4<br />
Længdesnit af det dimensionsgivende bjælkestykke A-B<br />
Figur 8.5<br />
Tværsnit af bjælkestykket A-B hvor armeringen er illustreret
Side 83 Kapitel 8<br />
8.2.3 Søjle<br />
Fra dimensioneringen af bjælken er reaktionerne i understøtning A og C fundet, se<br />
figur 8.2. Heraf er reaktionen over understøtning B fundet ved ligevægt.<br />
Søjlen dimensioneres for lasten fundet ved ligevægt af de beregnede reaktioner over<br />
understøtning A og C, multipliceret med tre (se Bilag J). Dette må forventes overdi-<br />
mensioneret, men antages som et godt estimat for den dimensionsgivende last. Re-<br />
sultater af dimensioneringen er anført i tabel 8.5. Placering af armeringen ses på<br />
figur 8.6. Beregningerne findes i Bilag K og tegning er nr. 403 i tegningsmappe.<br />
Tabel 8.5<br />
Dimensionsgivende størrelser på armering i søjlen<br />
Længdearmering Bøjlearmering<br />
4 stk. Ø20 Ø6<br />
Figur 8.6<br />
Tværsnit af den pågældende søjle<br />
8.2.4 Anvendelsesgrænsetilstand<br />
Der sættes krav til deformationer og revnevidder for konstruktionsdele, som er af<br />
betydning for bygningens virkemåde. Ved den pågældende konstruktion er kravet til<br />
maksimal nedbøjning bestemt til 1:400 af spændvidden, dvs. 16,4 mm. Beregninger<br />
har vist, at bjælken overholder dette krav, da nedbøjningen er fundet til 3,5 mm.<br />
Da konstruktionen udføres i passiv miljøklasse, sættes der ikke krav til maksimal<br />
revnevidde, men da dette er af æstetisk interesse, er revnevidderne alligevel beregnet.<br />
.
Betonkonstruktion Side 84<br />
Revnevidden er beregnet til 0,377mm, hvilket er vuderet acceptabelt. Beregningerne<br />
for anvendelsesgrænsetilstanden findes i Bilag J. [DS411, 2002]<br />
8.3 Andet kælderarrangement<br />
I det andet kælderarrangement er betondækket in-situ støbt, og er kontinuerlig over<br />
hele det udvalgte kælderareal. Pladen er indspændt i den østvendte væg med en<br />
indspændingsgrad i på 0,5. Bjælkerne er indstøbt i pladen, som derved kan regnes<br />
som værende fire individuelle plader, hvor indspændingsgraden i ligeledes er 0,5.<br />
Bjælkerne er kontinuerlige, og er, over den understøttende søjle, sammenstøbt. Ar-<br />
rangementet ses på figur 8.7. Alle beregninger er udført på samme vis som for det<br />
første kælderarrangement.<br />
Figur 8.7<br />
Oversigt over det andet kælderarrangement. Rød=placeringen af<br />
bæjlke et, grøn=bjælke to, blå=søjlens placering
Side 85 Kapitel 8<br />
8.3.1 Betondæk<br />
Beregninger for øvre- og nedreværdisætningen viser, at plade 6 er dimensionsgivende<br />
for dette pladearrangement. Den påglædende plades dimensioner ses på figur 8.8.<br />
Figur 8.8<br />
Oversigt over nummerering af pladerne i det andet pladearrange-<br />
ment. Randnumre er angivet i cirklerne.<br />
Resultaterne fra øvre- og nedreværdi for plade 6, er anført i tabel 8.6. Pladen di-<br />
mensioneres for længdearmering, og resultatet ses i tabel 8.7.<br />
.<br />
Tabel 8.6<br />
Brudmomenter for plade 6<br />
x-retning y-retning vilkårlig<br />
Øvreværdisætning 11,55 kNm/m<br />
Nedreværdisætning 5,88kNm/m 19,61kNm/m<br />
Tabel 8.7<br />
Den dimensionsgivende armering for plade 6 i henholdsvis x- og<br />
.<br />
y-aksen<br />
x-aksen y-aksen<br />
Plade 6 S6 pr. 125mm S6 pr. 115mm<br />
.
Betonkonstruktion Side 86<br />
8.3.2 Bjælke<br />
Reaktioner for qmin og qmax på pladerandene bestemmes af nedreværdisætningen, og<br />
resultaterne heraf ses i tabel 8.8 og tabel 8.9.<br />
Tabel 8.8<br />
Reaktioner på pladerandene for qmax i det første pladearrangement<br />
Plade nr. Rand 1 kN/m Rand 2 kN/m Rand 3 kN/m Rand 4 kN/m<br />
3 20,14 15,86 23,27 18,61<br />
4 22,71 19,17 19,84 21,87<br />
5 21,19 17,52 24,57 15,62<br />
6 23,62 20,18 23,62 17,84<br />
Tabel 8.9<br />
Reaktioner på pladerandene for qmin i det første pladearrangement<br />
Plade nr. Rand 1 kN/m Rand 2 kN/m Rand 3 kN/m Rand 4 kN/m<br />
3 10,36 8,54 11,97 9,65<br />
4 11,65 10,10 10,19 11,53<br />
5 10,86 9,33 12,59 8,31<br />
6 12,25 10,53 12,25 9,30<br />
Udfra reaktioner er over- og undersidearmering bestemt. Resultater fremgår af tabel 8.10.<br />
Placeringen af armering ses på henholdsvis figur 8.9 og figur 8.10.<br />
Tabel 8.10<br />
Dimensioneringsresultater for længdearmering<br />
Overside Underside<br />
Bjælke 1 3 stk. Ø16 6 stk. Ø16<br />
Bjælke 2 4 stk. Ø16 6 stk Ø16<br />
.<br />
.<br />
.
Side 87 Kapitel 8<br />
Figur 8.9<br />
Oversigt over armeringens placering i tværsnittet. Nummerering af<br />
bjælkerne ses på figur 8.7<br />
Figur 8.10<br />
Oversigt over armeringens placering i længdesnittet
Betonkonstruktion Side 88<br />
8.3.3 Søjle<br />
Søjlen er dimensioneret på tilsvarende måde som søjlen fra det første kælderar-<br />
rangement. Lasten bestemmes ligeledes ved ligevægt af de beregnede reaktioner fra<br />
bjælken, multipliceret med tre. Resultaterne af dimensioneringen viser, at søjlen<br />
blot skal armeres for minimumsarmering, og resultatet er derfor det samme som for<br />
det første kælderarrangement. Resultaterne fremgår af tabel 8.5 og placeringen af<br />
armering ses på figur 8.6.<br />
8.3.4 Anvendelsesgrænsetilstand<br />
Der sættes ligeledes krav til deformationer og revnevidder som beskrevet i det første<br />
kælderarrangement. Ved den pågældende konstruktion er kravet til maksimal ned-<br />
bøjning bestemt til 1:400 af spændvidden, dvs. 16,4mm for bjælke 1 og 17,33mm<br />
for bjælke 2. Beregninger har vist, at bjælkerne overholder dette krav, idet ned-<br />
bøjningen er fundet til henholdsvis 4,22mm og 4,38mm. Revnevidden er beregnet<br />
til henholdsvis 0,290mm og 0,309mm, hvilket er vurderet at være acceptabelt.<br />
8.3.5 Delkonklusion<br />
Efter endt dimensionering af første og andet kælderarrangement er det valgt at<br />
anvende første kælderarrangement til dimensionering. I anvendelsesgrænsetilstanden<br />
er det bevist, at bjælken fra første kælderarrangement har en lille nedbøjning i<br />
forhold til normens henvisning. På baggrund heraf kan det konkluderes, at andet<br />
kælderarrangement, hvor der anvendes to bjælker, ikke vil være dimensionsgivende.
Side 89 Kapitel 8<br />
.
KAPITEL 9<br />
Fundering<br />
I Aalborgområdet ligger det prætertiære lag Øvre kridt lige under aflejringer fra is-<br />
og postglacialtiden, hvilket fremgår af figur 9.1.<br />
Figur 9.1<br />
Danmarks dybgrund [Jacobsen et al, 1984]
Side 91 Kapitel 9<br />
Eternitten var, ligesom resten af Nordjylland, dækket af is under Weichselistiden,<br />
og store dele af grunden har senere været dækket af først Yoldia- og siden ste-<br />
nalderhavet, hvilket fremgår af figur 9.2. Det må derfor forventes, at der findes såvel<br />
organiske aflejringer som sand- og leraflejringer i det kvartære lag.<br />
I moderne tid er der blevet gravet kridt på grunden til cementproduktion. Dette har<br />
ændret landskabet således, at det øvre kridt, også kaldt skrivekridt, ligger blottet<br />
på dele af området.<br />
Figur 9.2<br />
Koter for Yoldia- og Stenalderhav [Jacobsen et al, 1984]<br />
Skrivekridtet ligger højt i Aalborg-området, hvilket er en væsentlig årsag til, at<br />
Dansk Eternit og Aalborg Portland ligger i Aalborg. De nuværende jordoverfladekoter<br />
på området varierer fra omkring +3m ved Østre Allé til +25m i den sydligste del<br />
af grunden. Koterne for skrivekridtets oprindelige overflade på Eternitten fremgår<br />
af figur 9.3, hvilket fortæller, at kridtet på store dele af grunden ligger helt op i<br />
overfladen.
Fundering Side 92<br />
Figur 9.3<br />
Kotekort for skrivekridtets overflade [Berthelsen, 1987]. Eternitten<br />
er markeret med en rød ramme<br />
På figur 9.4 ses aflejringer i ca. én meters dybde under terræn. Eternitten er markeret<br />
med en rød ramme. Under den sydlige halvdel af Eternitten ligger skrivekridtet i<br />
jordoverfladen, mens der under den nordlige del formodentlig findes ler- og sandafle-<br />
jringer fra postglacialtiden. Dette er ikke underbygget af boringer, hvorfor kortet<br />
på disse områder er ternet. Heraf må det konkluderes, at undergrunden under den<br />
sydlige del af grunden uden videre må betegnes som værende egnet til direkte fun-<br />
dering.<br />
Figur 9.4<br />
Aflejringer ca. 1m under jordoverfladen [Berthelsen, 1987]. Eter-<br />
nitten er markeret med en rød ramme
Side 93 Kapitel 9<br />
9.1 Analyse af boreprofiler<br />
Der er taget udgangspunkt i den bygning, der er præsenteret i udbudsmaterialet.<br />
Ud fra fire boreprofiler er en udvalgt del af bygningens fundament dimensioneret.<br />
Boreprofilerne findes i vedlagte geotekniske <strong>rapport</strong> i bilags<strong>rapport</strong>en. På figur 9.5<br />
ses tegning over bygning og det valgte fundament.<br />
Figur 9.5<br />
Bygningen og det valgte fundament<br />
Aflejringernes styrke-, deformations- og strømningsparametre er bestemt på bag-<br />
grund af boreprofilerne. Styrkeparametrene benyttes til dimensionering af funda-<br />
menter, mens deformationsparametrene benyttes til beregning af sætninger. Endeligt<br />
benyttes strømningsparameteren til beregning af sætningernes tidsforløb.<br />
9.2 Beregningsforudsætninger<br />
Fundamenterne dimensioneres som de øvrige dele af bygningen i normal sikkerhed-<br />
sklasse, ligesom funderingsklassen er normal. Det antages at fundamentet kun bærer<br />
muren, da etageadskillelser og tagkonstruktion bæres af søjler.<br />
Til bestemmelse af styrkeparameteren er det nødvendigt at kende til jordforhold-<br />
ene på stedet. Der skelnes således mellem to jordarter, kohæsions- og friksionsjord.<br />
Styrken i en kohæsionsjord beskrives ved en drænet/udrænet forskydningsstyrke,<br />
som kan bestemmes ved vingeforsøg. Ved et sådan forsøg måles vingestyrken i jor-<br />
den, som er lig den udrænede forskydningsstyrke, da der opstår et poreovertryk i<br />
jorden. Styrken i friktionsjord beskrives ved en friktionsvinkel, som kan bestemmes
Fundering Side 94<br />
ud fra oplysninger om aflejringens sammensætning og poretal.<br />
Deformationsparameteren afhænger af aflejringens eventuelle tidligere belastning. I<br />
denne <strong>rapport</strong> benyttes vedlagte bilag fra konsolideringsforsøg til bestemmelse af<br />
parameteren. Ved forbelastet jord benyttes dekadehældningen Q, mens konsolider-<br />
ingsmodulen benyttes ved normalkonsolideret jord.<br />
Der accepteres sætninger på op til 40mm [DS415, 1998]. Fundamenterne er placeret<br />
i minimum 90cm dybde, hvilket regnes som frostsikker dybde.<br />
9.3 Jordaflejringernes parametre<br />
Herunder præsenteres styrke- deformations og strømingsparametrene bestemt for de<br />
fire aflejringer.<br />
9.3.1 Styrkeparametre<br />
Styrkeparameteren for de fire boreprofiler er den udrænede forskydningsstyrke Cu<br />
for kohæsionsjordarter og den plane friktionsparameter ϕpl for friktionsjordarter. For<br />
boring 1, som hovedsageligt består af skrivekridt, er begge parametre bestemt, idet<br />
det ikke umiddelbart vides, til hvilken jordart kridtet hører. Resultaterne fremgår<br />
af tabel 9.1.<br />
Tabel 9.1<br />
Styrkeparametre for de fire aflejringer<br />
Cu[kN/m 2 ] ϕpl<br />
Boring 1 80,6 30, 3 ◦<br />
Boring 2, prøve 2.04 - 34, 2 ◦<br />
Boring 2, prøve 2.06 - 36, 1 ◦<br />
Boring 3 44,4 -<br />
Boring 4, organiske lag 22,2 -<br />
Boring 4, moræneler 175 -<br />
.
Side 95 Kapitel 9<br />
Lasten fra mur og fundament fastsættes, hvorefter det er beregnet, at en funda-<br />
mentsbredde på 0,3m for boring 1 og 2 er tilstrækkelig, mens bredden ved boring 3<br />
er 0,45m. I boring 4 pælefunderes fundamentet, da en del af lagene består af stærkt<br />
sætningsgivende organiske jordlag. I både anvendelses- og brudgrænsetilstanden skal<br />
der benyttes fire pæle for at opnå tilstrækkelige bæreevne.<br />
9.3.2 Deformationsparametre<br />
Det er for boringerne bestemt om jorden har været forbelastet, hvilket har betyd-<br />
ning for deformationsparameteren. Da både boring 1,2 og 3 tidligere har været udsat<br />
for større spændinger, end dem, der regnes at forekomme efter overførsel af last fra<br />
bygningen, benyttes konsolideringsmodulen K som deformationsparameter.<br />
Der er beregnet sætninger for boring 1 og 3, da lagene i boring 2, som hovedsageligt<br />
består af sand, ikke regnes sætningsgivende. For boring 4 er det vurderet, at der vil<br />
opstå for store sætninger til direkte fundering. Resultat af beregningerne fremgår af<br />
tabel 9.2 sammen med den bestemte konsolideringsmodul K.<br />
Tabel 9.2<br />
Sætninger for boringerne 1 og 3<br />
K[kP a] Sætning [mm]<br />
Boring 1 45940 4,7<br />
Boring 3 14750 13,7<br />
Af tabellen fremgår, at der ikke forekommer sætninger større end 40mm med de val-<br />
gte fundamentsbredder, hvilket må konkluderes at være acceptabelt [DS415, 1998].<br />
9.3.3 Strømningsparametre<br />
Den hydrauliske ledningsevne k, som beskriver vandets hastighed i jorden, er strømn-<br />
ingsparameteren for de fire boringer. Ved hjælp af denne størrelse, kan sætningernes<br />
tidsforløb bestemmes, hvilket er gjort for boring 3. Af tabel 9.3 fremgår den hy-<br />
drauliske ledningsevne for alle boringerne og sætningernes totale tidsforløb for bor-<br />
ing 3.<br />
.
Fundering Side 96<br />
Tabel 9.3<br />
Hydraulisk ledningsevne k og tidsforløb for sætninger i boring 3<br />
9.4 Vurdering<br />
k [m/s] Sætningstid [år]<br />
Boring 1 3, 6 · 10 −11 -<br />
Boring 2, prøve 2.04 7, 84 · 10 −6 -<br />
Boring 2, prøve 2.06 6, 25 · 10 −6 -<br />
Boring 3 2, 3 · 10 −10 13<br />
Boring 4 1, 2 · 10 −9 -<br />
Ud fra den relativ lave belastning der overføres fra bygningen, er det beregnet at<br />
fundamentsbredder på henholdsvis 0,3m og 0,45m er tilstrækkelig for boringerne 1,2<br />
og 3. For boring 4 er fire pæle tilstrækkelig til at sikre bæreevnen for både brud-<br />
og anvendelsesgrænsetilstanden. Hvis bygningens statiske virkemåde var således,<br />
at ydermurene havde været bærende, ville større fundamenter sandsynligvis have<br />
været påkrævet. Ligeledes opnås for aflejringerne i boringerne 1,2 og 3 ikke en større<br />
effektiv spænding end forbelastningsspændingen, hvilket for boring 1 og 3 resulterer<br />
i relativt små sætninger.<br />
.
Side 97 Kapitel 9<br />
.
KAPITEL 10<br />
Konklusion<br />
I bestræbelserne på at imødekomme Dansk Eternit og dermed F.L. Smidth’s ønske<br />
om at afhænde grunden samt Aalborg Kommunes interesser for byomdannelse, er<br />
udarbejdet en dispositionsplan for Eternitten. I planen er afsat arealer til erhverv,<br />
grønne områder og boligbebyggelse efter en analysering af omkringliggende områder.<br />
Disse områder er optimeret placeringsmæssigt i forhold til deres funktioner samt om-<br />
rådets højdekurver, således at erhverv placeres langs de to primærveje, Sønderbro og<br />
Østre Allé, og boligområdet langs sekundærvejen, Sohngårdsholmsvej. Det grønne<br />
område skaber harmoni samt differentierer erhvervs- og boligområdet. Endvidere<br />
medfører placeringen, at den grønne kile føres videre fra Golfparken videre mod<br />
centrum. Hermed vil Eternitten igen kunne fremstå som et idyllisk samlingspunkt.<br />
Endvidere er der udarbejdet en bebyggelsesplan for boligområdet, hvilket er udlagt<br />
til etagebyggeri. Bebyggelsen er placeret således, at den halv private/halv offentlige<br />
sfære, udsigtsforhold samt sollys er prioriteret højt for at tilgodese flest mulige be-<br />
boere. Disse prioriteringer har resulteret i en bebyggelsesprocent på hhv. 118 for<br />
boligområde B1 og 44 for B2, hvilket imidlertid ikke tilgodeser ønsket om en høj<br />
økonomisk rentabel løsning for F.L. Smidth. Derimod er Aalborg Kommunes ønsker<br />
blevet tilgodeset mht. løsning af den forventede boligudvidelse frem til år 2010, en<br />
forlængelse af den grønne kile samt muligheden for at flytte lettere erhverv fra cen-<br />
trum ud til Eternitten.<br />
98
Side 99 Kapitel 10<br />
Med udgangspunkt i bebyggelsesplanen er udarbejdet et forslag til en overordnet<br />
afløbsplan for boligområdet. Kloakeringsnettet er udført som et separat ledningssys-<br />
tem, for at tilgodese Aalborg Kommunes ønske, om anlæggelse af separatsystem i<br />
alle nye boligområder. For regnvandet er fundet, at det er nødvendigt at anlægge<br />
et forsinkelsesbassin, idet der kun må udledes 9,3l/s fra området. Regnvandet ledes<br />
således gennem et 605m 3 forsinkelsesbassin til Sohngårdsholmsvej, hvor der anlægges<br />
en ny regnvandsledning. Spildevandet fra området afledes direkte til den eksisterende<br />
ledning i Sohngårdsholmsvej, hvilken fremover vil fungere som separat spildevand-<br />
sledning. Der er endvidere fundet frem til, at regnvandsledningernes rørdimensioner<br />
varierer mellem ø160-ø500 og spildevandsledningernnes rørdimensioner mellem ø160-<br />
ø250. Begge ledninger er undersøgt for bundforskydningsspændinger, der viser at<br />
ledningssystemet er selvrensende, og afledning af afløbsvand kan i alle tilfælde ske<br />
ved gravitation.<br />
Efter undersøgelse af to skitseprojekter er gitterspæret udvalgt til detailprojekter-<br />
ing. Bæreevnen for spærets forudsatte dimensioner er eftervist, således at det er<br />
fremkommet, at gitterstængerne udføres med afstivninger både i og ud af spærets<br />
plan pga. søjlevirkning. I spærets plan er der tilføjet en gitterafstivning udført med<br />
trækbånd, således at søjlevirkningen mindskes. Denne form for afstivning vælges,<br />
således at både tværsnitsdimension og styrkeklasse kan bibeholdes. Endvidere er en<br />
tandpladesamling i spærfoden dimensioneret.<br />
Betondækket, der fungerer som etageadskillelse mellem kælderkonstruktionen og<br />
stueetagen, er undersøgt for to arrangementer af plader, bjælker og søjler. Efterføl-<br />
gende er begge arangementer dimensioneret. Dimensioneringen har resulteret i, at<br />
kælderarrangement 1 er dimensionsgivende, idet én bjælke har tilstrækkelig styrke<br />
til at understøtte dækelementet samt at nedbøjningen overholder kravet sat til 1/400<br />
af spændvidden.
Konklusion Side 100<br />
Slutteligt er funderingsforholdene for området klarlagt på baggrund af en analyse<br />
af den geotekniske <strong>rapport</strong>. Den eksisterende bygnings fundaments dimensioner er<br />
beregnet ud fra en geoteknisk vurdering af områdets bundforhold. Der er regnet på<br />
tre forskellige fundamentsbredder til den eksisterende bygning ud fra boring 1-3. For<br />
boring 4 har det vist sig nødvendigt med pælefundering pga. store sætningsgivende<br />
lag.
Side 101 Kapitel 10<br />
.
KAPITEL 11<br />
Litteraturliste<br />
[Berthelsen, 1997] Berthelsen, Geologi i Aalborg området, Danmarks Geolo-<br />
giske Undersøgelse<br />
[BR95, 1995] Bygge- og boligstyrelsen, Bygningsreglement 95, Boligmin-<br />
isteriet<br />
[DS409, 1998] DS415 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruk-<br />
tioner, Dansk Standard<br />
[DS410, 1998] DS415 Norm for laster på konstruktioner, Dansk Standard<br />
[DS411, 2002] DS415 Norm for betonkonstruktioner, Dansk Standard<br />
[DS413, 2003] DS415 Norm for trækonstruktioner, Dansk Standard<br />
[DS415, 1998] DS415 Norm for fundering, Dansk Standard<br />
[DS/EN 752, 1999] Afløbssystemer udenfor bygninger, Dansk Standard<br />
[Djernø, 1999] Kjeld Djernø, Det Grønne Aalborg, Teknisk Forvaltning<br />
[Jacobsen et al, 1984] Jacobsen, Thorsen, Lærebog i fundering, Aalborg Univer-<br />
sitetscenter<br />
[Jütte, 2004] Notat om dimensionering af afløbsledninger<br />
[Kommuneplan, 1999] Aalborg Kommunes kommuneplan,<br />
www.aalborg.dk/kommuneplan/<br />
[Kommuneplan A, 1999] Aalborg Kommunes kommuneplan, Bilag A,<br />
www.aalborg.dk/kommuneplan/bilag/bilag+a.htm
Side 103 Kapitel 11<br />
[Kommuneplan B, 1999] Aalborg Kommunes kommuneplan, Bilag B,<br />
www.aalborg.dk/kommuneplan/bilag/bilag+b.htm<br />
[Linde et al, 2002] Linde, Winther, Jensen, Mathiasen, Afløbsteknik, Poly-<br />
teknisk Forlag<br />
[Nielsen, 2001] Nielsen, Dimensionering af træspær, Aalborg Universitet<br />
[Rambøll, 2004] Udbudsmateriale<br />
[Thorsen, 1998] Thorsen, Danske jordarter og deres egenskaber, Aalborg<br />
Universitetscenter<br />
[Vejdirektoratet, 2002 1 ] Traceringselementer, Byernes trafikarealer, hæfte 2, Vejdi-<br />
rektoratet<br />
[Vejdirektoratet, 2002 2 ] Anlæg for parkering og standsning m.v, Byernes<br />
trafikarealer, hæfte 9, Vejdirektoratet<br />
[Wavin, 2000] Produktkatalog om Wavin regnvandskasetter<br />
[Uponor, 1997] Produktkatalog<br />
[www.aalborg.dk 1 ] http://www.aalborg.dk/images/teknisk/BM/PDF/PlanVis/<br />
PLAN-VIS.pdf<br />
[www.noks.dk] Nordjyllands Kulturhistoriske Søgebase<br />
[www.vejregler.dk] Vejdirektoratet<br />
[www.retsinfo.dk 1 ] Naturbeskyttelsesloven<br />
[www.retsinfo.dk 2 ] Planloven