PROJEKT SKOLE I BYMIDTEN - Effekt

PROJEKT SKOLE I BYMIDTEN 

00077

2 00077 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

DELPROJEKT 1 - Masterplan og udearealer 

DELPROJEKT 2 - Multihal 

DELPROJEKT 3 - Musikskole og Vidensby 

DELPROJEKT 4 - Skolen i byen 

ØVRIGE BILAG 

Side 5 

Side 31 

Side 57 

Side 81 

Side 111

FRA PURK TIL HIPSTER 

Skolen i Bymidten er et forslag til en synergibaseret udvikling 

af en skole- og aktivitetsbydel, hvor arkitektur, funktioner, 

udtryk og historier kædes sammen til en meningsfuld 

læringsvej – en rød tråd for det enkelte barns skoleliv med 

udgangspunkt i en helt fundamental værdi – DET SKAL 

VÆRE NEMT AT LÆRE. 

Skolen i Bymidten er et projekt, der samler bydelen, de 2 

skoler, mange af byens brugere og et bredt spektrum af 

funktioner. Der er brug for en vision, der kan give området 

en klar strategi og stærk identitet. 

De 4 delprojekter fungerer som selvstændige projekter med 

hver deres unikke historier. Forslagene supplerer hinanden, 

og er i dialog, både funktionelt, bymæssigt og arkitektonisk. 

De gennemsyres alle af vores overordnede værdiggrundlag 

i ønsket om at give Helsingør Kommune et værktøj for 

Skolen i Bymidten, der i den fremtidige udviklingsproces kan 

sikre fokus, skabe kontinuitet og motivere til frugtbar dialog, 

-med borgere, med brugere, med medarbejdere, med samarbejdspartnere 

og med politiske kollegaer. 

En fælles vision giver alle implicerede interessenter et nødvendigt 

pejlemærke at navigere ud fra og en større garanti 

for med succes at nå det fælles mål –nemlige at udvikle 

Skolen i Bymidten til et unikt og banebrydende uddannelsesmiljø. 

Det skal være nemt at lære, for både purk og hipsters. 

00077 

3

4 00077

DELPROJEKT 1 

MASTERPLAN OG UDEAREALER 

00077 

5

6 00077

HELHEDSPLAN 

- byen i skolen og skolen i byen 

Vi ser Projekt Skole i Bymidten som en smuk og ambitiøs 

vision for fremtidens skole i Helsingør. En vision der kalder 

på en helhedsorienteret, robust og bæredygtig udviklingsstrategi 

på alle niveauer – med en klar sammenhæng fra de 

helt overordnede disponeringer i masterplan og helt ned i 

detaljen i de enkelte bygninger og rum. 

Vores forslag har to overordnede mål, der går hånd i hånd: 

Det ene er at bygge videre på stedets fantastiske historie og 

samle området til en fornyet attraktion og samlet bydel for 

hele Helsingør. 

Det andet er at skabe rammerne for et pædagogisk fremadsynet 

og unikt skole tilbud på landsplan. 

00077 

7

BYDELEN OG LANDSKABET 

Et urbant campus 

Den overordnede strategi i masterplanen går ud på at samle området, 

både funktionelt og oplevelsesmæssigt. 

De store landskabstræk i området er placeringen på et skrånende 

terræn. Masterplanen samler hele området ved at arbejde 

med ’bakken’ og ’fl aden’ som et åbent og sammenhængende 

’gulv’ der nænsomt markere og udnytter det fl otte skrånende terræn 

i bløde koteringer. 

De store naturattraktioner, Reberbaneparken og den grønne fælled, 

er et kæmpe aktiv for bydelen, og bedre forbindelser til de to 

er et kernegreb i landskabsplanen. 

Mellem bygningerne er der et rigt udbud af forskellige lommepladser 

– fra de helt offentlige, Musiktorvet og Idrætspladsen, til 

de mere intime og specialiserede i tilknytning til skolens undervisningskvarterer. 

8 00077 

11 

SKOLEN I 

BYMIDTEN 

KØBSTADEN 

KULTUR 

VÆRFTET 

HAVNEN & BANEN 

KRONBORG 

EN BYDEL I HELSINGØR FLADEN SAMLER BYDELEN 

Projekt Skole i Bymidten er en enestående chance for at samle 

området til et urbant campus – én samlet bydel. ’Skolen i Bymidten’ 

og ’byen i skolen’ på samme tid. Projekt Skolen i Bymidten er 

en attraktion for hele Helsingør. 

Vi ser fl aden som et vigtigt element til at samle området visuelt. 

Fladen markerer at man er i det urbane campusområde og prioriterer 

legende byrum for fodgængere og cyklister. Bearbejdningen 

af det skrånende terræn er med til at give området en legende og 

særlig karakter.

EN GRØN OG EN BLÅ FORBINDELSE 

De to store attraktioner; By fælleden med sportsarealerne og 

Reberbaneparken med Søen er kæmpe værdier for bydelen. 

Derfor er det overordnede greb at forbedre forbindelsen til de 

to gennem både multihallen, Vidensby og Musikskole. 

BYRUMSHIERARKI EN BYDEL MED LOMMEPLADSER 

De to nye hovedstrøg – Idrætspladsen og Musiktorvet – er 

tænkt som skolens aktive offentlige rum, også efter lukketid. 

Her afvikles det trafi kale fl ow, mens de resterende lommepladser 

og byrum friholdes til gående. 

Bydelen rummer en række torve og lommepladser. Hver 

plads har sin egen karakter og specielle bearbejdning som 

passer til de omkringliggende funktioner. Fra Baghaven, til 

Scenen og Musiktorvet. 

00077 

9

LANDSKAB OG UDEAREALER 

Landskabet 

Skolen er en bydel med pladser, snævre smøger og brede strøg 

nøjagtig som Helsingør i øvrigt. Bydelen udformes med udgangspunkt 

i sit dobbeltliv – som læringsværktøj og som attraktivt 

offentligt byrum. Bydelen er samlet af en belagt fl ade, og man 

ledes rundt af skilte og tegn. Skilte der henviser til steder inden 

for bydelen, men som også har referencer ud af byen til Byfælleden, 

Marienlyst, Kulturværftet, Centrum, etc. Tegn som viser 

børnene, hvilket område man er i og hvad bygningen indeholder; 

med bogstaver i Alfabethaven, med formler og bladformationer 

afmærket i Opfi ndergården, og med striber fra et nodeblad ved 

Musiktorvet fortælles den forbipasserende, hvor man er i området 

og i relation til byen. 

Skolens struktur bliver dens ’brand’. Skiltning og mental mapping 

bliver karaktergivende indikatorer for en levende bydel med 

fokus på tilgængelighed og mangfoldighed. Og der gøres en dyd 

ud af at gøre offentligheden opmærksom på aktiviteter, events og 

festligheder, ligesom offentligheden tilbydes nye faciliteter. Skolen 

har sin egen aktivitetsapp,der fungerer sammen med Kommunens 

og Kulturværftets hjemmesider. 

Naturen tæt på 

Det er anerkendt viden, at børn arbejder bedre sammen når de 

er ude, end når de er inde. Naturen aftvinger børn et stærkt og 

konkret begrebsapparat hvad angår oplevelse, forståelse og 

handleduelighed. Den styrker sundhed og stimulerer mere til 

bevægelse end byens overfl ader. Det er mere afstressende at 

bevæge sig i naturen end i byen, og undersøgelser viser at børn 

i udeskoler er mere kreative og opfi ndsomme, med færre sygedage. 

Skolen i Bymidten drager læringsmæssig nytte af omgivelserne 

via etablering af de to nye, markante ’naturpassager’ til henholdsvis 

Søen og Byfælleden. De to naturområder skal være let 

tilgængelige, og tæt på. Naturpassagerne er oplagte afsæt for 

ude-pædagogiske samtaler og oplevelsesorienteret læring. 

Derudover suppleres skolen med væksthus, biotoper og grønne 

vægge, så der altid er en regnorm eller bille indenfor rækkevidde. 

Udendørsarealer tilrettelægges for et nuanceret program af fl eksibel 

læring og udendørs undervisning for klasser, grupper og individuelt. 

Rummene imellem bygningerne understøtter dette med 

mere komplekse bevægelsesmønstre end de velkendte byrum. 

10 00077 

Det skal være let at lære og sjovt at bevæge sig! 

Skolens mange terrænspring er en fantastisk chance for at give 

eleverne en aktiv hverdag, med masser at udfordrende bevægelser. 

Fra Marienlystvej og til indskolingen anlægges et 50 m langt 

svagt faldende strøg som en lang lineal med mål for hver meter, 

der anlægges trapper med høje trin og med brede trin og i almindelige 

trappeforløb. Der er snoede ramper og skæve ramper, der 

er bakker og buler. Børnene skal have lyst til at tage den besværlige 

vej fordi den er sjovere og fordi den ´kalder på´ at blive brugt. 

Ramper sikrer at gangbesværede eller kørestolsbruger også kan 

komme rundt på arealet. Ligesom der også er tænkt på at driften 

skal kunne komme rundt med deres maskinel som fejemaskiner 

og snerydning. 

Offentligt liv 

Alle pladser og steder udføres med en særlig aktivitet og stemning 

relateret til de omkringliggende bygninger/funktioner. Herved 

gøres bydelens udearealer læsbare for interne og eksterne 

brugere.. 

De to nye hovedstrøg – Skolestrøget og Musiktorvet – er tænkt 

som skolens aktive offentlige rum, også efter lukketid. Alle hovedindgange, 

trafi kal/service tilkørsel og faciliteter med offentlig 

relevans ligger ud til disse rum og man kan tænke sig et brugsmønster 

fra tidlig morgen til sen aften alle ugens 7 dage. Skolen 

lander i sin by, inddrager den og danner gavn af den, og placeringen 

i byen gøres til et pædagogisk redskab. 

Pædagogik 

Skolens pædagogik er inspireret af en oplevelsesorienteret, aktivitetsbaseret 

og dialogisk læringsforståelse. Skolens pædagogiske 

praksis er præget af ´hands-on´ læringsaktiviteter, dialog og 

refl eksioner. Hele skolens formsprog tilskynder til undren, nysgerrighed 

og læring hos brugerne. Det skal være nemt at lære! 

Pædagogikken imødekommer både de hårde ´science fag´ og 

de mere bløde humanistiske fag, da de kreative fag netop gør 

det muligt at anvende de hårde fag innovativt i nye tværgående 

sammenhænge. Der er tænkt i muligheder for at skabe sunde 

og holdbare relationer børnene imellem i frikvarterene. Skolen 

understøtter også elevernes behov for ´regression´ dvs. for at 

samle psykisk energi op fx i små shelters eller sammen med en 

god ven. 

Pædagogikken bygger på hoved, hjerte og hånd. Dvs der arbejdes 

med det kognitive, det affektive og det psykomotoriske, eller 

det vidensmæssige, følelsesmæssige og det praktiske. Det er 

ikke nok at vide noget eller at kunne noget – det handler også om 

at gøre noget!. 

HULEBYGGELEG 

KLATRESKOVEN 

RING RING

EE 

HOPPE OVER PLANKER 

BMX BANE 

JORDBANE 

HØJE BOMME 

GRUSSTI 

SPRING OVER BOMME 

BALANCE 

BOMME 

MAVEØVELSER 

500 M 

MOTIONSSTI 

FODBOLDBANE 

7 MANDSFODBOLD 

OG 2 X 5 MANDSFODBOLD 

BYFÆLLEDEN 

BALANCE- 

BALANCE- C 

BOMME BOMME 

GRUSSTI 

REBERBANEPARKEN 

KROPS- KROPS- 

HÆVNINGER 

HÆVNINGER G 

UD UUUD UD UDSIGT 

MARIENLYST ÁLLE 

20 CYKLER 

270 CYKLER 

GRØNT TAG 

OVENLYS 

UNDERVISNINGSBRO 

TAGTERRASSE 

GRØNT TAG 

GRØNT TAG 

OVENLYS 

OVENLYS 

TAGTERRASSE 

OVENLYS 

11 

HÆNGE-UD-KØJER 

OVENLYS 

SOLCELLER 

OVENLYS 

PARCOUR 

SKÆRM 

BEPLANTNING 

IDRÆTS- 

PLADSEN 

TAGTERRASSE 

BEPLANTING 

EKS. TRÆER 

MUSIKTORVET 

TAGTERRASSE 

3 

OVENLYS 

BORDTENNIS 

BEPLANTNING 

OPGANG 

FRA P-KÆLDER 

PARKERING 

40 CYKLER 

OVERDÆKKET 

UDEUNDERVISNING 

4 

STREETBASKET 

RAMPE 

TIL P-KÆLDER 

SKATERKRATER 

SCENEN 

28 P-PLADSER 

2 HC-PLADSER 

HC 

HC 

OPSTRIBNING -NODESTRIBER 

RAMPE 

SCENE 

UDSTILLINGSVÆG 

HC 

35 CYKLER 

2 

BOULDRING 

VÆG 

BOLDVÆG M. HULLER 

SHARED SPACE 

OPFINDERGÅRDEN 

GROVKØKKEN 

MARIENLYST ÁLLE 

120 CYKLER 

90 CYKLER 

7 

KOORDINATLEG 

TERRASSEN 

5 

20 CYKLER 

OVERDÆKKET 

KISS N' RIDE 

FARTDÆMPNING 

1 

6 

LUNDEGADE 

VÆGKLATRING 

MED ALFABETGREB 

BALANCELEG 

BAGHAVEN 

SKOV 

50 METER LINEAL 

BALANCELEG 

JORDEN-ER-GIFTIG 

10 

8 

BOLDSPIL 

ALFABETHAVEN 

FALDGUMMI BAKKE 

KLATRELEG 

HAVE 

9 

53 CYKLER 

FARTDÆMPNING 

N 

Situationsplan 1:1000 

00077 

11


12 00077 

Kotering 

Asfalt 

Beton 

Materialer 

Faldgummi Grus 

Trædæk 

Tilgængelighed

Grafi k 

Grønt 

Brand 

00077 

13

BELYSNINGSPLAN 

Belysningsplanen er et vigtigt stemningsskabende element på 

torvene og pladserne. Valg og placering af armaturer er med til at 

understrege en særlig stemning – fra hyggekrog til scene. 

I Alfabethaven er pendler nedhængt i wires mellem husene og 

danner et loft som er med til at skabe en mere intim og hyggelig 

stemning der passer til skalaen og de mindre børn. 

På scenen er placeret forskellige spots på master som både er 

med til at understrege scenen og den åbne boldbane. 

LYD OG LYSKUNST 

Projektet rummer et potentiale for at arbejde med kunst i uderum 

med særlig fokus på lyd og lys i udearealer. 

Det kunne være integration af lyd i Musiktorvet som stemningsskabende 

element. Det kunne være integration af højtalere i 

Scenepladsen med et ’plug and play’ koncept hvor eleverne kan 

afspille lyd fra deres mobile enheder. 

Lysprojektet rummer også rig mulighed for at arbejde med kunstneriske 

elementer. Det kunne være stemningsbelysning på 

Idrætspladsen eller Musiktorvet. Et fokusområde kunne her være 

den skiftende brug over døgnet - hvordan pladsen er belyst ved 

aktivitet og hvordan den er afdæmpet når den ikke er i brug. 

Tanken er at kunstprojekterne kunne have særligt fokus på stemning 

og social interaktion mellem brugerne i byrummene. Belysning 

har en stor betydning for menneskers adfærd og bør prioriteres 

højt i projektudviklingen. 

14 00077 

Skaterkrater / Vandopsamling 

Alfabethaven og terrassen 

Baghaven Landskabstrappen 

Idrætspladsen, Musiktorvet og Scenen 

Alfabethaven og loungen

Belysning: 

master 

Belysning: 

planforsænket 

uplight 

Belysning: 

master 

Belysning: pendler 

Belysning: lave 

armaturer 

Belysning: 

pendler 

Lys og Lyd diagram 

00077 

15


Scenepladsen foran mediateket er et centralt byrum og naturligt centrum 

for skolen, hvor alle aldersgrupper og lærere mødes. 

16 00077

Alfabethaven er et grønt, intimt og hyggeligt byrum med 

bakker og pavilloner. 

00077 

17


Musiktorvets terrasserende landskab danner en skulpturel amfi scene foran musikskolen 

og vidensbyen. Betonbelægningen fl yder ned af bakken og bliver efterhånden til asfalt 

18 00077

Musikskolen og vidensbyen åbner sig op mod Reberbaneparkens fi ne landskabsrum. 

00077 

19

LOMMEPLADSER 

ALFABETHAVEN 

20 00077 

På skolegården i Alfabethaven er der et sjovt bakket legelandskab med bogstaver 

på alle mulige måder. De store bogstaver bruges til at sidde på/i, andre 

bogstaver anvendes som skærme og det komplette alfabet fremstår som en del 

af gummibelægningen på bakkerne. Her kan børnene hoppe ord og navne, og 

bogstaverne er oplagte til egne læringslege. Der etableres steder til klatreleg 

og legeredskaber som opfordrer til balanceleg. Herudover vil asfalt fl ader også 

indbyde til kridtleg i timer og i frikvarteret. 

På arealet ud mod Lundegade etableres et skur, så rummet skaber naturlig afgræsning 

for boldspil og holdspil. 

I skolegården opstilles shelters, hvor børnene kan søge ly i leg og pause og der 

skabes rum for nye sociale relationer. I forbindelse med legearealet etableres en 

sandkasse med fl ere niveauer. Sandkassen er også et attraktivt legeelement, der 

samtidigt er oplagt til læringslege med vand, mængder mm. Det belagte areal 

anlægges med lavpunkter til vandpytter og afvandes i øvrigt hvor det er muligt 

mod plantearealer. Der etableres forskellige små plantesamfund og biotoper. 

Et par stykker fra 1.c 

leder efter regnorme i baghaven 

0.A ser på kompostbeholderens 

glasside . Her kan de se at bunden 

af komposten er blevet til muld 

mens det øverste lag stadig er hele 

blade.. 

BAGHAVEN 

1.a hopper alle de S-ord de kan komme i 

tanke om, ordene skriver de bagefter 

med kridt på asfalten og tager billeder af 

det, som de loader op til senere brug i 

klassen. 

Fra ALFABETHAVEN kommer man via PILESKOVEN til BAGHAVEN. Baghaven 

er en mere naturpræget skolegård for hele indskolingen. Her etableres 

en beplantning på en bund af grus med rodvenligt bærelag. Det sænkede 

grusareal kantes med en azorbetrækant, små træbroer løber over arealet og 

bruges i leg og til ophold. Grusarealet er konkavt og der etableres et lille grøfteforløb 

i bunden for opsamling af vand. Bunden af grøften er støbt således, 

at vandet kan bruges i undervisningen. Arealet kan også bruges til læring og 

bevægelse, med spring fra sten til sten, man kan se på stenene hvor kommer 

de, og fra hvilken stentype. Der er plantet tæt med bævreasp på arealet, aspen 

er hurtigvoksende og solid, og bladende giver en tydelig lyd ved den mindste 

blæst.

TERRASSEN 

Fra indskolingen ledes børnene til SFO’en i bygning 5 via en 50 m 

linealgang eller via ’120-ords rampen’. De mindste børn følges med 

en voksen, og det er sjovt at fi nde på nye sætninger hver gang. Ud for 

SFO’en er asfaltbelægningenen udsmykket med et koordinatsystem 

med 1 m´s gridt. Prikkerne indbyder til leg, hop og bevægelse, og vil 

derfor også være oplagt til læringslege. Træterrasser skyder sig ind på 

torvet og giver plads for stille ophold ved borde. Arealet indgår også 

som et brandredningsareal. 

I PSC findes et IT servicecenter for al 

digitalt apparatur, i-pads, bærbare, 

hardware som software. Værkstedet 

drives af en IT ansvarlig medarbejder 

med hjælp fra de ældre elever. 

I medierummet er der adgang til internet og 

computerudstyr til videokonferencer. Her bliver 

det muligt for en gruppe elever at kommunikere 

med skoler i andre lande. En 6.klasse har 

sammen med deres lærer beslutte sig til at 

finde en klasse fra et andet land, som kan 

kommunikere på engelsk. 

Mediateket danner samarbejde med det nye 

bibliotek i Kulturværftet. Biblioteket er bogcentral 

for PSCén med daglige bogleverancer. Bibliotekspersonalet 

udsender jævnligt analysearbejde, 

som udføres af skolens elever i definerede 

projektforløb. 

Ude på idrætspladsen eksperimenterer en 

gruppe SFO elever med at fremstille windsurfing 

biler. Arealet er placeret så der er chance 

for at vinden kommer ind i sejlene. Det glatte 

lag er markeret med søjler i træ(røde/orange, 

Danfoss Univers) for at signalere at specielle 

aktiviteter forgår her. 

SCENEN 

Skolens hjerte og fælles samlingsareal er skolegården med scene og boldbane 

mellem Teaterhus, Mediatek og Mellemtrin. Skolegården indrettes til 

bevægelse og leg for især mellemtrinselever. Her etableres trampoliner og 

legeudstyr, hvor mange børn kan lege samtidigt. Herudover genetableres en 

friluftsscene samt et areal for boldspil. Et boldhegn med huller gør det sjovt 

at spille bold op af væggen og endda at kaste gennem. På arealets bagside 

etableres en rampe som sikrer handicapvenlig adgang videre i skoleforløbet. 

Hegnet ind til naboerne beplantes eller udføres som en decideret grøn væg. 

Det er hensigten at beplantningen vil medvirke til en akustisk regulering 

af udearealet. Langs Mediateket udformes en ’by lounge’ med trædæk og 

parasoller. 

00077 

21

LOMMEPLADSER 

22 00077 

OPFINDERGÅRDEN 

Opfi ndergården er et udendørs eksperimentarium med plads til alle typer fag. 

Skærme med kasser til udstilling inddeler skolerummet i mindre rum, som gør det 

muligt at undervise i forskellige fag samtidigt og lave tværfaglige læringsforløb. 

Der er plads til naturvidenskabelige og værkstedsorienterede projekter, lege og 

forsøg med vand, sol luft mm. Ligesom der etableres et grovkøkken i forbindelse 

med husgerning og en mulig salgsbod. Gården kan evt. helt afskærmes for udefrakommende. 

Belægningen består af asfalt med trædæk og grusfelter, et bredt felt i midten med 

anden belægning som klinker. Herpå kan etableres en tidslinje til brug i undervisningen, 

linjerne etableres med forskellige stenarter som ligeledes kan brugs i 

undervisningen. 

På asfalten foran bygningen males formler. På hegnet ind mod naboerne opsættes 

fuglekasser lavet af eleverne, fuglekasserne må gerne sidde tæt, og vil give en 

sjov og farverig væg. 

Musikskolen inddrager udskolingselever 

til projekt omkring den årlige Musikfestival 

på skolen, eleverne udarbejder 

forslag til udsmyknings- og reklamekoncept 

med modeller og 1:1 reproduktioner 

lavet i Mediateket. 

Under Musikbyen ligger en cykelcentral, som 

fungerer til både elever og musikskolens brugere. 

I tilknytning En gruppe drenge fra 9.klasse har på 

frivillig basis etableret cykelværksted under 

Musikbyen, og de har også får lov at arbejde 

med deres knallerter her. Der er sejt altid at 

kunne få pumpet og lappet cyklen på Skolen i 

Bymidten fra dag til dag. 

En 3.klasse har bygget både i værkstedet. 

Bådene har solcelledrevne motorer, og der 

holdes kapsejlads på platformen ved søen. Det 

er lettere skyet, og eleverne er i tvivl om hvorvidt 

solcellerne overhovedet virker i dag. 

En gruppe 8.klasse elever arbejder med energi og 

CO2 i klimaLABoratoriet. Eleverne arbejder med 

elektricitet, solfangere, solceller, isolering og 

forbrug. På skolen visualiseres energiforbruget på 

LED tavle produceret af skolens solcellepark, 

jordvarmefælles og solfangeranlæg. Klassens 

daglige elforbrug analyseres, og besparelser iht til 

forventet forbrug materialiseres på en klassekonto, 

eleverne selv administrerer.parende. Caféen bruger 

elevernes opskrifter, så projektet skaber værdi for 

andre end eleverne. 

MUSIKTORVET 

Elever arbejder med urter og grøntsager i 

det nye væksthus. Eleverne uddannes til 

klimaambassadører, så de kan vise rundt 

på skolen og fortælle om urban farming 

og grønne forsøgsområder. 

5.B arbejder med energi og CO2 i skolekøkkenet. 

Eleverne udvikler nye typer mad 

(f.eks. en klimaburger), som opfylder kriterier 

som: smage godt, sælge godt, være CO2 

besparende. Caféen bruger elevernes 

opskrifter, så projektet skaber værdi for 

andre end eleverne. 

7.a besøger erhvervslivet i byen. Eleverne får 

fremvist og forklaret produktionen og får indsigt i 

hvilke udfordringer virksomheden står overfor. 

Eleverne arbejder innovativt med virksomhedens 

udfordringer i skolens værksteder og præsenterer 

løsningsforslag til virksomhedens medarbejdere. 

Fra Marienlyst Allé inviteres alle ind på skolens område via et markant 

trappe- og rampeanlæg. Et anlæg som vil fungere som hænge-ud areal 

for udskolings- og mellemtrinselever. Den eksisterende vej nedlægges 

for at skabe sammenhængende fællesarealer mellem skolens bygninger. 

Rampen udformes med respekt for kørestolsbrugere og evt. cykler. 

Der etableres et mindre parcourområde i relation til anlægget, mens et 

mere avanceret parcouranlæg kan etableres på byfælleden. 

Musikskolen markeres med nodelinjer der grafi sk markerer ganglinjen og 

hvor børnene kan skrive deres egen musik med noder med kridt. 

Trappeanlægget forsættes på søsiden af bygningen. Her etableres ligeledes 

et terrasseret forløb som sikrer udsyn fra skolens aula og direkte 

forbindelse ned til søen. Trapper som opfordrer til ophold, ikke kun for 

skolens elever, men også for alle andre brugere af parken.

IDRÆTSPLADSEN 

Skolen og hallen samles om IDRÆTSPLADSEN, en stor aktiv 

plads som efter lukning af gennemkørende trafi k, giver plads til 

mange forskellige aktiviteter som boldspil, street basket, out door 

fi tness, bordtennis, løb og leg. 

Belægningen her er en stor samlende fl ade med opstribning og 

markering af de forskellige sportsbaner, løbefelter og idrætsaktiviteter. 

Belysning i fl aden og høje master gør også området særligt om 

aftenen. Belægningen af in-situ støbt beton danner idrætspladsens 

gulv, som hænger sammen med ’den grønne passage’, der som en 

begrønnet betonterrassering løber ned gennem Multihallens bygninger 

og forbinder skolen med Idrætsfælleden ovenfor. 

På græsplænen hvor der er langt til forstyrrende 

elementer, eksperimenterer en gruppe 

elever med vandraketter. Der er konkurrence 

om hvem der kan få raketten højest op. 

Ved bålpladsen arbejder 4. klasse med raku brænding. 

Den ældgamle japanske skik kan bruges i moderne 

sammenhæng. Eleverne arbejder med dukketeater 

og har fundet et stykke som de vil opføre. Hver 

elev fremstiller i ler hovedet på en dukke. Lerhovederne 

bliver brændt på bålet. Senere syr eleverne 

dragter til hovederne og opfører deres dukketeaterstykke 

på amfiteaterscenen 

Der køres ræs på skolens nye 

BMX bane. Banen er opbygget 

af overskudsjord fra Multihallen, 

og børnene har selv været med 

til at planlægge banen på tegnebræt 

og i model i Klub KREA. 

Et par stykker fra 7. mødes efter 

skole og spiller bordtennis foran 

multihallen 

BYFÆLLEDEN 

6.b har idrætsundervisning med parkourløb 

op og ned af landskabstrappen. 

9.c’s projekt om klimaforandringer 

udstilles i 

udstillingsfoyeren. 

Et 500 m’s motionsforløb starter foran hallen. Trappetrinene er oplagt til konditionstræning 

og er første del af motionsruten. Oppe på Byfælleden forsætter 

motionsstien som en grussti i varieret bredde. I tilknytning til stien etableres 

forskellige muligheder for robuste idrætsredskaber; der er barrer til balanceleg 

og styrketræning, ringe, stammer til at hoppe over og plinte til at ligge på eller 

til at lave maveøvelser på. Motionsruten løber også op over den yderste del 

af det nye bevægeterræn. Herfra er der en sublim udsigt til Sverige. Det nye 

bevægeterræn er oplagt til brug for bmx-bane. 

I forbindelse med de eksisterende fl otte høje træer mod nordvest kan etableres 

en klatreskov, med professionel klatrebane højt oppe, der med professionel 

bemanding kan indgå som udfl ugtsmål for bygens borgere i weekenden. 

00077 

23

BYGNINGSSTRATEGI 

Der har været skole i mere en hundrede år i området og de smukke, røde teglstenshuse har en stærk historisk og æstetisk 

værdi. Projektet fokuserer på at skabe et helhedsorienteret arkitektonisk greb, der kan afl æses som en samlet fortælling 

om den sammensatte bygningsmasse af bygninger af både meget høj kulturarvs værdi og lavere kulturarvsværdi, i 

forskellig skala rundt i bydelen. 

Grebet tager stedets særegenhed i betragtning og inddrager: 

Topologi og landskabelige karakteristika 

Byens integration med skolen 

Bygningernes arkitektoniske værdier og energimæssige udfordringer 

En styrkelse af de indre rums kvalitet 

En høj grad af miljø- og energioptimering i relation til bygningernes værdi 

Arealoptimering via krydsprogrammering. Således udbygges kun det nødvendige areal, og bygningernes brugs 

tider udvides fra dagstimer til aften og weekend. 

Sammentænkt materialeholdning og designmanual 

Vores bearbejdning af nye og gamle bygninger er baseret på studier af materialer, konstruktioner, bygningernes interne 

relationer og ornamentik. Vi forudsætter arkitektonisk kvalitet som en ressource, man må værne om. En kulturarv vi er en 

del af og som er en værdifuld ressource vi kontinuerligt skal udvikle med respekt. 

Bygningerne i den ny Skole i Bymidten bearbejdes på 4 forskellige måder, opdelt i henhold til SAVE værdierne og de givne 

kvaliteter i de eksisterende bygninger; 

Arkitektoniske og kulturarvsmæssige værdi 

Konstruktive egenskaber. 

Energimæssig tilstand 

Transformations potentiale 

24 00077 

12 

11 

3 

4 

2 

5 

7 

1 

6 

10 

8 

BYGNINGER MED 

HØJ SAVE VÆRDI 

NÆNSOM RUMLIG TRANSFORMATION 

BYGNINGER UDEN SAVE VÆRDI 

RADIKAL TRANSFORMATION 

BYGNINGER UDEN SAVE VÆRDI 

TOTAL TRANSFORMATION 

DELVIS NEDBRYDNING, 

GENANVENDELSE OG NYBYGGERI 

NYBYGGERI 

KONTEKSTUEL TILPASNING 

9 

BR 08 

BR 10 

BR 15 

BR 20 

KATEGORI 1: Bevaring 

Save værdiI: HØJ 

Konstruktivt potentiale: PLASTISK KONSTRUKTION 

Energimæssige egenskaber: RINGE 

Transfromationspotentiale: LILLE: MED RESPEKT 

Ny energiramme: BR08

KATEGORI 2: Energirenovering 

Save værdiI: INGEN 

Konstruktivt potentiale: SØJLE DRAGER KONSTRUKTION 


Transfromationspotentiale: STORT: NYT UDTRYK 

Ny energiramme: BR10 

KATEGORI 3: Genbrug KATEGORI 3: Kontekstrelateret nybyggeri 

Save værdiI: INGEN / LAV 

Konstruktivt potentiale: INSITU STØBT BASE 


Transfromationspotentiale: STORT: CRADLE-TO- CRADLE 


Save værdiI: - 

Konstruktivt potentiale: FREMTIDSSIKREDE KONSTRUKTIONER 

Energimæssige egenskaber: SELVFORSYNENDE& ENERGI PROD. 

Transfromationspotentiale: STORT: STOR RUMLIG FLEKSIBILITET 


00077 

25

TRAFIK OG PARKERING 

Lundegade bliver den primære trafi kgade, hvor forældre sætter 

børn af ud for indskolingen. Det er samtidige en gade, hvor 

børn ankommer til fods eller på cykel. Der etableres 30 bilparkeringspladser 

i terræn på eksisterende p-plads ved Musikskolen 

mod Lundegade, heraf 2 handicap parkeringspladser.Der kan 

evt. etableres Kiss&Ride i form af parkeringsforbud hverdag kl. 

7-9 på 4-5 pladser ved skolen nord for krydset ved P. Frandsens 

Stræde. 

Parkeringspladser på skolens niveau suppleres i de valgte løsninger 

af parkering på Byfælleden. Her kan der skabes gode tilkørselsforhold 

fra Møllegade, og den videre passage ned af den 

store Idræts trappe sikrer en smuk ankomst til multihal og skole. 

Arealet indgår samtidigt som brandvej til dele af hallen. 

Parkeringsarealerne ved skolen og multihallen styres via dynamiske 

parkeringshenvisninger for at sikre et godt fl ow gennem by 

og skole. Parkeringsarealet på Byfælleden kan eventuelt være 

lukket i dagtimerne for ikke at komme i konfl ikt med skolens brug 

af arealet til idræt. 

Marienlyst Allé lukkes for gennemkørsel. Strækningen ud for 

multihallen ændres til lege- og opholdsgade, hvor kun varelevering 

og brandkørsel tillades. Afspærringen af gaden arrangeres 

med fysiske elementer, cykelstativer og pullerter, hvoraf et par er 

oplukkelige. Strækningen indgår således direkte i skolens byrum. 

Lukning for gennemkørsel i Marienlyst Allé vil dæmpe trafi kken 

meget og gøre den sidste del af elevernes skolevej væsentlig 

tryggere. Langt de fl este elever ankommer gående eller cyklende 

via Marienlyst Allé. 

CYKELPARKERING 

Cykelparkering proportioneres i forhold til børnenes selvkørenhed, 

- mellemtrinselever (ca. 50 %) og indskoling og udskoling 

(ca. 50 %). De fl este cykelpladser placeres på Idrætspladsen / 

Marienlyst Allé. Overdækkede pladser placeres i runde stativer 

i forbindelse med udskolingen og på idrætspladsen, mens de 

ved mellemtrin og indskolingen placeres ude langs bygningerne i 

rækker. 

Ved Faghuset etableres overdækket cykelparkering og under 

Musikskolen skabes en attraktiv cykelcentral med elevdrevet 

cykelværksted. Centralen tilegnes udskoling og musikskolens 

eksterne brugere. 

100 % TILGÆNGELIGHED 

De forskellige gårde udformes med en tilgængelig rute, samtidigt 

med at miljøer indrettes udfordrende med rumskabende terrænformationer 

og -spring. 

Alle eksisterende bygninger tilføres lift og tilgængelige adgangsforhold, 

som sammen med de nye brugervenlige bygninger sikrer 

komplet tilgængelighed på hele skolen. 

26 00077 

109 Pladser 

24 

2 

50 

FART DÆMPNING 


Løsning A Løsning B 

Der etableres nedkørsel til ny p-kælder langs multihallens sydlige 

gavl. Udkørslen bliver vinkelret til Marienlyst Allé lige ved siden af 

den lukkede del af gaden. Rampen bliver ét-sporet og må derfor 

signalreguleres. P-kælder holdes indenfor multihallens geometri 

og giver plads til 50 biler. På selve Idrætspladsen etableres 

3 handikap parkeringspladser som fl exibelt kan anvendes til 

Kiss&Ride. 

28 

2 

3 

KISS & RIDE 

KISS & RIDE 

KISS & RIDE 

P-PLADS 

109 Pladser 

40 

2 

30 



Jordbundsforholdene på parkeringspladsen ved den fremtidige 

hal er meget forurenet og udgifter til en kælderkonstruktion er 

store. Som alternativ til denne kælder, foreslår vi etablering 

af parkering i konstruktion på nordsiden af Musikskolen langs 

den eksisterende base, med direkte indkørsel fra Lundegade. 

Parkeringshusets tag vil danne bund for opholdsterrasserne på 

nordsiden af bygningen, og forventes at kunne etableres langt 

mere økonomisk, idet der ikke skal etableres kælder, og jorden 

forventeligt ikke er forurenet. Her vil kunne skabes plads til ca. 

30 biler, Disse pladser, sammen med p-pladsen mod Lundegade, 

suppleres af et tilsvarende større p-anlæg på Idrætsfælleden. 

Det er vores vurdering, at parkering i konstruktion i stueplan er 

mere brugervenlig end parkering i kælder. Derudover friholdes 

Idrætspladsen for indkørsel ud over handicap parkering og 

varelevering. 

Vi vurderer, at disponeringen i Løsning B frigør et anlægsbeløb 

på ca. 10 mill. kr. i forhold til Løsning A. 

28 

2 

3 

KISS & RIDE 

4 KISS & RIDE 

KISS & RIDE 

P-PLADS

ETAPEPLAN 

LØSNING A 

Løsning A repræsenterer programmets udbygningsplan. I etape 

2 genhuses 2. og 3. klasse midlertidigt i bygning 9 sammen med 

0. og 1. klasse. Den fulde SFO udbygges med selvstændigt hus, 

når Faghuset er færdigt. 

Administration genhuses i bygning 6 mens PSC etableres. 

LØSNING B 

Løsning B repræsenterer en alternativ udbygningsplan, der muliggør 

etablering af Faghus med naturvidenskabelige værksteder 

allerede i etape 2 således at bygning 5 kan frigøres til SFOhus i 

etape 3. Målet er hurtigt at færdigetablere udskolingens faglokaler 

på Musiktorvet, så skolen hurtigst muligt kan tilbyde en attraktiv 

udskoling og indskoling. 

De to etapeløsninger er indregnet i vedlagte overslag. 

1A 

PARKERING 

SAL 

SAL 

UDSKOLING 

BIBLIOTEK 

KLUB 

IDRÆTSBYEN 

PARKERING 

MUSIKSKOLEN 

VIDENSBYEN 

1A 3A 

1B 

A 

MUSIKTORV 

GADE 

3B 

MELLEMTRIN/KLUB 

INDSKOLING/SFO/SKOLEKØK 

4 

MEDIATEK 

ADM/TANDLÆGE 

BOGCENTRAL 

ADM/TANDLÆGE 

3 

PROJEKTRUM/SUNDHED 

IDRÆT/SUNDHED 

SKOLEKØK, FAGLOKALER/ NATURVIDENSKAB 

FAGLOKALER 

TEATER 

TEATER 

2B 

VÆRKSTED 

(SFO) 

EDB 

INDSKOLING 0.-1.kl. 

(INDSKOLING 0-3 kl.) 

INDSKOLING 2.-3.KL 

UDSKOLING 

(SFO/ADM) 

TUMLESAL 

MELLEMTRIN GYMNASTIKSAL 

4 

SAMLET SFO 

NATURVIDENSKAB 

2A 

ETAPEDIAGRAM / MIDLERTIDIG GEHUSNING 

SIGNATURFORKLARING: 

ETAPE 

FREMTIDIG FUNKTION 

(MIDLERTIDIG FUNKTION- UDGIFTSNETURAL) 

NUVÆRENDE FUNKTION 

1A 

PARKERING 

SAL 

SAL 

UDSKOLING 

BIBLIOTEK 

KLUB 

IDRÆTSBYEN 

PARKERING 


VIDENSBYEN 

1A 2 

1B 

B 

MUSIKTORV 

GADE 

3 

MELLEMTRIN/KLUB 

INDSKOLING/SFO/SKOLEKØK 

4 

MEDIATEK 

ADM/TANDLÆGE 

BOGCENTRAL 

ADM/TANDLÆGE 

3 

PROJEKTRUM/SUNDHED 

IDRÆT/SUNDHED 

SKOLEKØK, FAGLOKALER/ NATURVIDENSKAB 

FAGLOKALER 

TEATER 

TEATER 

4 

VÆRKSTED 

(SFO) 

EDB 

INDSKOLING 0.-1.kl. 

(INDSKOLING 0-3 kl.) 

INDSKOLING 2.-3.KL 

UDSKOLING 

(SFO/ADM) 

TUMLESAL 

MELLEMTRIN GYMNASTIKSAL 

3 

SAMLET SFO 

NATURVIDENSKAB 

ETAPEDIAGRAM / MIDLERTIDIG GEHUSNING 

SIGNATURFORKLARING: 

ETAPE 

FREMTIDIG FUNKTION 

(MIDLERTIDIG FUNKTION- UDGIFTSNETURAL) 

NUVÆRENDE FUNKTION 

2 

00077 

27

UDVIDELSE MED ET 4. SPOR 

Det er vores vurdering, at skolen har arealmæssigt potentiale for 

udvidelse til 4. spor uden behov for større udbygningskrav. Med 

et fremtidigt elev- og lærerantal på 1200 er der i nærværende 

forslag ca.10 m2 pr. person brutto, når Musikskolen fraregnes, 

inden en given udbygning. En udbygning vil maksimalt udgøre 

ca.1000 m2 svarende til 10 klasser, som fordeles jævnt ud ved 

de enkelte skolehuse: 

De 2 skolehuse i Læringsbyen kan udvides med hver sin gavlbygning, 

repræsenterende en base på hver etage. Herved bevares 

muligheden for en horisontal organisering af årgange. 

Fællesarealer vurderes at kunne indeholde den øgede elevmængde 

med udgangspunkt i multianvendelig indretning af de 

store baserum. Derudover kan begge bygninger fungere som 

afl astning for en større SFO, lige så vel som SFO, Natur & teknikhus, 

Tumlesal og værksteder vil fungere som afl astning for 

baserne. 

I Kundskabsbyen kan dele af fællesarealerne på etagerne inddrages 

til 4.spors baser, og der kan laves mobile indretninger, 

således at baser/fællesareal dobbeltudnyttes. Dette gælder også 

for Vidensbyen. 

Derudover vil de generelle undervisningsskemaer for både Vidensby 

og Kundskabsby medføre, at der hele tiden er min. 2 

klasser fra hver bydel i faghuset, udover de elevgrupper, der har 

musikundervisning, idræt, er i PSC eller på tur / i projektværkstedsforløb. 

Der kan dog bygges ud opefter på begge skolehuse. 

Administrationen vil forblive uændret i størrelse, mens intensiteten 

i medarbejderloungen vil øges. Her kan det fælles forberedelsesrum 

inddrages, idet der stadig fi ndes store arealer til lærerforberedelse 

i de enkelte bygninger. 

Konklusionen er, at skolen fremstår arealmæssigt bæredygtig 

i sin grundstruktur, og meget fl eksibel i forhold til et varierende 

spor antal, uden at kommunen skal planlægge yderligere store 

investeringer i fremtiden. 

28 00077 

1 

1 

2 

2

EN BÆREDYGTIG BYDEL 

Masterplanen tager afsæt i en overordnet klimaplan for bydelen. 

Den blå plan - regnvandshåndtering 

Det markante terrænfald udnyttes til at lede og styre regnvand 

til lavpunktet af skolens areal, hvor der tidligere har ligget en 

sø. Søen genfortolkes som et rekreativt forsinkelsesbassin, der 

i dagligdagen fungerer som skaterkrater. Ved styrtregn vil området 

transformeres til en rindende fl od af regnvand, der skaber 

opmærksomhed på vandproblematikken på en pædagogisk og 

smuk måde. Vandmængder og tryk kan måles og anvendes i undervisningen 

i KlimaLAB’et ved siden af. På denne bygnings gavl 

etableres et vertikalt vandrensningsanlæg, som skaber mulighed 

for genanvendelse af regnvand i pædagogisk øjemed. 

Den grønne plan – LAR på tagene 

Nye fl ade tage udføres grønne. Fortætningen af byer har konsekvenser 

for afl edning af regnvand, biofaktor og CO2 produktion. 

Ved at etablere grønne tage på alle nye bygninger, forøges den 

nuværende biofaktor i området, tagene optager CO2, og regnvandet 

sinkes, eller optages helt af tagvegetationen for at indgå 

i den naturlige cyklus og synke mod grundvandet i stedet for at 

belaste kloakkerne og afl edes til spildevand. Derudover kan de 

fl este tagfl ader ses fra Byfælleden. 

Egen energiproduktion 

Hallens store tag udnyttes til energiproduktion, suppleret af de 

nye tagkonstruktioner på bygning 2 og 5. Bygninger udføres 

med solceller i det omfang, det er rentabelt og visuelt ønskeligt. 

Eksisterende tegl- og skifertage bevares. På Byfælledens store 

ubefæstede areal nedlægges jordvarmeslanger. Herved bliver 

den nye storebror i bydelen, Multihallen, et energifyrtårn med 

egenproduktion af varmt vand til vask, bad, opvarmning samt 

elektricitet til belysning, apparater og ventilation. 

Bydelens energiforbrug og energiproduktion registreres og monitoreres 

til gavn for både brugere og borgere. Mest centralt for 

bydelen bliver muligheden for læring omkring- og påvirkning af 

sit energiforbrug, ogden direkte motiveringn til energibesparende 

foranstaltninger. 

Blå plan 

Grøn plan 

KLIMALAB 

FORSINKELSESBASSIN 

00077 

29


MULTIHAL OG CAFÉ

32 00077

HELSINGØR MULTIHAL 

- En ny attraktion for hele Helsingør 

Helsingør Multihus er en helt ny attraktion i Helsingør. Det 

er hele byens hus som skaber rammer for nye aktiviteter 

– store som små. Her er mulighed for at afholde store begivenheder 

i Helsingør, lige fra koncerter til håndboldturneringer. 

Og her er mange nye faciliteter til forskellige typer 

forenings- og uorganiseret sport. 

Det er Helsingør Multihus integrerede passage til Byfælleden, 

der forbinder sportsbanerne til resten af skolen i et 

åbent og legende terrasselandskab hen over husets tage. 

På tagene er der pladser med udsigt over Øresund, grønne 

terrasser og en solcellepark. 

00077 

33

MULTIHAL 

34 00077 

Multihal 

MULTIHALLEN OG STEDET 

? 

Andet 

program 

Hvordan kan vi bedst muligt placere den store hal med internationale håndboldbanemål 

og de mange ekstra faciliteter med mest muligt hensyn til naboer, 

forbindelse til sportsbanerne, hensyn til teknik og økonomi og samtidig skabe 

et spændende og inspirerende hus? Multihallen og de øvrige faciliteter ville i en 

simpel form fylde hele grunden ud og blokere for en åben og tydelig forbindelse. 

ET HUS DER FORBINDER 

Vi foreslår et hus der forbinder Byfælleden og resten af skolen med et simpelt 

og imødekommende landskabeligt, og offentligt tilgængeligt greb. Det gør fl ere 

vigtige ting på én gang; 

Det åbner Byfælleden op for resten af byen, det giver huset en menneskelig 

skala der respekterer omgivelserne, det skaber en synlig og nem forbindelse fra 

skolen til sportsbanerne uden gene for naboer.

MANGE HUSE I ÉT 

Multihal 

Udstillings foyer 

Idrætshus 

Klub cafe 

Helsingør Multihal er mange huse i ét. Det kan både fungere som 4 selvstændige 

huse med hver sin funktion og ét samlet hus alt efter behov. Cafehuset ligger på 

idrætspladsen med mulighed for udendørs møblering og aktiviteter, tæt ved Klub 

Krea. Idrætshuset med omklædning ligger ved Byfælleden, så de kan bruges sammen. 

Den store multihal ligger i gadeplan ud til den nye Idrætsplads og har tættest 

forbindelse med resten af byen og skolens nye hovedingang. 

ÉT FLEKSIBELT HUS 

Fordeling 

Husets udformning gør det meget fl eksibelt. De fi re huse er forbundet af et centralt lounge- 

og caféområde med indgang fra Idrætspladsen. Caféhuset, den store multihal, udstillingsfoyeren 

og idrætshuset har mulighed for egen indgang og kan på den måde bruges enten 

for sig selv eller i sammenhæng med resten af huset efter behov. 

00077 

35

MULTIHAL 

ET ÅBENT, IMØDEKOMMENDE OG LEGENDE HUS 

Husets organisering er klar, fl eksibel og funktionel. Kompositionen 

er åben, imødekommende og legesyg. Huset er både umiddelbart, 

praktisk og overraskende på samme tid. 

Det grundlæggende greb binder Byfælledens friarealer direkte 

sammen med resten af området med en landskabelig trappe. 

Landskabstrappen er udført som en terrasserende bakkedal der 

bugter sig ned gennem husene. 

Den har en ’slow’ og en ’fast’ rute. Den hurtige vej er en trappe 

direkte fra Idrætsplads til Byfælled. Den langsomme rute er en 

parkour lignende tur med masser af sjove og udfordrende bevægelser. 

Landskabstrappen går fra by til landskab. Ved Idrætspladsen 

danner det nederste af landskabet en urban amfi trappe , mens 

den i overgang til Byfælleden bliver mere og mere grøn. 

36 00077

00077 

37

MATERIALER 

Den dobbelthøje sal på 1. etage er et lyst og varmt rum med trægulv og siddenicher. 

Der er mulighed for både at åbne rummet op med masser af dagslys og 

kig – eller afskærme det med gardiner. 

38 00077

Billedet viser et kig ind til den store multisal fra lounge og fordelingsområdet. 

Multihallen er en fl eksibel hal dimensioneret til at kunne rumme en håndboldbane 

efter internationale dimensioner. Til højre i hallen ses depoter med balkon 

og tribune. 

00077 

39

MULTIHAL 

Stueplan 1:200 

HOVEDDISPONERING OG FLOW 

Multihallen ligger i niveau med idrætspladsen. Den kan åbnes op 

mod pladsen med store porte som også fungerer som adgang for 

større sceneudstyr m.v. der kan afl æsses direkte i hallen. 

Udstillingshuset rummer mulighed for fl ere former for brug. I dagligdagen 

er den vindfang for hele huset. Den rummer et fl eksibelt 

rum som kan bruges som foyer til multihal ved events eller opvarmningsrum 

for sportsfolk m.m. Den kan også bruges til udstillingsbygning 

med egen adgang fra idrætspladsen. 

Klubcaféen har sit eget hus i direkte sammenhæng med lounge 

og fordelingsrum. Det kan lukkes helt af fra det resterende hus 

og bruges separat med egen indgang fra idrætsplads hvis nødvendigt. 

Klubcaféhuset rummer et produktionskøkken med egen 

vareindlevering direkte og niveaufri adgang fra afsætningsareal 

ved idrætspladsen. 

De øvrige haller og omklædningsrum ligger i Idrætshuset som 

også forbinder lounge og fordelingsareal med udgang på 2. sal 

ved byfælleden. 

TILGÆNGELIGHED 

Multihallen, udstillingsfoyer og Klubcafé har niveaufri adgang fra 

idrætspladsen. Al fl ow inden i huset er baseret på universelt design 

så der er komfortabel og samme adgang til alle væsentlige 

faciliteter for handicappede såvel som for øvrige brugere. 

Elevator og trappe i forbindelse med fordelingsrum forbinder alle 

etager og giver mulighed for at svagt gående eller kørestolsbrugere 

kan komme til alle faciliteter i huset niveaufrit, med adgang 

både fra idrætspladen og fra byfælleden. 

Der er både omklædningsfaciliteter i niveau med sportsarealer 

på byfælleden (2.sal) og i niveau med den store Multihal (stueetage). 

Handicap venlige omklædningsrum samt familie og afskærmede 

rum ligger nærmest adgang til multihal og indgang. Al fl ow mellem 

disse foregår på samme niveau. 

40 00077 

SAMMENHÆNG MED KONTEKST 

Husets organisering i fi re volumener forbundet af et loungeområde 

giver både en klar fl eksibilitet og nedskalering af hele byggeriet. 

Det tillader at møde villaernes skala langs Marienlyst Allé 

hvor byggeriet blot fremstår i én etage og indbygget i bakken. I 

kig fra skolens hjerte ved Scenepladsen og helt nede fra Opfi ndergården 

kan man se Idrætstrappens forbindelse hele vejen op 

til Bbyfælleden. 

På den måde fremstår den store Multihal som et urbant hus med 

mange muligheder, tilpasset konteksten i forhold til nedskaleringen 

i mødet med naboer og byskole.

NN 

PORT 

DEPOT - 47.5 M2 

BASKET 

BELYSNING: MASTER 

DEPOT - 50.5 M2 

OPGANG FRA P-KÆLDER 

MULTISAL 

966 M2 

BORDTENNIS 

Familierum 

8.5 M2 

DEPOT - 27.5 M2 

TEKNIK 

18 m2 

Familierum 

8.5 M2 

OMKLÆDNING 

25.5 M2 

75 M2 foyer, lounge, udstillingsrum 

kan åbnes mod byrum og sal 

OMKLÆDNING 

45 M2 

OMKLÆDNING 

45 M2 

RENG. 

8 M2 

OMKLÆDNING 

25.5 M2 

RENG. 

13.5 M2 

GARDEROBE 

OMKLÆDNING 

43.5 M2 

OMKLÆDNING 

43.5 M2 

LOUNGE / 

BORDFODBOLD 

CAFÈOMRÅDE 

INFOTAVLE 

VINDFANG 

18M2 

OVENLYS 

BÆNK 

OVENLYS 

AMFITRAPPEN 

INDGANG 

BILLARD 

TEKNIK 

37 m2 

97 M2 KLUBCAFÉ 

MØDE 

20 M2 

KONTOR 

26 M2 

MØDE 

24 M2 

FORENING 

37 M2 

DEPOT 

TERRASSEN 

MEDARB. 

18 M2 

FRYS 

KØL 

PRODUKTIONS 

KØKKEN 

75 M2 

DEPOT 

VARELEVERING / 

PERSONALEINDGANG 

00077 

41

MULTIHAL 

+01 1:200 

Idrætstrappen fortsætter henover lounge- og fordelingsareal med 

ovenlys der giver mulighed for sjove kig ned i huset. Fra Idrætsstrappen 

er der en yderligere adgang til idrætshuset på 1. salen. 

På 1. salen er foreslået to fl eksible sale – en dansesal/gymnastiksal 

og en kamsportssal. Der er adgang til depoter direkte fra 

hver sal, som sikrer at de forskellige brugere kan have udstyr 

afl åst og let tilgængeligt. 

Hovedtrappen er et generøst rum med hyggekroge, så der er 

plads til at mødes og vente på at træningen går i gang. Her 

er plads til at større grupper af brugere krydser hinanden uden 

besvær. Fra fordelingsarealet er der også adgang til den store 

balkon og tribune i multihallen. 

Fra Idrætstrappen er der adgang til den store tagterrasse ovenpå 

Caféhuset. 

42 00077

NN 

BALKON 

TRIBUNE 

MULTISAL 

966 M2 

SAL 

180 M2 

DANSESAL / 

GYMNASTIKSAL 

SPEJLVÆG 

PAUSE 

DEPOT 

23 M2 

OVENLYS 

SPEJLVÆG 

HYGGEKROG 

INDGANG 

1. SAL 

SAL 

112 M2 

KAMPSPORTSAL 

TAGTERRASSEN 

GRØNT TAG 

00077 

43

MULTIHAL 

+02 1:200 

2. salen har direkte adgang til sports- og friarealerne på Byfælleden. 

Herved skabes tryghed omkring Byfælleden efter skolens 

lukketid. 2.salen rummer både omklædningsfaciliteter og to mindre 

sale- Yogasalen og et fi tness/kropseksperimentarium. 

Yogasalen har yderligere mulighed for at åbnes mod friarealerne 

for mere fl eksibel anvendelse på varme dage. Der er mulighed 

for enten at have kig mellem etagerne eller blænde af med gardiner. 

På tagfl aden over multihallen ses solcelleparken samt ovenlys 

langs hele multihallens perimeter 

44 00077

NN 

OVENLYS 

SOLCELLER 

DOBBELTHØLT 

116 M2 

SAL 

64 M2 

YOGASAL 

RIBBEVÆG 

SAL 

72 M2 

OVENLYS 

PAUSE 

HYGGEKROG 

FITNESS/ 

KROPSEKSPERIMENTARIUM 

DEPOT 

8.5 M2 

INDGANG 

OMKLÆDNING 

22.5 M2 

OMKLÆDNING 

22.5 M2 

TAGTERRASSEN 

GRØNT TAG 

00077 

45

MULTIHAL 

1:100 planudsnit 

46 00077

NN 

BALKON 

MULTIHAL 

DANSESAL 

KAMPSPORTSSAL 

PAUSERUM 

LANDSKABSTRAPPEN 

AMFI TRAPPE 

TERRASSE 

00077 

47

MULTIHAL 

Snit 1:200 

SNIT AA 

1:200 

48 00077 

TAGTERRASSEN 

FORENING WC WC 

OVENLYS 

LOUNGE/ 

CAFÉOMRÅDE 

SOLCELLER 

OVENLYS OVENLYS 

FOLDEVÆG 

PARKERING 

MULTISAL 

PORT

BYFÆLLEDEN 

UDENDØRS YOGA 

YOGASAL 

OMKLÆDNING 

GRØNT TAG 

SAL 1 

DANSESAL / 

GGYMNASTIKSAL 

OMKLÆDNING IN 

OMKLÆDNING 

FITNESS/ T S 

KROPS- R - 

EKSPERIMENT 

K R N NTA N ARIUM UM 

PAUSE A E 

BALKON B 

SOLCELLER 

MULTISAL 

PARKERING 

OVENLYS 

A 

UDSTILLING 

STREET BASKET 

BORDTENNIS S 

B 

IDRÆTSPLADSEN 

B 

C 

C 

A 

BALANCEBANE 

SNIT BB 

1:200 

00077 

49

MULTIHAL 

Snit og nord/vest facade 

50 00077

OVENLYS 

FORDELINGSRUM 

TEKNIK 

SNIT CC 1:100 

00077 

51

FACADER 

Facaderne udføres med perforerede anodiserede tyndplader i 

en gylden og varm tone. Perforeringen giver et lysmæssig spilt 

og tilføjer en fi nmasket detaljerigdom. Den gyldenvarme tone er 

tænkt i samspil med den dominerende røde teglsten, og hvor 

metalpladens materialitet står i kontrast giver tonen et afdæmpet 

udtryk i samspil med teglen. Pladen er bukket i trapezform for 

yderlige lys/skygge spil langs facaderne. Husets primærformer 

står både rent og klart aftegnet og samtidig med en lysmæssig 

dybde og detaljerigdom. 

52 00077 

BMX 

Fodbold

Port Foyer 

Omklædning Sal 

Landskabstrappen Café 

Facade mod Idrætspladsen 1:200 

Facade mod byfælleden 1:200 

00077 

53

BÆREDYGTIGHED 

SOCIAL BÆREDYGTIGHED 

Helsingør Multihal er et bæredygtigt hus både socialt og miljømæssigt. 

Det giver Helsingør en nyt socialt mødested i byen og 

forbinder Skolen i Bymidten med resten af Helsingør i et generøst 

rum. 

Lukningen af MarienlystAllé ud for Multihallen giver hele Helsingør 

et nyt torv. Det nye torv er en Idrætsplads som både kan bruges 

som et åbent og fl eksibelt torv eller man kan spille forskellige 

former for streetsport eller bruge balancebanen. 

Multihallens landskabelige tag åbner Byfælleden op for hele 

Helsingør. Et stort attraktiv grønt bynært areal, der i dag er gemt 

væk. 


Multihallen gøres ’energineutral’ ved at overholde BR2020. Dette 

opnås bl.a. ved etablering af eget jordvarmeanlæg på Byfælleden 

til fuld dækning af multihallens energiforbrug til både opvarmning 

og varmt brugsvand. På hallens tag etableres en stor solcellemark 

til dækning af hallens elforbrug. 

Hermed bliver hallen en katalysator af energi og bevægelse på 

fl ere niveauer. 

Jordvarmeanlæg 

Med udgangspunkt i et opvarmet areal på ca. 3.300 m2 skønnes 

et fremtidigt energiforbrug til opvarmning og varmt brugsvand i 

Multihallen på omkring 100.000 kWh pr. år. 

For at dække dette behov skal der etableres ca. 3.000 m jordvarmeslanger 

svarende til et areal på ca. 5.000 m2. Arealet synliggøres 

som markering på Idrætsfælleden. Anlægssummen udgør 

ca. 1.6 mill., som er tilbagebetalt på ca. 10 år. 

Solcellemark 

Med udgangspunkt i et etageareal på ca. 3.300 m2 skønnes et 

fremtidigt el-forbrug i Multihallen at være på omkring 80.000 kWh 

pr. år svarende til ca. 90 kWp. For at kunne dække dette behov 

skal der etableres ca. 600 m2 solceller. Dette kræver en plan 

fl ade på ca. 1200 m2 svarende til multihallens tag, og koster ca. 

1,6 mill., som er tilbagebetalt på ca. 8 år. 

Ved fraregning af traditionelt varmeforsyningsanlæg vil merudgifterne 

til jordvarme og solcellemark i forhold til vedlagte anlægsopgørelse 

udgøre ca. 1,6 mio. kr. 

54 00077

TEKNIK OG KONSTRUKTIONER 

Byggeriet opføres som et klassisk betonelement byggeri med 

stabiliserende betonvægge. 

Alle dæk udføres som skivekonstruktioner af huldæk og i hallen 

af TTD dæk. Dvs. alle vandrette kræfter føres vha. skivevirkning 

i dækkene til de stabiliserende vægge, som ligeledes ved skivevirkning 

føres til fundamenterne. Det forudsættes hallen kan 

funderes direkte. 

ET SKALÉRBART PROJEKT 

Konceptet er skalerbart i forhold til en kommende brugerproces. 

Disponeringen gør det nemt at skalere funktioner og antal kvm i 

en fremtidg bruger- og økonomiproces, bl.a. i forb. med størrelser 

af den store Multihal samt øvrige funktioner. 

00077 

55

56 00077


MUSIKSKOLE OG VIDENSBY 

00077 

57

58 00077


Det gamle bibliotek og den attraktive grund ved Reberbaneparken 

udgør et spændende udgangspunkt for de fremtidige 

funktioner i området. Vi udfordrer anlæggets historie i 

ønsket om i højere grad at integrere området med bydelen, 

skabe identitet, tilbyde eleverne attraktive udearealer og forbedre 

tilgængeligheden for både skolens og byens brugere. 

Vidensbyen bliver en helt ny type udskoling med plads til 

eksperimenterende elevgrupperinger, open-offi ce indretning, 

projektrum, avanceret IT teknologi og dynamiske samlingsrum. 

Skolen er opbygget som en moderne arbejdsplads, og 

eleverne/lærerne har mulighed for at præge og forme deres 

bygning i henhold til tidens ønsker og behov. 

Musikskolen er Helsingørs Skt. Annæ. En skole af musik er 

en stærk fremtidsvision. Samtidigt har Musikskolen allerede 

en stærk tradition, der fra dag 1 sikrer et nuanceret og inspirerende 

undervisningsmiljø. Musikskolen er bygget op omkring 

attraktive fællesarealer med direkte udgang til terrasser 

mod søen. Alle undervisningslokaler har god udsigt, og især 

de 3 musiksale har særligt høje kvaliteter i henhold til omgivelserne. 

Ventearealer udformes som hyggelige loungeområder 

med mulighed for lydkupler, der sluger lyd og derved 

tillader at man øver på sit instrument. Musikken kan fl yde frit 

mellem ude og inde. 

00077 

59


60 00077 

EKSISTERENDE 

STUEETAGE I 

BYGNING 11 

Kulturarven og de arkitektoniske kvaliteter i det nuværende bibliotek indgår som byggestenene 

for den nye bydel. Den pladsstøbte kælder/stueetage danner fundament for 

en ny og fremtidssikret overbygning. 

SKOLEGÅRD 

NY NATURPASSAGE 

Stueetagen gennemskæres centralt for at skabe en intens forbindelse mellem skolen 

og søen. Denne ’blå naturpassage’ kan i princippet anvendes af alle, og ved særlige arrangementer 

kan den skærmende glasfacade skydes helt til side. I dagligdagen udgør 

passagen et forrygende rum med direkte visuel forbindelse mellem søen og skolens 

indre gårde. 

SØ

UDSKOLING 

MUSIKSKOLE 

Med afsæt i den fælles base, etableres 2 afl æselige bygningsenheder for henholdsvis 

Udskolingshus og Musikskole. De 2 huse fremstår som relaterede, og 

dog individuelle sfærer med hver deres ydre og indre kvaliteter. De to huse specialiseres 

til deres respektive funktioner og lydkrav, som teknisk set er meget forskellige. 

MULTIHALLEN 

SKOLEN 

VIDENSBY 

Udskolingshuset tilkobles Idrætspladsen med egen overdækket indgang i samme 

placering som bibliotekets nuværende hovedindgang. Udskolingen ligger i tæt kontakt 

til Klubben, Caféen, Faghuset, Multihallen og Mediateket, med mulighed for 

godt udsyn til alle sider. 

Musikskolen henvender sig mere synligt mod byen, med indkørsel og parkering fra 

Lundegade og stor central hovedindgang fra det nye Musiktorv. Det er vigtigt at alle 

brugere af Musikskolen kan afl æse skolens faciliteter, der her ligger særligt hensigtsmæssigt 

i forhold til at pakke udstyr til ud-af-huset arrangementer. 

MUSIKBY 

BYEN 

3 m 

3 m 

6 m 

Den blå naturpassage defi nerer en dobbelthøj aula, der henvender sig til hele skolen 

som en unik fælles facilitet med udsigt til by og sø. Aulaen suppleres af yderligere 

2 let-tilgængelige koncertsale. Bygningskonceptet med 2 huse muliggør, at 

henholdsvis undervisnings- og musikfaciliteter frit kan udføres med de optimale 

rumhøjder. 

UDSKOLINGENS HJERTERUM 

AULA 

5,5 m 

7 m 

MUSIKSKOLENS HJERTERM 

Aulaen udgør ´broen´ mellem Udskoling og Musikskole. Den kan fungere 1)isoleret, 

2)sammen med Vidensbyen, 3)sammen med Musikbyen eller 4samlende for begge. 

Udskoling og Musikskole organiseres omkring hver sit centrale og samlende 

hjerterum/læringstrappe. 

4 m 

3 m 

2,5 m 

00077 

61


Niveau 0 1:200 

FLOW 

Vidensby og Musikskole kan entreres fra 4 sider. Herved nedbrydes 

afstande til de tilknyttede parkeringsfaciliteter. Det skal 

være muligt for skolens øvrige bruger let at passere aulaen for at 

komme til søen, og det skal være muligt at åbne de to glasfacader 

op ved særlige lejligheder som sommerkoncert, skolefest o.l. 

Vidensbyen placeres med direkte kik til klubbens og multihallens 

faciliteter, samt med let adgang til udemiljøer for basket, hocket, 

skate, out door fi tness, bordtennis o.l. 

Ved at etablere en ny indgang på nordsiden af bygning 2 (det nye 

fag- og sciencehus) skabes kort afstand mellem udskolingsbaser 

og fagværksteder. 

Skolens øvrige elever kan gå direkte ind i Musikskolen via aulaen, 

og de 2 musikundervisningsbaser for klasseundervisning 

placeres i direkte relation hertil for et sikre et entydigt fl ow for 

skolens yngre elever. 

62 00077

NN 

a 

a 

00077 

63 

b



DISPONERING 

Vidensbyen er udformet som en åben plan i 2 etager med 3 fællesområder 

til de 3 klassetrin. Udvidelse til 4. spor kan ske indenfor 

strukturen, alternativt ved at bygge ovenpå. 

Fællesområder orienteres henholdsvis mod Idrætspladsen og 

mod søen, og de store taghaver sikrer eleverne private faciliteter 

med udsyn og overblik. Den øverste terrasse kan endda møbleres 

mere løst og motiverende, da adgang hertil kan kontrolleres, 

således at udeundervisning og ophold kan specialiseres yderligere 

m. parasoller, hængekøjer, samlingsplateauer og gruppemøbler. 

Den nuværende bibliotekssal bevares som koncertsal i omfang 

og størrelse med den smukke udsigt over søen og de nye Musikskolefaciliteter 

bygges op med udgangspunkt i dens forskudte 

planer. En ny stor elevator sikrer tilgængelighed til alle niveauer. 

Koncertsalen indgår sammen med aula og en ny orkestersal som 

3 professionelle koncertrum med unikke udsigtsforhold, ekstraordinær 

god rumhøjde og interne visuelle forbindelser samt optimale 

og individuelt varierede akustiske forhold. 

Musikhuset disponeres med undervisningsfaciliteter for skolen 

på niveau 1; musikundervisningslokaler samt musikteori i nær 

tilknytning til det fælles aularum. Omkring musikhusets fællesrum 

etableres de mindre øvelokaler samt musikundervisning for grupper. 

Musikskolens ledelse og medarbejdere har kontor på hjørnet 

af bygningen synligt ved ankomsten fra Lundegade. 

På niveau 2 etableres de større musikøverum, så som tromme 

undervisning og rytmiske undervisningslokaler, alle med ekstra 

rumhøjde på 4 m. 

På niveau 0 etableres gruppeøverum til rytmisk musik med direkte 

indgang fra Musiktorvet. 

64 00077

NN 

VIDENSBY MUSIKSKOLE 

00077 

65



RUM OG INDRETNING 

Vidensbyen udvikles med udgangspunkt i sit elevsegment, cool 

og fremtidsorienteret. Et miljø, der fordrer til nye læringsformer, 

og som nemt kan tilpasses fremtidens ukendte behov. Og et miljø 

der kunne tage udgangspunkt i en brainstorm med elever/lærere i 

forhold til specifi kke funktions- og indretningsønsker. 

Det er vigtigt at eleverne oplever huset som et særligt sted, som 

en ’bro’ mellem barndom og det voksne liv, et hus, der kan ruste, 

modne, motivere og klæde på til det forestående spring ud i den 

store verden. 

Et miljø der kan tilbyde globalitet, entrerprenørship, mediekonferencefaciliteter, 

åbne sammenhænge, designkvalitet, samtalekøkken, 

sofamiljøer, displayvægge, vægge der kan skrives på, 

justerbar belysning, audiovisuelt gear og showroom. Her kan man 

altid fi nde en mikrofon og en scene at stå på! Samt en niche at 

´putte´sig i når det er påtrængende. 

Musikbyen bliver til gengæld tildelt det særlige fokus, at de enkelte 

rum specialdesignes til lyd, at kravene til større rumhøjder 

kan indfries, at lydtransport mellem rum kan løses specifi kt og at 

brugerne kan nyde fællesområderne og i øvrigt håndtere deres 

musikudstyr under mere kontrollerede rammer. 

De individuelle øverum ligger som en reolvæg omkring det store 

trapperum for at intensivere fornemmelsen af musikliv bag dørene. 

Ved at adskille de to områder teknisk og rumligt, mener vi at 

kunne tilbyde et kvalitetslag udover det, udbyder efterspørger. 

Det fysiske koblingsled, aulaen, de fælles taghaver, gode visuelle 

forbindelser og fælles ’kælderfaciliteter’ sikrer synergi og oplevelsen 

af sameksistens. Institutionerne er frie til at sammentænke 

og samarbejde, men de har også muligheden for at vælge fra og 

være sig selv. Ved skolefesten afl ukkes Musikskolen helt, ved 

forårskoncerten åbnes alt op som et stort performance landskab i 

3 etager. 

66 00077

NN 

00077 

67

ENTREPRENØRSHIP 

Vidensbyen og Musikskolen vil, i samspil med den øvrige skole, 

skabe en åben platform for Innovation og Entreprenørshipbaseret 

projektforløb med eksterne samarbejdspartenere. Aulaen er et 

eksempel på en sådan platform. 

Entreprenørship projekter bygger på konkrete opdrag fra eksterne 

partnere, hvor der gennem en række processer sluttes 

med nogle konkrete løsningsforslag til reelle problemer. d.v.s. 

projektforløb, hvor elever stilles opgaver af bl.a. det omgivende 

erhvervsliv. Entreprenørshipbaserede undervisningsforløb er 

’action-learning’ fremfor traditionel tavle undervisning. Innovation 

i skolen giver mulighed for at rumme de elever der er udadrettet 

og dynamiske i deres læringsbehov. 

Et andet projektbaseret undervisningsforløb er ’Mantle of the 

68 00077 

Expert’, der bl.a. tager udgangspunkt i at en gruppe/klasse er 

et fi rma i en given periode med konstruerede input, opgaver og 

udfordringer fra lærer eller eksterne bidragsydere. 

I Skolen i Bymidten er forholdene gunstige for etablering af eksperimenterende 

værksteder og udefra stillede opgaver grundet 

skolens nærhed til lokalsamfundet: Akvariet, Kronborg, Kulturværftet, 

Søfartsmuseet, Musikskolen, den nye Multihal, Sverigesfærgerne, 

foreningsliv, handelsstand, turisme, lokale håndværkere 

hvorved skolen integreres med det omgivende byliv, 

erhvervsliv og kulturliv. 

Et særligt ’entreprenant’ lokale etableres i Vidnesbyens base i 

direkte nærhed til Aula og det fælles centrale Musiktorv, som står 

til rådighed for virksomheder med interesse for at indgå i projekt- 

baseret udviklingsforløb. Her kunne alternativt også oprettes en 

musikbutik med køb og salg af brugte musikinstrumenter. 

Entreprenørship/innovation i skolen er en mulighed for at give 

læringen en konkret og motiverende værdi hos eleverne. Det skal 

med de nye faciliteter være muligt at bevare lysten til og ønsket 

om at lære mere, hos en elevgruppe, der i den traditionelle skole 

typisk virker svært forstyrrende og svære at rumme.

LANDSKAB 

Vidensbyen tildeles en række udearealer i form af de overdækkede 

balkoner ud for hver base, egen taghave med suveræn udsigt, 

direkte adgang til søen, fl ere udendørs trappeanlæg og den store 

fælles tagterrasse med udsyn til skolens øvrige bygninger, som 

deles med Musikskolen. Det er ambitionen, at man også i udskolingsårene 

får lyst til at fl ytte undervisningen udenfor. 

Sammen med den nye, og lydmæssigt specialiserede bygning, 

har Musikskolen et væld af udendørs faciliteter fra de store terrasser 

med søudsigt, til amfi trappen på Musiktorvet og udendørsscenen 

inde ved Teaterhuset. I skolens base fi ndes rytmiske 

øvelokaler, der kan anvendes hele døgnet, og derved sikrer ’liv i 

gaden’, i god afstand fra naboerne. 

Forbindelsen til søen bag Udskoling og Musikskole forstærkes. 

Et stort trappeanlæg svinger sig ned til den lavliggende park og 

danner forbindelsen mellem skole og sø. Hermed gøres søen 

mere tilgængelig for skolens naturundervisning. Her kan anlægges 

en bred undervisningsbro med vandkikkerterog her er plads 

til en hel skoleklasse. 

00077 

69


Vidensbyen er en modningsfacilitet, og den målrettes den ekspansive 

læringsform, hvor den gammelkendte verden udfordres. 

Baserne opfattes som midlertidige, og planudsnittet viser muligheden 

for en helt åben plan med faciliteter til mange typer samling. 

Materialerne er synkroniserede. Betongulvet i den eksisterende 

base udgør aulaens rå gulv. Herover vokser etager med farvede, 

bløde polyuretan- eller gummigulve, glasvægge, perforerede 

træpaneler og kraftige, rum- og lydregulerende gardiner. Det 

faste inventar er udviklet specielt til de 2 huse, for at sikre robusthed 

og intensivere de ønskede stemninger fra samtalekøkken til 

niche, projektrum og musiklounge. 

Store runde ovenlys i de indre fællesarealer minder en om det 

evigt tilstedeværende ’spotlight’, samt trækker dagslys ned gennem 

etagerne. 

70 00077

AMFI 

Planudsnit +01 sydvestligt hjørne 1:100 

MUSIKTORV 

00077 

AULA 

INDGAN 

71


AKUSTISKE FORHOLD 

I modsætning til indretning af almindelige undervisningslokaler, er 

det alfa og omega, at musikskolens lokaler indrettes med arealer og 

rumfang, der er afstemt med antallet af elever, og lokalernes primære 

anvendelse, evt. kombineret med en form for variabel akustik. 

Desuden er det af største vigtighed, at både luftlydsisolation og trinlydniveau 

mellem lokaler både lodret og vandret løses på en optimal 

måde. Dette indebærer, at der i mange tilfælde introduceres box i box 

princip for lokalernes opbygning. 

Projektet er netop udformet, så de akustiske krav til både rytmiske og 

akustiske anvendelser til fulde kan tilgodeses i henhold til bygningsreglementet 

BR10. Den akustiske regulering indgår som en integreret del 

af bygningens design. Til rytmisk og forstærket musik skal der opnås 

en frekvensuafhængig lav efterklangstid. Herved reduceres rumfangets 

betydning i nogen grad. Til akustiske instrumenter og sang er det afgørende, 

at der opleves en rumklang. Herved får rumfangets størrelse 

en mere afgørende betydning i forhold til rummets dæmpning. I lokaler, 

hvor både rytmisk og akustiske instrumenter skal kunne anvendes, vil 

det være ønskværdigt at introducere en variabel akustik. 

Projektets disponering af lokalerne afspejler til fulde disse ønsker med 

en variation af rumligheder og dermed akustiske kvaliteter. Derudover 

kan hver af de tre koncert- og orkestersale individuelt reguleres til den 

specifi kke (musik)performance. 

På niveau 0 og 1 er de mindre akustisk krævende lokaler placeret med 

rumhøjde på 3 m. Orkestersalen på niveau 1 udføres med en ønskværdig 

højde på 6-7 m. På niveau 2 placeres lokaler med behov for større 

rumfang (slagtøj, rytmisk samspil m.v.) og en rumhøjde på 4 m. 

I den dobbelthøje aula med skoletorv og musiklounge opnås en rumhøjde 

på ca. 6 m med direkte kobling til lydstudie. Med en arkitektonisk 

integreret og variabel akustisk regulering kan der her opføres og optages 

alt fra teater til rockmusik. 

Den eksisterende aula/koncertsal bevares og genskabes i et nyt udtryk 

med nye overfl ader og akustisk regulering. Her opnås ideelle forhold for 

bl.a. kammermusik og klassiske opførelser. 

Alle lofter udføres med akustisk regulering, enten nedhængt eller direkte 

monteret på betonunderside. Disse suppleres, hvor ønskværdigt, 

med ’akustiske vægge’ i musiksale og særligt omkring tilfældige mødesteder, 

lounges o.l. De ’akustiske vægge’ udføres som perforerede 

træpaneler på bagvedliggende absorbenter. Trinlydsregulering indarbejdes 

i betondækket. 

72 00077 

BYGNING 3 MELLEMTRIN 

VIDENSBY

VIDENSBY / MUSIKSKOLE 


Tværsnit 1:200 

Længdesnit 1:200 

00077 

73


Facade 1:100 

FACADER 

Sydøst og - sydvestvendte facader fremstår med balkoner, der 

giver det enkelte baserum i vidensbyen/udskolingshuset sit eget 

beskyttede uderum, der samtidigt fungerer som fl ugtvej. Balkonerne 

fremstår i dialog med Musikpladsens trappeanlæg der fortsætter 

ud på den fælles tagterrasse. Ved særlige arrangementer 

på Musikpladsen kan publikum herved placere sig i fl ere etager 

omkring scenen. 

Den nye overbygning udføres med en facade i 2 lag, en indre 

facade i fi berbeton og ydre facade i perforeret alu, der integrerer 

værn, solskærme og udkragede balkoner/karnapper. Alufacaden 

fremstår elokseret i en mørk og varm tone, så den skaber et 

smukt spil med skolens røde teglbygninger. Perforeringen giver 

et lysmæssig spilt og tilføjer en fi nmasket detaljerigdom. Den 

eksisterende teglbase fi lses. Vinduespartier fremstår i træ/rå alu. 

Solafskærming integreres i alufacaden som mørke screens. 

74 00077

Facadeudsnit mod Musiktorvet 1:100 

00077 

75


Facader 1:200 

76 00077

Facade mod sydvest / Musiktorv 1:200 

Facade mod Nordøst / Søen 1:200 

00077 

77


Det nuværende bibliotek har både bindinger og muligheder. Vi 

har valgt at genanvende de bedste elementer ved bygningen og 

udskifte de dele, der ikke giver mening, i et nyt og konstruktivt, 

velfungerende og energioptimeret hus. 

Arkitektoniske og rumlige kvaliteter i det eksisterende bibliotek 

videreføres i den nye bygning. De åbenlyse kvaliteter som den 

nuværende sal og hovedindgang bevares. Den in-situ støbte 

betonbase i stueplan genanvendes som fundament for nye 

bygningsstrukturer. Eksisterende limtræsbjælker fra tagkonstruktionen 

genanvendes i de nye idrætssale i idrætshallen, og øvrige 

materialer fra 1.salen indgår i materialedepot for skolens elever 

eller sælges til selvbyggere. 

Herved bliver transformationen af biblioteket en direkte læring 

om ’cradle–to-cradle’ princippernes teknologiske kredsløb, ved at 

genanvende og transformere bygningen med respekt for materialernes 

værdi. De nybyggede bygningsdele fremtidssikres til 

fremtidig genanvendelse ved at indlejre deres egenskaber ind i 

en digital afl æselig ’chip’. 

Bygningen, som en kombination af ombygning og nybyggeri, 

tilstræbes udført energimæssigt i h.t. BR15. 

Dette er muligt, fordi de nye bygningsdele er udført kompakte, 

med indre dagslysatrier og med optimerede vinduespartier. Facaderne 

har en høj isoleringsværdi, og glaspartier udføres med udvendig 

mekanisk solafskærmning i henhold til B-sim beregninger. 

78 00077 

ARKITEKTONISKE 

KVALITETER GENBRUGES 

OG VIDEREFORTOLKES 

MATERIALER GENANVENDES I 

UNDERVISNINGEN 

OG I SKOLENS MATERIALEDEPOT 

EKSISTERENDE 

STUEETAGE BEVARES 

UDVALGTE KONSTRUKTIONS-DELE GENBRUGES I 

MULTIHALLEN

KONSTRUKTIONER OG TEKNIK 

Den eks. øverste etage rives ned. Den nye konstruktion udformes 

således at forstærkning af eks. niveau 0 og fundamenter 

holdes på et minimum, evt. fundaments forstærkninger udføres 

så vidt muligt vha. minipæle. For at opnå en pæn og robust konstruktion 

udføres de nye etager med betonsøjler og bjælker. Nye 

dæk, vægge og facader opføres som udgangspunkt ligeledes 

i betonelementer, alternativt som lette konstruktioner i stål eller 

træ. 

BALKON 

Snit Udskoling 1:100 

00077 

79

80 00077


SKOLEN I BYEN 

00077 

81

82 00077

Eksempel på rumligt indgreb i Mediateket 

LÆRINGSBY OG SFO, KUNDSKABSBY, 

FAGLOKALER OG SUNDHED 

Skolen i Bymidten er et fælles læringsredskab og en nuanceret 

fortælling. Der ligger mange historier og kulturlag i de oprindelige 

bygninger og tilstødende områder. Ved at have daglig gang i 

mange forskellige bygninger skabes et naturligt begrebsapparat i 

forhold til bygningskultur og rum. Samtidigt skabes en større grad 

af identitet for den enkelte, idet man nemt kan identifi cere sig med 

sit særegne kvarter og skolehus. 

Skolen bygger ’broer’ mellem mennesker, og denne brobygning 

forædles gennem krydsprogrammering. Krydsprogrammering betyder 

dobbeltanvendelse/optimal udnyttelse af lokaleressourcer. 

I Skolen i Bymidten kan man sidde hvor som helst med sin computer. 

Og her er det virkelig nemt at lære! 

00077 

83


84 00077 

VIDENSBYEN 

a b C d e f G h I J k+ LMNop? Q rst U v x y z æ Ø å+ ! 12 3 4 5 6 7 8 9 10 % @ § H20 CO2 kWh∏ ‰ € © BMI 

LÆRINGSVEJEN 

Læringsvejen - Den røde tråd gennem skolen 

Skolen indrettes som en læringsvej med synlige og let tilgængelige 

læringsmiljøer, både ude og inde. Det er hensigten at skolens miljøer 

henvender sig til specifi kke målgrupper, og at rejsen gennem 

bydelen afspejler dens indbyggere. 

ENERGIPARK 


VIDENSBYEN 

VIDENSBYEN 

MUSIKTORV 

IDRÆTSBYEN 

KUNDSKABSBY 

MEDIATEK 

ADM 

ADM. OG LÆRER FACILITETER 

SAL 

CAFÈ 

VÆRKSTED 

TEATER 

SFO 

SERVICE 

SUNDHED 

LÆRINGSBYEN 

LÆRINGSBYEN 

Personalefaciliteter udlægges med udgangspunkt i et fælles centralt samlingssted, 

ovenpå Mediateket. Det er væsentligt for skolens dynamik og vidensdeling, 

at lærerstaben mødes, som minimum over frokosten – i det uformelle 

videndelingsrum. Koblingen mellem medarbejderlounge og Mediatek skaber 

et væsentligt krydsfelt på skolen og bidrager til spontane møder og tværfaglig 

inspiration, støtte og rådgivning. Samtidig er det her ´fortællingen´ om den nye 

skole skabes og videreføres mellem lærerne. Gode myter og ´sund´sladder er 

bærende for at skabe en god kultur på skolen. Lærerne er bærer af kulturen. 

Den centrale medarbejderlounge suppleres af decentrale medarbejderfaciliteter 

i de enkelte skolehuse. 

VÆRKSTED 

SAL

ENERGIPARK 

LÆRINGSBY 

SAL 


VIDENSBYEN 

VIDENSBYEN 

MUSIKTORV 

CAFÈ 

IDRÆTSBYEN 

KUNDSKABSBY 

MEDIATEK 

ADM 

VÆRKSTED 

TEATER 

SFO 

SERVICE 

SUNDHED 

LÆRINGSBYEN 

VÆRKSTED 

SAL 

LÆRINGSBYEN 

I Læringsbyen er tryghed og lokalt tilhørsforhold en væsentlig 

forudsætning for god læring for skolens yngste elever. Her er få 

indgange og beskyttede legearealer. SFO indgår som en integreret 

del af dagen og bygningen og understøtter kreative eksperimenterende 

og innovative processer. 

VIDENSBYEN 

ENERGIPARK 

SAL 


VIDENSBYEN 

VIDENSBYEN 

MUSIKTORV 

CAFÈ 

IDRÆTSBYEN 

KUNDSKABSBY 

MEDIATEK 

ADM 

VÆRKSTED 

Vidensbyen og Musikskolen vil som afslutning på læringsvejen 

tilegnes deres helt særlige miljøer, der står i stor kontrast til læringsvejens 

indledende, traditionelle rum og bygninger i indskolingen. 

Herved fremstår skolen som det optimale pædagogiske 

redskab, hvor rejsen op gennem skoletiden byder på nye steder, 

nye rum, nye sammenhænge og nye muligheder. 

TEATER 

SFO 

SERVICE 

SUNDHED 

LÆRINGSBYEN 

VÆRKSTED 

SAL 

LÆRINGSBYEN 

ENERGIPARK 

SAL 


VIDENSBYEN 

VIDENSBYEN 

MUSIKTORV 

CAFÈ 

KUNDSKABSBYEN 

IDRÆTSBYEN 

KUNDSKABSBY 

MEDIATEK 

ADM 

VÆRKSTED 

SERVICE 

SUNDHED 

I Kundskabsbyen huserer Mellemtrinnet. Placering er optimal for 

den mest udfarende og videbegærlige elevgruppe. Kundskabsbyen 

er en mere åben by med større pladser med plads til sport 

og fart. 

TEATER 

SFO 

LÆRINGSBYEN 

VÆRKSTED 

SAL 

LÆRINGSBYEN 

00077 

85

STUE/OVERSIGTSPLAN 

1:500 

MANGFOLDIGHED 

Vi har i projektet fokuseret på at skabe veldefi nerede og velindrettede 

rum med plads til forskellighed og stemning, Nogle rum 

har fl ere funktioner, andre specialiseres til deres helt særlige fag/ 

funktion. I denne vekselvirkning sikres den fl eksible skolestruktur, 

uden at kvalitet og nuance går tabt. I vores analyse af bygnignernes 

potentiale, har vi optimereret og krydsprogrammeret, og 

konkluderet, at skolen kan fungere fi nt med færre m2 end det 

efterspurgte. Dette muliggør i forhold til budgetrammen en højere 

kvalitet i bearbejdningen af de enkelte bygninger. 

Generelt er de enkelte skolehuse bearbejdet synligt via rumoptimeringer/sammenlægninger, 

farveholdning, nye materialer, 

belysning og fast inventar. 

De enkelte huse sammentænktes med deres respektive udearealer 

for at dyrke det fl ydende undervisnings og aktivitetsrum. 

Helhedskonceptet tager udgangspunkt i et nøje studie af materialer, 

konstruktioner, bygningernes interne relationer og ornamentik. 

Vores arbejdsmetoder værdisætter arkitektonisk kvalitet som 

en ressource, man må værne om. De eksisterende bygninger er 

særdeles bæredygtige i kraft af deres høje materialestandard og 

forsat lange levetid. 

Bygningsindgreb er opdelt i henhold til SAVE værdierne og de 

givne kvaliteter i de eksisterende bygninger. I bevaringsværdige 

bygninger fokuseres på diskrete udvendige greb og markante 

indvendige indgreb. 

86 00077

INSITU STØBT TRAPPE/RAMPEANLÆG 

NY LÆRINGSTRAPPE/PASSAGE 

UDSTILLINGSHYLDER 

BÆNK 

Stueplan 1:500 

00077 

87

SNIT GENNEM LÆRINGSBYEN 

LANDSKAB 

Landskabet udgøres af de forskellige lommepladser, som er nøjere 

beskrevet under delopgave 1. I nye overgange mellem ude 

og inde tilføres overgangsbelægninger som trædæk til ophold og 

rolige aktiviteter. 

Alle pladser disponeres med udendørs læringsfaciliteter, tavler, 

dimensionerende grafi ske fl ader og grønne oaser med skyggende 

træer. Bydelens belysning varierer fra plads til plads og 

skaber diversitet i stemning og adfærd. 

88 00077

Alfabethaven 

Snit gennem indskoling 1:200 

00077 

89

SNIT GENNEM HOVEDINDGANG VED IDRÆTSPLADSEN 

90 00077

Snit gennem Multihal, Idrætsplads, Mediatek og Scenepladsen 1:200 

00077 

91

INDSKOLINGSHUSE 

Planer 1:200 

Indskolingshus i bygning 9 

Baser i 0. og 1. klasse er indrettet som en stor lejlighed, med 

plads til at sidde og skrive, podier til arbejdet i plenum, nicher til 

fordybelse og plateauer til at hvile sig på. Huset er intimt og let at 

forstå. Kælder og tagetage indgår som disponible arealer til hhv. 

SFO og lærerfaciliteter. 

Tumlesal i bygning 8 

NÅLESTIKSGREB i form af en addition i facaden. En karnap 

skaber ny visuel kontakt mellem ud og inde, samt opholds mulighed 

på hver side af facaden 

92 00077 

12 

11 

3 

4 

2 

5 

7 

1 

6 

10 

8 

9

00077 

93

INDSKOLINGSHUSE 

Planer 1:200 

Indskolingshus i bygning 6 

NÅLESTISKGREB i form af indre transformation, hvor kælder og 

stueplan sammenbindes til nyt dobbelthøjt rum med læringstrappe. 

Blottet kældervæg beklædes med facadeplade af elokseret 

aluminium. 

I 2. og 3. klassehuset tilbydes den første fælles læringstrappe og 

fl ere eksterne grupperum/siddenicher. Den enkelte elev i indskolingen 

er ikke i tvivl om sit tilhørssted, og det er skabt mange små 

steder til at trække sig tilbage i, med et blad, eller med en ven. 

HØJ STUEETAGE 

EKSISTERENDE KÆLDER KÆLDER 

BYGNINGER LIGGER HÆVET OVER 

TERRÆN MED MARKANT ADSKILLELSE 

MELLEM UDE OG INDE 

94 00077 

12 

11 

3 

4 

2 

5 

7 

1 

6 

10 

8 

9 

NYT RUM 

STUE OG KÆLDER SAMMENBINDES AF 

LÆRINGSTRAPPE

00077 

95

SFO 

Planer 1:200 

SFO’en som et udvidet aktivitets og læringsunivers. 

UDVENDIG TRANSFORMATION Den dårlige klimaskærm med 

ringe arkitektonisk værdi tilføres helt ny translucent facade over 

ny isolering. Facadematerialet føres op over Bydelens historiske 

huse spejles i de nye facader og skaber dialog mellem nyt og 

gammelt. 

SFO’en dækker fl ere tidsrum med mulighed for sceneskift i løbet 

af dagen. SFO’en tilbyder stærke relationer til idræt og drama/ 

musik, sundhed og lektielæsning, hvorved skolen bliver et ’helt’ 

tilbud, med plads til behovene hos det enkelte barn. Som udgangspunkt 

indgår SFO’en fuldt integreret i de to indskolingshuse. 

Arealerne udgøres af fællesarealer, arealer på 2.sal og 

eksisterende værksteder i kælder og Natur & teknikhus. 

I programmet efterspørges en markant og anderledes SFO. Vi 

foreslår derfor at transformere bygning 5 til et helt nyt SFOhus, 

med åbne fl eksible rum til værksteder og aktivitet, stort køkken, 

garderobe til majbørn og de helt små elever fra 0. og 1. klasse, 

og særlige grupperum for hver årgang. Bygningen markerer sig i 

bydelen, og kan tilbyde sine faciliteter for borgerne udenfor skolens 

åbningstid. Relationen til PMediatek og Multihal skaber et let 

tilgængeligt og attraktivt aktivitetssprogram. 

Halvdelen af 1.salen foreslås nedlagt og erstattet af et stort overdækket 

boldbur med udsigt til Idrætsplads og let adgang fra både 

SFO og skolegårde. Herved udvides SFO’ens udearealer, i helt 

trygge omgivelse og med stor synlighed. 

SFO’en har derudover god plads til musikværksted, gulvspil, hyggestue, 

pude- og danserum, LEGOeksperimentarium og hyggekroge/nicher 

i facaden. 

I dagligdagen vil faciliteter i SFO kunne supplere Indskolingen 

som ressource for særlige værkstedsaktiviteter, sommerfester, 

udstillinger, stormøder o.l. 

96 00077 

FACADER OG EVT. DELE AF TAG PÅ BYGNING 5 

FJERNES 

12 

11 

3 

4 

2 

5 

7 

1 

6 

10 

8 

9 

BOLDBUR 

SFO 

BYGNINGER TILFØRES NY KLIMASKÆRM, 

DER SAMTIDIGT SKABER ET NYT OVERDÆKKET RUM 

PÅ TAGET

00077 

97

MELLEMTRIN OG KLUB 

Planer 1:200 

Mellemtrinshus i bygning 3 

NÅLESTISKGREB i form af indre transformation/ombygning 

I stueplan sammenkobles klub og skoletorv til et fælles miljø med 

værksteder, køkken, lounge, IT og lektiecafé og ny lærings/opholdstrappe. 

Projekter rettes mod byen og de enkelte fællesrum 

specialiseres. Der skabes nye direkte forbindelser mellem ude 

og inde og en ombygning af den eksisterende pavillon muliggør 

et nyt indre, sammenbindende ’void’, som afsluttes af en privat 

tagterrasse for de ældste elever, med udsigt over Musiktorvet, 

Idrætspladsen og Søen. 

Det nye ’void’ fores med siddenicher og grupperum og defi nerer 

hermed et særligt identitetsskabende miljø, samt mulighed for ro 

og eftertænksomhed i en hektisk skolehverdag. 

KLUB KREA 

Klub KREA huserer efter skoletid i hele stueetagen i bygning 3. 

Klubben har visuel kontakt til udskolingen og direkte adgang til 

udearealer mod nord og syd. 

De enkelte rum er indrettet med specielle stemninger, som understøtter 

og tilskynder til deres aktivitet. I køkken-alrummet 

planlægges Master Chef konkurrencer, som afvikles i faghuset. 

Værkstederne har en Findus/ Georg Gearløs præget profi l for at 

kalde på eksperimenter og innovationen, foruden tegning, maling, 

skulpturbyg, syning, små sløjd etc. Værkstedet udtrykker 

hjemlighed og omsorg for kreative indfald. Game-rummet er både 

lektiestue og spillecentral med en god maskinpark. I dagligstuen 

hænges ud med direkte udsyn og adgang til Teaterpladsen, og 

klubben har både visuel og fysisk let adgang til Multihal, Café, 

Faghus, Musikskole, Teatersal og Idrætsfælled. Hvert rum har sin 

tydelige stemning og funktionalitet. Det er let at afkode og indpasse 

sin adfærd herefter. 

98 00077 

12 

11 

3 

4 

2 

5 

7 

1 

6 

10 

8 

9 

STUEETAGE MED TILBYGNING 

BYGNING 3 FUNGERER I DAG 

MED LILLE PAVILLONTILBYGNING 

SKOLETORV/KLUB 

DAGLIGSTUE 

TERRASSE 

PAVILLON OMBYGGES OG ETAGE SAMME- 

BINDES TIL NYT VERTIKALT SKOLETORV

00077 

99

FAGHUS OG SUNDHEDSHUS 

Planer 1:200 

FAGHUS MED KLIMALAB OG VÆKSTHUS. 

UDVENDIG TRANSFORMATION Facadematerialet føres op 

over tag og skaber rum for klimaLAB og Væksthus. Bydelens 

historiske huse spejles i de nye facader og skaber dialog mellem 

nyt og gammelt. 

Faghuset med sine nye facader og opbyggede tagetage er et 

højhus af fagstærke undervisningsmiljøer. 

Gavlen er et barometer for skolens energiprofi l og et muligt 

vandrensningssystem. 

KlimaLAB’et fremstår som et levende værksted, der til stadighed 

monitorerer, dokumenterer og analyserer skolens drift, 

energiforbrug, -produktion, og vandhåndtering. Det er også 

en vejrstation i både fysisk og teknologisk forstand. Udsigten 

over Helsingør er fænomenal, og gør endeligt rummet til 

observatorium. 

Som nabo etableres et væksthus med gode solforhold og mulighed 

for regnvandsopsamling. Den beskyttede facilitet muliggør 

en plantesamling med et rimeligt overlevelsespotentiale. 

Alt sammen noget med et enormt læringspotentiale i science 

fagene. 

Spiselige planter kan bruges i hjemkundskab i stuen 

KlimaLAB´et understøtter fysik/kemilokaler på 2.sal. 

På 1. sal etableres faciliteter til billedkunst og håndarbejde, 

mens stuen tilegnes sløjd/materialedesign suppleret af et stort 

projektrum/materialelager i bygning 2´s nedre gymnastiksal. 

Herfra skabes et stort udstillingsvindue til byen, hvorfra skolens 

aktuelle værkstedsforløb kan afl æses. 

I sundhedshusets stueetage etableres et projektrum med 

materialer der står til rådighed for særlige entreprenørship baserede 

projektforløb. Her samles overskydende recirkulerede 

materialer fra bygning 11 i materiale-laboratoriet for sløjd og 

materialedesign. 

SUNDHEDSHUS 

Sundhedshuset bevares i bygning 2 med egen gymnastiksal 

og nærhed til byen. Bygningen gøres mere tilgængelig og 

fl ere vinduespartier udskiftes med større partier for at skabe 

kontakt til omgivelserne. Tandlægen bliver hvor den er, i sine 

nyrenoverede lokaler over administrationen i bygning 4. 

100 00077 

12 

11 

3 

4 

2 

5 

7 

1 

6 

10 

8 

9 

FACADER OG VINDUER PÅ BYGNING 2 

VÆKSTHUS/KLIMALAB 

SCIENCE 

VÆRKSTED 

VÆRKSTED 

BYGNINGEN TILFØRES NY KLIMASKÆRM, DER SAMTI- 

DIGT SKABER ET NYT OVERDÆKKET RUM PÅ TAGET

00077 

101

FAGHUS OG SUNDHEDSHUS 

Planer 1:200 

102 00077

00077 

103

PSC, ADMINISTRAITON OG INFOKIOSK 

Planer 1:200 

Mediateket er et inspirations- og udviklingscenter for lærere og 

elever som base for viden og formidling, med forbindelse til ekstern 

forskning og adgang til sikret avanceret teknologi. Her er en 

udvalgt bogsamling, pixar animationsværksted, bogklub, trykkeri, 

lydstudie, telekonferencerum og et væld af udstillingsfaciliteter til 

skiftende skoleproduktioner. Mediateket er herudover et pædagogisk 

showroom. 

Men Mediateket er også en bylounge, et hyggeligt hæng-ud sted 

med kaffe/the/juice, masser af tilslutningsmulighed for bærbare, 

tilslutningshøjtalerer for I-pads, opholdstrappe, sofamiljøer, biograf 

og udendørsterrasse. 

Indretningen giver plads til samling, til mindre grupper og kroge til 

den enkelte ud fra en generel indretning der udtrykker et taktilt og 

materialemæssigt attraktivt komplement til den eksisterende bygningskonstruktion. 

Ved at fjerne dele af stuedækket, etableres et 

rum i 2 niveauer der sammenbinder hovedindgangsniveau med 

skolegårdsniveau. Herved bliver Mediateket en vigtig mediator 

mellem byen og skolen. 

Infokiosk placeres i stueetagen med adgang via en ny indgangspavillon. 

Infokiosk og bibliotekar/IT værksted komplementerer 

hinanden i opsynet af bygningens pædagogiske faciliteter. Mod 

skolegården etableres center for servicemedarbejdere, og på 

1. sal bor administrationen og medarbejderloungen og øverst 

bevares tandklinikkens nye faciliteter. Ungdomsuddannelsesvejledning 

og erhvervsvejledning placeres også her, og skal fungere 

som forbindelsesoffi cer mellem skole og erhvervsliv. 

Mediateket bygger således bro mellem skole og by (erhvervsliv 

og gæster), mellem skole og idræt, mellem medarbejder og elever 

og mellem klub og SFO. Det nye indgangsparti sikrer tilgængelige 

adgangsforhold samtidigt med at det skaber dialog med 

multihallens indgang og plads til en større skiltning. 

104 00077 

12 

11 

3 

4 

2 

5 

7 

1 

6 

10 

8 

9

HØJ STUEETAGE 

EKSISTERENDE KÆLDER KÆLDER 

BYGNINGER LIGGER HÆVET OVER 

TERRÆN MED MARKANT ADSKILLELSE 

MELLEM UDE OG INDE 

NYT RUM 

STUE OG KÆLDER SAMMENBINDES AF 

LÆRINGSTRAPPE 

00077 

105

MATERIALER 

Vi har i projektet synliggjort potentialerne i de eksisterende bygninger 

med stor respekt for bevaringsværdighed, og ser det som 

en fordel, at husene opleves forskellige og specialiserede. 

Ved indgreb forstærkes de gamle konstruktioner med hvide stålbjælker 

og søjler. Café torve vokser ud af disse indgreb som nye 

rumlige sammenhænge med socialt og pædagogisk potentiale. 

Caféetorve udføres med nye farver på gulve og vægge og hvert 

skolehus tilføres sit eget katalog af grupperum og nicher i træ. 

Baserum tilføres nedhængte sivelofter, som fl ere steder kan 

skabe nye loftsformationer. 

Rumhøjden er generelt stor, og fl ere steder tilbydes gulvopbygninger 

som plateauer, så der skabes opholdsarealer i vindueshøjde. 

Trappeopgange grundmales i fl otte farver. 

106 00077 

Mediateket

FACADER 

De små indgreb i facaderne ved den nye hovedindgang/ infokiosk, 

karnapper, ny pavillon på bygning 3, samt beklædning af 

eksponeret sokkel på bygning 4 og 5 udføres i et koordineret designprogram, 

der fortæller en tydelig historie om transformation, 

om nyt og gammelt, med respekt for det gamle. Designprogrammet 

udføres i sammenhæng med den nye bygning til Vidensby/ 

Musikskole, mens multihallen udføres i en mere rå fortolkning af 

de samme materialer. 

Elokseret aluminium og corten stål i perforeret/uperforeret form 

foreslås som to materialer, der patinerer smukt og skaber et meget 

kvalitativt spil med både røde og gule teglsten. 

De nyere bygninger (2 og 5) strippes ind til betonkonstruktionerne 

og tilføres nye velisolerede facader med translucent karakter 

som polykarbonat eller profi lglas, samt nye termoruder i rå alu. 

tagfl ader udføres i kombination af gennemsigtige og translucente 

partier med oplukkelige felter. 

INDRE RUM LIGGER AFKOBLET FRA UDEAREALER 

KÆLDER 

UDVALGTE BYGNINGER TIKFØRES KARNAPPER, 

DERSKABER VISUEL KONTAKT MELLEM UDE OG 

INDE, OG SIDDENICHER PÅ BEGGE SIDER AF 

FACADEN 

Tumlesal 

00077 

107

LÆRINGSMILJØET 

Skolens struktur med separate huse til forskellige klassetrin og 

faglige funktioner vil understøtte en vekslen mellem faglighed og 

fordybelse i små miljøer med tryghed og ejerskab til bygningerne 

fælles events for hele skolen eller for udvalgte klasser. Det vil 

understøtte en udvikling fra at befi nde sig i det trygge nære miljø 

til at udnytte de demokratiske muligheder der ligger i uddannelse 

i fællesskabets forpligtende kultur. 

Skolens struktur understøtter teamsamarbejdet i lærergruppen 

uden at udelukke fællesskab omkring den samlede skole. Læreren 

vil kunne arbejde i sit team omkring få klasser og alligevel 

møde andre lærere i medarbejderloungen til fælles inspiration og 

daglig ideudveksling omkring dueslag og fælles pauser og den 

professionelle kopicentral / pc-service. 

Den enkelte lærer vil kunne tilrettelægge sin undervisning for 

sine klasser med vide rammer for, hvad der er muligt inden for 

skolens område. Både skolens klasselærere og faglærere vil 

kunne lade de naturlige omgivelser inspirere til innovativt arbejde. 

Lærerne får mulighed for at integrere den faglige undervisning 

i alle typer projektarbejde, idet de faglige værksteder får 

hver deres præg og indretning og hver deres grundlag for initiativ 

til projekter. 

Der vil kunne opstå både små og store fællesskaber omkring de 

attraktive aktivitetsmuligheder, som tilgodeser de forskellige intelligenser. 

Sport i skole og fritid vil være basis for kammeratskaber 

både i klasserne og på tværs af klasser. De synlige tekniske 

løsninger er inspiration til udvikling af nye science aktiviteter og til 

at styrke en underliggende stemning af, at alt er muligt. Endeligt 

giver de mange bygninger lærerne rig mulighed for at udvikle og 

forandre innovative miljøer som fanger børnene, der hvor de nu 

108 00077 

er, f.eks. via knallertværksted, lyd og fi lm værksted, google class 

room, prototypeværksted, væksthus og klimalaboratorium, hvor 

alt kan måles og vejes og forstås i en større sammenhæng, skatermiljø, 

konditorværksted o.l. 

Eleverne som entreprenører harmonerer med skolen som videns- 

og vækstgenerator, eleverne er med til at skabe liv i centrum 

samt relevant kobling mellem faglig læring og samfundsmæssige 

forventninger. Erhvervslivet kan få plads på skolen, f.eks. kan 

private aktører eller NGO’er leje ledige lokaler i tagetagerne eller 

fællesarealer til særlige events. 

Musik tænkes ind på hele skolen. Der er plads til lyd og udfoldelse 

i alle huse, og også udenfor skabes velegnede miljøer til 

både spontane og planlagte optrædener og arrangementer. Den 

traditionelle skoleklokke er skiftet ud med lydtemaer tilde forskellige 

klasser, der måske ikke har frikvarter samtidig.


DEN BÆREDYGTIGE SKOLE 

Den bæredygtig skole 

Bæredygtighed har 3 ben: social, økonomisk og miljømæssig 

bæredygtighed. 

Social bæredygtighed indebærer gode udearealer, godt indeklima, 

sundhed, bevægelse, afstressende miljøer og nærhed og 

tryghed. 

Økonomisk bæredygtighed indebærer en enkel drift, et optimeret 

energiforbrug og maksimal udnyttelse af skolens ressourcer i 

kraft af krydsprogrammering og programmatisk fl eksibilitet. 

Miljømæssig bæredygtighed tager udgangspunkt i en strategi for 

energiklasser, hvor de bevaringsværdige bygninger energioptimeres 

med diskrete virkemidler, mens de ikke bevaringsværdige 

gennemgår større energirenoveringer. 

Skolen I Bymidten er bæredygtig, i alle aspekter. 

00077 

109

110 00077

ØVRIGE BILAG 


00077 

111

TEKNIK 

BYGNINGS- OG RENOVERINGSSTRATEGI 

Der har været skole i mere en hundrede år i området og de 

smukke, røde teglstenshuse har en stærk historisk og æstetisk 

værdi. Projektet fokuserer på at skabe et helhedsorienteret arkitektonisk 

greb, der kan afl æses som en samlet fortælling om den 

sammensatte bygningsmasse af bygninger af både meget høj 

kulturarvs værdi og lavere kulturarvsværdi, i forskellig skala rundt 

i bydelen. 

Grebet tager stedets særegenhed i betragtning og inddrager: 

• topologi og landskabelige karakteristika 

• byens integration med skolen 

• bygningernes arkitektoniske værdier og energimæssige 

udfordringer 

• en styrkelse af de indre rums kvalitet 

• en høj grad af miljø- og energioptimering i relation til byg 

ningernes værdi 

• arealoptimering via krydsprogrammering. Således udbyg 

ges kun det nødvendige areal, og bygningernes brugstider 

udvides fra dagstimer til aften og weekend. 

• sammentænkt materialeholdning og designmanual 

Vores bearbejdning af nye og gamle bygninger er baseret på 

studier af materialer, konstruktioner, bygningernes interne relationer 

og ornamentik. Vi forudsætter arkitektonisk kvalitet som 

en ressource, man må værne om. En kulturarv vi er en del af og 

som er en værdifuld ressource vi kontinuerligt skal udvikle med 

respekt. 

Bygningerne i den ny Skole i Bymidten bearbejdes på 4 forskellige 

måder, opdelt i henhold til SAVE værdierne og de givne 

kvaliteter i de eksisterende bygninger; 

• arkitektoniske og kulturarvsmæssige værdi 

• konstruktive egenskaber. 

• energimæssig tilstand 

• transformations potentiale 

112 00077 

1 BEVARING, en nænsom bygningsintervention med fokus på 

kulturarv, rentabilitet, pædagogik og arkitektonisk værdi. Indgrebet 

omfatter bygninger med en høj bevaringsværdi (bygning 3, 4, 

6 7, 8, 9 og 10) med SAVE værdierne 3 og 4. 

Disse bygninger bidrager værdifuldt til skolens miljø og er af stor 

betydning for skolens identitet. Bygninger udstråler historien om 

skole, og især de yngste elever vurderes at værdsætte ’fortællingerne’ 

i de historiske bygninger. 

Bygningerne transformeres med få indgreb, der skaber pædagogisk 

og funktionel værdi: 

• Indvendige rumlige indgreb i form af bl.a. nye fælles 

læringstrapper i de enkelte skolehuse, der sammenbinder 

etagerne på nye måde og skaber nye rumlige tilbud. 

• Facadebearbejdning på udvalgte steder i form af direkte 

overgange mellem ude og inde, en ny hovedindgang, 

karnapper på udvalgt facader, samt facadedetaljer på få 

blottede kældervægge. 

Bygningerne optimeres energimæssigt ved indvendig efterisolering 

af facader i det omfang efterisolering er rentabel og mulig. 

Dvs. primært på ubrudte facader uden nævneværdige installationer; 

gavle m.v. 

Etageadskillelser, tagfl ader og tagrum efterisoleres til størst mulig 

isoleringstykkelse. 

Vinduer uden termoruder udskiftes til nye med energiruder. 

Radiatorer uden termostater forsynes med dette. 

Ældre og meget energiforbrugende komponenter på installationerne 

udskiftes til nye mere energieffektive. 

Bygningerne renoveres så vidt muligt til energiklasse BR08 

2 FACADE- OG ENERGIRENOVERING, er en omfattende bearbejdning 

af bygningens arkitektoniske udtryk og energimæssige 

egenskaber. Det drejer sig om bygning 2 og 5, der ikke er kategoriseret 

ift. bevaringsværdi. Disse bygninger bidrager i dag ikke 

positivt til skolens identitet, hverken med deres arkitektoniske 

kvaliteter eller rumlige disponering. De nuværende betonkonstruktioner 

muliggør rationelle og enkle indgreb. 

Bygningerne klimaskærm transformeres med radikale arkitektoniske 

virkemidler via en helt ny facadebeklædning, der muliggør 

en gennemgribende efterisolering af bygningen og en helt ny 

identitet. Facaden trækkes op over de fl ade tage og skaber nye 

faciliteter i form af boldbur, klimaLAB og væksthus. Bygningerne 

kommer skalamæssigt i harmoni med omgivelserne. Radiatorer 

uden termostater forsynes med dette. 

Ældre og meget energiforbrugende komponenter på installationerne 

udskiftes til nye mere energieffektive. 

Bygningerne opnår som minimum energiklasse BR10

3 GENBRUG OG TRANSFORMATION en genfortolkning af bygning 

11 via en om- og tilbygning på den eksisterende insitu støbte 

betonkonstruktion. Med udgangspunkt i udnyttelsen af bygningen 

geomtri, genbruges rumlige kvaliteter og konstruktioner. Der skabes 

mulighed for etableringen af en moderne fremtidsorienteret 

bygning med faciliteter, der er tilpasset omgivelserne. 

Der opnås et optimalt indeklima og dagslysforhold i kraft af gode 

etagehøjder og højtsiddende vinduer og et naturligt solskærmende 

motiv opnås ved de overdækkede balkonerne mod syd 

og vest. 

Bygningen opgraderes til energiklasse 2015. 

4 KONTEKST RELATERET NYBYGGERI 

Det nye bygningskompleks relaterer sig præcist til sin kontekst, 

det store niveauspring fra Idrætsfælleden til Mariendals Allé , 

samt det følsomme forhold til nabobebyggelserne. Projektet 

nedbrydes i mindre enheder for at tilnærme sig kvarterens skala 

og skabe en lydmæssigt afskærmet passage mellem Idrætsplads 

og Byfælled. 

Bebyggelsen lægger sig ind i bakken, og synes derved mindre. 

Samtidigt udnyttes de energimæssige fordele ved at bygge kompakte 

enheder i bakken. 

Byggeriet bliver energiproducerende i kraft af jordvarme anlæg 

og bygningsintegrerede solceller.Hermed bliver hallen en katalysator 

af energi og bevægelse på fl ere niveauer. 

Jordvarmeanlæg 

Med udgangspunkt i et opvarmet areal på ca. 3.300 m2 skønnes 

et fremtidigt energiforbrug til opvarmning og varmt brugsvand i 

Multihallen på omkring 100.000 kWh pr. år. 

For at dække dette behov skal der etableres ca. 3.000 m jordvarmeslanger 

svarende til et areal på ca. 5.000 m2. Arealet synliggøres 

som markering på Idrætsfælleden. Anlægssummen udgør 

ca. 1.6 mill., som er tilbagebetalt på ca. 10 år. 

Solcellemark 

Med udgangspunkt i et etageareal på ca. 3.300 m2 skønnes et 

fremtidigt el-forbrug i Multihallen at være på omkring 80.000 kWh 

pr. år svarende til ca. 90 kWp. For at kunne dække dette behov 

skal der etableres ca. 600 m2 solceller. Dette kræver en plan 

fl ade på ca. 1200 m2 svarende til multihallens tag, og koster ca. 

1,6 mill., som er tilbagebetalt på ca. 8 år. 

Byggeriet opnår energiklasse 2020. 

00077 

113

TEKNIK 

EL OG VVS GENERELT 

Såvel nuværende som nye bygninger udføres således, at der 

kan opretholdes sundhedsmæssige tilfredsstillende temperaturer 

i lokalerne. De nuværende installationsmæssige hovedprincipper 

bevares således, at der også fremover vil være et hovedteknikrum 

i bygning 1, bygning 4, bygning 6 og bygning 11. 

Varmetilførslen vil være termostatreguleret. Varmekilder placeres 

i bredest muligt omfang under vinduer for at hindre kuldenedfald. 

Alle de nuværende bygningers installationer moderniseres og føres 

up-to-date ved udskiftning af f.eks. ældre cirkulationspumper 

til nye trykstyrede med lavt energiforbrug. Alle radiatorer forsynes 

med termostatstyrede ventiler i det omfang de ikke allerede 

forefi ndes. Der etableres zoneopdelt gulvvarme i den nye del af 

bygning 11 og Multihallen. 

Nuværende CTS-anlæg tilpasses ændret anvendelse og udvides 

til at omfatte nye bygninger. Ventilationsanlæg vil være forsynet 

med varmegenvinding med høj virkningsgrad. Alle undervisningslokaler 

ventileres i h.t. krav i BR10. Ventilationen udføres med 

CO2- og temperaturregulering. 

Belysningsanlæggene udføres automatisk trinløst zoneopdelt og 

styret i forhold til dagslysindfaldet. Belysningen tilpasses individuelle 

funktionsbehov, funktionelle og æstetiske krav sammenholdt 

med økonomiske og driftsmæssige hensyn. For at sikre god 

dagslystilgang, anvendes der glas med stor lystransmittans. 

Der monteres lysstofrør med HF-forkobling og automatisk trinløs 

zoneopdelt styring i forhold til dagslysindfald. Sekundære rum så 

som toiletter, depoter, arkiver, rengøringsrum mv. udføres med 

bevægelsesfølere til styring af lys. Der anvendes armaturer med 

høj virkningsgrad. LED/RGB belysning implementeres i bredest 

muligt omfang. 

For at opnå gode forhold i bygningerne skabes der akustiske forhold, 

som relaterer sig til de enkelte rum og aktiviteterne i disse. 

Der indbygges nødvendige lydabsorbenter og refl ektorer som en 

integreret del af arkitekturen. Lydisolering udføres med udgangs- 

114 00077 

punkt i SBI anvisning 196 Indeklimahåndbogen. 

5.3 OPTIMERING AF DRIFT OG VEDLIGEHOLD 

Optimering af drift og vedligehold af tekniske installationer sikres 

ved anvendelse af driftsikre og gennemprøvede komponenter, 

brug af ensartede produkter, begrænsning af skjulte/utilgængelige 

installationer samt et velfungerende CTS-anlæg. 

Ved planlægningen af skolens udearealer har drift også været 

højt prioriteret. Således er de gennemgående materialer meget 

driftvenlige, med robuste fl ader der er lette at feje og sne rydde. 

Plantningerne er samlet i få arealer, enten med grusbund eller 

med bunddækkende buske. 

Trædæk anlægges i hårdttræ eller superwood, herved sikres en 

lang leve tid på 25-30 år. Trædækkene skal ikke oliebehandles 

og vil med tiden fremstå grå, dette betyder også at de ikke har 

noget udvidet driftsbehov. 

Indvendige materialer er lette at rengøre, de patinerer smukt over 

tid og afgiver ikke toksiske dampe. 

I Vidensbyen og Musikskolen etableres polyurethan gulve eller 

gummigulve, begge med lang levetid og god komfort. I skolens 

øvrige bygninger udlægges nye gummigulve i forskellige farver. 

De særlige læringstrapper og siddemøbler i nicher bygges op 

som stålkonstruktionermed træoverfl ader i nordisk fyr, der fremstår 

som et varmt og venligt lyst element i rummet. 

Udvendige materialer består af aluminium i forskellige elokseringer, 

rå aluvinduer, glas og beton. 

Alle overfl ader er vedligeholdelsesfrie og har en lang levetid og 

med slidstærke overfl ader, der kan klare grafi tibehandlinger. Tage 

udføres med grøn sedum, hvilket øger tagets levetid betragteligt. 

5.4 COMISSIONING 

Problemer opstår let, hvis ikke overgangen fra byggefase til drift 

planlægges og udføres korrekt, og det vil vise sig som alt fra 

dårligt indeklima, over dårlig funktion af specifi kke processer, til 

forhøjet energiforbrug. 

For at sikre en god overgang, hvor anlæggenes funktion ikke 

kolliderer med brugernes adfærd, med forringet funktion til følge, 

er det vigtigt at brugerne lærer at ’bruge’ bygningerne og derved 

opnår en velfungerende hverdag både hvad angår indeklima og 

drift. Og at de samtidigt tager ansvar for miljø og drift. 

For at sikre en velfungerende bygning på kort og længere sigt, 

vi vil foreslå, at der etableres en arbejdsgruppe (commissioninggruppe) 

i projektstarten og at der afholdes en række workshops 

for bygnings- ejere og brugere. Gruppen skal forholde sig til det 

skitserede projekt på to niveauer: 

• Et overordnet, hvor bygherrens strategi og målsætning for 

bygningens drift og ydeevne defi neres 

• og et mere specifi kt, hvor projektets indsatsområder udvælges. 

I disse workshops inddrages brugere og driftsfolk, og behov og 

krav specifi ceres i et bygningsdokument. Disse krav og behov 

føres videre til den udførende gennem hele byggeprocessen. Det 

verifi ceres, at installationerne i byggeriet fra starten fungerer optimalt, 

samt at bygningerne lever op til bygherrens projektkrav. 

Overordnet set er det afgørende for forløbet, at bygherres målsætninger 

og strategier for bygningens drift og ydeevne er defi - 

neret og fastlagt – og ikke mindst kendt og accepteret af alle på 

projektholdet og alle interessenter i projektet. 

Målsætninger og strategi skal både adressere krav til kvalitetsniveauer 

(design, funktion og dokumentation) og krav til organisering 

af bygningernes drift (internt/eksternt).

Faglige fokusområder i processen vil bl.a. være: 

• Placering og indregulering af dagslysstyring, herunder 

PIR-følernes placering og orientering 

• Generel drift- og vedligeholdelsesvenlighed af facaden, 

herunder både den ydre og den indre facade. 

• De tekniske installationer med fokus på tryktab og dermed 

energitab. Kanalføringer skal koordineres, planlægges og udføres. 

• Bestykning, indregulering og fejlfi nding af varme- og køleanlæg 

for optimal funktion 

• Indkøring af ventilationsanlæg, herunder sammenspil i 

hybridventilation, samt brugernes opmærksomhed på fornuftig 

ventilering. 

• Opstilling af principper for måling af vand, varme, el og 

evt. køl – måler hierarki. 

00077 

115

AREALOPGØRELSE 


Forslaget indeholder alle de ønskede faciliteter, og fremstår 

optimeret i forhold til programmet. Der er indtænkt fl eksibilitet og 

plads til brugerdiagog vedr. den endelige disponering og prioritering 

i de enkelte huse. Forslaget udgør 

Løsning A med p-læder under multihal: Brutto ialt 18.241m2 

Løsning B med parkering i konstruktion: Brutto ialt 17.641 m2 

116 00077 

SKOLEN I BYMIDTEN 00077 AREALOPGØRELSE 

Nr. Rumtype Bemærkning estimeret m2 Antal Samlet m2 

LÆRINGSBYEN (0.-3.klasse) 

0.klasses baser grupperum m. mulig hvilezone 80,0 3,0 240,0 

1.klasses baser 80,0 3,0 240,0 

2.-3. klasses baser 60,0 6,0 360,0 

øvrige rum - cafeTORV samlingsrum 75-80 elever, thekøk og madpakkekøl 100,0 3,0 300,0 

værksteder i bygning 6 50,0 2,0 100,0 

lærerforberedelse 25,0 2,0 50,0 

motorik/tumlesal 200,0 1,0 200,0 

motorik/omklædning 30,0 

indgangsparti 10,0 2,0 15,0 

elevgarderober 70,0 2,0 140,0 

elevtoiletter 1,5 18,0 27,0 

handicaptoilet 4,0 2,0 8,0 

depot 10,0 4,0 40,0 

rengøring + personaletoilet 15,0 2,0 30,0 

teknikrum 40,0 2,0 80,0 

LÆRINGSBYEN i alt netto 1.860,0 

SFO (nuværende billede af behov) 

SFO hjerte plads til 120 majbørn, køkken, 50 siddepladser 90,0 1,0 90,0 

grupperum 4 grupperum 30,0 4,0 120,0 

legerum/nicher 10,0 4,0 40,0 

stillerum/zone samlingsrum 75-80 elever, thekøk og madpakkekøl 120,0 1,0 120,0 

puderum mørklægning, dæmpet lys 17,0 1,0 17,0 

danserum mørklægning, dæmpet lys 17,0 1,0 17,0 

musikværksted 40,0 1,0 40,0 

LEGO education/projekt og innovation 25,0 1,0 25,0 

multiværksted 60,0 1,0 30,0 


elevgarderober 430 børn / sammen med læringsby bygning 6 40,0 1,0 40,0 

lederkontor 15,0 1,0 15,0 

møderum 14,0 1,0 14,0 

medarbejderrum i Mediatek 25,0 0,0 0,0 

medarbejdergarderobe i Mediatek 10,0 0,0 0,0 

SFO depot og printrum 9,0 1,0 9,0 


rengøring + personaletoilet 1,5 1,0 1,5 

teknikrum 30,0 1,0 30,0 

SFO i alt netto 631,0

KUNDSKABSBYEN (4.-6.klasse) 

baser 4.-6. klasse 65,0 9,0 585,0 

cafeTORV samlingsrum 75-80 elever, thekøk og madpakkekøl 150,0 1,0 150,0 

fællesområder/projektrum 60,0 3,0 220,0 

dagligstue/lounge 68,0 1,0 220,0 

stillerum/zone 23,0 2,0 46,0 

nicher 5,0 3,0 15,0 

lærerforberedelse ? 40,0 1,0 40,0 


elevgarderober 250 børn, v. klub KREA 65,0 1,0 65,0 

elevtoiletter 1/15 elever , individuelle vaske 1,5 18,0 27,0 


depot 10,0 4,0 40,0 

rengøring + personaletoilet personale: 25,0 

teknikrum 30,0 1,0 30,0 

KUNDSKABSBYEN i alt netto 1.482,0 

KLUB KREA 

Infocenter lektielæsn., 220 klodskasser, køkken, 20/30 siddepladser 80,0 1,0 80,0 

kreative værksteder vådområde/hobbyrum/træ 3,0 120,0 

lektiecafe/game room 42,0 1,0 42,0 

depot 10,0 1,0 10,0 

indgangsparti deles med kundskabsby 15,0 0,0 15,0 

elevgarderober fast knage til 80 børn, deles evt. med kundskabsby 40,0 0,0 0,0 

elevtoiletter deles med kundskabsby 1,5 0,0 0,0 


møderum 8 pers. 14,0 1,0 14,0 

medarbejderrum deles med mellemtrin 23,0 0,0 0,0 

medarbejdergarderobe i medarbejderrum 10,0 0,0 0,0 

depot og printrum deles med mellemtrin 15,0 0,0 0,0 

rengøring + personaletoilet deles med mellemtrin 20,0 0,0 0,0 

teknikrum deles med mellemtrin 40,0 0,0 0,0 

KLUB KREA i alt netto 295,0 

VIDENSBYEN (7.-9.klasse) 

baser 7.-9. klasse 60,0 9,0 540,0 

cafeTORV samlingsrum 75-80 elever, thekøk og madpakkekøl 150,0 1,0 150,0 

øvrige samlingsrum 140,0 4,0 560,0 

rock klub/dark room 68,0 1,0 68,0 

grupperum 5,0 9,0 45,0 

projektrum 65,0 1,0 65,0 

lærerforberedelse 20,0 , 1,0 , 20,0 , 

UU lokale/butik 25,0 1,0 25,0 

SSPK lokale i mediatek 15,0 0,0 0,0 

indgangsparti deles med musikskole 35,0 1,0 15,0 

elevgarderober 250 børn 90,0 2,0 180,0 

elevtoiletter deles delvist med musikskole 1,5 16,0 24,0 

depot 15,0 3,0 45,0 

rengøring + personaletoilet personale: 15,0 

teknikrum 45,0 1,0 45,0 

VIDENSBYEN i alt netto 1.797,0 

MEDIATEK 

PSC dagligstuen 160,0 1,0 160,0 

pædagogiske værksteder for alle, også fritidsklubber 40,0 5,0 200,0 

bibliotekar 14,0 1,0 14,0 



depot 20 hlm 15,0 2,0 30,0 

PSCMediatek i alt netto 411,0 

FAGLOKALER SCIENCE 

fysik/kemi 1 til 2 stk v. Vidensbyen 90,0 1,0 90,0 

depot 30,0 1,0 30,0 

fysik/kemi/biologi 1 til 2 stk v. Kundskabs-/Læringsbyen, adgang ud 90,0 1,0 90,0 

depot 30,0 1,0 30,0 


Projekt og innovation del af sløjd 0,0 0,0 

væksthus for alle, også fritidsklubber 170,0 1,0 170,0 

klimaLAB 180,0 1,0 180,0 

gruppearbejdspladser og fællesareal 0,0 

naturgalleri inkl gruppearbejdspladser 120,0 1,0 120,0 

auditorium findes i udskoling 50,0 0,0 0,0 



rengøring + personaletoilet deles med skole 5,0 0,0 0,0 

teknikrum deles med skole 0,0 0,0 0,0 

FAGLOKALER SCIENCE i alt netto 797,0 

FAGLOKALER DESIGN - OG HÅNDVÆRK 

billedkunst 90,0 1,0 90,0 

depot benyttes også af fritidsklubber 30,0 1,0 30,0 

sløjd inkl projekthal i bygn. 1 230,0 1,0 230,0 

depot 30,0 1,0 30,0 

maskinrum 20,0 1,0 20,0 

håndarbejde 90,0 1,0 90,0 

depot 16,0 1,0 16,0 

hjemkundskab 140,0 1,0 140,0 

depot 20,0 1,0 20,0 

drama og musik Perssons Palæ 200,0 1,0 200,0 

depot 20,0 1,0 20,0 




rengøring + personaletoilet deles med skole 20,0 1,0 20,0 

teknikrum deles med skole 40,0 1,0 40,0 

FAGLOKALER SCIENCE i alt netto 988,0 

00077 

117


118 00077 

ADMINISTRATION 

skoleleder 1 , møde til 5-8 pers. 30,0 1,0 30,0 

infokiosk 2 arbejdspladser 30,0 1,0 30,0 

souschefer 10,0 4,0 40,0 

møderum til souschefer 5-8 pers. 10,0 2,0 20,0 

tillidsrep. 8,0 1,0 8,0 

servicemedarbejder 3-5 arbejdspladser 34,0 1,0 34,0 

serviceværksted rundt omkring på skolen 120,0 1,0 120,0 

møderum / konference 10 pers. 25,0 1,0 25,0 

pædagogisk værksted personale 28,0 1,0 28,0 

print/kopirum 7,0 1,0 7,0 

depot 5,0 1,0 5,0 

medarbejderlounge 60 siddepladser, spise og pauseområde 160,0 1,0 160,0 

medarbejdertoiletter/garderobe 44,0 1,0 44,0 


rengøring 10,0 1,0 10,0 

tandlægeklinik bevares i mediatek 19,0 3,0 57,0 

sterilisation bevares i mediatek 14,0 1,0 14,0 

lattergas(vogn) bevares i mediatek 15,0 1,0 15,0 

teknikrum 20,0 1,0 20,0 

ADMINISTRATION i alt netto 671,0 

SUNDHEDSHUS 

sundhedspleje bevares i mediatek 17,0 1,0 17,0 

sundhedspleje bevares i mediatek 14,0 1,0 14,0 

talepædagog 12,0 2,0 24,0 

psykolog 15,0 2,0 30,0 

møderum 5-8 pers. 12,0 1,0 12,0 

fysioterapeut undersøgelseslokale 30,0 0,0 0,0 

bevægelsessal del ekst. sal ved Lundegade 160,0 0,0 0,0 

omklædning 30,0 1,0 30,0 

ankomst 5,0 1,0 5,0 

venteværelse 20,0 1,0 20,0 


print og kopi 3,0 1,0 3,0 

medarbejderrum 14,0 1,0 14,0 

medarbejdergarderobe/omklæd. 20,0 1,0 20,0 

medarbejdertoiletter 4,0 1,0 4,0 


rengøring 10,0 1,0 10,0 

teknikrum 20,0 1,0 20,0 

SUNDHEDSHUS i alt netto 230,0


orkesterlokaler 80 pers. + lilleflygel og instrumenter 150,0 1,0 150,0 

orkesterlokaler 50 pers. +lille flygel og instrumenter 130,0 2,0 260,0 

fællesareal 115,0 1,0 115,0 

depot 30,0 3,0 90,0 

undervisningslokaler til samspil 10 pers. +lille flygel og instrumenter 30,0 5,0 150,0 

øvelokaler til rytmisk samspil 8 pers. +lille flygel og instrumenter 30,0 5,0 150,0 

lokaler til instrumentalundervisning 15,0 12,0 180,0 

lokaler til rytmik og grundskoleundervisning 0-9 år i indskoling 80,0 0,0 0,0 

lokaler til rytmik og grundskoleundervisning 0-9 år ? 80,0 2,0 160,0 

depot til rytmik 15,0 1,0 15,0 

musikteori 60,0 1,0 60,0 

lydstudie nær aula 12,0 1,0 12,0 

øvelokaler til elever 3 pers. + instrumenter 9,0 9,0 81,0 

depot til instrumentalopbevaring fugt og temperaturstyret 40,0 1,0 40,0 

depot til møbler og kontorartikler 20,0 1,0 20,0 

lokale til trommer og slagtøj 45,0 2,0 90,0 

aula/musiklounge 150 tilhørere, scene, deles med vidensby 260,0 1,0 260,0 

depot til musiklounge 30,0 1,0 30,0 

musikcafé 60,0 1,0 60,0 

tekøkken 10,0 1,0 10,0 

hyggelommer 4-6 pers. 12,0 8,0 96,0 

ankomstlounge deles med Vidensby 35,0 1,0 35,0 

bibliotek 50,0 1,0 50,0 

elev/gæstegarderobe 30,0 1,0 30,0 

elevtoilettter deles med Vidensby 1,5 0,0 0,0 

gæstetoiletter deles med Vidensby 1,5 5,0 7,5 

print/kopi 4,0 1,0 4,0 


medarbejderkontor 2 pers. 16,0 1,0 16,0 

møderum 5 pers. 15,0 1,0 15,0 

medarbejderrum evt med skolens medarbejderloung, 20-30 pers. 20,0 0,0 0,0 

medarbejdergarderobe individuelle lockers til medarb. 35 pers. 10,0 0,0 0,0 

medarbejdertoiletter deles med skole 2,0 2,0 4,0 


rengøring deles med skole 10,0 1,0 10,0 

teknikrum 49,0 1,0 49,0 

MUSIKSKOLE i alt netto 2.266,5 

MULTIHAL 

multisal håndboldbane 966,0 1,0 966,0 

gymnastiksal 180,0 1,0 180,0 

depot multihal 100,0 1,0 100,0 

depot gym 23,0 1,0 23,0 

stoledepot 28,0 0,0 0,0 

omklædning og bad 45,0 4,0 180,0 

omklædning og bad medarbejdere 25,0 2,0 50,0 

familierum 8,0 2,0 16,0 

kampsportssal 112,0 1,0 112,0 

dansesal gym sal 0,0 0,0 

yogasal evt. eksisterende sal? 64,0 1,0 64,0 

fitness/kropseksperimetarium 72,0 1,0 72,0 

fordelingsarealer 160,0 1,0 160,0 

lounge/caféområde 210,0 1,0 210,0 

hyggekroge i lounge og rundt i hus 4,0 0,0 

pauserum 18,0 1,0 18,0 

foreningslokale 37,0 1,0 37,0 

kontor 26,0 1,0 26,0 

møde/samling 20,0 2,0 40,0 

vindfang 18,0 1,0 18,0 

udstillingsfoyer 75,0 1,0 75,0 

toiletter 14,0 1,0 14,0 



teknikrum 40,0 2,0 80,0 

MULTIHAL i alt netto 2.453,0 

KLUB CAFE 

produktionskøkken virker lidt stort 75,0 1,0 75,0 

cafe 35-40 pers 97,0 1,0 97,0 

depot 10,0 1,0 10,0 

elevgarderobe/gæstegarderobe i lounge 20,0 0,0 0,0 

elev/gæstetoiletter i lounge 20,0 0,0 0,0 

print og kopi 1,0 1,0 1,0 

medarbejderrum 8 pers. 18,0 1,0 18,0 

medarbejdergard. 3,0 1,0 3,0 

medarbejdertoiletter 4,0 1,0 4,0 


teknikrum 25,0 1,0 25,0 

KLUB CAFEi alt netto 233,0 

P-KÆLDER 

PARKERING i alt netto, svarende til ca. 50 biler 996,0 

Samlet areal netto 

15.110,5 

Eksisterende bygningsmasse brutto 

Brutto i alt b/n faktor 1,21 

10.931,0 

18.241,0 

Heraf nybyg 7.310,0 

00077 

119

ANLÆGSOVERSLAG 

Der er i alle beløb indregnet vinterforanstaltninger, byggeplads og 

uforudsete. 

Målet for anlægsoverslaget har bl.a.været at sikre bygherre et 

rådighedsbeløb på 8-10 mio. kr. til øvrige poster som byggesagsgebyrer, 

konsulenter, bygherrerådgivere, teknisk udstyr og løst 

inventar. 

Udgifter til særlige bæredygtige tiltag(jordvarme og solcellemark) 

fremgår som selvstændig post nederst i anlægsoversigten og er 

som foreskrevet ikke indregnet. 

Udgifter til indbyggede lydanlæg i Musikskole er indregnet. 

Differencen i Løsning A og B på ca. 11 mio. D .kr skyldes den alternative 

og billigere parkeringsstrategi i løsning B. Denne fremgår 

af diagram på s. 26. 

Udførelsen af den alternativ etapeplan på s. 27 er uafhængig 

af valg af parkeringsløsning. Etapeplanen muliggør en tidligere 

realisering af både faghus og det særlige SFO hus. 

120 00077

Projekt Skole i Bymidten Skabelon for anlægsoverslag 

Konkurrenceforslag - kendingstal:00077 

Anlægsoverslag og økonomisk vurdering af projektforslaget: 

Det økonomiske overslag skal indeholde: alle håndværkerudgifter til byggeri, 

anlæg, fast inventar og alle sikkerheds- og installationsarbejder 

Det økonomiske overslag skal ikke indeholde: honorarer, tilslutningsafgifter, 

myndighedstilladelser o. lign., kunstner, forundersøgelser, særlige 

bæredygtighedstiltag og andre omkostninger samt løst inventar, IT-udstyr osv. 

Den økonomiske ramme bør ikke overskride samlet ca. xxx mio. kr. ekskl. moms, 

prisniveau medio 2012 

Forslag A omfang i 

m² 

Forslag A Økonomisk 

vurdering 

af projektforslag 

mio. kr 

(ekskl. Moms) 

Forslag B 

omfang 

Forslag B Økonomisk 

vurdering 

af projektforslag 

mio. kr 

(ekskl. Moms) 

D1 Økonomioverslag for Delprojekt 1 m² kr. m² kr. 

Overflader og belægninger, torve og pladser, gårdmiljøer 6500 11.279.619,00 

Grønne arealer 12000 3.890.600,00 11000 3.626.831,00 

Færdselsarealer 4000 1.156.884,00 5000 1.446.105,00 

Musiktorv og Idrætsplads 4000 8.329.564,00 

D2 Økonomioverslag for Delprojekt 2 

Multihal inkl klub cafe 3300 45.812.606,00 

Parkeringsløsning i konstruktion inkl fjernelse af forurenet jord 1200 18.602.694,00 600 6.594.238,00 


Musikskole inkl lydanlæg 2377 38.248.898,00 

Vidensby 2000 34.758.579,00 

Klub (indeholdt i klub café) 


Læringsby & SFO 2721 18.850.884,00 

Kundskabsby og klub KREA 2089 21.218.420,00 

Faglokaler inkl klimaLAB 2163 21.538.585,00 

Sundhed 459 1.091.795,00 

Administration 1202 14.295.626,00 

SFO hus i bygning 5 730 7.813.832,00 

Særlige bæredygtige tiltag - solcellemark og jordvarmeanlæg 1.600.000,00 

Dato 

SIde 1 af 1 

00077 

121

PROJEKT SKOLE I BYMIDTEN - Effekt

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?