devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer
devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer
devi48s.qxd.samlet.rev.2 - Fjerne Naboer
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
10<br />
Phoolan Devis første mand, Puttilal, efter<br />
afstraffelsen, fra filmen “Bandit Queen”.<br />
sig, hvad Phoolan måtte have gennemgået.<br />
Men heller ikke Shekhar<br />
Kapur havde ønsket at møde virkelighedens<br />
Phoolan Devi. For ham<br />
havde arbejdet med filmen i stedet<br />
været “en måde at finde en dybere<br />
mening med mit arbejde. Den var<br />
en metode til at finde mig selv. Den<br />
hjalp mig til at opdage nye aspekter<br />
af mig selv.”<br />
Filmfolkene forsvarede sig desuden<br />
mod angrebene på filmen<br />
ved at henvise til, at bogens manuskript<br />
var baseret på forfatteren<br />
Mala Sens biografi.<br />
Vold/hævn<br />
- et tema med salg i<br />
Det gode ved Mala Sens bog var,<br />
replicerede Arundhati Roy, at hun i<br />
det mindste var: ”fuld af nysgerrighed<br />
om hvem den kvinde, der kaldes<br />
Phoolan Devi, virkelig er.” Shekhar<br />
Kapur var til gengæld ikke nysgerrig,<br />
mente Arundhati Roy. Han<br />
var snarere besat af det letfordøjelige<br />
og salgbare tema om voldtægt<br />
og hævn. I artiklerne “The Great<br />
Indian Rape Trick I og II “ (Det fantastiske<br />
indiske voldtægtstrick (ordspil<br />
på Rope Trick dvs. rebtrick) I og<br />
II) bragt i Sunday d. 28. aug. - 3.<br />
sept. 1994, og d. 11. - 17. sept.<br />
1994 satte hun sig derfor for at pille<br />
Kapurs lancering af filmen som et<br />
universelt forsvar for Indiens fattige<br />
undertrykte lavkastekvinder fuldstændigt<br />
fra hinanden.<br />
Ved at sammenligne filmen scene<br />
for scene med Mala Sens bog og<br />
Phoolan Devis senere beretninger<br />
viste Arundhati Roy, hvordan She-<br />
khar Kapur i sin såkaldt “sande”<br />
historie havde gjort den seksuelle<br />
vold til ledetråden i Phoolan Devis liv<br />
på bekostning for eksempel af hendes<br />
oprørstrang og det helt essentielle<br />
spørgsmål om retten til jorden.<br />
Arundhati Roy vovede bl.a. den<br />
påstand, at scenen, hvor Phoolan<br />
11 år gammel sætter sig for at gøre<br />
modstand mod onklens og fætterens<br />
ulovlige overtagelse af hendes<br />
fars jordlod netop var blevet udeladt,<br />
fordi den ikke passede ind i<br />
voldtægt/hævn temaet. Arundhati<br />
Roy skrev: “Phoolan nægtede at<br />
flytte sig. I stedet begyndte dette<br />
bemærkelsesværdige barn at skælde<br />
ud på ham, og stille spørgsmålstegn<br />
ved hans ret til jorden. Hun var<br />
speciel. Hun blev slået bevidstløs<br />
med en sten. Så Phoolans første<br />
krig, ligesom næste alle røveres<br />
første krig, handlede om land. Den<br />
var den klassiske begyndelse på en<br />
rejse hen i mod en tilværelse som<br />
lovløs. Men havde den noget at<br />
gøre med voldtægt? Nix. Havde<br />
den noget at gøre med kastevold?<br />
Nix. Så var det værd at inkludere<br />
denne scene i filmen? Nix.”<br />
Arundhati Roy påpegede således,<br />
at hvis Shekhar Kapurs historie<br />
ikke havde kunne hænges op på<br />
“Selve Sandheden”, ville der ikke<br />
have være noget, der skilte den fra<br />
en forfinet udgave af den trivielle<br />
historie om voldtægt og hævn, som<br />
Indiens kommercielle filmindustri<br />
hele tiden vælter ud i metermål.<br />
Den arrogance som Kapur udviste,<br />
spiddede hun med ordene: “Det<br />
betød ikke noget for Shekhar Kapur,