Kulturministeriet Att.: Line Munk Skjødt Nybrogade 2 1203 ...

Kulturministeriet
Att.: Line Munk Skjødt
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt pr. e-mail til lms@kum.dk
26-03-2009
Dok. 76570/ah
Forbrugerrådets bemærkninger til møderækkens rapportudkast af 15. marts
2009 om håndhævelse af ophavsretten på internettet.
Kulturministeriet nedsatte i maj 2008 en møderække med det formål at analysere
de tekniske løsninger til at lukke ulovlige hjemmesider og fildelingssystemer,
herunder belyse praksis fra andre lande. Det fremgår, at rapportens konklusioner
skal forelægges Kulturministeren og danne grundlag for politikernes overvejelser
om, hvorvidt det eksisterende system til at bekæmpe ulovlig fildeling fungerer
tilstrækkeligt, eller om der er behov for at at se nærmere på yderligere tiltag.
Samlet finder Forbrugerrådet ikke, at rapporten i tilstrækkelig grad belyser
rettighedshavernes muligheder for at bekæmpe ophavsrettighedskrænkelser.
Det skyldes, at rapporten ikke forholder sig til det faktum, at retsplejelovens
særlige regler om bevissikring i dag ikke har været anvendt af rettighedshaverne
i forbindelse med sagsanlæg. Derudover giver rapporten ikke et
afbalanceret billede af de retssikkerhedsmæssige konsekvenser, som øgede
beføjelser til rettighedshaverne har for internetbrugerne. Det skyldes, at
proportionalitetsprincippet alene behandles tilsidst i rapporten fremfor at
blive fremhævet, når det er relevant som i rapportens opsummeringer om
afsagte domme eller efterforskning af ulovlig tilgængeliggørelse. Endelig
finder Forbrugerrådet, at rapporten også bør omtale den positive økonomiske
effekt, som fildeling og lovligt salg på internettet har på markedet for digitale
værker, herunder den kraftige vækst i omsætningen af digitale værker.
Generelle bemærkninger
Rapporten er alene en faktuel redegørelse uden konkrete anbefalinger fra
møderækkens deltagere. For en god ordens skyld vil Forbrugerrådet dog
fremkomme med vores generelle holdning til problemstillingen.
Forbrugerrådet støtter på ingen måde den omfattende ulovlige downloading af
musik mm. som foregår på internettet. Vi finder det tværtimod vigtigt, at den
enkelte kunstner fortsat sikres indtægter uagtet de øgede muligheder for digital
kopiering af værker. Imidlertid er forbrugerens rettigheder generelt under pres i
den digitale verden, både når henses til de aftalevilkår forbrugeren underlægger
sig ved brug af nettjenester og den øgede registrering af forbrugerens individuelle
1/1
5/6

adfærd på nettet.
I debatten om bekæmpelse af ophavsrettighedskrænkelser har Forbrugerrådets
fokus derfor været på at sikre en fornuftig balance mellem hensynet til at
bekæmpe ophavsrettighedskrænkelser og hensynet til at beskytte internetbrugernes
retssikkerhed. Målet med at bekæmpe ulovlig downloading af materiale er helt
legitimt, men i praksis har metoderne været problematiske, som den franske model
med ophævelse af internetforbindelsen/”3 strikes and you’re out” er et eksempel
på.
Forbrugerrådet lægger stor vægt på, at den almindelige internetbruger fortsat kan
anvende internettet uden frygt for at blive overvåget og uden frygt for at få afbrudt
sin internetforbindelse. Tilsyneladende har IFPI og teleselskaberne herhjemme
ikke i sinde at benytte så vidtgående midler, som det ses i andre lande. Men også
informationsbreve, som løbende sendes ud til en bred skare af internetbrugere
pga mistanke om ulovligheder på konkrete, overvågede internetforbindelser, kan
opleves som privatlivskrænkelser og skabe en generel frygt for brug af internettet.
Endelig er der risiko for, at nogle forbrugere kan blive presset ud i forlig uden
domstolsprøvelse eller blive stillet bevismæssigt dårligere i retten på grund af det
modtagede brev.
Desuden støtter Forbrugerrådet ikke en lempelse af persondataloven
med det formål at sikre rettighedshaverne adgang til at få udleveret
abonnementsoplysninger direkte fra teleselskabet uden domstolsprøvelse.
Hensynet til at lette rettighedshavernes ressoucer er ikke proportionelt med
hensynet til at sikre internetbrugernes retssikkerhed i forhold til en grundig
vurdering af bevismaterialet. Det skyldes risikoen for, at andre personer end
den anklagede kan have begået ulovlighederne eksempelvis på en trådløs
forbindelse samt det faktum, at udleveringen af personoplysningerne kan få
betydelige konsekvenser i form af strafansvar. De samme betænkeligheder gør sig
gældende ved rettighedshavernes bestræbelser på at pålægge internetbrugerene
et objektivt ansvar, således at forbrugeren hæfter for erstatningskravet,
medmindre vedkommende kan bevise, at en anden har benyttet husstandens
internetforbindelse.
Det er Forbrugerrådets opfattelse, at rettighedshaverne kan og bør varetage deres
interesser inden for de eksisterende lovregler på området. Som det også fremgår
af rapporten, har rettighedshaverne mulighed for at udnytte bevissikringsreglerne
efter retsplejeloven, og således med fogedens hjælp undersøge brugerens
computer.
En forstærket indsats over for de såkaldte ”hardcore uploadere”, hvor
rettighedshaverne eventuelt tager de endnu ikke udnyttede bevissikringsregler
i anvendelse, kombineret med en massiv informationskampagne om ulovlig
downloading målrettet den almindelige internetbruger bør overvejes.
Ophavsretslovens og teknologiens kompleksitet samt det forhold at det ofte er
svært gennemskueligt, hvilket materiale der kan eller ikke kan downloades lovligt,
taler imod kriminalisering af den brede befolkning.
1/1
5/6

Endelig bør rettighedshaverne i langt højere grad fokusere på at sikre brugerne
en let og billig adgang til at hente lovligt materiale på nettet. Forretningsmodeller
som på én gang udnytter internettets fordele og skaber gevinst for både kunstnerne
og brugerne - som TDC Play, Nokia Comes with music - skal i højsædet.
Specielle bemærkninger
Ad 7 Retspraksis fra Danmark.
Da afsnittet er placeret i umiddelbar forlængelse af afsnittet om retsplejelovens
regler om bevissikring, bør det anføres indledningsvist, at de omtalte
bevissikringsregler ikke er udnyttet herhjemme i forbindelse med de nævnte
retssager. I afs. 7.1 konkluderes det ligeledes, at dommene viser, at bevissikring
i forhold til ulovlig fildeling er kompliceret. Det nævnes ikke, at reglerne ikke
er udnyttet fuldt ud eller at det må antages, at hvis bevissikringsreglerne havde
været anvendt ville det formentlig have ført til domfældelse. Desuden bør det
nævnes, at domstolen i 1 af de 4 sager fandt de anvendte beviser tilstrækkelige.
Ad 8 Opsamling på efterforskning af ulovlig tilgængeliggørelse på internettet
I afs. 4 anføres det, at det nuværende system betyder, at domstolene skal
involveres både ved udleveringen af abonnementoplysninger samt i den senere
civile retssag, og at dette indebærer ressourcemæssige omkostninger, såvel
tidsmæssige-, personale og udgiftmæssige omkostninger for rettighedshaverne
og internetudbyderen. Dette afsnit bør enten udgå eller også bør det tilføjes,
at systemet er nødvendigt af hensyn til at sikre de danske internetbrugeres
retssikkerhed, herunder overholde grundprincipperne i persondataloven og
retsplejeloven.
I afs. 5 in fine om den begrænsede prøvelse ved teleselskabernes udeblivelse
fra retten skal vi foreslå, at der også her henvises til adjunkt, ph.d. Clement
Salung Petersens artikel om netværksoperatørernes rolle i bekæmpelse af
ophavsretskrænkelser på internettet.
I næstsidste afsnit anføres det på ny, at retspraksis viser, at det kan være
kompliceret af fremskaffe de nødvendige beviser. Da det heller ikke her er nævnt,
at bevissikringsreglerne ikke er anvendt til fulde, og da det er gentagelse af afsnit
7.1., skal vi foreslå at sætningen slettes.
I det sidste afsnit lægger rapporten til grund, at rettighedshavernes udfordring i
forhold til bevis ”formentlig skyldes, at det kan være teknisk umuligt at foretage
en fuldstændig identifikation, af hvilken fysisk person, der har anvendt en trådløs
usikret internetforbindelse”. Forbrugerådet kan ikke støtte dette postulat dels pga
dets usikkerhed jf. formuleringen ”formentlig” og ”kan være”. Men også fordi,
det ikke nævnes, at denne tekniske vanskelighed samtidig vidner om, at der er
risiko for, at det ikke er den anklagede forbruger, der har foretaget de påståede
ulovligheder. Enten skal sætningen fjernes eller skal det sidstnævnte om risikoen
for at dømme en forkert tilføjes.
Ad kap. 10.1 Retsplejelovens kapitel 57
1/1
5/6

Forbrugerrådet skal foreslå, at bemærkningen i afs. 3 om, at ”rettighedshaverne
ikke kun under fogedforbudet skal godtgøre eller sandsynliggøre at betingelserne
i retsplejeloven skal opfyldes, men også under en senere retssag” skal udgå. Det
virker som om rapporten stiller spørgsmålstegn ved reglerne i retsplejeloven,
hvilket vi ikke kan støtte.
Ad 12 Opsamling på de civilretlige reaktionsmuligheder
I afsnittes konkluderes det, at rettighedshavere i dag har to reaktionsmuligheder
i tilfælde af en krænkelse, nemlig at anlægge sag ved domstolen eller få nedlagt
forbud overfor teleselskabet mhp at blokere en hjemmeside. Forbrugerrådet
finder, at den i praksis hidtidige anvendte metode, hvor IFPI sender regninger med
erstatningskrav direkte ud til internetbrugerne som alternativ til domstolsprøvelse
også bør nævnes.
Ad 13 Erfaringer fra andre lande
I afsnittet om Storbritannien fastslår rapporten, at der (i forbindelse med
udsendelse af breve) ikke har været tale om en overvågning af individuelle
brugers internetaktiviteter. Forbrugerrådet mener denne sætning bør udgå,
da vi, uanset om det er lovligt, betragter rettighedshavernes observering af
konkrete internetforbindelser og indsamling af personhenførbare IP-numre som
overvågning. I afsnittet om New Zealand bør det tilføjes, at regeringen netop har
valgt at droppe den diskuterede ” 3 strikes model”.
Ad 13.3 Mulige privatretlige håndhævelsesinitiativer, der er gennemført eller
overvejes gennemført i udlandet eller som har været omtalt i den danske
offentlige debat og de retssikkerhedsmæssige overvejelser, der kan være
tilknyttet hertil.
Forbrugerrådet er positiv overfor, at rapporten nu også indeholder et afsnit
om de aktuelle og relevante retssikkerhedsmæssige overvejelser i forbindelse
med bekæmpelse af ophavsrettighedskrænkelser. Vi skal dog foreslå, at
afsnittet får ”sit eget” kapitel og overskrift, således at der kommer til at stå 14
Retssikkerhedsmæssige overvejelser. Det lange skriv ”Mulige privatretlige
håndhævelse, der er gennemført eller …” kan i stedet forklares i indledningen til
kapitlet. Den nuværende overskrift er svær at forstå og det er ikke særligt tydeligt,
at rapporten overhovedet indeholder et afsnit om retssikkerhed.
Ad 13.3.1 Spærring af adgang til centrale servere
Det anføres, at det ligger udenfor rapportens formål at behandle problemstillingen
om, at en indehaver af en hjemmeside, der indeholder ulovligt materiale ikke er
part i fogedsagen (da det kun er rettighedshaveren og teleudbyderen der er parter)
og derfor ikke har krav på information om denne. Forbrugerrådet finder, at denne
problemstilling burde være behandlet i afsnittet om de retssikkerhedsmæssige
overvejelser, hvilket kan ske ved at inddrage Clement Salung Petersens artikel
herom i et større omfang.
Ad 1 Videregående ”abonnent-ansvar”
I afsnittet om at pålægge abonnenten et objektivt ansvar bør det tilføjes, at en så
1/1
5/6

vidtgående løsning vil være i modstrid med den sjældne brug herhjemme, som er
begrænset til køretøjer og lignende, hvor der er tilknyttet en forsikringsmulighed.
Desuden bør det nævnes, at et objektivt ansvar desuden vil pålægge den enkelte
forbruger en helt urimelig byrde i forhold til at kunne gennemskue, hvilke tekniske
sikkerhedsløsninger der ville være tilstrækkelige for at kunne undgå at blive draget
til ansvar. I den forbindelse bør det nævnes, at selv krypterede trådløse netværk
kan hackes af uvedkommende.
Ad 2 Direkte henvendelser til internetbrugerne ved formodning for krænkelser
af ophavsretten I 2. afs. nævnes Frankrig og England som eksempler på lande,
som overvejer alternative reaktionsmuligheder. I forlængelse af det afsnit bør
det nævnes, at rettighedshaverne i Danmark i praksis har fremsat erstatningskrav
direkte til internetbrugere med henblik på indgåelse af forlig uden om domstolen
jf. rettighedshavernes kampagne med sloganet ”Vi sagsøger dig ind i helvede” fra
omkring 2002.
I samme afsnit skal vi foreslå, at sætningen ” Formålet har været at skabe nogle
reaktionsmuligheder, der ikke vil blive oplevet som indgribende af de involverede
internetbrugere”… udgår. Forbrugerrådet er ikke er enig i at dette er formålet og
frygter i øvrigt, at eksempelvis brevmodellen bliver realiseret på en måde, som vil
kunne opleves som indgribende for den enkelte.
I forbindelse med diskussionen om at indføre en pligt for internetudbyderne til
at udlevere oplysninger direkte til rettighedshaverne uden domstolskendelse,
finder Forbrugerrådet det ikke tilstrækkeligt, at det alene nævnes, at dette skal
ske i overensstemmelse med persondataloven (samt en note henvisning). På
line med beskrivelsen af promsicae-sagen, bør det udtrykkeligt nævnes, at
Datatilsynet i deres udtalelse til Antipiratgruppen fandt, at udlevering ikke
kan ske uden domstolskendelse, da udlevering af personoplysningerne kan
få betydelig konsekvenser for personen, idet denne kan ifalde strafansvar.
Desuden fandt Datatilsynet, at telekunder har en berettiget forventning om, at
oplysninger om deres kundeforhold ikke tilgængeliggøres uden retskendelse.
Ad 13.3.3. Supplerende /alternative tiltag til fremme af lovlig brug af
beskyttet materiale. Da OECD også fremhæver behovet for information og
undervisning, er det centralt for rapporten at få en detaljeret beskrivelse af, hvilke
informationstiltag rettighedshaverne og kulturministeret har foretaget i forhold til
ulovlig downloading af materiale på internettet.
Endelig bør der også tilføjes andre eksempler på alternative forretningsmodeller
udover TDC Play. Eksempelvis bør initiativer som Nokia Comes with music,
ITunes, YouTube etc. beskrives.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Anette Høyrup
Afdelingschef Jurist
1/1
5/6

1/1
5/6